Vaskemidler og Kemikalier på offentlige og private vaskerier
Miljø- og sundhedsvurdering
1. Indledning
1.1 Baggrund
1.2 Formål og faser
1.3 Målgruppe
1.4 Vaskeprocesser i industrielle vaskerier
1.1 Baggrund
Der er tidligere gennemført et projekt med det formål at afdække de ydre
miljøpåvirkninger, som vaskeribranchens produktion medfører. På baggrund af denne
overordnede kortlægning blev der foretaget en prioritering blandt miljøpåvirkningerne
og beskrevet en miljøplan for fremtidige væsentlige indsatsområder. Dette er beskrevet
i Miljøstyrelsens arbejdsrapport nr. 2 1994: Miljøoversigt og miljøplan for
vaskeribranchen /1/.I rapporten konkluderes det, at følgende indsatsområder, der udgør
den kritiske problemklasse 3, har første prioritet (listet i prioriteret rækkefølge):
 | Spildevand, detergenter (tensider) |
 | Spildevand, chlorblegemidler |
 | Energiforbrug, dampfremstilling |
 | Spildevand, øvrige stoffer |
 | Vandforbrug |
I nærværende projekt er der foretaget en mere tilbundsgående udredning af de tre
områder:
 | Spildevand, detergenter (tensider) |
 | Spildevand, chlorblegemidler |
 | Spildevand, øvrige stoffer |
samt en overordnet kortlægning af vandforbruget. Energiforbruget er særskilt blevet
undersøgt i projektet: Brancheenergianalyse for vaskerier, finansieret af Energistyrelsen
/2/.
1.2 Formål og faser
Formålet med projektet har været at undersøge omfanget af de industrielle vaskeriers
kemikalieforbrug og deraf følgende belastning af vandmiljøet. Vurderingen af den
kemikaliemæssige miljøbelastning fra vaskerierne til vandmiljøet har taget udgangspunkt
i en vurdering af de enkeltstoffer, der indgår i en specifik vaskerecept.
Model til vurdering af en vaskerecepts potentielle miljøbelastning
For at gennemføre denne vurdering blev det tidligt i projektforløbet (fase 1)
besluttet at udarbejde en model til vurdering af erhvervsmæssigt anvendte vaskemidler og
hjælpekemikaliers miljøbelastende egenskaber. Modellen er blevet udformet således, at
den kan anvendes af kemikalieleverandørerne til produktoptimering og af vaskerierne i
samarbejde med deres kemikalieleverandør, som et værktøj til at vurdere en given
vaskerecepts potentielle miljøbelastning, og herudfra kan recepten eventuelt
"miljøoptimeres" under hensyntagen til bevarelse af vaskekvaliteten.
Miljøbelastningsbidraget fra de enkelte vaskemidlers indholdsstoffer og de øvrige
hjælpestoffer, der er indeholdt i vaskerecepterne, tydeliggøres i modellens
scoringsresultat, således at de væsentligste bidragsydere (stoffer eller produkter)
umiddelbart kan identificeres.
Indhentning af forbrugs-oplysninger
Oplysninger om vaskeribranchens forbrug af vaskemidler og hjælpekemikalier er
indhentet dels via en spørgeskemaundersøgelse til alle medlemsvaskerier i Foreningen af
Danske Vaskerier (FDV), hvis medlemmer repræsenterer omkring 95% af den samlede
industrielt vaskede tøjmængde, vedrørende deres kemikalieforbrug i 1996, og dels via
oplysninger om salg af produkter i samme periode fra de tre i projektet medvirkende
kemikalieleverandører. Disse leverandører leverer 90-95% af de vaskemidler og en stor
andel af de hjælpekemikalier, der anvendes på de industrielle vaskerier.
Kortlægning af vaske-recepter på udvalgte vaskerier
Ved kortlægning på ni udvalgte vaskerier (fase 2) er der yderligere blevet
undersøgt, om vaskerierne anvender vaskemidler og hjælpekemikalier til de formål og
doserer dem i de mængder, som kemikalieleverandøren anbefaler. Samtidig er
arbejdsmiljøet i forbindelse med kemikaliehåndteringen på disse vaskerier blevet
vurderet. Vaskerierne blev udvalgt i samarbejde med bestyrelsen for FDV og repræsenterer
et bredt udsnit af størrelser og typer.
Minimering af miljøbelastningen ved substitution eller mængdereduktion
Med udgangspunkt i resultaterne fra ovenstående kortlægning er muligheden for at
foretage en substitution af de mest miljøbelastende produkter/enkeltstoffer med andre
mindre belastende eller minimere brugen heraf blevet undersøgt i samarbejde med
kemikalieleverandørerne.
Efterfølgende er to forsøg gennemført (fase 3) for at fastslå, om vaskekvaliteten
kunne opretholdes med de ændrede recepter/substituerede indholdsstoffer.
Foruden løbende orientering til branchen under projektforløbet via artikler i
branchens fagblad "Vask & Ren" og indlæg på FDVs medlemsmøder,
(fase 4) er der udarbejdet:
 | Projektrapport |
 | Optimeringsvejledning til praktisk brug |
1.3 Målgruppe
Den primære målgruppe for projektet er de brancherelevante kemikalieleverandører,
alle industrielle private og offentlige vaskerier samt branchens rådgivere. Den
sekundære målgruppe er vaskeriets kunder, der allerede i stigende omfang retter
forespørgsler til vaskerierne vedrørende anvendelse af mindre miljøbelastende
kemikalier. Resultaterne kan også have interesse for kommunale miljømyndigheder og andre
offentlige instanser, der beskæftiger sig med de industrielle vaskeriers miljøforhold
eller som får vasket på industrielle vaskerier.
1.4 Vaskeprocesser i industrielle vaskerier
Vask i industrielle vaskerier adskiller sig først og fremmest fra husholdningsvask ved
to forhold.
Tilsmudsningsgraden af industrielt vasketøj
Det ene forhold er, at industrielle vaskerier ud over at vaske forholdsvis rent tøj
som f.eks. hotelsengetøj (der kan sammenlignes med husholdningsvask), vasker tøj, som er
endog særdeles meget mere snavset end en gennemsnitlig husholdningsvask. Det kan f.eks.
være operationstekstiler fra hospitalerne, viskestykker fra restaurationsbranchen samt
beklædning fra levnedsmiddelbranchen og industrien. Den relativt store mængde tøj, som
industrielle vaskerier behandler hver dag, gør det muligt at udsortere tøjet inden vask
i forskellige smudstyper og forskellige tilsmudsningsgrader. Herefter kan vaskeprocessen
tilrettelægges i forhold til typen af vask, således at vand og kemikalier udnyttes
optimalt.
Vaskemaskiner på industrielle vaskerier
Det andet forhold er, at industrielle vaskerier ud over at vaske i centrifugerende
vaskemaskiner, der i princippet er kæmpe store husholdningsvaskemaskiner med kapaciteter
op til 180 kg pr. omgang, vasker i såkaldte vaskerør. Et vaskerør er en kontinuerlig
vaskemaskine opdelt i et antal kamre typisk 10-15, hvor det snavsede tøj indføres
portionsvis hvert andet til tredje minut i den ene ende af røret og samtidig tømmes en
portion rent tøj ud af den anden ende af røret. Den normale vaskeproces i et vaskerør
består af en forvask, en hovedvask og en skylning og varer omkring en halv time.
Produktionskapaciteten på et vaskerør ligger fra omkring 500 til 1500 kg pr. time. Et
vaskerør har et indbygget genbrugssystem for vand og kemikalier, og mange vaskerier har
også et genbrugssystem for vand og kemikalier i forbindelse med de centrifugerende
vaskemaskiner. Et industrielt vaskeri vil derfor altid have mulighed for at udnytte
ressourcerne vand, energi og vaskekemikalier langt bedre, end det er muligt i en
husholdningsvaskemaskine.
|