[Forside]

Inddragelse af renere teknologi i tilsyns- og godkendelsesarbejdet Indhold 1. Introduktion 1.1 Formål, målgruppe og opbygning 1.2 Definition på renere teknologi 1.3 Indsamling af materiale 2. Samarbejdsformer mellem tilsyn og virksomheder 2.1 Indgåelse af aftaler 2.1.1 Projekt Virksomhedsaftale - Aalborg 2.1.2 Samarbejdsaftale om indførelse af miljøstyring - Herlev 2.2 Miljøklubber og miljøfora 2.2.1 Miljøforum for Miljøudvikling i Bjerringbro, Kjellerup, Hvorslev og Tjele-regionen 2.2.2 Miljøprojekt Ry 2.2.3 Hillerød Miljøforum 2.2.4 Manual for miljøregnskaber - Vejle Amt 2.2.5 Renere Teknologi-projekt - Vejle Amt 2.2.6 Green Network 2.2.7 Projekt Renere Teknologi - Grenaa 2.2.8 Udviklingsforum for Grenaa’s Erhvervsliv 2.2.9 Miljøforum Århus 2.2.10 Green City 2.2.11 Grønne regnskaber og miljøstyring - Fyns Amt 2.2.12 Hvidovre Erhvervs- og miljøforum 2.3 Informationsmøder 2.3.1 Arrangement om affald - Sønderhald og Rougsø 2.3.2 Temamøde for autobranchen - Ry 2.3.3 Seminar for kloakmestre - Silkeborg 2.3.4 Årlige temadage - Fyns Amt 2.4 Informationsformidling 2.4.1 Erhvervsnyt - Ry 2.4.2 Miljøside i Hillerød Erhvervsråds nyhedsbreve 2.4.3 Tidsskrift - Fyns Amt 2.5 Branchekampagner 2.5.1 Fælles miljø- og energitilsyn - Frederikshavn 2.5.2 Vaskerikampagne - Esbjerg 2.5.3 Levnedsmiddelbranchens rengøring - Esbjerg 2.5.4 Grafisk branche - Herlev 2.5.5 Grafisk branche - Miljøkontrollen KBH 2.6 Branchespecifikt informationsmateriale 2.6.1 Håndbog i renere teknologi på autoværksteder - Ry 2.6.2 Positivliste for autobranchens produkter - Ry 2.6.3 Miljøhåndbog for turistvirksomheder - Nexø 2.6.4 Sølv i spildevand fra røntgenafdelinger - Århus 2.6.5 Pjece til grafiske virksomheder - Svendborg 2.7 Vejledning om miljøstyring 2.7.1 Miljøprojekt Kronjylland 2.7.2 Pilotprojekt om miljøstyring - Svendborg 2.8 Affaldsbørser 2.8.1 Affaldsbørs - Silkeborg 2.8.2 Genbrugsbørs - Green Network 3. Fremgangsmåder ved tilsyn og dialog med virksomheder 3.1 Konkrete fremgangsmåder 3.1.1 Opfordring til energisyn - Esbjerg 3.1.2 Opsporing af miljøfremmede stoffer ved tilsyn - Herning 3.1.3 Aktiv brug af tilsynsrapporter - Dragsholm 3.1.4 Scoresystem for kemikalier på tekstilfarverier 3.1.5 Vejledning om virksomheders organisering - Grenaa 3.1.6 Informationsformidling ved tilsynsbesøg - Albertslund 3.1.7 Miljøregnskaber - Vestsjællands Amt 3.1.8 Miljøpris - Fyns Amt 3.2 Eksempler på dialog mellem myndighed og virksomheder 3.2.1 Dialog vedr. udledning af tungmetaller - Ry 3.2.2 Dialog vedr. udledning af tungmetaller - Fredericia 3.2.3 Initiativ til substitution af rengøringsmidler - Roskilde 3.2.4 Dialog med større autoværksted - Silkeborg 3.2.5 Dialog om nedbringelse af VOC - Hvidovre 3.2.6 Dialog om substitution af DEHP - Høje-Taastrup 4. Vilkår i miljøgodkendelser og spildevandstilladelser 4.1 Vilkår om implementering af renere teknologi 4.1.1 Afvikling af tri-affedtningsanlæg - Ry 4.1.2 Recirkulering af vaskevand - Thisted 4.1.3 Omstilling af køleaggregater til el-drift - Bjerringbro 4.1.4 Anvendelse af miljødiesel - Korsør 4.1.5 Generelt vilkår om renere teknologi - Dragsholm 4.1.6 Generelt vilkår om renere teknologi - Korsør 4.2 Renere teknologi-redegørelser og miljøhandlingsplaner 4.2.1 Udarbejdelse af renere teknologi-redegørelse - Silkeborg 4.2.2 "To-trins-raketter" - MLK Østjylland I/S 4.2.3 Dokumentation for undersøgelser af renere teknologi - Københavns Amt 4.2.4 Udarbejdelse af miljøhandlingsplan - Korsør 4.2.5 Udarbejdelse af handlingsplan - Korsør 4.2.6 Renere teknologi-redegørelse og medarbejderinddragelse - Skive 4.3 Spildevandstilladelser 4.3.1 Begrænsning af miljøfremmede stoffer - Grenaa 4.3.2 Vilkår om handlingsplan - Silkeborg 4.3.3 Vilkår om renere teknologi-redegørelser og handlingsplaner - Gladsaxe 4.3.4 Nedbringelse af vand- og energiforbruget - Fyns Amt 4.3.5 Vilkår om vand- og kemikaliereduktion - MLK Fyn 4.4 Rammegodkendelser 4.4.1 KARTA-modellen - miljøstyring og rammegodkendelse - Københavns Amt 4.4.2 Driftsjournal og handlingsplaner - MLK Østjylland I/S 4.4.3 Rammegodkendelse med virksomhedsaftale - Aalborg 4.4.4 Miljøstyring, handlingsplan og massebalance - Herning 4.4.5 Miljøhåndbog og årlig afrapportering - Århus 4.4.6 Produktionsstyring og handlingsplan - Høje-Taastrup 4.4.7 Regulering via driftskontrol - Københavns Amt 4.4.8 Egenkontrol per produceret enhed - MLK Fyn 4.5 Produktionsvilkår 4.5.1 Begrænsning af affald - Aalborg 4.6 Påbud 4.6.1 Forureningsbegrænsende foranstaltninger - MLK Fyn 5. Brug af § 72 5.1.1 Kortlægning af forbrug af miljøfremmede stoffer - Ry

6. Særbidrag

	6.1.1 Særbidrag for tungmetalholdigt spildevand - Roskilde
	6.1.2 Fjernelse af særbidrag mod investeringer i renere teknologi - Silkeborg

7. Kommunale forskrifter

	7.1.1 Retningslinier for tankstationer m.v. - Silkeborg
	7.1.2 Forskrift for restaurationer - Miljøkontrollen KBH

8. Organisation og vidensformidling hos tilsynsmyndigheden

	8.1.1 Byggesagsbehandling - Aalborg
	8.1.2 Byggesagsbehandling - Silkeborg
	8.1.3 1. og 2. sagsbehandlerssystem - Miljøkontrollen KBH
	8.1.4 Kurser, fællesmøder og undergrupper - Aalborg
	8.1.5 Koordination af miljøafdelingens miljøindsats - Herlev
	8.1.6 Internt idekatalog om renere teknologi - Aalborg
	8.1.7 Myndighedssamarbejde om renere teknologi - Fyns Amt

9. Søgeord - brancher

Bilag 1. Branchespecifik formidling af erfaringer

Bilag 2. Eksempler på kilder til viden om renere teknologi

Bilag 3. Tilsynsmyndigheder, der har medvirket i projektet.

1. Introduktion

	1.1 Formål, målgruppe og opbygning
	1.2 Definition på renere teknologi
	1.3 Indsamling af materiale

Formålet med kommunernes og amternes miljøtilsyn er at opnå eller fastholde en tilfredsstillende miljøkvalitet i omgivelserne. Gennem aktivt og opsøgende tilsyn skal tilsynsmyndigheden skaffe sig overblik over forureningen og mulige forureningskilder.

Katalysatorrollen
Med Miljøbeskyttelsesloven af 6. juni 1991 blev tilsynsmyndighederne pålagt at fremme anvendelse af renere teknologi i virksomhederne. I forbindelse hermed, og i sammenhæng med tilsynsmyndighedernes fortsatte bestræbelser på at effektivisere og kvalificere tilsynet, er flere tilsynsmyndigheder nu i gang med at omstille sig til en katalysatorrolle, hvor tilsynsmyndighederne opfordrer og stimulerer virksomhederne til at overgå til stadigt mere miljøvenlige og ressourcebesparende produktionsmetoder.

I nærværende projekt er der opsamlet og formidlet erfaringer fra tiltag, som tilsynsmyndigheder har gjort med renere teknologi i tilsyns- og godkendelsesarbejdet. Der er indsamlet erfaringer fra mere end 100 tilsynsførende fra kommuner, amter og MLK-enheder spredt over hele landet.

Projektet er tænkt som inspirationskilde for tilsynsmyndigheder, der ønsker at styrke renere teknologi-elementet i tilsynsarbejdet. Det har været projektets formål at indsamle så mange konkrete erfaringer som muligt og formidle disse.

Ingen uafhængig vurdering
Det skal understreges, at der ikke i projektet er foretaget en egentlig vurdering af de enkelte tiltag. De vurderinger af de enkelte initiativer, som er gengivet i projektet, stammer fra den tilsynsmyndighed, som har gennemført den pågældende aktivitet. Resultatet af et givent tiltag er i høj grad afhængig af de forhold, hvorunder samspillet mellem tilsynsmyndigheden og virksomheden udspiller sig. Der er således ingen garanti for, at gevinsterne ved et givent tiltag kan overføres til en anden tilsynsmyndighed — dette afhænger helt af sagens specifikke forhold.

Dialog væsentlig
At et vilkår ikke er påklaget er ikke ensbetydende med, at samme vilkår i en anden godkendelsessituation vil kunne fastholdes i en eventuel ankeafgørelse. Det er således væsentligt at pointere, at dialogen og samspillet mellem tilsynsmyndighed og virksomhed er den væsentligste parameter for et succesfuldt udfald af tilsynets renere teknologi-indsats.

Kun udpluk
Der gøres opmærksom på, at der med de beskrevne tiltag alene er tale om udpluk fra den enkelte tilsynsmyndighed. Projektet giver således ikke en udtømmende beskrivelse af de givne tilsynsmyndigheders samlede tilsyns- og godkendelsesindsats.

Styregruppen anbefaler, at projektet bruges som en inspirationskilde til at inddrage renere teknologi (og det forebyggende miljøarbejde) i tilsyns- og godkendelsesarbejdet.

Projektet er udført for Miljøstyrelsen med støtte fra Rådet for Genanvendelse og Mindre Forurenende Teknologi i perioden maj 1997 til februar 1998. Oktober 1997 stoppede projektets empiriindsamling. Udførelsen er forestået af konsulentfirmaet PlanMiljø med medvirken fra Claus Berner, Anne Marie Hinke og Bjørn Bauer. Derudover har konsulent Lars Christensen bidraget til projektet.

Følgende parter har deltaget i projektets styringsgruppe:

Gudmund Nielsen har varetaget opgaven som formand for styringsgruppen.

Det skal pointeres, at de beskrevne tiltag og synspunkter ikke nødvendigvis er udtryk for Miljøstyrelsens holdning til de pågældende spørgsmål.

Det skal endvidere understreges, at der i projektet ikke er foretaget en juridisk- og kvalitetsmæssig vurdering af initiativerne, herunder en vurdering af mulighederne for håndhævelse af de i projektet beskrevne tiltag.

En lang række tilsynsmyndigheder har været behjælpelige i forbindelse med projektets gennemførelse. Til disse tilsynsmyndigheder — som er oplistet i bilag 3 — skal der rettes en stor tak for et godt samarbejde.

1.1 Formål, målgruppe og opbygning

Projektet har til formål at formidle erfaringer fra amter, kommuner og MLK-enheder med renere teknologi i tilsyns- og godkendelsesarbejdet og dermed at inspirere tilsynsmyndigheder til at gå nye veje i tilsyns- og godkendelsesarbejdet.

Målgruppen for projektet er miljømedarbejdere i kommuner, amter og MLK-enheder, som arbejder med tilsyn og godkendelse.

Projektet er opdelt i følgende kapitler:

	Kapitel 1 omfatter indledning, formål, målgruppe, opbygning, projektets definition på renere teknologi samt metodikken i materialeindsamlingen.
	Kapitel 2 beskriver forskellige samarbejdsformer mellem tilsyn og virksomhed.
	Kapitel 3 beskriver fremgangsmåder ved tilsyn og dialog med virksomheder.
	Kapitel 4 beskriver vilkår i miljøgodkendelser og spildevandstilladelser.
	Kapitel 5, 6 og 7 beskriver eksempler på anvendelse af henholdsvis miljølovens § 72, særbidrag og kommunale forskrifter.
	Kapitel 8 beskriver eksempler på tilsynsmyndigheders interne vidensformidling og organisering.
	Kapitel 9 indeholder et branche-stikordsregister.
	Bilag 1 og 2 indeholder en liste over brancher, som de interviewede tilsynsførende har angivet som den respektive kommunes særlige styrkeområder, og forskellige kilder til indhentning af information om renere teknologi.
	Bilag 3 indeholder en oversigt over de tilsynsmyndigheder, der er kontaktet i forbindelse med projektets gennemførelse.

Hvor der i beskrivelsen af de anvendte virkemidler anvendes citater fra godkendelser, spildevandstilladelser eller andet materiale fra tilsynsmyndigheden, er disse markeret med en grå boks.

1.2 Definition på renere teknologi

I det foreliggende projekt er der taget udgangspunkt i en forståelse af begrebet "renere teknologi" som en dynamisk proces, hvor der tilstræbes anvendt en teknologi, der minimerer ressourceforbrug og forebygger emissioner og affaldsdannelse ved kilden, fremfor ved anvendelse af rense- og afværgeforanstaltninger.

Renere teknologi-tilgangen i projektet bygger således på Miljøbeskyttelseslovens § 3 som konstaterer, at:

"Ved lovens administration skal der lægges vægt på, hvad der er opnåeligt ved anvendelse af den mindst forurenende teknologi, herunder mindre forurenende råvarer, processer og anlæg og de bedst muligt forureningsbekæmpende foranstaltninger. Ved denne vurdering skal der lægges særlig vægt på en forebyggende indsats gennem anvendelse af renere teknologi."

Den fortolkning af begrebet "renere teknologi", der anvendes i projektet, omfatter forebyggende tiltag, som rækker ud over det traditionelle teknologibegreb (= teknik) ved også at inddrage organisatoriske og holdningsbearbejdende elementer. Således inddrages også ændringer i arbejdsgange, holdninger og ledelsesmæssige prioriteringer, der sigter mod forebyggelse, mindre ressourceforbrug og miljøbelastning, som en del af renere teknologi begrebet.

Beskrivelsen af renere teknologi-tiltag i projektet spænder dermed bredt og omfatter såvel konkrete, tekniske vilkår som mere dialogorienterede samarbejdsformer. Det forebyggende miljøarbejde i tilsynsmyndighedernes indsats ligger både i myndighedsrollen og i katalysatorrollen, hvorfor tiltag i form af informationsformidling og temamøder er beskrevet på linie med f.eks. vilkår i spildevandstilladelser og miljøgodkendelser.

1.3 Indsamling af materiale

Projektet er opbygget på baggrund af godt 100 interviews med kommuner, amter og MLK-enheder og gennemgang af relevant materiale, udleveret af de tilsynsførende.

Udvælgelsen af tilsynsmyndighederne er sket ud fra forskellige tilgangsvinkler:

	Alle kommunale tilsynsberetninger til Miljøstyrelsen for 1995 er gennemgået. De fleste kommuner, der oplyser at arbejde med renere teknologi, er blevet interviewet.
	Alle besvarelser på spørgeskemaer, som Kommunernes Landsforening har udsendt i forbindelse med et sideløbende projekt om miljøstyring, er gennemgået.
	Kommuner, der har deltaget i tidligere renere teknologi-projekter, bl.a. Kommunernes Landsforenings KURS-projekt[1], er inddraget.
	Derudover er inddraget tilsynsmyndigheder, som tidligere har markeret sig inden for renere teknologi-området, idet det er tilstræbt at opnå en geografisk og størrelsesmæssig spredning af udvalgte tilsynsmyndigheder.
	Endelig er der taget udgangspunkt i såvel Miljøstyrelsens som de udførende konsulenters kendskab til kommuner, som har gjort en særlig indsats inden for området.

Til brug for interviewene er der udarbejdet en spørgeguide, som er udsendt til tilsynsmyndigheden forud for interviewet.

Der er i alt gennemført 60 telefoninterviews af en varighed på 20-60 minutter.

Derudover er der udvalgt 22 tilsynsmyndigheder med særlig interessante erfaringer. Med disse er der gennemført personlige interviews.

De interviewede tilsynsførende er blevet anmodet om at fremsende supplerende materiale med konkrete eksempler på tiltag og aktiviteter, der kan fremme renere teknologi i virksomhederne.

På baggrund af en gennemgang af udleveret materiale er der gennemført ca. 20 opfølgende telefoninterviews.

[1] I 1993 igangsatte Kommunernes Landsforening, sammen med 9 kommuner og Miljøstyrelsen, KURS-projektet omhandlende kommunernes samarbejde med private virksomheder om indførelse af renere teknologi. Kommunerne var Frederikshavn, Gladsaxe, Herning, Hvidovre, Lyngby-Taarbæk, Nakskov, Nexø, Nørre-Rangstrup og Ry. [Tilbage i tekst]

2. Samarbejdsformer mellem tilsyn og virksomheder

	2.1 Indgåelse af aftaler 2.1.1 Projekt Virksomhedsaftale - Aalborg 2.1.2 Samarbejdsaftale om indførelse af miljøstyring - Herlev
	2.2 Miljøklubber og miljøfora 2.2.1 Miljøforum for Miljøudvikling i Bjerringbro, Kjellerup, Hvor-slev og Tjele-regionen 2.2.2 Miljøprojekt Ry 2.2.3 Hillerød Miljøforum 2.2.4 Manual for miljøregnskaber - Vejle Amt 2.2.5 Renere Teknologi-projekt - Vejle Amt 2.2.6 Green Network 2.2.7 Projekt Renere Teknologi - Grenaa 2.2.8 Udviklingsforum for Grenaa’s Erhvervsliv 2.2.9 Miljøforum Århus 2.2.10 Green City 2.2.11 Grønne regnskaber og miljøstyring - Fyns Amt 2.2.12 Hvidovre Erhvervs- og miljøforum
	2.3 Informationsmøder 2.3.1 Arrangement om affald - Sønderhald og Rougsø 2.3.2 Temamøde for autobranchen - Ry 2.3.3 Seminar for kloakmestre - Silkeborg 2.3.4 Årlige temadage - Fyns Amt
	2.4 Informationsformidling 2.4.1 Erhvervsnyt - Ry 2.4.2 Miljøside i Hillerød Erhvervsråds nyhedsbreve 2.4.3 Tidsskrift - Fyns Amt
	2.5 Branchekampagner 2.5.1 Fælles miljø- og energitilsyn - Frederikshavn 2.5.2 Vaskerikampagne - Esbjerg 2.5.3 Levnedsmiddelbranchens rengøring - Esbjerg 2.5.4 Grafisk branche - Herlev 2.5.5 Grafisk branche - Miljøkontrollen KBH
	2.6 Branchespecifikt informationsmateriale 2.6.1 Håndbog i renere teknologi på autoværksteder - Ry 2.6.2 Positivliste for autobranchens produkter - Ry 2.6.3 Miljøhåndbog for turistvirksomheder - Nexø 2.6.4 Sølv i spildevand fra røntgenafdelinger - Århus 2.6.5 Pjece til grafiske virksomheder - Svendborg
	2.7 Vejledning om miljøstyring 2.7.1 Miljøprojekt Kronjylland 2.7.2 Pilotprojekt om miljøstyring - Svendborg
	2.8 Affaldsbørser 2.8.1 Affaldsbørs - Silkeborg 2.8.2 Genbrugsbørs - Green Network

Eksemplerne på samarbejdsformer spænder vidt og omfatter i dette kapitel:

	indgåelse af aftaler
	miljøklubber og miljøfora
	informationsmøder
	informationsformidling
	branchekampagner
	udformning af branchespecifikt informationsmateriale
	bistand ved udformning af miljøredegørelser m.v.
	vejledning om miljøstyring
	etablering af affaldsbørser
	kommunen som iværksætter

Formålet med denne type tiltag er helt overvejende at øge dialogen med virksomhederne og styrke virksomhedernes motivation for at iværksætte forebyggende miljøarbejde. De beskrevne tiltag illustrerer den variation, der er i tilsynsmyndighedernes bestræbelser på at afprøve forskellige roller og samarbejdsformer med virksomhederne. Initiativerne er i god tråd med intentionen med den seneste revision af Miljøbeskyttelsesloven, hvor Folketinget har ønsket at styrke den forebyggende indsats i tilsynsmyndighedernes arbejde.

2.1 Indgåelse af aftaler

Indgåelse af aftaler mellem virksomhed og tilsynsmyndighed ses på forskellige niveauer. Eksempler på aftaler indgået ved tilsynsbesøg vil blive berørt i kapitel 4, mens nærværende afsnit omfatter eksempler på længerevarende samarbejdsaftaler mellem virksomhed og tilsynsmyndighed.

2.1.1 Projekt Virksomhedsaftale - Aalborg

Formål

At motivere virksomhederne til at indføre og vedligeholde et energi- og miljøstyringssystem.

Kommunens tiltag

Indgåelse af samarbejdsaftale mellem virksomhed og kommune.

Alternativ til

At virksomhederne ikke i samme grad forebygger miljøbelastningen men - som traditionelt — primært reagerer på håndhævelse.

Resultat

Syv virksomheder har indført et energi- og miljøstyringssystem, og der er udarbejdet en manual for etablering af miljøstyringssystemer.

Projekt Virksomhedsaftale blev påbegyndt af Aalborg Kommune i 1993 for at opnå miljø- og ressourceforbedringer i en række virksomheder i kommunen.

Baggrund
Udgangspunktet for projektet er en manual med anvisninger på, hvordan virksomheder kan opbygge et energi- og miljøstyringssystem (herefter "miljøstyring"). Manualen blev udarbejdet i 1994-1995 som led i et pilotprojekt i samarbejde med tre ressourcestærke listevirksomheder.

Pilotprojekt
Formålet med pilotprojektet var at opbygge viden i kommunen om, hvordan miljøstyring gennemføres i praksis, og dermed blive i stand til at hjælpe mindre ressourcestærke virksomheder i gang med miljøstyring. Derudover skulle pilotprojektet bidrage til at nedtone kontrolarbejdet til fordel for samarbejde og dialog med virksomhederne.

Manualen
Den udviklede miljøstyringsmanual[2] skulle være et alternativ til de traditionelle, ofte utilgængelige manualer om miljøstyring. Målgruppen for manualen er specielt mindre virksomheder.

Manualen er opbygget i fem faser: Start, kortlægning, planlægning, handling og status, og adskiller sig i sine anvisninger ikke væsentlig fra anvisningerne i de gængse standarder. Manualen indeholder mange eksempler på problemer og fremgangsmåder ved miljøstyring samt en lang række skemaer, som virksomhederne kan tage udgangspunkt i eller lade sig inspirere af.

Manualen er afprøvet på syv virksomheder, som i 1996-1997 har indført miljøstyring. Dette projekt var baseret på den såkaldte Virksomhedsaftale 1 mellem virksomhederne og miljøafdelingen.

Virksomhedsaftale 1
Ved indgåelse af Virksomhedsaftale 1 skal virksomheden indføre miljøstyring ud fra en 14 punkts projektplan og en aktivitets-, tids- og ressourceplan.

Som udgangspunkt afsætter virksomheden 375 timer til projektet, mens tre afdelinger i kommunen (Erhvervs- og miljøforvaltningen, Energicenteret og Renovationsafdelingen) tilsammen afsætter 660 timer.

Derudover afsætter kommunen og virksomheden et maksimum på henholdsvis 50.000,- kr. og 30.000,- kr. til dækning af udgifter til ekstern konsulentbistand, udarbejdelse af skriftligt dokumentationsmateriale m.v.

I projektet giver kommunen som katalysator virksomheden et skub fremad, hvorefter kommunen i flere efterfølgende runder i samarbejde med virksomheden vurderer det opnåede resultatet og igen hjælper virksomheden fremad. Manualen skal sikre, at virksomhederne i højere grad selv kan indføre miljøstyring.

Ressourceforbrug
Efter afslutning af projektet med Virksomhedsaftale 1 har kommunen erkendt, at samarbejdsformen baseret på Virksomhedsaftale 1 er for ressourcekrævende for kommunen. Kommunen satser derfor nu på den mindre ressourcekrævende Virksomhedsaftale 2.

Virksomhedsaftale 2
Sideløbende med arbejdet med Virksomhedsaftale 1 udviklede kommunen Virksomhedsaftale 2 med et mindre ressourcekrævende samarbejde med virksomheder, der allerede har indført miljøstyring (ikke nødvendigvis certificeret).

Årligt miljøstyringsmøde
I Virksomhedsaftale 2 er kommunen kun involveret i prioriteringen af virksomhedens miljøindsats og deltager ikke i lige så høj grad i miljøarbejdet på virksomheden som ved Virksomhedsaftale 1. Kommunen afholder et årligt miljøstyringsmøde på virksomheden, som forud for mødet har fremsendt en statusrapport og mødereferater, som beskriver virksomhedens løbende miljøindsats. Kommunen kommenterer virksomhedens planer for det kommende miljøarbejde og giver et bud på, hvordan virksomheden kan prioritere sin miljøindsats.

Gensidige fordele
Dialogen med virksomheden er koncentreret om prioriteringen og udformningen af handlingsplaner. Virksomheden får afstemt miljøindsatsen i forhold til kommunens interesser og miljølovgivningen. Kommunens tidsforbrug til kontrol reduceres, og der opnås et bedre kendskab til virksomhedens ressourceforbrug og miljøpåvirkninger.

Virksomhedsaftale 2 åbner mulighed for, at virksomheden kan få en rammegodkendelse, men det er dog ikke et krav for en rammegodkendelse, at der samtidig indgås en Virksomhedsaftale 2.

Erfaring
Miljøafdelingen bruger som forventet langt færre ressourcer på Virksomhedsaftale 2 end på Virksomhedsaftale 1, samtidig med at udbyttet stadig er højt for begge parter. Fremover vil kommunen derfor primært benytte Virksomhedsaftale 2. Samlet har kommunen (eksklusiv Energicenteret og Renovationsafdelingen i Aalborg Kommune) årligt anvendt 0.8 mandår på at gennemføre de to former for virksomhedsaftaler.

Politisk opbakning
En lille finesse ved virksomhedsaftalerne er, at aftalen underskrives af en af kommunens politisk valgte rådmænd. Det er et godt signal over for virksomheden om, at også politikerne i kommunen tager aftalen alvorligt.

2.1.2 Samarbejdsaftale om indførelse af miljøstyring - Herlev

Formål

At motivere virksomheder til miljøstyring og dermed forebygge emissioner og affaldsdannelse.

Kommunens tiltag

Samarbejdsaftale mellem virksomheder og kommunen om indførelse af miljøstyring og senere meddelelse af rammegodkendelser.

Alternativ til

At en virksomhed bliver meddelt en traditionel godkendelse uden tiltag til systematisk, forebyggende miljøarbejde.

Resultat

Holdningsskift i virksomhederne og etablering af systematisk miljøstyringsarbejde.

Baggrund
Herlev Kommunes miljøafdeling startede i 1996 et samarbejde med fire af de største virksomheder i kommunen, som alle skulle have fornyet deres godkendelse. De fire virksomheder ønskede alle en rammegodkendelse, hvilket kommunen var indstillet på at give dem, hvis virksomhederne ville indgå i et udviklingsprojekt og indføre miljøstyring.

Aftalen
Kommunen og virksomhederne indgik den aftale, at virksomhederne skulle indføre miljøstyring (ikke nødvendigvis certificeret), og derpå ville blive meddelt en rammegodkendelse med — bl.a. — vilkår vedr. miljøstyringssystemet.

Kommunen mødes med virksomhedernes ledelse hver anden måned for at udveksle erfaringer og følge de enkelte virksomheders arbejde med miljøstyring. Derudover bliver der hvert år afholdt tre-fire fyraftensmøder på skift hos virksomhederne, hvor oplægsholdere holder foredrag om f.eks. erfaringer med miljøstyring.

Ressourceforbrug Parterne skal bidrage med et beløb på op til 50.000 kr. til projektet, og kommunes miljøafdeling har derudover afsat 300 timer årligt til gennemførelse af projektet.

Erfaringer
Virksomhedernes arbejde med miljøstyring skrider hastigt frem, idet en af de fire virksomheder, som fremviser stort engagement i at få projektet gennemført, har en "lokomotiveffekt" i forhold til de øvrige virksomheder.

Ved projektets opstart var enkelte af virksomhederne skeptiske over for projektets indhold, og forholdet mellem miljøafdelingen og virksomhederne var præget af en vis forsigtighed fra virksomhedernes side. I dag betegner kommunen alle fire virksomheder som proaktive på miljøområdet, hvor de tidligere var neutrale - hvilket kommunen betragter som en meget stor succes for samarbejdsaftalen.

Resultat
Miljømæssigt er det endnu for tidligt at opgøre effekten af samarbejdsaftalen, idet ingen af virksomhederne endnu har etableret et fuldt funktionelt miljøstyringssystem. Dog er det allerede tydeligt, at virksomhederne er begyndt at inddrage miljøparametre i deres strategiske overvejelser. Én af virksomhederne har netop investeret et større millionbeløb i ny produktionsteknologi og har her valgt en leverandør, der kunne dokumentere de miljømæssige aspekter forbundet med produktionsudstyret. Kommunen forventer, at investeringen vil medføre et betydeligt fald i luftforureningen, spildevandsudledningen og energiforbruget i kommunen.

Rammegodkendelserne
I rammegodkendelserne forventer kommunen at stille vilkår om indførelse og vedligeholdelse af virksomhedernes miljøstyringssystem. Endvidere vil kommunen stille vilkår om, at virksomhederne skal føre driftskontrol fremfor fordyrende målingskontrol af miljøbelastningen. Driftskontrollen skal opbygges omkring en massebalance. Virksomhederne skal årligt i en miljøredegørelse afrapportere deres forbrug af råvarer, hjælpestoffer og energiforbrug pr. tidsenhed og pr. produceret enhed. På den baggrund vil kommunen detaljeret kunne følge virksomhedernes miljøbelastning og ressourceforbrug og kunne vurdere, om virksomhederne overholder gældende grænseværdier.

2.2 Miljøklubber og miljøfora

Etablering af miljøklubber og miljøfora mellem virksomheder og tilsynsmyndighed er en god mulighed for at skabe dialog og udveksle erfaringer og holdninger. Tilsynsmyndigheden får mulighed for at vise sig som informationsformidler snarere end som kontrollant, og virksomhederne får mulighed for at indhente vigtig viden om renere teknologi, miljøforhold og miljølovgivningen. Der er landet over afprøvet mange forskellige udformninger af miljønetværk.

2.2.1 Miljøforum for Miljøudvikling i Bjerringbro, Kjellerup, Hvor-slev og Tjele-regionen

Formål

At indføre miljøstyring i virksomheder med kommunens støtte.

Amt & kommuners tiltag

Etablering af Miljøforum for Miljøudvikling med undervisning og introduktion til miljøstyring.

Alternativ til

Traditionel myndighedsrolle uden støtte til virksomhedernes forebyggende miljøarbejde.

Resultat

De tre deltagende virksomheders kendskab til miljøstyring er løftet betydeligt. Et mejeri har konkrete planer om at indføre miljøstyring.

Baggrund
Bjerringbro, Kjellerup, Hvorslev og Tjele kommuner samt Viborg Amt og Miljøministeriet igangsatte i 1993 firkløverprojektet "Udvikling i landdistrikter" med henblik på at komme med forslag til, hvordan de fire kommuner kan udvikles som et godt sted at bo, arbejde og drive virksomhed.

I1996 blev godt 15 virksomheder i de fire kommuner blev inviteret til at deltage i et projekt ved navn Miljøforum for Miljøudvikling med undervisning i og introduktion til miljøstyring. Projektet blev delvist finansieret via midler fra Miljøstyrelsen, mens de deltagende virksomheder hver skulle bidrage med 3.500 kr.

Kun lille tilslutning
Tilmeldingen til projektet var begrænset, hvorfor kurset gennemførtes med kun tre deltagende virksomheder samt med Bjerringbro og Kjellerup renseanlæg som deltagere. Virksomhedernes begrundelse for ikke at ville deltage var dels tidspres, dels at mange af virksomhederne ikke så noget markeds- eller konkurrencemæssigt incitament til at indføre miljøstyring.

Eftermiddagsmøder
Projektet blev gennemført over seks måneder ved seks eftermiddagsmøder hos projektdeltagerne. Indholdet af det første eftermiddagsmøde var:

Resultat
Ingen af de deltagende virksomheder har endnu indført miljøstyring, men projektet har løftet virksomhedernes kendskab til miljøstyring betydeligt. Et mejeri har konkrete planer om at indføre miljøstyring.

Ressourceforbrug
Bjerringbro Kommune har anvendt omkring 20 timer på planlægning og kontakt med virksomhederne. Derudover kommer tidsforbruget forbundet med kommunens deltagelse i de enkelte workshops.

2.2.2 Miljøprojekt Ry

Formål

At opnå miljømæssige fordele ved indførelse af miljøstyring på virksomheder.

Kommunens tiltag

Deltagelse i styre- og arbejdsgruppen for et netværksprojekt.

Alternativ til

At virksomhederne ikke kommer i dialog med hinanden og kommunen, og at virksomhederne ikke motiveres til miljøstyring.

Resultat

Syv virksomheder arbejder på at indføre miljøstyring.

Baggrund
Projektet er igangsat af Erhvervsforeningen i Ry Kommune med det formål at etablere et netværk i Ry Kommune bestående af små og mellemstore virksomheder samt kommunen, BST, Erhvervsafdelingen i Århus Amt, TIC-Århus, Energicenter Silkeborg m.fl. Virksomhederne i netværket skal udveksle erfaringer omkring arbejdet med at indføre miljøstyring samt på anden måde samarbejde.

Målet er, at de deltagende virksomheder får opbygget et miljøledelsessystem tæt på et certificeret system som BS 7750 eller EMAS. Det er op til de enkelte virksomheder, om de vil fortsætte mod en egentlig certificering.

Organisering
Miljøprojekt Ry blev startet i begyndelsen af 1996 og forventes afsluttet i efteråret 1997. Ry Kommune blev inviteret af Erhvervsforeningen til at deltage i både projektets styregruppe og arbejdsgruppe. Styregruppen foretager den langsigtede planlægning af projektet i forbindelse med f.eks. foredrag omkring miljøstyring, APV og Grønne Regnskaber. I arbejdsgruppen, som består af de deltagende virksomheder, diskuterer virksomhederne deres resultater og erfaringer.

Ressourceforbrug
Indtil videre er der afholdt fem styregruppemøder med Ry Kommunes deltagelse. Arbejdsgruppen mødes hver 14. dag. Kommunen har deltaget i fem af disse møder for at søge at bidrage til løsning af praktiske problemer i virksomhederne. Kommunen har investeret 30 timer i projektet.

Miljøtilstandsrapport
Projektet blev indledt med en overordnet kortlægning af virksomhedernes miljøforhold, som mundede ud i en miljøtilstandsrapport, der anbefaler og prioriterer indsatsområder for den videre miljøindsats. TIC-Århus foretog vederlagsfrit det indledende kortlægningsarbejde i virksomhederne.

Bølgebrydere
De deltagende syv virksomheder er små- og mellemstore og har alle fået tilskud til ansættelse af miljømedarbejdere. To større virksomheder, som allerede har indført miljøstyring, deltager som bølgebrydere i projektet med henblik på at motivere og vejlede de øvrige virksomheder.

Formidling af erfaringer
Netværkssamarbejdet omfatter kursusaktiviteter og formidling af erfaringer til de øvrige virksomheder i kommunen. Projektets samlede budget er på ca. 325.000 kr., og hver af de deltagende syv virksomheder bidrager med 5.000 kr. Når projektet i efteråret 1997 afsluttes, skal de deltagende virksomheder alle have opbygget en anvendelig miljøstyringshåndbog. Efter projektafslutning vil projektets erfaringer blive formidlet til andre kommuner.

2.2.3 Hillerød Miljøforum

Formål

At øge virksomhedernes opmærksomhed på miljøområdet og inspirere til forebyggende løsninger.

Kommunens tiltag

Etablering og vedligeholdelse af Miljøforum. Udvælgelse af emner til temamøder.

Alternativ til

Traditionel myndighedsrolle.

Resultat

Styrket dialog mellem virksomheder og kommunen.

Baggrund
I 1996 har Hillerød Kommune igangsat et Agenda 21-projekt, som bl.a. omhandler etablering og vedligeholdelse af et miljøforum for virksomhederne i kommunen i samarbejde med Hillerød Erhvervsråd.

Formål
Formålet med Hillerød Miljøforum er at skabe et forum for diskussion af miljøforhold med henblik på at motivere virksomhederne til at yde en offensiv miljøindsats. I forummet kan virksomhederne og kommunen udveksle ideer og erfaringer inden for miljøområdet og derved opbygge viden om miljøproblemstillinger og forebyggende miljøarbejde. Yderligere håber kommunen, at samarbejdet mellem virksomhederne og Hillerød Kommune kan mindske kommunens traditionelle myndighedsrolle og fastholde og styrke virksomhedernes miljøindsats.

Organisering
Hillerød Erhvervsråd fungerer som sekretariat for miljøforummet. Igennem en miljøside i Nyt fra Hillerød Erhvervsråd bliver kommunens virksomheder orienteret om forummet. Miljøforummets styringsgruppe, som består af to virksomhedsledere, kommunens erhvervschef og kommunens tekniske direktør, planlægger temaarrangementerne, mens en projektgruppe bestående af to miljømedarbejdere fra kommunen og en medarbejder fra Hillerød Erhvervsråd fungerer som igangsætter og koordinator.

Kommunens indsats består i at deltage i styre- og projektgrupperne, lede projektet, fastlægge årsprogrammet, finde oplægsholdere, skrive miljøsider til nyhedsbrevet fra erhvervsrådet og evaluere forløbet.

Introduktionsmøde
Hillerød Miljøforum blev introduceret på et møde i Hillerød Erhvervsråd i slutningen af august 1996 med et møde i oktober 1996, hvor bl.a. erfaringerne med miljøklubber i andre kommuner blev drøftet. Ved mødet deltog foruden medarbejdere fra kommunen 17 virksomheder. Medio 1997 deltog mellem 30-35 virksomheder i arrangementerne, der som regel tager udgangspunkt i et foredrag, hvorefter der er mulighed for debat. Mange af de deltagende virksomheder er servicevirksomheder, idet der ikke er mange produktionsvirksomheder i kommunen.

Emner i forummet
Møderne har indtil videre haft emner som miljø- og kvalitetsstyring, muligheder for at begrænse ressourceforbruget i virksomhederne, besparelser på affaldsudgifter og grønne regnskaber.

Resultat
Det er kommunens erfaring, at miljøforummet har været med til at styrke dialogen mellem virksomhederne og kommunen. Endnu er det dog for tidligt at vurdere miljøforummets konkrete betydning i forhold til de deltagende virksomheders miljøindsats.

Ressourceforbrug
Hillerød Kommunes omkostninger til projektet var i 1996 et par tusinde kroner, mens udgifterne i 1997 forventes at blive omkring 35.000 kr. Derudover har miljøafdelingen anvendt én mandmåned på projektets opstart og ca. 0,2 mandmåned pr. afholdt møde. Ved evalueringen af projektet i december 1997 forventes anvendt én mandmåned, hvilket sammenlagt medfører et forventet tidsforbrug på 1,2 mandmåned i 1996 og ca. 1,8 mandmåned i 1997.

2.2.4 Manual for miljøregnskaber - Vejle Amt

Formål

At bidrage til virksomhedernes organisering af miljøarbejdet ved udarbejdelse af manual for miljøregnskaber.

Amtets tiltag

Samarbejdsprojekt med virksomhed om udarbejdelse af manualen.

Alternativ til

At virksomheder på daværende tidspunkt ikke havde noget værktøj til at indføre en systematisk miljøindsats.

Resultat

Udarbejdelse af manual og efterfølgende EMAS registrering af virksomhed.

Baggrund
I perioden 1991-1993 gennemførte Vejle Amt primært i samarbejde med Glasuld A/S et projekt med det formål at udarbejde en manual for udarbejdelse af miljøregnskaber. Et miljøregnskab bliver i projektet defineret som en systematisk metode til løbende at forbedre miljøforholdene i en virksomhed ved anvendelse af renere teknologi og til at sikre, at virksomhedens miljøindsats koncentreres omkring de vigtigste miljøproblemer.

Manualen
Manualen omfatter flere af de samme grundelementer som et miljøstyringssystem: Dataindsamling og prioritering, spildanalyser og en miljøplan. Ideen med manualen var da også, at miljøregnskabet skulle være forløber for etableringen af et egentligt miljøstyringssystem.

Erfaringer
Manualen vurderes at være et godt redskab til at påpege muligheder for renere teknologi i virksomheden og organisere virksomhedens miljøindsats. Glasuld A/S er siden blevet EMAS-registreret. I en senere formidlingsindsats viste det sig dog, at manualen ikke i tilstrækkelig grad kan tage højde for virksomhedernes faktiske forhold.

2.2.5 Renere Teknologi-projekt - Vejle Amt

Formål

At øge indførelsen af renere teknologi og dermed opnå forebyggelse af emissioner og affaldsdannelse.

Amtets tiltag

Samarbejdsprojekt med syv virksomheder om indførelse af renere teknologi.

Alternativ til

Traditionel myndighedsrolle uden motivering til renere teknologi.

Resultat

Miljøforbedringer i nogle virksomheder. Erkendelse af manglende motivation hos andre.

Baggrund
I 1993 påbegyndte Vejle Amt et renere teknologi-projekt med henblik på — i samarbejde med syv industrivirksomheder — at øge aktivitetsniveauet omkring renere teknologi i Vejle Amt. Projektet tog udgangspunkt i den tidligere udviklede manual for miljøregnskaber og lignende redskaber.

Til projektet valgte Amtet syv små og mellemstore virksomheder fra forskellige brancher, der i forvejen var et godt samarbejde med.

Projektet blev igangsat med et 1-dags introduktionsseminar. Herudover blev der gennemført fyraftensmøder, virksomhedsbesøg og erfa-møder. Til hver virksomhed var tilknyttet to medarbejdere fra Vejle Amts miljøafdeling, der fungerede som konsulenter for virksomhedens miljøarbejde.

Resultat
Projektet blev for nogle af virksomhederne en succes, idet de opnåede væsentlige reduktioner i ressourceforbrug og miljøbelastning. Andre af virksomhederne viste sig ikke at være tilstrækkeligt motiverede til at opfylde projektets ambitionsniveau.

Udover de miljømæssige resultater styrkede projektet samarbejdet og tilliden mellem amtet og virksomhederne. Projektet satte fokus på systematisk dataindsamling og renere teknologi og intensiverede arbejdet med eksisterende processer i virksomhederne. Virksomhederne fik udbytte af projektets erfaringsudveksling, selvom projektet ikke som håbet blev en løftestang for et egentlig netværk mellem virksomhederne. Flere af virksomhederne blev dog efterfølgende deltagere i Green Network samarbejdet (se nedenfor).

Manualen ikke fulgt
Metodikken i manualen til udarbejdelse af miljøregnskaber blev ikke fulgt 100%, idet manualen ikke stemte overens med virksomhedernes faktiske forhold. På flere virksomheder fungerede manualens systematiske tilgang som inspirationskilde for det praktiske arbejde.

Konsulentrollen
De tilsynsførendes rolle blev ikke så omfattende som forudsat. Virksomhederne fastholdt et billede af amtets "konsulenter" som myndighedspersoner og havde bl.a. problemer med at give de tilsynsførende indsigt i virksomhedernes data.

På baggrund af projektet udviklede Vejle Amt en metodik til kortlægning, prioritering og udarbejdelse af miljøhandlingsplaner.

2.2.6 Green Network

Formål

At højne miljøstandarden i amtet og kommunerne.

Amt & kommuners tiltag

Etablering af netværk, hjælp til udarbejdelse af miljøredegørelser og iværksættelse af diverse miljøprojekter.

Alternativ til

Begrænset samarbejde mellem virksomhederne og tilsynsmyndighederne.

Resultat

Højnet miljøstandard, holdningsændring og konkurrencefordele.

Baggrund
Vejle Amt har — på baggrund af udarbejdelsen af manual for miljøregnskaber, Renere Teknologi-projektet og deltagelse i Green City konkurrencen — været primus motor for etableringen af Green Network. Green Network omfatter Vejle Amt, Horsens, Fredericia, Middelfart, Kolding og Vejle kommuner samt ca. 130 virksomheder.

Formål og organisering
Formålet med Green Network er at højne miljøstandarden i virksomhederne i kommunen.

De virksomheder, som tilslutter sig Green Network som "V-medlemmer", forpligter sig til at udarbejde miljøredegørelser minimum hvert tredje år. Amtet og kommunerne i Green Network er "O-medlemmer" og kan ligeledes udforme miljøredegørelser, hvilket dog ikke er et krav. Den tredje medlemskategori i Green Network er "I-medlemmer", hvilket omfatter de virksomheder, der er interesseret i Green Network’s aktiviteter omkring bl.a. kurser og en genbrugsbørs for affald, men som ikke ønsker at forpligtige sig til at udforme en miljøredegørelse.

Miljøredegørelser
Til udformning af miljøredegørelserne er der på baggrund af Vejle Amts tidligere projekter udviklet en 16 siders manual, som løbende bearbejdes for at sikre, at miljøredegørelserne tager højde for bl.a. udviklingen inden for miljø- og arbejdsmiljølovgivningen. Således blev der i 1996 tilføjet et koncept for ArbejdsPladsVurderinger i manualen.[3]

Manualen skal modsvare mange af de krav, der stilles i certificerbare miljøstyringssystemer som f.eks. EMAS. En miljøredegørelse skal således som minimum omfatte miljøpolitik, nøgletal, prioritering, mål og handlingsplan. En virksomhed, der har udformet og fået godkendt en miljøredegørelse af Green Network, skal uden omfattende ændringer i virksomhedens miljøarbejde kunne indføre et certificeret miljøstyringssystem med miljøredegørelsen som det forberedende grundarbejde.

Godkendelse
Det er et vigtigt element i Green Network samarbejdet, at kommunerne og Vejle Amt skal understøtte virksomhedernes arbejde med miljøredegørelser og godkende de udformede miljøredegørelser. Virksomhederne bestemmer selv, hvordan de vil opbygge deres miljøredegørelser, men godkendelsen er baseret på den standard, manualen foreskriver.

Mindre kontrol
Derudover vurderes det i samråd med tilsynsmyndigheden, om virksomheden har inddraget og vægtet alle væsentlige miljø- og arbejdsmiljøforhold. Et V-medlemsskab i Green Network medfører således, at tilsynsmyndigheden fører et mindre myndighedspræget tilsyn med virksomheden.

Diplom med flag
Når en virksomhed har fået godkendt sin miljøredegørelse, tildeles den et Green Network diplom, som ofte anvendes som en del af virksomhedens markedsføringsstrategi. Desuden får virksomhederne et Green Network flag, som kan vaje over virksomheden. Diplom og flag er gældende for to år, hvorefter der skal udarbejdes en ny miljøredegørelse. Indtil videre har 30-40 virksomheder modtaget diplomet, og i 1997 forventes ca. yderligere 30 virksomheder at føje sig til denne gruppe.

Proceskonsulenter
Der er i alt 13 proceskonsulenter tilknyttet Green Network, to fra hver af de fem kommuner og tre fra Vejle Amt. Proceskonsulenternes opgave er at understøtte virksomhedernes kortlægning af miljø- og arbejdsmiljøforhold.

Redegørelsesgruppe
En såkaldt "Redegørelsesgruppe" følger arbejdet med miljøredegørelserne. I prioriteringsfasen drøftes virksomhedens forslag til prioritering af miljøindsatsen med en konsulent fra Redegørelsesgruppen. Hermed søger man at undgå, at virksomheden prioriterer sin miljøindsats uhensigtsmæssigt i forhold til de intentioner, der ligger til grund for manualen til miljøredegørelserne.

Holdningsændring
I opstartsfasen af Green Network udtrykte mange virksomheder bekymring ved, at konkurrerende virksomheder kunne deltage i netværkssamarbejdet. I dag er ingen af virksomhederne bekymrede over dette, hvilket betragtes som udtryk for, at virksomhederne har tillid til de offentlige samarbejdspartnere og er trygge ved Green Network-konceptet.

Udarbejdelsen af miljøredegørelserne har meget stor betydning for virksomhedernes miljøarbejde, idet miljøredegørelserne skaber bevidsthed omkring ressourceforbruget og miljøbelastningen.

Certificering
Indtil videre er der dog kun to medlemsvirksomheder, der har indført et certificeret miljøstyringssystem (BS 7750), men i en nylig medlemsundersøgelse tilkendegiver 29 virksomheder, at de inden for to år har planer om at blive certificeret primært efter ISO 14001-standarden. Endvidere er der flere eksempler på, at virksomheder, der har fået godkendt miljøredegørelserne og er blevet tildelt Green Network diplomet, har opnået en konkurrencefordel ved at kunne dokumentere systematisk miljøarbejde og miljøbevidsthed.

Erfaringer
Erfaringen har vist, at manualen til miljøredegørelserne ikke i sig selv tilfører virksomhederne et grundlæggende værktøj, som udformningen af miljøredegørelserne kan opbygges omkring. På den baggrund har kursusgruppen arrangeret et seminar, hvor udbydere af edb-værktøjer til miljøstyring fremviste deres produkter. Til arrangementet viste der sig at være en overvældende interesse for emnet.

Proceskonsulenternes rolle
Selvom virksomhedernes deltagelse i Green Network er baseret på frivillighed og engagement, har proceskonsulenternes tilknytning til virksomhederne meget stor betydning for, at miljøredegørelserne bliver udformet. Proceskonsulenterne holder processen i gang i virksomhederne så miljøarbejdet ikke bliver skubbet i baggrunden af daglige rutiner. Endvidere medfører proceskonsulenternes deltagelse, at det faglige niveau af miljøarbejdet i virksomhederne højnes, dels ved udformningen af redegørelserne, dels i virksomhedens prioriteringsfase.

Man drøfter i Green Network, hvordan afhængigheden af konsulenterne kan reduceres. Hvis virksomhederne ikke fra starten blev tilbudt en proceskonsulent i op til en måned, ville virksomhederne måske i højere grad selv mobilisere den nødvendige arbejdsindsats til udformningen af miljøredegørelserne.

Enkelte virksomheder foretrækker da også at udarbejde miljøredegørelsen på egen hånd, hvilket imidlertid kan have indflydelse på kvaliteten af miljøredegørelsen.

Andre projekter i Green Network
LCA-projekt
Inden for netværket arbejdes med et LCA-projekt på en farve/lak-virksomhed, hvor produkternes samlede miljøbelastning fra vugge til grav kortlægges. Relevante delresultater udsendes til de virksomheder, der har udarbejdet miljøredegørelser. Formålet med projektet er at udvikle metodikker, så virksomhederne har mulighed for at kortlægge produkternes miljøbelastning i et LCA-perspektiv. Projektet tager udgangspunkt i UMIP-modellen, som er udviklet med Miljøstyrelsens støtte. LCA-projektet forventes afsluttet i midten af 1998.

Projekt Grønne Indkøb
Grønne Indkøb er et projekt igangsat for at styrke efterspørgslen på produkter, der er miljøvenlige og produceres på virksomheder med miljøstyring. I 1997 vil indsatsområdet være det grønne kontormiljø, mens det i de to efterfølgende år gælder fødevarer og el-besparelser. Projektet er startet som et fælles offentligt projekt, men erfaringerne vil blive formidlet til virksomhederne i Green Network for at styrke virksomhedernes rolle som indkøbere og som leverandører.

2.2.7 Projekt Renere Teknologi - Grenaa

Formål

At reducere miljøbelastningen fra de største virksomheder i kommunen.

Kommunens tiltag

Inspirere til og følge op på kortlægning af miljøbelastning og ressourceforbrug.

Alternativ til

Vilkår og kontrol.

Resultat

Driftsoptimeringer, holdningsændringer og afdækning af barrierer for renere teknologi.

Baggrund
Grenaa Kommune gennemførte i 1991-1994 Projekt Renere Teknologi i samarbejde med Grenaa Erhvervsråd, et konsulentfirma og 24 af de største produktionsvirksomheder i kommunen. Ideen var at inspirere og hjælpe virksomhederne i gang med forebyggende miljøarbejde. Med hjælp fra konsulenter skulle virksomhederne gennemgås for tekniske, organisatoriske og økonomiske barrierer for indførelse af renere teknologi.

Projektet blev iværksat, fordi kommunen ønskede at udvide sin rolle som miljøforvalter til også at indeholde en inspirerende og motiverede funktion.

Resultat
For en række af de deltagende virksomheder resulterede projektet i væsentlige besparelser på el, vand, kemikalier, råvarer m.m. Projektet viste, at mulighederne for ressourcebesparelser udnyttes bedst, hvis de tekniske ændringer ses i sammenhæng med virksomhedens ledelsesstrategi, den interne kommunikation, samarbejdet og salgspolitikken.

Miljøledelse
Opmærksomhed på ressourceforbruget giver grundlag for målrettede besparelser. De fleste større virksomheder i kommunen har nu enten indført et certificeret miljøledelsessystem eller en såkaldt "husmandsmodel". Der er i flere virksomheder udpeget en ansvarlig for registrering og styring af ressourceforbruget.

Barrierer I projektet konkluderes det, at en væsentlig barriere for indførelse af renere teknologi er de lave energipriser. Ligeledes viste projektet, at kunde- og leverandørbindinger ofte medfører, at der ikke kan foretages ellers fornuftige ændringer i produktionen.

Ressourcer
Projektet kostede 7,1 mill. kr. hvoraf virksomhedernes og kommunens andel i det væsentligste er udregnet efter tidsforbruget.

2.2.8 Udviklingsforum for Grenaa’s Erhvervsliv

Formål

At højne dialogen mellem virksomhederne og kommunen samt vidensniveauet mht. miljøforhold.

Kommunens tiltag

Initiativtager og sekretariatsfunktion for udviklingsforummet.

Alternativ til

Mere begrænset dialog mellem virksomheder og kommune.

Resultat

Erfaringsudveksling og forøget vidensniveau omkring miljøforhold.

Baggrund
På baggrund af Projekt Renere Teknologi blev Udviklingsforum for Grenaas Erhvervsliv (U.G.E.) etableret i foråret 1994. U.G.E. skal udgøre et fælles forum for virksomhederne med henblik på at reducere virksomhedernes miljøbelastning og fremme produktiviteten generelt.

Temagrupper
U.G.E virker som en paraply for en række temagrupper, hvor arbejdet varetages af repræsentanter fra virksomhederne. Der er nedsat seks temagrupper, som etablerer kurser, fyraftensmøder, virksomhedsbesøg m.m. for alle virksomheder i kommunen inden for emnerne:

Vedligeholdelse Arbejdsmiljø Energibesparelser

Kvalitets- og miljøstyring Bygge- og anlæg Virksomhedsudvikling

U.G.E. består af et forretningsudvalg og et sekretariat. Sekretariatet bemandes af Grenaa Kommune, mens forretningsudvalget er sammensat af repræsentanter fra temagrupperne, en repræsentant for erhvervsskolerne, kursusarrangører m.v. samt kommunen. Forretningsudvalget koordinerer temagruppernes aktiviteter.

Sekretariatsfunktion
Grenaa Kommune udsender hvert halve år et nyhedsbrev til virksomhederne, hvori kommende arrangementer er beskrevet. Arrangementerne bliver desuden omtalt i lokalavisen, og kommunen udsender en lille huskeseddel til relevante virksomheder i forbindelse med større arrangementer. Grenaa Kommunes udgifter forbundet med sekretariatsfunktionen er omkring 100.000 kr. årligt, og kommunen bruger årligt 500-600 timer på sekretariatsarbejdet.

Erfaringer
Erfaringerne fra U.G.E. er gode, idet kursusaktiviteterne m.m. hæver vidensniveauet i virksomhederne. Det er tillige lettere for virksomhederne at udveksle erfaringer, når virksomhedsrepræsentanterne allerede har mødt hinanden ved de forskellige arrangementer.

I opstartsfasen for U.G.E. var der ringe tilmelding til arrangementerne, hvorfor kommunen måtte bruge mange ressourcer på at ringe rundt til virksomhederne for at opnå den fornødne tilmelding. I dag er virksomhedernes interesse for arrangementerne større, og der deltager 20-50 personer ved hvert arrangement.

Foredragsholdere
Det har hidtil været gratis for virksomhederne at deltage, idet kommunen har afholdt udgifterne til foredragsholdere m.m. Det er dog besluttet i U.G.E.´s forretningsudvalg, at der fremover ved de lidt dyrere arrangementer vil blive opkrævet et mindre deltagergebyr.

2.2.9 Miljøforum Århus

Formål

At nedsætte miljøbelastningen fra virksomhederne i kommunen.

Kommunens tiltag

Opstart af miljøforum, som på sigt skal køres af virksomhederne.

Alternativ til

Begrænset erfaringsformidling mellem virksomhederne.

Resultat

Stor tilmelding og betydelig erfaringsudveksling mellem virksomhederne.

Formål
En bred kreds af århusianske virksomheder har i samarbejde med Århus Kommune i 1997 oprettet Miljøforum Århus. Miljøforummet vil komme til at omfatte foredrag, temadage, fyraftensmøder, virksomhedsbesøg m.v. Arrangementerne skal give de deltagende virksomheder mulighed for at drøfte miljø- og energispørgsmål, herunder renere teknologi og miljøstyring.

Medlemsskab koster 500 kr. om året. Der planlægges et arrangement en gang i kvartalet. Efter behov kan der oprettes såvel branche- som emnespecifikke erfa-grupper.

Århus Kommune har været initiativtager til Miljøforum Århus, men styringen og ledelsen er nu overtaget af de deltagende virksomheder via en bestyrelse og en sekretariatsfunktion. Kommunen er repræsenteret i bestyrelsen, men skal ikke stå for forummets fortsatte opretholdelse. Kommunen gjorde det fra starten klart, at den ikke ville være ansvarlig for miljøforummets opretholdelse, men at den til stadighed vil medvirke med fagligt input. Målet med Miljøforummet kun kan indfries, hvis virksomhederne lægger kræfter i dets opretholdelse.

Stor tilslutning
Ved den stiftende generalforsamling i maj 1997 deltog 100 virksomheder. Medio 1997 er over 100 virksomheder tilmeldt forummet, og deltagerantallet er fortsat stigende. Kommunen har anvendt omkring 300 timer på forummets etablering. Det er kommunens opfattelse, at de deltagende virksomheder allerede fra start har været i dialog med hinanden om fælles problemstillinger.

2.2.10 Green City

Formål

At nedbringe miljøbelastningen fra medlemsvirksomheder og at synliggøre dansk miljøteknologisk knowhow.

Kommunernes tiltag

Netværkssamarbejde, krav om miljøredegørelse.

Alternativ til

Traditionel myndighedsrolle og mindre opmærksomhed om virksomhedernes egen miljøbelastning.

Resultat

Omkring 60 virksomheder har udformet miljøredegørelser.

Baggrund
Silkeborg, Herning, Ikast og Videbæk kommuner deltager i projekt Green City, hvis hovedformål er at markedsføre og synliggøre dansk miljøteknologisk kompetence og knowhow på eksportmarkederne. Til varetagelse af denne opgave var de fire kommuner i 1993 medstiftere af Green City Denmark A/S, der fungerer som et nationalt netværk, hvor et stort antal virksomheder, institutioner, amter og kommuner deltager. Der er i dag over 200 medlemsvirksomheder (aktionærer) i Green City Danmark A/S, der har sekretariat i Herning.

Miljøredegørelser
Senest to år efter aktietegning i Green City er en virksomhed forpligtiget til at aflevere en miljøredegørelse. Fra Green City Denmark foreligger en vejledning for udarbejdelse af Green City Miljøredegørelser. I hovedtræk skal miljøredegørelsen dokumentere, at aktionærvirksomheden er miljøbevidst, og at virksomheden fortsat arbejder mod miljømæssige forbedringer. Bestyrelsen har i februar 1997 godkendt de første 60 miljøredegørelser. Herudover har 15 aktionærvirksomheder i forvejen opfyldt betingelsen via miljøcertificering, EMAS-registrering m.v.

Kommunal miljøredegørelse
Internt i de fire kommuner har Green City deltagelsen betydet en styrket indsats for at gennemføre grønne tiltag. Silkeborg Kommune har f.eks. siden 1994 haft to faste medarbejdere til at udvikle og koordinere miljøprojekter i kommunen (Green City, lokal Agenda 21, miljøcharter, grønne regnskaber m.v.). Som led i ansøgningen om udnævnelse til Green City Denmark udarbejdede de fire kommuner i 1993 en fælles miljøredegørelse. Heri beskrev hver kommune sine initiativer og handlingsplaner for perioden 1994-1996 inden for syv forskellige indsatsområder, relevante for det kommunale planlægningsarbejde.

2.2.11 Grønne regnskaber og miljøstyring - Fyns Amt

Formål

At indføre miljøstyring på virksomheder i forbindelse med udarbejdelse af grønt regnskab.

Amtets tiltag

Deltagelse i netværk og undervisning og motivering på virksomheden m.m.

Alternativ til

Begrænset erfaringsudveksling baseret på den tilsynsførendes kontakt til virksomhederne.

Resultat

Tre virksomheder arbejder med miljøstyring.

Baggrund
Fyns Amt iværksatte i 1996 et projekt til fremme af miljøstyring med henblik på at lette udarbejdelsen af grønne regnskaber. Tre virksomheder deltager i projektet.

Indhold
Der afholdes jævnligt møder med oplæg fra en rådgiver, og der drøftes fælles problemer og løsninger. Derudover følges op med støttebesøg på den enkelte virksomhed. Projektet slutter i 1998.

Amtets hovedopgave er at informere om lovstof, medvirke ved udpegning af miljøprojekter og fungere som sekretariat. Desuden kan amtet fungere som uofficiel auditør.

Ressourceforbrug
Projektet lagde op til, at virksomhederne og amtet skulle dele betalingen ligeligt, men da der kun er tre tilmeldte virksomheder, er amtet indstillet på evt. at dække mere end 50%. Virksomhederne skal regne med et tidsforbrug på 600-800 timer.

Erfaring
Involvering af en rådgiver giver virksomhederne mulighed for dialog med en tredjepart. Virksomhederne kan involvere rådgiveren i virksomhedens organisationsopbygning og i papirer og oplysninger som virksomheden ikke umiddelbart har interesse i at informere amtet om.

Amt, rådgiver og virksomheder indgår aftaler om hvilke projektmål der skal udarbejdes til næste gang. Ind imellem har det været svært at holde virksomhederne fast på disse mål, da andre opgaver er blevet opprioriteret i virksomhederne.

Fra start var alle virksomheder indstillet på et fælles forløb, hvor de kunne foretage erfaringsudvekslinger, men virksomhederne havde forskellig baggrund og erfaringer med ledelsessystemer, hvorfor forløbet mellem virksomhederne blev forskudt.

I forbindelse med oplæg for virksomhedernes medarbejdere fik amtet større kendskab til barriererne for det forebyggende arbejde på virksomhederne, hvilket har bidraget til at strukturere indsatsen. Amtets oplæg handlede bl.a. om naboklager og forebyggende miljøarbejde. Det gav større forståelse og respekt fra medarbejderne, at det var en myndighed, der fortalte.

Projektet har desuden givet amtet en indsigt i hvorledes instrukser kan udformes for at opfylde krav om egenkontrol i miljøgodkendelsen.

Resultat
Der er igangsat miljøstyring på tre virksomheder. Amtet håber på certificering af en eller flere af de tre deltagende virksomheder i 1998, selvom dette ikke var målet med projektet.

2.2.12 Hvidovre Erhvervs- og miljøforum

Formål

At nedsætte miljøbelastningen fra virksomhederne i kommunen.

Kommunens tiltag

Etablering af erhvervs- og miljøforum med informationsformidling og erfaringsudveksling.

Alternativ til

Begrænset informationsformidling og erfaringsudveksling, traditionel tilsyn og håndhævelse.

Resultat

Virksomhederne udveksler erfaringer og får kendskab til udviklingen på miljøområdet.

Som led i arbejdet med at fremme virksomhedernes miljøindsats og styrke samarbejdet mellem kommunen og virksomhederne har Hvidovre Kommune i samarbejde med en række lokale virksomheder etableret "Hvidovre Erhvervs- og Miljøforum". Forummet er et netværk for virksomheder i Hvidovre, og formålet er at:

Fremme kontakten mellem virksomhederne Styrke virksomhedernes forebyggende miljøarbejde Forbedre virksomhedernes muligheder for at opnå en positiv miljøprofil Udbygge Hvidovre Kommunes rolle som servicepartner på erhvervs- og miljøområdet.

Fire årlige møder
Hvidovre Erhvervs- og Miljøforum arrangerer fire årlige møder med foredrag og besøg på virksomheder, der er førende på miljøområdet. Møderne giver virksomhederne mulighed for at holde sig ajour med udviklingen på miljøområdet generelt og kan samtidig bidrage med konkret viden til, hvordan miljøforbedrende initiativer gribes an.

Informationsavis
Som oplæg til møderne i Erhvervs- og Miljøforummet udsendes en informationsavis (Miljøavisen), som udover at informere om afholdte og kommende møder f.eks. også fortæller om nye miljøregler, tilskudsmuligheder og eksempler på miljøtiltag på medlemsvirksomheder. Informationsavisen udsendes til alle relevante virksomheder i kommunen inkl. virksomheder, der ikke er medlem af Erhvervs- og Miljøforummet.

Årlig folder
Hvert år udsender kommunen en folder om Erhvervs- og Miljøforummet til virksomhederne med en indbydelse til at tegne sig for næste års medlemskab. Kommunen tager i forlængelse af folderen telefonisk kontakt til flere af virksomhederne.

35 virksomheder har indtil dato tegnet medlemskab af forummet for et årligt kontingent af kr. 2.000. Forummet bliver af kommunen og virksomhederne betegnet som en succes, idet virksomhederne her har mulighed for at udveksle erfaringer og få kendskab til udviklingen på miljøområdet.

Ressourceforbrug
Årsbudgettet er på 200.000 kr. og kommunen dækker en evt. manko mellem kontingent og budget. Den største udgiftspost er Miljøavisen, som redigeres af et konsulentfirma.

2.3 Informationsmøder

Tilsynsmyndighederne arrangerer ofte informationsmøder med henblik på at videregive et konkret budskab til virksomhederne. Samtidig giver informationsmøder virksomhederne mulighed for at stille kritiske spørgsmål i et uformelt forum.

2.3.1 Arrangement om affald - Sønderhald og Rougsø

Formål

At opnå bedre affaldssortering i virksomhederne.

Kommunernes tiltag

Indbydelse til temaarrangement omkring sortering af erhvervsaffald.

Alternativ til

Mindre systematisk affaldssortering.

Resultat

Stort fremmøde og afklaring af tvivlsspørgsmål omkring affaldshåndtering.

Sønderhald og Rougsø Kommune afviklede i begyndelsen af 1997 et arrangement på Glatved Losseplads, hvor virksomhederne fra de to kommuner blev inviteret. Arrangementets formål var opnå bedre affaldssortering i virksomhederne, hvorfor der blev orienteret om ny lovgivning på affaldsområdet.

Resultat
Omkring 50 virksomheder fra Sønderhald Kommune og 10 virksomheder fra Rougsø Kommune deltog i arrangementet.

Arrangementet blev en succes, dels pga. de mange tilmeldinger, dels fordi virksomhederne gennem arrangementet fik afklaret tvivlsspørgsmål omkring håndtering af affaldet. Endvidere blev de økonomiske konsekvenser ved de forskellige bortskaffelsesformer bragt i fokus.

2.3.2 Temamøde for autobranchen - Ry

Formål

At højne miljøforholdene på autoværkstederne i kommunen.

Kommunens tiltag

Afholdelse af temamøde om miljøforhold i autobranchen.

Alternativ til

Gentagelse af informationer på hvert værksted.

Resultat

56% af de indbudte virksomheder deltog i arrangementet — ingen indikator for det miljømæssige resultat.

I 1996 inviterede Ry Kommune autoværkstederne til et temamøde vedrørende arbejdsmiljøet, det ydre miljø og renere teknologi i autobranchen.

RT i autobranchen
Med det tredje emne fik kommunen lejlighed til at belyse de miljømæssige konsekvenser ved anvendelse af vaskemidler og bilplejeprodukter og introducere mulighederne for renere teknologi på disse områder. Ry Kommune deltager desuden i projekt "Positivlisten for autobranchens produkter" (beskrevet andetsteds).

Resultat
Temamødet var en succes; 17 ud af 30 indbudte virksomheder mødte op, svarende til et fremmøde på 56%. De miljømæssige resultater er ikke klarlagt, men emnet vil senere blive fulgt op i en ny tilsynsrunde på autoværkstederne og i forbindelse med udarbejdelse af nye retningslinier for vedligeholdelse og etablering af olieudskillere.

2.3.3 Seminar for kloakmestre - Silkeborg

Formål

At nedsætte olietilledningen til kommunens renseanlæg.

Kommunens tiltag

Tage kontakt til kloakmestre og afholde temadag.

Alternativ til

Risiko for underdimensionering af spildevandsanlæg og øget byggesagsbehandling.

Resultat

Færre rettelser under sagsbehandlingen.

Baggrund
Silkeborg Kommune inviterede i 1994 20 kloakmestre til et seminar om dimensionering af spildevandsanlæg.

Kloakmestrene i kommunen konkurrerede på dimensioneringen af spildevandsanlæg, herunder installation af sandfang og olieudskillere. Ikke alle kloakmestre opfyldte gældende krav og specifikationer. Temaet for seminaret var derfor at få informeret om retningslinierne for etablering, tilledning, drift og vedligehold af sandfang og olieudskillere. I forbindelse med indkaldelse til seminaret blev der udsendt tre foldere, som seminaret tog udgangspunkt i.

Erfaringer
Seminaret var en succes, idet kendskabet til reglerne blev øget markant, så kvaliteten af anlæggene er forbedret, og det er kommunens erfaring, at kloakmestrene overfor bygherrerne påpeger minimumskravene for spildevandssystemer.

2.3.4 Årlige temadage - Fyns Amt

Formål

At få virksomhederne til at opfatte amtet som sparringspartner.

Amtets tiltag

Orientere virksomhederne om aktuelle miljøemner på temamøder.

Alternativ til

Mere traditionel myndighedsrolle eller f.eks. udsendelse af informationsaviser og lign.

Resultat

Forbedret informationsniveau i virksomhederne.

Indhold
Fyns Amt afvikler hvert år en temadag for samtlige virksomheder i amtet. Mødet forløber over en arbejdsdag med en eller flere oplægsholdere inden for emner som: Renere teknologi (1993), Miljøstyring (1994), Grønne regnskaber (1995) og Udvikling af miljøvenlige industriprodukter (1996).

Målgruppen
Målgruppen er de virksomheder, der vil udnytte øget viden indenfor miljøområdet i virksomhedens strategiske udvikling. Mødet om Grønne Regnskaber henvendte sig dog primært til virksomheder, der har pligt til at udarbejde grønne regnskaber.

Erfaringer
Det seneste møde var ikke fuldtegnet, hvorfor amtet har kontaktet udeblivende virksomheder for at drøfte årsagen til det manglende fremmøde. Virksomhederne angav manglende tid og lav prioritering som årsag til at ikke at deltage.

De tilsynsførende oplever, at møderne har været med til at sætte tanker vedrørende miljø i gang på virksomhederne, og at det styrker dialogen på og med virksomhederne.

Amtets tidsforbrug til planlægningen er skønnet til 20 timer per møde.

2.4 Informationsformidling

Lokale erhvervsråd udgiver i mange tilfælde regelmæssige publikationer til medlemsvirksomhederne der også kan udnyttes til at formidle information indenfor miljøområdet.

2.4.1 Erhvervsnyt - Ry

Formål

At orientere om de nyeste tiltag indenfor miljølovgivningen.

Kommunens tiltag

Fast kolonne i det lokale erhvervsblad.

Alternativ til

At informere virksomhederne enkeltvis.

Resultat

Virksomhederne har kendskab til, hvor den nyeste miljølovgivning kan indhentes.

Ry Kommune har en fast kolonne i bladet Erhvervsnyt, hvor kommunen kortfattet informerer om den nyeste miljølovgivning. Erhvervsnyt udgives hvert kvartal af den lokale erhvervsforening til virksomhederne i kommunen.

Erhvervsnyt … Teknisk forvaltning informerer om miljø Teknisk forvaltning er med i "Miljøprojekt Ry" og vil derfor løbende orientere om ændringer i love og bekendtgørelser inden for miljøområdet. For at oplysningerne kan nå ud til flere end deltagerne i miljøprojektet, vil det fremover være muligt her i Erhvervsnyt, at få oplysninger om ændringer inden for følgende emner: Lov om Miljøbeskyttelse: Bktg. om godkendelse af listevirksomheder (miljøgodkendelser). Bktg. om indkaldelse af ansøgninger om godkendelse fra bestående listevirksomhed. Bktg. om vurdering af risikobetonede aktiviteter. Bktg. vedrørende anden virksomhed end listevirksomhed (anmeldesesbktg.). Bktg. om brugerbetaling for godkendelse og tilsyn efter miljøbeskyttelsesloven. Bktg. om spildevandstilladelser efter miljølovens kapitel 3 og 4. Bktg. om tilførelse af spildevand til vandløb, søer og havet. Bktg. om olie- og kemikalieaffald. Bktg. af lov om kemiske stoffer. Bktg. om klassificering, emballering, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter. Bktg. af listen over farlige stoffer. Bktg. om bortskaffelse, planlægning og registrering af affald. Bktg. om kontrol med oplag af olie. Bktg. om visse godkendelsespligtige virksomheders pligt til udarbejdelse af grønt regnskab. Bktg. om industrivitksomheders frivillige deltagelse i EU´s ordning for miljøstyring og miljørevision. Bktg. om vurdering af sikkerhed ifm. risikobetonede aktiviteter, der kan medføre et større uheld. Bktg. om supplerende regler i medfør af lov om planlægning (VVM-redegørelsen). Vejledning om begrænsning af luftforurening fra virksomheder. Vejledning om begrænsning af lugtgener fra virksomheder.

Baggrund
Initiativet kom i stand ved, at en deltager i Miljøprojekt Ry eftersøgte en mulighed for at holde sig ajour med udviklingen indenfor miljøområdet. Kommunen, som i forvejen havde et tæt samarbejde med Erhvervsforeningen omkring Miljøprojekt Ry foreslog en fast kolonne i Erhvervsnyt omkring miljøforhold, hvilket Erhvervsforeningen fandt var en god idé.

2.4.2 Miljøside i Hillerød Erhvervsråds nyhedsbreve

Formål

At øge virksomhedernes miljøbevidsthed.

Kommunens tiltag

Levere stof til miljøside i lokalt nyhedsbrev for erhvervslivet.

Alternativ til

Information hos hver virksomhed.

Resultat

Virksomheder informeres om miljølovgivningen og det lokale miljøforum.

Baggrund
Hillerød Erhvervsråd udgiver seks nyhedsbreve om året til 2-300 virksomheder i Hillerød Kommune. På baggrund af et samarbejde med Erhvervsrådet om et miljøforum har kommunen fået en miljøside i nyhedsbrevet.

På miljøsiden refereres møder i Hillerød Miljøforum, ligesom der orienteres om kommende møder. Derudover vil kommunen fremover orientere om nyheder indenfor miljølovgivningen, f.eks. i forbindelse med nye regulativer eller bekendtgørelser.

2.4.3 Tidsskrift - Fyns Amt

Formål

At forberede virksomhederne på fremtidige miljøkrav og orientere om virksomhedernes miljøforhold.

Amtets tiltag

Udarbejde og udsende nyhedsbrevet Miljø & Industri.

Alternativ til

Orientering under tilsynet eller slet ingen information fra amtet.

Resultat

Mange positive tilkendegivelser om indhold og form.

Fordi Fyns Amt fandt, at virksomhederne havde behov for en løbende orientering om udviklingen på miljøområdet, begyndte Industrimiljøkontoret i 1996 kvartalsvis at udarbejde et gratis nyhedsbrev på ca. 10 A4-sider. Heri orienteres virksomhederne om amtets miljø-afgørelser, ny lovgivning, litteratur og andre miljøforhold.

Resultat
Flere virksomheder har meldt positivt tilbage på bladet.

Ressourceforbrug
Bladet blev udgivet første gang i oktober 1996. Timeforbruget er skønnet til ca. 45 timer per udsendelse. Bladet fotokopieres på fortrykt papir.

2.5 Branchekampagner

Branchekampagner er en ofte benyttet fremgangsmåde, når tilsynsmyndigheden ønsker at styrke miljøindsatsen inden for en given kategori af virksomheder. Et indledende informationsmøde kan være med til at sikre åbenhed om branchekampagnens indhold og formål og at virksomhederne ikke føler sig overrumplet af tilsynsbesøgene.

En branchekampagne giver kommunen overblik over branchens miljøforhold, hvorved den får mulighed for at formidle gode erfaringer fra virksomhed til virksomhed.

2.5.1 Fælles miljø- og energitilsyn - Frederikshavn

Formål

At nedsætte træ- og møbelindustriens miljøbelastning og energiforbrug.

Kommunens tiltag

Fælles branchekampagne mellem kommunen, energirådgivningen og BST.

Alternativ til

At virksomhederne uafhængigt kontaktes af mange forskellige instanser — eller ikke modtager vejledning indenfor alle områder.

Resultat

Godt informationsmøde, udbytterig branchekampagne og godt samarbejde.

Baggrund
Frederikshavn Kommunes miljøafdeling, Energirådgivningscenteret i kommunen og Østvendsyssel BST har i 1995/1996 gennemført en branchekampagne for træ- og møbelindustrien.

Inden tilsynet blev virksomhederne inviteret til informationsmøde.

Nødvendig charmeoffensiv
Mere end 20virksomheder blev inviteret til informationsmødet. Efter en opringning til hver af de indbudte virksomheder mødte omkring halvdelen af virksomhederne op.

Tilsynet
Under den efterfølgende tilsynsrunde blev 23 virksomheder besøgt. Med mindre virksomhederne frabad sig det, deltog en energirådgiver fra det kommunale Energirådgivningscenter. En del af de 13 virksomheder, hvor energirådgiveren deltog, fik endnu et besøg for at få foretaget gennemgang og udpeget anvisninger på energibesparelser.

Hvis den tilsynsførende erfarede, at der var problemer med arbejdsmiljøet, blev BST informeret.

Erfaringer
Det indledende informationsmøde fungerede som en blid start på tilsynsrunden. For virksomhederne er et fyraftensmøde et ideelt tidspunkt.

Virksomhederne oplevede at fremtræde som en branche og fik ikke følelsen af at stå alene ved de efterfølgende tilsyn.

Foredragsholder
Indlægget om miljøstyring på virksomheden Dafolo var inspirerende og holdningsbearbejdende for virksomhederne. Virksomhederne skal helst kunne identificere sig med oplægsholderen, og det er derfor godt, hvis der er tale om en lokal foredragsholder. Det ideelle fordragstema vurderes at være en succeshistorie fra en virksomhed af samme størrelse og branche som de deltagende virksomheder. Informationsmøderne kan suppleres med et tema om bl.a. den teknologiske udvikling inden for den enkelte branche.

I samlet flok
Kommunen erfarede, at virksomhederne typisk interesserer sig for de samme områder, f.eks. produktionsforhold, energibesparelser og miljøforbedringer. Ressourcemæssigt er der derfor en klar fordel i at samle flere mindre virksomheder og informere og motivere på én gang.

Tilsynsbesøgene
De efterfølgende tilsyn på både de små og store virksomheder viste at samarbejdet mellem energirådgivere og miljømedarbejdere fungerede udmærket. Det er erfaringen, at virksomhederne ikke adskiller energi og miljø på samme måde som i elselskabers og myndigheders verden, men virksomhedsrepræsentanterne havde ikke svært ved at adskille energirådgiverens og miljøtilsynets rolle. Myndighedsrollen fra miljøafdelingen var nedtonet og tilsynet fremstod som service og vejledning i tråd med energirådgivningen.

Tilsynsrapport
Mange af virksomhedernes oplysninger om indretning og produktion var af fælles interesse for energirådgiveren og miljømedarbejderen. Supplerende spørgsmål og tilføjelser indgik naturligt i dialogen under besigtigelsen af virksomhedernes produktionsforhold. Alle tilsyn blev skriftligt afrapporteret til virksomhederne, og i forbindelse med nødvendige forbedringer/investeringer på virksomhederne blev den efterfølgende indsats koordineret mellem energirådgivningen og miljøafdelingen.

Virksomheder ikke parate
Det var dog en konklusion på tilsynsbesøgene, at virksomhederne slet ikke var gearet til miljø- og energistyring. De besøgte virksomheder så ikke miljø- og energistyring som en fordel i markedsføringssammenhæng, hverken i forbindelse med salg af færdige ydelser eller underleverancer.

Goodwill og legitimitet
Branchekampagnen vurderes af Frederikshavn Kommune som en succes, uden at branchekampagnen dog førte til egentlige renere teknologi-tiltag i virksomhederne. Miljøafdelingen fik under tilsynene goodwill p.g.a. følgeskab med energirådgiveren, som er vederlagsfri og ofte kan anvise besparelser. Energirådgivningen fik på sin side fordel af følgeskabet med miljøafdelingen, som har langt bedre adgang til virksomhederne.

Forsat samarbejde
Kommunen forventer, at samarbejdet mellem energirådgivningen og miljøafdelingen forsætter og at et fælles miljø- og energitilsyn kan tilbydes alle virksomheder. Virksomhederne skal have mulighed for at vælge energirådgivningen til fremfor at skulle vælge den fra. På den måde sikres det, at energirådgivningen kun finder sted, hvor virksomheden finder det relevant.

2.5.2 Vaskerikampagne - Esbjerg Formål

At nedsætte miljøbelastningen fra vaskeribranchen i kommunen.

Kommunens tiltag

Informationsmøde, tilsynsbesøg, udarbejdelse af nøgletal, drøftelse med virksomhederne.

Alternativ til

Ingen tiltag overfor branchen.

Resultat

Væsentlig reduktion i udledninger fra flere virksomheder.

Esbjerg Kommune har gennemført en vaskerikampagne med det formål at motivere vaskerierne til at reducere forbruget af vand og vaskemidler og at motivere virksomhederne til at benytte mere miljøvenlige midler, evt. via krav til leverandørerne.

Nøgletal
Kommunen kortlagde virksomhedernes forbrug af vand og vaske-, blege- og skyllemidler for at opstille nøgletal for disse parametre for hvert enkelt vaskeri (forbrug pr. kg tøj). På et efterfølgende temamøde for branchen blev nøgletallene (anonymiserede) præsenteret, så vaskerierne kunne sammenligne deres forbrug af de nævnte stoffer.

På temamødet blev der endvidere sat fokus på problematikken med miljøfremmede stoffer i spildevandsslammet med opfordring til at benytte de mindst miljøskadelige stoffer og at kontakte leverandørerne for vejledning om stoffernes miljøeffekter.

Resultat
I kortlægningen af branchens nøgletal indgik analyseparametre fra spildevand som bl.a. viste, at indholdet af tensider var meget varierende fra vaskeri til vaskeri. Dette indikerede, at doseringen på vaskerierne varierede meget. Flere af vaskerierne har derefter kørt forsøg med nedsat dosering og har opnået gode resultater. En virksomhed har næsten halveret forbruget af vaskemidler, mens en anden har reduceret forbruget af skyllemiddel med 60% uden nogen mærkbar kvalitetsforringelse.

Erfaringer
Kommunen har haft stor succes med branchekampagnen. Selv miljø-negative virksomheder har — efter nogen indledende tilbageholdenhed — opnået betydelige miljøgevinster ved granskning af nøgletallene og drøftelser med kommunen. Kommunen har siden gennemført et lignende initiativ over for rengøringsprocesser i levnedsmiddelbranchen, se nedenfor.

2.5.3 Levnedsmiddelbranchens rengøring - Esbjerg

Formål

At nedsætte miljøbelastningen fra rengøringsprocesserne i levnedsmiddelbranchen, så grænseværdier for spildevandsslam til udbringning på landbrugsjord kan overholdes.

Kommunens tiltag

Informationsmøde, tilsynsbesøg, kortlægning af forbrug, udarbejdelse af pjece, drøftelse med virksomhederne.

Alternativ til

Ingen tiltag over for branchen.

Resultat

Væsentlig opmærksomhed på rengøringsprocesser i branchen.

Esbjerg Kommune har i 1997 gennemført en kampagne for at begrænse miljøpåvirkningen fra rengøringsprocesserne i levnedsmiddelbranchen. Slammet fra kommunens rensningsanlæg lå på tidspunktet for kampagnen over de nye grænseværdier for bl.a. LAS og NPE, som indgår i mange rengøringsmidler som tensider. Kommunen valgte derfor at gøre en aktiv indsats for at begrænse tilledningen af disse stoffer til rensningsanlæggene.
Kortlægning
Kommunen kortlagde virksomhedernes forbrug af rengørings- og desinfektionsmidler og blev herved klar over:

	at der benyttes mange forskellige midler
	at virksomhederne generelt ikke fører kontrol med forbruget
	at databladene ofte ikke bliver benyttet eller forstået
	at virksomhederne stiller krav til midlerne vedr. effektivitet og arbejdsmiljø, men ikke miljømæssige krav.

Temamøde
På baggrund af kortlægningen afholdt kommunen et temamøde for levnedsmiddelvirksomhederne, hvor der bl.a. blev sat fokus på følgende:

	miljømæssige problemer ved brug af rengøringsmidler
	hvordan vurderer man rengøringsmidlers arbejdsmiljø- og miljøeffekter
	hvordan læses leverandørernes datablade
	miljøvenligt valg af rengøringsmidler
	substitution eller forbrugsreduktion af produkter, der indeholder LAS, DPE, EDTA m.v.

16 af kommunens 21 levnedsmiddelvirksomheder mødte op til temadagen, der også indholdsmæssigt blev en stor succes.

Pjece
Kommunen har på baggrund af kortlægningen og det videre arbejde udarbejdet en pjece om rengøring og desinfektion i levnedsmiddelbranchen, hvor der bl.a. gives gode råd om valg af rengøringsmidler, om desinfektion og om kalkbindere.

Resultat
Kommunen har endnu ikke kunnet måle resultaterne i slammet. Tilsynsbesøg viser imidlertid tydeligt, at virksomhederne er blevet mere bevidste om deres forbrug af rengøringsmidler og opmærksomme på mulighederne for reduktion. Virksomhederne har da også siden kampagnen lagt pres på producenterne for at få fjernet de mest uønskede stoffer fra rengøringsmidler.

2.5.4 Grafisk branche - Herlev

Formål

At nedsætte miljøbelastningen fra den grafiske branche i kommunen.

Kommunens tiltag

Invitation til informationsmøde og efterfølgende branchekampagne.

Alternativ til

Information på hver enkelt virksomhed og manglende branchekendskab hos kommunen.

Resultat

Kampagnen er p.t. ikke afsluttet. Høj deltagelse til informationsmødet.

Herlev Kommune påbegyndte i slutningen af 1996 en branchekampagne for den grafiske branche. Kampagnen er afsluttet efteråret 1997.

Møde med høj deltagelse
Virksomhederne blev inviteret til et indledende møde, hvor indholdet i den kommende branchekampagne blev gennemgået. 25-30 af de 40 grafiske virksomheder i kommunen mødte op til arrangementet.

Kampagnen har pga. ressourceknaphed taget længere tid end forventet.

Afslutning på kampagnen
Efter kampagnen vil kommunen i den lokale dagspresse bekendtgøre resultatet af kampagnen opdelt på antal af påbud, henstillinger og tiltag på virksomhederne, uden dog at nævne de pågældende virksomhedernes navne. Herved synliggøres miljøafdelingens arbejde dels over for branchen og dels over for offentligheden.

2.5.5 Grafisk branche - Miljøkontrollen KBH

Formål

At reducere udslippet af organiske opløsningsmidler fra den grafiske branche.

Kommunens tiltag

Branchekampagne og vilkår om reduktion af brugen af organiske opløsningsmidler og overgang til renere teknologi, opfulgt af en ny tilsynsrunde på 9 virksomheder i samarbejde mellem Miljøkontrollen og Grafisk Arbejdsgiverforening.

Alternativ til

Ingen tiltag over for branchen.

Resultat

Påbud trukket tilbage og erstattet af dialog med branchen. Resultatet har været en mærkbar nedgang i virksomhedernes forbrug af letfordampelige opløsningsmidler.

Miljøkontrollen indledte i 1994 en branchekampagne for de ca. 55 grafiske virksomheder, der ligger i Københavns Kommune. Sigtet med kampagnen var at reducere forbruget og udslippet af organiske opløsningsmidler.

Påbud til virksomhederne
Branchekampagnen resulterede i, at Miljøkontrollen på baggrund af § 42, stk. 2 i Miljøbeskyttelsesloven udstedte påbud til virksomhederne om reduktion af brugen af organiske opløsningsmidler og gradvis overgang til renere teknologi. Miljøkontrollen mente at have hjemmel til et sådant påbud og havde på daværende tidspunkt fået en tilsvarende melding fra Miljøstyrelsen.

Virksomheder ankede
Miljøkontrollens hjemmel til at anvende § 42, stk. 2 til formålet blev imidlertid draget i tvivl af Grafisk Arbejdsgiverforening og flere af virksomhederne. 14 af virksomhederne ankede således påbudet til Miljøstyrelsen, hvorpå Miljøkontrollen og Miljøstyrelsen tog en tænkepause.

Dialog fremfor påbud
På den baggrund vurderede Miljøkontrollen og Miljøstyrelsen, at det var mere hensigtsmæssigt at indgå i forhandlinger med branchen. Virksomhederne fik herefter skriftlig besked om, at de meddelte påbud blev tilbagekaldt, og i stedet foretog Miljøkontrollen efterfølgende tilsyn sammen med Grafisk Arbejdsgiverforening på ni af virksomhederne. Formålene med tilsynene var at opnå et fælles vidensgrundlag vedrørende brugen af de organiske opløsningsmidler.

Resultat
I forbindelse med tilsynene har virksomhederne over en tre måneders periode ført regnskab over anvendte mængder af tungt- og let fordampelige midler. Ved gennemgangen har det vist sig, at langt størsteparten af forbruget nu ligger på produkter med en MAL-kode på 00-1, eller højest 1-1.

I forhold til kampagens registreringer i 1994 og 1995 betegner parterne den nye tilsynsrunde som meget tilfredsstillende. Det skønnes, at resultatet dels skyldes virksomhedernes egne tiltag, men også en større viden og et større produktsortiment hos branchens leverandører.

2.6 Branchespecifikt informationsmateriale

Med branchespecifikt informationsmateriale har tilsynsmyndigheden mulighed for at tilbyde relevant og overskuelig information til virksomheder, der ønsker at igangsætte en miljøindsats. Endvidere kan branchespecifikt informationsmateriale være nyttigt i forbindelse med vidensformidling mellem tilsynsmyndigheder.

2.6.1 Håndbog i renere teknologi på autoværksteder - Ry

Formål

At minimere ressourceforbruget og miljøbelastningen fra autoværksteder.

Kommunens tiltag

Håndbog om renere teknologi på autoværksteder.

Alternativ til

Større miljøbelastning fra autoværksteder.

Resultat

Håndbog, der med udbytte anvendes af kommunen og autoværkstederne.

Baggrund
"Håndbog i renere teknologi for autoværksteder" er resultatet af Ry Kommunes deltagelse i et miljøudviklingsprojekt i 1994 om renere teknologi iværksat af Kommunernes Landsforening og støttet af Rådet for genanvendelse og mindre forurenende teknologi.

I håndbogen har kommunen i samarbejde med tre lokale autoværksteder og Autobranchens BST samlet den viden, der findes om renere teknologi-løsninger indenfor autoværkstedsbranchen. Målgruppen for håndbogen er autoværksteder og miljøafdelingen i Ry Kommune, men autoværksteder og miljøafdelinger landet over kan ligeledes anvende håndbogen.

Løsningsforslag
Håndbogen fokuserer på ressourceforbrug og kemisk belastning:

Motor-, gear- og hydraulikolie. Affedtningsmidler og bremsefedt. Kølervæsker og sprinklervæsker. Bilplejemidler. Lim og spartelmasse. Vask og voks. Affald og affaldsreduktion. Energiforbrug og reduktion heraf.

Løsningsforslagene giver substitutionsmuligheder for de mest miljøbelastende produkter samt muligheder for reduktion af forbruget i det hele taget. For hvert forbrugsområde (på nær energiområdet) er der i håndbogen opstillet et skema, som indeholder oplysninger om hvilke stoffer, der bør undgås samt forslag til teknisk anvendelige renere teknologi-løsninger. I begrænset omfang indeholder håndbogen forslag til ændringer af arbejdsgange på autoværkstederne.

Registrering og prioritering
I håndbogen konstateres det, at ideelt set skal alle forurenende, ressourceforbrugende og affaldsproducerende arbejdsprocesser i autoværkstederne gennemgås, men i praksis vil det pga. tidsmæssige og økonomiske ressourcer ofte være nødvendigt at lave en prioritering af indsatsområderne. Hertil har håndbogen et skema, der kan anvendes til sammenligning af to produkter.

Håndbogen er p.t. formidlet til over 100 kommuner, og bruges effektivt i bl.a. Odder og Esbjerg Kommune. I forbindelse med en igangværende tilsynsrunde på autoværkstederne i Ry Kommune undersøges det, om håndbogen har været anvendt af værkstederne.

2.6.2 Positivliste for autobranchens produkter - Ry

Formål

At mindske brugen af miljøbelastende produkter i autobranchen.

Kommunens tiltag

Samarbejdsprojekt omkring substitutionsmuligheder i autobranchen.

Alternativ til

Påbud om etablering af olieudskiller, der tilbageholder dispergerede olier.

Resultat

Ikke afsluttet projekt.

Baggrund
Ry Kommune er med i styregruppen for projektet "Positivliste for autobranchens produkter". Projektet udspringer bl.a. af kommunens tidligere arbejde med renere teknologi på autoværksteder. Projektets formål er at udarbejde en positivliste for mindre miljøbelastende vaske- og rengøringsmidler samt bilpleje- og olieprodukter. Projektet forventes at være afsluttet ved udgangen af 1997.

Positivlisten og tilsynet
Positivlisten vil blive brugt som afsæt i tilsynsarbejdet med autoværkstederne i kommunen. Værkstederne vil blive bedt om at kortlægge, hvilke produkter der anvendes, og ud fra positivlisten substituere de mest miljøbelastende produkter.

2.6.3 Miljøhåndbog for turistvirksomheder - Nexø

Formål

At nedsætte miljøbelastningen fra et af de største erhverv i kommunen.

Kommunens tiltag

Samarbejdsprojekt med kommunal turistchef omkring miljøhåndbog.

Alternativ til

Omfattende tilsynsaktivitet på turistvirksomhederne.

Resultat

Ringe tilslutning m.h.t. anvendelse af miljøhåndbogen.

Baggrund
Nexø Kommune udgav i 1995 i samarbejde med turistchefen i Nexø en miljøhåndbog[4] for turistvirksomhederne i kommunen, herunder hoteller, vandrerhjem, pensionater, campingpladser og restauranter. Arbejdet med håndbogen blev påbegyndt i 1993/1994 som led i Nexø Kommunes deltagelse i KLs KURS-projekt. Håndbogen er finansieret via KURS-projektet.

Formål
Intentionen med håndbogen er, at turistvirksomhederne i kommunen ved at efterleve en række miljøstandarder fremover kan levere både et højt serviceniveau samt en høj miljøstandard. Håndbogens standarder svarer i vidt omfang til kravene for opnåelse af miljømærket Den Grønne Nøgle.

Håndbogen
Miljøstandarderne i håndbogen omfatter en række anvisninger og gode råd inden for emnerne: vand, vask/rengøring, affaldssortering, el og varme, økologiske produkter/sund mad, indeklima, det omgivende miljø, forholdet til naboer, gæste- og personaleinformation samt et eksempel på en handlingsplan for en turistvirksomhed. Endvidere er der i håndbogen inddraget eksempler på registreringsskemaer og en oversigt over de afgifter/takster, som i perioden 1995-2000 kan forventes af være gældende i Nexø Kommune inden for vand-, el- og energiforbruget samt affaldsområdet. Oversigten revideres mindst en gang om året af kommunen.

Resultat
Håndbogen blev i 1995 sendt til alle turistvirksomhederne i kommunen, i alt godt 30 virksomheder med en samlet kapacitet på omkring 4.700 liggende gæster. Virksomhederne blev opfordret til at give en tilbagemelding, hvis de ville efterleve miljøstandarderne angivet i håndbogen. Nexø Kommune og turistchefen har efterfølgende brugt omkring 40 timer på at følge op med kontakt til turistvirksomhederne.

Erfaringer
Indtil videre har tilbagemeldingen fra virksomhederne omkring brugen af håndbogen dog været minimal, da virksomhederne ikke har set en tilstrækkelig tilskyndelse til at efterleve miljøhåndbogens intentioner. Hvorfor virksomhederne ikke har set denne tilskyndelse er kommunen og dets turistchef uforstående over for.

Miljøhåndbogen har derfor endnu ikke givet de ønskede resultater. Der er nu planer om via forskellige finansieringsordninger at ansætte en medarbejder, som skal følge op på håndbogen og få pustet liv i den ønskede proces.

2.6.4 Sølv i spildevand fra røntgenafdelinger - Århus

Formål

At nedsætte indholdet af sølv i spildevandsslammet.

Kommunens tiltag

Kortlægning og opstilling af anbefalinger og besparelsesmuligheder på røntgenafdelingerne på sygehusene i Aarhus Kommune.

Alternativ til

Fortsat udledning af sølv.

Resultat

Mere fokus på problemet hos deltagende sygehuse samt brug af erfaringerne på grafiske virksomheder.

Baggrund
Århus Kommune kortlagde i 1993 udledningen af sølvholdigt spildevand fra røntgenafdelingerne på sygehusene i kommunen. Baggrunden var en årlig sølvudledning til renseanlægget på 50-60 kg. [5]

I rapporten påpeges en række besparelsesmuligheder og anbefalinger for minimering af sølvudledningen, men det konkluderes, at røntgenafdelingernes sølvudledning kun bidrager med en beskeden del af den samlede sølvudledning. Projektets resultater er anvendt i Miljøprojekt nr. 273 om røngtenfunktionens miljøbelastning og som led i programmet "Renere teknologi i sygehusvæsnet". Kommunen har ikke udført nye undersøgelser på de involverede røntgenafdelinger på sygehusene.

Erfaringer
Den anvendte fremkaldeteknik er stort set analog til fremkaldelsen af almindelig 35 mm film, og en stor del af resultaterne kan benyttes som videngrundlag i forbindelse med større fotolaboratorier og lign. Kommunen har efterfølgende brugt rapporten i forbindelse med tilsynsarbejdet på kommunens grafiske virksomheder. Mange af kommunens grafiske virksomheder har henvendt sig for at få et eksemplar af rapporten.

Ressourceforbrug
Kommunen anvendte omkring 150 timer på udarbejdelse af rapporten, og omkring 30.000 kr. på analyser af sygehusenes spildevand.

2.6.5 Pjece til grafiske virksomheder - Svendborg

Formål

At opnå reduktion af miljøbelastningen fra grafiske virksomheder.

Kommunens tiltag

Udarbejdelse af en pjece om de ydre miljøforhold i den grafiske branche.

Alternativ til

Virksomhederne skal søge information flere steder.

Resultat

Positive tilkendegivelser fra virksomheder.

Da Miljøstyrelsen i 1993 udgav "Tilsyn med de ydre miljøforhold i den grafiske branche" valgte Svendborg Kommune at udforme en mindre pjece på otte A5 sider, som kort orienterede de grafiske virksomheder om kommunens syn på virksomhedernes miljøforhold.

Ressourceforbrug
Kommunen brugte ca. 25 timer på at udarbejde pjecen, og omkostningerne var på 15 kr./stk. Pjecen blev sendt til virksomhederne.

Flere virksomheder gav telefonisk tilkende, at pjecen var læsevenlig og gav et overblik over deres miljøforhold.

Kommunen uddeler pjecen til andre tilsynsførende i forbindelse med netværkssamarbejder.

2.7 Vejledning om miljøstyring

Miljøstyring er en ressourcekrævende proces, som kræver engagement hos den virksomhed, der ønsker at indføre det. Mange tilsynsmyndigheder har i dag viden om miljøstyring og har via forskellige tiltag gjort denne viden tilgængelig for interesserede virksomheder.

2.7.1 Miljøprojekt Kronjylland

Formål

At højne miljøbevidstheden i en række virksomheder.

Amt & kommuners tiltag

Miljøgennemgang og undervisning i miljøstyring.

Alternativ til

Traditionel miljøregulering

Resultat

Miljøgennemgang på 25 virksomheder. Det videre arbejde er sat i bero pga. manglende tilslutning.

Baggrund
Miljøprojekt Kronjylland blev påbegyndt i 1995 for at hjælpe små- og mellemstore virksomheder i gang med en aktiv miljøindsats. Kronjyllands Udviklingsråd bevilligede 250.000 kr. til projektet, som blev organiseret af foreningen Erhvervssamarbejdet i Kronjylland. Samarbejdet omfatter Århus Amts Erhvervsafdeling og de otte kommuner i Århus Amt, Randers, Hadsten, Langå, Purhus, Mariager, Nørhald, Sønderhald og Rougsø Kommuner.

Forløberen for Miljøprojekt Kronjylland var Miljøprojekt Djursland med en miljøgennemgang af 40 virksomheder, foretaget af TIC Århus. Miljøprojekt Djursland omfattede ligesom Miljøprojekt Kronjylland otte kommuner.

Fase 1. Miljøgennemgang
Miljøprojekt Kronjylland var planlagt til at løbe over to faser, hvor fase 1 blev gennemført i efteråret 1995. TIC Århus foretog miljøgennemgang af 25 virksomheder og udarbejdede efterfølgende en rapport over virksomhedens miljøpåvirkninger. Miljøgennemgangen skulle give virksomhederne et grundlag for at arbejde systematisk med miljøforholdene. Endvidere skulle miljøgennemgangen belyse sammenhængen mellem økonomi og miljøpåvirkninger samt anbefale og prioritere indsatsområder for virksomhedens fremtidige miljøarbejde.

Kommunernes deltagelse
De otte kommuner tog kontakt til de virksomheder, der miljømæssigt kunne få mest ud af at deltage i projektet. Derudover informerede kommunerne under projektforløbet virksomhederne om miljølovgivningen.

Energicenteret for Randers og Omegn deltog i projektet med rådgivning om besparelser på el, varme og vand samt indførelse af energistyring m.m.

Fase 2. Undervisningsforløb
Det var planen, at fase 2 skulle afvikles med deltagelse af 10-15 af de virksomheder, der deltog i fase 1. I fase 2 skulle virksomhederne over syv seminarer med ca. en måneds mellemrum udveksle erfaringer og gennemgå et undervisningsforløb om miljøstyring. I de mellemliggende perioder skulle virksomhederne arbejde hjemme, for gradvist at opbygge et miljøstyringssystem i virksomhederne.

Ressourceforbrug
Virksomhederne kunne derudover trække på konsulentbistand fra de konsulenter, der gennemførte undervisningsforløbet. Virksomhederne skulle selv bidrage med 15.000 kr. til fase 2, mens fase 1 var gratis.

Resultat
Fase 2 er ikke blevet afviklet, da kun fire virksomheder var interesserede i at fortsætte det egentlige miljøstyringsarbejde. På trods af, at fase 1 var afviklet til virksomhedernes tilfredshed, havde de svært ved at se, hvorfor de skulle påbegynde miljøstyringsarbejde. De færreste af virksomhederne havde oplevet miljøstyring og en aktiv miljøindsats som et egentligt markedskrav, hvorfor motivationen for at gå videre til fase 2 var lille.

Erfaringer
Mange af virksomhederne havde indset at et egentligt miljøstyringsarbejde ville kræve betydeligt flere ressourcer end blot gebyret på 15.000 kr. Fase 1 havde vist, at et miljøstyringssystem omfatter inddragelse af mange af virksomhedens medarbejdere. Virksomhederne mente på den baggrund, at de havde for travlt til at afse de nødvendige ressourcer i forbindelse med fase 2´s afvikling.

Rundspørge
Samlet har ca. 65 virksomheder via Miljøprojekt Djursland og Miljøprojekt Kronjylland fået foretaget en miljøgennemgang. De primære indsatsområder har vist sig at været affald, elforbrug, energi til opvarmning og spildevand. I en rundspørge til virksomhederne foretaget af TIC Århus i november 1996 har mere end halvdelen af virksomhederne efterfølgende startet et miljøarbejde op i en eller anden form. 60% af virksomhederne satser på at få indført et certificeret system og mere end 50% af virksomhederne har foretaget en omhyggelig gennemgang af energiforbruget med henblik på at reducere eludgifterne og dermed også de Grønne Afgifter.

2.7.2 Pilotprojekt om miljøstyring - Svendborg

Formål

At høste erfaringer med miljøstyring og være katalysator for indførelse af miljøstyring på private virksomheder.

Kommunens tiltag

Afprøve miljøstyring på fire kommunale institutioner og én privat virksomhed.

Alternativ til

Hver institution skal indhente egen erfaring.

Resultat

Alle virksomhederne ønsker forsat at arbejde med miljøstyring.

Svendborg Byråd vedtog i november 1994 en miljøhandlingsplan med det sigte at styre mod en bæredygtig udvikling. Heraf var miljøstyring en strategi, der skulle prioriteres.

Deltagere
Forvaltningscheferne udpegede på et møde fire institutioner, som skulle deltage i et miljøstyringsprojekt. Konsulenten, som var tilknyttet projektet, ønskede en bestemt privat virksomhed skulle deltage - da en af de ansatte var en såkaldt ildsjæl.

Metode
Kommunen tog udgangspunkt i den miljøstyringsmetode, der er anvendt i "Håndbog i miljøstyring for kommunerne". Af deltagende institutioner var en børnehave, en folkeskole, en gas- og vandforsyning samt en institution for fysisk og socialt handicappede. Den deltagende virksomhed var en Falckstation.

Organisering
Projektet blev organiseret med en styregruppe, en miljøgruppe og fem arbejdsgrupper. Styregruppen bestod af en repræsentant fra hver af de deltagende institutioner med chefen for miljøsektionen som formand. Miljøgruppen bestod af syv personer fra miljøsektionen, en ekstern rådgiver og havde chefen for miljøsektionen som formand. Deltagerne i miljøgruppen var kontaktpersoner til arbejdsgrupperne i institutionerne.

Ressourceforbrug
Projektet blev afviklet i perioden fra august 1995 til september 1996. De samlede eksterne udgifter til gennemførelse af pilotprojektet (konsulent, møder osv.) har været ca. 200.000 kr. ekskl. deltagernes arbejdstid. Tidsforbruget har ligget i størrelsesordenen 40 - 80 timer pr. deltager i projektet. Kommunens medarbejdere har lagt ca. 150 timer i projektet.

Erfaring
Generelt ser deltagerne projektet som et positivt tiltag og anbefaler metoden til det videre miljøstyringsarbejde. Der fremkom dog kritik af mangel på mandskabsressourcer, det langvarige projektforløb og en utilstrækkelig information i forbindelse med projektets opstart. De økonomiske gevinster ved projektet (ressourcebesparelser etc.) har været begrænsede.

Resultat
På institutionerne og i den private virksomhed har man valgt at arbejde videre med miljøstyring. I børnehaven prioriteres det videre miljøarbejde på lige fod med det pædagogiske arbejde. Kommunen besøger deltagerne ca. en gang i kvartalet for at følge op på projektet.

Fremtiden
Forvaltningen budgetterede med i 1998 at arbejde videre på andre institutioner, men det økonomiske grundlag blev fjernet. Kommunen vil udnytte hidtidige erfaringer i et erfaringsforum, som der indkaldes til i 1998.

2.8 Affaldsbørser

Med henblik på at udnytte affald som en ressource har flere tilsynsafdelinger arbejdet på at etablere affaldsbørser, hvor virksomheder kan afsætte deres affald som råstof.

Generelt fungerer en affaldsbørs bedst, hvis den dækker et tilstrækkelig stort opland til, at mange forskellige virksomheders behov for råvarer kan dækkes af et tilsvarende udbud af affaldsprodukter. I modsat fald bliver nyttiggørelsen af affaldet for sporadisk til at affaldsbørsen kan fungere.

2.8.1 Affaldsbørs - Silkeborg

Formål

At mindske affaldsmængderne og ressourcespildet fra virksomhederne.

Kommunernes tiltag

Erfaringsindsamling gennem spørgeskema samt invitation til orienteringsmøde.

Alternativ til

Traditionel affaldsbortskaffelse.

Resultat

Projektet er stillet i bero på grund af manglende tilslutning blandt virksomhederne. Et landsdækkende tiltag omkring en affaldsbørs afventes.

Erfaringsindsamling
Som en udløber af Silkeborg Kommunes Lokal Agenda 21 arbejde er der nedsat en arbejdsgruppe, der har forsøgt at oprette en lokal affaldsbørs for produktionsvirksomheders affald. Erhvervsrådet for Silkeborg samt Gjern og Them Kommune. I arbejdsgruppen deltager foruden to borgere fra Silkeborg,

Erfaringsindsamling
Arbejdsgruppen startede med at indhente erfaringer fra andre kommuner omkring etablering af lokale affaldsbørser. På baggrund heraf besluttede gruppe at udsende et spørgeskema til kommunens ca. 400 produktionsvirksomheder.

Manglende tilslutning
Ca. 15 virksomheder svarede på spørgeskemaet, hvilket var for lidt til at starte et samarbejde.

Efterfølgende blev der taget initiativ til en invitation til et orienteringsmøde for virksomhederne, men heller ikke i denne sammenhæng kunne der opnås tilstrækkelig tilslutning.

På baggrund heraf har arbejdsgruppen indtil videre stillet affaldsprojektet i bero.

2.8.2 Genbrugsbørs - Green Network

Formål

At nedsætte affaldsmængderne og mindske ressourcespildet fra virksomhederne.

Amt & kommuners tiltag

Iværksættelse af informationsformidling omkring virksomheders affald.

Alternativ til

Traditionel affaldsbortskaffelse.

Resultat

Affaldsbørsen fungerer, men antallet af virksomheder er for lille.

Informationsformidling
I Green Network er der oprettet en genbrugsbørs, hvis formål er at videreformidle informationer om de affaldsfraktioner, der opstår i forbindelse med virksomhedernes produktion. Ligeledes er genbrugsstationerne i de fem kommuner i Green Network samarbejdet inddraget i informationsformidlingen. Informationerne er samlet i en rapport, hvor producenter kan få oplysninger om forskellige affaldsfraktioner, og tage stilling til, om disse kan anvendes i egen produktion.

Resultat
Genbrugsbørsen har ikke fået det forventede omfang, da regionen er for lille til at kunne skabe et tilstrækkeligt volumen af virksomheder og affaldsfraktioner. Der arbejdes med tanken om, at genbrugsbørsen i Green Network kan danne grundlag for en landsdækkende genbrugsbørs.

[2] Energi- og miljøstyringsmanualen kan rekvireres via Aalborg Kommune. [Tilbage i tekst]

[3] Green Network manualen til udarbejdelse af miljøredegørelser kan rekvireres via Green Network sekretariatet til en pris af 200,- kr.: Vejle Amt, Damhaven 12, 7100 Vejle, tlf.: 75 83 53 33, fax.: 75 82 56 78. [Tilbage i tekst]

[4] Miljøhåndbogen for turistvirksomheder kan rekvireres via: Nexø Kommune, Teknisk Forvaltning, Møllevænget 1, 3730 Nexø, tlf.: 56 49 30 00, fax.: 56 49 41 70. [Tilbage i tekst]

[5] Rapporten omkring sølv i spildevand fra røntgenafdelinger kan rekvireres via: Århus Kommune, Magistratens 2. Afdeling, Miljøkontoret, Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj, tlf.: 89 40 45 30, fax.: 89 40 45 20. [Tilbage i tekst]

3. Fremgangsmåder ved tilsyn og dialog med virksomheder

3.1 Konkrete fremgangsmåder 3.1.1 Opfordring til energisyn - Esbjerg 3.1.2 Opsporing af miljøfremmede stoffer ved tilsyn - Herning 3.1.3 Aktiv brug af tilsynsrapporter - Dragsholm 3.1.4 Scoresystem for kemikalier på tekstilfarverier 3.1.5 Vejledning om virksomheders organisering - Grenaa 3.1.6 Informationsformidling ved tilsynsbesøg - Albertslund 3.1.7 Miljøregnskaber - Vestsjællands Amt 3.1.8 Miljøpris - Fyns Amt

3.2 Eksempler på dialog mellem myndighed og virksomheder 3.2.1 Dialog vedr. udledning af tungmetaller - Ry 3.2.2 Dialog vedr. udledning af tungmetaller - Fredericia 3.2.3 Initiativ til substitution af rengøringsmidler - Roskilde 3.2.4 Dialog med større autoværksted - Silkeborg 3.2.5 Dialog om nedbringelse af VOC - Hvidovre 3.2.6 Dialog om substitution af DEHP - Høje-Taastrup

Generelt prioriterer de fleste tilsynsmyndigheder dialogen med virksomhederne højt. Det kan dog være vanskeligt for tilsynsmyndighederne at konkretisere, hvordan dialogen med virksomhederne forløber i praksis, men eksempelvis telefonsamtaler, samtaler ved møder og tilsynsbesøg, brevveksling etc. nævnes som vigtige elementer.

Dialogen handler i høj grad om de signaler og holdninger, tilsynsmyndigheden sender til virksomhederne. I den sammenhæng spiller den tilsynsførendes personlige egenskaber og evner til at motivere og inspirere en stor rolle.

3.1 Konkrete fremgangsmåder

I det følgende beskrives en række dialogprægede tiltag i forbindelse med tilsynsmyndighedernes tilsyns- og godkendelsesarbejde. De fleste tiltag bygger på en praksis, som er nedfældet som en fast procedure.

3.1.1 Opfordring til energisyn - Esbjerg

Formål

At reducere energiforbruget i virksomhederne og samtidig henlede opmærksomheden på det forebyggende miljøarbejde.

Kommunens tiltag

Opfordre virksomhederne til et energisyn via det lokale energicenter.

Alternativ til

Mindre opmærksomhed på energiforbruget.

Resultat

Mange virksomheder har fået gennemført energisyn på baggrund af kommunens indsats. Flere har påbegyndt miljøstyringsarbejde.

Forsyningsvirksomhederne i Esbjerg Kommune har oprettet et Energicenter, som (gratis) kan bistå virksomheder med energigennemgang og forslag til energibesparelser.

De tilsynsførende har benyttet Energicentret som en indgang til dialog med virksomhederne om forebyggende miljøarbejde og ressourcebesparelser. De tilsynsførende har således tilbudt virksomhederne at kontakte Energicentret for at formidle en aftale om et energisyn.

Resultat
Ikke mindst jern- og metalbranchen har benyttet sig af tilbuddet. Mere end 20 jern- og metalvirksomheder har på denne måde fået udarbejdet en rapport om mulighederne for energibesparelser og er herigennem blevet opmærksomme på mulighederne for besparelser ved forebyggende miljøarbejde. Dette har ansporet flere af virksomhederne til at tage fat på miljøstyring.

3.1.2 Opsporing af miljøfremmede stoffer ved tilsyn - Herning

Formål

At kunne anvende slammet fra renseanlæg til jordforbedringsmiddel.

Kommunens tiltag

Anvise substitutionsmuligheder for miljøfremmede stoffer.

Alternativ til

Afbrænde spildevandsslammet.

Resultat

Flere virksomheder har substitueret LAS og NPE.

Herning Kommune har i 1997 udformet en vejledning med procedurer for, hvordan miljøfremmede stoffer i kemikalier og rengøringsmidler kan opspores.

Stof	Synonymer	Erstatningsprodukter
Nonylphenol (nonionisk tensid) Politisk målsætning om afvikling inden år 2000	alkylarylpolyglycolether   Nonylphenolethoxylat nonylphenolpolyethylen glycol ether nonoxynol evt. med 9-tal bagefter octotoxynol NPE el. NEPO alkylphenolethoxylat (APE) ethoxylerede alkylphenoler alkylphenolpolyglycolether alkylsulfonater lkoholethoxylater (f.eks Laurylethoxylat Laurylsyre-diethanolamid Alkylsulfater
LAS — liniær alkylbenzensulfonater (anionisk tensid)	natirumalkylbenzensulfonat   benzensulfonsyre alkyl derivat alkylbenzensulfonat alkylbenzensulfonat sodium fedtsyresæbe alkylpolyglykosid fedtsyrealkoholamid ploycarboxyglycinat fedtalkoholsulfat (FAS) alkylsulfonater alkylsulfater

Ved tilsynet gennemgås samtlige anvendte produkter, der udledes med spildevandet og indeholder miljøfremmede stoffer. På baggrund af gennemgangen skal virksomheden informeres om problemerne med brugen af stofferne samt om substitutionsmuligheder.

Resultat
Initiativet har gjort det muligt at identificere mange erstatningsprodukter for — og dermed få substituteret — de to miljøfremmede stoffer, kommunen har været på jagt efter. Når de sidste virksomheder i kommunen har opbrugt deres lagre af de "gamle" stoffer, vil de gældende grænseværdier for anvendelse af spildevandsslam til jordbrugsformål sandsynligvis kunne overholdes.

Erfaringer
Det er kommunens erfaring, at det er muligt, og ikke nødvendigvis dyrere, at finde erstatningsprodukter uden indhold af LAS og NPE. Stofferne findes hovedsageligt i vaske- og rengøringsmidler, som er rimelig nemme at substituere.

3.1.3 Aktiv brug af tilsynsrapporter - Dragsholm

Formål

At fastholde virksomhederne i aftaler indgået under tilsynet og vejlede om renere teknologi.

Kommunens tiltag

Sender tilsynsrapport med bekræftelse af aftaler udbygget med forslag til det videre arbejde og med formidling af viden og kontakter omkring renere teknologi.

Alternativ til

Mindre fokus på renere teknologi og længere sagsbehandling.

Resultat

80% af virksomhederne har ordnede forhold ved næste tilsyn.

Dragsholm Kommune indføjer i tilsynsrapporter de aftaler, der er indgået mellem den tilsynsførende og virksomheden. Tilsynsrapporten bliver om muligt tilføjet forslag om, hvordan virksomheden kan arbejde videre med de tiltag, der blev diskuteret under tilsynet.

Resultat
Resultatet af tilsynet på den i eksemplet nævnte trævarevirksomhed er, at vådkabinen er blevet ombygget til en tørkabine, så der nu kan anvendes tørfilter i stedet for en vandvæg. Virksomheden skal dermed ikke længere bortskaffe vand og maling som kemikalieaffald, da tørfiltre betragtes som brændbart affald. Tillige har virksomheden ikke længere arbejdsmiljøproblemer med vandet i vådkabinen.

Forslag om ekskursion
Kommunen foreslår besøg på en anden virksomhed for at etablere en dialog virksomhederne imellem. Den tilsynsførende har ikke forinden indhentet tilladelse fra den virksomhed, der foreslås som et egnet ekskursionsmål. Forslaget stilles kun, hvor der ikke er tale om produktionshemmeligheder, og for virksomheder, der ikke konkurrerer eller er i samme branche.

Erfaringer
Erfaringerne med udsendelse af tilsynsrapporter straks efter tilsynet er gode. I 80% af alle tilfælde er der ordnede forhold, når den tilsynsførende kommer på virksomheden ved næste tilsyn. 10% skal have en ekstra frist, mens de sidste 10% kræver en mere myndighedspræget indsats.

Kommunen udsteder sjældent påbud men benytter den fremgangsmåde, at virksomheden selv er med til at fastsætte fristen for, hvornår et forhold skal være lovliggjort, idet det øger virksomhedens motivation for at udføre arbejdet.

3.1.4 Scoresystem for kemikalier på tekstilfarverier

Formål

At nedsætte mængderne af miljøfremmede stoffer i spildevandet.

Amt & kommuners tiltag

Samarbejdsprojekt omkring scoresystem og inddragelse af systemet i tilsyns- og godkendelsesarbejdet.

Alternativ til

Myndighedsrolle med udstedelse af vilkår.

Resultat

Kemikalievurderingsprincippet fungerer fint og kan bruges i andre brancher. Grundlag for god dialog.

Aulum, Haderup, Brande, Herning, Ikast og Videbæk Kommuner har i samarbejde med Ringkjøbing Amtskommune og Tekstil- og Beklædningsindustrien udarbejdet et scoresystem for kemikalier anvendt af tekstilfarverier. Scoresystemet er en administrativ metode til at sortere kemikalierne, primært baseret på kemikalieleverandørens datablade.

Kemikalievurderingsprincip
Scoresystemet fungerer som et kemikalievurderingsprincip for tekstilfarverierne, som gør det muligt at foretage en udvælgelse af kemikalier, der på grund af aktuelt forbrug og oplysninger om miljømæssige egenskaber bør underkastes en nøjere vurdering. Scoresystemet er opbygget af de parametre, der normalt betragtes som de mest interessante i forbindelse med karakterisering af miljøfremmede stoffer i industrispildevand.

Vilkår om miljødata
Fra begyndelsen af 1992 er scoresystemet indarbejdet i tekstilfarveriers tilslutningstilladelser og miljøgodkendelser. Virksomhederne stilles således over for krav om at indsende oplysninger om bl.a. kemikalieforbrug og farvestoffer. Første gang skal virksomheden indsende oplysninger om samtlige anvendte kemikalier. Herefter kan indberetningen ske i takt med, at nye kemikalier tages i anvendelse. Mindst en gang årligt skal virksomheden opgøre det aktuelle forbrug.

Databasefaciliteter
Tekstil- og Beklædningsindustrien indgår som konsulent for virksomhederne og har opbygget et databasesystem med kemikalieoplysninger og beregning af score. Ved hjælp af databasefaciliteterne kan der for hver virksomhed udskrives en liste over anvendte kemikalier og den beregnede score. Denne liste kan efterfølgende suppleres med en uddybende analyse af de kemikalier, der fik høj score, hvilket skal danne grundlag for tilsynsmyndighedernes vurdering af eventuelle indgreb.

Erfaringer
Scoresystemet er et hensigtsmæssigt redskab i dialogen mellem virksomheder og miljømyndigheder omkring besparelses- og sustitutionsmuligheder. Scoresystemet giver både tilsynsmyndighederne og virksomhederne et godt indblik i virksomhedernes miljø- og produktionsforhold. Parterne bag systemet anbefaler, at det afprøves i andre spildevandsproducerende brancher, som har et betydeligt forbrug af kemikalier.

3.1.5 Vejledning om virksomheders organisering - Grenaa

Formål

Styrkelse af miljøindsats og vidensgrundlag omkring miljøspørgsmål.

Kommunens tiltag

Råd om ansættelse af miljøansvarlig og brug af ekstern ekspertise.

Alternativ til

Stor kommunal involvering ved f.eks. ansøgning om miljøgodkendelse.

Resultat

Kommunens vejledning er medvirkende til, at virksomheder ansætter miljøansvarlig.

Anbefaling ved tilsyn
Grenaa Kommune anbefaler ved tilsyn og i sin dialog med de større virksomheder i kommunen, at virksomheden ansætter en miljøansvarlig medarbejder, evt. en miljøchef. Det er kommunens erfaring, at det styrker virksomhedens miljøindsats væsentligt, og i flere tilfælde har kommunens anbefaling været medvirkende til, at der er etableret en sådan funktion.

Råd ved miljøgodkendelse
I forbindelse med ansøgning om miljøgodkendelse anbefaler kommunen virksomheder med relativt komplicerede produktionsforhold, at en konsulent hjælper virksomheden med ansøgningen. Dette råd skal ses i sammenhæng med, at kommunen tidligere ofte modtog ufuldstændige ansøgninger, som gav langsommelig og utilfredsstillende sagsbehandling.

3.1.6 Informationsformidling ved tilsynsbesøg - Albertslund

Formål

At motivere virksomhederne til at arbejde forebyggende med miljøforhold.

Kommunens tiltag

Uddeling af pjecer, skemaer og artikler på virksomhedstilsynet.

Alternativ til

Mindre fokus på forebyggende miljøarbejde.

Resultat

Virksomheders opmærksomhed mod egne miljøforhold skærpes.

Informationspakke
I Albertslund Kommune medbringes på tilsynet en "informationspakke" til virksomhederne. Informationspakken indeholder bl.a. pjecer om energibesparelser, renere teknologi og EMAS. Endvidere uddeles et skema til (selv-) vurdering af virksomhedens miljøforhold, et selvanalyseskema om virksomhedens energiforhold samt en litteraturliste med udvalgte publikationer om renere teknologi og miljøstyring.

Den lille grønne checkliste
Hvis virksomheden ikke allerede har modtaget "Den lille grønne checkliste", som Albertslund Kommune og Albertslund Erhvervssammenslutning har udarbejdet, udleveres denne til interesserede. "Den lille grønne checkliste" er en bog i A-5 størrelse på 140 sider, som giver gode råd og praktiske anvisninger til ressourcebesparelse. Bogen kan desuden være et praktisk redskab for virksomheder, der vil arbejde med miljø- og energistyring.

Resultat
Flere virksomheder i Albertslund Kommune har på baggrund af det uddelte informationsmateriale ansøgt og fået støtte til indførelse af energibesparende tiltag. Kommunen har ikke kendskab til, om skemaerne er anvendt på virksomhederne, da der endnu ikke er blevet ført tilsyn med virksomhederne efter at skemaerne er blevet uddelt.

3.1.7 Miljøregnskaber - Vestsjællands Amt

Formål

At gøre tilsynsarbejdet mere helhedsorienteret og øge dets kvalitet.

Amtets tiltag

Årlig udsendelse af indberetningsskema om virksomhedernes miljøforhold. Miljødata indarbejdes i database som miljøregnskaber for virksomhederne.

Alternativ til

Tilsynsarbejde rettet mod enkeltstående miljøproblemer.

Resultat

Miljøregnskaberne har forbedret miljørapporteringen fra virksomhederne, styrket dialogen mellem amt og virksomheder og givet virksomhederne et indtryk af, hvad miljøkortlægning kan anvendes til. Desuden er Amtets samlede overblik styrket.

Baggrund
Afdelingen for Virksomheder, Natur og Miljø i Vestsjællands Amt har siden 1994 arbejdet med miljøregnskaber for de ca. 70 fremstillingsvirksomheder, som amtet fører tilsyn med. Baggrunden for initiativet var, at amtet ikke via det daværende tilsynsarbejde kom tæt nok på virksomhedernes miljøforhold. Der manglede et tilsynsværktøj, hvor amtet kunne vurdere virksomhedernes miljøforhold mere helhedsorienteret fremfor at fokusere på enkeltstående problemstillinger.

Indberetningsskema
Amtet har derfor udarbejdet et indberetningsskema, som amtet én gang årligt udsender til fremstillingsvirksomhederne. Indberetningsskemaet er på forhånd tilpasset den enkelte virksomhed og produktionstype. Hvis virksomheden allerede har indsendt årsrapport eller lignende omkring produktions- og emissionsforhold, udfylder amtet selv skemaet med disse oplysninger. Virksomheden udfylder skemaet (eller supplerer med yderligere oplysninger) og returnerer skemaet til amtet, som indarbejder oplysningerne i en database.

De systematiserede oplysninger udgør et miljøregnskab for virksomheden med information om virksomhedens:

	Produktion
	Energi-, vand-, råvare- og hjælpestofforbrug (mængde og evt. faremærkning)
	Luftemissioner og spildevandsudledning (stoffer, koncentrationer, års-mængder og opgørelsesmetode)
	Affaldsdannelse og -bortskaffelse (affaldstypernes mængde og bortskaffelsesform).

Miljøregnskabet kan, hvis det suppleres med ledelsens redegørelse, udgøre virksomhedens grønne regnskab.

I 1995, 1996 og 1997 blev udsendelsen af oplysningsskemaet fulgt op af et tilsyn på virksomheden, hvor miljøregnskabet og miljøforhold i øvrigt blev diskuteret med virksomheden.

I nye miljøgodkendelser stilles der vilkår om udarbejdelse af miljøregnskab. Hvis der i en ældre miljøgodkendelse er stillet krav om udarbejdelse af årsrapporter, erstatter miljøregnskabet årsrapporten.

Formål
Amtets formål med udarbejdelse af miljøregnskaberne er at:

	Øge kendskabet til virksomhedernes miljøbelastning for bedre at kunne prioritere opgaverne i Afdelingen for Virksomheder, Natur og Miljø.
	Identificere områder, hvor viden om miljøbelastningen fra de enkelte virksomheder er mangelfuld.
	Styrke dialogen og samarbejdet mellem amtet og virksomhederne.
	Øge virksomhedernes opmærksomhed på miljøbelastningen ved emissioner og forbrug af ressourcer og derigennem motivere virksomhederne til at arbejde med miljøstyring.

Resultat
Virksomhedernes reaktion på kravet om miljøregnskaber har overvejende været positiv eller neutral. En række virksomheder finder, at de selv kan drage fordel af at få samlet deres miljøoplysninger i et miljøregnskab og derved få bedre overblik fra år til år. Nogle virksomheder havde på forhånd dette overblik, mens andre anser miljøregnskaberne som en bureaukratisk opgave, de ikke selv kan høste fordel af. Enkelte virksomheder har fra starten været meget modvillige, men har dog indsendt de efterspurgte oplysninger.

Med miljøregnskaberne har virksomhederne fået en ide om, hvad miljøkortlægning handler om, og virksomhedernes opmærksomhed er blevet rettet mod områder, der ikke tidligere har været fokus på. Det gælder i høj grad affaldsdannelse og affaldsbortskaffelse, men også brug af farlige stoffer, energiforhold og miljøstyring.

Erfaringer
I første omgang har amtet kunne anvende miljøregnskaberne til at udvikle tilsynet med virksomhederne og til at prioritere mellem opgaverne. Det er amtets vurdering, at miljøregnskaberne er med til at styrke dialogen mellem amt og virksomheder, dialogen er blevet mere kvalificeret og helhedsorienteret. Senere forventer amtet, at miljøregnskaberne kan bane vejen for i højere grad at inddrage miljøstyring i tilsyns- og godkendelsesarbejdet.

Ressourceforbrug
Amtet har i forbindelse med projektet investeret i et specialudviklet grafik-orienteret databasesystem (Mildat) til en pris af omkring 120.000 kr. Det er amtets vurdering, at databasesystemet ikke er nogen afgørende forudsætning for at kunne arbejde med miljøregnskaber, idet oplysningerne også kan indarbejdes i almindelige regneark.

3.1.8 Miljøpris - Fyns Amt

Formål

At motivere virksomhederne til at arbejde med renere teknologi.

Kommunens tiltag

Uddele et kunstværk og diplom en gang årligt til en udvalgt virksomhed.

Alternativ til
Resultat

Fra 1995-1997 har 20 virksomheder søgt om prisen.

Målgruppe
Siden 1989 har Fyns Amt uddelt en miljøpris til virksomheder, der aktivt arbejder med renere teknologi. Intentionen er at sætte fokus på de virksomheder, der tilgodeser miljøet i deres planlægning, og derved give andre virksomheder inspiration til at arbejde med renere teknologi. Frem til 1992 var det kun a-mærkede virksomheder, som kunne søge om prisen, men i dag kan alle fynske virksomheder søge. Amtet indkalder ansøgninger ca. seks måneder før uddelingen.

Ved bedømmelsen af årets miljøpris tages der hensyn til om projektet: har medført ressourcebesparelser, har en forureningsbegrænsende effekt, er en nyskabelse, er anvendeligt for flere virksomheder, reelt er renere teknologi, og at der ikke er tale om traditionel rensning eller fortynding af forureningen, har givet en økonomisk fordel for virksomheden og samfundet, er gennemført inden for de seneste år. Endelig lægges der vægt på virksomhedens generelle miljøstatus. De indsendte projekter gennemgås af amtets miljømedarbejdere. Amtsrådets Økonomiudvalg træffer den endelige beslutning om, hvem der vinder Miljøprisen.

Virksomheden får udleveret et fynsk kunstværk samt retten til på brevpapir og i andre sammenhænge at bruge amtets logo for renere teknologi. Virksomheden forpligter sig til en positiv behandling af henvendelser, der kan udbrede kendskabet til det aktuelle renere teknologi projekt.

Information
Amtet udarbejdede i 1996 en pjece, hvori tidligere modtagere fortæller om miljøprisen, mens amtet fortæller om renere teknologi, om hvorfor prisen uddeles og om principperne i bedømmelsen.

Resultat
I 1995 ansøgte syv virksomheder om prisen.
I 1996 ansøgte fire virksomheder om prisen, amtet brugte ca.120 timer.
I 1997 ansøgte ni virksomheder om prisen.

Det har ikke kunnet måles, om miljøprisen generelt har motiveret til en større forebyggende indsats.

3.2 Eksempler på dialog mellem myndighed og virksomheder

I det følgende er beskrevet en række eksempler på dialog mellem virksomhed og tilsynsmyndighed med det sigte at nedbringe den givne virksomheds miljøbelastning og ressourceforbrug.

3.2.1 Dialog vedr. udledning af tungmetaller - Ry

Formål

At nedbringe en virksomheds udledning af tungmetaller i spildevandet.

Kommunens tiltag

Dialog med virksomheden. Spildevandsanalyser og mødeaktivitet.

Alternativ til

Påbud.

Resultat

Investering i rensningsanlæg på virksomheden.

Baggrund
Ry Kommune blev i begyndelsen af 90’erne opmærksom på, at en konkret virksomheds (D9) reduktion i mængden af spildevand medførte, at koncentrationen af chrom bundet til suspenderet stof i spildevandet overskred vilkårene i virksomhedens spildevandstilladelse. Virksomheden producerer forskellige plastprodukter og har en miljøgodkendelse og en spildevandstilladelse fra 1993.

Dialog over et par år
Virksomhedens overskridelse af spildevandstilladelsen medførte, at virksomheden og kommunen over en årrække var i dialog i et forsøg på at få nedbragt spildevandsudledningen og mængden af chrom i denne. Sagens vigtighed for Ry Kommune understregedes af, at halvdelen af den samlede udledning af chrom til kommunens spildevandsanlæg i denne periode kom fra virksomheden.

Fra 1993 til 1996 fik virksomheden foretaget seks analyser af virksomhedens spildevand, men fra perioden 1996-1997 blev dialogen yderligere intensiveret. I denne periode blev der afholdt fem møder mellem miljøafdelingen og virksomheden og virksomheden fik foretaget 15 spildevandsanalyser. Miljøafdelingen har i denne periode brugt sammenlagt 10 timer på sagen.

Rensningsanlæg
Resultatet af dialogen blev, at virksomheden i slutningen af 1997 vil bygge et rensningsanlæg til 800.000 kr. Virksomheden vil nu selv kunne rense spildevandet betydeligt bedre, end hvis virksomheden havde valgt at investere i et mindre rensningsanlæg til 300.000 kr., som det oprindeligt var virksomhedens plan.

Ingen RT-løsning
Virksomheden polerer forskellige beslag. Hvis koncentration af chrom i spildevandet er lav, er dette et udtryk for, at polereprocessen ikke er tilstrækkelig god. Der er derfor ikke fundet nogen renere teknologi løsning på problemstillingen. Af kvalitetshensyn kan virksomheden ikke udskifte beslagene til eksempelvis plast.

3.2.2 Dialog vedr. udledning af tungmetaller - Fredericia

Formål

At nedbringe tilledning af tungmetaller til kommunalt rensningsanlæg.

Kommunens tiltag

Dialog med virksomhed omkring renere teknologi contra rensning.

Alternativ til

Påbud.

Resultat

Værkstedets udledninger er i dag ved hjælp af renere teknologi bragt under de vejledende grænseværdier.

Baggrund
Fredericia Kommune indgår så vidt muligt i dialog med virksomhederne for at nedbringe miljøbelastningen ved renere teknologi.

I midten af 1995 blev Fredericia Kommune opmærksom på, at tungmetalniveauet i spildevandet til Fredericia Centralrensningsanlæg var højt. Kommunen rettede derfor henvendelse til en emballagevirksomhed, hvis anvendelse af farver til tryk på emballagen kunne være årsag til tungmetalniveauet i spildevandet. Kommunen var bekendt med, at virksomhedens søstervirksomhed havde haft lignende problemer med deres spildevandsudledning.

Oplæg til åben dialog
Kommunen lagde op til en dialog mellem kommunen og virksomheden. Virksomheden var imødekommende og ved en efterfølgende analyse af virksomhedens spildevand viste det sig, at virksomheden ganske rigtigt var en medvirkende årsag til det høje tungmetalniveau. Specielt niveauet af kobber og zink var højere end de vejledende grænseværdier.

Ingen påbudsstillelse
Kommunen stillede på den baggrund ikke et påbud til virksomheden. I stedet blev virksomheden anmodet om at undersøge mulighederne for at etablere et renseanlæg eller at fjerne tungmetaludledningen ved indførelse af renere teknologi og substitution af de produkter, der kunne afstedkomme tungmetalniveauet i spildevandet. Kommunen gjorde det samtidig klart, at kommunen foretrak en løsning, hvor virksomheden indførte renere teknologi og substituerede. I den sammenhæng bad kommunen virksomheden om at opstille en tidsplan for, hvornår virksomheden forventede, at tungmetaludledningen kunne reduceres.

Handlingsplan
I løbet af 1995/1996 blev der afholdt 4-5 møder mellem kommunen og virksomheden, hvor det sidste fandt sted i slutningen af oktober 1996. Ved dette møde fremlagde virksomheden en handlingsplan for nedbringelse af tungmetalindholdet i spildevandet. I handlingsplanen var ideen om etableringen af et rensningsanlæg på virksomheden sløjfet til fordel for følgende planlagte renere teknologi tiltag:

Udskiftning af maskiner til nye med mindre farvespild. Investering i eget farveblandingsanlæg, som i stor udstrækning kan genanvende restfarver. Modernisering af nuværende maskiner ved at påsætte pistoler på slangerne og farveskrabere til at fjerne farve i farvebakkerne. Returfarve fra maskinerne genbruges ved næste trykning. Reduktion af farvelager, og indførelse af mindst mulige lagermængde for hver farve, sådan at det undgås at skulle bortskaffe større mængder af eventuelt udgåede farvenuancer, (afleveres til modtagestationen.

Virksomheden planlægger at gennemføre tiltagene i løbet af 1997-1999 og forventer, at tiltagene vil medføre en reduktion på 44% af den udledte mængde vaskevand. Den forventede reduktion i udledningen af tungmetaller er ikke oplyst.

Resultat
Fredericia Kommune har medio 1997 ved den seneste analyse af virksomhedens spildevand kunnet konstatere, at virksomhedens udledning af tungmetaller er faldet til under de vejledende grænseværdier. Kommunen er meget tilfreds med resultatet af dialogen med virksomheden. Samlet har kommunen brugt omkring 75 timer på sagsforløbet.

3.2.3 Initiativ til substitution af rengøringsmidler - Roskilde

Formål

At tilskynde virksomheder til at begrænse udledningen af salpetersyre til kloaksystemet og dermed reducere nitratindholdet i spildevandet.

Kommunens tiltag

Afholdelse af møde med orientering af relevante virksomheder om problematikken, samt efterfølgende skriftlig opfordring til initiativer.

Alternativ til

Meromkostninger til rensning eller påbud mod brug af salpetersyre.

Resultat

Virksomhederne opstillede handlingsplaner for udfasning af salpetersyre.

Roskilde Kommune fik i 1994 problemer med et forhøjet indhold af nitrat i tilløbet af spildevand til Bjergmarkens Renseanlæg.

Kommunen afholdt derfor et orienteringsmøde på rensningsanlægget for de relevante virksomheder, som blev forelagt de miljømæssige og økonomiske kendsgerninger ved øget nitratudledning, bl.a. som konsekvens af brug af salpetersyre som rengøringsmiddel.

Efterfølgende kontaktede kommunen skriftligt to store virksomheder, som havde oplyst, at de anvendte salpetersyre til rengøring.

Resultat
Begge virksomheder tog henvendelsen positivt op og udarbejdede en handlingsplan for substitution af salpetersyre. Begge har i dag reduceret forbruget af salpetersyre til rengøring betydeligt, den ene med mere end 50%. Kommunen har løbende fulgt processen for at sikre, at der ikke sker substitution til et miljømæssigt ringere alternativ.

3.2.4 Dialog med større autoværksted - Silkeborg

Formål

At nedsætte miljøbelastningen fra et autoværksteds spildevandsudledning.

Kommunens tiltag

Tilsyn og efterfølgende dialog med virksomhed.

Alternativ til

Påbudsstillelse.

Resultat

Spildevandet opsamles og vaskemidler er substitueret.

Baggrund
I begyndelsen af 1996 foretog Silkeborg Kommune tilsyn på et autoværksted med værksted, indendørs vaskerum og udendørs vaskeplads for lastbiler og busser. Ved tilsynet konstateres der en række lovovertrædelser og uregelmæssigheder på virksomheden. Bl.a. afledes spildevand fra en vaskemaskine med et stærkt basisk affedtningsmiddel til rengøring/affedtning af større emner til kloaksystemet.

Startskud på dialog
Miljøtilsynet er startskuddet på et forløb, hvor virksomheden i dialog med kommunen og andre parter — herunder repræsentanter fra autobranchen og Miljøstyrelsen — foretager en række ændringer af produktionen, så virksomhedens miljøbelastning 18 måneder senere er markant nedsat.

Resultat
Ændringerne omfatter bl.a.: Regnvand fra et større befæstet areal ledes uden om et system af to olieudskillere, der renser vaskevandet fra virksomhedens udendørs vaskeplads. Derved undgås at de to olieudskillere overbelastes i tilfælde af større nedbørsmængder. Virksomheden ophører med at udlede vaskevand fra det indendørs vaskerum og substituerer vaskemidler til fordel for mindre miljøbelastende midler. Vaskevandet bliver nu bortskaffet som farligt affald, og personalet instrueres i korrekt brug af kemikalier og sæbe, så olieudskillerne ikke belastes unødigt.

3.2.5 Dialog om nedbringelse af VOC - Hvidovre

Formål

At reducere virksomheds udslip af organiske opløsningsmidler.

Kommunens tiltag

Dialog og forhandling om handlingsplan om reduktion af udslip af opløsningsmidler.

Alternativ til

Forlængelse af eksisterende skorsten.

Resultat

Substitution af opløsningsmidler.

En større serigrafivirksomhed i Hvidovre henvendte sig i efteråret 1995 til kommunen, idet virksomheden ønskede at indføre miljøstyring og gerne så, at kommunen deltog i styregruppen for projektet.

Virksomheden fik via isbryderordningen (tilskud til ansættelse af ledige akademikere) tilskud til ansættelse af en ledig miljøplanlægger, som skulle stå for det praktiske arbejde i forbindelse med miljøstyringsarbejdet.

For stor VOC-emission
Inden start af projektet gennemgik kommunen de foreliggende oplysninger om virksomheden og blev i den forbindelse opmærksom på, at virksomheden formentlig overskred den tilladte B-værdi for organiske opløsningsmidler. På første styregruppemøde gjorde kommunen opmærksom på, at der var et problem med virksomhedens VOC-emission. Herefter blev VOC-reduktion et af virksomhedens indsatsområder, hvilket virksomheden ellers ikke havde forestillet sig.

Dialog frem for påbud
Kommunen kunne have valgt straks at påbyde virksomheden at foretage målinger og beregninger af emissionen og i forlængelse heraf påbyde virksomheden at foranstalte tiltag (forlængelse af skorsten) til overholdelse af luft-immissionsvilkårene, hvis disse var overskredet. I stedet gik kommunen i dialog om alternativer til at forlænge skorstenen. Virksomheden igangsatte som en del af miljøstyringsprojektet en større undersøgelse af mulighederne for at substituere solventfarver, som har et stort indhold af opløsningsmidler med UV-farver.

Ca. tre måneder efter mødet havde virksomheden lavet en undersøgelse af fordele og ulemper ved forskellige substitutionsmuligheder, som blev diskuteret med kommunen. Efter samråd med kommunen fik virksomheden foretaget yderligere undersøgelser og herefter blev der udarbejdet en handlingsplan for nedbringelse af VOC-emissionen.

RT frem for rensning
I alt gik der ca. 12 mdr. fra kommunen blev opmærksom på problemet, til virksomheden igangsatte foranstaltninger til løsning af problemet. Til gengæld tog løsningen udgangspunkt i renere teknologi frem for fortynding eller rensning, som kunne have løst problemet noget hurtigere.

Resultat
Virksomheden har i alt investeret 500.000 kr. i ombygning og indkøb af nye maskiner for at kunne opfylde målsætningen. Som et resultat af handlingsplanen er virksomhedens emission/time faldet væsentligt og ligger langt under de vejledende krav. Derimod er virksomhedens samlede emission ikke faldet som planlagt, hvilket skyldes, at virksomhedens produktion er steget i perioden. Dette forhold vil kommunen tage op med virksomheden i de kommende møder om virksomhedens miljøstyringssystem.

3.2.6 Dialog om substitution af DEHP - Høje-Taastrup

Formål

At fjerne DEHP fra en virksomheds produktion.

Kommunens tiltag

Dialog med virksomheden om alternativer. Efterfølgende vilkår i rammegodkendelse om ikke at anvende DEHP.

Alternativ til

Resultat

DEPH substitueret efter længere tids undersøgelser.

En større virksomheden med anvendelse af mere end 6 kg opløsningsmiddel pr. time foretager udover lakering også limning af låg. Til dette blev der tidligere anvendt en PVC-compound indeholdende DEHP, som er et blødgøringsmiddel i PVC-produkter. Anvendelse af DEHP ophørte 1.1.1991, og blev erstattet af DIDP.

Årsagen til, at virksomheden substituerede DEHP, var, at Høje Taastrup Kommune i forbindelse med en ansøgning fra virksomheden om tilladelse til at øge produktionen satte spørgsmålstegn ved, om den daværende B-værdi på 0,02 mg/m3 (i dag: 0,005 mg/m3) for DEHP kunne overholdes.

Kommunen havde gennem flere år forsøgt at få virksomheden til at indføre en alternativ teknologi, idet DEHP bl.a. er mistænkt for at have kræftfremkaldende virkning hos mennesker.

DEHP substitueret
Det var imidlertid ikke muligt at erstatte PVC-produkterne, bl.a. fordi det krævede udskiftning af en del af produktionsapparatet. I stedet kom virksomheden efter længere tids undersøgelse frem til at den anvendte compound kunne erstattes med en PVC-compound uden DEHP, men med DIDP. DIDP anses for at være mindre toksisk, og har derfor en højere B-værdi (i dag 0,01 mg/m3) end DEHP. I dag har virksomheden løst problemet med emissionen ved at føre alle afkast indeholdende DIDP til rensning i et efterbrænderanlæg.

Idet DEHP kunne erstattes af DIDP, udformede kommunen i en efterfølgende rammegodkendelse et vilkår om, at virksomheden ikke måtte anvende PVC-compound indeholdende DEHP. Virksomheden var indforstået med vilkåret.

Vilkår Virksomheden må ikke anvende PVC-compound indeholdende DEHP til PVC-limning af låg. Såfremt virksomheden ønsker at anvende compounds indeholdende andre blødgørere end DIDP, skal virksomheden fremlægge dokumentation for, at den pågældende blødgører kan anvendes inden for rammerne af miljøgodkendelsens vilkår. Tilsynsmyndigheden skal godkende denne dokumentation og eventuelt fastsætte vilkår herfor inden compounden tages i brug.

4. Vilkår i miljøgodkendelser og spildevandstilladelser

	4.1 Vilkår om implementering af renere teknologi 4.1.1 Afvikling af tri-affedtningsanlæg - Ry 4.1.2 Recirkulering af vaskevand - Thisted 4.1.3 Omstilling af køleaggregater til el-drift - Bjerringbro 4.1.4 Anvendelse af miljødiesel - Korsør 4.1.5 Generelt vilkår om renere teknologi - Dragsholm 4.1.6 Generelt vilkår om renere teknologi - Korsør
	4.2 Renere teknologi-redegørelser og miljøhandlingsplaner 4.2.1 Udarbejdelse af renere teknologi-redegørelse - Silkeborg 4.2.2 "To-trins-raketter" - MLK Østjylland I/S 4.2.3 Dokumentation for undersøgelser af renere teknologi - Københavns Amt 4.2.4 Udarbejdelse af miljøhandlingsplan - Korsør 4.2.5 Udarbejdelse af handlingsplan - Korsør 4.2.6 Renere teknologi-redegørelse og medarbejderinddragelse - Skive
	4.3 Spildevandstilladelser 4.3.1 Begrænsning af miljøfremmede stoffer - Grenaa 4.3.2 Vilkår om handlingsplan - Silkeborg 4.3.3 Vilkår om renere teknologi-redegørelser og handlingsplaner - Gladsaxe 4.3.4 Nedbringelse af vand- og energiforbruget - Fyns Amt 4.3.5 Vilkår om vand- og kemikaliereduktion - MLK Fyn
	4.4 Rammegodkendelser 4.4.1 KARTA-modellen - miljøstyring og rammegodkendelse - Københavns Amt 4.4.2 Driftsjournal og handlingsplaner - MLK Østjylland I/S 4.4.3 Rammegodkendelse med virksomhedsaftale - Aalborg 4.4.4 Miljøstyring, handlingsplan og massebalance - Herning 4.4.5 Miljøhåndbog og årlig afrapportering - Århus 4.4.6 Produktionsstyring og handlingsplan - Høje-Taastrup 4.4.7 Regulering via driftskontrol - Københavns Amt 4.4.8 Egenkontrol per produceret enhed - MLK Fyn
	4.5 Produktionsvilkår 4.5.1 Begrænsning af affald - Aalborg
	4.6 Påbud 4.6.1 Forureningsbegrænsende foranstaltninger - MLK Fyn

I dette kapitel illustrerer en række eksempler på vilkår fra miljøgodkendelser og spildevandstilladelser hvordan tilsynsmyndigheden kan fremme renere teknologi og det forebyggende miljøarbejde i virksomhederne.

Eksemplerne omfatter konkrete renere teknologi vilkår, vilkår om renere teknologi-redegørelser, miljøhandlingsplaner, driftsjournaler, årlige afrapporteringer, miljøhåndbøger, miljøstyring, substitution, vilkår om loft på affaldsfrembringelse og rammegodkendelser.

4.1 Vilkår om implementering af renere teknologi

Tilsynsmyndighedens stærkeste virkemiddel til implementering af renere teknologi er at stille vilkår herom i miljøgodkendelser og spildevandstilladelser.

Dette sker i dag kun i beskedent omfang og stort set udelukkende i miljøgodkendelser. Det har i forbindelse med det foreliggende projekt ikke været muligt at finde eksempler på vilkår om implementering af renere teknologi i spildevandstilladelser, men kun vilkår om redegørelser og miljøhandlingsplaner.

Ikke krav om specifik RT
Generelt fraråder Miljøstyrelsen tilsynsmyndighederne at stille krav om anvendelse af specifikke renere teknologier, idet myndigheden dermed kan pådrage sig et ansvar for produktionsanlæggets drift.

Risikoen for, at en virksomhed anker givne vilkår, mindskes betydeligt, hvis vilkåret bliver udformet på baggrund af dialog med virksomheden, og hvis virksomheden har indvilliget i vilkåret inden godkendelsen eller spildevandstilladelsen meddeles endeligt.

De beskrevne eksempler på vilkår om konkret renere teknologi er for langt de flestes vedkommende udformet på baggrund af dialog med den givne virksomhed. Ved miljøgodkendelser og spildevandstilladelser er det ofte den indledende dialog med virksomheden omkring f.eks. udformningen af miljøtekniske beskrivelser og vurderinger, der medfører den største påvirkning af virksomheden i retning af indførelse renere teknologi.

Dette medfører ofte, at når tilsynsmyndigheden når til formuleringen af vilkår, er de fleste tilgængelige og mulige renere teknologi tiltag allerede indført eller undervejs i virksomheden. I de tilfælde finder mange tilsynsmyndigheder det ofte ikke nødvendigt at stille eksplicitte vilkår herom.

Med mindre det fremgår, har vilkårene i de beskrevne eksempler ikke været påklaget til Miljøstyrelsen.

4.1.1 Afvikling af tri-affedtningsanlæg - Ry

Formål

At afvikle tri-affedtningsanlæg i en virksomhed.

Kommunens tiltag

Krav om substitution af trichlorethylen og projektbeskrivelse for alternativ affedningsproces.

Alternativ til

Krav om emissionsmålinger og påbud ved emissionsoverskridelser.

Resultat

For nuværende intet konkret resultat, men virksomheden er blevet tvunget til at overveje alternativ teknologi.

Som den første virksomhed i Ry Kommune fik en jern- og metalvirksomhed (A6 og A4) i 1993 stillet vilkår i miljøgodkendelsen om indførelse af renere teknologi.

Med henblik på at afvikle brugen af chlorerede opløsningsmidler til affedtning fik virksomheden stillet som vilkår, at der skulle udarbejdes en projektbeskrivelse for erstatning af affedtningsprocessen og at tri-affedtningsanlægget skulle afvikles efter en nærmere angivet dato.

Udskydelse
Virksomheden fik i september 1996 udskudt de to frister til henholdsvis 1. januar 1998 og 1. august 1997, fordi virksomheden i mellemtiden var flyttet til produktionsarealer, hvor der ikke umiddelbart var plads til et alkalisk affedtningsanlæg (som kræver mere plads end et tri-affedtningsanlæg).

Virksomheden påpegede desuden, at et alkalisk affedtningsanlæg er en kostbar investering, og at leverandøren af tri-affedtningsanlægget havde oplyst, at der fra myndighedernes side ikke umiddelbart var planer om at forbyde brugen af trichlorethylen.

Emissionsmålinger
Virksomhedens ønske blev imødekommet af kommunen under forudsætning af, at virksomheden senest 1. februar 1997 lod foretage målinger af emissionen af trichlorethylen. At der ikke i godkendelsen stilles krav om måling af udledningen af trichlorethylen skyldes vilkåret om afvikling af tri-affedtningsanlægget. Kravet om afvikling af affedtningsprocessen blev fastholdt.

4.1.2 Recirkulering af vaskevand - Thisted

Formål

Fjernelse af udledning af spildevand fra vask af bildele.

Kommunens tiltag

Krav om etablering af lukket vaskeanlæg.

Alternativ til

Etablering af renseforanstaltninger.

Resultat

Virksomheden har etableret lukket vaskeanlæg.

Thisted Kommune har i en miljøgodkendelse fra maj 1996 stillet vilkår om, at en autoophugger (K5) kun må foretage vask/rensning af demonterede dele, hvis rensemidlet/vaskevandet recirkuleres og ikke udledes.

På tidspunktet for godkendelsen stod virksomheden foran etablering, og de fastsatte vilkår svarede til virksomhedens ansøgning om etablering.

Resultat
I efteråret 1997 planlægger virksomheden at etablere en vaskeplads til vask/rensning af personbiler og demonterede bildele. For at undgå problemer ved udledning af spildevand har virksomheden oplyst, at vaskevandet vil blive renset, recirkuleret og genbrugt uden udledning af spildevand. De olierester, som vil blive frasepareret fra vandrensningsanlægget, vil blive bortskaffet sammen med virksomhedens øvrige spildolier.

Derudover er virksomheden ved at indføre et miljøstyringssystem udviklet af autobranchen.

4.1.3 Omstilling af køleaggregater til el-drift - Bjerringbro

Formål

At begrænse støjemissioner fra kølevogne om natten.

Kommunens tiltag

Krav om at køleaggregaterne på kølevogne skal kunne omstilles til el-drift.

Alternativ til

Påbud om overholdelse af støjkrav.

Resultat

Virksomhedens drift er omlagt. Kravet er ikke længere relevant.

Bjerringbro Kommune har i en miljøgodkendelse fra juni 1993 stillet vilkår til et mejeri (F5) om, at køleaggregaterne på mejeriets kølevogne skal kunne omstilles til elektrisk drift, så støjemissionen kan begrænses.

Baggrund
Vilkåret blev stillet på baggrund af, at en kortlægning af virksomhedens støjniveau viste, at en reduktion af de største støjkilder — med kølevognene som den væsentligste faktor — var nødvendig for at nå ned på et rimeligt støjniveau i forhold til de tæt beliggende beboelsesejendomme.

I dialog med virksomheden stillede kommunen derfor ovenstående vilkår, idet virksomheden i forvejen havde planer om at omstille køleaggregaterne på kølevognen til elektrisk drift.

Resultat
Efterfølgende har virksomhedens drift dog ændret sig, så der ikke (max. 1. nat/mdr.) holder kølevogne udendørs. Derfor anvendes løsningen med omstilling af køleaggregaterne på kølevognene til elektrisk drift ikke i dag i praksis. Køleaggregaterne skal dog stadig kunne omstilles til elektrisk drift, hvis det på et senere tidspunkt bliver aktuelt i forbindelse med eventuelle omlægninger af virksomhedens drift.

4.1.4 Anvendelse af miljødiesel - Korsør

Formål

At nedbringe luftemissioner ved fyring.

Kommunens tiltag

Vilkår om substitution af konventionel fuelolie med miljødiesel.

Alternativ til

Brug af fuelolie eller almindeligt disel.

Resultat

Bidraget af SO2 er nedsat.

Korsør Kommune har i en miljøgodkendelse af et betonblandeanlæg (B2) fra juni 1993 stillet vilkår om, at virksomheden som brændsel i virksomhedens fyringsanlæg skal anvende miljødiesel med lavest mulig svovlindhold.

Vilkåret blev stillet på et tidspunkt, hvor en række virksomheder — bl.a. Storebæltsfærgerne — i Korsør Kommune var begyndt at anvende miljødiesel fremfor konventionel fuelolie. Eftersom virksomheden havde et relativt stort brændselsforbrug, fandt kommunen det relevant at stille ovenstående vilkår.

Virksomheden har uden indsigelser efterlevet vilkåret, på trods af at miljødiesel er dyrere end traditionel fuelolie.

4.1.5 Generelt vilkår om renere teknologi - Dragsholm

Formål

At virksomhederne løbende skal nedsætte miljøbelastningen.

Kommunens tiltag

I udvalgte miljøgodkendelser indskrives et generelt vilkår om renere teknologi.

Alternativ til

Begrænset fokus på renere teknologi.

Resultat

Virksomhederne tager renere teknologi-undersøgelserne alvorligt.

I forbindelse med miljøgodkendelse af produktionsvirksomheder, hvor der er et potentiale for renere teknologi, indskriver Dragsholm Kommune et generelt vilkår i miljøgodkendelsen om virksomhedens forpligtigelser til at gennemføre en kontinuerlig miljøindsats.

Erfaring
Vilkåret er første gang anvendt i miljøgodkendelser fra 1995. Det er kommunens erfaring, at vilkåret henleder virksomhedernes opmærksomhed på mulighederne for renere teknologi, særligt i den periode, hvor kommunen er i dialog med virksomheden omkring miljøgodkendelsen. Ikke sjældent er det netop i denne periode, at virksomheden opdager muligheder for ressourcebesparelser og indførelse af renere teknologi.

4.1.6 Generelt vilkår om renere teknologi - Korsør

Formål

At indskærpe en virksomhed dens forpligtelse omkring renere teknologi.

Kommunens tiltag

Vilkår om ajourføring og vidensformidling i virksomheden omkring renere teknologi.

Alternativ til

At virksomheden ikke bliver opmærksom på og motiveret til renere teknologi-tiltag.

Resultat

Kendes ikke.

Korsør Kommune har i en miljøgodkendelse fra december 1994 af et af forsvarets motorværksteder (A6) stillet vilkår om, at virksomheden skal holde sig ajour med udviklingen indenfor renere teknologi i branchen, og at der til enhver tid skal anvendes de mest miljøvenlige affedtningsmetoder og —midler til rensning af motorerne.

Renere teknologi-vilkårene er stillet for at sikre, at virksomheden til stadighed vurderer, om produktionsmetoderne er så lidt miljøbelastende som muligt. Vilkåret om, at miljøgodkendelsen skal være kendt af alle medarbejdere, skal sikre, at der i det daglige arbejde bliver taget størst muligt miljøhensyn. Virksomheden havde ingen indvendinger til vilkårene og påpeger selv, at ny teknologi omkring reparation og afprøvning af motorer naturligvis vil blive vurderet, hvis den skulle fremkomme på markedet.

Korsør Kommune har endnu ikke fulgt op på miljøgodkendelsen og ved derfor ikke, om vilkårene har resulteret i en udvikling af virksomhedens miljøindsats. Virksomheden har på baggrund af en generel beslutning fra Forsvaret indført miljøstyring i 1996.

4.2 Renere teknologi-redegørelser og miljøhandlingsplaner

Virksomheder, som søger om miljøgodkendelse, har siden 1992 som en del af ansøgningen om godkendelse skullet fremsende en redegørelse for mulighederne for at anvende renere teknologi i produktionen. Tidligere erfaringer viser, at mange renere teknologi-redegørelser har haft så begrænset et omfang, at det ikke har muliggjort en seriøs vurdering.

Stadig flere tilsynsmyndigheder benytter renere teknologi-redegørelser som en mulighed for at komme i dialog med virksomheden. Oftest er der tale om, at tilsynsmyndigheden anmoder virksomheden om at udfærdige en handlingsplan for de kommende års renere teknologi-indsats. Handlingsplanen kan samtidig tjene som dokumentation for, at virksomheden løbende stræber mod at reducere miljøbelastningen.

De beskrevne eksempler viser, at vilkår om handlingsplaner bliver stillet uanset om virksomhederne ved godkendelsestidspunktet overholder gældende grænseværdier eller ej. Endvidere viser praksis, at tilsynsmyndighederne ikke sondrer skarpt mellem begreberne renere teknologi-redegørelser, handlingsplaner og miljøhandlingsplaner.

4.2.1 Udarbejdelse af renere teknologi-redegørelse - Silkeborg

Formål

At motivere virksomheden til kontinuerligt at overveje renere teknologi-muligheder.

Kommunens tiltag

Krav om årlig renere teknologi-redegørelse.

Alternativ til

At virksomheden ikke bliver opmærksom på og motiveret til renere teknologi-tiltag.

Resultat

Renere teknologi-redegørelserne har ansporet virksomheden til renere teknologi.

For en maskinfabrik (A6), der producerer maskiner til betonindustrien, har Silkeborg Kommune i miljøgodkendelsen fra maj 1996 stillet vilkår om, at virksomheden årligt skal udforme en renere teknologi-redegørelse:

Virksomhedens overvejelser
I juni 1997 fremsendte virksomheden sin første renere teknologi-redegørelse, hvor den har gjort sig overvejelser om, hvordan ressourceforbruget og affaldsdannelsen kan minimeres. Som de væsentligste punkter kan nævnes, at flere konstruktioner nu bliver varmgalvaniseret hos underleverandører i stedet for malet, fordi der tidligere var meget spild, når f.eks. gittertransportører blev malet. Virksomheden forsøger at minimere svejsning ved at konstruere anderledes, og konstruktioner støbes i stedet for at blive skåret ud og svejset. Virksomheden forsøger endvidere at fremstille tegninger, hvor der ved produktionen skal slibes mindre eller slet ikke, hvilket medfører mindre forbrug af slibeskiver og bånd.

Kommunen er godt tilfreds med denne renere teknologi-redegørelse. Ved næste tilsyn vil kommunen tage udgangspunkt i de tiltag, virksomheden har gennemført, og i dialog med virksomheden forsøge at komme frem til nye områder for virksomhedens renere teknologi-indsats.

4.2.2 "To-trins-raketter" - MLK Østjylland I/S

Formål

At reducere et trykkeris emissioner af opløsningsmidler.

MLK-enhedens tiltag

Vilkår i form af to-trins-raket for nedbringelse af luftemissioner ved substitution.

Alternativ til

Krav om umiddelbar nedbringelse af luftemissioner ved renseforanstaltninger.

Resultat

Substitution og nedbringelse af luftemissioner.

Baggrund
MLK Østjylland I/S udfærdiger i nogle tilfælde såkaldte "to-trins-raketter", når tilsynsmyndigheden står over for en virksomhed, der ikke umiddelbart kan opfylde gældende grænseværdier. Ideen med to-trins-raketten er, at tilsynsmyndigheden i samarbejde med virksomheden fastlægger en tidsplan for at sikre en gradvis nedbringelse af emissionerne på den for virksomheden og miljøet mest gavnlige måde.

To-trins-raketten giver virksomheden mulighed for at nedbringe den problematiske emission ved at omlægge sin produktion eller investere i ny teknologi i et for virksomheden fornuftigt tempo. Den udviste fleksibilitet fra tilsynsmyndighedens side giver et godt grundlag for den fortsatte dialog med virksomheden, idet virksomheden efterfølgende som regel er mere samarbejdsvillig og motiveret, end hvis der f.eks. var stillet påbud om øjeblikkelig nedbringelse. Dette kan i sidste ende spare tilsynsmyndigheden for meget arbejde: Overfor en usamarbejdsvillig virksomhed kan det for den tilsynsførende tage op til flere år at komme igennem med en given problemstilling, mens samme problematik måske kan løses ved en enkelt telefonopringning til en samarbejdsvillig virksomhed.

Eksempel på to-trins-raket
Trykkeriet er en listevirksomhed (E3), som færdigbehandler tryksager ved kachering (påklæbning af plastfolie på f.eks. karton) samt lakering.

På godkendelsestidspunktet (maj 1994) overholdt virksomheden ikke gældende grænseværdier for udledningen af opløsningsmidler til luften.

Vilkår
Miljøgodkendelsen blev derfor givet med det vilkår, at grænseværdierne skulle overholdes ved årsskiftet 1996/1997. Vilkåret fungerede som anden del af en to-trins-raket.

1. Raket-del
Den første del af to-trins-raketten bestod af en aftale mellem virksomheden og tilsynsmyndigheden om, at virksomheden per 1. januar 1996 skulle have nedbragt emissionen af organiske opløsningsmiddel til 10 kg/time. Denne del af aftalen blev ikke nedfældet som vilkår i miljøgodkendelsen.

2. Raket-del
Dette var derimod tilfældet med anden del af to-trins-raketten, der blev indskrevet som vilkår i miljøgodkendelsen, og som betød, at efter 1. januar 1997 ville der ikke længere være fastsat emissionsgrænseværdier for de enkelte stoffer, men emissionen skulle være nedbragt til en samlet sum af 6.25 kg/time. Yderligere tilføjede kommunen et koncentrationskrav, således at den samlede udledning af emissionsstofferne ikke måtte udgøre mere end 300 mg/Nm3.

Resultat
Ved et tilsyn i begyndelsen af 1996 blev det konstateret, at virksomheden ikke var nået helt ned på de aftalte — men ikke vilkårsfastsatte — 10 kg/time. Virksomheden fortsatte dog som aftalt med at minimere miljøbelastningen. Ved et tilsyn i maj 1997 konstaterede tilsynsmyndigheden, at virksomheden var overgået til næsten udelukkende vandbaserede produkter, at lakeringsprocessen var ændret, så der nu i overvejende grad anvendes UV-lak fremfor opløsningsmiddelbaseret lak, og at den samlede emission af forurenende stoffer lå under det fastsatte vilkår i godkendelsen (anden del af to-trins-raketten).

4.2.3 Dokumentation for undersøgelser af renere teknologi - Københavns Amt

Formål

At tvinge virksomheden til at vurdere alternative teknologier.

Amtets tiltag

At stille krav om specifik dokumentation af, at muligheden for alternative teknologier er undersøgt.

Alternativ til

Mindre konkret fokus på renere teknologi-redegørelser.

Resultat

Ved tilsyn har tilsynsmyndigheden konstateret, at virksomheder har indhentet den nødvendige dokumentation.

Københavns amt stiller i forbindelse med miljøgodkendelser krav om, at virksomhederne konkret undersøger markedet for alternative teknologier.

4.2.4 Udarbejdelse af miljøhandlingsplan - Korsør

Formål

At fremme renere teknologi, herunder energibesparelser og substitution af male- og sandblæsningsprocesser i en virksomhed.

Kommunens tiltag

Krav om plan for mulighederne for renere teknologi.

Alternativ til

At virksomheden ikke bliver opmærksom på og motiveret til miljøtiltag.

Resultat

Virksomheden har ændret holdning samt substitueret og begrænset forbruget af maling.

Korsør Kommune har i en miljøgodkendelse fra juni 1995 stillet vilkår til en maskinfabrik (A4 og A6) om, at virksomheden skal indsende en plan over mulighederne for at indføre renere teknologi, energibesparelser samt mulighederne for erstatning af miljømæssigt belastende male- og sandblæsningsprocesser. Virksomheden forarbejder jern, stål og metaller samt foretager sandblæsning og sprøjtemaling.

Med vilkåret om udarbejdelse af handlingsplan tilstræbte kommunen at opnå, at virksomheden blev tvunget til at gøre sig overvejelser om muligheden for at reducere miljøbelastningen. Det holdningsbearbejdende sigte med vilkåret understreges af henvisningen til diverse miljøprojekter.

Resultat
Foranlediget af vilkåret og den efterfølgende handlingsplan påbegyndte virksomheden bl.a. en indsats for at begrænse forbruget af maling, og der anvendes i dag stort set udelukkende maling uden organiske opløsningsmidler.

4.2.5 Udarbejdelse af handlingsplan - Korsør

Formål

At undgå styren i virksomhedens produktion.

Kommunens tiltag

Krav om handlingsplan omkring brug af forbehandlet glasfiber.

Alternativ til

Almindelig brug af glasfiber med deraf følgende styrenforbrug til hærdning.

Resultat

Har indtil videre ikke kunne vurderes.

Korsør Kommune har i en miljøgodkendelse fra juni 1995 stillet vilkår til en producent af glasfiberprodukter (D9) om, at virksomheden skal indsende en plan over mulighederne for at bruge forbehandlet glasfiber i produktionen.

Kravet om at virksomheden skal udarbejde en handlingsplan over muligheden for at bruge forbehandlet glasfiber blev stillet på baggrund af dialog med virksomheden. Virksomheden havde erfaret, at det var muligt at købe forbehandlede glasfiberplader, hvorved man ville kunne undgå at arbejde med styren, og dermed opnå en stor miljø- og arbejdsmiljømæssig gevinst.

Virksomheden er i dialog med DTU om at få produceret vakuumforme til brug for processerne. Virksomheden har vurderet, at fremtidens produktionsform vil være lukkede processer, hvor forbehandlede plader opvarmes og presses i form med vakuum — og den udvikling ønsker man at være med i.

4.2.6 Renere teknologi-redegørelse og medarbejderinddragelse - Skive

Formål

At anspore virksomheden til en systematisk miljøindsats.

Kommunens tiltag

Krav om renere teknologi-redegørelse og medarbejderinddragelse.

Alternativ til

At virksomheden ikke bliver opmærksom på og motiveret til miljøtiltag.

Resultat

Har indtil videre ikke kunne vurderes.

Skive Kommune har i miljøgodkendelse fra januar 1997 til en jern- og metalvirksomhed (A6) stillet vilkår om, at virksomheden årligt skal redegøre for de tiltag, der er gennemført i løbet af året, og de planlagte tiltag for det kommende år. Derudover er der stillet et generelt vilkår omkring indførelse af renere teknologi og om, at virksomhedens medarbejdere skal informeres om perspektiverne ved renere teknologi.

Møder og virksomhedsbesøg
I perioden op til udstedelsen af miljøgodkendelsen var kommunen og virksomheden i tæt dialog med fem møder og to virksomhedstilsyn. Virksomhedens interesse for forebyggende miljøarbejde var fremkommet via kontakt til andre maskinfabrikker, der var blevet stillet over for miljøkrav fra kunder. På den baggrund kunne kommunen i samarbejde med virksomheden indføje ovenstående vilkår i virksomhedens miljøgodkendelse. Vilkårene skal anspore virksomheden til en mere systematisk miljøindsats.

Kommunen har indtil videre ikke kunnet vurdere, om vilkåret har afstedkommet den ønskede udvikling i virksomheden.

4.3 Spildevandstilladelser

4.3.1 Begrænsning af miljøfremmede stoffer - Grenaa

Formål

At reducere mængden af miljøfremmede stoffer i spildevandsslam, så slammet kan anvendes på landbrugsjord.

Kommunens tiltag

Vilkår om kortlægning og udarbejdelse af handlingsplan for fjernelse af miljøfremmede stoffer i spildevand.

Alternativ til

Afbrænde slam.

Resultat

Minimering af LAS og APE i spildevandet.

Grenaa Kommune har i en spildevandstilladelse fra 1997 stillet vilkår til en virksomhed (A3) om udarbejdelse af en oversigt over miljøfremmede stoffer i spildevandet.

Vilkåret er en del af kommunens samlede strategi for at kunne bortskaffe spildevandsslammet. Vilkåret kan fremover forventes stillet til alle relevante virksomheder.

4.3.2 Vilkår om handlingsplan - Silkeborg

Formål

At reducere virksomhedens spildevandsudledning.

Kommunens tiltag

Krav om årlig udarbejdelse af miljøhandlingsplan og statusrapport.

Alternativ til

Traditionelle rensningsløsninger.

Resultat

Reduktion af spildevandsudledning og indførelse af miljøstyring.

Påbud og forbud
I slutningen af 80’erne var dialogen mellem en syntetisk forarbejdende fiberindustri (E6) og Silkeborg Kommune anstrengt. Kommunen måtte meddele både påbud og forbud til virksomheden pga. uregelmæssigheder og overtrædelser af kravværdier i spildevandsudledningen af bl.a. detergenter og H2S.

For at bryde denne udvikling stillede kommunen i tilslutningstilladelsen fra 1989 krav om, at virksomheden årligt skulle udforme en statusrapport for virksomhedens emissioner og for hvordan disse kunne nedbringes.

Resultat
Dette vilkår fik stor betydning, idet virksomheden i begyndelsen af 90’erne ved en kortlægning af virksomhedens kemikalieforbrug fandt frem til, at der kunne spares mange penge ved forskellige effektiviseringer og omlægninger af virksomhedens garnfarvningsprocesser.

Denne erfaring ansporede virksomhedens miljøarbejde, og da virksomheden senere skal sammenlignes med en hollandsk virksomhed inden for samme koncern med det formål at lukke den mindst rentable af de to virksomheder, får den danske virksomhed lov at fortsætte produktionen. Virksomheden forsætter sit miljøarbejde, og i 1995 indfører virksomheden et EMAS-registreret miljøstyringssystem.

4.3.3 Vilkår om renere teknologi-redegørelser og handlingsplaner - Gladsaxe

Formål

At reducere udledning af tungmetaller samt motivere virksomheden til miljøstyring.

Kommunens tiltag

Vilkår om driftskontrol, handlingsplan og afrapportering.

Alternativ til

Emissions- og egenkontrolvilkår, evt. traditionelle rensningsløsninger.

Resultat

Renere teknologi løsninger i form af recirkulering af spildevand, fuldautomatisk doseringsanlæg og substitution.

Et tekstilvaskeri med vask af ca. 4000 tons linned, beklædning og måtter pr. år samt en årlig udledning af ca. 70.000 m3 spildevand ansøgte i efteråret 1994 om tilladelse til udledning af spildevand til det offentlige kloaksystem. Kommunen havde året forinden ansøgningen foretaget en større undersøgelse af virksomhedens spildevand, som viste, at virksomheden udledte relativt høje mængder af tungmetallerne bly, cadmium og kobber (Cd 6,5 m
g/l, Pb 0,3-0,6 mg/l og Cu 0,6 mg/l).

Med baggrund i spildevandsundersøgelsen lagde kommunen i udledningstilladelsen fra april 1995 vægt på at sikre, at virksomheden ville udarbejde handlingsplaner, som skulle føre til nedbringelse af miljøbelastningen fra virksomheden.

Tidsbegrænset tilladelse
Spildevandstilladelsen blev tidsbegrænset ud fra den betragtning, at man tre år senere ville have udviklet den fornødne teknologi både i form af recirkuleringsløsninger og nye produktionsprincipper f.eks. ved omstruktureringer af produktionen. Kommunen forventede, at virksomheden inden da ville kunne halvere sine udledninger af tungmetal.

Endvidere lagde kommunen vægt på, at der årligt blev gennemført en revision af handlingsplanerne, f.eks. i forbindelse med den årlige egenkontrol, som udtages i form af en ugentlig måleserie på spildevandet.

Virksomheden havde i mange år anvendt natriumhypochlorit (NaOCL), som kan danne adsorberbare, organiske chlorforbindelser i vandmiljøet, som blegemiddel. Kommunen så derfor helst, at virksomheden afskaffede stoffet, hvorfor der i spildevandstilladelsen blev stillet vilkår om, at virksomheden skulle undersøge muligheden for substitution.

Baggrunden for vilkår 4.1 var, at virksomheden skulle evaluere resultaterne af den gennemførte årlige måleserie, og at denne evaluering skulle afrapporteres samtidigt med måleresultaterne til kommunen. Evalueringen var tænkt som en del af den samlede årlige revision af virksomhedens forhold på miljøområdet i relation til spildevandet.

Baggrunden for vilkår 4.2 var, at DTI tidligere havde påvist, at der kan være store muligheder for ressource- og energibesparelser ved et fuldskalaanlæg, som tillige ville reducere tungmetaludledningen fra virksomheden væsentligt.

Baggrunden for vilkår 4.5 var et forsøg fra kommunens side på i samarbejde med virksomheden at starte en proces, hvor vaskeriet stiller krav til sine kemikalieleverandører for at få oplysninger om kemikaliernes egenskaber i det ydre miljø. På sigt ville dette måske skabe mulighed for, at virksomheden ved kemikalieindkøb også ville prioritere miljøegenskaberne for de pågældende kemikalier.

Resultat
Virksomheden fremsendte i juni 1996 en status over de tiltag, den var blevet pålagt i spildevandstilladelsen fra foråret 1995.

Via de stillede vilkår om drifts- og nøgletal er virksomheden bl.a. blevet opmærksom på uhensigtsmæssig brug af kemikalier. Virksomheden vurderer således, at der anvendes for meget alkali og blegeessens, og at der måske anvendes for mange typer vaskemidler og for meget natronlud.

I rapporten angiver virksomheden at den vil begynde at arbejde med følgende tiltag:

	Udskiftning af kemikalieleverandør
	Etablering af fuldautomatisk doseringsanlæg
	Etablering af lokal spildevandsrensning
	Reduktion af vandforbrug på 80%
	Reduktion af energiforbrug på 30%
	Udfasning af 95% af natriumhypochlorit til fordel for brintoverilte.

4.3.4 Nedbringelse af vand- og energiforbruget - Fyns Amt

Formål

At nedbringe vand- og energiforbruget samt undersøge mulighederne for alternativ anvendelse af affaldet fra produktionen.

Amtets tiltag

Vilkår om energisyn i forbindelse med udvidelse og krav om undersøgelse af mulighederne for reduktion af vandforbruget.

Alternativ til

Resultat

Kendes ikke, da virksomhedsudvidelsen ikke er etableret.

Baggrund
I forbindelse med at en cellulosemasse-virksomhed i 1994 ville udbygge produktionen med oparbejdelse af mælke- og juicekartoner, søgte virksomheden om fornyelse af miljøgodkendelsen. Af renere teknologi redegørelsen fremgik det, at det ikke var muligt at finde eksempler på tilgængelige energi- og vandbesparende processer, som var bedre end de aktuelle valg. Det fremgik af redegørelsen, at virksomheden lå på et rimeligt lavt niveau sammenlignet med andre pap-, papir- og pulpproduktioner i Danmark.

Fyns Amt fandt, at reduktionsmulighederne for energi- og vandforbruget skulle undersøges. Også mulighederne for alternativ affaldsbortskaffelse skulle undersøges, og der blevet stillet vilkår om, at affaldsproduktionen ikke måtte overstige 18.000 tons vådt affald pr. år de første to år - herefter skulle undersøgelsesarbejdet tages op til revision.

Baggrunden for at lægge et loft for affaldsproduktionen var bl.a., at der i amtet ikke var tilstrækkelig kapacitet til at bortskaffe affaldet.

Resultat
Virksomheden valgte ikke at udvide produktion og kom derfor ikke til at udnytte godkendelsen.

4.3.5 Vilkår om vand- og kemikaliereduktion - MLK Fyn

Formål

At nedbringe chromindholdet i virksomhedens spildevandsudledning.

MLK-enhedens tiltag

Stille vilkår om redegørelse for reduktion af vand- og kemikalieforbrug samt etablering af internt renseanlæg

Alternativ til

Resultat

Virksomheden har fået forlænget spildevandstilladelsen med to år.

Baggrund
Et garveri søgte i april 1996 kommunen om en ny spildevandstilladelse i forbindelse med, at virksomheden skulle søge amtet om ny miljøgodkendelse. Amtet meddelte virksomheden tilladelse til en produktion, der medførte større forurening i spildevandet. Dette fandt amtet acceptabelt både i forhold til kommunens rensningsanlæg og i forhold til den videre udledning fra rensningsanlæg til recipient.

Virksomheden foretog i 1992 en miljøteknisk revision. Ud over en kortlægning af produktions- og miljøforholdene opstillede virksomheden en langsigtet handlingsplan for at nedbringe virksomhedens forurening, herunder foranstaltninger til reduktion af forbruget af vand, hjælpestoffer og kemikalier.

Virksomheden forventede at kunne reducere vandforbruget inden for en årrække fra 43 m3/ton råvare til ca. 35 m3/ton råvare.

På denne baggrund fastsatte MLK- Fyn følgende vilkår:

Resultat
Garveriet har fået nye ejerforhold og har fået to års forlængelse af den eksisterende spildevandstilladelse.

4.4 Rammegodkendelser

Med en rammegodkendelse kan tilsynsmyndighederne give virksomheder mulighed for — uden forudgående godkendelse — at gennemføre ændringer i drift og indretning eller produktionsmæssige udvidelser indenfor en given ramme.

I forhold til Miljøbeskyttelseslovens intentioner bør rammegodkendelser primært anvendes overfor miljøpositive virksomheder, hvor sikkerheden for at virksomheden vil agere hensigtsmæssigt er størst.

I dette afsnit ses en række eksempler på vilkår om indførelse af miljøstyring på virksomhederne. Disse vilkår er dog i alle de gengivne tilfælde forhandlet på plads med virksomheden i en åben dialog. Virksomhedens incitament hertil er netop at opnå en rammegodkendelse, der opfattes som mere smidig end en "almindelig" godkendelse.

4.4.1 KARTA-modellen - miljøstyring og rammegodkendelse - Københavns Amt

Formål

At der skabes mulighed for bedre ressourceudnyttelse og dermed mulighed for bedre miljø- og produktionsmæssige resultater.

Amtets tiltag

Udvikling af KARTA-modellen, der kombinere helhedsbetragtninger, forebyggelse og affaldsminimering i godkendelsesprocedurer og miljøstyringssystemer.

Alternativ til

Traditionelle godkendelser baseret på emissionsgrænser.

Resultat

Forestående udgivelse af en håndbog om KARTA-modellen, der tilbydes de virksomheder, der ønsker at optimere drifts- og miljøforhold. Etablering af miljøstyringssystemer og udarbejdelse af rammegodkendelser for virksomheder med en række miljøgevinster til følge.

Formål med KARTA
Københavns amt iværksatte i 1994 et pilotprojekt i samarbejde med seks af amtets større virksomheder. KARTA (Københavns Amts Renere Teknologi Aktiviteter) var og er baseret på frivilligt samarbejde mellem virksomhed og miljømyndighed om en forebyggende miljøindsats. Formålet med projektet var at udmønte miljølovens forebyggende principper i overensstemmelse med de senere års udvikling mod en mere markedsorienteret indsats. Et led i projektet var at finde og løse de problemer, som i dagligdagen udgør en barriere for en mere langsigtet og forebyggende godkendelsespraksis.

Amtet har udviklet en godkendelsesmodel, KARTA-modellen, med en detaljeret manual for såvel godkendelsesprocedure som etablering af miljøstyringssystemer. En godkendelse efter KARTA-modellen, som tilbydes de miljøpositive virksomheder, er en rammegodkendelse, der baseres på virksomhedens miljøledelse og tilskynder virksomheden til at samordne interne krav om effektiv drift og kvalitetskontrol med den miljømæssige kontrol.

Myndighederne får ved at integrere miljøstyringssystemer i godkendelser større sikkerhed for, at virksomheden fortsat udfører miljømæssige forbedringer — også efter godkendelsens udstedelse, mens virksomheden bl.a. får mere fleksible rammer for dens udvikling.

Et af de væsentligste arbejdsområder i pilotprojektet viste sig at være en styrkelse af den åbne dialog og en samarbejdsform, hvor parterne frivilligt optræder som kvalificerede modspillere i et samarbejde om at nå langsigtede miljøfordele. Væsentlig var også den mere værktøjsprægede del, hvor der er arbejdet med i praksis at etablere og koordinere miljøstyringssystemer med mere udviklingsrettede rammegodkendelser.

Amtet har nu udstedt godkendelser med rammer, der modsvarer de seks pilotvirksomheders miljøansvarlige adfærd og udarbejdet en detaljeret manual for samarbejdet med virksomhederne og koordineringen af miljøstyringsarbejdet og rammegodkendelser. Tankegangen er, at elementerne fra miljøstyringsstandarder og fra godkendelsesbekendtgørelsen kan samordnes i opbygningen af ét system.

For at inspirere virksomhederne til at arbejde mere målrettet med miljøforholdene har amtet i forbindelse med KARTA-projektet afholdt møder i et lederforum, hvor virksomhedslederne har drøftet den enkelte virksomheds miljøpræstation. De konkrete diskussioner har virket stærkt befordrende for virksomhedsledernes vilje til at indgå i det forebyggende miljøarbejde.

En væsentlig forudsætning for at amtet tilbyder en rammegodkendelse er, at virksomheden har vilje og evne til miljøansvarlig adfærd. Der ligger endnu ingen administrative regler for, hvordan virksomheders miljøansvarlighed skal vurderes, men Teknisk Forvaltning har på baggrund af KARTA-projektet opstillet et vurderingsgrundlag, som passer til KARTA-modellen.

KARTA-modellen
De væsentligste elementer i rammegodkendelser efter KARTA-modellen er:

1. Vurdering og valg af godkendelsesform.
   Virksomhed og myndighed vurderer, om der er grundlag for at anvende KARTA-modellen, eller om et traditionelt godkendelsesforløb er at foretrække.
   
2. Kortlægning af den aktuelle miljøpræstation.
   På dette trin koordineres virksomhedens miljøstyring med amtets miljøgodkendelse. Miljøstyringens indledende miljøgennemgang svarer til de oplysninger, der skal ligge til grund for ansøgning om miljøgodkendelse, men der skal foretages visse justeringer, hvis kortlægningen skal kunne anvendes til begge formål.
   
   I en miljøkortlægning afdækkes sammenhængen mellem virksomhedens produktion og miljøforholdene. Der udformes en samlet fremstilling af de miljøforhold, der skal prioriteres i miljøarbejdet samt af eksisterende miljødata. Det tilstræbes, at virksomhederne etablerer løbende opsamling af data fra processerne, som afspejler virksomhedens aktuelle miljøpræstation.
   
   Som led i kortlægningen opstilles så vidt muligt både absolutte produktions- og emissionstal og nøgletal for emissioner i forhold til produktmængde. Nøgletallene danner et godt udgangspunkt for det videre forebyggende miljøarbejde, der kan tage udgangspunkt i en reduceret miljøpåvirkning pr. produceret enhed.
   
   I en KARTA-rammegodkendelse erstattes amtets kontrol med virksomhedernes miljøforhold så vidt muligt af egenkontrol og årlig afrapportering af det samlede miljøregnskab. For at dette kan lade sig gøre, skal virksomhedens organisering af miljøstyringsarbejdet med egenkontrol, dokumentation og dokumentstyring være på plads. Udover en kortlægning af miljøforholdene indebærer miljøkortlægningen derfor ligeledes en kortlægning af virksomhedens organisatoriske indgangsvinkel til miljøarbejdet.
   
3. Miljøprogrammet - Den miljøforbedrende indsats.
   
   Den miljøforbedrende indsats udtrykkes ved virksomhedens miljøstyringssystem og den tilsvarende miljøtekniske beskrivelse. De relevante indsatsområder fastlægges ud fra en prioritering af de væsentlige områder. Prioriteringen foretages i samarbejde ud fra virksomhedens mål og myndighedskrav.
   

KARTA-håndbogen
I amtets KARTA-håndbog er opstillet en detaljeret model for arbejdet med miljøstyring og rammegodkendelser på de miljøpositive virksomheder. Der opstilles retningslinjer, værktøjer og/eller vejledning for områder som: Indledende dialog, forudsætninger for samarbejde, vurdering af miljøansvarlig adfærd, miljøstyringssystemets elementer, miljøteknisk vurdering, samkørsel af godkendelse og miljøstyringssystem. Håndbogen indeholder desuden en lang række checklister og eksempler på rammegodkendelsesvilkår baseret på miljøstyring.

Erfaringer
Københavns Amt har meget positive erfaringer fra pilotprojektet og den videre indsats, men understreger, at KARTA-modellen ikke giver alle svar, men opstiller en række muligheder. Dialogen med virksomhederne er styrket betydeligt, der implementeres en lang række renere teknologi-tiltag, organiseringen af miljøarbejdet i virksomhederne er på plads, og tilsyn med de godkendte virksomheder påregnes at ændre karakter i retning af en årlig afrapportering og dialog. KARTA-håndbogen forventes at blive et væsentligt redskab for amtets tilsynsvirksomhed.

4.4.2 Driftsjournal og handlingsplaner - MLK Østjylland I/S

Formål

At fastholde virksomheden på en fortsat miljøindsats.

MLK-enhedens tiltag

Rammegodkendelse med krav om driftsjournal og årlige handlingsplaner.

Alternativ til

MLK-enheden ser intet alternativ til dette tiltag, idet MLK-enheden ikke mener at krav om renere teknologi kan indføres som vilkår i miljøgodkendelsen.

Resultat

Endnu intet resultat.

MLK Østjylland I/S meddelte i juni 1996 rammegodkendelse til en overfladebehandlingsvirksomhed (A4) med vilkår om, at virksomheden skal føre driftsjournal og udarbejde handlingsplaner for nedbringelse af miljøbelastningen ved brug af renere teknologi.

Vilkårene blev stillet på baggrund af dialog med virksomheden. Ud fra oplysninger i driftsjournal samt handlingsplanerne kan der indledes en dialog med virksomheden om renere teknologi.

Tilsynsmyndigheden konstaterer i rammegodkendelsen, at der er stillet vilkår omkring de maksimale luft-emissioner/immisioner, som virksomheden kan bevæge sig indenfor uden at skulle søge ny miljøgodkendelse, hvis ændringer i driftsformen, der medfører forøget forurening meddeles til kommunen. Rammegodkendelsen medfører desuden, at virksomheden selv er ansvarlig for, at f.eks. afkast på et givent tidspunkt har den tilstrækkelige højde til sikring af, at de enkelte vilkår i rammegodkendelsen overholdes. Der er således ikke stillet vilkår om bestemte afkasthøjder eller maksimale produktionsstørrelser.

Som det fremgår af ovenstående, vil kommunen først i 1998 modtage en handlingsplan fra virksomheden.

4.4.3 Rammegodkendelse med virksomhedsaftale - Aalborg

Formål

At følge og fastholde virksomhedens miljøindsats.

Kommunens tiltag

Meddelelse af rammegodkendelse, krav om årlig statusrapport, deltagelse i virksomhedens udvælgelse og prioritering af indsatsområder samt indgåelse af virksomhedsaftale 2.

Alternativ til

At virksomheden ikke bliver opmærksom på og motiveret til renere teknologi-tiltag.

Resultat

Virksomheden har gennemført renere teknologi-tiltag og et miljøstyringssystem.

Aalborg Kommune har i marts 1995 meddelt rammegodkendelse til en kartoffelmelsfabrik (E13). Virksomheden producerer kartoffelstivelse og -protein samt kemisk modificeret stivelse.

I rammegodkendelsen er der stillet vilkår om loft på virksomhedens årlige produktion og affaldsdannelse. Virksomheden skal hvert år oplyse om den kommende kampagnes maksimale produktion og dokumentere, at kartoffelsaft og procesvand fra produktionen kan opbevares og udbringes efter de til enhver tid gældende regler.

Kommunen vurderer, at lugtgener er en af virksomhedens væsentligste miljøbelastninger. Virksomheden må derfor arbejde på hurtigst muligt at finde en sikker metode, der fremover helt kan fjerne lugtgenerne i forbindelse med opbevaring af kartoffelsaften. Kommunen har ikke selv kendskab til en metode hertil og vurderer derfor, at virksomheden kan få problemer med at overholde et vilkår om, at driften ikke må medføre væsentlige lugtgener i omgivelserne. Der stilles derfor vilkår om, at virksomheden skal fortsætte undersøgelserne af metoder til undgåelse af lugtgener.

RT-tiltag
Kommunen konstaterer i godkendelsens forudsætningsdel, at virksomheden allerede har gennemført flere renere teknologi tiltag. Således udvindes kartoffelprotein fra kartoffelsaften, hvorved kartoffelsaftens restkvælstofindhold reduceres med op til 50% samtidig med, at der med det indvundne kartoffelprotein opstår et salgbart produkt. Virksomheden har påbegyndt og fortsætter forsøg på at opnå en yderligere begrænsning af mængden af kartoffelsaft ved bl.a. opkoncentrering/genbrug af vand samt udvinding af f.eks. fodermidler og protein fra de forskellige safttyper. Kommunen konstaterer i den sammenhæng, at kommunen ikke har kendskab til renere teknologi, som kan nedbringe virksomhedens miljøbelastning yderligere.

Miljøstyring og aftale
Kartoffelmelsfabrikken indgik i 1994-95 i et pilotprojekt med kommunen med det formål at udvikle en manual med anvisninger, om hvordan virksomheder kan opbygge og gennemføre et miljø- og energistyringssystem. På den baggrund indførte kartoffelmelsfabrikken miljøstyring og indgik sammen med kommunen en "Virksomhedsaftale 2" (se afsnit 2.1.1), som betyder, at kommunen har været inddraget i virksomhedens udvælgelse og prioritering af indsatsområder. Kommunen vil også fremover blive inddraget i drøftelser om virksomhedens udvælgelse og prioritering af indsatsområder.

4.4.4 Miljøstyring, handlingsplan og massebalance - Herning

Formål

At motivere virksomheden til at fortsætte sin miljøindsats.

Kommunens tiltag

Krav om miljøstyring, årlige miljøhandlingsplaner og massebalancer på baggrund af ønske fra virksomheden.

Alternativ til

Almindelig godkendelse med emissionskrav m.v.

Resultat

Miljøstyringssystemet er endnu ikke certificeret. Virksomheden er miljøpositiv. For andet år i træk er der udarbejdet en miljøredegørelse.

På baggrund af et ønske fra en galvaniseringsvirksomhed (A3, A4 samt A6) har Herning Kommune i april 1994 i en rammegodkendelse for virksomheden opstillet rammer for produktionen og fastsat vilkår om indførelse af et miljøstyringssystem, udarbejdelse af miljøstatus og massebalance for forbrug af zink, udarbejdelse af renere teknologi-handlingsplaner m.v.

I ansøgningen om miljøgodkendelse påpeger virksomheden, at den ønsker at anvende miljøstyring/miljørevision som ledelsesværktøj, og at den løbende vil udarbejde handlingsplaner for miljøtiltagene, herunder indførelse af renere teknologi i processerne. I forlængelse af dette konstaterer kommunen, at hovedhensynet for udformningen af rammegodkendelsen har været at begrænse forureningen med tungmetaller og risikoen for jordforurening, og at sikre sammenhæng med virksomhedens drift i øvrigt, herunder det forhold at virksomhedens planlægger at indføre et miljøstyringssystem.

Således har et væsentligt formål med kommunens vilkår om miljøstyring været at sikre, at de oplysninger, som virksomheden skal bruge som dokumentation i et miljøstyringssystem, også kan bruges som dokumentation over for kommunen. En dokumentation, der i så høj grad som muligt kan baseres på driftsdata, der i forvejen anvendes i virksomheden.

Erfaringer
Kommunen lægger vægt på, at vilkår om miljøstyring er opstillet i enighed med virksomheden. Dette skyldes, at der efter kommunens mening ligeså vel kan stilles traditionelle vilkår med grænseværdier og egenkontrol m.v., hvis virksomheden ikke ønsker at indføre miljøstyring.

Kommunen mener, at fordelen ved ovenstående vilkår er, at dialogen mellem virksomheden og kommunen formaliseres, så der årligt er mulighed for at diskutere virksomhedens miljøstatus, egenkontrol og fremtidsplaner.

Virksomheden arbejder forsat på at indføre miljøstyring og er nået så langt, at kommunen nu for andet år i træk har modtaget en miljøredegørelse. Miljøstyringssystemet er dog endnu ikke certificeret.

4.4.5 Miljøhåndbog og årlig afrapportering - Århus

Formål

At tilskynde til at virksomhederne foretager en forebyggende miljøindsats, herunder også produktorienteret miljøindsats.

Kommunens tiltag

Udarbejdelse af rammegodkendelse, herunder dialog med virksomhed om udformning af godkendelsens rammer.

Alternativ til

Almindelig miljøgodkendelse.

Resultat

Rammegodkendelse, hvor vilkårene tilskynder til anvendelse af renere teknologi. Første redegørelse fra virksomheden 1. maj 1998.

Århus Kommune har i 1997 meddelt en større maskinfabrik (A6) rammegodkendelse. Rammerne i godkendelsen angiver, at virksomheden kan udvide sin produktion til en vist antal enheder og med et råvareforbrug, som er 50% større end forbruget i 1994. Drift- eller bygningsmæssige ændringer eller udvidelser skal anmeldes til kommunen til vurdering i forhold til rammerne i godkendelsen. Rammerne omfatter derudover bl.a. vilkår om maksimal timeemission af forurenende stoffer, vilkår om udarbejdelse og løbende ajourføring af miljøhåndbog og vilkår om årlig afrapportering. Et udsnit af vilkårene ses nedenfor.

1.2. Rammerne for nærværende godkendelse er defineret ved følgende: Godkendelsen omfatter en årlig produktionsstørrelse (for 1 kalenderår) på op til (x) antal enheder, og et heraf afledt råvareforbrug, som er 50 % større end forbruget i 1994. … 3. Luftforurening … 3.2. Virksomhedens samlede timeemission af støv fra svejsning, flamme-/plasmaskæring, slyngrensning og bearbejdning samt fyring med fuelolie, må ikke overstige nedennævnte grænser. Bidrag fra fyringsanlægget medregnes kun under støv i øvrigt: Art: Max. timeemission af partikler mindre end 10 m m: Ni + CrVI 0.38 gram pr. time Mn + Pb + Cu + CrIII 46.0 gram pr. time Støv i øvrigt 1665 gram pr. time … 5. Tilsyn og kontrol … 5.8. Virksomheden skal føre journal over: Indkøb af råvarer og hjælpestoffer Eftersyn/vedligeholdelse og udskiftning af filtre Uheld/driftsproblemer jf. vilkår 5.7 Borttransport af affald Journalen skal være umiddelbart tilgængelig for tilsynsmyndigheden. 5.9. På virksomheden skal forefindes en håndbog/miljøredegørelse indeholdende oplysninger efter samme struktur som i ansøgningen om miljøgodkendelse eller tilsvarende. Håndbogen/redegørelsen skal ajourføres i forbindelse med ændringer. Håndbogen/redegørelsen skal være tilgængeligt for Miljøkontoret, og kan til enhver tid rekvireres af Miljøkontoret. 5.10. Hvert år, inden 1. maj, skal virksomheden til Miljøkontoret rapportere følgende vedrørende foregående kalenderår: Producerede antal enheder samt antal driftstimer. Anvendte mængder råstoffer og hjælpestoffer, specificeret på kategorier som i ansøgningen. Fremkomne mængder affald, herunder olie- og kemikalieaffald. Samlet redegørelse for uheld og driftsforstyrrelser. Hvilket tiltag virksomheden har udført med hensyn til anvendelse af renere teknologi/mindst forurenende teknologi i produktionen med henblik på reduktion af ressourceforbruget, vand og energi, samt minimering af spild i form af affald og emissioner til omgivelserne. Virksomheden kan foruden ovennævnte vælge at oplyse om eventuel produktorienteret indsats med henblik på at reducere miljøbelastningen fra virksomhedens produkter over hele deres livscyklus. Afgivelse af disse produktrelaterede oplysninger er helt frivilligt for virksomheden. Det bør tilstræbes, at virksomheden i redegørelsen formulerer de miljømæssige mål for det kommende kalenderår. Rapportering skal ske 1. gang for kalenderåret 1997. Rapporteringen kan eventuelt erstattes af et grønt regnskab, hvis virksomheden beslutter sig for at udarbejde et sådant. Dog skal som minimum ovennævnte forhold belyses.

Håndbog
På ansøgningstidspunktet arbejdede virksomheden med indførelse af et certificeret miljøstyringssystem, hvilket er baggrunden for kravet om tilstedeværelsen af en håndbog der, når virksomheden er certificeret, vil svare til virksomhedens miljøstyringshåndbog.

Grænse for støv-emission
Grænserne for emissionen af støv fra virksomheden er fastsat i dialog med virksomheden på baggrund af kravene i Luftvejledningen. I praksis medfører vilkårene, at virksomheden må anvende renere teknologi, subsidiært bedste renseteknik, hvis virksomheden ønsker at udvide produktionen.

Kommunen har med godkendelsen søgt at definere konkrete og præcise rammer, så rammevilkårene tilskynder til/nødvendiggør anvendelse af renere teknologi.

Ressourceforbrug
Samlet har udformningen af rammegodkendelsen taget ca. et år, og der har i alt været afholdt fem møder mellem virksomhed og kommune omkring godkendelsens udformning. Kommunen har anvendt omkring 150 timer på godkendelsesforløbet.

4.4.6 Produktionsstyring og handlingsplan - Høje-Taastrup

Formål

At reducere emission af organiske opløsningsmidler fra virksomhed.

Kommunens tiltag

Vilkår om produktionsstyring, handlingsplan samt årlig miljøredegørelse i rammegodkendelse.

Alternativ til

Lempeligere vilkår eller lukning af virksomhedens produktion.

Resultat

Substitution til mindre toksiske lakker og substitution af opløsningsmidler.

Høje-Taastrup Kommune har i 1996 i en rammegodkendelse af en større lakvirksomhed stillet vilkår om, at virksomheden skal foretage produktionsstyring med henblik på reduktion af opløsningsmiddel-emissionen til omgivelserne. Der blev endvidere stillet vilkår om, at virksomheden skulle udarbejde en handlingsplan vedr. reduktion af emissionen af organiske opløsningsmidler, idet de vejledende grænseværdier ikke kunne overholdes, samt at virksomheden skal udarbejde en årlig miljøredegørelse.

Ansøgning om udvidelse
Virksomheden er etableret før Miljøbeskyttelsesloven trådte i kraft og var derfor ikke miljøgodkendt, da den i sommeren 1996 indsendte en ansøgning om tilladelse til at udvide produktionen fra to til tre laklinier. Udvidelsen ville betyde, at virksomheden ikke kunne overholde de vejledende grænseværdier.

Virksomheden, som anvender ca. 80 forskellige lakker, udviklede som følge deraf sammen med en rådgiver en beregningsformel, som kan udregne emissionen og immissionsbidraget i omgivelserne af opløsningsmidler fra en aktuel produktion i virksomheden. Beregningen er baseret på nøgletal for de enkelte lakker (B-værdi og indhold af opløsningsmidler) og produktionsdata.

Hvis en planlagt drift vil betyde, at immissionsbidraget af opløsningsmidler vil overskride den beregnede vægtede (gennemsnitlige) grænseværdi, skal virksomheden begrænse produktionen, så grænseværdien kan overholdes. Høje-Taastrup Kommunes immissionsvilkår til virksomheden varierer således med toksiciteten af de aktuelt anvendte lakker.

Produktionsstyring: (vilkår 6.12) Anvendes en af de i vilkår 6.11 anvendte lakker på én eller flere af laklinierne, skal virksomheden før lakeringen sættes i gang kontrollere, at driften ikke medfører overskridelser af grænserne for virksomhedens immissionskoncentrationsbidrag, jf. vilkårene 4.8-4.11. Kontrollen skal ske ved den beregningsmetode, der er beskrevet i den miljøtekniske redegørelse, herunder bilag 9: Hvis det beregnede immissionsindeks er > 100%, skal produktionerne reguleres således, at indekset er £ 100%. Trykkerirapporter og beregnede immissionsindeks skal opbevares i 2 år og forevises tilsynsmyndigheden på forlangende. Indberetning til tilsynsmyndigheden Virksomheden skal senest 15. januar 1997 fremsende en handlingsplan til tilsynsmyndighedens godkendelse vedr. reduktion af emissionen af organiske opløsningsmidler fra rengøring af lakvalsedele. Emissionen skal nedbringes så meget, at emissionen fra valsevaskerummet dels ikke overskrider emssionsgrænserne, jf. vilkårene 3.1 og 3.1, og dels kan rummes inden for grænseværdierne for virksomhedens samlede immissionskoncentrationsbidrag til omgivelserne, jf. vilkårene 4.10 og 4.11. Handlingsplanen kan omfatte flere faser, hvoraf første indsats skal være gennemført senest 1. februar 1997. Der skal én gang årligt udarbejdes en miljøredegørelse for foregående kalenderår. Miljøredegørelsen skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest 1. juni og som minimum omfatte følgende oplysninger: Samlet forbrug af lak specificeret på de enkelte anvendte lakker Samlet forbrug af opløsningsmiddel Samlet forbrug af trykfarve Samlet forbrug af PVC-compound Samlet produktion i stanseafdelingen opgjort i antal låg Samlet produktion i tryk/lakafdelingen opgjort i antal plader Samlet mængde bortskaffet affald opgjort for de enkelte fraktioner, som angivet i miljøteknisk redegørelse Ajourført liste over anvendte lakker med lavere B-værdi end den beregnede maksimale immissionskoncentration, jf. vilkår 6.11. Resumé af foretagne kontrolmålinger Datoer for driftsstop af det termisk regenerative rensningsanlæg fordelt på akutte hhv. planlagte stop med angivelse af antal timer, hvor produktionen på laklinierne I/III og/eller stanselinierne har været i gang. Der skal desuden i henhold til vilkår 2.6 foreligge dokumentation for overholdelse af immissionskoncentrationsbidragene i dagstimer med udledning fra den høje skorsten, jf. vilkårene 4.1, 4.2, 4.8-4.11 Datoer for driftsstop på efterbrænderen på laklinie II. Den indsendte miljøredegørelse kan — excl. de 4 sidste punkter — erstattes af grønt regnskab i henhold til Miljøministeriets bekg. nr. 975 af 13. december 1995 om visse godkendelsespligtige virksomheders pligt til at udarbejdelse af grønt regnskab. Dog skal det grønne regnskab også indeholde ovennævnte oplysninger.

Resultat
Som et resultat heraf har virksomheden valgt at substituere de mest toksiske lakker, idet de som følge af ovenstående beregninger virkede produktionsbegrænsende.

Endvidere havde virksomheden problemer med for høje emissioner af opløsningsmiddelholdige rensevæsker fra vask af lakvalser. Her fik virksomheden 6 måneders frist til at udarbejde en plan for reduktion af denne emission. Som følge heraf substituerede virksomheden disse rensevæsker med en lavemitterende, esterholdig rensevæske.

4.4.7 Regulering via driftskontrol - Københavns Amt

Formål

At regulere emissionen af stoffer på en for virksomheden hensigtsmæssig måde og at sætte fokus på virksomhedens driftsparametre og dermed bidrage til, at virksomheden får fokus på forebyggende initiativer.

Amtets tiltag

At benytte driftsdata som grundlag for regulering af virksomhedens emission af forurenende stoffer.

Alternativ til

Målinger.

Resultat

Helt ny godkendelse, derfor ingen miljømæssige resultater endnu.

I sammenhæng med den nye KARTA-model for miljøgodkendelse har Københavns Amt i foråret 1997 udstedt miljøgodkendelse (rammegodkendelse) til en J1-virksomhed, industriel fremstilling af protein, pektin eller enzymer.

En forudsætning for, at der kan arbejdes med rammegodkendelse, er at virksomheden er miljøpositiv. Denne virksomhed har indført kvalitetsstyring og er — i sammenhæng med KARTA-arbejdet — ved at indføre miljøstyring. Virksomheden er således ved at etablere et fuldt system til overvågning og kontrol af produktionssystemet.

På en række punkter betyder kvalitets- og miljøstyringssystemet, at amtet har fået mulighed for at kontrollere virksomhedens miljøpåvirkning ved driftsdata i stedet for ved målinger. Dette indebærer en række fordele:

	virksomhedens omkostninger til egenkontrol reduceres
	der sættes fokus på virksomhedens driftsforhold, hvorved virksomheden bliver motiveret til at iværksætte forebyggende initiativer til begrænsning af ressourceforbrug og emissioner
	reguleringen hviler på en indsigt i virksomhedens drift og ikke på øjebliksmålinger
	der opnås et helhedsbillede af virksomhedens drift og emissioner.

4.4.8 Egenkontrol per produceret enhed - MLK Fyn

Formål

At motivere virksomheden til at fokusere på forurening per produceret enhed.

MLK-enhedes tiltag

Stille vilkår til opgørelse over forbrugsmængder.

Alternativ til

Opgørelse af emissioner uden relation til forbrugsmængde.

Resultat

Bruges i næsten samtlige rammegodkendelser- men proceduren er ny, hvorfor ingen erfaring er indhentet.

I forbindelse med at MLK Fyn i juni 1997 skulle meddele en samlet miljøgodkendelse til en emballagevirksomhed (E3), ansøgte denne om en rammegodkendelse, og der blev derfor stillet vilkår om egenkontrol.

Baggrunden for vilkåret er, at MLK fandt, at virksomheden burde finde muligheder for at reducere det store forbrug af opløsningsmidler.

Virksomheden kunne ikke på godkendelsestidspunktet overholde luftvejledningen, hvorfor der blev stillet vilkår om udformning af et projekt inden for et halvt år. Projektet skulle redegøre for, hvordan grænseværdierne kunne overholdes.

Resultat
Vilkåret er stillet medio 1997, hvorfor MLK endnu ikke har set resultaterne af vilkåret. Men vilkåret indføjes i dag i stort set alle MLKs rammegodkendelser for at få virksomhederne til at fokusere på eget ressourceforbrug.

4.5 Produktionsvilkår

Når der ses bort fra rammegodkendelser, ses der yderst sjældent vilkår, der fastsætter grænser for en virksomheds affaldsfrembringelse. I det følgende gengives et eksempel fra en rammegodkendelse og et fra en almindelig godkendelse.

4.5.1 Begrænsning af affald - Aalborg

Aalborg Kommune har i to miljøgodkendelser stillet vilkår om loft på virksomhedernes affaldsfrembringelse.

Eksempel 1
Det første eksempel er i en rammegodkendelse fra marts 1995 af en kartoffelmelsfabrik (E13), der producerer kartoffelstivelse og- protein samt kemisk modificeret stivelse.

Virksomhedens forventninger
Vilkåret er stillet på baggrund af, at virksomheden frem til 1998 forventer en produktionsstigning på omkring 33%. Denne fremskrivning har kommunen lagt til grund, dels som grundlag for et loft på den årlige produktion, dels som grundlag for et loft på virksomhedens årlige affaldsfrembringelsen.

Eksempel 2
Det andet eksempel er i en miljøgodkendelse fra september 1995 af et trykkeri (E3), der foretager laminering og farvetryk på plastemballage.

Virksomhedens forventninger
Vilkåret er stillet på baggrund af virksomhedens forventninger til stigningen i affaldsfrembringelsen frem til år 2001 grundet en forventet produktionsstigning i samme periode på 25%. Virksomheden forventede, at det halogen- og opløsningsmiddelholdige affald ville være væk efter 1996, hvilket blev opfyldt.

Kommunens praksis
I begge ovenstående eksempler er loftet på virksomhedernes affaldsfrembringelse identisk med virksomhedernes egne forventninger. Der er således ikke tale om, at kommunen stiller skærpede krav til virksomhederne omkring mængden af virksomhedernes affaldsfrembringelse.

Kommunen stiller ovenstående vilkår bl.a. på baggrund af Miljøbeskyttelseslovens §33. Forekommer der efter kommunens opfattelse væsentlig overskridelse af de tilladte affaldsmængder, skal virksomheden indsende ansøgning om godkendelse af den ændrede affaldsfrembringelse.

Overvejelser om ny praksis
Kommunen overvejer i øjeblikket at ændre fremgangsmåden ved vilkårstillelse om loft på affaldsfrembringelsen. I stedet for at fastholde faste mængdegrænser, overvejer kommunen at fastsætte vilkår om indsendelse af en årlig redegørelse over de frembragte affaldsmængder fordelt på fraktioner. Sammen med redegørelsen skal der medfølge begrundelser for eventuelle stigninger i mængden af frembragt affald. Denne metode vurderer kommunen vil have en større holdningsbearbejdende effekt på virksomhederne, da de dermed selv skal følge og tage stilling til udviklingen af affaldsfrembringelsen.

4.6 Påbud

4.6.1 Forureningsbegrænsende foranstaltninger - MLK Fyn

Formål

At nedsætte forureningen med opløsningsmidler til omgivelserne.

MLK-enhedens tiltag

Påpege forskellige muligheder for nedbringelse emisison af opløsningsmidler ved brug af renere teknologi - samt påbud.

Alternativ til

Skorstensforhøjelse.

Resultat

Indførelse af vandbaserede baselakker.

Baggrund
I 1996 gav MLK Fyn et autolakkeri påbud om at gennemføre forureningsbegrænsende foranstaltninger i forbindelse med udskiftning af dens lakeringsanlæg. Ved installation af en ny lakkabine kunne de foreskrevne afkast- og afstandsregler i autobranchebekendtgørelsen ikke overholdes, med mindre afkastet blev forhøjet til 17 meter. Dette ønskede kommunen imidlertid ikke at give byggetilladelse til.

Varslet
MLK undersøgte på baggrund af en OML-beregning om autolakkeriet kunne overholde luftvejledningens B-værdier med det aktuelle 12 meters afkast og med de anvendte lakker. Dette var ikke muligt, hvorfor MLK fremsendte et varsel til virksomheden med krav til spredningsfaktoren.

På denne baggrund anmodede virksomheden om at få udskudt det varslede påbud og afholde et møde med kommunen. Påbudet blev udskudt og virksomheden fremsendte en redegørelse for et forsøg med anvendelse af vandbaserede baselakker.

Resultat
Værkstedet har ikke forhøjet skorstenen, men bruger i dag udelukkende vandbaserede baselakker.

MLK anvender ofte spredningsfaktoren i godkendelser, fordi den giver virksomheden mulighed for at anvende andre malingprodukter end de oplyste. Ved ændringer skal virksomheden blot dokumentere, at de nye produkter har en Snødv< anlæggets spredningsfaktor.

Erfaring
MLK stiller krav om, at virksomhederne selv skal beregne Snødv. Alle fremsender ikke beregningen, men data på forbrugte produkter.

5. Brug af § 72

5.1.1 Kortlægning af forbrug af miljøfremmede stoffer - Ry

Miljøbeskyttelseslovens §72 giver tilsynsmyndigheden mulighed for at anmode om alle oplysninger, som har betydning for vurderingen af virksomhedens forurening samt afhjælpende og forebyggende foranstaltninger.

Målgruppen for denne paragraf er især virksomheder, som ikke frivilligt vil udlevere de nødvendige oplysninger. Men paragraffen kan også anvendes som en indgang til en mere positiv dialog omkring det forebyggende miljøarbejde og samarbejdet mellem virksomhed og tilsynsmyndighed.

5.1.1 Kortlægning af forbrug af miljøfremmede stoffer - Ry

Formål

At mindske indholdet af miljøfremmede stoffer i spildevandsslammet.

Kommunens tiltag

Med hjemmel i §72 anmodning om redegørelse for anvendelse af miljøfremmede stoffer.

Alternativ til

Ingen tiltag overfor indhold af miljøfremmede stoffer i spildevandsslammet.

Resultat

Substitution og halvering af mængden af miljøfremmede stoffer i spildevandsslam.

Virksomheden, som er en listevirksomhed (D9) med produktion af forskellige plastprodukter, besluttede på baggrund af kunders interesse for virksomhedens miljøforhold at indføre miljøstyring (BS 7750). Virksomheden har en miljøgodkendelse og en spildevandstilladelse fra 1993.

Nye skæringsværdier
I 1996 blev der angivet nye afskæringsværdier for fire miljøfremmede stoffer. I den forbindelse konstaterede Ry Kommune, at indholdet af stofgruppen alkylphenol-ethoxylat — herunder nonylphenol-ethoxylat og octylphenol-ethoxylat — i spildevandsslammet lå på 48 mg/l. Grænseværdien tillader 50 mg/l, men eftersom der kan være udsving i analyseresultaterne, vurderede miljøafdelingen, at indholdet af stofferne i slammet var for højt.

Anmodning til virksomhed
På den baggrund skrev kommunen til virksomheden og anmodede den om at undersøge, om der blev anvendt stoffer, som kunne afstedkomme det høje niveau af NPE i spildevandet og efterfølgende i spildevandsslammet.

Ry Kommune skrev til denne virksomhed, fordi den er den største i kommunen, og kommunen satsede på, at årsagen til det høje niveau af miljøfremmede stoffer i spildevandsslammet kunne findes her.

Til Virksomheden 8680 Ry Den 29. august 1996 Vedr. Oplysninger om anvendelsen af miljøfremmede stoffer i produktionen. På baggrund af en analyse for miljøfremmede stoffer i slammet fra Ry renseanlæg, kan det forventes at det fremover vil være vanskeligt at udbringe slammet på landbrugsareal. For at nedbringe indholdet af disse stoffer, vil det derfor være nødvendigt med en kildeopsporing af specielt stofgruppen alkylphenol-ethoxylat, som er et nonionisk overfladeaktivt stof. Idet jeg skal henvise til lov om miljøbeskyttelse af 27. juni 1994, paragraf 72 (kopi vedlagt), skal jeg anmode om oplysninger vedrørende anvendelsen af følgende enkelt-stoffer nonylphenol-ethoxylat og ocetylphenol-ethoylat. Til deres orientering kan det nævnes, at ovennævnte stoffer anvendes bl.a. Som nonion aktive detergenter til forbedring af opløseligheden af stoffer i vand, samt til nedsættelse af overfladespændingen i rengøringsmidler. I form-slipmidler. Som emulsionsdanner i olie-vand emulsioner. Ved fremstilling i polyurethanskum (skumdanner). Som blødgøre i produktionen af plastvarer. De ønskede oplysninger drejer sig specifikt om anvendelsen i den del af produktionen, hvorfra der udledes spildevand til offentlig kloak. Venlig hilsen Teknisk forvaltning, Ry Kommune

Trepunktsmodel
En måned senere blev der afholdt et møde på virksomheden, hvor der blev opnået enighed om en trepunktsmodel omhandlende substitution og renere teknologi tiltag på virksomheden.

Beslutningsreferat. Møde på virksomheden vedr. processpildevand Deltagere:Teknisk forvaltning, Ry Kommune og MLK Østjylland I/S Rådgivende Ingeniørfirma Virksomheden Formålet med mødet var at give gæsterne en orientering om udviklingen i vores arbejde med forbedring af den interne spildevandsrensning, således at kravene i spildevandstilladelsen som minimum kan overholdes. Foranlediget af brev fra Ry Kommune, i hvilket man har bedt os om at undersøge vore sæbeprodukter og substituere de, der indeholder alkylphenol-ethoxylater, er spildevandsarbejdet blevet udbygget til at medtage denne dimension også. Der blev på mødet redegjort for arbejdet og skitseret løsningerne i en trepunktsmodel: 1. Substitution af alle stoffer, hvor alkydphenol-ethoxylater indgår. Status: Rapport forventes afsluttet indenfor 4 uger. 2. Metalrensning ved slibe/polérproces. Status: Der etableres forsøg med rensning direkte ved slibe/poleremaskinen. 3. Slutrensning for suspenderet stof og metalpartikler. Status: Forsøg med filtrering har haft positivt udfald. Bl.a. blev følgende aftalt på mødet: Det blev accepteret, at den forbedrede spildevandsrensning igangsættes i første kvartal af 1997, mod at der arbejdes på en hurtig substitution af de stoffer, der måtte indeholde alkylphenol-ethoxylater. Udledningskravene vedr. koncentrationen af stoffer suppleres med mængde-krav. Flowproportionale værdier med en øvre grænse for vandmængde, giver en større rummelighed i målingerne. Virksomheden udarbejder et program for egenkontroller på spildevandsområdet. Dette indgår i miljøstyringssystemet på virksomheden.

Resultat
Virksomheden undersøgte på den baggrund, om de anvendte produkter indeholdt de pågældende miljøfremmede stofgrupper, og fandt frem til, at visse produkter — bl.a. rengøringsmidler og slibemidler — bestod af op til 12% nonylphenol-ethoxylat. Disse produkter blev substitueret, hvilket resulterede i at indholdet af miljøfremmede stoffer i spildevandsslammet fra Ry rensningsanlæg blev halveret til 25 mg/l. Afskæringsværdierne for de miljøfremmede stoffer i spildevandsslammet kan nu lettere overholdes.

6. Særbidrag

	6.1.1 Særbidrag for tungmetalholdigt spildevand - Roskilde
	6.1.2 Fjernelse af særbidrag mod investeringer i renere teknologi - Silkeborg

Fra 1987 blev det lovpligtigt at opkræve et særbidrag for særligt forurenet spildevand. Senere overvejelser omkring driften af renseanlæggene betød, at man ved lovrevisionen i 1992 igen gjorde det frivilligt for den enkelte kommune, om der skulle opkræves særbidrag for særligt forurenet spildevand.

Det er velkendt, at virksomhedernes bestræbelser på at reducere bidraget til den kommunale kloakforsyning ofte medfører gennemførelse af vandspareprojekter, renere teknologi-tiltag m.v. Særbidraget motiverer virksomheden til at reducere udledningen til renseanlægget, og kan i praksis fungere som et økonomisk styringsmiddel, der også har effekt på andre udledninger end spildevand.

6.1.1 Særbidrag for tungmetalholdigt spildevand - Roskilde

Formål

At tilskynde virksomheder til at begrænse udledningen af tungmetaller.

Kommunens tiltag

Indførelse af særbidrag for afledning af tungmetaller.

Alternativ til

At udbygge rensningsanlægget og bygge forbrændingsanlæg til slam.

Resultat

Virksomhederne har — bl.a. som følge af særbidraget — nedbragt udledningen af tungmetaller væsentligt.

Baggrund
Roskilde kommune havde i flere år haft problemer med højt indhold af tungmetaller i spildevandet, der blev tilledt de kommunale renseanlæg. Slammet fra flere renseanlæg kunne ikke overholde kravværdierne for udbringning på landbrugsjord, og deponering af slammet påførte kommunen ekstraomkostninger.

I 1990 iværksatte kommunen en kampagne med henblik på at opspore og reducere udledningen af tungmetaller til det kommunale kloaksystem. Et af kampagnens værktøjer var opkrævning af tungmetalsærbidrag fra virksomheder, hvis spildevand havde højere tungmetalindhold end husspildevand.

Gebyret fungerer som supplement til de normale styringsmidler, vilkår for afledning af spildevand, krav til koncentrationer m.v., men har i modsætning til disse den fordel, at det bliver attraktivt for virksomhederne at bringe udledningerne så langt under grænseværdierne som muligt, fordi der dermed spares penge. Gebyret kan således aktualisere renere teknologi-løsninger, der tidligere har været urentable.

Særbidraget opkræves i Roskilde kommune som en pris pr. afledt kilo tungmetal som angivet i tabellen nedenfor:

Priserne på de enkelte metaller er indbyrdes sat i forhold til dels de anvendte grænseværdier for industrispildevand, dels til slambekendtgørelsens grænseværdier. Prisniveauet er sat i forhold til den økonomiske belastning, som et særbidrag for spildevand belastet med organisk materiale udgør, set som en procentvis forhøjelse af det almindelige vandafledningsbidrag. Der er taget udgangspunkt i en simpel massebalance over de aktuelle virksomheders andel af den samlede tungmetalbelastning af renseanlægget samt et groft overslag over merudgifter ved slamhåndtering m.m.

Resultat
Indførelsen af gebyret gav mere positive reaktioner, end kommunen havde forventet. Virksomhederne tilkendegav, at opkrævningen ville motivere til at nedbringe forureningen, og en række af de større tungmetaludledere har da også siden indførelsen af tungmetalbidraget nedbragt deres udledning bemærkelsesværdigt, for visse metaller med op til 90% af det tidligere niveau. Slammet fra renseanlæggene overholder i dag tungmetalkravene til udspredning på landbrugsjord. Dette mener Roskilde kommune i et vist omfang kan tilskrives særbidraget.

6.1.2 Fjernelse af særbidrag mod investeringer i renere teknologi - Silkeborg

Formål

At nedsætte spildevandsmængderne fra slagteri.

Kommunens tiltag

Fjernelse af særbidraget mod forventede renere teknologi-investeringer i virksomheden.

Alternativ til

At virksomheden forsat betaler særbidraget.

Resultat

Virksomheden har nedsat vandforbruget ved anvendelse af renere teknologi.

Sammensætningen af et svineslagteris (F1) spildevand gør, at Silkeborg Kommune har opkrævet særbidrag fra virksomheden. Slagteriet reguleres af Århus Amt, mens Silkeborg Kommune regulerer virksomhedens spildevandsudledning.

Særbidrag fjernet
I 1994 meddelte slagteriet Silkeborg Kommune, at virksomheden ønskede særbidraget fjernet, eller evt. stillet i bero, mod at virksomheden til gengæld ville investere i renere teknologi-løsninger. Ifølge slagteriet var en sådan aftale indgået med bl.a. Herning og Holstebro kommuner. Ved den seneste revision af betalingsvedtægten i december 1995 blev særbidraget fjernet i Silkeborg Kommune.

Resultat
Slagteriet har siden frem til marts 1997 investeret i en række renere teknologi foranstaltninger.

Vedr.: Slagteriet Med henvisning til Deres brev af 09.01.1997, vedr. redegørelse af forureningsbegrænsende foranstaltninger, særligt med henblik på slagteriets spildevand m.v. fremsendes hermed en oversigt over de tiltag der er udført for at begrænse forureningsgraden. Forrensning af spildevand ved etablering af spaltefilter. spalteafstand 1 mm. Spaltestof føres til container. Etableret 1995. Etablering af ny vaskeplads for dyretransportvogne. Vaskepladsen er forsynet med rist og sandfang. Rengøringsvand føres til spaltefilter. Etableret 1995. Spildevand fra slagtegang, ren afd., omlagt. føres nu over spaltefilter. Omlagt 1995. Omlægning og delvis separering af regnvand/spildevand i forbindelse med byggeprojekt for ny indlæsning af dyr. Omlægning medfører at spildevand fra stald, slagtegang og tarmhus forrenses via spaltefilter. Omlagt 1995. Maveindhold opsamles i container og leveres til biogasproduktion i Thorsø. Udført 1996. Opstilling af fedtskraber for spildevand fra tarmrenseriet. Fedtet opsamles og køres til destruktion. Opstillet 1996. …

Derudover foretager slagteriet løbende investeringer i vandbesparende foranstaltninger og er p.t. i gang med en større gennemgang af brugsvandsinstallationen, dels med henblik på at opnå vandbesparelser, og dels med henblik på energibesparelser.

7. Kommunale forskrifter

	7.1.1 Retningslinier for tankstationer m.v. - Silkeborg
	7.1.2.Forskrift for restaurationer - Miljøkontrollen KBH

Kommunerne kan for at forebygge forurening, eventuelt inden for nærmere angivne geografiske områder, vedtage lokale forskrifter vedr. indretning af drift af andre virksomheder end listevirksomheder. Forskrifterne giver derved kommunerne mulighed for at regulere de virksomheder, som ikke skal have en egentlig miljøgodkendelse.

I forskrifterne kan indgå retningslinier for renere teknologi og forureningsbegrænsende foranstaltninger. Kommunale forskrifter er bindende, idet kommunerne kan give påbud, hvis disse ikke overholdes. Endvidere er kommunens afgørelser endelige og kan ikke påklages af virksomhederne.

7.1.1 Retningslinier for tankstationer m.v. - Silkeborg

Formål

At nedsætte miljøbelastningen fra tankstationer, vaskeanlæg m.v.

Kommunens tiltag

Opstilling af retningslinier, der i praksis fungerer som kommunal forskrift, og indarbejdelse af disse retningslinier i spildevandstilladelse.

Alternativ til

Påbudsstillelse og at virksomhederne ikke bliver opmærksomme på og motiveret til renere teknologi-tiltag.

Resultat

90% genbrug af vaskevand fra vaskeplads på konkret anlæg. Overførsel af erfaringer til andre anlæg.

Retningslinier
Silkeborg Kommune har i forbindelse med etablering/renovering af tankstationer, vaskeanlæg m.v. opstillet retningslinier for behandling af byggesager og spildevandstilladelser. Retningslinierne fungerer i praksis som en kommunal forskrift, og er udfærdiget med det formål at få virksomhederne til at tage størst mulige miljøhensyn. Kommunen betegner ikke retningslinierne som en kommunal forskrift, idet kommunen ønsker mulighed for at kunne fravige retningslinierne i tilfælde af, at de i konkrete tilfælde viser sig for restriktive og derved i strid med proportionalitetsprincippet.

Retningslinier. Silkeborg Kommune. Vedr.: Etablering/renovering af tankstationer, vaskeanlæg m.v. Med hjemmel i Miljøbeskyttelsesloven § 3 arbejder Silkeborg Kommune for, at der ved anlægsændringer lægges vægt på anvendelsen af den mindst forurenende teknologi, herunder: Opsamling af regnvand til vask. Genbrug af vaskevand. Etablering af rodzoneanlæg for spildevand fra virksomheden. Etablering af tætte betonflader ved påfyldnings- og salgspladser. Begrænsning af udslip af dampe ved benzinpåfyldning. Sikring af at evt. lækager på tank og rørinstallationer opdages/ikke giver anledning til forurening. Støj- og lugtgener begrænses mest muligt.

I 1995/1996 blev en mindre tankstationen bygget med bilvask. I forbindelse med at virksomheden ansøgte om byggetilladelse, blev virksomhedens vaske- og spildevandssystem konstrueret efter de retningslinier Silkeborg Kommune har opstillet for etablering/renovering af tankstationer, vaskeanlæg m.v.

I marts 1996 tildeles virksomheden en tilslutningstilladelse, som indeholder en række vilkår, der ligeledes svarer til retningslinierne.

Resultat
Bilvasken på tankstationen er i dag et mønstervaskeri, der tjener som eksempel for andre tankstationer. Virksomheden og det selskab, der ejer virksomheden er meget stolte af virksomhedens indretning og formidler historien som en succeshistorie til andre af koncernens tankstationer.

Tankstationen genbruger i dag 80-90% af vaskevandet fra vaskepladsen ved at vaskevandet renses ved forfiltrering i et sandfang og et koaliscensudskilleranlæg og ved efterfølgende fældning af urenheder i et ReClean-anlæg. Fældede urenheder (slam) opsamles i et rodzoneanlæg, hvor der foregår en afvanding og biologisk nedbrydning. Alt forbrug af ressourcer i virksomheden herunder forbruget af råvarer, vand og energi registreres i virksomheden.

Selskabet, der ejer tankstationen, har siden opført en ny vaskehal på en anden tankstation i kommunen efter samme retningslinier.

7.1.2.Forskrift for restaurationer - Miljøkontrollen KBH

Formål

At nedsætte sagsbehandlingstiden samt undgå støj- og lugtgener fra restaurationer.

Kommunens tiltag

Udformning af kommunal forskrift for restaurationer.

Alternativ til

Gentagelse af gældende regler ved tilsynsbesøg.

Resultat