Affaldsstatistik 1996

I det følgende gennemgås de enkelte kilder, der producerer affald. Status for 1996 sammenholdes med status i 1985, ISAG-indberetningerne for 1994 og 1995 samt måltallene år 2000 i regeringens handlingsplan for affald og genanvendelse. Sammenligningen bliver vist i figurform. Med hensyn til de konkrete tal henvises til tabel 2 i bilag 1.

Generelt viser sammenligningen, at genanvendelsen indenfor bygge- og anlægsaffald, restprodukter fra kulfyrede kraftværker og slam fra kommunale rensningsanlæg er stor i forhold til målsætningerne. Genanvendelsen for industrien opfylder målene år 2000, mens deponeringen er et godt stykke fra målet på 10%. Genanvendelsen af affald fra institutioner, handel & kontor er nået halvvejs til at opfylde målet, og der skal fortsat ske en væsentlig reduktion af affald til deponering for at nå måltallet år 2000 på 0%. Med hensyn til husholdninger er genanvendelsen for dagrenovation ligesom i 1994 og 1995 langt fra målet på 40-50% genanvendelse år 2000, hvor hovedbidraget hertil er forudsat at komme i form af øget genanvendelse af papir og af den organiske del af dagrenovationen.Derimod er genanvendelsen af haveaffald mere end opfyldt.

6.1 Husstande

6.1.1 Samlet affaldsproduktion fra husstande

Affald fra husstande består hovedsageligt af dagrenovation, storskrald og haveaffald. Den samlede affaldsproduktion fra husstandene er på 2.767.000 tons. Sammensætningen af affaldet fra husstandene fordeler sig i 1996, som angivet i figur 8.

Kilde: ISAG-indberetningen 1996. Signaturforklaringen starter, hvor "urviseren" peger på klokken 12.

Det fremgår af figuren, at 2/3 af affaldet fra husstande hører under kategorien "Diverse brændbart", mens kun 6% er karakteriseret som "Diverse ikke-brændbart".

I tabel 12 er vist den samlede produktion i 1994,1995 og 1996 fordelt på fraktioner i det omfang, at disse har kunnet registreres særskilt.

Kilde: ISAG-indberetningerne 1994,1995 og 1996.

Der er fra 1994 til 1996 en væsentlig stigning i mængden af haveaffald (grene, blade, græs mv.). Stigningen i den registrerede mængde af haveaffald på knap 138.000 tons står for over 70% af den samlede registrerede stigning af al affald fra husholdninger. Stigningen i den samlede mængde af affald fra husstande må derfor først og fremmest ses som udtryk for, at der er velfungerende kommunale ordninger for indsamling af haveaffald.

Mængden af "diverse ikke-brændbart" fra husholdninger er faldet for andet år i træk. Det vil sige et fald i den affaldsfraktion, der typisk går til deponering. Det er en indikation på, at sorteringen af affald fra husholdningerne specielt i forbindelse med storskrald fortsat forbedres.

Der er fra 1994 til 1996 en stigning i indsamlet madaffald/andet organisk fra husstandene på ca. 13.000 tons

Mængden af papir og pap fra husstande er fra 1995 til 1996 faldet med ca. 7% svarende til 13.000 tons, men er stadig over niveauet i 1994. Totalt set viser ISAG-indberetningen for 1996 et fald i den indsamlede mængde af papir og pap på 9.000 tons. Faldet i indsamlet papir og pap skal derfor ifølge indberetningen specielt skyldes et fald i den indsamlede mængde hos husstandene. Hvorvidt der er tale om et reelt fald, eller at indberetterne i visse situationer har haft svært ved at skelne, hvornår papiret kommer fra husstandene eller handel/kontor, kan Miljøstyrelsen ikke vurdere på det foreliggende grundlag.

En tilsvarende problemstilling gør sig gældende for mængden af indsamlede flasker og glas. Fra 1995 til 1996 har der været et stigning på næsten 19.000 tons, mens der fra 1994 til 1995 var et næsten tilsvarende fald. Endvidere skal stigningen fra 1995 til 1996 ses i sammenhæng med, at der er et fald i indsamlede flasker og glas fra handel og kontor. I begge situationer vurderer Miljøstyrelsen, at der er tale om, at indberetterne til ISAG i visse situationer har svært ved at skelne mellem, hvornår flasker og glas kommer direkte fra husstandene, og hvornår de kommer via butikkerne.

6.1.2 Dagrenovation

Dagrenovationen fra husstandene består af det affald, der naturligt forekommer fra forbruget i private husholdninger. Det vil sige papir, flasker og glas, organisk madaffald og restaffald, der indsamles i faste intervaller normalt hver eller hver anden uge .

Figur 9 viser, at der fra 1995 til 1996 er sket en mindre stigning i dagrenovationsmængden fra husholdninger fra 1.628.000 tons til 1.655.000 tons. I forhold til 1994 er mængden af dagrenovation stort set uændret. Genanvendelsen er fra 1995 til 1996 steget absolut med 12.000 tons og i procent steget fra 14% til 15%.

Kilde: ISAG-indberetninger 1994, 1995 og 1996 samt Regeringens handlingsplan for affald og genanvendelse 1993-97.

Absolut er genanvendelsen af dagrenovation fra husstande mere end 2½ gange så stor i 1996 i forhold til 1985. I procent er stigningen fra 8 % i 1985 til 15% i 1996.

Figuren viser, at der er meget langt op til målsætningen på 40-50 % år 2000. Hovedbidraget hertil er i handlingsplanen forudsat at komme i form af øget genanvendelse af papir og af den organiske del af husholdningsaffaldet.

Deponeringen af dagrenovation fra husstande skal ifølge målsætningen være 0 % år 2000. Både absolut og procentmæssigt er der fra 1985 til 1996 sket en væsentlig reduktion af deponeringen. Absolut er faldet fra 204.000 tons i 1985 til 132.000 tons i 1996. Alene fra 1995 til 1996 er der sket et fald fra 190.000 tons til 132.000 tons, hvilket først og fremmest skyldes, at det nye affaldsforbrændingsanlæg i Odense (Fynsværket) blev taget i brug i begyndelsen af 1996. Det betyder, at dagrenovationen i området bliver brændt i stedet for at blive deponeret.

Hovedparten af dagrenovationen fra husstande forbrændes fortsat i 1996 (77%), ligesom den blev i 1985 (75%).

6.1.3 Storskrald

Storskraldsmængden fra husstande er i 1996 på 639.000 tons. Det er en lille stigning i forhold til 1995 på 19.000 tons. Der forbrændes både i mængde og i procent væsentligt mere storskrald i 1996 end i 1985. Med hensyn til deponering er der fra 1995 til 1996 sket et lille fald på 11.000 tons svarende til en reduktion på 3%.

Mængden af storskrald til deponering er vokset en del siden 1985, nemlig fra 219.000 tons i 1985 til 275.000 tons. Men procentmæssigt er der sket en væsentlig reduktion fra 73% til 43%, fordi mængden af storskrald er steget med over 100 %.

Kilde: ISAG-indberetninger 1994, 1995 og 1996 samt Regeringens handlingsplan for affald og genanvendelse 1993-97.

6.1.4 Haveaffald

Haveaffald fra husholdninger udgjorde i 1996 401.000 tons. Hele 97% bliver genanvendt, hvilket er over det niveau, som er målet år 2000. Haveaffald til deponering er i forhold til 1985 faldet markant. I 1985 blev 50% deponeret, mens det i 1996 kun er 2%.

Kilde: ISAG-indberetningerne for 1994, 1995 og 1996 samt Regeringens handlingsplan for affald og genanvendelse 1993-97.

Det markante spring fra 1995 til 1996 på 75.000 tons i mængden af haveaffald fra husholdninger skyldes ikke alene en reel stigning. Ca. 20.000 tons stammer fra anlæg, der burde have indberettet i 1994 og 1995 men først har gjort det for 1996. Resten af stigningen må ses som udtryk for udvidet brug af de kommunale ordninger for haveaffald

6.1.5 Husholdningsaffald pr. indbygger.

Den samlede mængde af produceret husholdningsaffald pr. indbygger bliver ofte anvendt som en måleenhed. Imidlertid er det også væsentligt at skelne mellem, hvor stor en del af det producerede husholdningsaffald, der indsamles særskilt via de kommunale indsamlingsordninger/afleveres til containerstationer og den del, der er restaffald, og som bliver indsamlet i den traditionelle dagrenovationsordning. Herved bliver det lettere at se baggrunden for udviklingen i affaldsmængderne.

I tabel 13 er angivet produktionen af husholdningsaffald pr. indbygger og pr. husstand. Tabellen er bygget op således, at man inddrager både affaldstype og affaldsfraktion.

Kilde: ISAG-indberetningen 1995 og 1996. Der er anvendt befolkningstallet og antallet af husstande pr. hhv. 1. januar 1996 og 1. januar 1997.

Det ses af tabellen, at ca. halvdelen af husholdningernes affaldsproduktion indsamles via kommunale ordninger, som giver mulighed for separat indsamling/aflevering af affald. Husstandene foretager med andre ord en omfattende sortering af affaldet.

Affaldskortlægningen for 1985 viste, at husholdningerne producerede 1.900.000 tons affald svarende til 371 kg. pr. indbygger eller 880 kg pr. husstand. Tallene for 1985 er forbundet med en større usikkerhed end tallene for 1995 og 1996. Hvis man tager udgangspunkt i, at tallene for 1985 ikke undervurderede husstandenes faktiske affaldsproduktion, så er der tale om en stigning på 154 kg. pr. indbygger eller 42%. Pr. husstand er stigningen procentuelt lidt mindre nemlig 31% eller 277 kg.

Imidlertid er det vigtigt at have for øje, at næsten 40% af stigningen pr. indbygger - nemlig 60 kg ud af de 154 kg - skyldes en øget mængde storskrald. En væsentlig del af denne stigning må ses i sammenhæng med husstandenes forøgede købekraft, hvilket har betydet anskaffelse af nye møbler, hårde hvidevarer m.v. og dermed et øget behov for at komme af med kasserede produkter. Samtidig er de kommunale ordninger for indsamling af storskrald netop blevet stærkt udbredt i den pågældende periode.

Det hollandske miljøministerium offentliggjorde i februar 1997 en undersøgelse over hustandenes affaldsproduktion, og hvor meget affald, der bliver indsamlet af kommunerne eller på vegne af kommunerne (Municipal waste) i en række europæiske lande. I tabel 14 er vist resultaterne af den hollandske undersøgelse.

Kilde: Tallene for DK er for 1995 (ISAG-indberetningen) og "Comparison of household waste figures for various countries in Europe", Det hollandske Miljøministerium, departementet for affald.

Undersøgelsen viser, at der i alle lande siden 1990 er en generel tendens til stigning i husstandenes affaldsproduktion. Derudover viser undersøgelsen, at Danmark for husholdninger har den største affaldsproduktion pr. indbygger efterfulgt af Tyskland, Belgien (Flandern) og Holland. Det høje tal for Danmark skyldes specielt den store mængde storskrald og haveaffald, der sammenlignet med andre lande bliver indsamlet.

Derimod har Danmark pr. indbygger en lav produktion af blandet dagrenovation og ligger på niveau med Holland og Belgien og noget under Frankrig, Sverige og Tyskland. Den lave mængde glas, der indsamles i Danmark, skal først og fremmest forklares med, at det danske returflaskesystem betyder, at flaskerne genbruges op til ca. 35 gange og derfor ikke indgår som affald. I andre lande er brugen af engangsflasker meget mere udbredt. Derudover er forklaringen, at ISAG-registreringen givet vis undervurderer mængden af indsamlet glas fra husstande til fordel for mængden stammende fra handel&kontor, jvf. afsnit 6.1.1.

Baggrunden for den hollandske undersøgelse er et ønske om at få et mere detaljeret billede af, hvad der ligger bag de tal for husstandenes affaldsproduktion, som OECD og Eurostat med jævne mellemrum offentliggør. OECD og Eurostat offentliggør alene det samlede tal for husstandenes affaldsproduktion og skelner ikke mellem de enkelte dele af affaldsproduktionen.

Selv om der selvfølgelig må tages forbehold overfor de forskelle, der er landene imellem med hensyn til registreringsmetode, så viser den hollandske undersøgelse, at velfungerende ordninger for storskrald og organisk affald har en stor betydning for den samlede registrerede affaldsproduktion fra husstandene.

For eksempel fremgår det af tabel 14, at der for Sverige og Norge ikke er angivet haveaffald og storskrald. Det betyder selvfølgelig ikke, at denne form for affald ikke produceres af husstandene i disse 2 lande, men at dette affald bortskaffes på anden måde og ikke registreres.

6.2 Affald fra institutioner, handel og kontor

Mængden af affald fra institutioner, handel og kontor udgjorde i 1996 854.000 tons. Sammensætningen af affaldet fra husstandene fordeler sig i 1996, som angivet i nedenstående figur.

Kilde: ISAG-indberetningen 1996. Signaturforklaringen starter, hvor "urviseren" peger på klokken 12.

Det fremgår, at en forholdsmæssig stor andel af affaldet (20%) er papir og pap, der er frasorteret og separat indsamlet. Halvdelen af affaldsmængden er "diverse brændbart", som kan indeholde yderligere mængder af pap og papir, som ikke er frasorteret.

Affaldsmængden fra institutioner, handel og kontor er næsten uændret nemlig 854.000 tons i 1996 i forhold til 834.000 tons i 1995.

Kilde: ISAG-indberetningerne for 1994, 1995 og 1996 samt Regeringens handlingsplan for affald og genanvendelse 1993-97.

Behandlingsmæssigt er der fra 1995 til 1996 ikke sket nogen ændringer af betydning for affald stammende fra institutioner, handel og kontor. Det betyder, at der er et stykke vej tilbage, før deponeringen og genanvendelsen fra disse kilder har nået det i handlingsplanen fastsatte mål på hhv. 0% deponering og 60% genanvendelse.

6.3 Affald fra industrien

Fremstillingsvirksomhedernes affaldsproduktion var i 1996 på 2.632.000 tons. Jern og metal, diverse brændbart, diverse ikke-brændbart og roejord udgør de største enkeltfraktioner, som det fremgår af figur 14.

Kilde: ISAG-indberetningerne for 1994, 1995 og 1996, Genvindingsindustrien og andre større skrothandlere.

Mængden af industriaffald er fra 1995 til 1996 netto steget 59.000 tons. Stigningen skyldes først og fremmest, at mængden af roejord fra sukkerindustrien er øget med ca. 100.000 tons fra 215.000 tons i 1995 til 315.000 tons i 1996. Baggrunden for den øgede affaldsmængde fra optagningen af sukkerroer er, at den er sket under fugtigere forhold.

Kilde: ISAG-indberetningerne for 1994, 1995 og 1996, Genvindingsindustrien og andre større skrothandlere, Danisco samt Regeringens handlingsplan for affald og genanvendelse 1993-97. Signaturforklaringen starter, hvor "urviseren" peger på klokken 12.

Roejord deponeres. Det får også betydning for den samlede mængde af affald fra industrien, der deponeres. Denne mængde er øget med 43.000 tons fra 779.000 tons i 1995 til 822.000 tons i 1996. Det vil sige, at den øvrige industris mængde af affald til deponering ville være faldet med knap 60.000 tons, hvis mængden af roejord havde været uændret. Uanset betydningen af roejord, er der dog et godt stykke igen, før industrien har nået handlingsplanens mål om 10% deponering år 2000.

Industriens genanvendelse er på 53% og dermed på et niveau, der ligger indenfor måltallet for år 2000 på 50-60%.

6.4 Affald fra bygge- og anlægsvirksomhed

Mængden af affald fra bygge- og anlægsaktiviteter udgjorde i

1996 i alt 3.086.000 tons. Bygge- og anlægsaffaldet består især af beton, asfalt, andet bygge- og anlægsaffald samt jord og sten, som det fremgår af figur 16.

Kilde: ISAG-indberetningen 1996. Signaturforklaringen starter, hvor "urviseren" peger på klokken 12.

I forhold til 1995 er mængden af affald fra bygge- og anlægsaktiviteter steget i 1996 med 527.000 tons. Genanvendelsen af bygge- og anlægsaffald er fortsat meget høj nemlig 89%, som det fremgår af figur 17.

Den store brutto stigning i mængden af bygge- og anlægsaffald er for ca. 210.000 tons ikke reel, idet denne mængde burde have været indberettet i de foregående år, men først er medtaget i 1996. Endvidere har en enkelt virksomhed indberettet af have oparbejdet 70.000 tons mere bygge- og anlægsaffald i 1996 i forhold til 1995. Derudover er stigningen indenfor bygge- og anlæg først og fremmest koncentreret om oparbejdning af beton, hvor der har været en stigning i 1996 på 457.000 tons.

Kilde: ISAG-indberetningerne for 1994,1995 og 1996 samt Regeringens handlingsplan for affald og genanvendelse 1993-97.

En stor del af bygge- og anlægsaffaldet oparbejdes ved hjælp af mobile nedknusningsanlæg, der flyttes rundt i landet til forskellige rekvirenter. I visse tilfælde indberetter både ejerne af nedknusningsanlægget og rekvirenten. Miljøstyrelsen har i samarbejde med indberetterne af bygge- og anlægsaffald forsøgt at kvalitetssikre indberetningerne, således at der ikke foretages dobbeltregistrering. Miljøstyrelsen vurderer, at der i indberetningen for 1996 kan være tale om en vis dobbeltindberetning, men det ændrer ikke ved hovedtendensen, at der i 1996 er sket en væsentlig stigning i mængden af bygge- og anlægsaffald. Den øgede mængde stemmer også overens med, at der i 1996 har været stor aktivitet i bygge- og anlægsbranchen.

På trods af stigningen i bygge- og anlægsaffaldet er måltallene for år 2000 med 85% genanvendelse mere end opfyldt. Tallene for 1996 bekræfter den udvikling, som allerede i 1993, 1994 og 1995 kunne konstateres i forbindelse med ISAG-indberetningen.

6.5 Restprodukter fra kulfyrede kraftværker

Mængden af restprodukter fra kulfyrede kraftværker varierer en del fra år til år. Restprodukterne består af slagger, flyveaske, gips, TASP og svovlsyre. Produktionen af restprodukter var i 1996 særlig stor på grund af, at Danmark havde en stor eksport af elektricitet til Sverige og Norge.

Det fremgår af figur 12, at der i 1996 har været en genanvendelse på 70% af restprodukter fra kulfyrede kraftværker svarende til 1.629.000 tons. Heraf er 172.000 blev eksporteret til udlandet til nyttiggørelse. Endvidere fremgår det, at der har været en stor stigning i mængden af restprodukter til deponering fra netto 135.000 tons i 1995 til 703.000 tons i 1996.

Kilde: Indberetninger fra Elsam og Elkraft 1994, 1995 og 1996 samt Regeringens handlingsplan for affald og genanvendelse 1993-97.

I tabel 15 er vist, hvorledes restprodukterne fra de kulfyrede kraftværker bliver genanvendt. Det fremgår af tabellen, at knap 60% af restprodukterne indgår som genanvendelige materialer i forbindelse med industriel produktion.

Den resterende del af restprodukterne nyttiggøres. Enten i henhold til bestemmelserne i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 586 af 6. december 1983. Det vil sige, at restprodukterne anvendes i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder i form af fyldmateriale under bygninger, veje og pladser, opfyldning af ledningsgrave eller som kerne i støjvolde og lignende. Eller i form af fyldmateriale, der har krævet en kapitel-5 godkendelse. Typisk er der tale om anvendelse til landindvinding f.eks. havneopfyldning eller opbygning af kulpladsvold.

Kilde. Indberetninger fra Elsam og Elkraft.

6.6 Slam fra kommunale rensningsanlæg

Figur 19 viser slam fra kommunale rensningsanlæg. Opgørelsen indeholder alene slam og ikke sand og ristestof.

Kilde: ISAG-indberetningerne 1994, 1995 og 1996, amtskommunernes indberetninger i 1994 og 1995 til Miljøstyrelsen om slam til udbringning på landbrugsjord, mv., slamforbrændingsanlægs indberetninger 1994 og 1995, Regeringens handlingsplan for affald og genanvendelse 1993-97. Bemærk at tallene for 1996 med hensyn til slam til genanvendelse og forbrænding bygger på 1995-data. Tørstofprocenten for slam til genanvendelse er 12,6%. Endvidere er alene medtaget slam og ikke sand og ristestof fra rensningsanlæg.

Mængden af slam er opgjort i vådvægt til 1.175.000 tons. Det kan konstateres, at mængden af slam til deponering er steget med 12.000 tons fra 1995 til 1996. Stigningen må vurderes som særdeles begrænset i betragtning af, at der i det forløbne år har været flere tilkendegivelser om, at landmændene i et mindre omfang end hidtil ville tage imod slam fra kommunale rensningsanlæg.

I "Affaldsstatistik-1995", Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 134, 1996 er mængden af vådslam for 1994 og 1995 ca. 300.000 tons mindre end opgørelsen i figur 19. Det skyldes, at den tørstofmængde, der blev anvendt til at omregne til vådvægt efterfølgende har vist sig at være for høj. I stedet for en tørstofmængde på 16,4 % er der i de nye tal anvendt en tørstofmængde på 12,6 %, hvilket betyder en større vådslammængde. Baggrunden for ændringen af tørstofprocenten er, at oplysningerne til Miljøstyrelsen for 1995 er langt mere fyldestgørende, idet oplysningerne om slam er baseret på indberetningsskemaer fra ca. 1.500 kommunale rensningsanlæg, mens indberetningen for 1994 var baseret på ca. 500 anlæg og resten beregnet teoretisk.

6.7 Restprodukter fra affaldsforbrændingsanlæg

Restprodukter fra affaldsforbrændingsanlæg er ikke medregnet i de hidtil viste tabeller for samlet affaldsproduktion og behandlingsform, idet affaldet i så fald tælles med 2 gange.

Figur 20 viser mængden af restprodukter (slagger, flyveaske og røggasrensningsprodukter), samt hvilken behandling disse restprodukter har fået. Tallene for 1994,1995 og 1996 er udtryk for hvilken behandling, restprodukter fraført affaldsforbrændingsanlæg har fået og må ikke forveksles med den producerede mængde.

Kilde: ISAG-indberetningerne 1994, 1995 og 1996 samt Regeringens handlingsplan for affald og genanvendelse 1993-97.

I tabel 16 er de fraførte mængder for 1994,1995 og 1996 yderligere specificeret. Den øgede mængde af affald, der forbrændes, vil give sig udslag i stigende fraførte mængder fra affaldsforbrændingsanlæg. Stigningen i fraførte mængder mellem 1994 og 1995 på 120.000 tons er dog ikke udtryk for en tilsvarende stigning i mængden af forbrændt affald. Derimod er denne stigning først og fremmest udtryk for, at affaldsforbrændingsanlæggene ofte afhænder restprodukterne i større partier afhængig af afsætningsmulighederne.

Kilde: Beregninger på baggrund af ISAG-indberetningerne for 1994, 1995 og 1996 og registreringer i henhold til EU´s transportforordning.