Status og perspektiver for kemikalieområdet

Bilag 2

Listen over uønskede stoffer

Som et supplement til og i forlængelse af allerede igangværende aktiviteter og reguleringer af kemiske stoffer, herunder Handlingsplanen for Renere Teknologi 1993-97, har Miljøstyrelsen udarbejdet et udkast til en liste over stoffer, der er uønskede i produkter på grund af stofferne påvirkning af mennesker og/eller miljø i produktion, anvendelse og/eller ved bortskaffelse.

Miljøstyrelsen har udvalgt særligt betænkelige kemiske stoffer, der forekommer i produkter på det danske marked. Ved udvælgelsen er der lagt vægt på at identificere stoffer som udfra de foreliggende oplysninger om deres skadelige effekter og anvendelse vurderes at være årsag til en væsentlig belastning af sundhed og miljø.

Listen over uønskede stoffer er et signal og en vejledning til virksomheder, produktudviklere, indkøbere og andre aktører om kemiske stoffer, der er betænkelige, og hvor belastningen på længere sigt bør reduceres. For at opstille Listen over uønskede stoffer har Miljøstyrelsen først identificeret ca. 1100 stoffer, som udfra en vurdering af deres skadelige effekter er uønskede. Disse stoffer findes på en såkaldt Effekt-liste. Det er dog kun de af stofferne på Effektlisten, der anvendes i størst mængde, der er udvalgt til Listen over uønskede stoffer. Det er derfor vigtigt, at virksomheder ved substitution og udvikling af produkter ikke blot søger at undgå stofferne på Listen over uønskede stoffer men også søger at undgå stoffer på Effekt-listen samt andre stoffer med tilsvarende uønskede effekter. I denne forbindelse vil Kemikalieredegørelsens Bilag 2, der indeholder en oversigt over hvilke stoffer, der er omfattet af internationale afviklingslister eller dansk anvendelsesbegrænsning være et nyttigt redskab.

Effekt-listen vil senere blive offentliggjort.

At et stof står på en af eller begge disse to lister er således ikke udtryk for, at Miljøstyrelsen har besluttet at indstille disse stoffer til forbud, men for nogle af stoffernes vedkommende vil der senere kunne forventes initiativer fra Miljøstyrelsens side.

Udover anvendelsesregulering kan også substitution fremmes gennem krav eller aftaler om begrænsning af hvilke mængder, der må anvendes, indsamlings- og genanvendelsesordninger, deklaration og mærkning af produkter, grøn indkøbspolitik samt målrettet information. Beslutningen om hvilke virkemidler, der eventuelt skal anvendes, bestemmes udfra en vurdering af det enkelte stof i den konkrete anvendelse. Dette kræver, udover viden om stoffets effekter, viden om hvert enkelt stofs anvendelse, udslip, mængde, bortskaffelse m.m. I dag findes et sådan overblik ikke på alle områder, men Miljøstyrelsen vil fremover arbejde for, at det skabes.

Det skal betones, at listen ikke er udtømmende. Der kan meget vel findes stoffer, der ud fra en mere detaljeret vurdering af stoffets udbredelse og skadelige egenskaber ville forekomme på listen, hvis data herom havde været tilgængelige. Dog er der efter Miljøstyrelsens opfattelse ikke tvivl om, at de stoffer, der står på listen også bør være der.

Miljøstyrelsen vil fremover løbende arbejde videre med at konsolidere og udvikle listen, med henblik på at den med mellemrum kan blive opdateret.

De anvendte udvælgelsesmetoder.

Myndighederne i mange lande har prøvet at opstille lister over kemiske stoffer, der er særligt sundhedsmæssigt eller miljømæssigt betænkelige. De metoder, der er blevet anvendt til identifikationen af de betænkelige stoffer, har været forskellige, blandt andet afhængige af, hvad stoflisterne har skullet bruges til. Nogle af stoflisterne er blevet opstillet ved at benytte formaliserede udvælgelseskriterier, såsom stoffernes mængde, udledning, forekomst, samt forventede sundheds- og/ eller miljøeffekter. Andre lister er opstillet udfra en mere pragmatisk ikke-formaliseret udvælgelse, f.eks. at stoffer står på andre lister. En svaghed herved er, at man ikke identificerer nye betænkelige stoffer.

Disse svagheder har Miljøstyrelsen prøvet at imødegå ved dels at benytte en systematisk udvælgelse af kemiske stoffer med stor udbredelse, som har særligt betænkelige sundheds- og/ eller miljøeffekter, dels ved supplerende mere pragmatisk at udvælge stoffer som allerede er identificeret som værende problematiske.

De anvendte udvælgelsesmetoder er skitseret i figuren.

Den systematiske udvælgelse

De benyttede udvælgelsesprocedurer ved den systematiske udvælgelse kan sammenfattes således:

I) Udgangspunktet er samtlige stoffer, som ifølge ProduktData findes på danske arbejdspladser enten som rene stoffer eller i kemiske produkter, eller som findes på EU´s liste over stoffer, der produceres/importeres i store mængder. Dette drejer sig om i alt ca. 9.000 stoffer. (De anvendte tal fra ProduktData er fra 1993. Det er dog muligt at lave en tilsvarende opgørelse fra 1996, hvilket Miljøstyrelsen vil gøre ved en senere opdatering af listen).

II) Herefter er de stoffer, der har særligt betænkelige sundheds- eller miljøeffekter identificeret.

Der er tale om stoffer, som står på "Listen over farlige stoffer", fordi de har høj akut og/eller kronisk giftighed, er kræftfremkaldende, allergifremkaldende, mutagene, reproduktionstoksiske, og/eller fordi de er miljøfarlige.

Anvendelse af "Listen over farlige stoffer" er dog ikke tilstrækkelig til identifikation af alle miljøfarlige stoffer. Dette skyldes, dels at langt fra alle stofferne på "Listen over farlige stoffer" på nuværende tidspunkt er vurderet for miljøfarlighed, dels at reglerne for miljøfareklassificering er så nye (fra 1993), at "Listen over farlige stoffer" i dag helt overvejende omfatter stoffer, som er optaget på listen, fordi de har sundhedsfarlige effekter.

Derfor er særligt økotoksikologisk betænkelige stoffer tilføjet. Disse stoffer er identificeret ved hjælp af computerbaserede estimeringsteknikker (QSAR).

III) De stoffer, der anvendes i store mængder (> 100 ton) i Danmark, er herefter identificeret ved hjælp af oplysninger i Produktregistret (tal fra 1996).

IV) Enkelte stoffer er endelig bortvalgt, fordi de allerede er omfattet af anden regulering, (f.eks. stoffer, der udelukkende anvendes som bekæmpelsesmidler, da disse er omfattet af en særlig godkendelsesordning).

Den supplerende udvælgelse

Som det fremgår ovenfor rummer den systematiske udvælgelse en række begrænsninger, bl.a. fordi det europæiske klassificeringssystem ikke har vurderet alle relevante stoffer. Derfor har det været nødvendigt efterfølgende at supplere med en række stoffer, som tidligere er identificeret som betænkelige, og som derfor bør medtages på listen.

Dette drejer sig om stoffer, som tidligere er vurderet at være problematiske på grund af deres direkte effekter på miljø og/eller sundhed, eller hvor deres anvendelse giver problemer i spildevand, ved affaldshåndtering, ved udledning til luft eller vandmiljøet.

Ved den supplerende udvælgelse af stoffer til listen over uønskede stoffer er følgende kriterier blevet anvendt:

Følgende stoffer/stofgrupper er ikke medtaget på listen:

Særlige bemærkninger

En mere detaljeret gennemgang af den foretagne udvælgelsesprocedure samt dens begrænsninger findes i Miljøstyrelsens Arbejdsrapport nr. 71/1996.

Brugervejledning til listen

En stofliste og en produktoversigt

For at gøre Listen mere bruger- og læsevenlig er som supplement til den egentlige liste, der er opstillet efter stofnavne udarbejdet en oversigt over de væsentligste produktgrupper, hvori stofferne indgår i. Da alle produktgrupper ikke er medtaget, vil der være enkelte stoffer fra selve listen, som ikke kan genfindes på produktoversigten

Hvorfor undgå stofferne?

Stoffer på listen er udvalgt på grund af stoffets egenskaber og fordi anvendelsen af stoffet kan give/øge risikoen for de nævnte effekter. Der er ikke på nuværende tidspunkt lavet en vurdering af alle stofferne i forhold til deres anvendelse i produkter. Nogle stoffer er allerede delvist anvendelsesbegrænset, mens andre af stofferne ikke er undersøgt med henblik på risiko ved anvendelse.

Den bedste måde at undgå en øget belastning af sundhed eller miljø er at reducere eller fjerne kilderne. Dette gøres bl. a. ved at undgå anvendelsen af stoffer, der kan give problemer enten ved fremstilling, under anvendelse eller ved bortskaffelse.

Hvordan kan listen bruges?

Hvis et stof på listen indgår i et produkt eller anvendes i en process, bør det overvejes, om stoffet kan erstattes med et mindre sundhedsskadende eller miljøbelastende stof.

Dette gøres ved først at undersøge, om de effekter, der er årsagen til, at stoffet optræder på listen, er relevante i forhold til anvendelsen i produktet. Hvis begrundelsen f.eks. er, at stoffet er giftigt i vandmiljøet, og anvendelsen set i et livscyklusperspektiv ikke giver anledning til udslip af stoffet til vandmiljøet, er der mindre grund til at overveje substitution.

Hvis den forudgående vurdering viser, at det er relevant at erstatte et stof, bør man sikre sig, at alternativet er mindre miljø- og sundhedsbelastende. Det bør tilstræbes, at anvende alternativer, hvis effekter er velbelyste. Også her bør man være opmærksom på, om erstatningsstoffets eventuelle miljø- og sundhedseffekter har betydning i relation til det produkt, hvori det ønskes anvendt. Det bør også undersøges, om alternativerne rent teknisk er brugbare i forhold til den konkrete anvendelse.

Miljøstyrelsens Effektliste kan bruges til at få et overblik over 1100 stoffer, der ligeledes har miljø- og sundhedsskadelige effekter. Da udvælgelseskriteriet for stoffer til Listen over uønskede stoffer har været, at forbruget er over 100 tons, kan mange af stofferne på Effektlisten have effekter, der er lige så alvorlige som effekterne for de stoffer, der i dag optræder på Listen over uønskede stoffer.

Hvem kan bruge listen?

Med de rette forudsætninger kan listen anvendes af virksomheders produktudviklere, i forbindelse med miljøbevidst indkøb, og af andre der har interesse for kemiske stoffers anvendelse i produkter. Anvendelsen af listen forudsætter en vis miljøfaglig viden for at kunne vurdere stoffernes anvendelse i produkter og alternativers egnethed m.v.

Hvordan skal listen læses?

Nogle stoffer er identificeret som problematiske på grund af det specifikke stofs effekter. For andre stoffer er det hele stofgruppen, hvis anvendelse er problematisk.

For tidligere identificerede problematiske stofgrupper, hvoraf enkelte af stofferne er fundet ved den systematiske udvælgelse, er disse stofnavne og CAS nr. angivet, da disse anvendes i mere end 100 tons på det danske marked. For andre stofgrupper er der givet eksempler på hvilke stoffer stofgruppen indeholder.

For hvert stof eller stofgruppe er der noteret hvilke væsentlige produktgrupper stofferne indgår i samt de produktgrupper, hvor anvendelsen kan være et specielt problem.

Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at listens oplysninger om anvendelsesområder for de enkelte kemikalier ikke er udtømmende. Et stof kan godt være i andre produktgrupper end de nævnte. Derfor er listen over stoffer i de forskellige produktgrupper hellere ikke fuldstændig. Endvidere er det vigtigt at være opmærksom på, at et stof på listen ikke nødvendigvis er problematisk i alle de anvendelser, hvori det indgår. At nikkel f.eks. står på listen er således ikke udtryk for, at Miljøstyrelsen finder alle dets anvendelser i rustfrit stål problematisk. Endvidere skal det generelt bemærkes, at listen indeholder en række metalforbindelser. Hermed menes kemiske forbindelser og ikke legeringer.

Begrundelse for udvælgelse

Anvendelsen af kemiske stoffer og produkter belaster mennesker og miljø gennem hele deres livscyclus ved produktion af stoffet, anvendelse af stoffet i en proces eller ved fremstilling til et produkt, brugen af produktet og bortskaffelsen af produktet.

Under begrundelse for udvælgelse på listen er det for hver stof/stofgruppe angivet, hvilke egenskaber stoffet er udvalgt på, og hvilke andre problemer anvendelsen af stoffet bevirker. Et stof, der er har miljø- og sundhedseffekter kan også være et problem ved affaldsbortskaffelse, hvis stoffet findes i betænkelige mængder i restprodukter.

Under egenskaber/effekter er stoffernes sundheds- eller miljøegenskaber/effekter angivet.

Akut giftighed

Anvendes om stoffer, der af EU's mærkningsgruppe er klassificeret som:

Kronisk giftighed

Anvendes om stoffer, der er af EU's mærkningsgruppe er klassificeret som:

Kræftfremkaldende

Anvendes om stoffer, der af EU's mærkningsgruppe er klassificeret som:

Allergi

Anvendes om stoffer, der af EU's mærkningsgruppe er klassificeret som:

Luftvejsallergi

Anvendes om stoffer, der af EU's mærkningsgruppe er klassificeret som:

Reproduktionstoksisk

Anvendes om stoffer, der af EU's mærkningsgruppe er klassificeret som:

Akkumulering

Anvendes om stoffer, der af EU's mærkningsgruppe er klassificeret som:

Neurotoksisk

Anvendes om stoffer, som Miljøstyrelsen på baggrund af foreliggende oplysninger vurderer

Drivhuseffekt

Anvendes om stoffer, der i UNEP's Klimakonvention er vurderet

Miljøfarlig

Anvendes om stoffer, der af EU's mærkningsgruppe er klassificeret som:

Skadeligt for vandmiljø*

Anvendes om stoffer, der er systematisk udvalgt ved computerberegning, fordi de er ikke let nedbrydelige, har en høj gifitghed for vandlevende organismer og har potentiale for ophobning i vandlevende organismer og sediment/slam.

Skadeligt for vandmiljø

Anvendes om stoffer, der er udvalgt supplerende udfra den foreliggende viden om deres giftighed, nedbrydelighed og potentiale for ophobning og opførsel i miljøet udgør en fare for vandmiljøet, eller stoffer der vil opfylde et eller flere af EUs klassificeringskriterier for miljøfare men som endnu ikke er officielt klassificeret.

Andre problemer kan være stoffer, der gør anvendelsen af restprodukter fra affaldsstrømmene problematisk.

Bemærkninger

For stoffer, der er omfattet af en politisk målsætning om afvikling er dette angivet.

For stoffer fundet ved systematiseret gennemgang af "Listen over farlige stoffer" for stoffer med særligt alvorlige sundheds- og eller miljøfarlige egenskaber, computerbaserede beregninger for nedbrydelighed og ophobning i vandorganismer, slam og fødekæder og som anvendes i mere end 100 tons i Danmark er dette angivet ved oplysningen "Systematisk udvalgt".

Hvis et stof er omfattet af en havkonventions afviklingsliste vil dette fremgå som "Prioriteret i havmiljø".

Regulering og internationale konventioner

På en række af stofferne på listen eksisterer der allerede en delvis anvendelsesbegrænsning, og desuden har Danmark forpligtiget sig til at følge en række internationale regler og rekommendationer. Der er for hvert stof/-stofgruppe på listen angivet om det allerede er omfattet af en dansk bekendtgørelse og hvilke internationale konventioner, der er aktuelle. Der er ikke alle steder målet er at afvikle brugen. I de fleste tilfælde målet en nedsættelse af udledningen.

Bkg. : Reguleret i en bekendtgørelse fra Miljø- og Energiminsteriet

EU-vand : Stoffet er på liste I i EU dir. om akvatisk miljø. I direktivet fra 1976 forpligtes medlemsstaterne til at eliminere forureningen af ferske og marine områder med stofferne på direktivets liste I.

EU-anv.begr.: Stoffet er omfattet af EU's direktiv om begrænsning af visse farlige stoffer og præparater.

EU-PIC : Stoffet er på EU's forordning om eksport og import af visse farlige kemikalier

Nordsø : Stoffet er på Nordsøkonferencens liste over stoffer, hvor udledning til miljøet skal reduceres eller anvendelsen skal afvikles. Nordsøkonference er en international konference om beskyttelse af Nordsøen.

HELCOM : Helsingfors-Kommisionens liste over farlige stoffer, for hvilke der er sat mål for at reducere udledningen.

OSPAR : Stoffet er omfattet af en beslutning eller anbefaling fra Oslo og Paris Kommisionen om at begrænse/afvikle brugen.

UN-ECE : Stoffet er på lister over persistente organiske forbindelser og tungmetaller under United Nations Economic Commission for Europe

UNEP-klima : Stoffet er på listen over drivhusgasser i Klimakonventionen under United Nations Environmental Programme.

Listen over uønskede stoffer opdelt efter stofnavne

Væsentlige produktgrupper, hvori stoffer på listen over uønskede stoffer indgår

Affedtningsmidler

Benzen

Mineralsk Terpentin, der indeholder benzen

Naphtha, der indeholder benzen

Naphtha (råolie) hydrogenbehandlet tung, der indeholder benzen

2,2,4,6,6-Pentamethylheptan

Råolie ved visse anvendelser

Trichlorethylen

Antifoulingsmidler (Skibsmaling)

Kobberforbindelser

Organiske tinforbindelser

Zineb

Batterier

Cadmium og cadmiumforbindelser

Kviksølv og kviksølvforbindelser

Nikkel ved visse anvendelser og nikkelforbindelser

Farvestoffer & pigmenter

Azofarvestoffer, udvalgte

Metallisk bly og blyforbindelser

Cadmium og cadmiumforbindelser

Chromforbindelser

C.I. Pigment Blue 60

Kobberforbindelser

Nikkel ved visse anvendelser og nikkelforbindelser

Fugemasser

2,4-Diisocyanattoluen

2,6-Diisocyanattoluen

Diphenylmethan-4,4'-diisocyanat

Imprægneret træ

Arsen og arsenforbindelser

Chromforbindelser

Creosotforbindelser

Kobberforbindelser

Organiske tinforbindelser

Kosmetik

Alkylphenolethoxylater

Butan, der indeholder butadien

C.I. Pigment Blue 60

Colophonium

Dichlormethan

Ethylglycol

Ethylglycolacetat

Formaldehyd

Methenamin

Methylglycol

Ligroine, der indeholder benzen

Phenol

Phthalater

Råolie ved visse anvendelser

Stenkulstjære

Vaselin, der indeholder kræftfremkaldende stoffer

Køle-smøremidler

Alkylphenoler

Butan, der indeholder butadien

Chlorparaffiner

Råolie ved visse anvendelser

Råolie solventraffinerede tunge paraffindestillater, der indeholder kræftfremkaldende stoffer

Råolie hydrogenbehandlet tunge naphthendestillater, der indeholder kræftfremkaldende stoffer

Råolie solventafvoksede tunge paraffindestillater, der indeholder kræftfremkaldende stoffer

Råolie ved visse anvendelser (råolie)

Vaselin, der indeholder kræftfremkaldende stoffer

Vaselin (råolie) oxideret, der indeholder kræftfremkaldende stoffer

Lim

Benzen

2,2-Bis(p-(2,3-epoxy-propoxy)phenyl)-propan

Bisfenol-A-diglycidylether, reaktionsprodukt; homologe med middelmolekylevægt mindre eller lig med 700

2,2'-Bisfenol-F-diglycidylether

Chlorparaffiner

C.I. Pigment Red 88

Colophonium

4,4'-Diaminodiphenylmethan

Diethylentriamin

2,4-Diisocyanattoluen

2,6-Diisocyanattoluen

Diphenylmethan-4,4'-diisocyanat

Ethylglycolacetat

Naphtha, der indeholder benzen

Ligroine, der indeholder benzen

Solventnaphtha (råolie) let alifatisk, der indeholder benzen

Solventnaphtha (råolie) let aromatisk, der indeholder benzen

Phthalater

Vaselin (råolie) oxideret, der indeholder kræftfremkaldende stoffer

Maling & Lak

Alkylphenolethoxylater

3-Aminomethyl-3,5,5-Trimethylcyclohexylamin

Azofarvestoffer, udvalgte

Beg, der indeholder Benzo(a)pyren

Benzen

2,2-Bis(p-(2,3-epoxy-propoxy)phenyl)-propan

Bisfenol-A-diglycidylether, reaktionsprodukt; homologe med middelmolekylevægt mindre eller lig med 700

2,2'-Bisfenol-F-diglycidylether

Metallisk bly og blyforbindelser

Butan, der indeholder butadien

2-Butanonoxim

Chlorparaffiner

Chromforbindelser

C.I. Pigment Blue 60

C.I. Pigment Red 88

Colophonium

Creosotforbindelser

4,4'-Diaminodiphenylmethan

Diethylentriamin

2,4-Diisocyanattoluen

2,6-Diisocyanattoluen

Ethylglycol

Ethylglycolacetat

Formaldehyd

Methylglycol

Methylmethacrylat

Mineralsk Terpentin, der indeholder benzen

Naphtha, der indeholder benzen

Ligroine, der indeholder benzen

Naphtha (råolie) hydroafsvovlet tung, der indeholder benzen

Solventnaphtha (råolie) let alifatisk, der indeholder benzen

Solventnaphtha (råolie) let aromatisk, der indeholder benzen

Organiske tinforbindelser

Phenol

Phthalater

Råolie hydrogenbehandlet tunge naphthendestillater, der indeholder kræftfremkaldende stoffer

Stenkulstjære

Tetrachlorethylen

Vaselin (råolie) oxideret , der indeholder kræftfremkaldende stoffer

Zineb

Opløsningsmidler

Dichlormethan

Ethylglycol

Ethylglycolacetat

1,2,4-Trichlorbenzen

Trichlorethylen

Destillater (råolie), solventraffinerede middeltunge, der indeholder kræftfremkaldende stoffer

Plast

Metallisk bly og blyforbindelser

Cadmium og cadmiumforbindelser

Chlorparaffiner

Organiske tinforbindelser

Phthalater

Rustbeskyttelsesmidler

Naphtha (råolie) hydrogenbehandlet tung, der indeholder benzen

Råolie hydrogenbehandlet tunge naphthendestillater, der indeholder kræftfremkaldende stoffer

Råolie solventafvoksede tunge paraffindestillater, der indeholder kræftfremkaldende stoffer

Tunge paraffindestillater (råolie), visse anvendelser

Vaselin, der indeholder kræftfremkaldende stoffer

Trykfarve

Azofarvestoffer, udvalgte

2,2'-Bisfenol-F-diglycidylether

Metallisk bly og blyforbindelser

Ethylglycolacetat

Naphtha, der indeholder benzen

Ligroine, der indeholder benzen

Phthalater

Destillater (råolie), solventraffinerede middeltunge, der indeholder kræftfremkaldende stoffer

Vaske-og rengøringsmidler

Alkylphenolethoxylater

Chromforbindelser

Solventnaphtha (råolie) let alifatisk, der indeholder benzen

Overfladeaktive stoffer f.eks. Linære alkyl-benzensulfonater (LAS)

Tetrachlorethylen