Emballering af forbrændingsegnet affald
Bilag 2
I/S RENO SYD
Norgesvej 13, 8660 Skanderborg
Tlf. 86525211
- vejen til et renere miljø
Indledning
Årsagen til at flere affaldsselskaber/kommuner har behov for at mellemlagre forbrændingsegnet affald, og især efter 01.01.1997 med forbud mod deponering af forbrændingsegnet affald, er manglende forbrændingskapacitet, men også nødvendig sæsonforskydning for bedre at udnytte energiindholdet, idet sommerperioden begrænser afsætningsmulighederne for mange anlæg.
Mange selskaber/kommuner har igennem årene mellemlagret brændbart affald, nogle uden større problemer, men flere har haft store problemer med papirflugt m.v. samt lugtgener og ikke mindst har der været problemer med selvantændelse.
2 Hvad sker hos I/S RENO SYD
Selskabet har igennem flere år mellemlagret brændbart affald, grundet stærkt reduceret varmeaftag i sommerperioden.
Der har igennem perioden været brand ved selvantændelse i flere tilfælde. For at lette eventuel brandbekæmpelse og mindske risikoen for en storbrand, aftalte selskabet med det lokale brandvæsen, at opdele deponiet i 4 celler med køreveje imellem. Men selv efter dette blev udført, opstod der i 1995 en større brand, som p.gr.a. af den stærke blæst bredte sig til samtlige 4 celler.
Omkostningerne for at slukke branden løb op i ca. 2.5 mio. kr. idet det foruden det lokale brandvæsen også var nødvendig med assistance fra Civilforsvaret i ca. 4-5 dage.
Hvad var følgevirkningerne af branden
l forbindelse med slukningen af branden blev affaldet gennemvædet, og selv om der skete en vis fordampning, var det meget vådt brændbart affald vi stod overfor. Skulle det blive på lossepladsen eller skulle man forsøge at brænde det? Da vi konsekvent igennem mange år har undgået at slutdeponere forbrændingsegnet affald, ville vi hellere forsøge at brænde det.
Vi begyndte at bruge det »våde« affald sammenblandet med andet tørt brændbart affald fra ca. dec. 1995.
Uanset der skete denne sammenblanding, gav det efterfølgende problemer på forbrændingsanlægget.
Der var store udsving på ovn temperatur – vedlagt bilag 1 og samtidig syntes det at give mere slaggepåbrænding, således det giver problemer med fremføring af affaldet i ovnen.
Det blev således nødvendig at foretage et utilsigtet driftsstop på den første ovnlinie fra 23. til 27. dec. 1995, men også efterfølgende belastede det driften.
For at vurdere eventuelle påvirkninger på emissioner m.v. anmodede vi DTI om at foretage emissionsmåling, der blev udført den 11. jan. 1996, som er vedlagt – bilag 2.
3 Hvad kan gøres for at undgå brand m.v.
I/S RENO SYD forhørte sig ved andre affaldsselskaber og kommuner om erfaringer med mellemdeponering, brand og hvad man i øvrigt ville foretage sig, når det pr. 1. jan. 1997 blev forbudt at slutdeponere brændbart affald.
Ud fra indsamlede erfaringer fra primært Sverige, ønskede selskabet at foretage en emballering af affaldet, og kontaktede et par af de entreprenører, der udfører dette arbejde, henholdsvis Carsten Balle og Gemidan.
Forinden blev der udført en demonstration af balning af affaldet fra vores mellemlager via den danske agent Axel Friis fra BALA Press primo 1996.
Efter demonstrationen blev der aftalt med Gemidan at emballere affaldet i mellemlageret, svarende til ca. 4000 baller. Vægten af en balle varierer fra ca. 650 til 800 kg.
Den normale behandlingspris er ca. 150,- kr./balle og ca. 50.- kr./balle for neddeling, så det er en stor ekstra omkostning at emballere, men vurderet ud fra omkostningerne til brandslukning, er det miljømæssigt og økonomisk en acceptabel løsning.
4 Hvilke fordele og ulemper er der ved at emballere
For at begynde med ulemperne, er disse allerede nævnt i foregående punkt – det er de store omkostninger.
Ellers er det selskabets vurdering at der udelukkende er fordele ved at emballere, og disse kan vægtes forskelligt fra anlæg til anlæg.
For I/S RENO SYD var det i første omgang problemerne med selvantændelse, som man ønskede at stoppe.
Ved at presse affaldet sammen under tryk, presses luften (ilt) ud og ved at folieindpakningen lukker tæt omkring affaldet, forhindrer det varmeudvikling, og vi har siden 1995 ikke haft selvantændelse i mellemlagret.
Herudover kan nævnes følgende fordele:
Ingen lugtgener og ingen registreret perkolatudsivning
Volumen reduceres
Kan lagres udendørs
Rent og pænt omkring lagringsplads
De forannævnte forhold vedrører håndteringen på et affaldsdeponi og lignende. Ser man på det ud fra forbrændingsanlæggets synspunkt er der ligeledes fordele.
Ved at sammenligne mellem energiproduktionen mellem i dec. 1995, januar og februar 1996 med månederne dec. 1996, samt januar og februar 1997, kan der registreres et øget energi indhold i affaldet.
l dec. 95 blev der brændt 6.202 ton og produceret 13.452 MWh svarende til
2.17 MWh/ton affald.
l dec. 96 blev der brændt 6.648 ton og produceret 15.039 MWh svarende til
2.26 MWh/ton affald.
l jan. 96 blev der brændt 6.733 ton og produceret 13.489 MWh svarende til
2.00 MWh/ton affald.
l jan. 97 blev der brændt 6.313 ton og produceret 14.781 MWh svarende til
2.34 MWh/ton affald.
l febr. 96 blev der brændt 5.410 ton og produceret 11.711 MWh svarende til
2.16 MWH/ton affald.
l febr. 97 blev der brændt 6.030 ton og produceret 13.902 MWH svarende til
2.31 MWh/ton affald.
Der vedlægges som – bilag 3 skemaer, der viser ovennævnte data.
Som det ses heraf, får man mere energi pr. ton affald i perioderne med brug af emballeret affald.
5 Hvordan er håndteringen af det ballede affald
Som nævnt er det firmaet Gemidan der har udført neddeling og emballering af det brændbare erhvervsaffald for RENO SYD.
Efter neddeling og emballering stilles ballerne på et plant areal inde på lossepladsen.
Ballerne stilles i 3 lag oven på hinanden, og der er ikke registreret problemer med fugle, der hakker emballagen i stykker.
Når der er brug for brændbart affald på forbrændingsanlægget, entrerer RENO SYD med en lokal vognmand, som har krananlæg på sin bil.
Ballerne hentes i en stor åben
Generelt kan det siges at håndteringen ikke på nogen måde generer driftsfolkene på forbrændingsanlægget.
6 Kan der måles bedre resultater af emissioner med emballeret affald
Den 17. marts 1997 gennemførte dk-Teknik en emissionsmåling, hvor man blandede emballeret affald med det andet affald, som bestod af ca. 50% dagrenovation og 40% erhvervsaffald. Af vedlagte måleresultat – bilag 5 sammenlignet med bilag 2 fremgår det, at det med det meget effektive røggasrensningsanlæg ikke er muligt at registrere nogen væsentlig forskel mellem emballeret og uemballeret affald med hensyn til emissionsværdier.
7 Afslutning
Med baggrund i de tidligere brande på lossepladsen og ud fra de fordele der tidligere er nævnt, vil RENO SYD fortsætte med at emballerede det erhvervsaffald, som må og skal mellemdeponeres i sommerperioden. Vi emballerer ikke neddelte møbler og lign. fra storskraldsindsamlinger eller fra nærgenbrugspladserne, idet der her ikke er registreret selvantændelse.
Da omkostningerne er forholdsvise høje, vil RENO SYD følge markedet, og vurdere om der er andre tilsvarende muligheder for emballering med andre fabrikanter og andre entreprenører og evt. vurdere muligheden for at købe eget anlæg.
Bent Holst
23.06.1997
Bilag 1
Døgnmiddelværdier for CO, HCL & støv i
Døgnmiddelværdier for CO, HCL & støv i
Rapport nr. 1 198/257-6
1. KONKLUSION
DTI Miljøteknik har den 11. januar 1996 foretaget kontrolperiodens 6. emissionsundersøgelse på I/S Reno Syd.
Af nedenstående skema fremgår resultaterne af undersøgelsen omfattende
koncentrationer af støv, tungmetaller (Cd, Pb, Hg, As, Cr, Ni, Mn og Cu), samt TOC, HCI
og HF angivet som den tidsvægtede middelværdi af 2 målinger. Koncentrationeme af
Emissionsgrænseværdier iht. anlæggets miljøgodkendelse er anført i skemaet nedenfor.
Detaljerede resultater ses i rapportens afsnit 3.
I/S Reno Syd
Resultater
dk-TEKNIK har d. 17. rnarts 1997 gennemført 1. målerunde på Reno Syd's affaldskraftvarmeværk i Skanderborg.
I det nedenstående er anført resultater af de enkelte målinger samt middelværdier for yderligere information henvises til bilag, senere i dette afsnit.
Skorsten:
Under målingerne var driftforholdene normale. Begge ovne var i drift.
Opgørelse for december måned 95/96
(204 Kb)
Opgørelse for januar måned 96/97
(198 Kb)
Opgørelse for februar måned 96/97
(212 Kb)
