Genbrug af procesvand fra reaktivfarvning af bomuld

9. Økonomi

9.1 Aktivt kulanlægget
9.2 Membrananlægget

Udgifterne ved at genbruge procesvandet skal holdes op imod de sparede omkostninger fra besparelsen på vand, energi og kemikalier, og herunder skal tilbagebetalingstiden på investeringen findes. Aktivt kul anlægget og membrananlægget har hver deres økonomiske betingelser og kan og skal ses uafhængigt af hinanden.

9.1 Aktivt kul anlægget

Økonomien for aktivt kul anlægget er vurderet for behandling af farvebadet med de koncentrationer af farvestofhydrolysat og salt, der er heri. Udgiften til anlægget fordeler sig på investering og drift som følger:

Investering

Investeringen antages afskrevet over 5 år og betalt via et annuitetslån på 13%. Den løbende ydelse på dette lån afskrives derefter pr. m³ farvebad behandlet i samme periode. Udgiften pr. m³ farvebad bliver da omkring 10 kr/m³ i henhold til uforpligtende overslag fra en leverandør.

Drift

I alt vurderes investering og drift at beløbe sig til omkring 80 kr/m³.

Det bør bemærkes, at kulforbruget er proportionalt med mængden af farvestofhydrolysat i vandet. Med en forventet stigende fikseringsprocent for farvestofferne som gennemsnit fremover vil den væsentligste udgiftspost altså falde betydeligt.

Sparede omkostninger

Tilbagebetalingstid

Udgifter og sparede omkostninger er altså omtrent lige store. De forudsatte investeringsforhold er konservative, og tilbagebetalingstiden vurderes således ikke at overstige de 5 år, som afskrivningen af lånet er sat til.

9.2 Membrananlægget

Udgifterne i forbindelse med at genbruge skyllevandet ved membranfiltrering fordeler sig på investering og drift.

Investering

Anlægsinvesteringen er her som før antaget afskrevet over 5 år og betalt via et annuitetslån på 13%. Den løbende ydelse på dette lån over den 5 årige løbetid afskrives pr. m³ vand behandlet, og omkostningen bliver da omkring 5 kr/m³ inklusive styring, tanke, rør, ventiler m.v.

Drift

I alt omkring 5 kr/m³ ligesom for investeringen. Den samlede omkostning bliver altså omkring 10 kr/m³ for genbrug af skyllevandet.

Sparede omkostninger

Vand- og energibesparelserne ved genbrug af skyllevandet beløber sig altså til samlet 27 kr/m³.

Hertil kommer kemikaliebesparelser ved at optimere recepten, men disse er ikke indregnet her. Kemikaliebesparelserne kan implementeres uafhængigt af vandgenbrugsløsningen, og det er derfor ikke rimeligt, at inddrage dem i beregningen af økonomien i membranfiltreringen. I økonomien for den samlede omlægning af udvaskeproceduren skal de selvfølgelig medregnes.

Membranfiltreringen muliggør som nævnt, at hele skylleprocessen kan holdes konstant ved den optimale temperatur omkring 90°C, fordi det varme vand kan genbruges direkte uden andet varmetab end det, der finder sted fra lagertanken i den relativt korte tid, vandet opholder sig her. Der tabes kun nogle få grader. Med varme skyl gennem hele udvaskningen spares omkring 50% af tiden til udvaskning eller omkring 30% af tiden til den samlede recept inklusive forvasken.

Tidsbesparelse

Den økonomiske gevinst ved tidsbesparelsen bunder i, at der behøves færre farvemaskiner til den samme produktion. Med en tidsbesparelse på 30% kan tre farvemaskiner frigøre produktionskapacitet svarende til én farvemaskine. Omkostningen ved denne tidsbesparelse er at behandle skyllevand fra et antal recepter, der svarer til den normale produktion fra fire maskiner.

Den økonomiske vurdering af tidsbesparelsen tager udgangspunkt i en 1.000 kg jet. Det antages, at der med den optimerede recept skylles fire gange varmt. Det svarer til 40m³ skyllevand pr. recept. Det antages, at den nuværende produktionskapacitet er gennemsnitligt to recepter pr. døgn fra hver maskine svarende til 8 recepter for de fire maskiner. Membrananlægget skal altså behandle 8 gange 40m³ = 320m³ dagligt for at frigøre produktionskapacitet svarende til en 1.000 kg jet. Det svarer til ca. 70.000m³ årligt med 220 produktionsdøgn pr. år.

Prisen for en 1.000 kg jet sættes til 2 1/2 mio kr. For at få en ligeværdig sammenligning antages ligesom for membrananlægget, at den afskrives over 5 år via et annuitetslån på 13%. Den årlige ydelse bliver således omkring 700.000 kr. Der kan altså spares 700.000 kr pr. år ved at membranfiltrere 70.000m³. Det svarer til, at kapacitetsforøgelsen har en værdi på 10 kr/m³ membranfiltreret vand. Hertil skal lægges evt. sparede lønomkostninger, der udspringer af tidsbesparelsen.

Det er ikke sikkert, at den frigjorte produktionskapacitet kan udnyttes fuldt ud, for afviklingen af recepterne skal også passe med det aktuelle skifteholdsarbejde mv. på farveriet. Så den økonomiske gevinst ved den øgede produktionskapacitet skal sandsynligvis findes et sted i området 5-10 kr/m³. Hertil kommer værdien af eventuelt sparet arbejdstid.

Udgift versus besparelse

Hvor de samlede udgifter udgør 10 kr/m³ inklusive investering og drift (indtil anlægget er betalt efter 5 år) udgør besparelsen altså 32-37 kr/m³ som gennemsnit for Ringkjøbing Amt. Det er klart, at opstillingen er grov, den medtager ikke skatteforhold, og forrentningen er højt sat.

Men den giver et umiddelbart billede af rentabiliteten af besparelserne.

Simpel tilbagebetalingstid

En simpel tilbagebetalingstid, dvs. investeringen delt med besparelse minus driftsudgifter, kan også beregnes for anlægget. Besparelse minus driftsudgifter (=nettobesparelse) udgør 27-32 kr/m³ procesvand behandlet. Et anlæg, der behandler 100.000m³ vand årligt sættes her til en investering på knap 2 mio. kr. Nettobesparelsen vil for dette anlæg udgøre omkring 3 mio. kr årligt, og den simple tilbagebetalingstid (investering/nettobesparelse) vil altså ligge omkring 8 måneder.

Det samlede koncept bliver endnu mere økonomisk attraktivt, når besparelsen ved en omlægning af recepterne til kemikaliefri højtemperaturskyl indregnes.

Remanenshåndtering

I denne beregning er antaget, at det er omkostningsfrit at bortskaffe remanensen fra membranfiltreringen. Remanensen vil sandsynligvis ud gøre mindre end 1% af procesvandsmængden, og en høj bortskaffelsespris på 100 kr/m³ remanens vil da svare til højst 1 kr/m³ membranfiltreret vand. Udgiften til remanenshåndtering vurderes derfor ikke at kunne ændre billedet.

Økonomien i konceptet er som det ses afhængig af priserne på køb af råvand og udgifter til spildevand, og disse udgifter er stærkt svingende fra kommune til kommune. Til illustration af økonomien er her anvendt gennemsnitspriser fra Ringkjøbing Amt da det er her den største koncentration af farverier findes, men beregningerne kan hurtigt omgøres med aktuelle priser på det enkelte farveri. På farverier med egen vandboring og særskilt spildevandsudledning fra eget renseanlæg findes ikke så stærkt et økonomisk incitament som på virksomheder med kommunalt vand og udledning til kloak. Konceptet vil på sådanne virksomheder særligt være interessant som alternativ til en udvidelse af renseanlægget.

I øvrigt må der i denne sammenhæng henvises til intentionerne i miljøbeskyttelsesloven om anvendelse af renere teknologi og fordele ved at kunne anvende genbrug som en konkurrenceparameter.