[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Bund] Affaldsstatistik 1996
ISAG indeholder den erhvervsmæssige kilde "container/omlastestationer". Derved bliver affald fra f.eks. husholdninger, der går via omlastestation, ikke registreret som affald fra "husholdninger". Kilden "container/omlastestation" er derfor fordelt på de egentlige kilder. Denne fordeling er selvsagt sket ud fra skøn. - Alt dagrenovation fra "container/omlastestation" bliver til dagrenovation fra kilden "husholdninger". - Alt storskrald bortset fra fraktionerne "papir&pap" og "flasker&glas" fra "container/omlastestation" bliver til storskrald fra kilden "husholdninger". - Alt storskrald omfattende fraktionerne "papir&pap" og "flasker&glas" bliver ændret til affaldstypen "dagrenovation" og flyttet fra kilden "container/omlastestation" til kilden "husholdninger". - Alt haveaffald fra "container/omlastestation" bliver til haveaffald fra kilden "husholdninger". - Alt erhvervsaffald fra "container/omlastestation" bortset fra fraktionerne "beton", "tegl", "andet bygge- & anlægsaffald", "asfalt", "træ" og "asbest" bliver til erhvervsaffald fra kilden "institutioner", "handel&kontor". - Alt erhvervsaffald fra "container/omlastestationer" omfattende fraktionerne "beton", "tegl", "andet bygge- & anlægsaffald", "asfalt", "træ" og "asbest" bliver til erhvervsaffald fra kilden "bygge- & anlæg". - Alt miljøfarligt affald fra "container/omlastestation" bliver til miljøfarligt affald fra kilden "husholdninger". - Alt affald af typen " behandlingsrester " og "ikke oplyst" fra "container/omlastestationer" bliver flyttet til en ny kilde "andet". - Alt affald af typen "storskrald" fra kilderne "institutioner", "handel&kontor", "fremstillingsvirksomhed" og "bygge- og anlæg" ændres til affaldstypen "erhvervsaffald" men kommende fra de samme kilder. - Indberetningen til ISAG af jern og metal er i henhold til affaldsbekendtgørelsen virksomheder, herunder smelteværker, der ved omsmeltning oparbejder indsamlet og kildesorteret jern og metal. Skrothandlere, der indsamler jern og metal, er imidlertid ikke indberetningspligtige til ISAG, men skal alene føre register i henhold til ISAG-bestemmelserne. - Oplysninger fra skrothandlere får Miljøstyrelsen derimod direkte fra Genvindingsindustrien og andre større skrothandlere. Denne mængde af jern- og metalskrot er i affaldsstatistikken blevet tillagt den erhvervsmæssige kilde "fremstillingsvirksomhed". - Uniscrap A/S har imidlertid frivilligt foretaget indberetning for indsamlet jern- og metaskrot med angivelse af bl.a geografisk kilde. Den af Uniscrap A/S samlede modtagne mængde fra primære kilder udgør godt 300.000 tons..Miljøstyrelsen har vurderet, at disse oplysningerne vil være en væsentlig forbedring af de udskrifter, som Miljøstyrelsen sender til landets kommuner over affaldsproduktionen. - Miljøstyrelsen har derfor medtaget indberetningen fra Uniscrap A/S i databasen, og har samtidig for at undgå dobbeltregistrering foretaget korrektioner hos de smelteværker inklusiv Stålvalseværket, der modtager jern- og metalskrot fra Uniscrap A/S. - Uniscrap A/S har i sin indberetning oplyst, at det modtagne jern- og metalskrot stammer fra en række erhvervsmæssige kilder hovedsagelig fremstillingsvirksomhed. En ikke uvæsentlig del stammer imidlertid fra mindre jern- og metalkrejlere, som er angivet med den erhvervsmæssige kilde handel og kontor. For at få sammenlignelighed i indberetningen fra Genvindingsindustrien og andre større skrothandlere er denne mængde omklassificeret til den erhvervsmæssige kilde "fremstillingsvirksomhed". |