[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Bund]

Miljø, industri og regulering

Miljøadministrationen af dansk industri bygger på en grundidé om videst mulig decentralisering. Det er et hovedprincip, at al forvaltning bør foregå så tæt på virksomheder og borgere, som det er "forsvarligt". Samtidig har de involverede myndigheder en forpligtigelse til at koordinere deres aktiviteter med andre myndigheder såvel indenfor som udenfor miljøsystemet.

4.1 Forebyggelse og tilsyn

Det forebyggende arbejde

De decentrale miljømyndigheder har ud over deres rolle som traditionel tilsynsmyndighed en rolle i forbindelse med det forebyggende miljøarbejde. I deres tilsynsindsats og dialog med virksomhederne kan de skubbe på og påvirke virksomhederne til aktivt at arbejde med deres miljøforhold frem for passivt at underkaste sig den traditionelle styring gennem vilkår og påbud. Hermed understøttes virksomhedernes egne bestræbelser på at gå videre, end hvad der traditionelt er blevet krævet via miljøreglerne.

De store virksomheder har ofte ressourcer til selv at initiere og gennemføre en miljøindsats. Derfor bør tilsynsmyndighedernes forebyggende indsats koncentreres om de små og mellemstore virksomheder, hvor behovet for en vejledende indsats er størst. Hvor indsatsen fører til f.eks. dannelse af miljønetværk eller lignende, bør de store virksomheder inddrages, så det sikres, at indsatsen når den bredest mulige kreds af virksomheder.

De decentrale myndigheder skal imidlertid være opmærksom på, at katalysatorrollen ikke udvikler sig til en konsulentrolle, hvor miljømedarbejderen f.eks. påtager sig at udvikle konkrete virksomheders miljøledelsessystem. Sådanne opgaver ligger uden for katalysatorrollen, både hvad angår karakter og omfang. Konsulentrollen ville endvidere kunne stille myndigheden i en retlig og faktisk vanskelig situation i relation til den egentlige håndhævelse af miljøreglerne. Samtidig kan det ikke afvises, at myndigheden kan pådrage sig et rådgiveransvar overfor virksomheden.

For at understøtte og udvikle de (amts)kommunale miljømedarbejderes arbejde med miljøledelse, produkthensyn, renere teknologi m.v. er der sat projekter i gang i samarbejde med Kommunernes Landsforening.

Det differentierede tilsyn

Det må påregnes, at de samlede administrative ressourcer til miljøtilsynet med industrivirksomhederne i Danmark ikke vil stige yderligere de kommende år. Erfaringerne inden for de senere år har vist, at det kun er et fåtal af danske industrivirksomheder, som giver alvorlige forureningsproblemer. De offentlige ressourcer til behandling af disse tunge sager har imidlertid været af ganske stort omfang såvel på lokalt plan som hos de centrale myndigheder.

De lokale miljømyndigheder har i de senere år anvendt betydelige ressourcer på at indgå i dialog med de mest miljøprogressive virksomheder om, hvorledes etablerede miljøledelsessystemer kan anvendes som basis for godkendelser og tilsyn. Dette har givet myndighederne værdifuld erfaring - en erfaring der vil kunne udnyttes ved kontakt til andre virksomheder, som endnu ikke er nået så langt som frontløberne.

Dialogen med de miljøprogressive virksomheder kan dog være meget ressourcekrævende, og det bør overvejes, hvordan der skal prioriteres mellem denne og en mere traditionel gennemgang af de virksomheder. Der er virksomheder, som potentielt kan være miljøbelastende, og hvor tilsynsmyndigheden hidtil er kommet meget sjældent. Dialogen bør koncentreres indenfor de brancher, hvor der vil være mulighed for en synergieffekt, dvs. hvor erfaringer fra én virksomhed kan bruges på andre tilsvarende virksomheder inden for tilsynsmyndighedens kompetenceområde.

Tilsynsindsatsen - herunder den mere dialogprægede indsats - bør desuden tilrettelægges, så den tager hensyn til miljøpotentialet generelt, herunder miljøpotentialet hos sektorer, hvor miljøbelastningen mere vedrører produktet end processen.

Én miljømyndighed

I 1986 blev der indført et princip om, at tilsyns- og godkendelseskompetencen i videst mulig omfang skal følges ad. Konsekvensen af decentraliseringen - kombineret med samlingen af tilsyns- og godkendelseskompetencen - er, at den enkelte virksomhed som hovedregel er underlagt miljøadministration af kun én myndighed. Princippet om samlingen af den administrative kompetence er dog ikke gennemført fuldstændigt. Godkendelsespligtige virksomheder underlagt amtets godkendelses- og tilsynskompetence er således underlagt kommunens kompetence i relation til tilslutningstilladelser til de kommunale rensningsanlæg og i relation til affaldsbortskaffelse. Princippet om, at virksomhederne kun er underlagt én miljømyndighed, er et af grundprincipperne i det tidligere omtalte IPPC-direktiv.

En diskussion om en eventuel yderligere samling af den decentrale administrationskompetence kan medtages i forbindelse med den kommende diskussion omkring revisionen af miljøbeskyttelsesloven i forbindelse med implementering af IPPC-direktivet.

Styrkelse af de små kommuners indsats

Generelt er de decentrale myndigheder i stand til at løse deres opgaver. Med 275 kommuner kan det imidlertid ikke undgås, at der vil være miljøforvaltninger, der er meget små, og som kan have problemer med at have den nødvendige miljømæssige ekspertise. Det kunne overvejes, om der i større omfang bør etableres fælleskommunale miljøenheder, der har tilstrækkelig størrelse til at løse tilsynsopgaverne, og som samtidig kan styrke de decentrale myndigheders videnopbygning og påvirkning af regeludarbejdelsen.

Debat

Hvordan finder tilsynsmyndighederne den rigtige katalysatorrolle i forholdet til virksomheder, der skal hjælpes og motiveres til at gøre en miljøindsats?

Hvordan finder tilsynsmyndighederne den rigtige balance mellem dialo- gen med de miljøprogressive virksomheder og tilsynet med de mere traditionelt tænkende virksomheder?

Hvordan styrkes miljøtilsynet i de mindre kommuner? Er fælleskommunale miljø- og levnedsmiddelkontrolenheder vejen frem? Og hvordan fremmes de i givet fald?

4.2 Det internationale regelarbejde

De centrale myndigheders internationale opgaver

En stadig stigende grad af miljødiskussionen og miljøreguleringen foregår i dag internationalt. Denne tendens forventes at fortsætte - ikke mindst p.g.a., at en række af de væsentligste miljøproblemer er af global karakter.

I EU vedtages et stort antal retsregler, der direkte eller indirekte regulerer miljøforhold. Ofte er situationen den, at de første direktivudkast lægger op til et beskyttelsesniveau, der er lavere end det, der er gældende i Danmark. Imidlertid lykkes det ofte gennem en aktiv indsats fra bl.a. Danmarks side at komme frem til resultater, der ligger på eller lidt over det niveau, som vi kender nationalt. Af miljømæssige og konkurrencemæssige grunde er det derfor vigtigt for dansk industri, at danske interesser varetages under direktivforhandlingerne. Hermed minimeres en eventuel konkurrencemæssig byrde for dansk industri. Samtidig høster dansk industri frugten af på mange områder "at være på forkant" med den internationale regelfastsættelse på området.

IPPC-direktivet bygger på anvendelse af den bedste, tilgængelige teknik (BAT). Der vil i den forbindelse skulle udarbejdes fælleseuropæiske retningslinier for, hvad der er BAT indenfor en række industrigrene. Danmark deltager i dette arbejde, og på samme måde som nævnt ovenfor vedrørende EU-retsakterne er det vigtigt for dansk industri at deltage i denne proces og søge det høje danske stade defineret som BAT.

En del af den stigende internationalisering på miljøområdet knytter sig til standardiseringsarbejdet i først og fremmest ISO og CEN - henholdsvis den internationale og den europæiske standardiseringsorganisation. Der vil i de kommende år skulle udarbejdes tusindvis af standarder for bl.a. produkter, procedurer og systemer. De udarbejdede standarder vil være retningsgivende for, hvordan produkter m.v. fremover udformes. Det er vigtigt ikke mindst for dansk industri, at miljøinteresser varetages i forbindelse med udformningen af disse standarder. Der foregår en række aktiviteter i samarbejde med industrien og de grønne organisationer for at sikre, at dette sker.

Både indenfor standardiseringsarbejdet og arbejdet med at definere BAT er der brug for myndighedsrepræsentanter med et betydeligt dybere branchekendskab end Miljøstyrelsen kan præstere. Her vil de decentrale miljømyndigheder kunne spille en vigtig rolle.

Debat

Deltagelsen i det internationale miljøarbejde er vigtig, også for dansk in- dustri. Kan danske miljø- og erhvervsinteresser styrkes ved i højere grad at inddrage decentrale miljømyndigheder og andre myndigheder samt bran- cheorganisationer og andre relevante organisationer i det internationale miljøarbejde?

Hvordan styres en proces, hvor en række aktører på en koordineret måde skal repræsentere danske synspunkter?

4.3 Klagesystemet

Overfor industrivirksomhederne står Miljøstyrelsen som en direkte aktør, idet Miljøstyrelsen er klageinstans for en række afgørelser truffet af amter og kommuner. Miljøstyrelsen medvirker dermed til i konkrete sager at sikre en vis udjævning af forskelle i miljøadministrationen landet over. Samtidig sikrer den centrale klageadgang - sammen med Miljøstyrelsens generelle vejledningsindsats - en vis generel udjævning.

Sagsbehandlingstid

Klagesystemet kan være tids- og ressourcekrævende, særligt hvor en sag påklages videre til Miljøklagenævnet og derfor skal passere gennem tre instanser. I disse situationer er der eksempler på, at der er gået uacceptabelt lang tid, inden en sag er endelig afgjort i det administrative system. For virksomhederne betyder dette, at der kan gå lang tid, inden virksomheden får vished for, hvad der bliver det endelige indhold af f.eks. virksomhedens miljøgodkendelse. Det kan bl.a. have betydning for virksomhedens mulighed for at foretage investeringer.

Dette kunne give anledning til at overveje det eksisterende klagesystem, både hvad angår opbygning og sagsbehandlingen. Det vurderes imidlertid, at det nuværende system, der er udviklet over en lang årrække, er udtryk for en afbalanceret afvejning af to principielt modstridende principper: nærhedsprincippet, der tilsiger, at afgørelserne træffes så tæt på virksomhederne som muligt, og lighedsprincippet, der tilsiger, at lige situationer behandles lige. En ændring i det eksisterende klagesystem vil derfor meget let skabe en ubalance mellem disse to principper - til skade for hele miljøsystemet og dets aktører.

Industrien vil på den ene side være interesseret i en hurtig afklaring af klagesager, men har omvendt en interesse i, at decentrale afgørelse, ikke er endelige.

Det bør i den forbindelse bemærkes, at langt de fleste sager klares uden benyttelse af klagesystemet eller behandles i klagesystemet, uden at det tager uacceptabel lang tid.

Det er hermed ikke udelukket, at der kan identificeres områder, hvor der kan ske en forenkling eller begrænsning af klagesagerne/klagernes behandling. Det kan også vurderes, om der bør skabes retsgrundlag for, at klagesagsbehandling blev begrænset til de påklagede dele af en afgørelse, så de ikke-påklagede dele ikke var omfattet af klagesagsbehandlingen.

De "nye" regulerings-mekanismer - og retsprincipper

Klageadgangen og den vide inddragelse af offentligheden i miljøafgørelserne er to blandt flere principper indenfor miljøområdet. Der vil blive sat fokus på retsprincipperne indenfor dette område, efterhånden som en stor del af virksomhedernes regulering sker via nye og "blødere" reguleringsmekanismer som offentlige grønne indkøb, grønne regnskaber og miljømærkeordninger. Miljøets interesse kan og skal også på dette område forenes med de retssikkerhedsprincipper, der gælder på miljøområdet i øvrigt.

Debat

Det vurderes, at der ikke er behov for radikale ændringer af klagesystemet, men er der behov for mindre justeringer? Er der områder, hvor der hensigtsmæssigt kan ske en begrænsning af klageadgangen eller af klagesagsbehandlingen?

Hvorledes sikres det, at de traditionelle retssikkerhedsprincipper også gælder i relation til de nye og "bløde" reguleringsmekanismer?

[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]