Depotredegørelse for affaldsdepotområdet 1997 5. Amternes arbejde med depotopgaven efter Affaldsdepotloven5.1 Gennemførte aktiviteter i amterne i 1997 og budget for 1998
|
Fordeling for samtlige affaldsdepoter, registreret pr. 31.12.97 | Fordeling for depoter, registreret i løbet af 1997 | |
Områder med særlige drikkevandsinteresser | 36,7% | 58,7% |
Områder med drikkevandsinteresser | 41,8% | 31,0% |
Områder med begrænsede drikkevandsinteresser | 21,2% | 10,1% |
Kunne ikke knyttes til drikkevandsområde | 0,2% | 0,2% |
I alt | 99,9% | 100,0% |
Afdækning af potentielle arealanvendelsekonflikter i boligområder prioriteres
ligeledes højt i amterne. Lokaliteter, som anvendes til boligformål, herunder også
institutioner, udgør således 34% af de 406 lokaliteter, som er registreret i løbet af
1997, sammenlignet med 20% af samtlige registrerede depoter.
Kortlægningsarbejdet er i nogle amter tæt på afslutningen. Således forventer
Nordjyllands og Sønderjyllands amter at have gennemført registreringsundersøgelser på
samtlige relevante grunde i løbet af henholdsvis 1999 og 2000. Frederiksborg, Bornholms,
Fyns, Ribe, Århus og Viborg amter samt Frederiksberg Kommune forventer at have afsluttet
registreringsundersøgelser i områder med særlige drikkevandsinteresser i løbet af 1999
og 2000. De øvrige amter har et længere tidsperspektiv for afslutningen af
kortlægningen.
Undersøgelse, afværgeforanstaltninger og drift
På baggrund af de gennemførte registreringsundersøgelser og den tilhørende
risikovurdering gennemfører amterne på de grunde, hvor
Tabel 5.2:
Samlede antal depoter, afværgeforanstaltninger (offentligt finansie rede og
frivillige) samt resultater af undersøgelser og afværgeforanstaltninger pr. 31. december
1997.
Kilde: Amternes edb-indberetning.
Amt | Registreret | Helt eller delvist frigivet1 | Helt eller delvist afmeldt1 | Drift2 | Monitering2 | Afværge i alt3 | Afværge 19974 |
Københavns Amt | 177 | 60 | 60 | 33 | 28 | 80 | 11 |
Frederiksborg Amt | 382 | 24 | 70 | 18 | 8 | 99 | 18 |
Roskilde Amt | 248 | 15 | 42 | 17 | 23 | 59 | 8 |
Vestsjællands Amt | 318 | 23 | 111 | 8 | 15 | 92 | 11 |
Storstrøms Amt | 326 | 27 | 46 | 7 | 22 | 78 | 6 |
Bornholms Amt | 44 | 37 | 8 | 2 | 0 | 13 | 0 |
Fyns Amt | 409 | 55 | 28 | 30 | 36 | 87 | 22 |
Sønderjyllands Amt | 318 | 2 | 22 | 5 | 6 | 40 | 2 |
Ribe Amt | 158 | 30 | 60 | 6 | 8 | 71 | 15 |
Vejle Amt | 311 | 26 | 50 | 12 | 3 | 44 | 9 |
Ringkøbing Amt | 238 | 13 | 16 | 5 | 5 | 36 | 9 |
Århus Amt | 333 | 22 | 50 | 27 | 25 | 75 | 5 |
Viborg Amt | 172 | 27 | 30 | 5 | 19 | 132 | 25 |
Nordjyllands Amt | 427 | 29 | 57 | 7 | 26 | 95 | 30 |
Københavns Kommune | 161 | 40 | 37 | 20 | 9 | 94 | 29 |
Frederiksberg Kommune | 26 | 7 | 5 | 5 | 1 | 20 | 7 |
I alt | 4048 | 437 | 692 | 207 | 234 | 1115 | 207 |
1 | Et depot kan have flere afmeldte og/eller frigivne delarealer. [Tilbage i tekst] |
2 | Antal depoter, hvor der sker drift af afværgeforanstaltninger eller moniteres, og hvor slutdato enten ikke er anført eller er senere end 1.1.97. På 36 depoter er der både oplyst igangværende monitering og drift. [Tilbage i tekst] |
3 | Alle afsluttede og igangværende afværgeforanstaltninger pr. 31.12.97. Hvert depot tælles en gang. Antallet afviger fra det antal, som er oplyst i Depotredegørelse 1996, med tillæg for det antal, som er igangsat i 1997, idet det er præciseret overfor amterne, at også afværgeforanstaltninger, som gennemføres m.h.p. at undgå registrering, også skal indberettes. [Tilbage i tekst] |
4 | Der kan være igangsat flere afværgeforanstaltninger
på samme depot. I kolonnen er opgjort samtlige afværgeforanstaltninger, der af amterne
er indberettet med start i 1997. Dækningen af antallet af afværgeforanstaltninger er større end i Depotredegørelse 1996, idet det er præciseret overfor amterne, at også afværgeforanstaltninger, der gennemføres m.h.p. at undgå registrering efter Affaldsdepotloven, skal indberettes. Såfremt der er indberettet flere afværgeforanstaltninger med startdato i 1997, er det opgjort som en afværgeforanstaltning medmindre, der er knyttet forskellige lovgrundlag til afværgeforanstaltningen. Tallene kan indeholde projekter, hvor afværgeforanstaltningen er startet et tidligere år, såfremt der er oprettet en ny afværgeetableringsfase for det pågældende projekt. Modsat kan der i nogle tilfælde mangle projekter, som først indberettes, når det samlede projekt er afsluttet. [Tilbage i tekst] |
der er risiko for grundvand, den nuværende arealanvendelse eller recipienter,
supplerende undersøgelser for at vurdere behovet for eventuelle afværgeforanstaltninger
eller for at overvåge forureningsudbredelsen (monitering). Undersøgelserne kan også
føre til, at lokaliteten afmeldes, dvs. ophører med at være registreret som depot,
eller kan frigives til bestemte formål. I 1997 blev i alt 98 lokaliteter afmeldt og 88
lokaliteter frigivet til nærmere bestemt anvendelse. Det samlede antal lokaliteter, som
er helt eller delvist frigivet eller afmeldt, fremgår af tabel 5.2.
Gennemføres der afværgeforanstaltninger på lokaliteten, kan det, afhængigt af
omfanget af disse, føre til, at lokaliteten afmeldes eller kan frigives til bestemte
formål. Der kan som led i afværgeforanstaltningerne indgå en kortere eller længere
fase med drift og monitering. Typisk vil afværgeforanstaltninger, hvor der sker
oppumpning af grundvand, være efterfølgende drift, hvorimod der ved
afværgeforanstaltninger overfor forurening i jord ikke indgår drift, medmindre der er
tale om in situ projekter, hvor jord renses uden afgravning.
Frigivelse
I mange situationer ønsker grundejere af et registreret depot at ændre arealanvendelsen
på grunden, f.eks. at opføre en ny bygning. Dette kan kun finde sted med amtets
godkendelse heraf - i form af en såkaldt frigivelse til det pågældende formål. I ca.
75% af de 110 frigivelsessager i 1997 var undersøgelse eller anden form for dokumentation
tilstrækkeligt grundlag til, at frigivelsen kunne gives. I de resterende ca. 25% var det
nødvendigt at gennemføre afværgeforanstaltninger, for at frigivelsen kunne finde sted.
Frigivelse til boligformål udgjorde 50% af de sager, hvor der var gennemført
afværgeforanstaltninger, og 15% af de sager, hvor undersøgelse eller anden dokumentation
var tilstrækkelig.
Oprydning med henblik på at undgå registrering
Amternes kortlægning af forurenede lokaliteter initierer i en række situationer, at
grundejeren ønsker at gennemføre en oprydning for at imødegå, at lokaliteten
registreres og tinglyses. I nogle amter har det været praksis, at grunden blev
registreret men ikke tinglyst. Efter endt oprydning er grunden blevet afmeldt. Andre amter
har helt undladt at registrere disse grunde, med mindre det viste sig, at der blev
efterladt en restforurening efter oprydningen. Dette har ført til en noget uensartet
statistik, som Miljøstyrelsen har søgt at rette op på ved indberetningen for 1997, idet
det er præciseret overfor amterne, at disse lokaliteter skal indberettes uanset sagens
formelle forløb.
Antal afværgeforanstaltninger
Miljøstyrelsens præcisering af hvilke sager, der bør indberettes, har ført til, at
indberetningen af afværgeforanstaltninger er blevet forbedret. Det er dog klart, at ikke
alle amter indberetter afværgeforanstaltninger, der gennemføres med henblik på at
undgå registrering. I opgørelsen af antallet af afværgeforanstaltninger må der derfor
tages forbehold for den manglende indberetning af disse afværgeforanstaltninger på disse
lokaliteter.
Det fremgår af tabel 5.2, at der i 1997 er startet afværgeforanstaltninger på 207
lokaliteter, som henhører under Affaldsdepotloven. Herudover kan det supplerende oplyses,
at etableringen af afværgeforanstaltninger er afsluttet på 172 af disse lokaliteter. I
alt er antallet af lokaliteter, hvor der er gennemført eller er igangværende
afværgeforanstaltninger, 1115.
Tabel 5.3 indeholder en opgørelse over afværgeforanstaltninger, som er gennemført
på lokaliteter, som er registreret efter Affaldsdepotloven i perioden efter 1994.
Afværgeforanstaltninger er fordelt efter det lovgrundlag, som er grundlaget for
gennemførelsen af afværgeforanstaltningen.
Tabel 5.3:
Antal påbegyndte afværgeforanstaltninger på lokaliteter, som henhører under
Affaldsdepotloven (registreret eller er ryddet op m.h.p. at undgå registrering.
Kilde: Amternes edb-indberetning.
Lovgrundlag | 1994 | 1995 | 1996 | 1997 | I alt 1994-97 |
Affaldsdepotloven1 | 50 | 31 | 61 | 74 | 216 |
Værditabsloven2 | 6 | 12 | 8 | 26 | 52 |
Frivillige oprydninger3 | 72 | 80 | 69 | 56 | 277 |
Oliebranchens Miljøpulje | 54 | 47 | 45 | 59 | 205 |
I alt | 182 | 1716 | 1846 | 2154 | 7525, 6 |
1 | Inkluderer oprydninger, som er gennemført i henhold til Branchebekendtgørelsen. [Tilbage i tekst] |
2 | Antallet af afværgeforanstaltninger er opgjort, som antal lokaliteter, hvor der er gennemført afværgeforanstaltninger efter Værditabsloven. Hver lokalitet kan omfatte adskillige matrikler. Værditabsoprydninger er i andre sammenhænge opgjort som antal matrikler (se kapitel 6 om Værditabsloven). [Tilbage i tekst] |
3 | Inkluderer oprydninger, som er gennemført i henhold til Miljøbeskyttelsesloven. [Tilbage i tekst] |
4 | Opgørelsen vedrører i alt 207 lokaliteter. [Tilbage i tekst] |
5 | Opgjort, som projekter med afværgestartfase i 1994/95/96/97. Der kan være sket flere oprydninger på en lokalitet. I alt omfatter opgørelsen oprydninger på 685 lokaliteter. Dækningen af antallet af afværgeforanstaltninger er større end i Depotredegørelse 1996, idet det er præciseret overfor amterne, at også afværgeforanstaltninger, der gennemføres m.h.p. at undgå registrering efter Affaldsdepotloven, skal indberettes. [Tilbage i tekst] |
6 | Inkluderer to lokaliteter, hvor afværgeforanstaltninger er gennemført i 1995 henholdsvis 1996 og hvor lovgrundlaget ikke er oplyst. [Tilbage i tekst] |
Hensigten med tabel 5.3 er at give et billede af udviklingen i antallet af
afværgeforanstaltninger på lokaliteter, som henhører under Affaldsdepotloven, og
hvilken ordning de er foretaget efter. Tabellen tyder på et generelt stigende
aktivitetsniveau. Antallet af indberettede frivillige oprydninger er lavere end de
foregående år, men skyldes formentlig at disse ofte først indberettes, når
afværgeforanstaltningen er afsluttet.
Antallet af afværgeforanstaltninger, som er indberettet og som er gennemført i
henhold til Værditabsloven, afviger fra opgørelsen i kapitel 6, vedrørende
Værditabsloven, som er baseret på oplysninger fra Hypotekbanken. Der er tilsyneladende
et større antal afværgeforanstaltninger, som ikke er indberettet af amterne. Dette kan
skyldes, at amterne først indberetter, når sagen er afsluttet regnskabsmæssigt med
Hypotekbanken.
Både i medfør af Værditabsloven og under ordningen Oliebranchens Miljøpulje er det
muligt at omfatte forureninger, som er sket efter tidsgrænserne i Affaldsdepotloven.
Tabel 5.3 er således ikke et udtryk for det totale antal oprydninger, som der er
foretaget under disse ordninger. Dette vil fremgå af afsnittene om de enkelte ordninger.
Valg af afværgemetode
Afgravning og/eller rensning af jord er den dominerende afværgeforanstaltning på
forurenede grunde. Nedenfor er en opgørelse over, hvilke hovedtyper af
afværgeforanstaltninger, som er gennemført i perioden 1994-97. Fordelingen er konstant
over hele perioden, dog er der bemærkelsesværdigt mange immobiliseringsprojekter i 1997.
Tabel 5.4 :
Afværgeforanstaltninger opgjort på type afværgeforanstaltning.
Kilde: Amternes edb-indberetning.
Afværgetype1 | 1994 | 1995 | 1996 | 1997 | 1994-97 |
Afværgepumpning | 30 | 18 | 25 | 19 | 92 |
Jord bortgravning/rensning | 152 | 145 | 154 | 182 | 633 |
Immobilisering | 3 | 8 | 2 | 15 | 28 |
Indeklima | 12 | 6 | 9 | 6 | 33 |
Lossepladsgas | 6 | 9 | 6 | 9 | 30 |
I alt | 203 | 186 | 194 | 228 | 8112 |
1 | Der kan være gennemført flere afværgetyper på samme lokalitet. Flere faser i samme kategori tælles som en pr. år. [Tilbage i tekst] |
2 | I alt omfatter opgørelsen oprydninger på 685 lokaliteter. [Tilbage i tekst] |
Jordmængder
Der er sket bortgravning og/eller rensning af jord på i alt 182 lokaliteter i 1997. 59 af
disse lokaliteter er ryddet op af Oliebranchens Miljøpulje. Disse udelades af opgørelsen
i tabel 5.5, idet jordmængderne for disse opgøres særskilt i afsnit 7.1. For de
resterende 123 lokaliteter er der indberettet oplysninger om deponerede og/eller rensede
jordmængder for 99 lokaliteter svarende til i alt 272.819 tons jord. Ca. 75% af
jordmængderne renses, herunder transporteres til jordbehandlingsanlæg (170.133 tons).
Jord, som tilføres jordbehandlingsanlæg, renses ikke altid umiddelbart efter
modtagelsen. De resterende 25% af jordmængderne deponeres direkte. Til kontrollerede
lossepladser transporteres i alt 57.711 tons.
I gennemsnit deponeres eller renses der således ca. 2700 tons jord pr.
afværgeforanstaltning. Gennemsnittet dækker over store forskelle, herunder en enkelt
meget stor afværgeforanstaltning, hvor der blev deponeret 150.000 tons jord. Den
deponerede eller rensede jordmængde
var på 2/3 af lokaliteterne under 1000 tons. Der er ikke sammenhæng mellem lokalitetens
størrelse og den rensede mængde. Dette kan skyldes, at et større areal (f.eks
matriklen) end selve forureningen er registreret, eller at hele forureningen ikke ryddes
op, f.eks. hvis oprydningen sigter mod at muliggøre et byggeri på en del af grunden.
Tabel 5.5:
Jordmængder, som deponeres og/eller renses i forbindelse med afværgeforanstaltninger på
lokaliteter, som henhører under Affaldsdepotloven, excl. OM.
Kilde: Amternes edb-indberetning.
Deponering/rensning | Tons |
Direkte på specialdepot | 14.401 |
Direkte til byggeprojekt (§19) | 1.600 |
Direkte til kontrolleret losseplads | 51.969 |
Jord renset, ikke opgravet | 18.000 |
Jord renset, tilbagefyldt | 820 |
Renset, herefter kontrolleret losseplads | 5.742 |
Renset, herefter specialdepot | 10.682 |
Renset, herefter til byggeprojekt (§19) | 3.340 |
Renset, til "fri anvendelse" | 339 |
Til jordbehandlingsanlæg | 161.532 |
Andet | 5.834 |
I alt | 272.819 |
Ressourceallokeringen til depotområdet fra 1994-98 fremgår af
nedenstående oversigt.
Tabel 5.6:
Udviklingen i de samlede ressourcer til området fra 1994 til 1998.
1994 | 265 mill. kr. |
1995 | 280 mill. kr. |
1996 | 300 mill. kr. |
1997 | 345 mill. kr. |
1998 | 310 mill. kr. |
I 1997 blev det ved de årlige drøftelser om amternes økonomi aftalt, at der skulle
anvendes 270 mill. kr. på affaldsdepotområdet. Midlerne skulle stamme fra
bloktilskudskompensation til amterne, amternes egenfinansiering, Værditabsloven og
Teknologiudviklingspuljen. Efter en forståelse mellem regeringen, SF og Enhedslisten om
grøn beskæftigelse blev der på Finansloven for 1997 afsat yderligere 75 mill. kr. til
jordforureningsområdet.
I 1998 er niveauet fra 1997-aftalen videreført, hvilket betyder, at der skal anvendes
270 mill. kr. på affaldsdepotområdet. Midlerne stammer fra bloktilskudskompensation til
amterne, amternes egenfinansiering, Værditabsloven og Teknologiudviklingspuljen.
Endvidere er der på baggrund af finanslovsaftalen fra 1997 om grøn beskæftigelse afsat
yderligere 40 mill. kr. til jordforureningsområdet i 1998.
Niveauet for indsatsen på depotområdet vil blive revurderet i forbindelse med
fremsættelsen af en lov om forurenet jord i folketingssamlingen 1998/99.
Ressourcer og forbrug 1997
I 1997 blev der disponeret 110,5 mill. kr. på Værditabsordningen.
På grund af afdisponering i årets løb var nettodisponeringen 87,2 mill. kr. på
ordningen. Endvidere blev der afsat 15 mill. kr. til Teknologiudviklingspuljen. Ifølge
amternes skriftlige indberetninger for 1997 om depotområdet er der i amterne anvendt ca.
200 mill. kr. på depotområdet og ca. 157 årsværk til administrationen heraf i 1997.
Tabel 5.7:
Amternes ressourceforbrug på depotområdet i 1997. Opgjort i mill. kr. samt antal
årsværk.
Kilde: Amternes skriftlige indberetning.
To amter har opgjort såvel lønudgifter som årsværk. Et årsværk koster i
gennemsnit ca. 325.000 kr. (excl. overhead) i disse amter i 1997. En ekstrapolation af
dette viser, at amterne har lønudgifter for omkring 50 mill. kr.
Ressourceforbruget i 1996 var 148,7 mill. kr. og der blev anvendt 153,3 årsværk til
administration. I forhold til 1996 er der altså sket en stigning både i
ressourceforbruget på 51,6 mill. kr. og i antallet af årsværk anvendt i amterne på 3,5
årsværk.
Amterne modtog i 1997 ca. 189 mill. kr. i bloktilskud til depotområdet. Da amterne har
afholdt udgifter for ca. 251 mill. kr. incl. administrationsudgifter, har amternes
egenfinansiering i 1997 været ca. 62 mill. kr. Nogle amter har haft en egenfinansiering
på hele 30-50%, mens to amter har brugt færre midler på depotområdet end de har
modtaget i bloktilskud hertil.
I 1998 er niveauet fra 1997-aftalen videreført, hvilket betyder, at der
forventes anvendt 270 mill. kr. på affaldsdepotområdet, hvoraf ca. 169 mill. kr. bliver
overført via bloktilskuddet, 36 mill. kr. afsættes til Værditabsordningen og 15 mill.
kr. til Teknologiudviklingspuljen. Amternes budgetlægning er foretaget på denne
baggrund.
Endvidere er der som følge af finanslovsaftalen fra 1997 om grøn beskæftigelse afsat
yderligere 40 mill. kr. til jordforureningsområdet i 1998. Heraf er 15 mill. kr.
tilskrevet Værditabsordningen, 4,4 mill. kr. er fordelt til Teknologiudviklingspuljen,
mens 20,6 mill. kr. er overført til amterne med bloktilskuddet til brug for amternes
miljø- og sundhedsprioriterede oprydninger efter Affaldsdepotloven.
Tabel 5.8:
Amternes budgetter for depotområdet i 1998. Opgjort i mill. kr. samt antal årsværk.
Kilde: Amternes skriftlige indberetning.
Det fremgår af tabel 5.8, at amterne forventer et øget ressourceforbrug og flere
ansatte på depotområdet i 1998 i forhold til 1997.
Amternes prioritering af indsatsen hviler på principperne beskrevet i
Miljøstyrelsens vejledning nr. 7, 1992, om prioritering af affaldsdepoter. I vejledningen
prioriteres hensynet til konflikt med den aktuelle arealanvendelse parallelt med hensynet
til grundvandsressourcen. I sjældne tilfælde vil et depot kunne prioriteres højt af
hensyn til overfladevandsrecipienter.
Vejledning nr. 4, 1995, om udpegning af områder med særlige drikkevandsinteresser,
indeholder retningslinier for prioritering af oprydninger indenfor de særlige
drikkevandsområder, som blev udpeget i forbindelse med Regionplan 97. Det fremgår heraf,
at udpegningen af drikkevandsområder primært skal sikre en hensigtsmæssig prioritering
af depotoprydningerne.
Det er et gennemgående træk i de skriftlige indberetninger fra amterne,
at konflikter med nuværende arealanvendelse og grundvandsbeskyttelse indgår som de to
hovedhensyn i prioriteringen. Der er dog forskelle amterne imellem. Flertallet af amterne
har ikke fastsat en fordelingsnøgle for, hvorledes der skal prioriteres mellem de to
hovedhensyn, men nævner grundvandsbeskyttelsen som den primære prioritet. Dog
prioriteres lokaliteter også, hvis der er mistanke om sundhedstrusler. Vestsjællands Amt
anfører dog, at "med hensyn til arealanvendelseskonflikter vil amtet tage de
alvorligste op og kun i de tilfælde, hvor amtslig undersøgelse og afværge er eneste
mulighed for at afværge følgerne af forurening". Ringkøbing, Roskilde og
Frederiksborg amter betegner deres prioritering som parallel, hvorimod Nordjyllands og
Sønderjyllands amter giver særligt fortrin til forureninger, som truer nuværende
arealanvendelse.
Der er forskelle i, hvorledes den konkrete prioritering af grundvandsbeskyttelsen
udmøntes. Alle amter prioriterer lokaliteter, som ligger i de særlige
drikkevandsområder. Nogle nævner dog, at også eksisterende indvindingsoplande udenfor
drikkevandsområder inddrages i prioriteringen. På grund af det store arealmæssige
omfang af de særlige drikkevandsområder har det været nødvendigt - også indenfor
disse områder - at prioritere indsatsen. Roskilde Amt har udpeget nærområder og
sårbarhedsområder, som danner grundlag for prioriteringen. Storstrøms og Frederiksborg
amter prioriterer udarbejdelse af handlingsplaner for nærområderne i samarbejde med
interessenterne, herunder de lokale vandværker.
I forbindelse med registreringsprocessen vurderer amterne, hvilken risiko de enkelte
forureninger udgør. De to dominerende konflikter er risiko for forurening af grundvand og
risiko for arealanvendelse. Ved opgørelsen af risiko ved affaldsdepoter er der i figur
5.1 skelnet mellem særligt prioriterede lokaliteter og øvrige lokaliteter. Særligt
prioriterede lokaliteter udgøres af grundvandstruende lokaliteter beliggende i særlige
drikkevandsområder og lokaliteter med risiko for arealanvendelse samt lokaliteter med
risiko for gaseksplosion, som anvendes som bolig o.l.
Figur 5.2
Grundvand: 1025 ud af i alt 2440 grundvandstruende
lokaliteter er beliggende i områder med særlige drikkevandsinteresser. Lokaliteter, hvor
der antages at være foretaget afværgeforanstaltninger med henblik på grundvandet, er
ikke medtaget i opgørelsen. Figuren bygger på en antagelse af, at der er gennemført
afværgefor-anstaltninger overfor grundvandet i halvdelen af oprydningerne, svarende til
et samlet antal oprydninger på i alt ca. 200 lokaliteter, hvoraf 112 lokaliteter er
lokaliseret i områder med særlige drikkevandsinteressser. Arealanvendelse: 540 ud af 2253 lokaliteter med arealanvendelsesrisiko anvendes som bolig eller lignende. Lokaliteter, hvor der er foretaget afværgeforanstaltninger (150), er ikke medregnet i de 540 prioriterede lokaliteter. 203 af de 540 lokaliteter er beliggende i områder med særlige drikkevandsinteresser og er således medtaget under prioriterede lokaliteter i grundvandskategorien. Gaseksplosion: 23 lokaliteter, hvor der er risiko for gaseksplosion, anvendes som bolig eller lignende. 20 lokaliteter, hvor der er foretaget afværgeforanstaltninger, er ikke medtaget i opgørelsen. Recipienter: Overfladevandsrecipienter betragtes, som hovedregel, at være beskyttet gennem beskyttelse af grundvand og arealanvendelse. Andet: Kan f.eks. være en dybereliggende forurening, som man skal være opmærksom overfor i forbindelse med et byggeprojekt. 403 af de 520 lokaliteter er også medregnet under en af de øvrige kategorier. |
Der er i alt 1385 prioriterede lokaliteter, som må forventes at skulle indgå i den
offentlige oprydningsindsats. Disse udgøres af:
![]() | 360 lokaliteter, som anvendes som bolig eller lignende og hvor der er risiko for arealanvendelsen, herunder gaseksplosion, |
![]() | 822 grundvandstruende lokaliteter, der er beliggende i områder med særlige drikkevandsinteresser samt |
![]() | 203 grundvandstruende lokaliteter, som er placeret i områder med særlige drikkevandsinteresser og som også anvendes som bolig. |