Erhvervsaffald og udvalgte affaldsstrømme
Erhvervsaffald og udvalgte affaldsstrømme
1. Sammenfatning
Natur- og Miljøpolitisk redegørelse
I 1995 fremlagde regeringen den "Natur- og Miljøpolitiske Redegørelse", og i en efterfølgende debat vedtog Folketinget i november 1995, at et af de fire vigtigste miljøpolitiske indsatsområder i de kommende år er udfasningen af miljøfremmede stoffer.
Samtidig opfordrede Folketinget til, at tankegangen om det økologiske råderum bliver indarbejdet i kommende handlingsplaner.
Fire debatoplæg
I forlængelse af den "Natur- og Miljøpolitiske Redegørelse" og Folketingets debat gik Miljøstyrelsen i gang med at udarbejde debatoplæg på fire centrale områder.
De to debatoplæg "Status og perspektiver for kemikalieområdet" og "En styrket produktorienteret miljøindsats" blev fremlagt i slutningen af 1996. I sidste halvdel af 1997 vil en "Industriredegørelse" blive præsenteret, og dette oplæg om "Erhvervsaffald og udvalgte affaldsstrømme" skal nu drøftes i de kommende måneder.
Definition af erhvervsaffald
Ved erhvervsaffald forstås i snæver forstand affald fra fremstillingsvirksomheder, handel & kontor, institutioner samt bygge- og anlægsaffald. Ud over selve erhvervsaffaldet er der i debatoplægget tillige fokuseret på restprodukter fra kulfyrede kraftværker og fra affaldsforbrændingsanlæg ud fra en miljø- og ressourcemæssig betragtning.
Kapitel 2
I kapitel 2 opridses baggrunden for debatoplægget, herunder den hidtidige indsats, hvor det de sidste 10 år har været skiftende regeringers mål at mindske mængden af affald, at undgå deponering af affald og fremme genanvendelsen.
På en lang række områder har indsatsen givet gode resultater. Der har været fokuseret på de store homogene affaldsstrømme og på det farlige affald, der er blevet effektivt indsamlet, destrueret eller deponeret.
Stigende problemer med erhvervsaffaldet
På trods af indsatsen viser det sig, at erhvervsaffaldsmængderne er stigende og endda større end forventet, at de ville være i år 2000. Mængden af restprodukter fra affaldsforbrændingsanlæggene er ligeledes stigende - blandt andet som følge af forbudet mod deponering af forbrændingsegnet affald.
Følgende træk ved udviklingen for erhvervsaffaldet er særligt karakteristisk:
 | I stedet for hovedsageligt at deponere bygge- og anlægsaffald bliver ca. 85 pct. genanvendt i dag. |
| Det er lykkedes at øge genanvendelsen af affald fra fremstillingsvirksomheder til 56 pct. og for handel, kontor og institutioner til 38 pct. |
| Deponeringen er ikke reduceret i hverken mængde eller procentuelt, hvilket ellers er en forudsætning for at nå målene for år 2000. Målet er, at fremstillingsvirksomheder kun deponerer 10 %, og at handel, kontor og institutioner slet ikke deponerer affald i år 2000. |
| Erhvervsaffaldsmængderne er stigende og endda større end forventet, at de ville være i år 2000. |
Miljøbelastende affald
Samtidig viser det sig, at flere og flere miljøproblemer knytter sig til det stigende brug af miljøbelastende stoffer, som bl.a. ophobes og spredes via affald. Når de miljøbelastende stoffer ender i affaldet opkoncentreres de ved forbrænding i slaggen og røggasrensningsprodukterne eller ender på deponier.
Fokus har hidtil ikke været rettet tilstrækkeligt mod behandlingen af de miljøbelastende affaldsstrømme.
Til sidst sættes affaldsproblemerne i relation til begrebet "Det økologiske råderum".
Debatoplægget ser på denne baggrund nærmere på:
| præmisserne for de stigende affaldsmængder |
| mulighederne for genanvendelse af affaldet |
| mulighederne for at nedbringe affaldets - herunder restprodukterne - belastning af miljøet |
| mulighederne for at udnytte affaldets energi- og råstofressourcer optimalt |
Kapitel 3
I kapitel 3 redegøres for fire væsentlige udfordringer, der er knyttet til erhvervsaffaldet; de store mængder, genanvendelsen, det farlige affald og de miljøbelastende stoffer.
Kapitel 4
I kapitel 4 beskrives de overordnede mål, nemlig at sikre mindst mulig affaldsproduktion og at sikre, at det affald der ikke kan undgås, bliver genanvendt og bortskaffet på en måde, så spredningen af de miljøbelastende stoffer minimeres og genvinding af ressourcerne - såvel energi som råstofressourcer - optimeres.
Syv indsatsområder
Herefter peges der på syv indsatsområder, hvor der foreslås konkrete initiativer for erhvervsaffaldet, som kan være med til at opfylde målsætningerne.
Indsatsområderne retter sig mod forskellige dele af affaldsleddet; fra produktion til indsamling, behandling og bortskaffelse. Nogle af indsatsområderne er af mere generel art og andre retter sig i højere grad mod konkrete brancher eller affaldsfraktioner. Indsatsområderne sætter fokus på:
| Brancher med farligt og miljøbelastende affald |
| Nationale krav til håndtering af miljøbelastende affald |
| Bedre brug af affaldsafgiften |
| Mere aktiv brug af kapitel 5-godkendelser, grønne regnskaber og kvalitetsstyring |
| Bedre muligheder for afsætning af affald - etablering af affaldsbørs |
| Der skal ydes støtte til udvikling af genvindingsteknologier |
| Øget genanvendelse af forbrændingsegnet affald |
Effektiv indsats både nationalt og internationalt
En effektiv indsats kræver et tæt samspil mellem de berørte aktører. Da flere og flere forhold vedrørende affald er reguleret af eller påvirket af internationale aftaler og regler, gælder indsatsen også de forskellige internationale organer, hvor især EU spiller en vigtig rolle.
Afslutningsvis redegøres for de resultater, som det kan forventes, at initiativerne vil medføre, når det gælder reduktionen af miljøbelastende stoffer i restprodukter fra affaldsforbrændingsanlæg, minimering af miljøbelastende stoffer på lossepladserne, og når det gælder en styrket indsats overfor de stigende erhvervsaffaldsmængder.
Det anslås f.eks., at miljøbelastningen fra restprodukterne i år 2010 er reduceret med mellem 60 til 90 %, hvis de foreslåede initiativer iværksættes.
Styrket samarbejde
Med initiativerne peges der på en styrkelse af samarbejdet mellem de statslige og kommunale myndigheder, med industrien og med affaldsbehandlerne med henblik på at opnå den bedst mulige affaldshåndtering. En affaldshåndtering, hvor der tages særlige hensyn til det farlige affald og til de miljøbelastende affaldsfraktioner. Det betyder, at der skal etableres ordninger f.eks. inden for regioner eller nationale tiltag, som kan sikre, at miljøbelastende affaldsfraktioner indsamles adskilt fra andet affald. Desuden betyder det, at der skal udvikles affaldsbehandlingsmetoder, som sigter på en optimal udnyttelse af ressourcerne i affaldet - herunder f.eks. en udvinding af de miljøbelastende stoffer, så de kommer ud af kredsløbet og om muligt genanvendes.
Samlet set vurderer Miljøstyrelsen, at de foreslåede initiativer ikke vil medføre ekstra økonomiske udgifter for amter eller kommuner i form af øgede administrative udgifter eller øgede udgifter i forbindelse med tilsyn i forhold til i dag.
Katalog over brancher og affaldsfraktioner
Til debatoplægget hører et omfattende bilagsmateriale. Bilag 1 indeholder et katalog over affaldsfraktioner og brancher. Affaldsfraktionerne beskrives i såkaldte faktaark. Faktaarkene indeholder en kortfattet status over den viden, som Miljøstyrelsen har på de pågældende områder og beskriver den hidtidige indsats samt ideer til fremtidige initiativer i form af affaldsminimering, genanvendelse m.m. for 23 udvalgte affaldsfraktioner og brancher. Initiativer skal ikke betragtes som definitive forslag til løsninger indenfor de enkelte affaldsfraktioner, men kun som ideer.
Miljøbelastende stoffer
I bilag 2 beskrives en række særligt miljøbelastende stoffer. Det gælder stofferne arsen, bly, cadmium, kobber, krom, kviksølv, nikkel og phthalater.
Vigtige forudsætninger
I bilag 3 redegøres for de aktører og virkemidler som er berørt af de foreslåede initiativer.