Bilagsrapport til evaluering af Den Grønne Fond
Kvalitativ projektevaluering
Indhold
Forord
Indledning
Gruppe 1: Konferencer og netværk
Gruppe 2: Udstillinger, kampagner, pjecer, plakater m.m.
 | Indledning | ||||||||||||||||||
| Generel beskrivelse
| ||||||||||||||||||
| Case beskrivelser
| ||||||||||||||||||
| Evalueringens resultater
| ||||||||||||||||||
| Anbefalinger til Den Grønne Fond |
Gruppe 3: Udgivelse af debatbøger, film og andet undervisnings- og informationsmateriale
| Indledning |
| Omfang og typer |
| Bevillingernes størrelse |
| Ansøgere og målgrupper |
| Analyse af udvalgte cases |
| Case-analysernes empiriske grundlag |
| Interviewenes temaer |
| Case 1: Gratis uddeling af tidsskriftet Praktisk Økologi |
| Case 2: Annoncekampagne og støtte til omlægning af Noah Tidsskrift |
| Case 3: Vejledning om bedre miljø og mere natur på offentlige arealer |
| Case 4: Opfølgning på Rio-konferencen for folkeskolens ældste klasser |
| Case 5: Video til "gør-det-selv-folket" |
| Case 6: TV udsendelse om den grønne branche - grønne produkter og holdninger som forretningsgrundlag |
| Case 7: Elektronisk informationsformidling for de grønne organisationer |
Gruppe 4: Afholdelse af kurser, undervisningsforløb m.v.
| Forord |
| Indledning |
| Metode |
| Kriterier benyttet for generel beskrivelse |
| Fokus i case-studier |
| Resultater |
| Højskoler |
| Uddannelsescentre og oplysningsforbund |
| Udbydere af kurser i miljøledelse for arbejdsledige |
| Miljø- og energikontorer m.v. |
| Lokale miljøgrupper og -foreninger |
| Projektmagere der henvender sig til børne- og ungdomsinstitutioner, folkeskoler, gymnasier og uddannelsesinstitutioner |
| Fritidsforeninger |
| Enkeltpersoner |
| Andre projektmagere |
| Case-studier |
| Case 1: AOF-Rønde: Handlingsorienteret kampagne for bæredygtig livsstil i Rønde Kommune |
| Case 2: Pegasus: Afholdelse af tværgående økologikursus |
| Case 3: Vendsyssels Miljø- og energikontor: Kursus i bygning af rodzoneanlæg |
| Case 4: Kolding Miljøgruppe: Inspirationstur til miljøprojekter i Århus, Hjortshøj og Lading |
| Case 5: Økologisk Oplysnings Forbund: Udvikling af undervisningstilbud om omlægning til økologisk fødevareforbrug og køkkendrift |
| Case 6: Mehrnaz Davanlou: Afholdelse af kurset ’Involver indvandrerne i miljøplanen’ |
| Generel beskrivelse |
| Resultater af evaluering af cases |
| Reference |
Gruppe 5. Etablering af økologiformidlingssteder, samt personale til opstøttende funktion omkring lokalt miljøarbejde
| Generelt |
| Afrapportering |
| Valg af casestudier |
| Case 1: Sekretariat for "Selskabet til fremme af økologiske bymarkeder" 1995 |
| Selskabets brevveksling med den Grønne Fond |
| Tematisk uddrag af interview med projektlederen, Københavns City Center, Den Grønne Fonds sekretariat og stand-indehavere |
| Vurdering af "Økologisk Bydelsmarked 1995" |
| Samlet vurdering |
| Case 2: Byøkologisk center Egebjerggård, 1996 |
| Tematisk uddrag af interview med formanden for Fællesvirket, projektkoordinatoren/den grønne guide og formændene for Kirstinevang og Skotteparken (2 lokale boligafdelinger) |
| Vurdering af Egebjerggårds Byøkologiske center 1996 |
| Samlet vurdering |
| Case 3: Den Kulturøkologiske Højskole i Albertslund 1997 |
| Tematisk uddrag af interview med højskolelederen, 8 boligafdelings-repræsentanter og 2 deltagere fra naturlejren |
| Vurdering af Kulturøkologisk højskole 1997 |
| Samlet vurdering |
| Case 4: Økologiprojektet i Stenløse 1998 |
| Tematisk uddrag af interview med projektkoordinatoren og 2 miljøfamilier |
| Vurdering af projektet |
| Samlet vurdering |
| Generelt om gruppe 5 |
| De 3 cases over perioden 1996, 1997 og foråret 1998 |
| Sociale og psykologiske barrierer og potentialer |
| Strukturelle barrierer og potentialer |
| Reference: |
Gruppe 6: Demonstrationsprojekter
| Indledning |
| Den Økologiske Have i Odder |
| Sammenfatning |
| Fælleshaven i Beder |
| Sammenfatning |
| ByhaveNetværket |
| Sammenfatning |
| Fonden Bycyklen i København |
| Sammenfatning |
| Generel beskrivelse |
| Resultater af evaluering af cases |
Gruppe 7: Høstmarkeder, familiearrangementer og lign.
| Indledning |
| Miljøskattejagt i Hundested |
| Sammenfatning |
| "Grønt Beboerhus" på Christianshavn |
| Sammenfatning |
| Økologisk Høstmarked ved Louns Landhandel i Himmerland |
| Sammenfatning |
| Generel beskrivelse |
| Resultater af evaluering af cases |
Gruppe 8: Drift af økologiske organisationer.
| Evaluering af drift af økologiske organisationer |
Gruppe 9: Andet
| Forord |
| Indledning |
| Metode |
| Resultater |
| Case 1: Dansk Ornitologisk Forening: "Mere og bedre bynatur" |
| Case 2: "Den Grønne Nøgle" (miljøvenlig drift af danske hoteller og restauranter) |
| Generel beskrivelse |
| Resultater af evaluering af cases. |
| Reference |
Afviste projekter
| Introduktion |
| Projektet som formidlingsaktivitet. |
| Projekternes overlevelsesmuligheder |
| Vurdering af sagsbehandling |
| Udvalgte projekter: |
| Case-erfaringer: Bevillingspolitik og bevillingspraksis |
| Case: Temadag om grønne sygehuse på Skejby Sygehus |
| Case IT-udbygning 1997-2000 - opbygning af database og telefonrådgivning |
| Case: Afholdelse af temaaften og miniudstilling om forbedret vask og rengøring |
| Case: Grøn Camping Vejle |
| Case : Udvikling af økologisk fast-food vogn |
| Case "Kør sammen" — markedsføring af kontaktbureau for samkørsel |
| Case "Projekt Kørselsformidlingen" |
| Generel beskrivelse |
| Resultater og evaluering af cases |
| Litteratur |
Forord
Denne rapport er bilagsrapport til den samlede evaluering af Den Grønne
Fond, som varetages af Statens Byggeforsknings-institut
Denne rapport er bilagsrapport til den samlede evaluering af Den Grønne
Fond, som varetages af Statens Byggeforsknings-institut, (SBI) ved Kirsten
Gram-Hanssen. I nærværende delrapport har Forskningscentret for Skov &
Landskab (FSL) samt Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) sammen med
SBI bidraget til evalueringen af Den Grønne Fond.
Den samlede evaluering består af tre bilagsrapporter samt en
hovedrapport. Hovedrapportens titel er: Evaluering af Den Grønne Fond, SBI
1998. Nærværende bilags-rapport indeholder en kvalitativ undersøgelse af
alle de projekter, der har søgt Den Grønne Fond, det vil sige såvel de
projekter der har fået bevilling, som dem der har fået afslag.
De to øvrige bilagsrapporter til evalueringen rummer en kvantitativ
evaluering af de samme projekter, samt en kvantitativ undersøgelse af hvad
væsentlige aktører på den danske miljøscene mener om Den Grønne Fond.
Disse to rapporter er udarbejdet af ACNielsen AIM.
Den samlede evaluering er finansieret af Den Grønne Fond.
STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT, august 1998
Afdelingen for Byer og Boliger
Hans Kristensen, forskningschef
Indledning
Den Grønne Fond er en støtteordning under Miljø- og Energiministeriet
som i perioden 1994 1997 har uddelt 145 mill. kr. til projekter, der har
til formål at engagere befolkningen i at fremme en miljøvenlig og
økologisk udvikling. Ved udgangen af 1997 udbød Den Grønne Fond i
licitation en evaluering af dem selv, som SBI vandt med underentrepriser hos
Forskningscentret for Skov & Landskab og ACNielsen AIM. Efterfølgende
er også CASA blevet inddraget i en underentreprise.
Formålet med denne kvalitative undersøgelse af de bevilgede projekter er
primært at undersøge effekten af de projekter som Den Grønne Fond har
støttet. Effekten skal her forstås i bredest mulige betydning. Alle de
projekter som Den Grønne Fond har givet bevilling er, af SBI blevet inddelt
i 9 forskellige grupper efter type af projekt. Arbejdet med at evaluere de
bevilgede projekter er forløbet over 2 måneder, hvor de deltagende
forskere har arbejdet parallelt med hver deres gruppe af projekter. Dette
arbejde har været løbende koordineret undervejs, men det har ikke været
intentionen, at de enkelte grupper af projekter skulle evalueres efter
præcist den samme skabelon. Der har tværtimod været lagt vægt på, at
projekternes forskellighed skulle kunne sætte deres præg på de
spørgsmål forskerne er gået til den enkelte grupper af projekter med. Den
fælles linie i alle grupperne er, at der startes med en beskrivelse af den
samlede gruppe af projekter. På baggrund heraf vælges der et antal
caseprojekter, som der gås i dybden med i forhold til at vurdere projektets
effekt. Efterfølgende samles der op og konkluderes på baggrund af
casestudierne og på baggrund af den samlede gruppe, og der gives
anbefalinger til Den Grønne Fond.
Formålet med evalueringen af de afviste projekter er at indkredse de kriterier som kendetegner Den Grønne Fonds bevillingspraksis samt at vurdere, om det er de rigtige projekter som Den Grønne Fond har afvist. Arbejdet med de afviste projekter er forløbet over 1 måned.
For en uddybning af metoden i disse kvalitative projektevalueringer, samt for en samlet konklusion i forhold til de projekter, der har søgt Den Grønne Fond, henvises der til hovedrapporten.
Gruppe 1: Konferencer og netværk
| Introduktion |
| Metode |
| Evalueringskriterier |
| Miljøforbedringer |
| Livsstil |
| Spredning |
| Kompetencer |
| Konferencer og netværk |
| Evaluering af udvalgte cases |
| Netværk for økologisk og praksis. Øko-net |
| Oprettelse af grønt netværk for daginstitutioner i Hundested Kommune |
| Seminar og netværksopbygning til styrkelse af dansk folkeoplysning i forhold til tidligere østbloklande i Østersøområdet |
| Konference om økologi i byggeri |
| Afholdelse af lokal økokonference på Langeland |
| Symposium: Nye skridt i medicin og lægekunst - en tværfaglig udfordring |
| Afholdelse af tre grønne foreningsmøder arrangeret af Danske Gymnastik og Idrætsforeninger og Friluftsrådet i Århus Amt |
| Debataften vedr. fødevarekvalitet, arrangeret af Familie og Samfund, Lemvigegnen |
| Sprøjtegifte ud af Brønderslev Kommune - aktionsdag 5. april 1997, arrangeret af SiD |
| Deltagelse i årsmøde i "International Federation of Environmental Journalists" i Boston |
| Generel beskrivelse |
| Resultater af evaluering af cases |
| Dilemma 1: Det grønne vækstlag skal gødes - men når støtten ud til nye målgrupper? |
| Dilemma 2: Ildsjæle og græsrødder skal støttes - men er de professionelle nok? |
| Dilemma 3: Den bæredygtige udvikling skal støttes - men hvad er bæredygtighed? |
| Litteratur |
Af cand.scient.pol. Stig Yding Sørensen og cand.scient. Jakob Klint, CASA
Introduktion
I den samlede evaluering af Den Grønne Fond har CASA gennemført
delevalueringen af konferencer og netværk for Statens
Byggeforskningsinstitut - SBI. Evalueringen har haft fokus på effekter og
resultater fra de støttede projekter. Evalueringen er gennemført af et
team bestående af cand.scient.pol. Stig Yding Sørensen (projektleder),
cand.scient. Jakob Klint, cand.techn.-soc. Thomas A. S. Nielsen og
stud.scient.pol. Nina Eg Hansen.
Evalueringen består af en gennemgang af samtlige 104 projekter inden for
gruppen konferencer og netværk, herefter følger en kort beskrivelse af
resultaterne fra evalueringen af 10 udvalgte cases. Endelig afsluttes med
resultater og anbefalinger.
Metode
Konferencer og netværk er evalueret på baggrund af en overordnet gennemgang af samtlige projekter og en mere uddybende evaluering af 10 udvalgte cases.
Den beskrivende gennemgang af samtlige projekter inddrager materiale fra
Den Grønne Fond og resultaterne fra AIM's interviewundersøgelse af
samtlige ansøgere. Gennemgangen har givet en kortfattet beskrivelse af de
væsentligste karakteristika ved projekternes udformning og gennemførelse -
samt væsentlige karakteristika ved ansøgerne.
I de 10 udvalgte case projekter er projektmagere og deltagerne i
konferencer og netværk blevet interviewet. Ved interviewene har der
særligt været fokus på projekternes resultater og deres spredningseffekt.
I anden række er interviewene blevet brugt til at vurdere projektmagernes
miljømæssige, organisatoriske eller formidlingsmæssige kompetence til at
gennemføre projekterne.
Metoden til evaluering af cases er løbende tilpasset efter de enkelte
cases omstændigheder.
Ved evalueringen har CASA ikke selvstændigt foretaget interview med Den
Grønne Fond om projekterne generelt eller de enkelte cases. SBI har
varetaget interview med Den Grønne Fond. Evalueringen er gennemført under
en stram tidsplan, der ikke har efterladt tid til at diskutere resultatet af
evalueringen af de udvalgte projekter med de projekt-ansvarlige. CASA's
konklusioner og anbefalinger i evalueringen bygger derfor alene på
resultaterne af nærværende delanalyse.
Evalueringskriterier
Centralt for evalueringen af konferencer og netværk har
været at undersøge, om tilskuddene har haft bredere effekt udover de
støttede aktiviteter. Effekten af konferencer og netværk kan undersøges
under fire overskrifter: Miljøforbedringer, livsstil, spredning og
kompetencer.
Miljøforbedringer
Det er vanskeligt at opgøre den samlede miljøeffekt for alle projekterne, da nogle projekter mere umiddelbart medfører forbedringer for miljøet end andre projekter. Miljøeffekten af en konference er sandsynligvis mere diffus end en demonstrationsdag, hvor konkrete metoder eller materialer demonstreres. I de udvalgte cases er det undersøgt, hvilke konkrete fordele, der har været for miljøet.
Livsstil
Livsstil kan defineres som en persons eller gruppes
specifikke mønster af værdier, holdninger og handlinger, der adskiller
personen eller gruppen fra andre personer eller grupper. Viden og debat om
miljøforhold er centralt for udviklingen af miljøbevidsthed og en
miljøvenlig livsstil. Sammenhængen er dog ikke direkte således, at når
der blot informeres og fyldes viden på, så udløser miljøbevidstheden
automatisk miljøvenlige handlinger og livsstil (Læssøe, 1995). Det er
en almindelig erfaring, at der kan være langt fra miljøholdninger til
det praktiske hverdagsliv.
Gennem tilskud til konferencer og netværk har Den Grønne Fond kunnet
bidrage til at øge bredden, kvaliteten og kvantiteten af den miljømæssige
diskussion og debat. Det er CASA's forventning, at tilskuddene betyder, at
der diskuteres flere miljømæssige problemstillinger på et højere niveau
af flere mennesker end uden tilskuddet. Det er dog vanskeligt at afgøre Den
Grønne Fonds nøjagtige andel i konkrete virkninger.
I de udvalgte cases er det undersøgt, hvordan deltagerne har brugt deres
deltagelse i projekterne i deres hverdagsliv. Det er undersøgt, om
deltagerne har drøftet de miljømæssige problemstillinger med for eksempel
kollegaer, familie og venner. Deltagerne er desuden blevet bedt om deres
personlige vurderinger og udbytte af deltagelsen.
Spredning
Det er væsentligt, at tilskuddene får betydning for
andre end projektansøgerne. I første omgang skulle deltagerne i
arrangementerne gerne have et positivt udbytte, og i anden omgang kan et
godt projekt have effekter udover deltagerkredsen.
I de udvalgte cases er det undersøgt, om tilskuddet kan have haft effekt
udover projektets rammer, for eksempel i form af avisartikler eller nye
initiativer.
Kompetencer
Det vil som regel være en forudsætning for en succesfuld
gennemførelse af et projekt, at de nødvendige kompetencer er tilstede i
projektet. Enten hos den projektansvarlige eller hos tilknyttede
deltagere.
I de udvalgte cases er det undersøgt, om de nødvendige kompetencer i
form af miljømæssig viden, organisatorisk kunnen eller formidlingsmæssige
kompetencer har været til stede i tilstrækkeligt omfang.
Generel beskrivelse af konferencer og netværk
Konferencer og netværk
Titlen konferencer og
netværk dækker over en bredere vifte af formidlingsprojekter som
konferencer, temadage og netværkssamarbejde.
Den Grønne Fond
I beskrivelsen af Den Grønne Fonds tilskudsmuligheder indgår ord
og begreber som
udvikling af kultur, viden, ressourcebevidsthed, tværgående initiativer, fremme af
miljøvenlig eller økologisk adfærd, oplysning, uddannelse og erfaringsudveksling samt
netværksdannelse.
Fælles for projekterne i konferencer og netværk er, at der
gennem oplysning og debat tilvejebringes et vidensgrundlag, der kan indgå
ved personlig stillingtagen og engagement.
Projekterne er i høj grad præget af vidensopbygning, dialog og
2-vejs-kommunikation mellem mennesker. Det er derfor projekter, der står
centralt i Den Grønne Fonds portefølje.
Beskrivelse
Den Grønne Fond har i perioden 1994-97 ydet tilskud til i alt 104
projekter i gruppe 1 for et samlet beløb på 4.552.720 millioner kroner.
Tilskuddene til projekter i gruppe 1 er typisk på 50-60.000 kroner og
dermed væsentligt mindre end det gennemsnitlige tilskud på omkring 220.000
kroner fra Den Grønne Fond (Årsberetningen, 1994-96).
63 projekter har udelukkende fået tilskud fra Den Grønne Fond - i alt
1.703.730 kroner. Det drejer sig typisk om mindre projekter (gns. 27.044
kroner), mens de større projekter også er finansieret fra andre kilder.
Her har 41 projekter modtaget 2.848.990 kroner. Det virker ganske fornuftigt
og understøtter, at Fonden prioriterer projekter, der har opnået støtte
fra anden side.
Med henblik på den senere udvælgelse af cases har CASA opdelt
projekterne i 6 forskellige typer. Hvert projekt er kun kategoriseret et
sted, selvom der i mange tilfælde kan være betydelige overlap.
Tabel 1: Fordeling af projekttilskud på typer af projekter.
| Typer af Projekter | Antal Projekter | Tilskud i alt | Gennemsnit |
| Konferencer | 36 | 1.988.416 | 55.234 |
| Temadage | 26 | 1.493.796 | 57.454 |
| Foredrag | 20 | 115.033 | 5.752 |
| Netværk | 15 | 781.375 | 52.092 |
| Udgivelser | 3 | 147.064 | 49.021 |
| Deltagelse | 4 | 27.036 | 6.759 |
Konferencerne
Den største gruppe af projekter er konferencerne, hvor
der er ydet tilskud til 36 projekter for i alt 1.988.416 kroner.
Konferencerne dækker over titler som konferencer, møder, seminarer,
koncensuskonferencer, debatmøder, fremtidsværksted eller
senarieværksteder. Bag ansøgningerne står ofte mere etablerede
organisationer som Forbrugerrådet, Grønne familier, Nephenthes, Miljø- og
energikontorerne og Friluftsrådet. Temaerne har været økologi,
bæredygtighed, turisme og Agenda 21. En stor del af tilskuddene har været
på 20.-30.000 kroner. 8 projekter har modtaget tilskud på over 100.000
kroner - et enkelt 320.000 kroner.
Temadage
Kategorien temadage dækker aktionsdage, årsmøde,
temaaften og temauger. Ansøgerkredsen har været blandet med på den ene
side etablerede organisationer som 92 gruppen, WWF eller Ikast Kommune og
på den anden side mindre fællesskaber som bofællesskabet Lille Grundet
eller tegnestuen Mejeriet. Temaerne har været brede om Rio-konferencen,
grønne uger, Fjordens dag. Enkelte temaer har været koncentreret om en
enkelt problemstilling for eksempel vandforbrug, spildevand eller
sprøjtegift. Det største projekt i denne kategori - Klode 95 - fik 500.000
kroner.
Foredrag
Foredrag har været de mindste projekter med små
tilskud fra 2.-10.000 kroner, og modtagerkredsen er meget bredt sammensat
fra Ringe og Omegns biavlerforening, Kunstforeningen Møn til
daginstitutionen Natanael og Esbjerg Daghøjskole. Temaerne for
arrangementerne har særligt været grøn livsstil, politisk forbrug,
økologi ved fødevarer og byggeri.
Netværk
Tilskuddene til netværk har varieret fra 3.500 kroner
til opstart af en lokal livsstilsgruppe til 180.000 kroner til
Naturfredningsforeningens arbejde i et EU-projekt om grønne realiteter.
Modtagerne har typisk været græsrodsforeninger og organisationer. Temaerne
har særligt været grøn livsstil og forbrug og økologisk folkeoplysning.
Udgivelser og deltagelse
Kategorien udgivelser er lidt atypisk for gruppe 1, og
kun tre projekter hører til her. Deltagelse er projekter, hvor
der er ydet et mindre tilskud til deltagelse i møder - også på
internationalt plan.
Ansøgertyper
Over halvdelen af tilskuddene er givet til organisationer, der i
forvejen har miljøarbejde som formål. I alt har 55 projekter modtaget
2.714.904 kroner, mens organisationer, der har andet hovedformål end
miljø, har modtaget 40 tilskud på i alt 1.612.670 kroner. Endelig er der
enkelte private virksomheder og personer, der tilsammen har modtaget 225.146
kroner til 9 projekter.
Tabel 2: Fordeling af projekttilskud på typer af ansøgere.
| Typer af ansøgere | Antal Projekter | Tilskud i alt | Gennemsnit |
| Landsdækkende Organisation | 8 | 706.400 |
|
| Lokal organisering | 13 | 229.283 | 17.637 |
| Kommune | 2 | 210.000 | 105.000 |
| Uddannelsesinstitutioner | 13 | 419.714 | 32.286 |
| Privat person /virksomhed | 9 | 225.146 | 25.016 |
| Boligforening | 4 | 470.273 | 11.818 |
| Landsdækkende Miljøorganisation | 23 | 2.006.925 | 87.258 |
| Lokal miljøorganisation | 27 | 564.980 | 20.925 |
| Miljøuddannelse | 5 | 143.000 | 28.600 |
Geografi
CASA har på basis af ansøgernes postnumre foretaget en geografisk
opdeling af projekterne. Det typiske billede er, at de store projekter går
til storbyerne Storkøbenhavn, Odense, Ålborg og Århus. Her har 48
projekter modtaget i alt 2.983.116 kroner - gennemsnit 62.148 kroner. 56
projekter uden for storbyområderne har modtaget 1.569.604 kroner - i
gennemsnit 28.029 kroner.
Der er forskel på aktiviteterne. 26 ud af 36 konferencer er bevilget til
modtagere i storbyerne for i alt 1.477.816 kroner. Til gengæld er godt 3 ud
af 4 temadage bevilget uden for storbyerne - selvom relativt flere midler er
gået til projekterne i storbyerne - også når der ses bort fra Klode
95-projektet til 500.000 kroner.
Tabel 3: Geografisk fordeling af projekttilskud på typer af projekter.
| Typer af Projekter | Antal | Bevilget | ||
| Storby | Andre | Storby | Andre | |
| Konferencer | 26 | 10 | 1.477.816 | 510.600 |
| Temadage | 6 | 20 | 912.000 | 581.796 |
| Foredrag | 6 | 14 | 37.300 | 77.733 |
| Netværk | 8 | 7 | 501.000 | 280.375 |
| Udgivelser | 1 | 2 | 50.000 | 97.064 |
| Deltagelse | 1 | 3 | 5.000 | 22.036 |
Som Den Grønne Fond også konstaterer i sine årsberetninger, går en
række tilskud til landsorganisationer, der ofte har hovedkvarter i
storbyerne. Det bagvedliggende argument er, at selvom midlerne går til
postadresser i storbyerne, kommer de hele landet til gode.
Tabel 4: Geografisk fordeling af projekttilskud på typer af ansøgere..
| Typer af projekter | Antal | Bevilget | ||||
| Storby | Andre | Storby | Andre | |||
| Landsdækkende Organisation | 7 | 1 | 657.400 | 49.000 | ||
| Lokal organisering | 4 | 9 | 97.800 | 131.483 | ||
| Kommune | 1 | 1 | 75.000 | 135.000 | ||
| Uddannelses- Institutioner | 4 | 9 | 166.500 | 253.214 | ||
| Privat person/ Virksomhed | 5 | 4 | 169.000 | 56.146 | ||
| Boligforening | 1 | 3 | 10.000 | 37.273 | ||
| Landsdækkende Miljøorganisation | 14 | 9 | 1.621.836 | 385.088 | ||
| Lokal miljøorganisation | 9 | 18 | 142.580 | 422.400 | ||
| Miljøuddannelse | 3 | 2 | 43.000 | 100.000 | ||
Ved prioriteringen af projekterne lægger Fonden vægt på, at
projekterne blandt andet har en folkelig bredde i deres sigte og er
forankret i et bredere miljø - lokalt eller organisatorisk.
Det er et spørgsmål, om det i dette tilfælde lykkes fuldstændigt for
Fonden, når antallet og størrelsen af projekter til landsdækkende
miljøorganisationer og konferencer i storbyerne tages i betragtning. Målet
er at skabe grobund for udviklingen af en bæredygtig kultur - værdier,
viden og handlingsmønstre - som er på højde med miljøproblemerne.
Udfordringen for Den Grønne Fond i de kommende år må derfor være, at
nå videre end miljøorganisationerne og ud af de større byer. Det er
vigtigt, hvis den bæredygtige kultur ikke blot skal være en bæredygtig
subkultur, som en stor del af befolkningen ikke føler sig som en del af.
Det er et svært projekt, som Den Grønne Fond ikke kan forventes at løse
alene - men bidraget skal blive større.
AIM interview
Gennem en interviewundersøgelse har AIM været i kontakt med 46 af
de projekter i kategorien konferencer og netværk, der har fået
tilsagn fra Den Grønne Fond. Heraf var det knap et ud af fire projekter,
der endnu ikke var afsluttet på interviewtidspunktet. Blandt de
gennemførte projekter blev kun 3 af projekterne vurderet som gennemført
på et succesniveau, der var mindre end vellykket (AIM's spørgsmål 19).
De resterende 91% vurderede, at projektet var vellykket eller meget
vellykket gennemført. Det svarer præcist til resultatet for samtlige
gennemførte projekter, hvilket må siges at være højt. 86% af projekterne
i gruppen blev vurderet til at have haft en spredningseffekt på 4 eller 5
på en 5-punktsskala med 5 som meget godt (AIM's spørgsmål 20). Resultatet
er noget bedre end resultatet for alle gennemførte projekter, hvor scoren
"kun" er på 73%.
Med udgangspunkt i de projektansvarliges egen vurdering er der således
tale om en stor succes for konferencer og netværk.
Konferencer og netværk omfatter meget forskelligartede projekter og
arrangementer. Tillige er projekterne indenfor de opstillede kategorier;
konferencer, foredrag temadag(e) og netværk, også ganske forskellige.
Udvælgelsen af cases på grundlag af repræsentativitet har derfor ikke
været mulig. Ved udvælgelsen er der lagt vægt på at nå en bred vifte af
projekter - dog med den begrænsning, at ikke alle typer er kommet med.
Følgende forhold har været styrende for udvælgelsen. Projektkategori,
tilskuddets størrelse, geografi, professionalisme, projektansøger
(grøn/mørkegrøn/ikke grøn og type af organisation), målgruppe, skønnet
succes og indhold.
Fonden har for mange af de 104 projekter ikke været den
eneste bidragyder til finansiering. De projekter, der er udvalgt, er
hovedsageligt cases, hvor Fonden har været hovedbidragsyder, eller hvor den
aktivitet, som Fonden har finansieret, har kunnet evalueres selvstændigt.
En række konferencer og foredrag har vist sig vanskelige at evaluere på
grund af, at de ligger flere år tilbage i tiden. Hovedparten af de
evaluerede projekter omfatter derfor projekter, der er gennemført i 1996 og
1997 eller ældre projekter med en fortløbende aktivitet.
De udvalgte cases er følgende:
| Netværk for økologisk og praksis. Øko-net.7.875 kroner bevilget. |
| Oprettelse af grønt netværk for daginstitutioner i Hundested Kommune. 75.000 kroner bevilget. |
| Seminar og netværksopbyning til styrkelse af dansk folkeoplysning i forhold til tidligere østbloklande i Østersølandene, arrangeret af SEVERIN. 100.000 kroner bevilget. |
| Konference om økologi i byggeri, arrangeret af Gadkjærgård og Trekantområdet Danmark. 100.000 kroner bevilget. |
| Afholdelse af lokal økokonference på Langeland, arrangeret af foreningen Ø-Dynamo. 30.000 kroner bevilget. |
| Symposium: Nye skridt i medicin og lægekunst - en tværfaglig udfordring. Arrangeret af Annette Tingstad, Ph.d.-studerende ved KVL i samarbejde med Laila Launsø, Den Farmaceutiske Højskole. 25.000 kroner bevilget. |
| Afholdelse af tre grønne foreningsmøder arrangeret af Friluftsrådet Århus og DGI Århus. 10.000 kroner bevilget. |
| Debataften vedr. fødevarekvalitet, arrangeret af Familie og Samfund, Lemvigegnen. 10.000 kroner bevilget. |
| Sprøjtegifte ud af Brønderslev Kommune - aktionsdag 5. april 1997, arrangeret af SiD. 12.000 kroner bevilget. |
| Deltagelse i årsmøde i "International Federation of Environmental Journalists" i Boston. Ansøgt af Danske Miljøjournalister. 3.763 kroner bevilget. |
Evalueringens hovedformål har været at finde frem til effekter og
resultater fra de støttede projekter. Derfor er der lagt vægt på at tale
med målgruppen for aktiviteten i det omfang, det har været muligt.
Udgangspunktet har i de fleste tilfælde været et interview med den
projektansvarlige, der har kunnet lede videre til navne og adresselister på
deltagere i projektet. Et mindre antal er herefter blevet interviewet om
deres synspunkter vedr. projektet, hvad de har kunnet bruge arrangementet
til og hvilken betydning, det har haft for dem med hensyn til miljømæssige
forhold.
De udvalgte projekter er i øvrigt blevet vurderet på i hvilken grad, de
har kunnet bidrage til at opfylde Fondens formål, men tillige på deres
eget formål og præmisser. Beskrivelsen af de enkelte cases bygger på
arbejdsnotater på 3-5 sider, som kan rekvireres ved henvendelse til CASA.
Evalueringsmetoden giver case eksempler, der sætter fokus på
problemstillinger. Men det er ikke muligt, at konkludere for alle projekter
i konferencer og netværk på baggrund af de enkeltstående cases.
CASA har været opmærksom på to typer bias i evalueringen. Den ene type
bias har været interviewpersoner, hvor vi kunne fornemme, at man gerne
ville bakke Den Grønne Fond op generelt, og derfor var mindre kritisk i
vurderingen af det enkelte projekts resultater. Det er ikke vores
fornemmelse, at det modsatte har været tilfældet. Den anden type bias
kunne være projektansvarlige, der henviste til deltagere, der var positivt
indstillet trods kritiske forhold. Det mener vi er undgået, da vi også har
taget udgangspunkt i for eksempel deltager eller navnelister.
Case beskrivelser
Netværk for økologisk og praksis
Øko-net
Øko-net er et netværk for miljøinteresserede og har rod i højskolemiljøet. Formålet med Øko-net er at inspirere bredt og være folkeoplysende om økologi, natur og miljø. Målgruppen var oprindeligt skoler, men er nu bredere: undervisere, folkeoplysere, græsrødder, offentlige og private personer og erhvervsudøvere. Øko-net fungerer som mødested for miljøinteresserede fra hele landet. Øko-net styres af et sekretariat, der arrangerer årsmøder for netværket. Sekretariatet indsamler viden, deltager i konferencer, redigerer Internetsider m.v. Ind imellem arrangeres temamøder, og sekretariatet udgiver bladet Øko-net 6 gange om året i 10.000 eksemplarer. Bladet sendes gratis til 8.000 faste modtagere, hvoraf halvdelen er skoler og uddannelsesinstitutioner. Bladet indeholder en leder og en artikel samt omtaler af aktuelle og kommende arrangementer. Netværkets budget er steget fra 50.000 kroner i 1994 til 900.000 kroner i 1998, hvoraf Den Grønne Fond dækker størsteparten.I evalueringen er der gennemført interview med netværkets sekretariat
samt målgruppen: Deltagere i årsmøder, modtagere af bladet Øko-net samt
professionelle indenfor naturfagsundervisning.
Årsmøder fungerer som mødested for miljøinteresserede fra hele
landet. Mødedeltagerne tæller formentligt de mest interesserede og aktive,
og der er adskillige eksempler på samarbejder og arrangementer, der er
begyndt ved, at folk har mødt hinanden på et årsmøde.
Bladet Øko-net læses eller kigges igennem, og læserne er glade for den
brede og oplysende karakter. På den en side er det mest personer, der kan
betegnes som grønne, der gør brug af bladets mange konkrete referencer.
På den anden side er alle tilfredse med at blive orienteret. I
undervisningssektoren angiver en række professionelle, at de selv
prioriterer bladet lavt i forhold til mere målrettet materiale. Bladet har
måske svært ved at slå i gennem, fordi det ikke er målrettet nok mod
lærere, selvom Øko-nets sekretariat har en del henvendelser fra
skoleelever.
Øko-net fungerer først og fremmest som støtte for de personer, der er
interesserede i miljøforhold (grønne) - det er dem der kommer til
årsmøder og udnytter mulighederne for at skabe nye kontakter, og det er
dem der gør nytte af bladets mange henvisninger. I forhold til personer,
der står mere uden for de grønne cirkler, kan Øko-net være med til at
lette adgangen til information og kontakter og dermed gøre det lettere at
tage miljøforhold op i for eksempel undervisningen. Øko-net spiller i
nogen udstrækning den rolle i dag, men projektet bør fremover udvikle
bladet i forhold til målgrupperne i skolesystemet, hvis bladet fortsat skal
sendes hertil.
Oprettelse af grønt netværk for daginstitutioner i Hundested Kommune
Projektet er et forsøg på at lave et netværk for
daginstitutioner omkring miljø i Hundested Kommune. Projektet udspringer
af en aktivitet i forbindelse med Kulturby 96, hvor der blev givet støtte
til projekter, som skulle integrere miljøaktiviteter i sociale
sammenhænge som for eksempel indenfor skole- og institutionsområdet,
ældreområdet, i naturcentrene m.fl.
Naturvejlederen for Hundested Kommune deltog i dette Kulturby
96-arrangement og fik midler til at afholde en temadag for daginstitutioner
i Hundested Kommune. Temaet var daginstitutionernes rolle i lokale
miljøforandringer. På den baggrund udarbejdede naturvejlederen i
samarbejde med en række daginstitutioner en ansøgning til Den Grønne
Fond. Indholdet var dels nogle arrangementer for daginstitutionerne, midler
til organisering af netværket og nogle meget konkrete ønsker fra en række
institutioner til udstyr og inventar i forbindelse med grønne aktiviteter
med børnene i institutionerne samt midler til at udvikle nye aktiviteter.
Den Grønne Fond bevilgede penge til forsøget, dog ikke til udstyr og
inventar til de enkelte institutioner, hvilket også falder udenfor Fondens
støtteområder. Der blev søgt om 201.900 kroner og bevilget 75.000 kroner
fra Den Grønne Fond.
Den oprindelige naturvejleder nåede ikke at få igangsat netværket, da
han fik nyt job, og den nye naturvejleder har siden forsøgt at
videreføre/igangsætte projektet. På nuværende tidspunkt er der indkøbt
en computer til at understøtte netværket, og der er lavet en
afrapportering, hvor der er ansøgt om at overføre de resterende midler til
aktiviteter i 1998. Dette har Fonden indvilget i under forudsætning af, at
de fik en detaljeret plan for det videre arbejde. Planen er nu færdig.
I den oprindelige ansøgning var der ikke særligt præcist redegjort for
på hvilken måde, der skulle arbejdes med miljøet. Interview med de
institutioner, der har medvirket i udformningen af ansøgningen, vidner
også om meget forskellige opfattelser af, hvad indholdet i samarbejdet skal
være og hvilke aktiviteter, der skal gennemføres. Samtidigt fortæller
naturvejlederne, at projektet fra starten løb ind i det problem, at
institutionerne havde vanskeligt ved at afsætte tid og prioritere
deltagelse i møder vedrørende netværket. Projektet har haft
vanskeligheder med at engagere daginstitutionerne, og må endnu betegnes som
knap nok værende igangsat.
Vores overordnede vurdering er, at det er spændende idé at opbygge og
udveksle erfaringer om miljøprojekter blandt daginstitutioner. Men det har
været vanskeligt at få indholdet i netværket og samarbejdet
konkretiseret. Dette beror på manglende engagement og tid fra de, der har
tilkendegivet, at de gerne vil indgå i netværket. Dertil kommer, at det er
med meget forskellige forudsætninger og holdninger, de indgår i
netværket. Projektet kan betragtes som et udviklingsprojekt, hvor indholdet
skal vokse ud af samarbejdet i netværket. Men det ikke særligt
veldefinerede indhold, og upræcise arbejdsplaner stiller krav om
proces-vejledning og forankring.
Ansøgeren er SEVERIN - en nyoprettet NGO, der udspringer af Brenderup
Højskole. Ansøgningen er blevet fremsendt tre gange, men første gang
afvist, fordi højskolen stod alene om projektet og ikke havde inddraget de
nødvendige samarbejdspartnere, anden gang fordi ansøgningen var rettet mod
en østeuropæisk deltagergruppe. Fonden anså opgaven for vigtig og
opfordrede begge gange ansøgeren om at komme igen. Oprindeligt var
ansøgeren Brenderup Højskole, men som følge af Tvindsagen oprettedes en
selvstændig NGO. Tillige er en repræsentant fra NOAH og OVE anført som
medarrangører, men de var kun med i starten. Planlægningen og forløbet af
seminaret blev gennemført af Mogens Godballe. Det samarbejde, der i
ansøgningen lægges op til, og som Den Grønne Fond også betonede, har
altså ikke været reelt eksisterende.
Formålet med seminaret og netværket var, at udvikle kvalitet og indhold
i de danske folkelige bevægelsers arbejde i Øst- og Centraleuropa med
vægt på Østersølandene". Der blev lagt vægt på folkelig
inddragelse i miljøarbejdet. Projektets første aktivitet var seminaret den
15. og 16. november 1997, hvor tanken var "et seminar for alle typer af danske NGO-projekter i Øst- og
Centraleuropa". Der skulle ske identifikation af alle tiltag,
deres indhold og målsætning samt diskussion af perspektiver og
samarbejdsmuligheder i aktiviteterne.
Der blev ansøgt om 543.000 kroner, der hovedsageligt var løn til
projektlederen, nyhedsbrev og åbningsseminar. Den Grønne Fond støttede
med 100.000 kroner til seminaret og ønskede ikke at støtte den omfattende
analyse af danske NGO'ers miljøprojekter i Østersøområdet. Seminaret
blev annonceret i Politikken og Information, og der kom 50 betalende
deltagere, men indholdet var ikke længere fremlæggelse af NGO'ers
resultater i Østersølandene, men i højere grad en mere generel diskussion
af folkeoplysnings-traditionens rolle i forhold til miljøsamarbejde i
Østersølandene. Der var oplæg fra tre ministerielle embedsmænd, fra
Miljøstyrelsen, Energistyrelsen og Miljøministeriet, 3 NGO'er (DGI, Det
Økologiske Råd, SFO's økologiske klub), en norsk filosof og Ejvind
Larsen.
De tre deltagere, CASA har talt med, fortæller, at de fik nyttige
adresser, og det var motiverende at deltage. Derudover har halvdelen af
deltagerne dannet et netværk, hvor projektbeskrivelser og adresser er
blevet udvekslet. Deltagerne virker altså til at være tilfredse med
seminaret, og en af deltagerne har også brugt de adresser, der blev
udvekslet i netværket, til sit miljøarbejde.
Man kan stille spørgsmålstegn ved, om de anvendte midler (100.000
kroner) har et rimeligt omfang set i relation til udbyttet (et netværk med
25 personer og en projektliste)? Eller om det er kritisk, at de mere
konkrete projektplaner om at videreføre og udvikle netværket gennem en
analyse af de danske folkelige bevægelser ikke blev tilgodeset?
Konference om økologi i byggeri
Gadkjærgård/AOF, Center for Miljø og Økologi
arrangerede i foråret 1997 en konference om byggeri og økologi i
samarbejde med Trekantområdet Danmark. Baggrunden for konferencen var de
aktiviteter, der har været gennemført vedrørende byggeri og miljø i
forbindelse med restaureringen af Gadkjærgård samt det engagement, som
Trekantområdet Danmark har udøvet i et forsøg på at få Det
Byøkologiske Videnscenter til Trekantområdet. Formålet med konferencen
var at få en dialog i gang mellem de professionelle aktører indenfor
byggeri og de mere økologiske orienterede. (Arrangementet bestod af en
konference og en efterfølgende dag med workshops, hvor mere konkrete
behov og handlinger skulle iværksættes.)
Konferencen blev meget professionelt arrangeret, hvilket støtten fra Den
Grønne Fond på 100.000 kroner også gav mulighed for, og bestod både af
oplæg fra de grønne indenfor byggeri og mere strømlinede repræsentanter
fra erhvervslivet. Det lykkedes på den måde at tiltrække begge
målgrupper til arrangementet, selvom de grønne var bedst repræsenteret. I
alt deltog der ca. 125 personer. Konferencen fik avisomtale såvel inden som
efterfølgende.
På grundlag af interview med 3 deltagere vurderes det, at konferencen
især har været givende for de 2 mere konventionelle aktører, selvom en af
dem også var meget kritisk overfor de oplæg, der blev holdt. De 2
konventionelle har fået kontakter til personer og firmaer, der sælger
grønne byggematerialer, men de siger også, at deres adfærd i meget høj
grad er betinget af de krav, som bygherrerne stiller og ikke af deres
eventuelle holdninger til miljø. Men de har direkte brugt kontakterne i
forbindelse med miljøvenlige initiativer. For arrangørerne har konferencen
resulteret i, at der er sket en opprioritering af miljøet i forbindelse med
byggeri for organisationen Trekantområde Danmark, hvilket også har
betydning for de kommuner, der indgår i samarbejdet Trekantområde Danmark.
Gadkjærgård afholder kurser om miljøvenlige byggemetoder, som delvis er
et resultat af konferencen, og hvor formen er et direkte resultat
(halvdagsmøder). De har gennemført kurser med stor deltagelse og med
relevante deltagere. De fremhæver specielt, at lærere fra tekniske skoler
i Trekantområdet deltager.
Arrangementet har været værdifuldt for at fremme dialogen om mere
miljøvenligt byggeri og byggematerialer, og har kunnet drage fordel af de
mange aktiviteter og den debat der i forvejen sker med hensyn til miljø og
byggeri.
Afholdelse af lokal økokonference på Langeland
Foreningen Ø-Dynamo, der udspringer af et
beskæftigelsesprojekt, afholdt konferencen Langeland Grøn-Ø den 6. maj
1995 på Hotel Rudkøbing Skudehavn på Langeland. Formålet var, at
diskutere mulighederne for at være på forkant med bæredygtig udvikling
på Langeland. Det fremgår implicit af formålet med konferencen, at der
bør satses på økologisk bæredygtige foretagender på Langeland i
modsætning til projekter af mere "lysegrøn" karakter. Der
deltog 70 inviterede personer bl.a. borgmestre og kommunechefer,
repræsentanter fra skoler, institutioner, erhvervsinteresser, landbrug
samt privatpersoner.
Konferencen har generelt haft betydning for en udbredelse af accepten af
miljøhensyn og økologi på Langeland. De fleste deltagere har kun positive
ting at sige om arrangementet. Som følge af konferencen blev der i flere
sammenhænge arbejdet videre med ideer til forskellige miljøprojekter og
projekter, der kombinerede lokal udvikling og miljø. Dette arbejde indebar
udveksling mellem miljøinteresser, erhvervsinteresser, landbrug og
embedsmænd. Konferencen har således også fremmet en dialog, hvor
forskellige grupper har overvejet deres muligheder for at varetage
miljøhensyn.
Et konkret projekt, der udsprang direkte af konferencen, var Grøn Uge
på Langeland, der også fik selvstændig støtte af Den Grønne Fond. Her
deltog især institutioner, plejehjem og butikker, og det må formodes, at
en lang række personer på øen er blevet opmærksomme på praktiske
muligheder for at tage hensyn til miljøet i hverdagen. Ideerne menes især
at have smittet af på børneinstitutionerne, der i dag tænker meget i
miljøhensyn.
Interviewene peger på, at konferencen især har givet en række
miljøinteresserede personer rygstød og inspiration til at gå videre med
forskellige miljøprojekter og ideer på deres arbejdsplads (arbejdsplads er
for mange af deltagerne en institution). Konferencen har også haft
betydning for kommunale embedsmænd, der dels har arbejdet videre med en
række overvejelser efterfølgende, dels har fundet inspiration i
konferencens brede opbakning til hvilke typer af projekter, der kan findes
støtte til på øen.
Symposium: Nye skridt i medicin og lægekunst - en tværfaglig udfordring
Den 12. oktober 1995 blev Symposiet: Nye skridt i medicin
og lægekunst - en tværfaglig udfordring afholdt på Rigshospitalet.
Symposiet blev arrangeret af Annette Tingstad. Formålet var at skabe
grobund for et bæredygtigt sundhedsvæsen og tværfaglige
samarbejdsformer indenfor sundhedssektoren. Bæredygtighed skal her
forstås meget bredt og handler på den ende side om behandlingsformer,
der arbejder ud fra en helhedsforståelse og samarbejdet med krop og
psyke, og på den anden side om traditionelle emner: forurening af
omgivelserne med lægemidler, økologiske grøntsager etc. Tværfaglig
betyder i denne sammenhæng et øget samarbejde mellem den konventionelle
medicin, og hvad der betegnes som ukonventionelle behandlingsformer.
De fleste deltagere var personer, der allerede var interesseret i
ukonventionel behandling, mens der kun var få deltagere fra det etablerede
sundhedsvæsen - ca. 10 personer ud af 175 deltagere. Symposiet vurderes
generelt positivt af personer, der har tilknytning til ukonventionel
behandling. Personer fra det etablerede sundhedsvæsen er mindre positive og
enkelte direkte kritiske. Disse personer mener, at Symposiet ikke skabte en
dialog og kun i begrænset omfang bidrog til en tværfaglig dialog videre
inden for sundhedsvæsnet.
Symposiet sigtede mod at give begreber som helhed og økologi indhold.
Dette er i nogen grad lykkedes i forhold til de ukonventionelle behandlere,
der har taget en række oplysninger om økologiske fødevarer og
miljøbelastninger til sig. De fleste interviewpersoner fra det etablerede
sundhedsvæsen har ikke tilegnet sig nogen forståelse af, hvad økologi er
i denne forbindelse.
Symposiet har således generelt haft svært ved dels at skabe dialog med
det etablerede sundhedsvæsen, dels haft svært ved at formidle
helhedsbetragtningen på behandlingsformer og sundhedsvæsnet. En væsentlig
begrundelse er formentligt, at der i forvejen er en kommunikationskløft
mellem ukonventionelle og konventionelle behandlere. Dertil skal lægges den
store ubalance i deltagerne, hvor de konventionelle behandlere har været i
defensiven allerede i udgangspunktet.
Symposiets indhold og formål ligger uden for, hvad der almindeligvis
støttes af Den Grønne Fond. Arrangørernes økologi- og miljøforståelse
ligger også ud over, hvad der almindeligvis lægges i disse begreber.
Økologiske fødevarer, udledning af medicin til naturen, sundhedsskadelige
påvirkninger etc. indgår dog som en del af perspektivet.
Det vurderes, at symposiet ligger på kanten af Den Grønne Fonds formål,
men øget brug af økologiske fødevarer, øget ressourcebevidsthed mv. i
sundhedssektoren kan give en mindre miljøbelastning. Evalueringen af
symposiet peger dog på, at netop relationerne til det ydre miljø i
betydningen: forurening, økologisk fødevareproduktion o.lign. ikke har
spillet en større rolle for en del af deltagerne.
Afholdelse af tre grønne foreningsmøder arrangeret af Danske Gymnastik og Idrætsforeninger og Friluftsrådet i Århus Amt
Baggrunden for de tre foreningsmøder var de forsøg, som
Friluftsrådet iværksatte for at få midler til en grøn guide i Århus
området. Dette lykkedes ikke, men efterfølgende ansøgte DGI og
Friluftsrådet om støtte til tre aftenmøder med et miljømæsssigt
indhold.
- Grønne haller, hytter og anlæg vedrørende reduktion af el og
vandforbrug, rengøring m.m
- Bil, bøf og bolig om fritid og forbrug
- Fast-food eller fast føde om økologisk mad i forbindelse med
kantinedrift og mad til mange.
Oplægsholderne var de mørkegrønne med hensyn til miljø.
Arrangementerne skulle tiltrække idrætsledere fra organisationer i Århus
Amt samt halledere og kantinepersonale i forbindelse med de relevante
aftenmøder. Der blev annonceret i foreningernes blade og i aviser i
Århusområdet. De fik 10.000 kroner i støtte fra Den Grønne Fond.
Møderne blev afholdt, men var meget dårligt besøgt. Der kom under 25
personer til hvert arrangement, og hovedparten udgjordes af et
daghøjskolehold fra AOF i Århus, der beskæftigede sig med friluftsliv og
tilmeldte sig samlet. Oplæggene beskrives som interessante, men også
"frelste", og mulighederne for diskussion var dårlige, da de
relevante målgrupper ikke var repræsenteret.
Arrangementerne nåede på ingen måde målgruppen, men har resulteret i,
at DGI nu laver nogle nye kurser for egne midler med et lignende indhold,
men som de i større omfang målretter præcist til de grupper, de ønsker
at få i tale. Samtidigt resulterede arrangementerne i, at
daghøjskoleholdet fik kontakt til DGI og nu har de oprettet en
friluftsforening, hvor friluftsliv og miljø integreres.
Initiativet kan ikke betegnes som nogen succes, men det kan være
begyndelsen på et arbejde som med tiden kan få betydning. Arrangørerne
har ikke opgivet deres miljøengagement, og de har fået nogle måske
værdifulde erfaringer.
Debataften vedr. fødevarekvalitet, arrangeret af Familie og Samfund, Lemvigegnen
"Fup eller fakta, hvem bestemmer hvad vi spiser? "Familie og Samfund, Lemvigegnen og Lemvigernes
Landboforeninger arrangerede i efteråret 1997 en debataften for alle
interesserede om fødevarekvalitet. Formålet var via en debat mellem
kompetente personer, at synliggøre hvem der har ansvaret for
fødevarekvaliteten i Danmark. Der var oplæg fra tre kendte personer
(Flemming Hornum, informationschef i Dansk Supermarked, Kirsten Nielsen,
formand for Forbrugerrådet og Martin Merild, formand for
landboforeningerne i Ringkøbing Amt), og efterfølgende var der debat
styret af en kendt tv-journalist (Poul Guldborg). Foreningen har to år
tidligere haft et lignende arrangement, der havde titlen Den grønne bølge - er det et flop? Også
ved det arrangement var det en kendt tv-journalist, der styrede debatten.
Familie og Samfund ønsker at gennemføre sådanne åbne arrangementer
hvert andet år.
Arrangementet blev støttet med 10.000 kroner fra Den Grønne Fond og
5.000 kroner fra Teknologirådet, tillige blev det finansieret ved
entreindtægter på 8.000 kroner.
CASA har i forbindelse med dette arrangement kun talt med arrangørerne,
da det ikke har været muligt at få kontakt til deltagerne. I alt deltog
125 personer, og arrangørerne fortæller, at det især var unge landmænd,
der mødte op. Arrangørerne refererer, at debatten handlede meget om
dyrevelfærd og salmonella. Debatten gik godt, og der blev rusket op i folks
myter og fordomme på begge sider af bordet. Landmændene fik kritikken at
høre fra forbrugerne, og forbrugerne fik forklaringer på, hvorfor
produktionen ikke kan omstilles fra den ene dag til den anden.
Efterfølgende har arrangørerne også fået flere tilkendegivelser om, at
deltagerne var tilfredse med debatten. Arrangementet blev også
efterfølgende omtalt i en lokal avis.
Debataftenen er ikke arrangeret af de sædvanlige aktører på
miljøområdet og har også nået nye målgrupper. Til gengæld har det
heller ikke i noget større omfang handlet om miljø, men mere om
betingelserne for fødevareproduktion og fødevarekvalitet. I ansøgningen
er der heller ikke lagt op til, at det skal handle om miljø, og
oplægsholderne signalere heller ikke et indhold vedrørende miljø. Emnet
har en tæt sammenhæng med miljødebatten og økologiske produkter, men det
konkrete indhold af debatmødet lå dog på grænsen af, hvad Den Grønne
Fonds formål er.
Sprøjtegifte ud af Brønderslev Kommune - aktionsdag 5. april 1997, arrangeret af SiD
SID Brønderslev-afdelings miljøgruppe arrangerede i samarbejde med bl.a. Grøn Guide, Brønderslev Kommune, Kvickly, Brønderslev Grundejerforening m.fl. en aktionsdag for at nedbringe borgernes brug af sprøjtemidler på deres parceller. Formålet var videre at få ejerlav eller kvarterer i byen til at lave aftaler om at stoppe brugen af sprøjtegifte, samt at få en debat om sikring af grundvandet. Aktionsdagen har været afholdt på en lørdag i centrum af Brønderslev. Dagen var annonceret gennem en pressemeddelelse og annoncer, og der blev uddelt ca. 600 løbesedler.På aktionsdagen var der demonstration af alternative former for
ukrudtsbekæmpelse, smagsprøver på økologiske grøntsager, konkurrencer,
happenings, pjecer, badges mv. for at tiltrække familier på
lørdagsindkøb. Aktionsdagen havde et budget på 15.000 kroner og blev
støttet med 12.000 kroner fra Den Grønne Fond.
Arrangørerne vurderer, at det gav en god dialog at møde folk ansigt til
ansigt, og at det var godt, at der kunne demonstreres alternative metoder.
Det er den generelle vurdering, at arrangementet har været med til at skabe
opmærksomhed omkring sprøjtemidler i Brønderslev, da 5-600 mennesker
besøgte teltet, selvom de måtte slutte tidligere end planlagt på grund af
snevejr.
En oprindelig idé om, at grundejerforeninger og ejerlav skulle
forpligtige sig til ikke at sprøjte, lykkedes ikke. Ejerlav har formentligt
ikke ønsket at deltage i en aktionsdag sammen med SiD (mener SiD).
Brønderslev Grundejerforening deltog i arrangementet, og har
efterfølgende båret en idé om at udleje gasbrændere til
ukrudtsbekæmpelse videre i Parcelhusejernes Landsforening. Det har bl.a.
ført til omtale i et internt blad og til en fælles forsikring for
gasbrænderne. Det forlyder, at andre grundejerforeninger har taget ideen
op.
Der har været en god og positiv dækning af arrangementet i Aalborg
Stiftstidende samt tv og radio, der også har fokuseret på Kommunens
Sprøjtestop, der var indført inden aktionsdagen.
Generelt vurderes det, at det lykkedes for aktionsdagen at sætte fokus
på alternativer til sprøjtemidler. Aktionsdagen følger i kølvandet på
den verserende debat omkring sprøjtemidler, sundhed og grundvand. Dette har
selvfølgelig været med til at sikre opbakning til dagen i Brønderslev.
Deltagelse i årsmøde i "International Federation of Environmental Journalists" i Boston
Danske Miljøjournalister, som er en sammenslutning af journalister med bl.a. det formål at højne medlemmernes faglige niveau, har fået tilskud fra Den Grønne Fond til at deltage i årsmødet for "International Federation of Environmental Journalists" i Boston. Formålet var at være med til at opbygge et internationalt netværk af miljøjournalister. Foreningen sendte journalist Jonna Odgaard som repræsentant for foreningen, og evalueringen af denne case består udelukkende af et interview med hende.Mødet fandt sted i slutningen af oktober 1995 og i alt bevilgede Den
Grønne Fond 3.763 kroner til dette arrangement, hvilket var 50% af det
ansøgte beløb. Den Grønne Fond betonede samtidigt, at de gerne ville yde
tilskud til etableringen men, at de ikke fremover ville betale for
foreningens deltagelse i disse årsmøder. Et halvt år tidligere havde Den
Grønne Fond bevilget 5.000 kroner til deltagelse i en international
workshop om miljøjournalistik i Bradford. Foreningen har ikke deltaget i
det årsmøde, der fulgte efter 1995-mødet, men ved den sidste
generalforsamling opprioriterede de det internationale arbejde og sender en
repræsentant til det næste årsmøde.
Jonna Odgaard har efterfølgende lavet en rapport om mødet, som er
blevet tilbudt medlemmerne via de Danske Miljøjournalisters medlemsblad og
kan rekvireres hos Jonna Odgaard. Derudover har hun fortalt om mødet på
deres generalforsamling.
Jonna Odgaard betoner, at det internationale samarbejde bliver mere og
mere vigtigt, da miljøproblemerne er globale, og det derfor er vigtigt at
deltage i netværket. Et af de konkrete resultater af mødet var, at Jonna
Odgaard mødte en journalist fra Ghana, der også havde startet en
miljøjournalist forening. Han ønskede at lave et kursus i
miljøjournalistik for journalister i Ghana for at få fremmet
miljøjournalistikken i Ghana. Det resulterede i, at de året efter
arrangerede et ugekursus i miljøjournalistik i Ghana med 35 ghanesiske
deltagere med midler fra Danida og i samarbejde med Jonna Odgaard. Det er et
af de eksempler, som det internationale netværk kan bruges til.
Deltagelse i konferencer ligger som hovedregel ikke indenfor hvad Fonden
yder bidrag til, men i dette tilfælde har deltagelsen understøttet et
netværk af miljøjournalister. Projektet må derfor betegnes som liggende
indenfor Fondens formål og har endda bidraget til, at grundlaget for
udbredelsen af miljøviden er blevet forbedret globalt og i Ghana.
Evalueringens resultater
CASA's evaluering viser, at der er givet tilskud til et stort felt af forskellige organisationer og til projekter med et stort og varieret indhold i kategorien konferencer og netværk. Det samlende for gruppen af projekter har været udveksling og formidling af viden om miljø. Ifølge AIM's undersøgelse er det de fleste projektansvarliges egen vurdering, at projekterne har været vellykkede.Det er CASA's overordnede vurdering, at de fleste projekter i gruppen af konferencer
og netværk er gennemført med gode resultater. I de konkrete cases
har det vist sig, at enkelte projekter ikke helt formår at leve op til
forventningerne. Det er naturligt i et tilskudsprogram som Den Grønne Fond,
der netop også skal støtte de lidt mere eksperimenterende projekter - hvor
det en gang imellem ikke går som forventet. I de tilfælde, hvor det ikke
er gået som forventet, kan der alligevel være positive resultater. Det
skal tilføjes, at tilskuddene generelt virker afbalancerede i forhold til
projekternes indhold. CASA's evaluering har ikke afsløret eksempler på
sløseri med midlerne fra Den Grønne Fond.
Fonden har i nogen omfang satset på de mere sikre projekter med tilskud
til lokale og landsdækkende miljøorganisationer og til projekter med rod i
de store byer. Fonden har - særligt ved de større projekter - sikret sig
en bredere forankring af resultaterne ved krav om medfinansiering.
Når det ikke altid er gået som forventet, kan årsagen være, at de
nødvendige kompetencer ikke har været til stede i projekterne. Der kan
være miljømæssige, organisatoriske eller formidlingsmæssige kompetencer,
der kunne styrkes.
Generel beskrivelse
Fonden har i størst omfang givet tilskud til miljøorganisationerne - ud af de 4,5 millioner kroner er godt 2,5 millioner kroner gået til lokale og landsdækkende miljøorganisationer. Fonden prioriterer fornuftigt nok projekter, der har opnået støtte fra anden side. Det er især større projekter, der har opnået medfinansiering.Fonden har ydet tilskud til projekter over det meste af Danmark, men der
er alligevel en tendens til, at midlerne er gået til projekter i
storbyerne: Storkøbenhavn, Århus, Ålborg og Odense. Knap 3 millioner
kroner ud af 4,5 millioner kroner er bevilget til projektansøgere fra
storbyerne.
Resultater af evaluering af cases
CASA har evalueret 10 cases under fire hovedoverskrifter: miljøforbedringer, livsstil, spredning og kompetence. Fire cases kan betegnes som klart succesfulde i forhold til miljøeffekter og spredning af resultater. Fire cases vurderes at have en mindre betydning i forhold til miljømæssig effekt og spredning. Endelig er to cases kritiske i forhold til de miljømæssige effekter og spredning.Miljøforbedringer
CASA har evalueret konferencer og netværk. De fleste projekter er
baseret på formidling og samtale, og derfor kan det ikke forventes, at de
konkrete miljøforbedringer er store.
Aktionsdagen omkring sprøjtegifte i Brønderslev Kommune er det mest
konkret orienterede projekt. Projektet har sandsynligvis præsteret konkrete
miljøeffekter i form af et lavere forbrug af sprøjtemidler. Ingredienserne
i succesen var, at det lykkedes at skabe kontakt til de rette aktører, lave
formidling til den rette målgruppe samt arrangere dagen på det rette
tidspunkt.
Andre projekter - for eksempel symposiet om nye skridt i lægekunsten
eller De tre grønne foreningsmøder i Århus formåede ikke at nå
målgruppen. Her vil der ikke være nogen miljøforbedringer. Et af
projekterne - debatmødet om fødevare-kvalitet - havde ikke et
miljømæssigt indhold, så heller ikke i den sammenhæng kan forventes
miljøforbedringer.
Øko-net stiller altid krav om, at maden til deres arrangementer er økologisk. En lille miljøforbedring med stor symbolværdi.
Livsstil
Det er lettest at få øje på livsstilsændringer i meget konkrete
cases som Aktionsdagen omkring sprøjtegifte i Brønderslev Kommune. Emnet
sprøjtegifte er taget op af grundejerforeningerne, hvilket peger på
ændret adfærd. Grøn-Ø på Langeland og økologi i byggeriet på
Gadkjærgård har formået at skabe diskussion, debat, netværk og inspirere
til nye aktiviteter og projekter. Tilskuddene fra Den Grønne Fond er i
disse tilfælde medvirkende til at fastholde og udvikle diskussionen om det
bæredygtige og det grønne. Kernegruppen omkring Øko-net overvejer mange
spørgsmål om miljø og bæredygtighed. Øko-net bidrager til at skabe
fællesskab og holde diskussionen levende.
Spredning
Spredning har flere dimensioner, dels om indholdet i arrangementer
spredes og fører til nye initiativer, dels om budskabet spredes til andre
end de i forvejen miljøbevidste målgrupper. Grøn-Ø på Langeland,
Øko-net, økologi i byggeriet på Gadkjærgård og DGI i Århus har alle
eksempler på nye aktiviteter og projekter, der er fulgt efter det
oprindelige projekt, der fik tilskud. I andre tilfælde har projekternes
budskab været omtalt i massemedierne. Det gælder for eksempel
Gadkjærgård og sprøjtemidlerne i Brønderslev. De to projekter er
særligt interessante, fordi de fik dialog til en bredere målgruppe hhv. i
mere traditionelle indenfor byggeri og grundejerforeninger. Øko-net
henvender sig mere til de i forvejen miljøbevidste. Hvis Øko-net skal nå
videre til nye målgrupper er det nødvendigt at udvikle og målrette
arbejdet med formidling af miljøviden.
Kompetence
CASA har set nærmere på de projektansvarliges miljømæssige,
organisatoriske og formidlingsmæssige kompetence. For de fleste af de
projekter CASA har undersøgt har de projekt-ansvarlige selv haft kompetence
med hensyn til miljømæssig viden. For et enkelt af projekterne -
debatmødet om fødevarekvalitet - har de projektansvarlige ikke haft
tilstrækkelig miljømæssige kompetence. Friluftsrådet og DGI i Århus er
vant til at holde kurser for deres medlemsorganisation, men ikke om miljø.
DGI har gennem projektet fået erfaringer med miljø, hvilket har ført til
at de målretter de næste kurser mere.
Det er nødvendigt, at projekterne råder over den formidlingsmæssige og
organisatoriske kompetencer.
Arrangørerne af sprøjtegifte ud af Brønderslev og konferencen om
miljø i byggeriet har haft den nødvendige kompetence til at gennemføre
projekterne succesfuldt. Blandt andet fordi de har inddraget
samarbejdspartnere med de nødvendige kompetencer, hvor de selv havde svage
sider.
Øko-net ser ud til at have den miljømæssige og organisatoriske
kompetence, men bør styrke de formidlingsmæssige, hvis de vil nå nye
målgrupper. På den anden side har netværket og dets årsmøder ført til
kontakter mellem mennesker, der har igangsat nye initiativer på
miljøområdet.
To af projekterne kan betegnes som udviklingsprojekter: Øko-net og
Daginstitutionernes netværk. Øko-nets kompetence er udviklet over tid. Den
Grønne Fond ønsker, at Øko-net bliver evalueret, hvilket kan medvirke til
en videreudvikling af deres kompetence med hensyn til for eksempel
målgruppedefinering og formidling. For Daginstitutionernes netværk savnes
en skarpere definition af netværkets indhold og en vurdering af netværkets
potentialer.
Anbefalinger til Den Grønne Fond
CASA's evaluering af konferencer og netværk har givet anledning til en række anbefalinger til Den Grønne Fonds fortsatte virke. Anbefalingerne knytter sig til en række problemområder, der i det følgende er beskrevet som dilemmaer.Dilemma 1: Det grønne vækstlag skal gødes - men når støtten ud til nye målgrupper?
Den Grønne Fond ønsker at understøtte "det grønne vækstlag", men ønsker også samtidigt at understøtte nye aktører for at sikre, at budskabet når andre end græsrødderne og ildsjælene.Projekterne under konferencer og netværk er især gennemført
af grønne organisationer. Den Grønne Fond står her i et dilemma. På den
ene side kan tilskud til miljøorganisationerne bidrage til at øge
kvaliteten i debatten. På den anden side går tilskuddene til dem, der i
forvejen overvejer miljøbelastningen fra deres forbrug og livsstil. En
oplagt risiko er, at miljødebatten foregår internt for en miljøelite.
Dermed når debatten ikke ud og integreres bredt i befolkningen. Det
risikeres tilmed, at de, der ikke tilhører miljøeliten, vender sig mod det
frelste og indforståede, og resultatet af tilskuddene bliver helt modsat
den oprindelige intention.
Miljødebatter, der har udgangspunkt i de "rigtige"
miljøsynspunkter kan virke missionerende med risiko for, at målgruppen
viger tilbage trods en indledende positiv indstilling i store dele af
befolkningen. Tilskud til mere traditionelle organisationer kan have den
fordel, at miljøforhold bliver diskuteret inden for kendte og etablerede
rammer, der ikke før har over-vejet miljøspørgsmål. Traditionelle
organisationer er for eksempel husmoderforeninger, grundejerforeninger,
koloni-haveforeninger, sportsklubber, spejdere og handelsstandsforeninger.
Blandt de cases, som CASA har undersøgt, har et velfungerende samarbejde
mellem ildsjælene og nye aktører bidraget væsentligt til, at budskabet
har nået nye målgrupper. Det gælder for arrangementerne Ø-Dynamo,
sprøjtegifte i Brønderslev og Byggeri- og økologikonferencen i Vejle. Men
der er også et eksempel på, at samarbejdet mere har været af navn end af
gavn.
Et par arrangementer er blevet arrangeret af nye aktører. Det drejer sig om
Friluftsrådets og DGI's møder i Århus og en debataften om
fødevarekvalitet på Lemvigegnen. Til de første arrangementer kom der
næsten ingen deltagere, og til det andet var der mange deltagere, men
arrangementet handlede i højere grad om dyrevelfærd end miljø.
Fonden lægger vægt på, at projekterne blandt andet har en folkelig bredde i deres sigte og er forankret i et bredere miljø. En større del af midlerne er ydet til projekter med postadresse i de store byer og til konferencer. Dette skal naturligvis ses som en del af det samlede billede af Den Grønne Fonds aktiviteter. Men Fonden bør fortsat være opmærksom på, at bæredygtig kultur ikke ender som en bæredygtig subkultur uden appel til en bredere del af befolkningen.
CASA's anbefaling
Den Grønne Fond bør overveje, om det er hensigtsmæssigt at
udvide antallet af tilskud til ikke-miljøorganisationer.
Målet for Den Grønne Fond kan være at nå videre end
miljøorganisationerne og ud af de store byer.
Den Grønne Fond bør udvide den målrettede information om
tilskudsmulighederne, så flere ikke-miljøorganisationer får del i
midlerne.
Den Grønne Fond bør skærpe kravet til reel med-deltagelse af flere
ikke-miljøorganisationer. På samme måde, som der er krav til
medfinansiering fra andre parter.
Den Grønne Fond bør skærpe kravet til det miljømæssige indhold i
projekterne. Der er grund til at være særlig opmærksom, når
ikke-miljøorganisationerne søger.
Den Grønne Fond bør yde aktiv fødselshjælp til projekter ved at knytte
kontakter fra miljø-organisationerne til andre organisationer i konkrete
tilfælde.
Dilemma 2: Ildsjæle og græsrødder skal støttes - men er de professionelle nok?
Den Grønne Fond skal konstant arbejde med en balance mellem tilskud til de miljøinteresserede ildsjæle og til de mere professionelle organisationer.Projekter båret af en god idé og et stort engagement får i stor
udstrækning støtte, selvom de skal gennemføres af nogle personer, der er
lidt uerfarne. Det er på den ene side fornuftigt i det omfang, Fondens
tilskud kan få effekter udover de grønne miljøer. På den anden side kan
både uerfarenhed og stort miljøengagement stå i vejen for succesfuld
gennemførsel af projekter, da de med deres engagement skræmmer den
målgruppe væk, som de ønsker at få i tale.
Ildsjælene og de gode ideer skal støttes, men mere professionelle
projektansvarlige kan sikre en højere kvalitet i projekterne, hvad angår
miljømæssig viden, organisatorisk kunnen og formidlingsmæssige
kompetencer. Den højere kvalitet kan betyde, at en professionelt
organiseret indsats når længere ud - til den svære målgruppe, der ikke
på forhånd er miljøorienteret. Evalueringen har vist, at manglende
kompetencer kan nedsætte effekten af projekterne.
En større del af miljøorganisationerne er blevet mere kompetente gennem årerne. Tilskuddene fra Den Grønne Fond har gjort det muligt at ansætte personer på længerevarende projekter. Dermed sikres det, at arbejdet for et bæredygtigt samfund ikke efterlades på skulderne af miljøbevidste aktivister efter almindelig arbejdstid.
CASA's anbefaling
Det bør være et krav, at projektansvarlige har de nødvendige
kompetencer inddraget i projektet. Skulle projektet blive 25.-50.000 kroner
dyrere af en professionel formidlingsindsats, kan det være bedre end at
risikere, at projekter til 100.000-200.000 kroner kuldsejler på grund af
manglende formidlings-kompetence.
Ildsjæle og mere uerfarne projektansvarlige skal fortsat kunne søge
tilskud hos Den Grønne Fond.
Den Grønne Fond kunne anbefale en fast pulje af mere professionelle
miljø,- organisations,- eller formidlingsmæssige eksperter, som
projekterne løbende kunne trække erfaringer fra. Puljen kunne sendes i
udbud, så priser og kvalitetskrav kunne være aftalt på forhånd.
Det er forsat fornuftigt at sikre den professionelle indsats ved - i et
begrænset antal projekter - at yde tilskud til løn og drift af kompetente
medarbejdere.
Dilemma 3: Den bæredygtige udvikling skal støttes - men hvad er bæredygtighed?
Begreberne grøn, bæredygtig og økologisk er meget omfattende og kan omfatte alt fra dyrevelfærd, social udvikling, heal-ing til miljøforbedringer, ergonomi og kærlig pleje. Det kan være en styrke, at Fonden kan støtte projekter, der ser miljø i en bredere sammenhæng og i andre relationer. Det kan på den anden side lige så vel være en svaghed, at midlerne spredes så tyndt, at de ikke gavner.CASA's anbefaling
Den Grønne Fond bør overveje at skærpe sine definitioner af det
bæredygtige og grønne - gerne med fokus på det ydre miljø.
Den Grønne Fond skal stille krav om, at arrangementer støttet af Den Grønne Fond gennemføres med så lille miljøbelastning som muligt. Projekterne kan fx stille krav om grøn nøgle eller økologisk mad.
Litteratur
Den Grønne Fond, "Årsberetning", 1994-96.Læssøe, Jeppe, "Folkeoplysning - en vej til miljøansvarlig handlen?". Arbejdsrapport nr. 2, 1995, Miljøstyrelsen.
Gruppe 2: Udstillinger, kampagner, pjecer, plakater m.m.
| Indledning | ||||||||||||||||||
| Generel beskrivelse
| ||||||||||||||||||
| Case beskrivelser
| ||||||||||||||||||
| Evalueringens resultater
| ||||||||||||||||||
| Anbefalinger til Den Grønne Fond |
Af Seniorforsker Kristian Kristiansen, Forskningscentret for Skov og Landskab
Indledning
Det følgende er et bidrag til SBI's evaluering af Den Grønne Fond.Der er tale om en evaluering af projekterne i den såkaldte gruppe 2, som
består af projekter, der har ført til "udstillinger, kampagner,
pjecer, plakater m.m." Evalueringen er gennemført i overensstemmelse
med de retningslinier, som er beskrevet i "Tilbud af 13/1 1998 om
evaluering af Den Grønne Fond".
Gruppe 2 består af 110 projekter, som alle har fået bevilling i årene
1994, 1995, 1996 eller 1997. I alt er der i de 4 år bevilliget ca. 7,5 mio.
til disse projekter ud af et samlet bevillingsbeløb på ca. 100 mio.
Først er samtlige projekter gennemgået udfra spørgsmålene:
| Hvad er der bevilget penge til? |
| Ligger de bevilgede projekter indenfor Den Grønne Fonds formål? |
| Hvem er bevillingerne blevet tildelt? |
| Bliver de bevilgede projekter gennemført? |
| Hvad er effekten af projekterne og foregår der en spredning udover det enkelte projekt? |
| Er der sket en udvikling i fondens valg af projekter gennem de fire år? |
Dernæst er der udvalgt 8 projekter, der undersøges nærmere som cases.
Ved udvælgelsen af de 8 cases er det tilstræbt at få en spredning med
hensyn til navnlig projekttype.
I case gennemgangen er det tilstræbt for alle cases, jf. de ovenfor nævnte
retningslinier, at besvare flest muligt af følgende spørgsmål:
| Hvad var effekten? |
| Var der en spredningseffekt? |
| Hvordan var det faglige niveau? |
| Var projektgennemførelsen tilfredsstillende organisatorisk og styringsmæssigt? |
| Kom projektet udover de "frelstes" rækker? |
| Er projektet levedygtigt (udover projektperioden)? |
Generel beskrivelse
Hvad er der bevilget penge til?
Projekterne er blevet inddelt i grupper efter det produkt, de har resulteret i. Det har ikke været helt enkelt at foretage inddelingen, da Den Grønne Fond til tider ikke har støttet selve hovedformålet med projektet, men kun en del som f.eks. en pjece om projektet, en annoncekampagne forud for arrangementet osv. Projekterne er derfor blevet indplaceret efter dét, der af ansøgerne er angivet som formålet med den søgte støtte.Tabel 1: Projekterne i gruppe 2 i årene 1994-97 inddelt i grupper.
| Antal | Beløb I alt i kr. | Gennemsnit i kr. | |
| Arrangementer | 8 | 531.000 | 66.375 |
| Diverse | 20 | 853.500 | 42.675 |
| Kampagner | 19 | 2.478.300 | 130.437 |
| Pjecer | 21 | 688.900 | 32.805 |
| Temanumre | 4 | 151.000 | 37.800 |
| Udstillinger | 38 | 2.795.400 | 73.300 |
I gruppen arrangementer er der to Rio 2 uge arrangementer i
hhv. Ålborg og Slagelse. I begge indgår mange delaktiviteter: byøkologisk
rundvisning, økologisk torv, åbent hus arrangementer, foredrag,
fremtidsværksted m.m.
Tilsvarende brede arrangementer er HK i Ålborgs "grønne
weekend"; Center for Eksperimentel Byøkologis "grønne
lørdage" i Roskilde, hvor der har været en stand med demonstration af
miljøvenlig maling, kompostering m.m.; samt en økologisk juleudstilling i
Køge med alternativer til de kommercielle gaver, salg af økologiske
juletræer m.m.
Der er også et Agenda 21 arrangement i Hjørring, som er blevet indledt med
et stormøde, som optakt til videre aktiviteter.
Organisationen for Vedvarende Energi har fået bevilling til et NGO møde i
tilknytning til det paneuropæisk miljøministermøde i Århus.
Endelig har et gymnasium afholdt en temauge - om forurening - med sanseshow,
debat aftener, happenings m.m.
I gruppen diverse er der:
| genudgivelse af en bog om miljøvenlig pleje af grønne områder |
| 3 demonstrationer ( en cyklist demonstration, en happening med uddeling af økologiske kiwier ved Hvidovre Stationscenter og et modeshow i Køge) |
| diasshow om trafik og bymiljø |
| en foredragsaften om biomasse produktion og anvendelse |
| en homepage til NOAH |
| en støttekoncert for økologisk landbrug |
| en netværkskonference om økologisk forbrug |
| udarbejdelse af et økologisk bykort over København på Internettet (2 bevillinger) |
| et møde om miljøvenlig turisme og en møderække for brøndejere |
| en rapport om mærkning af træ |
| en rejse for en gruppe, der skal arrangere udstillinger på et nyt sciencecenter |
| en afrapportering af et forsøg med at lave et fællesvaskeri med recirkulering af vandet |
| en stand på en helsemesse |
| en videofilm om "Den grønne branche" |
| en oversættelse af en videofilm om sur nedbør |
| ungdomsaktiviteter ved FN's sociale topmøde |
I gruppen kampagner er der stor spredning i emnevalget:
| 6 kampagner har handlet om trafik, herunder en serie af arrangementer om sund bytrafik i København i forbindelse med Kulturby 96, og 5 kampagner for brug af cykel med bl.a. konkurrencer om cykelcomputere og cykler. |
| 2 kampagner er støttet med store beløb: en kampagne for lancering af Max Haavelaar kaffe har fået 640.000 kr. og foreningen "Grøn Livsstil" har fået 600.000 kr. (Den sidste vil blive evalueret særskilt). |
| 2 kampagner har handlet om deltagelse i lokale indkøbsorganisationer, dels en indkøbsforening på Nørrebro og dels et andelsgartneri i Barritskov. |
Derudover er der et bredt antal emner repræsenteret: et "jordens
dag" arrangement, en kampagne i Ålborg for økologisk forbrug, en
kampagne i Brønderslev mod brug af sprøjtegifte, en skiltning af og en
turguide til vandreture i Himmerland, en oplysningskampagne til
landbofamilier om deres ressourceforbrug, en kampagne for at lystsejlere i
det Sydfynske Øhav skal bruge kloaksystemet i land, en lancering af det
nordiske Svanemærke, en kampagne rettet mod kommunalpolitikere i Ålborg
for brug af økologiske fødevarer i Ålborgs institutioner, samt en generel
kampagne for køb af økologiske fødevarer.
Også pjecerne handler om mange emner og tjener mange formål:
| 5 pjecer handler om, hvor man købe økologiske varer lokalt. |
| 7 pjecer kan siges at være reklame for, eller orientering om, grønne initiativer: et social-økologisk levefællesskab efter Rudolf Steiner principper, et økologisk bofællesskab på Nørrebro, et Miljø- og energikontor i Nordsjælland, en ny forening til virke for jord til unge landmænd, et byøkologisk projekt i Nykøbing Falster, Restaureringscentret Møn (12 håndværkere som har sluttet sig sammen) samt bofællesskabet Hjortshøj. |
| De øvrige pjecer handler om forskellige emner og har forskellige formål: Houlkær Akvarieklub ville udgive en pjece om naturen i vandløb og søer, en boligforening har udgivet en pjece til beboerne om affaldssortering m.m., en gruppe af AC fagforeninger har udgivet en avis om grønne jobs, en gruppe i Stenløse har udgivet materiale om miljøvenlig indretning af små professionelle køkkener, Green City har lavet en pjece om stop for brug af sprøjtemidler, der er en bredt rettet pjece om kompostering, en pjece om miljøgarantien, og endelig en pjece fra Kommunernes Landsforening om lokal Agenda 21. |
Temanumre af tidsskrifter udgør en lille, særlig gruppe idet
4 tidsskrifter har fået støtte: "Samtid", der henvender sig til
skoleklasser, har fået penge til et nummer om "Grøn Fremtid",
Landsforeningen af Økosamfund har udgivet et temanummer af
"Løsnet" om "grønne iværksættere",
Iværksætterforeningen har udgivet et temanummer af deres blad om grønne
iværksættere og Folkevirke har lavet et temanummer som optakt til
kvindekonferencen i Peking i 1995 om "Vand".
Den største gruppe udgøres af udstillinger:
| 3 kunstudstillinger: "Arkitektur, natur og skulptur", "Kunst, design og bæredygtighed" (Bellacentret sept. 94 og Odense jan. 95) og en udstilling med værker af genbrugsmaterialer (Rundetårn 2/5-1/6 1998). |
| 8 udstillinger eller dele af udstillinger på professionelle udstillingssteder, er blevet støttet: Horsens industrimuseums udstilling om forurening fra gamle gasværker, Ferskvandsakvariet i Silkeborg om Vandets kredsløb, en udstilling om industrialisering langs Gudenåen, åbningsudstillingen på Brundtlandcentret, åbningsudstillingen på Globorama i Herning og en multimedie opstilling om familiens miljøbelastning på Eksperimentariet i København. |
| Den økologiske Verdensudstilling i København blev støttet med en lille million. |
| 2 udstillinger har handlet om byøkologi. |
| 2 udstillinger har foregået på dyrskuer. |
| Derudover har der været en række forskelligartede udstillinger: ungdomsaktiviteter ved FN's sociale topmøde, renovering af vinduer på Byggecentrum, Moesgård naturskovsti på Regnskovscentret i Århus, en stand om en økohave på en haveudstilling, en udstilling om grøn husholdning på Vestsjællandscentret i Slagelse, et forprojekt til en årlig, nordisk miljøudstilling i København, bæredygtigt producerede varer fra den 3. Verden, biodynamisk dyrkningsmetoder, lerjordsbyggeri, trafik, sikring af grundvand, oplysning om økologisk kvægbrug, m.m. |
Hvilke målgrupper er der for projekterne, og hvem henvender de
sig til?
Det er almindeligvis ikke i materialet til bestyrelsen for Den Grønne Fond
angivet, hvilken målgruppe projekterne henvender sig til.
Det er derfor forsøgt udfra titlerne på projekterne og kendskabet til
indholdet i materialet til bestyrelsen, at vurdere hvilke målgrupper
projekterne henvender sig til og inddele projekterne i grupper.
Ganske mange af projekterne (46 eller 42%) har en målgruppe, der er
defineret først og fremmest lokalt, fordi projekterne foregår
lokalt og henvender sig lokalt. I denne gruppe er der f.eks. lokale
arrangementer, lokale demonstrationer, lokale indkøbslister, lokale
kampagner for at køre på cykel til arbejde osv. De fleste af disse
projekter har dog samtidig en målgruppe, der er snævrere end alle i
lokalområdet: en cyklistdemonstration i København henvender sig ikke til
alle i København, men til de der kunne tænkes at ville deltage i en
cyklistdemonstration; en lokal indkøbsliste henvender sig i princippet til
alle i et lokalområde, men må formodes at have størst interesse for dé,
der i en eller anden udstrækning er interesserede i at købe økologiske
varer, osv.
9 af projekterne har delvis en international målgruppe, som f.eks.
den økologiske verdensudstilling eller materiale på Internettet, som det
økologiske bykort over København eller NOAH's homepage. (Den sidste
foreligger dog endnu ikke på engelsk).
10 af projekterne har en fra starten mere afgrænset målgruppe. F.eks.
henvender bogen "Grøn pleje" sig primært til professionelle
indenfor den grønne sektor. (Det angives dog i ansøgningen, at den
tidligere udgave også er blevet uddelt til haveejere). En kampagne om
landbofamiliers ressourceforbrug henvender sig til medlemmerne af Dansk
Familielandbrug. En pjece om miljøvenlig indretning af små professionelle
køkkener henvender sig til velsagtens primært til folk, der er involveret
i driften af sådanne, osv.
13 af projekterne henvender sig mere bredt til større grupper i
den danske befolkning, f.eks.: lancering af Max Haavelaar kaffen, Grøn
Livsstils kampagnen, nogle fagforeningers grønne jobavis, KL's pjece om
lokal Agenda 21, osv.
7 af projekterne har karakter af, at fortælle bredt om noget der er lavet lokalt:
f.eks. pjecer om Byøkologiske forsøg, en pjece om et Rudolf Steiner
projekt, m.m.
Resten (25 projekter) er det vanskeligt at afgøre målgruppen på,
da der er tale om bredt anlagte kunstudstillinger, udstillinger på museer
og lignende, plancheudstillinger på biblioteker m.m. Sådanne henvender sig
bredt, men langtfra alle er interesserede i at komme, ligesom der også
kommer turister og folk, der blot går forbi.
Sammenfattende ser det ud til, at omkring halvdelen af
projekterne har små målgrupper, som enten er lokalt defineret, eller
defineret i forhold til på andre måder afgrænsede tilhørsforhold.
Kun 13 projekter (12%) henvender sig bredere til større grupper i den
danske befolkning.
Ligger de bevilgede projekter indenfor Den Grønne Fonds formål?
Jf. Paragraf 2, stykke 1, 2 og 3 og paragraf 3, stykke 1 i bekendtgørelsen om Den Grønne Fond er den Grønne Fonds formål defineret bredt, idet der skal støttes: | nyskabende eller tværgående initiativer, der sigter mod nedbringelse af ressourceforbruget og beskyttelse og forbedring af natur og miljø |
| byøkologiske aktiviteter, der ikke er dækket af andre ordninger |
| internationalt miljøarbejde |
| aktiviteter, der indebærer en ændring af forbrugsmønstret |
| initiativer til oplysning, uddannelse og erfaringsudveksling, der kan tilskynde til det ovenfor nævnte |
| dannelse af netværk, jf. ovenfor |
| andre aktiviteter og initiativer, jf. ovenfor |
| lokal miljørådgivning |
Desuden skal støtten spredes lokalt og nationalt.
De enkelte projekter er blevet gennemgået summarisk for at se, om de kan
siges at ligge indenfor formålet. Det skønnes, at de alle gør dette,
undtagen muligvis et projekt om oplysning og konsulenttjeneste for
brøndejere. (Dette projekt fik ikke den bevilgede støtte ud-betalt. Pjecen
fik et andet indhold end forventet af Fonden og blev et forsvar for retten
til egen brønd og mod "påstande" om forurening).
Formidles der et bestemt verdensbillede i projekterne? Også
dette spørgsmål er vanskeligt at besvare, men projekterne er gennemgået
for at vurdere, om der er sammenfaldende budskaber. Og det synes at være
tilfældet, idet et flertal af projekterne handler om, på en eller anden
måde, at forbruge økologisk eller miljøvenligt: at købe økologiske
varer, at undersøge familiens ressourceforbrug, at cykle mere, at bo
økologisk, osv.
Et mindre antal af projekterne falder helt eller delvist udenfor denne
afgrænsning: NOAH's homepage bevæger sig mere bredt indenfor
miljøproblematikken; sportsfiskernes videofilm handler om sur nedbør;
Rudolf Steiner bevægelsen har deres eget verdenssyn, som må formodes at
afspejles i deres pjece; en pjece om miljøgarantien må også formodes at
omhandle andre og flere aspekter af EU's politiske forhold omkring miljø;
temanumrene af tidsskrifter tager også andre emner op, så som grønne
iværksættere og den globale vandproblematik; endelig er navnlig nogle af
udstillingerne noget anderledes ved, at være kunstudstillinger eller handle
om et emne som forurening på gamle gasværksgrunde.
Sammenfattende kan det siges, at de her behandlede projekter falder
indenfor Den Grønne Fonds formål. Selvom det ikke kunne forventes, at alle
projekterne i en mindre gruppe af den projektmængde fra Fonden skulle komme
rundt i alle støtteberettigede aktiviteter, der er nævnt i Fondes formål,
så er der dog ganske mange repræsenteret. Men det er tydeligt, at der ses
en bestemt holdning til miljøproblematikken i Fondens bevillingspraksis, i
forhold til gruppe 2 projekterne: et flertal af projekterne handler om
"Grønt forbrug" i en direkte oplysende form: Her kan man købe
økologisk, sådan skal du kompostere, cykl til arbejde osv.
Hvem har fået penge?
39 af projekterne, eller 35%, kan henføres til miljøorganisationer. Dansk Cyklistforbund (og dettes lokalafdelinger) har haft 4 projekter, Miljø- og Energikontorerne har haft 10 projekter, og 25 projekter er gået til en lang række organisationer, bl.a.: NOAH, Landssammenslutningen af Økosamfund, Nepenthes, Mellemfolkeligt Samvirke, Praktisk Økologi og Landsforeningen Økologisk Jordbrug.28 af projekterne, eller 25 %, vurderes at være givet til lokale
initiativer, som lokale indkøbsvejvisere (f.eks. Daghøjskolen Lolland
Falster), en stand på dyrskuet i Sønderjylland, en økologisk
juleudstilling i Køge m.fl.
De øvrige 40 projekter er fordelt over en række grupper:
| boligorganisationer (4) |
| fagforeninger (4) |
| forbrugerorganisationer (4) |
| interesseorganisationer (2 - det drejer sig om KL og Iværksætterforeningen) |
| kommuner (2) |
| konsulentfirmaer (2) |
| kunstnere og kunstnersammenslutninger (6) |
| landbrugsorganisationer (2) |
| museer og andre professionelle udstillere (9) |
| oplysningsforbund (2, det drejer sig om SFOF og Folkevirke) |
| politiske organisationer (1) |
| skoler (2) |
Det er forsøgt at lave kategorien "lokale" som organisationer,
som kun er lokalt funderede, mens lokale organisationer, der har tilknytning
til en national organisation er placerede under denne. Miljøbevægelser og
lokale organisationer har fået over halvdelen af projekterne, mens 40% af
projekterne er fordelt på en lang række forskelligartede organisationer.
I forhold til Den Grønne Fonds formål, der også nævner at støtte
netværk og lokalt arbejde, kan det siges at være rimeligt, at mange af
projekterne er gået lokalt og til miljøbevægelserne. På den anden side
kunne det sikkert være godt for udbredelsen af et mere miljøvenligt
forbrugsmønster og "nyskabende og tværgående initiativer, der sigter
mod nedbringelse af ressourceforbruget" i (endnu) højere grad, at
inddrage de mange organisationer og bevægelser, der er i Danmark, indenfor
boligbevægelsen, landbruget, forbrugerbevægelsen,
interesseorganisationerne, friluftslivet m.m.
Er der en balance mellem "nye ansøgere" og mere
erfarne ansøgere?
For at belyse det, er projektbevillingerne blevet klassificeret efter, om
ansøgerne må formodes at være "erfarne" eller
"uerfarne". Ved "erfaren" er forstået, at ansøgeren
må formodes at være nogenlunde vant til, at skrive ansøgninger for at
skaffe penge, om end ikke nødvendigvis til miljøformål, eller har en
professionel stab. (F.eks. kommer interesseorganisationer,
miljøorganisationer, kommuner, konsulentfirmaer etc. i denne kategori.) Ved
"ikke-erfaren" er forstået, at det må formodes at være
sjældent, at der bliver skrevet en ansøgning om ekstern finansiering af
aktivitet. (Det er primært de mange forskellige lokale organisationer, der
er havnet i denne kategori).
Optællingen har givet, at 27 - svarende til 25% - af bevillingerne er givet
til ansøgere som må kaldes for "ikke-erfarne" i at finansiere
aktiviteter ved ansøgninger.
I forhold til gruppe 2 ser det altså ud til, at Den Grønne Fond primært
har støttet professionelle og semi-professionelle ansøgere og i mindre
udstrækning de helt nye eller lokale.
Bliver projekterne gennemført?
I 1997 er der givet bevilling til 50 projekter i den her omhandlede gruppe 2. Det er forventeligt, at 97 projekterne endnu ikke er afsluttede eller afrapporterede. Der er dog 15 afrapporterede projekter fra 1997.I årene 94, 95 og 96 er der givet bevilling til 60 projekter. 38
projekter er afsluttede og afrapporterede. 4 projekter er ikke afsluttede,
ikke blevet til noget, eller har ikke fået støttebeløbet udbetalt.
Om 18 projekter, svarende til 30%, har der ikke været oplysninger til
rådighed, om hvordan der er forløbet, da de såkaldte resuméer som
sekretariatet skriver på baggrund af bevillingsmodtagernes egne
afrapporteringer, ikke er blevet skrevet.
Når der mangler viden om, hvordan det er gået med 30 % af projekterne,
kan spørgsmålet, om projekterne bliver gennemført, ikke besvares.
Hvad er effekten og sker der en spredning?
Udfra afrapporteringsblanketterne kan der siges noget om effekten af projekterne. I alt ligger der 53 afrapporteringsblanketter fra projekterne i gruppe 2 i årene 1994, 95, 96 og 97. Afrapporteringsblanketterne er sekretariatets tilbagemelding til bestyrelsen for Den Grønne Fond og er skrevet som et resumé af den selvevaluering, som er afleveret fra projekterne til sekretariatet. Som sådan kunne de afspejle såvel projekternes som sekretariatets ønske om, at vurdere projektresultaterne positivt. Men generelt er tilbagemeldingsblanketterne præget af kontante og kortfattede oplysninger, ligesom de på baggrund af de stikprøver, der er foretaget, virker til at være i overensstemmelse med selvevalueringerne fra projekterne. De skønnes derfor godt at kunne bruges som et udtryk for, hvordan bevillingsmodtagerne selv opfatter, projektet er blevet gennemført.
Der er kun nogle få af projekterne, der udtrykker en vis skuffelse over
resultatet. F.eks. har en udstilling om lerjordsbyggeri ikke haft så mange
besøgende som ønsket, men plancherne har man og man vil sørge for, at de
bliver brugt igen. Tilsvarende oplyser et lokal Agenda 21 arrangement, at
man gerne ville have set flere deltagere.
Men ellers er det karakteristisk, at der meldes om gode resultater: en
plancheudstilling har været ude at stå 3 gode steder. Et arrangement om
biomasse har haft 100 deltagere, og der er også blevet skrevet en artikel.
En kunstudstilling har haft 2.500 besøgende. Et socialøkologisk
bofællesskab finder, at de har fået en flot pjece. En kampagne for at
cykle, hvor alle, der kunne melde om at have cyklet mere end 250 km på en
uge, fik lov til at beholde en udlånt cykelcomputere, har haft succes, men
ikke cykelcomputere nok. De grønne indkøbsvejledninger er blevet lavet og
uddelt. En vandreudstilling til dyrskuer har været med i Odense, Herning og
Roskilde.
Sammenfattende må det siges, at projekterne vurderet udfra deres egne
kriterier, er gået godt. I case undersøgelsen vil det blive undersøgt
mere dybtgående, hvilken effekt der har været af projekterne.
Er der en udvikling i projektbevillingerne gennem perioden?
Dette må besvares med et klart ja. Der er flere projekter i 97 end i de øvrige år: 50 projekter i 97, 28 i 96, 24 i 95 og 8 i 1994.Også sammensætningen af projekterne er anderledes i 97 end i de øvige
år: 16 ud af 28 "lokale" projekter er bevilget i 97, ligesom
grupperne "fagforeninger", "forbrugerorganisationer",
"interesseorganisationer" og "kommuner" først optræder
i 1997.
Der er med andre ord sket en ændring i bevillingspraksis i 1997, så der
indenfor gruppe 2 er kommet flere projekter og nye ansøgergrupper.
Case beskrivelser
Indledning
I gruppe 2 indgår i alt 110 projekter, som har meget forskellig karakter. Derfor er der ved case udvælgelsen lagt vægt på, at inddrage forholdsvis mange cases for, at komme rundt i de mange forskellige projekttyper, ansøgerkategorier, bevillingsstørrelser m.m.For alle casene gives en kortfattet begrundelse for udvælgelsen, en kort beskrivelse af projektet samt fortælles, hvad der er bevilget penge til.
Derefter vurderes effekten af projektet og en eventuel spredningseffekt, idet der forsøges at besvare følgende spørgsmål:
| Hvad var effekten? |
| Var der en spredningseffekt? |
| Hvordan var det faglige niveau? |
| Var projektgennemførelsen tilfredsstillende organisatorisk og styringsmæssigt? |
| Kom projektet udover de "frelstes" rækker? |
| Er projektet levedygtigt? |
Da de behandlede cases er meget forskellige, er spørgsmålene hver gang
tilpasset det konkrete tilfælde.
Spørgsmålet om effekt vil oftest blive behandlet indirekte. Pjecer,
kampagner osv. henvender sig til mange mennesker, der ikke bliver
registrerede som brugere. Derfor er det, dels vanskeligt at finde dem, dels,
i denne sammenhæng, umuligt at interviewe så mange, så der kan dannes et
dækkende billede.
Afrapportering af Grønt Fællesvaskeri i Eriksgade på Vesterbro
Projektet er valgt som eksempel fra "diverse gruppen". Det er endvidere valgt som et eksempel på et byøkologi forsøg, som der ligeledes er flere af i gruppe 2.Projektet går ud på at etablere et grønt fællesvaskeri med
recirkulering af vaskevandet og supplerende tilførsel af regnvand i
forbindelse med et større grønt byfornyelsesprojekt i Eriksgade på
Vesterbro i København. Vaskeriet skal betjene 280 beboerne, og driften skal
organiseres af beboerne.
Det grønne fællesvaskeri skal demonstrere vandbesparelser til tøjvask. I
ansøgningen angives, at en person normalt bruger ca. 20 liter pr. dag til
tøjvask. Ved installering af et recirkuleringssystem (WRS 2000 fra Reclean
A/S) skulle der kunne spares 43% af vandforbruget, hvortil kommer
besparelsen ved supplerende at bruge regnvand. Anlægget fungerer ved, at
rense og recirkulere skyllevandet fra 2. og 3. skyl én gang. Rensningen
foregår ved tilførsel af ozon fra en ozon generator.
Endvidere skal fællesvaskeriet være et samlingssted for beboerne og
demonstrere brugerstyring i praksis.
Fællesvaskerier er ikke støtteberettigede efter byfornyelsesloven.
Derfor er udgiften til indretning af vaskeriet og til formidling af
erfaringer søgt dækket gennem fondsansøgninger. Den Grønne Fond er
blevet ansøgt om 813.000 kr. til maskiner, heraf 468.000 til
recirkulationsanlæg og regnvandsanlæg, samt 85.000 til beboerinformation,
målinger og pjece med formidling af erfaringerne. Den Grønne Fond har
bevilget 100.000 kr., som angives at skulle dække dels pjecen, dels
recirkulationsanlægget.
Projektet er bevilget i 1995 og skulle være afsluttet ved udgangen af
1997. Der er søgt om udsættelse til efteråret 98.
Projektet er blevet besigtiget. Vaskeriet ligger med indgang fra både
gaden og gården. Fra gadesiden er der et fremhævet indgangsparti, så
vaskeriet ses meget tydeligt. Der kræves et elektronisk adgangskort for at
komme ind i vaskeriet. Adgangskortet bruges samtidig som betalingskort til
maskinerne. Selve rummet er virkeligt rart med meget lys, grønne planter og
et smukt gulv. Viceværten oplyser, at kortet koster 150 kr. og en vask 24
kr. Nogle beboere er utilfredse med prisen og vasker derfor i en
nærliggende quickvask i stedet for.
Tilbagebetalingstiden kan beregnes til ca. 35 år ved ovenanførte
projektudgifter og vandbesparelser, forudsat anlægget bruges af 200
beboere. (Hver beboer kan spare ca. 80 kr. om året. I beregningen er ikke
medregnet eventuelle ekstra driftsudgifter, f.eks. elforbrug til
ozonanlægget).
Byfornyelsesselskabet København oplyser, at man har været heldige og har
fået dækket de udgifter, som Den Grønne Fond ikke har dækket, gennem en
forsøgsbevilling hos Boligministeriet. Man kan ikke oplyse præcist, hvor
mange der har besøgt vaskeriet. Men man mener, at interessen har været
stor, ligesom der også har været megen interesse for et regnvandsanlæg i
Dannebrogsgade. Man understreger, at der er tale om et forsøg, og der har
derfor også været driftsproblemer, men nu kører det godt. Vandpriserne er
lidt for lave i dag til, at den slags anlæg er rentable, men det er vigtigt
at lave forsøg og indhente erfaringer. Det kan endnu ikke afgøres, om
vaskeriet vil kunne fungere som samlingssted, da gårdanlægget først nu er
ved at blive færdigt. Én af metoderne til, at gøre vaskeriet til et
samlingssted var, at lave indgang fra både gård og gade, så man kunne
have kontakt til det, der skete i gården, mens man vaskede tøj.
Oprindeligt var vaskeriet beregnet til at dække den ene karré i Eriksgade,
men det er efterhånden blevet tilbudt alle i Eriksgade for at få
tilstrækkeligt mange til at bruge det. Nu er man oppe på ca. 150 brugere,
idet 150 husstande har købt et kort til vaskeriet. Der vaskes ca. 130-150
vaske om ugen i vaskeriet.
Hos Wissenberg, der er projekterende ingeniørfirma, oplyses det, at der
har været stor interesse for vaskeriet, bl.a. har der været besøg af
"Byens Lys", en delegation fra Holland, Agendacentret i
Albertslund og Byfornyelsescentret. Driftsproblemerne har været samlet om
nogle filtre, som nu er udskiftet, så man har kørt i flere måneder uden
stop. Man skønner på baggrund af de nu foreliggende forbrugstal, at de
lovede besparelser på 43% vil holde. Rapporten fra forsøget vil nu kunne
gøres færdig som lovet. Regnvandsanlægget er lavet så det kun kobles
til, når der ikke er tilstrækkeligt med recirkuleret vand. Det har vist
sig, at det er der som regel, så regnvandsanlægget bruges ikke så meget
som forventet. Man betoner, at støtten fra Den Grønne Fond har været
vigtig for projektets gennemførelse.
Samlet må det siges, at støtten fra Den Grønne Fond har muliggjort en systematisk måling på resultaterne fra Det Grønne Vaskeri og en formidling af resultaterne, hvilket har manglet i mange andre byøkologi forsøg. Erfaringerne fra forsøget er derfor sikret spredt, men det er tvivlsomt, hvor mange lignende vaskerier, der vil åbne, så længe rentabiliteten af recirkuleringsanlægget er så ringe.
Støtte til temanummer af "Nybyggerforum".
Projektet er valgt som eksempel på et temanummer af et tidsskrift. I den undersøgte gruppe er der 4 sådanne projekter."Nybyggerforum" er medlemsblad for "Dansk
Iværksætterforening". Foreningen oplyser, at man har 300 medlemmer
samt 500 personer, virksomheder og organisationer i et netværk omkring
foreningen. Foreningen rådgiver og organiserer personer, der starter egen
virksomhed. Bestyrelsen for foreningen har vedtaget, at man "i de
næste 2 år vil inddrage den bæredygtige vinkel ved
virksomhedsopstart". Man har søgt Den Grønne Fond om støtte til et
temanummer om "iværksætteri og bæredygtighed". Der er søgt om
45.000 kr., i det udgifterne til et nummer af bladet opgives til at være
64.500 kr. og egenfinansieringen 19.500 kr.
Den Grønne Fond har bevilget 20.000 kr.
Der er søgt om støtte d. 20/7 1997, bladet er udkommer oktober 97 og
resultatet er evalueret i brev til Fonden dateret 20/10 97.
Det pågældende nummer af Nybyggerforum er på 24 sider, trykt i farver
på glittet papir i kraftig kvalitet. (Normalt er bladet på 20 sider med
kun omslaget trykt i farver.) Layoutet er pænt og professionelt. Der er
farvebilleder og en del annoncer. Der er følgende artikler i bladet:
| Et forord om bæredygtig virksomhedsdrift skrevet af formanden for foreningen. |
| Arbejdsminister Jytte Andersen skriver om grønne initiativer på arbejdsmarkedet. |
| Virksomheden Pressalit omtales som et eksempel på en virksomhed, der er med i socialminister Karen Jespersens netværk for at fremme virksomheders sociale engagement. |
| En kronik om virksomheders sociale ansvar. |
| En artikel om virksomheden "Bæredygtigt design". |
| En artikel af direktøren for investeringsfirmaet Gaia Technologies, som investerer i bæredygtige virksomheder. |
| En artikel om og af Den Almennyttige Andelskasse Merkur. |
| En artikel fra Erhvervsfremmestyrelsen om erhvervspolitik i forhold til bæredygtige virksomheder. |
| Et debatindlæg om iværksætterrundervisningen på Handelshøjskolerne. |
| Venstres erhvervspolitiske ordfører har et indlæg om Venstres politik overfor iværksættere. |
| Erhvervsministeren har et tilsvarende indlæg. |
| Lokalafdelingen af Iværksætterforeningen i Ringkøbing har et indlæg om afdelingens arbejde. |
| Elsebeth Gerner Nielsen (formand for Den Grønne Fond) har et lille indlæg om støtten til temanummeret. |
| Endelig er det lille opslag om relevante møder m.m., herunder 2 om social ansvarlighed og bæredygtighed. |
Udover de sædvanlige 550 modtagere af bladet er dette temanummer udsendt
gratis til yderligere ca. 1000 virksomheder og personer, bl.a. de grønne
guider, Agenda 21 medarbejderne i kommunerne, foreningen af
miljøjournalister m.fl.
Redaktøren af Nybyggerforum er blevet interviewet. Hun oplyser, at det
at få tilskud fra Den Grønne Fond opleves som en blåstempling af deres
arbejde med bæredygtighed og iværksætteri, som er et indsatsområde for
foreningen. Uden tilskud fra Den Grønne Fond ville man have udgivet
temanummeret alligevel, da man havde besluttet, at ville gøre noget
indenfor området. Men det var næppe blevet så flot uden tilskud. Når
foreningen beskæftiger sig med bæredygtighed er det også, fordi man
mener, at der er tale om et nyt og relevant erhvervskoncept for
iværksættere. De har måske en chance her, fordi de eksisterende
virksomheder kan have svært ved at omstille sig.
Foreningen havde søgt om 45.000kr., men fik kun 20.000. Det betød, med et
slag på tasken, nok en måneds ekstra arbejde for hende med at skaffe
finansiering, oplyser redaktøren.
Støtten og den ekstra udsendelse af bladet til en række organisationer har
også betydet en udvidelse af foreningens eget netværk, ligesom man har
fået kontakt med nogle grønne iværksættere.
Foreningen har stadig et ekstra oplag af bladet, som man uddeler til møder
og arrangementer.
Foreningen har også fået støtte af Den Grønne Fond til en række
oplysningsmøder om Grønt iværksætteri.
Subjektivt vurderet må temanummeret siges at være stort i forhold til
det almindelige stof. Det er blevet distribueret ekstra i et stort oplag til
en række personer. Projektgennemførelsen synes at være helt professionel,
og produktet kommet ud over de "frelstes rækker".
Sammenstillingen af iværksættere og bæredygtighed synes interessant.
Udover direkte støtte til oplysning om og stimulering af grønt
iværksætteri er der tale om støtte til iværksætterforeningen og dens
arbejde om emnet.
Grøn Weekend hos HK Aalborg
Projektet er valgt som eksempel på et arrangement.HK i Aalborg har fået støtte til afholdelse af en "Grøn
Weekend" d. 18-19/10-1997. Ansøgningen er modtaget d. 10/10-1997,
bevillingen er meddelt i brev af 11/11-1997 og evalueringsrapport indsendt i
brev af 19/11-1997.
Der er blevet søgt om ca. 56.000 kr. først og fremmest til annoncering
(43.000 kr.), men også til foredragsholdere og standvægge til
udstillingsområdet. Derudover angives det, at HK i Aalborg selv forventer
at dække 43.000 kr., først og fremmest til arbejdsløn (34.000). Der er
blevet bevilget 10.000 kr. til arrangementet som sådan.
Grøn Weekend blev afholdt i et stort lokale i HK Ålborgs egen bygning.
Arrangementet henvendte sig bredt til den Nordjyske befolkning, herunder
forbundets egne 23.000 medlemmer. Det blev annonceret i 14 lokalaviser
foruden medlemsbladet. Formålet var, at gøre opmærksom på "det
økologiske valg og også de hensyn, der kan/bør vises i den daglige
husholdning samt ved indkøb til arbejdspladsen i det hele taget."
Lokalet var indrettet med boder hele vejen rundt langs væggene. De
besøgende kunne se, prøve og få noget at vide om:
| Økologisk frugt og grønt, v. en lokal grønthandler. |
| Ansigtsbehandling med Body-Care produkter. |
| Uldvarer og smagsprøver på økologiske varer fra Aggersborggård. |
| Biler, der er et godt miljøvalg. |
| En bil med rapsolie som drivmiddel (udviklet af Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi). |
| Økologisk chokolade fra Mølle Skovly. |
| Natur og Ungdom legede med børnene. |
| Kvickly i Ålborg Vest præsenterede bl.a. Urtekram varer. |
| "Moderne Hår" præsenterede miljøvenlige hårplejemidler og kosmetik. |
| Grønne kontorartikler. |
| MacCoy tøj præsenterede miljøvenligt tøj. |
| Internetadgang til Grøn Information. |
| Verdens produkter og Max Haavelaar kaffe. |
Derudover var der musik, konkurrence, café, gadeteater og
foredragsholdere, bl.a. Torben Laursen (FDB), Kjeld Hansen og Martin Gleerup
(SD).
I forbindelse med evalueringen er HK i Ålborg blevet besøgt og Susanne
Vrdlovec, der stod for arrangementet, er blevet interviewet. Det følgende
bygger dels på dette interview, dels på HK's egen lille afrapportering.
Grøn guide Palle Bendsen er ligeledes blevet kontaktet for supplerende
oplysninger.
Arrangementet blev en stor succes. Optimistisk havde man håbet på 500
besøgende, og de pessimistiske var indstillet på at ringe til famille og
venner for at få nogle til at komme. Men der kom mellem 8- og 900, hvilket
betød stor trængsel. Der blev arrangeret spisning for udstillerne
bagefter, og de der kom, udtrykte begejstring for arrangementet, som havde
bragt dem i kontakt med mange nye mennesker. Arrangørerne synes selv, at
det har været sjovt og spændende at arrangere og havde indtryk af, at der
kom mange holdningsprægede diskussioner blandt de besøgende.
Arrangementet var et led i arbejdet med at lave en grøn profil for HK i
Ålborg. Man er i gang med at gøre HK Ålborg til et grønt kontor - bl.a.
med økologisk mad i kantinen - udfra "feje for egen dør"
princippet. Derefter vil man lave en kampagne for grønne kontorer, hvor
forbundets medlemmer er ansat. Hertil vil man hyre hjælp hos den grønne
guide, der er ansat i Nordjyllands Miljø- og energikontor. Og man er ved at
lave en aftale med Skolen for Økologisk Afsætning om et kursus for to
medarbejdere hos HK-Ålborg.
Susanne Vrdlovec fortæller, at det er en lang proces at få skabt interesse
for "alternativer" hos medlemmerne. Der er mange negative
holdninger til f.eks. økologisk mad: "Øv, kødløs dag". Her er
det vigtigt at påvirke folk i deres hverdag ved at give en positiv
indfaldsvinkel til alternativer, herunder viden om hvilke forhold en vare er
produceret under.
HK i København har afholdt et arrangement med helt parallelt indhold,
men der har ikke været kontakt til dette arrangement eller til andre
lignende arrangementer.
Susanne Vrdlovec oplyser, at støtten fra Den Grønne Fond ikke har
betydet meget, selvom man var glade for at få den. Men var imidlertid også
skuffede over ikke at få mere. Man havde håbet på at få mindst 1/3 af de
ansøgte ca. 56.000 kr.
Det endelig regnskab viste samlede udgifter incl. arbejdskraft på ca.
68.000 kr. og indtægter på ca. 12.000 kr. (incl. de 10.000 i støtte) og
altså en udgift for HK Ålborg på ca. 56.000 kr.
Beløbet er endnu ikke udbetalt, da Den Grønne Fond kræver original
bilag eller revideret regnskab. Susanne Vrdlovec mener, at det burde være
tilstrækkeligt med en tro og love erklæring, når arrangementet indgår
på en særlig konto i HK Ålborgs regnskab, der bliver revideret af
statsautoriseret revisor.
Den grønne guide fra Ålborg Miljø- og Energikontor var tilstede på en
stand under den Grønne Weekend. Han bekræfter, at der var tale om et
vellykket og velbesøgt arrangement. Han mener, at det er vigtigt for
forståelsen og interessen med den type af "events", hvor folk kan
føle og se noget konkret, der kan åbne øjnene for andre måder at gøre
tingene på. I sig selv flytter disse arrangementer nok ikke så meget, men
de kan åbne øjnene for, at det også handler om vores hverdag. Selv savner
han dog nok lidt "luft under vingerne" ved disse lejligheder: at
man forholder sig til større problemer og er mere problematiserede. F.eks.:
hvordan kan vi komme til at holde op med at forbruge stadigt mere? Eller:
Hvornår og hvordan er det godt at spare på vandet, i stedet for blot at
fortælle om regnvandstønder.
Sammenfattende kan det siges:
| At arrangementet var meget velbesøgt og kom ud i kredse, der normalt ikke er engagerede i grønne forbrugerspørgsmål, og sikkert har været med til at skabe debat og ændre holdninger. |
| Projektet må også siges at være "levedygtigt" i den forstand, at det indgik i et langt sejt træk med at udvikle HK og medlemmernes miljøholdninger. |
| Organisatorisk og fagligt synes alt at være på et højt niveau. |
Udstillingen "Miljø på Dansk" på Industrimuseet i Horsens
Projektet er valgt som eksempel på en af de mange udstillinger arrangeret af museer og andre professionelle udstillere, der har fået støtte fra Den Grønne Fond.Der er søgt penge til projektet i november 94 og det er blevet
afrapporteret maj 1997. Der er søgt om og bevilget 80.000 kr. til et
forprojekt, der skal lave en detaljeret beskrivelse af udstillingen.
Støtten omfatter frikøb, konsulenthjælp, materialer, besøg på lignende
udstillinger, m.m.
Horsens Industrimuseum er en selvejende institution og et statsanerkendt
specialmuseum, der tager sig af dansk industrialiserings historie "fra
ca. 1860 til i går". Man har permanente udstillinger, arbejderboliger,
havemiljøer, arbejdende værksteder, skoletjeneste m.m. Museet har en stor
fremgang i besøgstallet og mange frivillige er tilknyttet.
I ansøgningen forklares det, at "Miljø på dansk" skal handle
om miljøproblemer i den tidlige industrialisering. Udstillingen skal indgå
i en større udstilling - "Industriens kultur - kultur på tværs"
- som man forventer at kunne åbne på grunden til Horsens gamle gasværk,
som ligger ved siden af museet. Her skal der være arbejdende værksteder,
åbne magasiner, gasmuseum, teknologicenter for unge m.m. Da
gasværksgrunden er stærkt forurenet, planlægger man at inddrage
målingerne af forureningen og oprensningen i udstillingen.
Det fremgår af afrapporteringen, at "Miljø på dansk" har
udviklet sig undervejs. I stedet for frikøb af museumsinspektøren har man
engageret en free-lancer, der har skrevet et oplæg til en udstilling om
"Gas, gasværker og gasværksgrundforurening". Desuden er der
kommet forskellige søsterprojekter til: et journalist bureau
(Miljøbureauet), et erhvervsmiljøprojekt, et formidlingsprojekt om
forsyningsselskabernes historie og et "industriteknisk
børne-bygge-værksted."
Rapporten, der har fungeret som baggrundsmateriale for udstillingen, er
på 124 sider inkl. bilag. Den beskriver ved hjælp af mange klip fra
forskellige kilder og en sammenknyttende tekst, gasproduktionens historie i
almindelighed og Horsens gasværk i særdeleshed, idet der også inddrages
relaterede emner: hvordan gasproduktionen foregik, forureningen fra den,
moderne gasproduktion i Nordsøen, moderne kulfyrede elværker m.m.
Rapporten rummer også en skitse til selve udstillingen med forslag til
plancher, udstillingsgenstande m.m.
Horsens Industrimuseum er blevet besøgt, og museumsinspektør Ole
Puggård er blevet interviewet.
Museet er mere end et almindeligt museum. Der er også en lang række
projektaktiviteter, som systematisk er knyttet til hinanden og til andre
aktiviteter for at skabe synergi og give det enkelte projekt mange
funktioner. F.eks. er et arbejdende stentrykkeri en del af museets
udstillingsvirksomhed, en arbejdsplads der beskæftiger efterlønsmodtagere,
en bevaring af et gammelt håndværk, en virksomhed der tjener en rigtig
løn hjem til de beskæftigede, et sted museet får løst nogle opgaver,
kernen i en klubaktivitet for ældre trykkeriarbejdere, en aktivitet der
placerer museet i lokalsamfundet osv.
Det samme gjaldt udstillingen støttet af Den Grønne Fond, jf. ovenfor.
Den endte med at komme til at hedde "Miljø på dansk, Gas i
Horsens". Den blev afholdt fra august til november 1997 og fik omkring
8000 besøgende. Ole Puggård mener selv, at det var en vellykket
udstilling: de voksne kunne huske dengang, børnene kunne lide at se det
virke og Teknisk skole var særligt interesseret i forureningsproblemerne
ved gasproduktionen. Men den blev også suppleret med en udstilling fra
Naturgas Syd, og vil senere indgå som permanent udstilling i en større
udstilling om forsyningsselskabernes historie, udstillingen placeres på den
gamle gasværksgrund med inddragelse af nogle af de oprindelige bygninger og
en åbning af hele museumsarealet for byens ungdom om aftenen, faciliteter
for museets mange aktivister m.m.
Der har været en spredningseffekt i den forstand, at der har været
kontakt med en række andre, beslægtede museumsmiljøer: Teglværksmuseet,
et gasmuseum i Hobro, industrimuseet i Norrköping, et kommende
industrimuseum i Moos i Norge m.fl.
Ole Puggård oplyser, at bevillingen fra Den Grønne Fond har haft stor
betydning også indirekte ved at åbne døre for andre bevillinger.
Museet har fået to andre bevillinger fra Den Grønne Fond: støtte til
en plakat, trykt på stentrykkeriet, til en udstilling om industrien langs
med Gudenåen, og støtte til en kommende produktionshøjskole for gamle
håndværk.
Sammenfattende må det siges, at der har været en god effekt af
bevillingen i kraft af de mange besøgende på udstillingen og
spredningseffekt i kraft af kontakten med lignende museumsmiljøer.
Rapporten giver indtryk af et højt fagligt niveau og det organisatoriske og
styringsmæssige er imponerende ved sin evne til at skabe synergi.
Udstillingen er kommet langt udover de "frelstes rækker" og er
"levedygtig" ved, at blive til en permanent udstilling.
Projektets univers kan karakteriseres som "industrihistorisk" i en
meget bred forstand. Ole Puggård vurderer selv, at man har fået
bevillingen som støtte til arbejde med "kulturmiljø".
Kampagne for Barritskov Grøntsagshave
Projektet er valgt som eksempel på en "kampagne". En projekttype der er flere af i materialet.Projektet er bevilget 66.000 kr. på baggrund af en ansøgning fra 19/11
1996. I denne hedder det, at man vil etablere et økologisk andelsgartneri
på Barritskov Gods. Man søger penge til dels en informationskampagne, der
skal skaffe 100 andelshavere, dels en dokumentation af forsøget som kan
bruges af andre, der ville være interesserede i at starte lignende
initiativer.
Imidlertid viste det sig, at en andelsform ville kræve dispensation fra
landbrugsloven, hvilket ville tage så lang tid, at det ville blive umuligt
at nå at starte op i foråret 97. Derefter blev projektet ændret, så
Barritskov Gods selv skulle stå for selve grøntsagsproduktionen, mens en
særlig indkøbsforening skulle stå for distributionen i form af salg af
abonnement på grøntsagskurve. Den Grønne Fond har på baggrund heraf
accepteret, at bevillingen i stedet blev brugt til informationsmateriale
overfor kommende medlemmer af indkøbsforeningen (plakat, pjece, postkort
til indmeldelse) og overfor medlemmerne i form af et nyhedsbrev.
Nyhedsbrevet rummer bl.a. madopskrifter til inspiration for brug af
grøntsagerne i kurven, meddelelser fra foreningen (f.eks. indbydelse til
markvandring og lignende arrangementer, næste uges kurv osv.), en klumme og
andre artikler (f.eks. om en tilsvarende forening i England).
I forbindelse med evalueringen er gennemgået det udarbejdede materiale,
Barritskov Gods er blevet besøgt og godsejeren samt
informationsmedarbejderen for indkøbsforeningen er blevet interviewet.
Endelig er Johannes Michelsen (Sydjysk Universitetscenter), som er ekspert i
økologisk afsætning, blevet bedt om at udtale sig om denne form for
afsætning.
Subjektivt vurderet virker det udarbejdede materiale både professionelt
og tiltalende. Nyhedsbrevet er rart at læse i og opskrifterne inspirerende,
fordi de giver ideer til anvendelse af forholdsvis usædvanlige grøntsager.
Indkøbsforeningen går godt. Det første år nåede man de ønskede 100
medlemmer, som produktionen kunne række til. Derudover fik man en del på
en venteliste. År 2 er i år, og man har her i april 231 medlemmer. Man vil
gerne op på 500, som også er det højeste antal, man kan producere til.
Det er meningen, at indkøbsforeningen bare skal løbe rundt. Fortsat
informationsarbejde skal dækkes af kontingentet; i år er det blevet
dækket af Strukturdirektoret. Man har haft nogen kontakt til lignende
ordninger, f.eks. Nørregården på Fyn og Bakkegårdens Økologiservice.
Godsejeren oplyser, at grøntsagsproduktionen har forsøgskarakter: kan det
lade sig gøre kommercielt at dyrke et stort antal afgrøder på et lille
areal, i stedet for at specialisere produktionen.
Skønsmæssigt mener man, at der er tale om 3 væsentlige grupper blandt
indkøbsforeningens medlemmer: en gruppe af midaldrende, der groft sagt er
"bange for kræften" og derfor gerne vil spise sundt;
børnefamilierne, som er påvirket af den almindelige økologiske bevidsthed
og gerne vil tilbyde børnene sund mad; og endelig en gruppe af folk, der
bor på landet og er interesserede i grøntsagskurven som alternativ til at
dyrke køkkenhave. Generelt er medlemmerne tiltrukket af, at kunne købe
lokalt producerede grøntsager, af det varierede udbud af grøntsager der er
i kurvene og af nyhedsbrevene og foreningens øvrige tilbud.
Grøntsagskurvene distribueres miljøvenligt i den forstand, at de køres ud
til afhentningssteder i cykel- eller gåafstand fra medlemmerne.
Johannes Michelsen oplyser, at i England skyldes interessen for dette
såkaldte "boks-koncept", at de økologiske producenter og
supermarkederne aldrig har fundet hinanden. Supermarkederne importerer
økologiske grøntsager, mens landmændene har haft afsætningsproblemer. I
Danmark kan landbruget ikke efterkomme supermarkedernes efterspørgsel efter
økologiske grøntsager.
Han vurderer, at markedet for grøntsagskurve er begrænset til måske nogle
få procent af befolkningen, der er interesseret i at leve helt økologisk.
Men mener også, at det kan være en interessant niche for det økologiske
landbrug, som kan have ikke mindst en økonomisk fordel af, at skabe en
loyalitet hos en gruppe af købere mod til gengæld, at levere høj kvalitet
og service. Det kan også tænkes, at påvirke supermarkederne, der måske
kan blive interesserede i, at overtage dele af konceptet som udbuddet af
traditionelle, danske grøntsager eller den lokale karakter. Han erindrer om
tidligere ordninger med direkte salg til forbrugerne som Skælskør
Frugtplantage og Dansk Fryse Økonomi.
Sammenfattende må man sige, at der er en direkte miljøeffekt af
projektet, idet en del forbrugere nu køber lokalt producerede grøntsager.
Der er også en direkte forbrugsændrende effekt. Den langsigtede effekt er
åbenbart til diskussion, hvor økologerne gerne vil se et perspektiv med
direkte kontakt mellem forbrugere og producenter lokalt, mens det er muligt,
at det kan dreje sig om et meget begrænset marked, der dog kan være meget
interessant for økologerne og der kan tænkes afsmittende virkninger.
Økologisk Indkøbsliste - Maribo
Denne case er valgt fra gruppen "pjecer" også som eksempel på en økologisk indkøbsliste, som der er flere af i materialet.Et grønt kosthold fra Daghøjskolen Lolland-Falster har efter ansøgning
dateret 12/4 1996 fået bevilget 4.550 til at lave en økologisk
indkøbsliste og en økovejviser. Bevillingen er givet til dækning
omkostningerne ved trykning af materialet. Projektet er afsluttet med en
selvevaluering, der er sendt til Den Grønne Fond 30/7 1996.
Indkøbslisten er en A4, der er foldet på langs. Der er en forside med
titel og en lille tegning af et barn, der siger: "Pas på min jord, til
jeg bliver stor." Bagsiden rummer oplysninger om, hvem der har lavet
pjecen og, at den er støttet af Den Grønne Fond. Indeni er der en
fortegnelse over 8 butikker i Maribo, der fører økologiske varer. For hver
butik er anført, hvor mange varenumre, den har indenfor forskellige
grupper. F.eks. har Superbrugsen 10 slags mel, gryn og pasta; 1 slags frisk
pasta; 13 slags mælkeprodukter osv.
Den økologiske vejviser er en A4, der er foldet til A5 format. Forsiden
har den samme tegning. Bagsiden har en oversigt over definitionen på
økologisk landbrug og oplysninger om, hvem der har udgiver pjecen samt, at
den er støttet af Den Grønne Fond. Indeni er der en tekst, der fortæller,
hvorfor det er vigtigt med en "sund og levende jord", "sunde
og stærke planter", "sunde og stærke dyr", "sund
mad" og "sunde mennesker". Derudover er der adresser på 5
økologiske landbrug med salg af landbrugsprodukter på egnen fra Lolland,
Falster, Præstø og Fejø.
I evalueringen oplyses det, at pjecerne har ligget til uddeling 11 steder
(fødevarebutikker, bibliotek og AF). Det oplyses, at interessen har været
stor og, at man vil prøve at få det næste grønne kosthold til at lave en
master med en opdateret udgave, så butikkerne selv kan trykke de
eksemplarer, de måtte ønske. Netto har fjernet indkøbslisten, fordi man
mente den gav en negativ reklame for butikken.
I forbindelse med evalueringen er Daghøjskolen Lolland-Falster,
Christian Ege Jørgensen, der har stået for lignende materiale i Roskilde
og butikker i Maribo blevet interviewet.
Den pågældende lærer fra Daghøjskolen er ikke længere ansat. Skolen
har i en del år i høj grad brugt løst ansatte lærere. Projektet er
derfor heller ikke blevet fulgt op af andre lignende projekter. Så vidt
vides har det pågældende hold ikke været i kontakt med andre
indkøbsliste-forfattere. Man har bare lavet den.
Christian Ege oplyser, at i Roskilde giver man butikkerne points udfra
deres udvalg af økologiske varer og deres arbejde i øvrigt med at opføre
sig som en grøn butik. En opgørelse over merpriser for økologiske varer
indgår også i undersøgelsen. Udfra pointtallet bliver der hvert år
kåret en vinder. Han vurderer, at en indkøbsliste af den art som i Maribo
vil kunne være anvendelig for forbrugerne.
Superbrugsen i Maribo kan godt huske indkøbslisten. Man syntes ikke, den
var særlig godt lavet, fordi den ikke havde nær alle de økologiske varer
med, som man faktisk havde. Og siden har man fået mange, mange flere. Man
finder, at ideen er god nok, og man distribuerede pjecen til skoler og lagde
den frem ved kasserne. Man ved ikke, om den har haft nogen betydning, da
salget af økologiske varer er steget meget alligevel.
Helsebutikken i Maribo kan også huske Indkøbslisten. Den var stillet
frem, men der var overhovedet ingen, der tog den og derfor blev alle
eksemplarerne smidt ud efter nogen tid.
Subjektivt vurderet er der ikke mange oplysninger i Indkøbslisten og
Vejviseren. Der kunne godt være tænkt mere over, hvilke oplysninger
forbrugerne har brug for og hvilke informationer, der kunne tænkes at
påvirke butikkerne i deres indkøbspolitik.
Sammenfattende må man sige, at der ikke har været nogen
spredningseffekt og næppe megen effekt for forbrugere og butikker i Maribo.
Pjece for Nordsjællands Miljø- og energikontor
Casen er valgt som eksempel på en pjece.Nordsjællands Miljø- og energikontor har på baggrund af en ansøgning
dateret 20/3 1997 fået bevilget 6.000 kr. til at dække trykomkostninger
ved en pjece, der skal reklamere for kontoret. Det oplyses, at kontoret er
ét af de nyeste i Sammenslutningen af Energikontorer, og derfor endnu ikke
kendt. Energikontoret skal fremme en økologisk, bæredygtig udvikling i
lokalområdet gennem uvildigt oplysnings- og vejledningsarbejde, samt ved at
arbejde for konkrete løsninger.
Projektet er selvevalueret i brev af 29/5 1997. Folderen er blevet trykt
i 5000 eksemplarer og distribueret sammen med brochureholdere i genbrugspap.
Pjecen er en A4 foldet til A5. Forsiden har en illustration og oplysning
om kontorets adresse, åbningstid og formål. Bagsiden har oplysninger om
SEK (Samvirkende Energi- & Miljøkontorer), bl.a. i form af et kort over
Danmark med alle energi og miljøkontorerne indtegnet. Indeni er der
oplysninger om kontorets ydelser: gratis vejledning om tilskudsordninger og
om solfangere, vindmøller m.m. Medlemskab, koster 150 kr. om året.
Husbesøg af en energivejleder koster 1200 kr. alt inkl. Og endelig er der
yderligere oplysninger om kontoret, bl.a. hvem der er ansat.
I forbindelse med evalueringen er der interviewet en repræsentant for
kontoret, samt ringet til steder, der har haft pjecen til uddeling.
Nordsjællands Miljø- og Energikontor oplyser, at oplaget af pjecen nu
er ved at være brugt, så man er ved at arrangere et genoptryk. Pjecen er
blevet distribueret til alle hovedbibliotekerne i amtet, til tømmerhandlere
og til tekniske forvaltninger. Pjecen har ført til mange henvendelser til
kontoret.
Teknisk forvaltning i Frederikssund oplyser, at man godt synes at kunne
huske pjecen, men man kan ikke finde den. Man mener ikke, det er særligt
tit, man henviser til Nordsjællands Miljø- og Energikontor.
På Frederiksværk Rådhus, Rådhusbutikken har man ikke hørt om pjecen,
og kan ikke finde den. Man mener at det ville være mærkeligt, hvis alle
skulle være fjernet.
Sammenfattende kan det siges, at selvom det umiddelbart har været svært
at spore pjecen, hvor den er distribueret til, så mener Nordsjællands
Miljø- og energikontor selv, at de har haft stort udbytte af pjecen.
Støtten må siges at være til Miljø- og energikontoret og deres arbejde
med at skaffe kunder. Kun indirekte kan der tales om andre effekter.
Kampagnen "Sund Bytrafik"
Casen er valgt som eksempel på en kampagne.Mellemfolkeligt Samvirkes Øko-Øko gruppe har d. 19/4 søgt om 65.240
kr. til dækning af lønudgifter for en deltidskoordinator (686 timer á 90
kr.) og portoudgifter i forbindelse med en kampagne om sund bytrafik.
Beløbet blev bevilget. Senere er der søgt om yderligere 79.750 kr. til en
informationskampagne. Dette fik afslag. Projektet er afsluttet med en
selvevaluering 7/8 1996.
Øko-Øko står for "økologi og økonomi". Gruppen er en MS
lokalafdeling med medlemmer fra Dansk Cyklistforbund og andre
græsrodsorganisationer. Kampagnen skulle bestå i:
| en aktion med to ugers reduceret bytrafik i middelalderbyen i København i forbindelse med Kulturby 96 |
| en informationskampagne med foldere, plakater og debatmøder |
| en udstilling med trafikløsninger fra andre europæiske storbyer og forslag til løsninger i København. |
Kampagnen havde et samlet budget på 267.400 kr. Heraf fik man i alt
støtte til 195.265 kr. fra Kulturby 96, MS, Folkeoplysningssekretariatet,
Det Økologiske Råd og Den Grønne Fond, hvilket endte med at dække de
afholdte udgifter.
Informationskampagnen lykkedes det ikke at finansiere. Forsøgsperioden
uden biler i Middelalderbyen måtte man opgive trods ihærdigt lobbyarbejde
p.g.a. manglende accept af planerne fra Byplanborgmesteren. Udstillingen
blev vist i Øksnehallen som en del af Trafikvisioner 96 fra 5-12/5 96. Der
blev afholdt 4 debataftener på færgen "Kronborg" om trafik.
Udstillingen er beskrevet i en rapport på engelsk på ca. 60 sider. Den
er blevet til ved, at et medlem af gruppen har besøgt 27 europæiske byer
og valgt 4 til casestudies på grund af deres gode løsninger på
trafikproblemer.
Subjektivt vurderet er rapporten velskrevet og interessant. Navnlig er de
fire cases gode beskrivelser af initiativer og resultater. Forsøgene på at
vise eksempler på mulige løsninger er dog mest ment som provokerende
forsøg på at stimulere en debat. Ved hjælp af fotomontage har man vist:
| en sporvognsline gennem Utterslev Mose i stedet for Hillerødmotorvejen |
| en sporvogn på Nørrebrogade |
| en sporvognsstation på "hullet" foran Hovedbanegården |
| et marked på Magasin-torvet, der er tænkt at gå ind over Bremerholmen, der skal være uden biltrafik |
| en placering af alle de overskydende biler på Rådhuspladsen, så Bente Frost kunne kigge på dem |
Den Grønne Fond støttede kampagnen med midler til en koordinator. Det
store arbejde i kampagnen var knyttet til Middelalder by forsøget og til
informationskampagnen. Det der blev realiseret, nemlig foredragsaftenerne og
udstillingen har næppe forudsat en ansat koordinator. Imidlertid fremgår
det af gruppens evaluering, at man har gjort et stort arbejde for at
realisere middelalder byforsøget. Men det lykkedes ikke, fordi de
organisationer man prøvede at inddrage, ikke ville forpligte sig uden
tilsagn fra Københavns kommune, og denne var totalt afvisende.
Elisabeth Oakshott fra den tidligere Øko-Øko gruppen fortæller, at man
nok var lidt naive dengang. Gruppen ville lave en politisk happening med at
forhindre biltrafikken i at komme ind i den indre by eller ved at lave
trafik-zone forsøg. Der var sympati fra embedsmændene i Københavns
kommune, men Byplanborgmesteren var blankt afvisende. Gruppen havde
forestillet sig, at der også politisk ville være interesse for den gode
idé. Men man har nu lært meget og har dannet en forening med ca. 25
medlemmer. I store træk er der tale om de samme mennesker som i Øko-Øko
gruppen, men foreningsformen passer bedre til det samarbejde mellem
græsrodsorganisationer, som der er tale om. Man har yderligere fået
støtte fra Den Grønne Fond til en vandreudstilling og et diasshow udfra
udstillingen i Øksnehallen.
Kaj Jørgensen, der er trafikekspert og har samarbejdet med gruppen i
kraft af sin daværende stilling, som ansat i Det Økologiske Råd og sin
deltagelse i debataftenerne, fortæller, at debataftenerne var usædvanligt
vel besøgte med op til 100 deltagere og megen diskussion. Endvidere
fortæller han, at det ofte er svært at få kommunerne til at deltage i
begrænsninger af trafikken i de indre byer. Man vil gerne have færre
biler, men helst uden at lægge begrænsninger for biltrafikken. Specielt er
Københavns kommune tung at danse med. Generelt er man også bange for at
danne præcedens ved at give lov én gang.
Generelt må man sige, at der ikke er kommet så meget ud af Den Grønne
Fonds støtte umiddelbart, men der var tale om et interessant projekt, der
får et efterliv i form af en forening.
Evalueringens resultater
Generel beskrivelse
| Der er tale om en meget sammensat gruppe af projekter |
| Omkring halvdelen har små målgrupper, og kun 12% henvender sig bredt til den danske befolkning |
| Mange af projekterne handler om "grønt forbrug" i en direkte oplysende form |
| Projekterne falder indenfor formålet, som dog også er meget bredt |
| Miljøbevægelsen og lokale organisationer har fået over halvdelen af projekterne, mens resten er spredt på en lang række forskellige organisationer |
| De fleste af ansøgerne må formodes at være "erfarne" i, at finansiere aktiviteter ved ansøgninger |
| Udfra deres egne kriterier er projekterne gået godt |
| Der er væsentlig flere projekter i 1997, end i de øvrige år. I 1997 er der også kommet flere nye typer af ansøgere til. |
Udfra projekterne i gruppe 2 ser det ud til, at Den Grønne Fond typisk
støtter miljøbevægelsens mange forskelligartede projekter rettet mod ret
små målgrupper om "grønt forbrug" i en direkte, oplysende form.
Der er dog også mange projekter, der ikke falder indenfor denne
beskrivelse.
Resultater af evaluering af cases
I case gennemgangen blev det forsøgt for hver case at besvare så mange som muligt af 8 spørgsmål.Imidlertid er det vanskeligt udfra case gennemgangen at nå frem til en
samlet konklusion. Det har ikke være muligt at udvælge så mange cases, at
der gennem et tilfældigt udvalg har kunnet opnås repræsentativitet. Og
der vides for lidt om det samlede materiale af støttede projekter i gruppen
til, at det kan vides om de valgte cases er "eksemplariske" eller
"kritiske".
Med disse forbehold taget i betragtning, kan det dog siges som
sammenfatning af case gennemgangen:
At der er tale om "gode projekter", i den forstand, at der er
tale om gode idéer, der bliver gennemført med megen entusiasme. De
spørgsmål, der relaterer sig til projekternes kvalitet, må derfor også
sammenfattende besvares positivt.
Det er et gennemgående træk ved de 8 cases, at det faglige niveau
er højt. Iværksætterforeningen har lavet et godt temanummer, HK Ålborg
har afholdt et flot arrangement osv. Måske kunne "Den økologiske
indkøbsliste" have taget mere højde for erfaringerne fra andre
lignende udgivelser, og måske kunne "sund bytrafik" være nået
længere, hvis gruppen havde haft de erfaringer fra starten, som den fik
undervejs, men det er mindre væsentlige indvendinger, som ikke ændrer ved
hovedindtrykket.
Ligeledes synes det at være et fællestræk, at de 8 cases har kørt
fint organisatorisk
og styringmæssigt. Udstillingen på Industrimuseet i Horsens var endda
imponerende i kraft af den måde, den indgik i sammenhæng med en lang
række andre aktiviteter på museet. Kun "Det grønne vaskeri" er
blevet forsinket, men det er ikke usædvanligt, at et teknisk forsøg løber
ind i nogle vanskeligheder.
Mere kompliceret forholder det sig med de spørgsmål, der handler om case
projekternes effekt.
Kun 3 af de valgte cases kan tænkes af have en levedygtighed udover
projektperioden, mens 5 cases af naturlige årsager er en slags
engangsinitiativer (temanummeret af NybyggerForum, grøn weekend i Ålborg,
udstillingen om "Miljø på dansk", den økologiske indkøbsliste,
pjecen for Nordsjællands Miljø- og Energikontor). "Det grønne
vaskeri" må formodes at blive stående i mange år. Kampagnen for
"sund bytrafik" har ført til dannelsen af en forening, der vil
føre arbejdet videre. Det er svært at vide om "Barritskov
grøntsagshave" vil kunne overleve på længere sigt, men alt tyder
på, at forretningskonceptet fungerer fint. De cases for hvilke, det er
relevant at tale om levedygtighed, synes faktisk at være levedygtige.
Samtlige 8 cases har haft en karakter, der har gjort, at de må formodes,
i en eller udstrækning, at være kommet udover "de frelstes rækker".
Spørgsmålet om effekten af de i casene behandlede projekter
er det vanskeligste at besvare. Det kan siges, at næsten alle cases i kraft
af, at de er blevet fint gennemført og at de er baseret på gode ideer har
haft en effekt. Der kom således mange til udstillingen i Horsens, "Det
grønne vaskeri" bliver besøgt, grønsagskurvene fra Barritskov bliver
solgt osv. Derimod er det også karakteristisk, at den mulige effekt af
projekterne kan diskuteres og vanskeligt bestemmes. For "Det grønne
vaskeri" er det en vigtig effekt af støtten, at der kommer til at
foreligge en måling på et sådan byøkologisk forsøg. Men hvordan vil det
opleves, at rentabiliteten af den anvendte teknik er så ringe?
Støtten til temanummeret om grønt iværksætteri er også en støtte
til iværksætterforeningens arbejde med emnet og spreder oplysning om dette
fænomen. Men er det rigtigt, at der er en særlig niche for iværksættere
indenfor dette område? Og hvis det er rigtigt, hvordan kan man så bedst
støtte dette erhvervsområde?
Støtten til HK-Ålborg's arrangement var også en støtte til, at
HK-Ålborg arbejder med det grønne, men hvad er effekten, når støtten
opleves som begrænset og lidt skuffende? Mange kom til arrangementet, og
noget syntes at ske blandt deltagerne i arrangementet, men hvad sker der
egentlig? Går deltagerne hjem og forbruger lidt mere grønt, eller får de
bekræftet eventuelle fordomme om, at grønt forbrug er f.eks. dyrt og
specielt?
Tilsvarende spørgsmål kan rejses til alle de gennemgåede cases. Med andre
ord er den egentlige effekt af projekterne ikke særlig entydig.
Endelig er der blevet kigget på, om der var tale om en spredningseffekt
af caseprojekterne, forstået som "at et projekt er blevet til
flere" eller, at der har været en spredning af erfaringer fra et
projekt til andre. Her er det karakteristisk, at selv for de projekter, hvor
der kunne forventes en spredning, har der ingen været. Barritskov
grøntsagshave har ikke været i forbindelse med de andre lignende
initiativer. HK-København har lavet et arrangement, der ligner HK-Ålborg's
til forveksling uden, at der har været kontakt mellem de to projekter. Og
den økologiske indkøbsliste i Maribo har ikke udnyttet erfaringer fra
lignende initiativer.
Case-gennemgangen peger således på - for så vidt at casene repræsenterer
væsentlige træk ved projekterne i gruppen - at for projekterne i den her
behandlede gruppe 2, synes der at være tale om gode projekter, der er gået
godt, men effekten kan ikke tænkes entydigt at være i den retning, man
umiddelbart ville forvente, og der synes at være en tendens at projekterne
står alene uden at blive relateret til andre lignende initiativer.
Anbefalinger til Den Grønne Fond
Materialet giver ikke mulighed for at afgøre, om det er bedst at støtte pjecer eller kampagner eller andre af de her anvendte formidlingsformer. Sandsynligvis ligger de afgørende spørgsmål heller ikke her, men dybere i Fondens arbejdsform.Konkret kunne det være en god idé, at præcisere målgrupperne for
projekterne, så valg af midler og effekt af indsatsen bedre kan diskuteres.
Men generelt giver det gennemgåede materiale snarere end at lægge op
til konkrete forslag, anledning til at stille nogle generelle spørgsmål
til Den Grønne Fonds arbejdsform:
| Hvor langt kan man nå med at støtte mange, små aktioner? Kunne man nå længere ved at samle støtten i f.eks. indsatsområder, hvor man kunne prøve at støtte udviklingen af udvalgte alternativer, som man ville vurdere som særligt lovende, f.eks. lokal produktion og salg af økologiske grøntsager, at bringe miljøbevægelsen på Internettet, systematisk at støtte en underskov af nye, grønne virksomheder osv. Eller kunne det være en fordel, at skabe en mere synlig effekt ved at støtte flere parallelle projekter og appellere til spredning af erfaringerne? |
| Hvordan støtter man bedst miljøbevægelsen og de mange lokale aktioner? Gennem støtte til enkelt projekter eller gennem f.eks. støtte til netværk og erfaringsudveksling? |
| Hvordan fremkalder man ændringer i miljøadfærden? Gennem direkte oplysning om at købe grønt, cykle til arbejdet m.m.? Eller f.eks. ved mere indirekte at skabe holdningsændringer? Eller skal Fondens indsats forstås som et tilbud til de aktive i projekterne, et tilbud om at deltage i adfærdsændrende forandringsprojekter? |
| Kan det være farligt at søge efter "de gode projekter" fremfor at have mere fastlagte tildelingskriterier? Kan det tænkes at stimulere en særlig type ansøgning med overraskende ideer og projektdesign, mere end projekter med et sikkert og forholdsvist omfattende resultat? |
| En fællesnævner for mange af de her behandlede projekter synes at være "økologisk forbrug" i en direkte oplysende form. Dette emne er klart indenfor fondens formål. På den anden side kunne der også tænkes andre, mere generelle former for miljøoplysning, andre måder at påvirke forbrugsmønstrene på og andre måder, at oplyse om økologisk forbrug på, som ville kunne ligge indenfor Fondens formål. |
| Det er tydeligt, at Den Grønne Fond i 1997 har søgt at udvide kredsen, der modtager bevillinger fra Fonden. Alligevel kan man godt rejse spørgsmålet, om man får mest "forandring for pengene" ved, at støtte overvejende miljøbevægelser og lokale initiativer, som Fonden har gjort det, eller ved at støtte de mange organisationer og foreninger, der er i Danmark og som har stor betydning for miljøbevidsthed og miljøadfærd. |
Gruppe 3: Udgivelse af debatbøger, film og andet undervisnings- og informationsmateriale
| Indledning |
| Omfang og typer |
| Bevillingernes størrelse |
| Ansøgere og målgrupper |
| Analyse af udvalgte cases |
| Case-analysernes empiriske grundlag |
| Interviewenes temaer |
| Case 1: Gratis uddeling af tidsskriftet Praktisk Økologi |
| Case 2: Annoncekampagne og støtte til omlægning af Noah Tidsskrift |
| Case 3: Vejledning om bedre miljø og mere natur på offentlige arealer |
| Case 4: Opfølgning på Rio-konferencen for folkeskolens ældste klasser |
| Case 5: Video til "gør-det-selv-folket" |
| Case 6: TV udsendelse om den grønne branche - grønne produkter og holdninger som forretningsgrundlag |
| Case 7: Elektronisk informationsformidling for de grønne organisationer |
Af Seniorforsker Kresten Storgaard og bac.scient.adm. Jimmi Hansen, SBI
Indledning
Efterfølgende evaluering af område 3: Udgivelse af debatbøger, film og andet undervisnings- og informationsmateriale indeholder dels en gennemgang af hele området, baseret på sagsmapper for samtlige af områdets projekter, i alt 89, dels analyse af udvalgte cases, i alt 7, baseret på interview med projektansøgere og personer, der har modtaget projekternes resultater.Nedenfor vil resultaterne fra disse analyser blive gennemgået. Først følger analysen af hele området, der beskrives med hensyn til udviklingen i antal projekter, typer og bevillingsstørrelse, ligesom ansøgere og målgrupper angives.
Derefter følger analysen af de 7 udvalgte cases. For hver case beskrives resultatet af interviewene, struktureret under overskrifterne: baggrund og formål, projektets gennemførelse, modtagere og effekter.
Derefter følger konklusion på evaluering, samt anbefalinger til DGF.
Omfang og typer
I alt er der givet midler til gennemførelse af 89 projekter, fordelt med 13 i 1994, 28 i 1995, 27 i 1996 og 21 i 1997. Af disse er halvdelen (44, henholdsvis 11, 17, 12 og 4 i de tilsvarende år) opført som afsluttet med sekretariatets afrapporteringsskema (svarende til procenttal på henholdsvis 85, 61, 44 og 19).Projekterne omhandler først og fremmest formidling via de trykte og de
elektroniske medier: Støtte til udgivelser af bøger og hæfter, optryk af
gratisnumre og opstart af blade, foldere, annoncer i aviser, m.v.;
produktion af videoer om grønne livsvaner og råd til "gør-det-selv-folket",
støtte til TV udsendelser, opbygning af databaser på Internettet, støtte
til udgivelse af undervisningsmaterialer, mv.
Tabel 1. Projekterne fordelt efter type og bevillingsår.
| Typer | 1994 | 1995 | 1996 | 1997 | I alt |
| Video TV Film CD ROM Internet, databaser Dias Bøger Hæfter Blade Foldere Undervisningsmateriale Andet |
3 1 3 1 3 2 |
2 2 1 1 8 4 3 1 6 |
1 2 4 1 3 5 3 2 2 4 |
2 1 2 6 1 2 1 2 4 |
5 6 6 4 3 2 22 8 8 1 8 16 |
| I alt | 13 | 28 | 27 | 21 | 89 |
Som det fremgår er formidling via bøger den største gruppe, og sammen
med de andre trykte medier udgør de 45 pct. af projekterne. De elektroniske
medier (og film) udgør knap 30 pct. (26 projekter) hvoraf langt de fleste
går til billedmedier: video, TV og film, medens formidling via Internettet
og dias tegner sig for henholdsvis 3 og 2 projekter.
Undervisningsmaterialer tegner sig for godt knap 8 pct. af projekterne,
hvoraf det største enkeltprojekt (undervisningsmateriale om økologi)
fordeler sig over tre år og omfatter 3 af de 7 bevillinger og 78 pct. (godt
1 mill.) af de bevilgede beløb. Endelig er der en stor gruppe, som vi har
rubriceret under betegnelsen "andet", en meget blandet gruppe:
støtte til amatørdykkere til formidling af havovervågning, væresteder og
informationsbutikker, møbeludvikling, grønne regnskaber og
undervisningsforløb, spil og leg. Mange utraditionelle projekter, der går
på tværs af traditionel formidling.
En gennemgang af projekterne viser, at der er sket et skred i
formidlingsformerne i takt med de elektroniske mediers udvikling. Men stadig
er det trykte medie, det mest centrale. Til gengæld er informationsstandere
og radioudsendelserne forsvundet og de førhen så populære diasshow er
åbenbart mere eller mindre blevet byttet ud med videoer.
Bevillingernes størrelse
Set over perioden på de 4 år kan det konstateres, at der er udsving de enkelte år imellem. Er der bevilget særlig mange projekter til et emne ét år, er der oftest færre det efterfølgende.Bevillingerne til området har i alt udgjort 11,4 mill. kr., svarende til 11, 4 pct. af Den Grønne Fonds samlede bevilling til projekter (udover støtten til de grønne guider, der fra og med 1996 også er på 25 mill. kr. årligt). I 1994 fik området kun 1,6 mill. og året efter toppede bevillingerne med 3,8 mill.
De bevilgede beløb udgør 55,7 pct. af de ansøgte beløb. I forhold til ansøgningerne er der tale om en del variation i bevillingsprocenten, fra 38 pct. i 1994 til 81 pct. i 1997.
For de bevilgede projekter er variationen omkring det gennemsnitlige beløb på 127.700 kr. pr. projekt kun lille: fra knap 116.000 kr. i 1996 til 134.000 kr. i 1997.
Tabel 2. Bevilgede og ansøgte beløb, fordelt efter år.
| 1994 | 1995 | 1996 | 1997 | I alt | |
| Ansøgt Bevilget Pct. Gnst. pr. projekt (tus.) DGF, I alt (mill.) Pct. til Grp. 3 |
4396 1672 38,0 128,6 25 6,7 |
8505 3751 44,1 133.8 25 15,0 |
4015 3128 77,9 115.9 25 12,5 |
3572 2813 81,0 134.0 25 11,3 |
20388 11364 55,7 127,7 100 11,4 |
Af tabel 3 fremgår at bevillingerne fordeler sig jævnt efter
størrelse. Man kunne måske forvente flere små projekter, men det er ikke
tilfældet, idet der dog er en hvis ophobning i antallet under 80.000
projekter. 14 projekter har fået under 20.000 kr. - og 15 projekter har
fået mere end 250.000 kr.
Set i forhold til projekttyper er der også en stor set ligelig fordeling.
De store projekter findes stort set indefor alle grupper, idet der dog er en
vis ophobning af TV projekter og bøger i størrelsesordenen under 80.000
kr. (jvf. tabel 3).
Tabel 3. Projekttype og bevillingsstørrelse.
| 0-19 | 20-79 | 80-149 | 150-249 | 250- | Uoplyst | I alt | |
| Video | 1 | 1 | 2 | 1 | 5 | ||
| TV | 4 | 1 | 1 | 6 | |||
| Film | 1 | 2 | 2 | 1 | 6 | ||
| Cd rom | 1 | 1 | 2 | 4 | |||
| Www. | 1 | 1 | 1 | 3 | |||
| Andet IT | 2 | 2 | |||||
| Bøger | 2 | 9 | 6 | 3 | 2 | 22 | |
| Hæfter | 2 | 3 | 2 | 1 | 8 | ||
| Blade | 3 | 1 | 1 | 1 | 2 | 8 | |
| Foldere | 1 | 1 | |||||
| Undervis. | 1 | 2 | 2 | 1 | 2 | 8 | |
| Andet | 2 | 2 | 4 | 5 | 3 | 16 | |
| I alt | 14 | 24 | 20 | 15 | 15 | 1 | 89 |
Ansøgere og målgrupper
Ansøgerne udgør mange forskellige typer af aktører. En del udarbejder ofte både ansøgning og det efterfølgende projekt som arbejde, der honoreres, i det efterfølgende benævnt professionelle. I alt 53 af ansøgerne af de 89 projekter (svarende til 59,5 pct.) tilhører denne gruppe. De professionelle har i de fleste tilfælde et arbejdsfelt, der findes indenfor eller grænser til miljøområdet, men findes også indenfor undervisning og formidling.En del indgår i et professionelt team, men får ikke selv løn for aktiviteten; i det efterfølgende benævnes denne gruppe som semiprofessionelle. De semiprofessionelle findes typisk indenfor NGO-området. En del af de semiprofessionelle arbejder i deres professionelle erhverv med problemstillinger indenfor miljøområdet, men udfører altså gratis arbejde i forbindelse med deres virke i relation til Den Grønne Fond. I alt 30 af projekterne udføres af personer, der kan karakteriseres som tilhørende denne kategori (33,7 pct.).
Endelig er der 6 ansøgere, vi betegner som amatører. De indgår ikke på forhånd i et tæt samarbejde med professionelle og de får ikke løn. Denne gruppe er meget lille - i alt 6,7 pct.
I 1995 gik en meget stor del af bevillingen til rene professionelle projekter (85,7 pct.), men i de efterfølgende år tegner de professionelle sig kun for knap halvdelen af de bevilgede projekter.
Tabel 4. Bevilgede projekter fordelt efter ansøger og bevillingsår.
| Professionel | Semiprofessionel | Amatør | I alt | |
| 1994 | 6 | 5 | 2 | 13 |
| 1995 | 24 | 4 | 28 | |
| 1996 | 13 | 12 | 2 | 27 |
| 1997 | 10 | 9 | 2 | 21 |
| I alt | 53 | 30 | 6 | 89 |
Set i forhold til bevillingsstørrelser er det næppe overraskende at amatøransøgerne især er at finde blandt de mindste projekter - og at de professionelle er overrepræsenteret blandt de dyreste projekter.
Tabel 5. bevilgede projekter fordelt efter bevillingsstørrelse og type af ansøger.
| Beløb * Ansøger * | Professionel | Semiprofes- Sionel | Amatør | I alt |
| 0-19.000 | 5 | 5 (1) | 4 | 14 |
| 20-79.000 | 14 (1) | 9 (1) | 1 ((1)) | 24 |
| 80-149.000 | 12 | 7 (1) | 1 | 20 |
| 150-249.000 | 11 (1) | 4 | 0 | 15 |
| 250.000 | 10 (1) | 5 (1) | 0 | 15 |
| Uoplyst | 1 | 1 | ||
| I alt | 53 | 30 | 6 | 89 |
Note: I parentes ( ) er angivet antal af udvalgte case, jf. senere. I dobbeltparantes (( )) er angivet udvalgt case, senere bortfaldet.
Ser man på hvem projekterne henvender sig til, finder man næsten det
modsatte billede. Godt 60 pct. henvender sig til amatører - altså folk,
der ikke på forhånd indgår i grønne netværker eller er professionelle
indenfor området. Knap 26 pct. henvender sig til semiprofessionelle, dvs.
folk der deltager - ulønnet - i grønne netværk, og 10 pct. henvender sig
til de professionelle.
Indsatsen skal senere vurderes i forhold til forskellige livsstilssegmenter.
De mørkegrønne udgør et segment, der både i praksis og ideologisk er
meget økologisk orienterede. Indenfor det lysegrønne segment, er det
hensigtsmæssigt at skelne mellem af to segmenter. Begge er positive overfor
de grønne løsninger, men efterlever dem ikke altid. Den ene gruppe er
endvidere også enige med de ideologiske budskaber, medens den anden gruppe
har et helt pragmatisk forhold til den økologiske målsætning. Endelig er
der en del af befolkningen, der ikke er interesseret i de grønne
løsninger. I analysens konklusion skal effekter af projekterne vurderes i
forhold til de forskellige livsstile.
Tabel 6. Forhold imellem aktør og målgruppe.
| Aktør * Målgr. * | Profes - sionel | Semipro - fessionel | Amatør | Uoplyst | I alt |
| Professionel | 8 (1) | 13 (1) | 30 (1) | 2 | 53 |
| Semiprofes - sionel | 1 | 8 (1) | 20 (3) | 1 | 30 |
| Amatør | 0 | 2 | 4 ((1)) | 6 | |
| I alt | 9 | 23 | 54 | 3 | 89 |
Note: i parentes ( ) er angivet antal af udvalgte case, jf. senere. ((1)): Udvalgt case, bortfaldet.
Det fremgår også, at det er meget sjældent at amatører og
semiprofessionelle henvender sig til grupper, der forventes at være mere
på hjemmebane indenfor det grønne felt end én selv: Kun 1 projekt udført
af semiprofessionelle henvender sig til professionelle - og kun 2 af de 6
amatørprojekter henvender sig til semiprofessionelle - og ingen henvender
sig til professionelle. Der er altså i høj grad tale om kommunikation
"ned" i systemet af modtagere.
AIM interview
AIM har i deres interviewundersøgelse været i kontakt med 48 af
projekterne indenfor denne gruppes i alt 89 projekter. Forskellen mellem de
to tal afspejler dels at der er gengangere mellem projektansøgerne og disse
er kun blevet udspurgt i relation til ét af deres projekter — dels et
antal projekter, der ikke har besvaret interviewene.
I AIM undersøgelsen kan vi se, at 90 procent af de gennemførte projekter i
gruppe 3 vurderer, at spredningseffekten som god eller meget god. I forhold
til de andre grupper ligger disse vurderinger meget tæt på gennemsnittet,
der er hhv. 91 og 73 procent. I AIM undersøgelsen er disse vurderinger
foretaget af 19 projekter, der er afsluttet. I vores materiale er antallet
af afsluttede projekter 44. Det kan derfor være vanskeligt at overføre AIM
undersøgelsens resultater til denne delanalyse.
Analyse af udvalgte cases
Udvælgelse
Nogle typer af projekter er udvalgt til nærmere analyse. I alt er
der valgt 7 cases ud. Projekterne er udvalgt blandt de afsluttede projekter,
så de dækker forskellige typer både med hensyn til indhold,
bevillingsstørrelse, ansøgere og målgrupper. Der er tale om eksemplariske
cases, der viser hvad nogle typiske cases indeholder, hvorledes de forløber
og hvilken effekt de har.
Indenfor billede og IT områdets i alt 26 projekter, er udvalgt 3 projekter:
et videoprojekt, et TV projekt og et projekt om anvendelse af Internettet.
Et bogprojekt og 2 bladprojekter er valgt ud af de 39 projekter der anvender
de trykte medier. Og blandt de 8 projekter om undervisningsmateriale er
udvalgt 1 projekt (jvf. Tabel 7).
Tabel 7. Fordeling af cases i forhold til projekttyper.
| Projekttyper | Antal | Case |
| Video | 5 | 1 |
| TV | 6 | 1 |
| CD-rom | 4 | |
| WWW | 3 | 1 |
| Andet IT | 2 | |
| Bøger | 23 | 1 |
| Hæfter | 7 | |
| Blade | 8 | 2 |
| Foldere | 1 | |
| Undervis. | 8 | 1 |
| Film | 6 | |
| Andet | 16 |
Følgende projekter er udvalgt som cases:
Case 1:Gratis uddeling af tidsskriftet Praktisk økologi.
Case 2: Opstart af miljøtidsskriftet Miljøsk.
Case 3: Vejledning (bog) om bedre miljø og mere natur på offentlige
arealer.
Case 4: Undervisningsmateriale: SOS kasser vedr. Rio konferencen.
Case 5: Video om økologiske byggematerialer til "gør-det-selv-folket".
Case 6:TV udsendelse om Den Grønne Branche.
Case 7: Elektroniske Informationsformidling for de grønne organisationer.
3 af de udvalgte cases er gennemført af professionelle, medens 4 er
udført af semiprofessionelle. Et filmprojekt med amatører som ansøgere
var udvalgt som case, men måtte opgives pga. af vanskeligheder med at komme
i kontakt med ansøger. Det viste sig imidlertid også, at der bag projektet
stod professionelle. En nærmere gennemgang af de 6 case, der efter vores
kategorisering er udført af amatører, for at finde en anden case, viser
ét projekt, hvor bevillingen går til bådkøb til en dykkergruppe, der
skal bruge den i formidlingsarbejdet, et diasshow om elmedagen i Århus, en
video om domebyggeri, en video og Cd-rom med bageopskrifter, samt udgivelse
af et blad om etik og moral i forbindelse med kloning, gensplejsning og
genmanipulation. Gået nærmere efter, viser det sig at kun ét af
projekterne er udført af personer, der ikke indgår i et tæt samarbejde
med eller, som selv er del af det professionelle grønne netværk. Og at
dette ene projekt kun har fået symbolsk støtte. Der er derfor ikke brugt
yderligere ressourcer på at finde en amatørcase.
Et af de udvalgte projekter henvender sig til professionelle, 2 til
semiprofessionelle og 4 til amatører.
Case-analysernes empiriske grundlag
De udvalgte cases er blevet gennemgået dels ud fra det materiale, der har ligget i Den Grønne Fonds sagsmapper, dels ud fra efterfølgende telefoninterview med ansøger fulgt op med telefoninterview med en eller flere af projektets brugere, dvs. personer der så at sige har konsumeret projektets resultat. I alt er gennemført 21 interview. Hvor det ikke har været muligt at opspore en slutbruger er udbredelse af produktet og evt. vurdering af effekter belyst gennem telefoninterview med en nøgleperson. Endelig er videoer fra nogle af projekterne gennemset.Tabel 8. Antal gennemførte interview.
| Case 1 | Case 2 | Case 3 | Case 4 | Case 5 | Case 6 | Case 7 | |
| An-søger | 1 | 2 | 1 | 1 | 1 | 1 | 1 |
| Bruger | (1) | 2 | 1 | 2 | |||
| Slut- Bruger | 2 | 2 | 2 | 1 | |||
| Nøgle-person | 1 |
I nogle cases er der tale om to typer af brugere, nogle der aftager
produktet m.h.p. en videre formidling, fx biblioteker og Amtscentraler for
undervisningsmateriale, og nogle der er slutbrugere, fx bibliotekernes
lånere og eleverne i Folkeskolen.
I tabel 8 er under Case 2, Miljøbladet Miljøsk, et interview angivet i
parentes. Her er et bibliotek blevet kontaktet, men der har været tale om
ganske få, men relevante oplysninger, mere end et egentligt interview.
Den pågældende nøgleperson i Case 5, har også fungeret som bruger, idet
vedkommende har formidlet videoen videre.
Interviewenes temaer
I interviewene med ansøgere er belyst | baggrund og formål, |
| gennemførelse, |
| præcisering af projektets produkt, |
| målgrupper og |
| effekter hos modtagere og hos ansøgere, |
| samt de samfundsmæssige perspektiver ansøger ser i projektet. |
Endelig er der spurgt om erfaringerne om samarbejdet med Den Grønne
Fond.
Hvert interview med ansøgere har taget 30 til 60 minutter.
Slutbrugerne er spurgt om
| deres relation til projektet, |
| hvad de har "modtaget" og |
| hvilken effekt det har fået for dem og evt. andre steder. |
I interviewene med slutbrugerne er yderligere spurgt om effekter på forskellige niveauer:
| holdningsmæssigt, |
| viden og bevidsthed, |
| miljøadfærd, og miljøbelastning, |
| endvidere er der spurgt om effekter for evt. samarbejde med andre, fx andre grønne aktører. |
Hvert interview med slutbrugere har varet 20 til 40 minutter.
Case beskrivelser
Case 1: Gratis uddeling af tidsskriftet Praktisk Økologi
Baggrund og formål
Foreningen Praktisk Økologi kunne i 1995 se frem til en meget
aktiv sæson i 1995/1996. Der ville derfor være gode muligheder for at
sprede oplysningsmateriale til flere end man normalt ville komme i kontakt
med. Derfor ansøgte man om støtte til trykning af 3 numre af tidsskriftet,
til gratis uddeling, i alt 4.500 stk., dvs. 1.500 stk. af hvert nummer.
Ansøgningens beløb (ca. 14.000 kr.) blev bevilget.
Foreningen startede i 1988 og har toppet nu med ca. 3.000 medlemmer, efter
at have ligget på omkring 2.500 medlemmer.
Bladet blev førhen trykt i 3.000 eksemplarer 6 gange årligt, i alt 18.000
eksemplarer. Som følge af medlemstilgang er oplaget nu 3.500 eksemplarer
— 6 gange årligt, i alt 21.000 eksemplarer.
Projektets gennemførelse
Af interviewet med ansøgeren, formanden for foreningen, fremgår
det at projekt blev gennemført i overensstemmelse med ansøgningen. Der var
ikke lavet noget specielt ved de tre numre og udgifterne gik alene til
trykkeomkostninger.
De i alt 4.500 numre blev uddelt ved bl.a. arrangement i Forum (ca. 1.000
eks.), i Den Økologiske Have (ca. 1.500 eks.), 3-400 ved Grønt Landsskue
(i Randers). Herudover er der delt ud til mange andre mindre arrangementer,
f.eks. uddelt til forbipasserende i forbindelse med et arrangement på
Nikolaj Torv i København. Også andre grønne foreninger har fået frinumre
til uddeling på deres egne arrangementer.
Modtagere
En del af disse arrangementer henvender sig især til folk, der
allerede har en grøn indstilling, men f.eks. arrangementet i Forum og
uddelingen på Nikolaj Plads har haft en bred berøringsflade. Generelt er
der blevet taget meget godt imod frinumrene.
Man har ikke henvendt sig til kommuner — eller andre professionelle inden
for det grønne område. Men senere i forbindelse med Agenda 21 arbejdet i
kommunerne har man fået mange henvendelser fra kommunale aktører.
Effekter
Man kom et skridt længere ud end man ellers ville have gjort og
det var måske medvirkende til tilgangen af nye medlemmer. Frinumrene var
også et plus i samarbejdet med andre grønne foreninger. Interview med to
der meldte sig ind i foreningen efter de havde fået et frinummer,
bekræfter at bladet spiller en vigtig rolle i deres medlemskab; det fulgte
så at sige med abonnementet.
Det er foreningens egen opfattelse at bladet — det trykte medie — er
velegnet, fordi læserne kan tænke videre, trække det frem igen, etc. Det
er altså vigtigt at man "får noget i hånden".
De to interview med medlemmer bestyrker foreningens egen opfattelse af, at
bladet giver adgang til specifikke informationer om økologiske løsninger,
som direkte kan omsættes i praksis. Her betyder det altså både ændring
af miljøadfærd — og miljøbelastning. Interviewene bestyrker også
opfattelsen af, at bladene er let læselige. De ideologiske budskaber skal
man imidlertid være varsomme med, som det siges i et af læserinterviewene.
Effekter hos ansøger
Projektet var ikke blevet gennemført uden støtte fra Fonden. For
foreningen har støtten dels været medvirkende til den fremgang man har
oplevet i medlemsantallet, dels bidraget til gode relationer til andre
grønne foreninger i og med, at man havde noget at tilbyde dem.
Foreningen har også søgt Den Grønne Fond om støtte til udarbejdelse af
en hjemmeside på Internettet, men fik afslag. Man har nu selv fået
udarbejdet en side. Det fremhæves at en del af indmeldelserne nu kommer
direkte via den elektroniske side. Især yngre mennesker, et segment man
tidligere havde svært ved at nå.
Case 2: Annoncekampagne og støtte til omlægning af Noah Tidsskrift
Baggrund og formål
Baggrunden var, at Noah ønskede at starte et nyt miljøtidsskrift
i stedet for det gamle, Noah-bladet, der havde været medlemsblad for Noah
og som havde knap 1000 abonnenter.
Ansøgningen formål var dels tilskud til mertryk af 4 numre (1 årgang) til
gratis uddeling, dels til reklamekampagne med annoncer i fagtidsskrifter og
udvalgte dagblade, med foldere og plakater. Man søgte om 120.000 kr.
(30.000 til gratis uddeling, 90.000 til reklamekampagne), som man fik.
Det var intentionen, at nå op 2.750 abonnenter, hvilket ville gøre bladet
selvkørende, med en lønnet redaktionssekretær. Det var endvidere
intentionen, at få et blad der rettede sig mindre mod en indforstået
medlemsskare, end det hidtidige Noah-blad og mere mod den uddannede læser i
studie- og professionelle miljøer. Et seriøst blad med artikler der var
mere veldokumenterede og gennemarbejdede end i det tidligere blad. Et blad
skrevet af fagfolk, men ikke et fagblad, som det udtrykkes af redaktionen.
Gennemførelse
Af interview med de to daværende redaktører fremgår det, at
planen var, at bladet skulle udkomme forsommeren 1995. Første nummer udkom
juni, tyveri af computerudstyr forsinkede de efterfølgende numre, der udkom
oktober 1995, januar 1996 og marts 1996. Inden bladet kom på gaden blev
navnet ændret fra Ravage til Miljøsk, som det hedder i dag.
Midlerne blev som planlagt brugt til plakater til opsætning på højere
læreanstalter, biblioteker, gymnasier, til foldere, til gratis numre og til
annonceringer i fagblade og dagspresse.
Selve bladomlægningen forløb som planlagt, men det viste sig
efterfølgende dog vanskeligt at finde forfattere til artikler i bladet. De
kom ikke af sig selv, som man havde forestillet sig - men skulle opfordres.
Et slidsomt arbejde for redaktøren.
I interviewene omtales omlægningen som en succes. Det oplyses, at man var
nede på omkring 6 - 700 abonnenter, men at man efterhånden kom op på 1300
- 1400 abonnenter. I flg. afrapporteringsskemaet var abonnementstallene i
september 1996: 1188, fordelt med 842 private og 346 institutioner, hvilket
var tilstrækkeligt til at bladet var selvkørende, men uden den lønnede
redaktionssekretær, man havde sigtet mod. Den betydelige væksts i antal
abonnenter, vurderes i interviewene til dels at stamme fra kampagnen - dels
at det nye blad selv havde appel til nye læsere. Det oplyses endvidere, at
mange biblioteker benyttede omlægningen til at kvitte bladet. Det havde man
ikke regnet med. Bibliotekerne udgjorde ca. en tredjedel af abonnenterne.
På bagkant kan redaktørerne også konstatere, at annoncering i dagspresse
gav mindre end annoncering i fagblade.
Modtagere
Læserne findes især i studiemiljøer omkring universiteter og
højere læreranstalter. Måske også lidt i gymnasieskolen. Ved
relanceringen tog man diskussionen om læsere op, og man blev klar over, at
det var den "uddannede" læser - og ikke den brede offentlighed
man især ville skrive for.
Noah-bladet havde været oppe på 4.500 læsere. Den gang var situationen en
ganske anden. Man havde stort set monopol. Da redaktørerne kom med for ti
år siden var antallet af abonnenter 2.500. Senere er der kommet flere
blade, bl.a. Global Økologi. I dag er det meget svært at finde et
tilstrækkeligt antal læsere.
Redaktionen har rettet henvendelse til Global Økologi og SALT om evt.
samarbejde, men der har ikke været nogen reaktion.
Vi har efterfølgende fået oplyst fra et bibliotek i en af Københavns
nordlige forstæder, der abonnerede på Noah-bladet og fortsat abonnere på
Miljøsk, at bladet har meget få læsere. Siden fremkomsten i juni 1995 har
der været 11 udlån. Der foreligger ikke statistik om udlån på
Noah-bladet, men det oplyses, at det også var meget lavt.
Effekter
Det er ansøgerens vurdering, at bladet har haft en vigtig funktion
ved, at bringe emner på den offentlige dagsorden fx vedr. trafik - og
østrogen. Bladet spiller også en vigtig rolle som en slags hukommelse.
Mange dagblade, radio og tv tager aktuelt stof op. Men det er dagsaktuelle
nyheder, der ofte behandles overfladisk og flygtigt. Miljøsk fastholder
temaerne. Det er ansøgers vurdering, at der nok er mere behov for
informationer end for holdningstilkendegivelser.
Internt i NOAH spiller tidsskriftet en stor rolle især efter, at forlaget
er gået på stand by.
Effekter hos ansøger
Man kom altså ikke op på de godt 2.000 abonnenter, man selv
vurderede ville være nødvendige, hvis bladet skulle køre uden for store
vanskeligheder. Men man kom lettere gennem en omlægning og formåede, at
vende den nedadgående kurve for antallet af abonnenter. I hvert fald har
støtten betydet, at bladet har kørt med en rimelig lancering i 3 år.
For aktørerne har støtten betydet, at der pludselig var 1 - 11/2 år, hvor
man var ansvarlig overfor DGF. Man blev også klogere: det er meget
vanskeligt at markedsføre et tidsskrift indenfor dette felt. Set i
bakspejlet siger man selv, at man skulle have været mere målrettet i
kampagnen.
Redaktørerne stiller spørgsmålet om der er græsrødder nok til en
fortsættelse. Man er helt afhængig af gratis arbejdskraft. Der er nu sket
et skift i redaktionen, fordi den ene af de to daværende redaktører har
skiftet arbejdsplads. Men man ønsker ikke støtte til en professionel
redaktør (journalist, lay-out etc.), idet man så let ville komme til at
prioritere nyhedsværdien - den gode historie - frem for indholdet.
Derimod vil man fortsat gerne have råd til en sekretær; i dag bruger man
militærnægtere til sekretærarbejdet.
Omlægningen ville nok være blevet gennemført selv uden støtte for DGF.
Man karakteriserer samarbejdet som godt. Der var rimeligt frie tøjler - og
samtidigt en god og effektiv styring. Hvis man kom med gode argumenter var
det ok med ændringer. Redaktionen på Miljøsk har ikke søgt om støtte
til andre projekter hos DGF, men Noah ( som Miljøsk er en del af ) har
fået støtte til flere projekter indenfor andre områder.
Case 3: Vejledning om bedre miljø og mere natur på offentlige arealer
Baggrund og formål
Projektet er gennemført i 1994-95 af ansøger, der er uddannet
biolog, og til dagligt ansat i Fyns Amt. Formålet med projektet var, at
udarbejde en vejledning i form af en håndbog, der beskriver hvorledes
grønne arealer kan drives uden anvendelse af sprøjtemidler og
kunstgødning.
Gennemførelse
Projektet blev gennemført indenfor tidsrammen og har ifølge
ansøger indfriet alle formelle og personlige målsætninger. I bogen bliver
beskrevet hvorledes grønne arealer i åben land og byer kan plejes
miljørigtigt, og hvordan man kan gøre arealerne attraktive for fugle og
dyr. Derudover indeholder bogen en række anvisninger til hvordan
omlægningen gribes an, hvem der skal involveres, efteruddannelsesbehov af
medarbejdere samt økonomiske aspekter. Bogen indeholder desuden
baggrundsviden og eksempler på hvorfor og hvordan der kan skabes et bedre
miljø på offentlige arealer. Bogen er rigt illustreret med billeder, som
visualisere hvordan grønne arealer kan tage sig ud, når de plejes
miljørigtigt. Det har været en fordel, at ansøger har brugt sin mand som
fotograf på projektet, idet arbejdet med billedsiden har krævet høj grad
af fleksibilitet.
Bogen er indtil i dag udkommet i 7.500 eksemplarer. Det oprindelige oplag
var på 2.500, men efterspørgslen har vist sig at være større end
forventet.
Den Grønne Fond har støttet projektet i 1994 med 246.000 kr., derudover
har miljøstyrelsen bevilget penge til genoptryk af bogen.
Modtagere
Målgruppen er professionelle planlæggere i amt og kommuner, samt
grønne organisationer som arbejder med naturfredning. Sigtet mod en bestemt
målgruppe er helt bevidst fra ansøgers side, idet hun mener, at netop
dette segment er det rette i forhold til at bearbejde holdninger og
frembringe konkrete miljøforbedringer. Dette mener hun er lykkedes, bogen
har skabt dialog og har også skabt konkrete forandringer i måden at pleje
offentlige arealer. Forfatteren til bogen har oplevet en massiv
opmærksomhed, og har haft svært ved at nå ud til alle som har ønsket
hende som oplægsholder. Det være sig kommunale forvaltninger som
naturfredningsforeninger.
Effekter
Effekter
Hovedsigtet med bogen var, ifølge ansøgeren, at ændre udsagnet
"det kan ikke lade sig gøre" til "det kan godt lade sig
gøre". Igennem interview med læsere/brugere af bogen må det
konstateres, at den målsætning er nået. Eksempelvis har Odense kommune,
med udgangspunkt i bogen, ændret deres praksis for slåning af grøfter,
til glæde for flora og dyr. Bogen blev først og fremmest brugt til at
ændre holdninger til miljøet. Brugeren mener selv, at man på baggrund af
bogen har bevæget sig hen imod en mere biologisk forståelse af de grønne
arealer i kommunen. Derudover har bogen inspireret til at nedsætte en
gruppe, der arbejder bevidst med den grønne forståelse af miljøet. I den
forbindelse har man i Odense kommune haft forfatteren ude og fortælle om
tankerne bag bogen. Bogens gennemslagskraft bliver både af brugere og
forfatter forklaret ved dens brug af konkrete erfaringer på hvordan, man
kan holde offentlige arealer uden brug af sprøjtegift og andre
konventionelle metoder (eksempelvis slåning af grøfter mv.). En anden
forklaring kan være de mange billeder, som visualisere hvordan eksempelvis
en grøft kan tage sig ud, hvis man tænker på miljørigtige løsninger.
Bogen har, som en af brugerne udtrykker det, åbnet en anden verden, hvor
man ser med miljøbiologens øjne på sine kommunale arealer.
Et andet vigtig kriterium for bogens succesfulde gennemslag er ifølge
forfatteren timingen. For det første er der generelt kommet mere fokus på
miljøet specielt i de offentlige institutioner, og for det andet var der,
da bogen blev udgivet, også en række andre initiativer blandt andet fra
SiD, som matchede bogens holdninger.
En vigtig pointe er, at bogen ikke kun har forsøgt at forholde sig
praktisk til miljøproblemstillingen men, at den også bevidst forsøger at
forhold sig holdningsmæssigt til miljøet. Dette ser på baggrund af
interview med brugere ud til også at være lykkedes. Hvis man vurdere udfra
oplaget, så har også andre målgrupper haft gavn af bogen, hvilket stemmer
overens med forfatterens målsætning om, at ramme så bredt som muligt. Det
har dog ikke været muligt at opspore en bruger udenfor den oprindelige
målgruppe.
Effekter hos ansøger
Det har for ansøger været en god erfaring, at det kan lade sig
gøre, at skrive en bog som både forholder sig praktisk fagligt og
diskursivt til emnet. Projektet var ikke blevet gennemført uden støtte fra
Den Grønne Fond.
Ansøgeren har været tilfreds med sagsbehandlingen hos Den Grønne Fond, og
glæder sig især over en god dialog i forbindelse med skrivning af
ansøgning, samt DGF’s villighed til slutteligt at yde fuld økonomisk
dækning.
Case 4: Opfølgning på Rio-konferencen for folkeskolens ældste klasser
Baggrund og formål
Mellemfolkeligt samvirke ansøgte i 1994 om 60.000 kr. til
udarbejdelsen af nogle "SOS-kasser" med undervisningsmateriale om
Rio-deklarationen, Agenda 21 og konventionerne om biodiversitet, skove og
klima. Den Grønne Fond har bevilget 40.000, som skulle bruges på at
nedsætte stk. prisen på de i alt 50 kasser som blev produceret. Derudover
har MS opnået støtte fra en række andre fonde og tilskudsordninger. Det
samlede budget var på i alt 266.000 kr.
En SOS kasse består af en billedserie på 80 fotos/dias. 10 stk.
farveoverheads, lærervejledning, samt 4 bøger (Agenda 21, SOS
Redningsaktion jorden, Skrot up — en action guide, GAIA Det globale
miljøatlas. SOS kassen var først og fremmest ment som et
undervisningssupplement til projektopgaver om miljø.
Gennemførelse
Projektet er gennemført til fulde, men MS ville gerne havde haft
midler til en evaluering, ikke mindst fordi det for MS var en utraditionel
måde, at lave undervisningsmaterialer på. Alle kasserne er i dag solgt, og
det er hovedsageligt amtscentraler fordelt over hele landet, som har aftaget
kasserne. Det har ifølge MS været en lærerig proces, at lave denne type
materiale og man har mod på igen, at sende en ansøgning til et lignende
projekt.
Modtagere
At have de unge som målgruppe er tilgengæld ikke nyt for MS, der
tidligere har lavet et ungdomsmagasin om miljø. Det nye var, at man rettede
kampagnen imod undervisningen i folkeskolen, med særligt øje på
projektarbejdet. Med hensyn til påvirkning af målgruppen, så er det MS
opfattelse, at det er sammenhængen mellem forbrug og miljø, der fungerer
som en rød tråd igennem materialet og følgelig er med til, at øge de
unges bevidsthed om konsekvenserne af forbrug. Et eksempel er, at man i
materialet opfordre de unge til, at udregne skolens ressourceforbrug af
papir, vand, energi og så videre. Derudover er den massive brug af billeder
bevidst med henblik på at fange de unges opmærksomhed.
Undervisere er en anden vigtig målgruppen for projektet, og her virker
det som om, at man ikke i tilstrækkelig grad har målrettede materialet. En
rundspørge hos to amtscentraler viser, at SOS kasserne ikke har haft den
succes som udlånsmateriale, som det umiddelbart kunne forventes. Dette blev
ikke direkte nævnt af MS, men omvendt var man klar over, at nogle lærer
fandt materialet svært tilgængeligt. Det skyldes ifølge MS, at det er et
materiale som er meget åbent, forstået på den måde, at det ikke er et
lineært og stramt undervisningsprogram materialet lægger op til, at den
enkelte lærer selv former undervisningens forløb.
Effekter
MS har lavet et projekt hvor formidlingsformen og den primære
målgruppe, hænger godt sammen. Projektarbejdet er en mere og mere udbredt
undervisningsform, og aktiveringen af de unge gennem indsamling af
informationer om ressource forbruget i det nære er en god idé. Dermed kan
materialet have en direkte effekt i adfærden hos de som bruger materialet.
Brugen af billeder egner sig derudover som et godt udgangspunkt for en
skriveproces i projektarbejdet.
At kasserne er udsolgt burde indikere, at projektet har haft en god
miljøeffekt, men som nævnt tidligere så tyder det på at man ikke helt
har ramt den målgruppe, som skal formidle projektet det sidste stykke vej
ud til de unge. Det er vigtig at nævne, at MS selv har gjort sig denne
erfaring og man må formode, at man i lignede projekter fremover, er mere
opmærksomme på denne målgruppe, ikke mindst fordi, det er underviseren
som suverænt afgøre om materialet nogensinde når ud til den primære
målgruppe.
På det samfundsmæssige plan er effekterne ikke målbare, men som MS
selv giver udtryk for, så er oplysning vejen frem for at opnå en
problematisering- og derved en italesættelse af miljøspørgsmålet. Her
virker det hensigtsmæssigt at rette sig imod den unge generation.
Effekter hos ansøger
MS har opnået en erfaring i forhold til at udarbejde
undervisningsmateriale af denne type. I forhold til Den Grønne Fond, så
har man været tilfredse med sagsbehandlingen og den støtte man fik
tildelt. Der var dog en enkel batalje i forbindelse med regnskabet vedr.
udstyrskøb (printer), som DGF ikke mente var dækket af bevillingen. Dette
blev løst og MS tilskriver først og fremmest de strenge budgetregler
offentlige fonde er underlagt, som problemet.
Man havde fuldført projektet uden støtte fra DGF, men det ville havde
givet en meget højere styk pris på kasserne, hvilket kunne havde betydet
en mindre afsætning.
Case 5: Video til "gør-det-selv-folket"
Baggrund og formål
Ideen til projektet opstod da ansøgeren deltog i et møde
arrangeret af de grønne guider i området, hvor bl.a. Kaj Hansen fra Grøn
Livsstil medvirkede. Her blev vedkommende opmærksom på, at der faktisk
manglede viden om økologiske byggeprodukter. Da ansøgeren har
uddannelsesmæssig erfaring med videoproduktion — og en privat og
professionel interesse i at arbejde med mediet, udarbejdede hun
projektforslaget om 4 videoer: en præsentationsvideo på 33 min, der viser
"gør-det-selv-folk", der allerede har behandlet deres bolig
miljøvenligt, og uddybende kommentarer fra eksperter. Samt 3 videoer, hver
på 13 minutter, der giver miljørigtige råd om henholdsvis træ, isolering
og maling.
Disse videoer skulle formidles via de grønne guider, der skulle kunne bruge
dem dels i deres egen formidling, dels evt. via udlån til interesserede
brugere.
Ansøgningens beløb på kr. 346.875 blev bevilget. Den Grønne Fond satte
som betingelse, at der indgik en repræsentant fra Byggemarkedssektoren i
den baggrundsgruppe, der blev nedsat. Herudover indgik repræsentanter fra
grønne guider, Oikos gruppen, Andelssamfundet Hjortshøj og Grøn Livsstil.
Projektets gennemførelse
Ifølge interviewet med ansøger blev projektet stort set
gennemført, som beskrevet i ansøgning. Det var svært at nå og der var en
mindre tidsoverskridelse: man startede i april 1997 og sluttede i december
samme år, hvor man i ansøgningen havde regnet med oktober. Det viste sig
at være vanskeligt at finde almindelige beboere, der havde brugt
miljørigtige materialer. Da ansøgeren ønskede, at benytte andre eksempler
end de allerede meget kendte økologiske bebyggelser, betød det bl.a. en
tur til Sjælland efter erfaringer med linoliemaling — og til Flensborg
for at hente et eksempel på isolering med uld.
Der var en mindre budgetoverskridelse på godt 6.000 kr., som ansøger selv
måtte dække.
Videoen blev produceret af et professionelt produktionsselskab.
Produktionsselskabet har copy right til videoerne, hvilket angives at være
en fordel, da der herigennem sikres en interesse i at videoerne spredes.
Hver video blev kopieret i 150 eksemplarer, som angivet i ansøgningen, samt
for produktionsselskabets egen regning yderligere 50 sæt, og senere igen
100 sæt. I alt er der altså kopieret 300 sæt, svarende til 1.200 bånd.
Båndene kan købes for 75 kr.
Modtagere
Båndene er dels distribueret til de grønne guider, som angivet i
ansøgningen, dels solgt til en lang række offentlige institutioner.
Ved projektets afslutning blev der udsendt 50 pressemeddelelser, bl.a. til
de store dagblade, der efterfølgende bragte omtale af projektet. Senere har
der været et større interview i Århus Stiftstidende. Der er sendt PR
materiale til 200 biblioteker. Mindst 50 biblioteker har efterfølgende
købt videoen.
Et check på et folkebibliotek fortæller, at videoerne er udlånt 6 gange
siden modtagelsen dvs. på 2 - 3 måneder.
En gennemgang af salgslisterne viser bl.a. flg. eksempler på købere: Dansk
Naturfredningsforening, Skolen for Økologisk Afsætning, Kolding Højskole,
Aurora, Kolding BST, TIB, Moesgård Museum, Stenløse Kommune( Agenda 21),
Bygnings og Energikontoret, Århus Amt, Herning Kommune, Økonomi og
planlægning, Miljøkontrollen (Flæsketorvet, København), Rådvad
Centeret, Lemvig Kommune, Amtscentralen for undervisningsmidler, Århus Amt,
Vejle VVS, Boligministeriet.
Altså overalt i landet men måske med en ophobning i Østjylland.
Kun ganske få private brugere. Det er med andre ord organisationer, der
enten selv bruger dem eller som udlåner dem.
I et interview med en grøn guide oplyses det, at vedkom-mende har
udlånt sættene 12 gange i løbet af foråret. Der blev arrangeret en
offentlig fremvisning, da videoerne kom. Fremmødet var imidlertid mindre
end forventet, i alt kom der 12, hvor man havde håbet på 20 eller flere.
Man har bl.a. udlånt et sæt til det lokale byggemarked, hvis ledere var
så interesseret , at man sammen planlagde et fyraftensmøde for
ekspedienterne, hvor man dels skulle vise videoerne, dels fortælle mere om
de grønne byggeprodukter. Imidlertid var der ingen interesse blandt de
ansatte og mødet blev aflyst. Videosættet er også udlånt til et
byggeprojekteringsfirma (tegnestue), i forbindelse med deres arbejde med en
bog til parcelhusejere.
Effekter
Det er ansøgernes vurdering, at videoerne vil have effekt både i
forhold til holdninger, reel viden, påvirkning af varevalg og dermed
miljøbelastning. Når først folk får øjnene op for, at vi faktisk
anvender meget giftige materialer i vore boliger, f.eks. giftig
trykimprægnering på sandkasser eller på de borde vi sidder og spiser ved
— og så opdager at der faktisk er materialer, der ikke er giftige og som
man kan få ved at henvende sig til forhandlere, ja så er der nogle der vil
foretage sådanne valg.
Interview med en bruger, der har lånt videoen af den grønne guide i
området, bekræfter delvist denne vurdering. Men vedkommende gør
opmærksom på, at han først og fremmest efterspørger konkret information.
Selve det grønne budskab har han i og for sig købt, inden han henvender
sig til den grønne guide for at låne filmene. Derfor er han ikke
interesseret i denne del af videoens budskab. Rent faktisk fortalte filmene
ham også noget han ikke vidste, bl.a. om valg af træ - og om maling, som
han reelt ville anvende i en kommende ombygning. Videoerne havde han i
øvrigt efterfølgende udlånt til familie og venner. Videosættet virker
først og fremmest som en god appetitvækker. Brugeren kendte selv en hel
del til problematikken - og havde mest brug for nogle flere faktuelle
oplysninger. Facts virker overbevisende i sig selv, som han udtrykker det.
Han havde i højere grad brug for informationer om hvad der ligger bag de
løsninger, der vises i filmen. Men filmen bestyrker en i, at man er på
rette spor.
Et byggeprojekteringsfirma, der havde set videoen, oplyser at de selv har
arbejdet med en bog om byggeråd til parcelhusfolket finansieret af
Boligministeriet. I det foreliggende udkast til bogen har man ikke
problemstillingen om grønne byggeprodukter med. Videoen har klart vist
forfatterne, at det er et vigtigt aspekt, og man vil tage det med, såfremt
der skal udarbejdes et senere udkast.
Af interview med repræsentanten for byggemarkedsektoren fremgår, at han
vurderer, at filmen kan medvirke til at få branchen til at åbne øjnene og
få den til at erkende, at der er en udvikling i gang. Det kan få den
etablerede industri til selv at komme i gang. Han er overbevist om, at det
går hen i mod en stigende interesse for økologiske byggemarkeder. I den
byggekæde han er ansat, har det betydet, at man kan tilbyde lærketræ i
stedet for trykimprægneret træ i sandkasser, kompostanlæg, legehuse,
gyngestativer m.v. Noget har allerede været en stor salgssucces. Man kan
bruge filmene overfor leverandører og salgssteder. Kæden har 51
salgssteder i Danmark.
Ansøger oplyser, at der er et stort behov for viden på området og
fortæller at daginstitutioner i Århus Kommune har ønsket at anvende
miljørigtige malinger, men at Århus Kommunes Tekniske Forvaltning har
frarådet dette med henvisning til holdbarhed. Der er blevet arrangeret et
møde bl.a. med grønne guider, der kan dokumentere at de rigtige produkter
kan måle sig med de giftige.
Effekter hos ansøger
Videoen har medført en række henvendelser f.eks. fra BUPL, der
ønsker en artikel om byggematerialer på legepladsen (er i gang med at
skrive den).
Desuden har ansøgeren endvidere fået øjnene op for, at byggemarkederne -
særlig ekspedienterne er en helt afgørende målgruppe.
Endvidere har hun fået ide til at lave en video, der bygger på bogen:
Miljørigtig Projektering, der er ret tung og vanskelig tilegnelig. Man skal
følge en arkitekt, der bygger et helt hus — miljørigtigt. Han kan så
kan vise hvordan han bruger bogen. Ansøger vil evt. søge om støtte til
videoproduktionen.
Ansøger har ikke tidligere udarbejdet projekter for Den Grønne Fond. Havde
hun ikke fået støtten ville projektet ikke være blevet gennemført.
Hun har oplevet samarbejdet med sekretariatet som godt: en åben stil og en
god dialog, hvor man får den rigtige information undervejs.
Case 6: TV udsendelse om den grønne branche - grønne produkter og holdninger som forretningsgrundlag
Baggrund og formål
Ansøger har ingen speciel tilknytning til det grønne miljø eller
grønne netværk, men har tidligere lavet lokal TV udsendelser om
miljøstyring. De grønne familier i Roskilde havde lavet en undersøgelse,
der viste at de grønne produkter havde en meget tilbagetrukket plads i
butikkerne. Behovet for mere information om grønne produkter var på
pågældende tidspunkt stort. Ansøger havde kontakter indenfor Danmarks
Erhvervs TV, hvor samlevende partner/ægtefælle arbejder og der var derfor
mulighed for et samarbejde, hvor Danmarks Erhvervs TV stod for en del af
udgifterne.
Der blev ansøgt om 42.000 kr. og bevilget 21.000 kr.
Det var formålet at producere og sende en TV-udsendelse på 25 minutter,
hvor den grønne branche præsenteres gennem fokus på 4 emner: Placeringen
af de grønne produkter i detailhandelen med udgangspunkt i en undersøgelse
fra Roskilde udført af de grønne familier med støtte fra Den Grønne
Fond, samt ved at præsentere og gå bag om ideerne bag 3 grønne
kommercielle initiativer: Postordrefirmaet McGrails, bank-virksomheden
Merkur samt mærkningsordningen Max Havelaahr. Programmet skulle ikke være
et reklameprogram for de deltagende virksomheder, men et
informationsprogram, der viser eksempler på den branche, der er ved at
opstå med grønne produkter og holdninger.
Programmet skulle vises i Danmarks Erhvervs-TV, der sender i det
Storkøbenhavnske område, i flg. Gallup med ca. 75.000 seere.
Projektets gennemførelse
Projektet blev gennemført i overensstemmelse med planen:
Ansøgning i oktober 1996, behandlet af DGF og meddelt i november 1996. Det
færdige produkt blev sendt i februar 1997.
Udsendelsen blev sendt tre gange: 17 februar, kl. 22.30 på Kanal 60 (Kanal
2), 19. februar kl. 20.30 på Kanal 23 (Kanal København), 23. februar kl.
16.00 på Kanal 60 (Kanal 2).
Og genudsendt på flg. Datoer: 31. marts (Kanal 2), 2. april (Kanal
København), 6. april (Kanal 2).
Inden udsendelserne var der forudgående annonceret i Danmarks
Erhvervs-TVs programannonce i Dagbladet Børsen, blandt andet med billede
fra udsendelsen.
Danmarks Erhvervs TV oplyser at en anden lokal TV station (TV Danmark
Århus) endvidere har fået en kopi, ligesom nogle af de medvirkende fik
kopier.
TV Danmark Århus oplyser at de ikke har sendt programmet, fordi man ikke
havde fået oplyst spilletid. De sendte derimod programmet om Grønne
Mærkninger, som ansøger også har udarbejdet sammen med Danmark Erhvervs
TV, med støtte fra DGF. Udsendelsen om Grønne Mærkninger blev sendt 2
søndage, kl. 18.30 (i uge 20 og uge 48).
Modtagere
Danmarks Erhvervs TV oplyser at der bliver gennemført
seerundersøgelser hver tredje måned. Tallet ligger meget stabilt omkring
godt 70.000. Segmentet ligger over gennemsnit med hensyn til uddannelse og
husstandsindkomst, aldersmæssigt er der flere over 35 år. Modtagere er
seere i Storkøbenhavn. Det er vores vurdering at dækningen mht. sendetid
har været ganske god. Galluptallet på godt 70.000 indikerer at en ret stor
seergruppe er nået. Ydermere må det formodes at der er tale om seere, der
ligger uden for det "lysegrønne" segment. Altså en målgruppe
det ellers kan være vanskeligt at nå.
TV Danmark Århus regner med 10.000 til 15.000 seere i den pågældende
sendetid. Her er der tale om et meget bredt seersegment.
Effekter
Det er ikke blevet forsøgt at få opsporet seere til den
pågældende udsendelse. Ud over gennemsyn af videoen og af ansøgerens
anden video om de grønne mærkninger, er kun gennemført interview med
ansøger, med Danmarks Erhvervs TV og TV Danmark Århus.
Af interviewene fremgår det, at effekt først og fremmest må formodes at
bestå i, at filmene giver nogle konkrete oplysninger. Måske sker der
sideløbende en ændring af holdninger. Og måske kan udsendelsen også
være med til at få folk til at anvende nogle af de pågældende produkter.
Udsendelserne blev ikke fulgt af efterfølgende debatter eller avisomtale i
pressen, der refererer til dem.
Effekter hos ansøger
Ansøger fik selv yderligere viden — og blod på tanden til at
gå i gang med ovennævnte to projekter i samarbejde med Danmarks
Erhvervs-TV: en TV udsendelse om grønne mærkninger og en radioudsendelse
om de grønne guider.
Danmarks Erhvervs-TV gik med til, at producere endnu en TV udsendelse om
grønne mærkninger, der blev gennemført med støtte fra DGF — og deltog
senere i ansøgning om midler fra DGF til en radioudsendelse. Ved ansøgning
til dette 3. projekt, fik ansøger og Danmarks Ervhvervs-TV og Radio afslag.
I flg. interview med ansøger var begrundelsen dels, at man tidligere havde
støttet de forrige to projekter og dermed havde støttet den pågældende
medievirksomhed tilstrækkeligt, dels at den pågældende
erhvervsorienterede målgruppe, var vurderet til ikke at være det rigtige
sted at sende en udsendelse om de grønne guider. Overfor ansøger blev det
endvidere oplyst, at man ikke havde fundet, at de tidligere udsendelser
især udsendelsen om de grønne mærkninger formidlede stoffet på en
spændende og interessant måde. I forbindelse med afslag var der en
brevudveksling mellem parterne. Ansøger oplever selv, at indvendingen om
produktet er urimeligt. Det var en oplysende udsendelse. Måske var der ikke
noget nyt for de "mørkegrønne", men for dele af det lysegrønne
segment var der. Den anden udsendelse (om grønne mærkninger) var nok mere
tør — eller alene informativ - end den første, men det var hvad emnet og
oplægget udstak.
Case 7: Elektronisk informationsformidling for de grønne organisationer
Baggrund og formål
Vestsjællands miljø- og energikontor (VEK) ansøgte i 1996 om
392.000 kr. til at etablere et web-baseret elektronisk netværk, der dels
skulle indeholde hjemmeside på Internettet med informationsmaterialer om
miljø og energi, dels indeholde et konferencesystem for intern
kommunikation mellem de samvirkende energikontorer. Endelig skulle basen
give adgang til relevante miljø databaser. Der blev fra Den Grønne Fond
bevilget 275.000 kr. Med bevillingen fra Fonden fulgte det forbehold, at
projektet skulle koordinerer sin indsats med GAIA net, der ligeledes modtog
støtte fra Fonden i støtteåret 1996.
Gennemførelse
Projektet blev ikke gennemført indenfor den planlagte tidsramme,
da den Internet udbyderen man havde valgt som teknisk medspiller gik
konkurs. Det betød, at man skulle starte forfra med at opbygge siden.
Projektet er dette tiltrods gennemført tilfredsstillende, men der er en del
funktioner som aldrig kom op at køre. Det drejer sig om et elektronisk
debatforum og opdatering af tilskudsordninger, sidstnævnte skyldes ifølge
VEK, at Informationscentret for Vedvarende Energi selv ønskede at opbygge
denne funktion. Derudover lykkedes det aldrig at skabe et elektronisk
netværk bestående af energi og miljø organisationer i Danmark. Det
skyldes ifølge VEK, at det i løbet af projektet blev let at skabe sin egen
hjemmeside og, at mange andre grønne organisationer derfor lavede deres
egen hjemmeside med eget domæne.
Modtagere
Hjemmesidens primære funktion er i dag, at sikre en effektiv
kommunikation mellem de forskellige energi og miljø kontorer i Danmark,
samt leverer information til grønne organisationer og almindelige brugere.
I forhold til miljø effekten er især sidstnævnte gruppe interessant. Man
har indtil i dag haft 5000 hits på siden, hvilket må karakteriseres som
rimeligt, om end ikke mange. VEK mener selv, at man igennem sin
tilstedeværelse på Internet netop er med til at ændre folks
miljøadfærd, men påpeger samtidigt, at man ikke ønsker at agitere
politisk, men først og fremmest ønsker at levere kolde facts. Man er ikke
nået ud til så mange grønne organisationer, som man ønskede, men har
først og fremmest ramt gruppen af i forvejen miljøbevidste brugere. En
bredere målgruppe blandt de lysegrønne er heller ikke nået. En adspurgt
bruger af hjemmesiden mente, at man skulle bruge mere konventionelle
virkemidler for at få fat i den brede målgruppe, gerne som skjulte miljø
budskaber i reklamer o.lign.
Effekter
I forhold til målgruppen af i forvejen miljøbevidste, så har
hjemmesiden haft en god effekt. VEK’s primære målsætning er i
overensstemmelse hermed blevet ændret til, at være levering af viden og
information til de folk som i forvejen er interesseret i miljøspørgsmål.
En bruger, som selv fandt hjemmesiden ved en bevidst søgning på ordet
træpiller via søge maskinen Alta Vista, fandt siden særdeles effektiv.
Hjemmesiden virkede derimod ikke holdningsbearbejdende på brugeren, men gav
konkret viden om energi- og miljøspørgsmål.
Dette er ikke i modsætning til VEK's egen opfattelse af hjemmesidens
funktion, blot skal det konstateres, at projektet ikke umiddelbart får fat
i nye brugere. Projektet kan derfor opfattes som en forbedring af servicen
overfor en i forvejen velkendt brugergruppe.
Til den form for bevidst søgning fandt brugerne hjemmesiden hurtig og
effektiv. Især er brugerne tilfreds med den hurtige reaktion der er ved
bestilling af trykte materialer, som regel går der ikke mere end et par
dage før materialet er modtaget.
Effekter hos ansøger
Ansøger har fået viden om Internetteknologien og dets muligheder.
Ansøger har også opdaget at mange lignende organisationer allerede er på
Nettet, og at VEK’s projekt ikke er unikt.
Projektet var ikke blevet gennemført uden støtte fra Den Grønne Fond.
Generelt kan man konkluderer, at timingen var i orden, men at IT udviklingen
på nogle områder løb fra projektet. Dette er dog et generelt problem
indenfor IT projekter. En anden vigtig pointe er, at Internettet ikke er det
ideelle medie, hvis man ønsker at ramme en bredere målgruppe; man får
nemlig kun fat i dem, der selv er så aktive, at de søger information på
nettet.
Evaluerings resultater
Nedenfor vil evalueringens resultater blive opsummeret m.h.p.
projekternes gennemførelse, ansøgere, indhold, effekter og forholdet
mellem modtagere og projekternes budskab. For hvert af disse områder vil
erfaringerne fra de udvalgte cases blive sat i forhold til samtlige
projekter indenfor hele gruppe 3.Gennemførelse
De vurderede projekter er stort set blevet gennemført i
overensstemmelse med planerne; har der været afvigelser, har der været
begrundelser, der må vurderes som yderst rimelige. Den Grønne Fonds
Sekretariat får god omtale fra langt de fleste projekter, det vurderes til
at være effektivt og fleksibelt, frem for formelt og bureaukratiskt.
Afslutning af projekter kan imidlertid være langstrakt, blandt andet som
følge af vanskeligheder med regnskabsafslutning.
I forhold til hele gruppe 3 er det vores indtryk at casene giver et godt
billede af de afsluttede projekter.
Ansøgere
Langt de fleste af ansøgerne er professionelle eller
semiprofessionelle miljøfolk eller formidlere. Det kan næppe overraske,
dette områdes indhold taget i betragtning. Temaet "Udgivelse af
debatbøger, film ..…" henvender sig ikke i særlig høj grad til
amatører, men forudsætter oftest et tæt kendskab til området. Er man
amatør uden tæt kendskab og samarbejde med den professionelle branche,
når man starter på en ansøgning, er man det i hvert fald næppe efter man
har gennemført et projekt.
Alligevel kunne man godt ønske at flere af ansøgerne kom fra grupper uden
for de grønnes egne rækker. Måske ville man så lettere komme i kontakt
med andre segmenter af befolkningen.
I de udvalgte cases kan man skelne mellem ansøgere, der selv har
erfaringer, de gerne vil videregive (Case 3), ansøgere, der er del af et
netværk eller organisation, hvor formidlings-arbejde er en del af deres
opgaver (Case 1, 2, 4, 7) - og ansøgere, der står uden for de grønne
netværk, men som er professionelle eller semiprofessionelle formidlere
(Case 5, 6). I vore cases ses de mest markante resultater i det først og de
sidste tilfælde.
Den Grønne Fond giver ikke støtte til firmaer. Men det kan altså
konstateres at en stor del af støtten lander hos professionelle, enten
fordi de selv er ansøgere eller fordi de hyres af ansøgere til at udføre
opgaver. I tre af casene blev hovedopgaver udført af lønnet ægtefælle. I
alle tre tilfælde er det vores opfattelse at det tætte samarbejdet har
været en fordel for projektet, f.eks. i form af større arbejdsindsats,
større fleksibilitet eller større overensstemmelse mellem intentioner,
tekst og billeder. Hvis prisforhold kan vurderes ser vi ikke nogen grund til
at være tilbageholdende med sådant samarbejde.
Indhold
De udvalgte cases omhandler alle temaer, der må vurderes som
yderst rimelige ud fra Den Grønne Fonds formål. I forhold til hele gruppe
3 afdækker projektgennemgangen ligeledes temaer, der må vurderes som
havende et væsentligt grønt indhold, om end det i nogle projekter er mere
oplagt end i andre (fx. støtte til video om brug af linoliemaling i forhold
til støtte til køb af båd til dykkergruppe).
Bevillinger og effekter
I de udvalgte cases er bevillinger blevet brugt i overensstemmelse
med bevillingsskrivelser. For hele gruppe 3 viser fordelingen af bevillinger
en stor spredning mellem forskellige størrelser af projekter. Set i forhold
til effekter kan det være vanskeligt at se en sammenhæng med
bevillingsstørrelse. Nogle projekter er billigere end andre uden, at der er
en klar sammenhæng mellem indhold og effekt, hvilket ikke mindst skyldes,
at der i nogle projekter anvendes frivillig arbejdskraft.
For 5 af de 7 vurderede projekter har støtten fra Den Grønne Fond
været afgørende for gennemførelsen. I et af de to tilfælde, hvor
projektet var igangsat selv uden støtte, Case 2, Miljøsk, er det
spørgsmålet om, man ville have formået at få den abonnentsfremgang, man
trods alt nåede. Man kan næppe klandre DGF for, at projektet ikke blev den
succes man havde håbet på (godt 2.000 abonnenter). Man kan sige at DGF har
støttet et initiativ, som de selv vurderede som positivt - ud fra grønne
synspunkter - og som de vel også vurderede havde rimelige chancer for at
overleve. Hvad det jo også gjorde i mindst tre år. Sammenlignes de to
blad-projekter: støtten til Praktisk Økologi - og til Miljøsk - er den
første forskel (ud over bladenes indhold) størrelsen i støtten. Den ene
støtte er ti gange større end den anden. Målgrupperne er også
forskellige. I det ene tilfælde især studiemiljøer - og professionelle. I
det andet tilfælde den bredere (lysegrønne) offentlighed. Begge blade er
med til at sætte ting på den offentlige dagsorden. Begge mener, at deres
styrke er, at de giver informationer, frem for at de forsøger på
holdningsbearbejdning. Praktisk Økologi har åbenbart fat i en bredere
læserskare end Miljøsk, og har altså mere end dobbelt så mange
abonnenter. For de to foreninger har støtten også haft forskellige
effekter internt. For Praktisk Økologi har det betydet, at man har kunnet
tilbyde andre foreninger noget (nemlig bladet til gratis uddeling), og det
har støttet foreningens samarbejde med andre. Tilsvarende effekter er ikke
blevet nævnt i relation til Miljøsk, der dog har forsøgt at få et
samarbejde i gang med de andre bladproducenter på området - uden resultat.
Blandt de udvalgte projekter er der nogle der allerede på nuværende
tidspunkt kan vurderes til, at have haft stor indflydelse på vores miljø.
Det er først og fremmest vejledningen om grønne offentlige arealer (Case
3), der har sat sine direkte spor blandt forvalterne af de offentlige
grønne arealer. Også videoen til "gør-det-selv-folket" (Case 5)
må vurderes til, at ville få en vis effekt - en del er allerede opnået
gennem arbejdet, i kraft af samarbejdet med Byggesektoren.
Andre projekter (Case 1 og 2) har især en mere indirekte effekt, bringer
oplysninger om miljøforhold, bringer temaer på den offentlige dagsorden
eller har effekt på holdninger. Sådanne effekter er vigtige og må ikke
undervurderes.
Det må vurderes som skuffende at undervisningsmaterialet (Case 4)
åbenbart ikke er kommet så langt ud i under-visningen, som det var målet.
Det er vanskeligt, at angive forhold som Den Grønne Fond kunne have
reageret over for, for at fremme effekten. Måske kunne brugerne (dvs. én
der repræsenterede lærere) have været inddraget i en følgegruppe.
TV udsendelserne er kommet ud til rigtigt mange set i forhold til hvem de
øvrige projekter ellers når. Samtidig er der tale om et segment, man
normalt vil have vanskeligt ved at få adgang til. Det er vanskeligt at
vurdere hvilken effekt en udsendelse har, men det skal vurderes højt, at
man når ud til en stor befolkningsgruppe, med et budskab der først og
fremmest er informativt - og uden den ideologiske prægning, der ellers
ville skræmme det seersegment bort, som denne TV kanal må formodes at
have. Set i forhold til dette segment er det sandsynligt, at vægten på
konkret informativt indhold er velegnet til at komme i kontakt med
segmentet, i modsætning til et mere ideologisk præget budskab.
Modtagere og budskaber
Af interviewene fremgår det, at det ofte er vanskeligt for
projekterne at komme i kontakt med deres målgrupper og der er ofte ikke
tydeligt overensstemmelse mellem budskab og modtager. Flere brugere advarer
imod, at budskaberne bliver for ideologisk prægede. Mange af projekterne
henvender sig til det lysegrønne segment, og består i at servere det
grønne budskab. For nogle af modtageren er dette en god bekræftelse på
deres egen selvforståelse, men for andre virker det som unødigt materiale,
da de jo netop er overbevist om det grønne. For tydelig ideologi skal
åbenbart ramme meget præcist i forhold til en modtagergruppe for, at
undgå at modtageren får budskabet galt i halsen. Ideologiske budskaber har
med andre ord et meget smalt modtagersegment. Omvendt med budskaber, der er
faktuelle. Her får man både afleveret de faktuelle budskaber - og samtidig
et medfølgende indirekte holdningsbudskab. Problemkomplekset kan
illustreres gennem eksemplet med Case 5, videoen til "gør-det-selv-folket",
hvor en almindelig bruger giver udtryk for, at der er for meget åbenlys
ideologi. Han ville hellere alene have nøjes med de faktuelle oplysninger
om økologiske materialer. Som vedkommende udtrykker det, havde han jo købt
budskabet inden han henvendte sig for at låne videoen.
Vores konklusion er, at man bør være mere opmærksom på, hvilken
målgruppe man skal nå. Det lysegrønne segment er for diffust - og for
snævert. Formidlingstypen skal afpasses efter hvilken målgruppe man skal
have fat i - eller omvendt: Et givet middel - og indhold, får fat i et helt
bestemt segment. Ofte er der ikke overensstemmelse mellem disse tre felter:
middel, indhold - og segment. Fx er gør det selv videoen en kvalitetsvideo,
der måske rammer lidt forbi dens primære lånerskare, hvorimod de der
"burde" se den bliver svære at få fat på. Omvendt får Danmarks
Erhvervs TV måske netop fat i det segment, de henvender sig til med det
meget faktuelle indhold.
Ofte er det ikke det grønne budskab, der er relevant for modtageren, men
noget helt andet. Fx er læreren der modtager SOS kassen (Case 4) primært
interesseret i undervisnings-sammenhængen - og ikke i det grønne budskab,
der så at sige kommer med ad bagvejen.
Den grønne selvforståelse blokere måske for at se de projekter, der ikke
hovedfokuserer på det grønne, men hvor det grønne så at sige er
sidebudskabet. Måske er det ikke mindst sådanne projekter at budskabet kan
komme ud til andre segmenter.
I forrige afsnit er evalueringens konklusioner præsenteret. Det er
imidlertid vanskeligt direkte at oversætte disse i specifikke
rekommandationer. En lang række særlige forhold spiller ofte ind i de
enkelte sager og den bedste løsning af disse forudsætter ofte et mere
specifikt kendskab hertil, end det der kan tilvejebringes i nedennævnte
overvejelser.
I det følgende skal nogle få forhold vedrørende målgrupper, indhold og
medier dog trækkes frem. Mere generelt følger derefter overvejelser om
livsstil og grøn indsats.
Målgrupper og medier
Der bør være større opmærksomhed rettet mod hvem, der er
slutbrugerne af produktet. Formidlingsmediet, formen og indholdet skal
rettes specifikt mod de pågældende målgrupper.
Der er forskel på om man f.eks. producerer til grupper, der allerede på
forhånd har købt det grønne budskab, eller om man henvender sig til en
gruppe, der skal overbevises. I forhold hertil kan der skelnes mellem
formidling af information eller ideologi.
Personer der har tilknytning til grønne netværk eller er bærere af en
grøn livsform, efterspørger både ideologi og faktuel information Andre
har typisk købt det grønne budskab, men er alene interesseret i faktuelle
informationer. Atter andre efterspørger mest af alt ideologiske
diskussioner: At økologiske principper er vigtige, evt. hvilke principper,
der er mere vigtige end andre. Endelig er der nogen, der ikke på forhånd
er interesseret i grønne budskaber overhovedet.
Det er vores vurdering at der bør være stor interesse for dem der er
overbevist om det grønne budskab, men som ønsker mere viden. Det er i dag
en stor gruppe - og der er store potentialer for effekter overfor miljøet.
Det er vanskeligt at prioritere de forskellige medier ud fra denne
evaluering. De fleste af de evaluerede projekter, producerer et produkt, som
brugeren selv vælger at benytte, hvad enten det er en bog, der
købes eller lånes, et blad man vælger at abonnere på, en internetside
man vælger at slå op på, etc. Man får altså fat i personer, der selv
søger grøn information. Men der er stor forskel på om det er folk, der
identificerer sig med en grøn livsstil eller om det er folk, der tilhører
andre livsstile, men alligevel har købt selve grundideen bag de økologiske
principper. Hvis man vil nå den sidste gruppe, er det altså vigtigt at
budskabet fratages den ideologiske klædebon, der ofte kan være i
projekterne.
Færre af projekterne er i den situation, at de kan få andre grupper i
tale. Det frie valg forhindrer så at sige allerede på forhånd kontakten
til nye grupper. Det kommer først og fremmest til at ske gennem materiale,
folk stifter bekendtskab med pr. tilfældighed eller pr. tvang. Det sker
f.eks. typisk gennem TV udsendelser (pr. tilfældighed - man bliver
"hængende" på kanalen) eller undervisningsmaterialer til ikke
valgfri undervisning eller opbygning af faglig professionel kompetence. Her
har man også mulighed for en holdningsbearbejdning. Noget tyder imidlertid
på at også overfor denne gruppe er faktuel information frem for ideologi
det der giver den bedste effekt.
TV udsendelser kan potentielt nå mange og få fat i flere typer af
modtagere. Valg af program er frivillig, men det er lettere at komme i
kontakt med nye grupper, end det f.eks. er tilfældet med en bog, et
tidsskrift eller en video. Men TV produktioner er ofte endog meget
omkostningstunge. Kan der opstå forskellige former for samarbejde, hvor
udgifter for Fonden reduceres, bør det opprioriteres. Også her skal man
være opmærksom på hvilke type af seersegment, den pågældende kanal
især henvender sig til.
De elektroniske medier har udviklet sig eksplosivt i den periode Den
Grønne Fond har virket. Internettet spiller en stigende rolle i
vidensformidling. Men opkald til nettets sider er alle udtryk for et valg.
M.a.o. er der tale om brugere, der allerede har købt det grønne budskab.
Hovedvægten bør derfor ligge på informationer. Nettet kan imidlertid
også anvendes som et effektivt redskab indenfor og mellem de grønne
netværk. Også her bør der fortsat støttes såfremt bedre muligheder kan
udvikles.
I nogle tilfælde kan det være tilrådeligt at benytte professionel
assistance for at få en bedre tilknytning til eller indsigt i modtagernes
præferencer, holdninger og adfærd. Det kan evt. ske ved etablering af en
følgegruppe, med personer, der har god indsigt i det pågældende
brugersegment, enten fordi man selv tilhører det eller fordi man
professionelt henvender sig til det. Det kan også ske ved at benytte
professionelle formidlere og markedsanalytikere.
Anbefalinger til Den Grønne Fond
Livsstil og grøn indsats
Et af formålene med DGF er, at fremme det man kan kalde en grøn
livsstil, udfra forståelse af at livsstil er en vigtig parameter at tage i
betragtning, når man skal påvirke adfærd. På baggrund af de gennemførte
casestudier, ser det imidlertid ud til at DGF støder på nogle problemer -
eller et paradoks: Man prøver at præge en adfærd ved at fokusere på en
bestemt livsstil - men netop herved er der en fare for, at man skræmmer
folk med en anden livsstil væk.
En livsstil er bl.a. karakteriseret ved, at der kan identificeres nogle
fælles træk ved bærerne af den samme livsstil - og som netop
adskiller og gør dem forskellig
fra andre! Sætter grænsen mellem os - og de andre. Derfor kan det også
blive et problem, hvis man forsøger at få en livsstilsgruppe til at
adoptere en anden livsstilsgruppes "mærke".
Den Grønne Fond skal i princippet prøve at få alle livsstilsgrupper
til, at ændre adfærd hen i retning af en mere miljørigtig adfærd. For de
forskellige livsstilsgrupper er det imidlertid ikke nødvendigvis den samme
adfærd, der skal sigtes mod. Noget er let at ændre hos nogle, andet hos
andre. Hvis DGF kun sigter mod de grønne, prøver den at overbevise dem der
allerede er overbevist. I arbejdet med de andre livsstilsgruppen, burde den
i princippet identificere forskellige livsstilsmærker, der så skulle
sættes på budskabet.
Som nævnt er der en tendens til at den gør det modsatte: Sætter en
bestemt livsstils mærke på adfærdsændringen: Det er den her måde at
leve på, der er den rigtige grønne livsstil. I nogle af projekterne er det
oven i købet bærere af en bestemt livsstil der er budbringeren overfor
andre livsstile. Hermed er der en oplagt risiko for, at man
"skræmmer" andre livsstilsgrupper væk, selv om de i
udgangspunktet måske er positive overfor at "gøre noget ved
miljøet".
I casene finder vi, at der er forskelle indenfor den grønne
livsstilsgruppe. Man er ikke bare mere eller mindre grøn, man er grøn på
forskellige måder. Nogle cases (jvf. bl.a. brugeren af gør-det-selv
videoen) indikerer, at en del grønne er ret pragmatiske i deres opfattelse:
De køber så at sige budskabet om økologisk adfærd. Men de er ikke
nødvendigvis interesseret i hele "kulturen" omkring den grønne
ideologi.
Hvad så med de grønne spydspidser? Ja, de har en meget vigtig rolle i
starten af den grønne bevægelse. De får det grønne budskab på
dagsordenen og får andre "spydspidser" til at fatte budskabet.
Men når så toget er begyndt at køre, er der en fare for, at de selv
bliver en hæmsko for den videre fremfærd.
På den baggrund må man anbefale DGF, at udvikle i hvert fald to
forskellige praksiser: Dels én der tager sigte på, at styrke den grønne
livsstil i deres arbejde og netværk. Dels én der sigter mod andre
livsstiles adoption af det grønne - renset fra den grønne livsstils
kulturelle og ideologiske mærker.
Gruppe 4: Afholdelse af kurser, undervisningsforløb m.v.
| Forord |
| Indledning |
| Metode |
| Kriterier benyttet for generel beskrivelse |
| Fokus i case-studier |
| Resultater |
| Højskoler |
| Uddannelsescentre og oplysningsforbund |
| Udbydere af kurser i miljøledelse for arbejdsledige |
| Miljø- og energikontorer m.v. |
| Lokale miljøgrupper og -foreninger |
| Projektmagere der henvender sig til børne- og ungdomsinstitutioner, folkeskoler, gymnasier og uddannelsesinstitutioner |
| Fritidsforeninger |
| Enkeltpersoner |
| Andre projektmagere |
| Case-studier |
| Case 1: AOF-Rønde: Handlingsorienteret kampagne for bæredygtig livsstil i Rønde Kommune |
| Case 2: Pegasus: Afholdelse af tværgående økologikursus |
| Case 3: Vendsyssels Miljø- og energikontor: Kursus i bygning af rodzoneanlæg |
| Case 4: Kolding Miljøgruppe: Inspirationstur til miljøprojekter i Århus, Hjortshøj og Lading |
| Case 5: Økologisk Oplysnings Forbund: Udvikling af undervisningstilbud om omlægning til økologisk fødevareforbrug og køkkendrift |
| Case 6: Mehrnaz Davanlou: Afholdelse af kurset ’Involver indvandrerne i miljøplanen’ |
| Generel beskrivelse |
| Resultater af evaluering af cases |
| Reference |
Af Forsker, cand.hort. Marina Bergen Jensen og Seniorrådgiver, landskabsarkitekt Jens Ole Juul, Forskningscentret for Skov og Landskab
Forord
Denne rapport indgår som et bilag til 1998-evalueringen af Den Grønne Fond. Evalueringen, der er den første siden fondens oprettelse i 1994, forestås af Statens Byggeforskningsinstitut, SBI, med bidrag fra eksterne samarbejdspartnere, herunder Forskningscentret for Skov og Landskab, FSL. Nærværende rapport er udarbejdet af Marina Bergen Jensen og Jens Ole Juul fra Afdeling for Park og Landskab, FSL. Rapporten udgør den kvalitative evaluering af de projekter støttet af DGF som omhandler afholdelse af kurser, undervisningsforløb, udarbejdelse af kursusmateriale m.v. Denne projektkategori er benævnt ‘Gruppe 4’.Indledning
I lov nr. 295 af 27. april 1994 ‘Lov om Den Grønne Fond’ hedder det, at fondens formål er at støtte initiativer, som har til formål at engagere befolkningen i at fremme en miljøvenlig og økologisk udvikling. Evalueringen skal derfor først og fremmest belyse hvorvidt de af Den Grønne Fond, DGF, støttede projekter har ligget i forlængelse af dette formål. Det vil for det første sige, hvorvidt projekterne har evnet at ‘engagere befolkningen’, og for det andet, om engagementet har fremmet en ‘miljøvenlig og økologisk udvikling’. Disse spørgsmål vil blive belyst ud fra dels det materiale, der findes om hvert enkelt projekt i DGF’s arkiv, og dels telefoninterviews med personer involveret i udvalgte projekter. Når der tegner sig et billede af hvilke projekter, der har evnet at ‘engagere befolkningen’ og hvilke der ikke har, vil vi forsøge at identificere årsagerne hertil, og på baggrund heraf anbefale evt. ændringer eller justeringer i bevillingspraksis hos DGF’s bestyrelse.Den Grønne Fond kan i dag søges af enkeltpersoner, sammenslutninger af
personer og private foreninger og organisationer i Danmark. Offentlige
institutioner kan søge om støtte til projekter der ligger ud over deres
sædvanlige arbejdsopgaver. Erhvervsvirksomheder kan ikke søge.
For at få et overblik over hvem projektmagerne i Gruppe 4 er, foretages en
underopdeling af samtlige projekter efter projektmagernes organisering.
Ligeledes gives en karakteristik af projektmodtagerne, projekternes
formidlingsform og projekternes miljømæssige intention, dvs. hvor
grundlæggende miljøspørgsmål der håndteres.
Metode
Evalueringen af Gruppe 4 består af en generel beskrivelse af samtlige projekter og en mere indgående beskrivelse af udvalgte projekter i form af case-studier.Kriterier benyttet for generel beskrivelse
Den generelle beskrivelse er baseret på projektindstillingsskemaer, og - hvor de findes - projektafrapporteringsskemaer. Begge typer skemaer er udarbejdet i forbindelse med sagsbehandlingen af en sekretær i DGF på baggrund af, henholdsvis indsendt ansøgning og eventuel afrapportering. Den generelle beskrivelse består af en oversigt over bevilgede beløb, samt en karakterisering af projektmagerne, projektmodtagerne og projekternes miljøintention efter kriterierne defineret i Tabel 1. Hvor et evt. afrapporteringsskema giver information om projektets evne til at ‘engagere befolkningen’, f.eks. målt som deltagerantal, er dette fremhævet.Som det fremgår af Tabel 1, inddeles projektmagere i amatører, semiprofessionelle
og professionelle. Incitamentet hos projektmagere, der
arbejder på ulønnet basis (amatører) formodes primært at være
interesse/bekymring for miljøet, mens incitamentet hos semiprofessionelle
og professionelle kan være bredere eller et andet, f.eks. en
erhvervsinteresse, eller en fritidsinteresse, der ikke er direkte knyttet
til en miljøinteresse-/bekymring.
Inddelingen af projektmodtagere i tvungne og frivillige
er speciel for Gruppe 4, som er den eneste gruppe, hvor ikke alle modtagere
er frivillige. Tvungne modtagere er f.eks. elever i forskellige skoler,
eller spejdere på sommerlejr, hvis lærere/ledere har arrangeret projektet,
og hvor eleverne/spejderne kommer fordi de i almindelighed kommer på
skolen, eller fordi de er spejdere. Tvangskriteriet skal ikke opfattes
negativt, blot er projektets måde at ‘engagere befolkningen’
karakteriseret herved. Blandt ‘de frivillige modtagere’ skelnes som for
projektmodtagernes vedkommende mellem amatører, semiprofessionelle og
professionelle. Det vurderes også om modtagernes incitament til
deltagelse alene er interesse/bekymring for miljøet, eller om der kan være
øvrige forhold, f.eks. forventning om efterfølgende beskæftigelse, der
spiller ind.
Projekternes miljøintention er karakteriseret som overvejende funktionalistisk
eller overvejende kulturkritisk. Udgangspunktet i et
funktionalistisk projekt er samfundets nuværende værdigrundlag og
strukturer, hvor miljøproblemerne ses som tekniske opgaver, der kan løses
inden for systemets og værdigrundlagets rammer. Intentionen i et
funktionalistisk projekt er at få folk til, at acceptere og medvirke til
implementeringen af nye miljøvenlige teknologier. Udgangspunktet i et
kulturkritisk projekt er en analyse af vores kultur. Denne indfaldsvinkel
indebærer, at miljøproblemerne ses i sammenhæng med den måde, vores
samfund, vores værdier, og vores tænke- og handlemåder har udviklet sig
på i vores kultur. Intentionen i et kulturkritisk projekt er, at skabe
betingelserne for en kulturel udviklings- og læreproces; dvs. for en proces
som indebærer en bearbejdning af etik, strukturer og levemåder (Læssøe,
1995).
Projekternes formidlingsform er beskrevet som enten konkret
eller diffus. Et projekt med en konkret formidlingsform tager et
snævert miljømæssigt udgangspunkt, mens projekter med en diffus
formidlingsform behandler miljøspørgsmålene bredt. ‘Bygning af et
rodzoneanlæg’ har en konkret formidlingsform, mens ‘folkeoplysning om
miljø’ har en diffus formidlingsform. Den konkrete formidlingsform kan
også siges, at tage skarpt afsæt i modtagernes situation og interesse,
mens den diffuse formidlingsform i højere grad tager afsæt i miljøemnet.
Det er dog ikke altid simpelt at foretage denne inddeling, og ofte
forekommer andre aspekter i formidlingen at være lige så vigtige for evt.
succes i engagementet af folk, f.eks. de sociale rammer.
Tabel 1: Kriterier anvendt til karakterisering af projekter.
| Parameter | Kriterier | ||
| Projektmagere | Amatører (ulønnede) | Semiprofessionel. (delvis lønnede) | Professionelle (fuldt lønnede) |
| Projektmodtagere | Tvungne | Frivillige Amatører Semiprofessioel. Professionelle | |
| Projektets Miljøintention | Funktiona- listisk | Kulturkritisk | |
| Formidlings Metoden | Konkret | Diffus | |
Eftersom den generelle beskrivelse er baseret alene på de to førnævnte
skemaer er kriterieinddelingen naturligvis i høj grad baseret på skøn,
hvorfor der tages forbehold for eventuelle fejlskøn.
Fokus i case-studier
Projekter til case-studie er udvalgt enten som eksemplariske projekter, der er typiske for en undergruppe af projekter, eller som kritiske projekter. Et kritisk projekt kan være et projekt med tilsyneladende vanskelige vilkår, som alligevel blev en succes, og hvor det derfor kan forventes at andre projekter af samme type, men med mindre vanskelige vilkår, også vil kunne lykkes. Eller omvendt kan et kritisk projekt være et, hvor vilkårene ser optimale ud, men hvor projektet alligevel ikke blev en succes, hvorfor projekter med mindre optimale vilkår nok heller ikke vil være en succes. I denne del af evalueringen er der søgt efter årsager til eventuel succes eller fiasko, målt som projektets evne til at ‘engagere befolkningen’. Det er endvidere forsøgt at få information om eventuelle holdningspåvirkninger eller livsstilsændringer. Arbejdsmetoden ved denne del af evalueringen har været telefoninterviews med projektmagere og projektdeltagere.Resultater
Opkobling til kvantitativ AIM-analyseFondens samlede bevillinger i perioden 1994 til og med 1997 udgjorde i alt ca. 100 mill. kr., der blev fordelt til i alt 515 projekter. Som det fremgår af oversigten i Tabel 2 modtog de 49 projekter i Gruppe 4 i alt ca. 3,5 mill. kr. Det svarer til at antallet af støttede projekter i Gruppe 4 udgjorde små 10 % af det samlede antal støttede projekter, mens bevillingerne til gruppen kun udgjorde ca. 3,5 % af de samlede bevillinger. Gruppe 4 synes derfor karakteriseret ved mange og billige projekter. Projektet, der i 1996 modtog gruppens absolut største bevilling på kr. 700.000, var en enlig svale, og det næststørste projekt samme år var på kr. 125.000. Ses der bort fra ‘700.000-kroners projektet’, ligger den gennemsnitlige bevilling pr. projekt i Gruppe 4 på omkring kr. 57.000.
Bortset fra et fald i antallet af projekter inden for gruppen i 1995
synes der ikke at være nogen markant udvikling; hverken i antal støttede
projekter, eller bevillingsstørrelse over de 4 år.
Inden for Gruppe 4 mangler afrapporteringer for 6 projekter fra 1994,
1995 eller 1996, hvilket svarer til bevillinger på kr. 467.000, eller ca.
15 % af de samlede bevillinger. Af projekter støttet i 1997 mangler
afrapporteringer for 7 projekter. Men i modsætning til projekterne fra
1994-96 må disse projekter forventes fortsat at være i gang, eller nyligt
afsluttede.
Gruppe 4 er endvidere karakteriseret ved at mindst 9 af de støttede
projekter måtte aflyses; som oftest pga. manglende tilmelding.
Tabel 2: Oversigt over antal projekter, årlige bevillinger og variation heri, manglende afrapporteringer samt aflyste projekter. Tal i parantes referer til den berørte beløbsstørrelse.
| 1994 | 1995 | 1996 | 1997 | Total | |
| Antal støttede | 15 | 5 | 15 | 14 | 49 |
| Bevilget beløb (kr.) | 1236.346 | 481.801 | 1.193.000 | 557.450 | 3.468.597 |
| Variation i Bevillinger (kr.) | 1.600 - 460.000 | 11.816 - 240.000 | 10.000 - 700.000 | 4.500 - 175..000 | 1.600 - 700.000 |
| Manglende Afrapporteringer | 1 (102.000) | 2 (270.000) | 3 (95.000) | 72) | Før 1997: 6 (467.000) |
| Antal aflyste1) | 2 (114.000) | 0 | 5 (262.670) | 3 (44.000) | 9 (420.670) |
- Af de i alt 10 aflyste, afrapporterede projekter, blev 7 aflyst pga.
manglede tilmeldinger, mens de øvrige 3 blev aflyst pga.
finansieringsproblemer (enten svigtende medfinansiering, eller beløb
bevilliget fra Den Grønne Fond væsentligt mindre end det ansøgte
beløb).
- For projekter støttet i 1997 er antallet af manglende
afrapporteringer samt det tilhørende beløb mindre interessant, da
mange af projekterne formodentlig er i gang, og derfor endnu ikke
afrapporterede.
Generel beskrivelse
På baggrund af projektmagernes organisering er de 49 projekter i Gruppe 4 inddelt i 9 undergrupper. Inden for hver undergruppe er projektmagere, projektmodtagere, miljøintention og formidlingsmetode karakteriseret vha. kriterierne nævnt i Tabel 1. Boksene indeholder en systematisk beskrivelse af samtlige projekter i undergruppen.Højskoler
Undergruppe 1 udgøres af højskoler, der karakteriseres som professionelle projektmagere. To projekter henvendte sig til professionelle undervisere på højskoler, ungdomsuddannelser og i oplysningsforbundene. Disse modtagere forventes at have en miljømæssig interesse sidestillet med ønsket om virksomhedskonsolidering. Projekterne skulle debattere mulighederne for at inddrage større miljøspørgsmål i undervisningen, og kan derfor have tangeret det kulturkritiske. Eftersom projekterne skulle munde ud i forslag til undervisningsemner, må udgangspunktet i formidlingen siges at have været konkret, men med en diffus vinkel idet mange forskellige emner skulle diskuteres. Det ene af disse projekter er ikke afrapporteret, mens det andet måtte aflyses pga. manglende tilmelding. De 4 øvrige projekter henvendte sig til amatører, der derfor må formodes primært at være modtagere via deres miljøinteresse/-bekymring. Ét ikke afrapporteret projekt skulle uddanne folk til ‘grøn- livsstil guide’, et andet bestod af en række ‘grønne foredrag’, der havde fra 10 til 50 deltagere, mens et tredje ikke afrapporteret skulle handle om ‘Byen, naturen og dig’. Intentionen i disse 3 projekter formodes at være funktionalistisk, men med en mulig kulturkritisk dimension, idet det ikke vides hvor dybtgående livsstilsændringer/grønne tanker der skulle være eller blev debatteret. Det fjerde projekt, der blev aflyst pga. manglende medfinansiering, havde den mest markante kulturkritiske intention, idet kurset skulle omhandle ‘grønne værdier i Øst og Vest’ og involvere både danske og tjekkiske elever.Uddannelsescentre og oplysningsforbund
Undergruppe 2 er Uddannelsescentre og oplysningsforbund, der betegnes professionelle projektmagere. Fem af projekterne af de i alt 6 projekter henvendte sig til frivillige. Det sjette projekt henvendte sig med et integreret sprog- og miljøkursus til flygtninge og indvandrere, der derfor formodentlig var tvungne modtagere. Dette projekts miljøintention karakteriseres som funktionalistisk. Udgangspunktet i formidlingen antages at have været sprogundervisningen. Af de fem projekter henvendt til frivillige amatører, retter det ene sig mod arbejdsledige (16 deltog), hvis miljøinteresse derfor kan have været sidestillet ønsket om efterfølgende beskæftigelse. Dette ene projekt var et kursus i miljø-formidling, der karakteriseres som funktionalistisk. De fire øvrige henvendte sig til folk via disses primære miljøinteresse. I et projekt, der var en ‘kampagne for bæredygtig livsstil’, deltog 16 familier og 2 netværkskonsulenter blev uddannet; et andet om ‘folkeoplysning om miljø’ blev aflyst pga. for få tilmeldinger; hvilket også gjaldt et projekt med titlen ‘Økologi, for mennesket - for naturen’; mens det fjerde, der var et ‘kursus i økologisk madlavning’ blev gennemført men med et - til trods for omfattende annoncering - meget begrænset antal deltagere. Disse 4 projekter havde en overvejende funktionalistisk miljøintention. Mens kurset i økologisk madlavning havde et meget konkret udgangspunkt, var de tre øvrige mere diffuse.Udbydere af kurser i miljøledelse for arbejdsledige
Undergruppe 3 er udbydere af kurser i miljøledelse for arbejdsledige. Projektmagerne i denne gruppe formodes at være semiprofessionelle og professionelle. Modtagerne var i samtlige projekter arbejdsledige (amatører), hvis miljøinteresse formodes at være sidestillet med ønsket om beskæftigelse. Tre af projekterne sigtede på, at uddanne folk til ledelse/koordi-nering mv. af grønne projekter, 2 heraf er ikke afrapporteret, mens det sidste havde 8 deltagere. Det fjerde projekt var en studiekreds om miljø med 17-18 deltagere, mens det femte var en del af et større kursus for arbejdsledige, og handlede om et samarbejde mellem kursisterne og lokale beboere (amatører med primær miljøinteresse) om udarbejdelse af et grønt katalog for en karré i lokalområdet (aflyst pga. manglende beboerinteresse). Disse 5 projekters miljøintention formodes at have været funktionalistisk.Miljø- og energikontorer m.v.
Undergruppe 4 består af Miljø- og energikontorer m.v. Disse projektmagere betegnes som professionelle. Tre projekter var teoretisk/praktiske kurser i bygning af rodzoneanlæg, under vejledning af Jørgen Løgstrup fra Dansk Rodzoneteknik A/S. Der deltog fra 12 til 23 i rodzoneprojekterne. Deltagerne formodes at være amatører med miljøinteresse/-bekymring og/eller et konkret behov for spildevandshåndtering på deres ejendom. Rodzoneprojekter er funktionalistiske med en konkret formidlingsform. Det fjerde projekt var en økostudietur til udlandet med 32 deltagere fra M- & e. kontoret, samt andre lokale miljøorganisationer. Modtagerne må således karakteriseres som amatører, men med en stærk miljøinteresse. Det femte projekt, som er et 1-dages seminar om anvendelse af vegetabilsk olie som brændstof, henvender sig til amatører med primær miljøinteresse/-bekymring (endnu ikke afrapporteret). Bortset fra økostudieturen, var miljøintentionen i projekterne funktionalistisk.Lokale miljøgrupper og -foreninger
Undergruppe 5 er lokale miljøgrupper og -foreninger. Projektmagerne formodes at være amatører, der henvender sig til amatører. Et projekt var en ‘inspirationstur til miljøprojekter i Århus’ med 12 deltagere, i et andet blev der fremstillet en manual for udvikling af byhaver i København (solgt i mindst 800 exe.), et tredje var en foredragsrække om landbrugets fremtid (20-30 deltagere) og et kursus i økologisk jordbrug (30 - 55 deltagere), det fjerde og femte drejede sig om et sommerkursus for grønne familier, der dog blev aflyst på grund af manglende tilmeldinger, og det sjette var et kursus om fødevarer arrangeret af og for Danmarks Aktive Forbrugere (ikke afrapporteret). Miljøintentionen i projekterne skønnes at være delvis funktionalistisk, delvis kulturkritisk. To af de afrapporterede projekter synes at have haft succes, dels byhavemanualen, dels projektet om økologisk landbrug. Mens en byhavemanual er noget meget konkret, kan kurset i økologisk landbrug siges at være direkte anvendeligt for modtagerne.Projektmagere der henvender sig til børne- og ungdomsinstitutioner, folkeskoler, gymnasier og uddannelsesinstitutioner
Selvom denne gruppe, undergruppe 6, er sammensat efter modtagerne, ligner projektmagerne og deres organisering hinanden. Der er 11 projekter i gruppen, heraf var 3 rettet mod uddannelsessteder, 2 mod gymnasieklasser, 4 mod folkeskoleklasser og 2 mod kommunale børne- og ungdomsinstitutioner. Samtlige projektmagere er professionelle og samtlige modtagere er tvungne. Arkitektskolen stod bag et undervisningsforløb omkring design og udvikling af miljøvenlige møbler, mens DesignSkolen stod bag to undervisningsforløb, om design og udvikling af en økologisk tøjkollektion. Alle tre projekter var ifølge afrapporteringerne store succeser med velbesøgte udstillinger m.v. To af projekterne var organiseret af Amtsgymnasiet i Sønderborg og foregik med elever herfra samt gymnasieelever fra andre nordiske lande. Emnet var miljøtilstanden i Nordsøen. Disse projekter var ifølge eleverne en stor succes. Et igangværende projekt involverer 100 afgangsklasser fra folkeskolen i et samarbejde med zimbabwianske skoleelever om miljøspørgsmål. Dette projekt evalueres selvstændigt. Et andet folkeskoleprojekt er Grønt flag - Grøn skole projektet forestået af Friluftsrådet. Det tredje folkeskoleprojekt var en nordisk miljøfestival for 4. og 5. klasser med i alt ca. 300 deltagende. Det 4. folkeskoleprojekt var rettet mod 8-11 årige og var et medspilsteater om miljø med i alt 32 deltagende skoleklasser. Projektmagerne bag de to projekter der retter sig mod kommunale børneinstitutioner er kommunalt ansatte. Begge projekter fokusere på indførelse af økologisk drift og småbørnspædagogik via udarbejdelse af informations- og inspirationsmateriale. Miljøintentionerne i projekterne formodes at være funktionalistiske.Fritidsforeninger
Undergruppe 7 består af fritidsforeninger. KFUM-spejderne har i forbindelse med en serie sommerlejre afprøvet forskellige miljøløsninger til hverdagsgøremål (multtoiletter, solfang-eranlæg, rodzoneanlæg, vindmøller, m.v.). KFUM-projekt-magerne formodes at være amatører eller semiprofessionelle med miljøinteresse sidestillet spejderinteressen, mens modtagerne er tvungne via deres interesse for spejderarbejdet. Der var i følge afrapporteringen 200-500 deltagere pr. uge i den pågældende sommer. Det andet projekt var forestået af en person fra Batik og Stoftryklærernes Landsforening og handlede om Miljø og Stoftryk. Det vides ikke om personen var lønnet. De 15 projektmodtagere formodes at være professionelle med miljøinteresse sidestillet batik- og stoftrykinteressen. På grund af manglende finansiering blev ingen af de to øvrige projekter gennemført. Bag det ene projekt stod Landsforeningen Natur og Ungdom, der ville ansætte en person til at forestå et projekt om ‘Unge Miljøvogtere’. Bag det andet stod Fyns 4H, der ville dyrke økologiske haver med børn i etageejendomme. Projektmagerne betegnes i begge tilfælde som professionelle, der henvendte sig til amatører. Projekternes miljøintention formodes at være funktionalistisk.Enkeltpersoner
Undergruppe 8 består af 2 enkeltpersoner, en biolog og en agronom. De betegnes som semiprofessionelle projektmagere. Biologen forsøgte, at opstarte landsdækkende kursusaktivitet om vandløbspleje for medlemmer af Dansk Sportsfisker-forbund og Ferskvandsfiskeriforeningen, men projektet blev aflyst pga. manglende tilmelding. Projektmodtagerne karakteriseres som amatører med miljøinteresse sidestillet interessen for lystfiskeri. Agronomen har opstartet et kursus for kvinder med indvandrer- eller flygtningebaggrund om miljørigtig husholdning. Projektmodtagerne er således amatører med primær miljøinteresse. Dette projekt er endnu ikke afrapporteret. Miljøintentionen i begge projekter betegnes som funktionalistisk.Andre projektmagere
Undergruppe 9 er restgruppen. Der er 4 projekter i denne gruppe. Nordisk Organisasjon for Lerjordsbyggeri, der søgte om støtte til udgivelse af bog om lerjordsbyggeri, betegnes som en semiprofessionelle med primær miljøinteresse. Projektet blev ikke gennemført, muligvis pga. stort nedslag i bevilget beløb i f.t. ansøgt. Modtagerne formodes at være amatører med primær miljøinteresse og evt. behov for en bygning. Miljøintentionen karakteriseres som funktionalistisk, omen lerjordshuse kan virke ‘kulturprovokerende’. Et andet og iflg. arrangørerne vellykket projekt var en konference om økologisk kantinedrift arrangeret af og for Kooperativt Medlems Service. Det vil sige professionelle projektmagere og modtagere med miljøinteresse sidestillet erhvervsinteresse. Miljøintentionen var funktionalistisk. Et tredje, endnu ikke afrapporteret projekt var et minikursus om mekanisk ukrudtsbekæmpelse og nicheproduktion af økologiske grøntsager arrangeret af Bornholmske Husmandsforeninger for dens medlemmer. Dvs. professionelle projektmagere og -modtagere med miljøinteresse sidestillet erhvervsinteresse. Det fjerde arrangement blev afholdt på Kulturcentret Tuskær, og var dels tænkt som 2 ugekurser om økologi og madvarer, dels som et åbent-hus arrangement om økologisk mad og foredrag. Kun åbent-hus arrangementet blev gennemført, og havde omkring 1000 besøgende. Det vil sige professionelle projektmagere, der henvender sig til amatører med et konkret emne.Case-studier
Der er udvalgt i alt 6 projekter til case-studier. Begrundelsen for udvælgelsen fremgår af projektkarakteristikken for de enkelte cases. De interviewede personer er refereret så ordret som muligt.Case beskrivelser
Case 1: AOF-Rønde: Handlingsorienteret kampagne for bæredygtig livsstil i Rønde Kommune
Projektbeskrivelse: Undervisning af netværkskonsulenter for ‘Grøn Livsstil’-husholdninger. To konsulenter blev oplært, og i alt 16 familier deltog. DGF støttede projektet med det ansøgte beløb på kr. 24.500.Projektkarakteristik: Professionelle projektmagere, der henvender sig til amatører med primær miljøinteresse/-bekymring. Miljøintentionen formodes at være overvejende funktionalistisk med en diffus formidlingsform. Projektet er udvalgt som en kritisk case, idet projektet i følge afrap-porteringen var en succes til trods for, at vilkårene for den type projekter ud fra den generelle beskrivelse synes vanskelige.
Interview med projektmager Mona Vandkrog, MV (ca. 20 min.).
De to netværkskonsulenter var i jobtræning. Projektet forløb planmæssigt i 1995. Familierne inddeltes i fire geografiske grupper, der mødtes ca. hver 3 måned. Efter projektets afslutning forsøgte man, at få de to uddannede netværkskonsulenter ansat i kommunen som grønne guider, dog uden held. Da den tovholderfunktion AOF havde haft via de to konsulenter dermed forsvandt, var det ikke muligt at støtte netværket fremover. Uden tovholdere vurderer MV, at den slags netværk har svært ved at bestå. De 16 familier havde selv henvendt sig efter talrige annonceringer og omtaler i den lokale ugeavis. MV vurderer at familierne henvendte sig pga. generel interesse og bekymring for miljøet, både i den enkelte husholdning, og i kommunen som helhed. MV’s erfaring er i øvrigt at det går bedst, hvis der er en oplevelse knyttet til projektet, eller hvis de økologiske emner er lagt ind i et større forløb der også omhandler ikke-økologiske emner. Pga. lave deltagerantal til foredrag med gode foredragsholdere om miljøspørgsmål, der tager et udgangspunkt i deltagernes situation, er AOF-Rønde tilbageholdende med at tage tungere miljøspørgsmål op.
Interview med projektmodtager Hr. Rode-Møller, RM (ca. 15 min.).
Familien kom med i netværket via Fru Rode-Møller der kendte MV fra andet AOF-arbejde. Familien deltog kun i ‘en sæson’, d.v.s. et par møder i løbet af året. Man diskuterede emner som energi, vand, havehold og transport. Det at sætte tal på forbruget, som var en aktivitet i gruppen, havde været en god ting at gøre. Der var oplægsmateriale fra AOF. RM kan ikke huske om der var en netværkskonsulent til stede ved møderne. Grunden til at familierne ikke fortsat mødtes, var dels at man ligesom havde været diskussionsemnerne igennem, dels prioriterede andre aftenaktiviteter højere i længden. Ekstra inspiration ville have været nødvendig. Holdnings-påvirkning af omgangskredsen begrænsede sig til diskussion. Nogle kunne ikke forstå at familien ‘gad’ at bruge tid på diskussionsaftener, men de fleste vil meget gerne diskutere miljø, især nu hvor det også er meget oppe i medierne. Han synes ikke, at netværket har betydet noget konkret, men han er alligevel blevet mere miljøbevidst med tiden, f.eks. sprøjtede han tidligere i sin have, men det er han nu holdt op med. Synd for hunden og katten og for børnene når det om 30-40 år er nået i grundvandet.
Kommentar: Selv i dette tilfælde hvor trods alt 16 familier blev involveret, formåede netværket ikke at etablere sig, endsige vokse. Dermed ligner dette projekt alligevel de mange andre mindre vellykkede eller direkte aflyste projekter, hvor eneste incitament til deltagelse er interesse/bekymring for miljøet.
Case 2: Pegasus: Afholdelse af tværgående økologikursus
Projektbeskrivelse: 13-ugers kursus for ledige AC’ere i udvikling, ledelse og koordinering af grønne initiativer regionalt, kommunalt og lokalt. 8 deltagere (15 tilmeldte). 38% efterfølgende beskæftigelse. Støttet af DGF med 100.000, svarende til halvdelen af det ansøgte beløb.Projektkarakteristik: Semiprofessionel projektmager, der henvender sig til amatører med en miljøinteresse/bekymring, der formodes at være sidestillet ønsket om beskæftigelse. Miljøintentionen formodes at være funktionalistisk. Projektet er udvalgt som en eksemplarisk case.
Interview med projektmager Søren Bo Saxtorp, SBS (ca. 30 min.).
At bevillingen fra DGF kun udgjorde halvdelen af det ansøgte beløb betød mindre for kurset. Desuden er afrapporteringen til DGF velkommen, idet den kan udgøre den selvevaluering ethvert kursus/projekt skal have. Pegasus er under afvikling, dels pga. besværligheder med skattevæsnet, dels pga. at Pegasus arbejdsområde er overtaget af større og mere etablerede konsulenter/foreninger. Pegasus’ fremmeste opgave var kursisternes efterfølgende beskæftigelse. Arbejdsledige akademikeres styrke er deres akademiske baggrund, der gør dem i stand til at analysere komplicerede forhold og modtage undervisning, mens deres svaghed er manglende erfaring i, at koordinere og engagere ‘ikke-fagfolk’. Grønne jobs kræver fagligt og organisatorisk dygtige ildsjæle med gode kommunikationsevner. Kurser af den art bør, som i nærværende tilfælde, derfor fokusere både på konkrete faglige kvalifikationer, kommunikations- og kontaktskabelses-evner.
At de eventuelle grønne jobs er tidsbegrænsede og på andre måder usle betyder, at når en ledig akademiker først har opøvet sine kommunikationsfærdigheder, også kan bestride mange andre jobs, og derfor ofte søger væk fra det grønne job. Folk kan holde til at være ildsjæle et par år, men ikke i længden. Der er derfor en fare for at miljøsagen mister respekt, hvis ikke der er tale om seriøse, permanente tovholdere. Der er behov for, fra politisk side, at gøre de grønne jobs uafhængige af støtte og dertil permanente. SBS’ holdning er i øvrigt, at en økologisk og miljøvenlig udvikling ikke kan vinde frem som en religion, men udelukkende via kvalitet. Befolkningen ‘gider’ kun økologi hvis de kan se/opleve en kvalitet. Frelsthed ud, ærlighed ind.
Kommentar: Budskabet om, at ildsjælene skal være både fagligt og kommunikativt dygtige forekommer vigtigt. Som i Case 2, hvor der uddannedes netværkskonsulenter, ser der ud til at være et stort behov for folk med disse kvalifikationer. Behovet for stabilitet og kontinuitet i de grønne jobs fore-kommer også vigtigt, både for respekten for miljøspørgs-målene og for engagementet af befolkningen. Den vanskelighed der kan ligge i, at uddanne noget ressoursesvage personer til bannerførere for ildsjælskrævende miljøsager formodes, at gælde generelt for den type projekter, idet casen er udvalgt som eksemplarisk.
Case 3: Vendsyssels Miljø- og energikontor: Kursus i bygning af rodzoneanlæg
Projektbeskrivelse: To-dages praktisk kursus + optagelse af videofilm (sendt til DR-TV-åben). 13 deltagere. Omtalt i lokalaviser + Ålborg Stiftstidende. Støttet af DGF med det ansøgte beløb på kr. 16.200.Projektkarakteristik: Semiprofessionelle der henvender sig til amatører med primær miljøinteresse/bekymring, og evt. et privat behov for at håndtere noget spildevand. Projektet er udvalgt som eksemplarisk case.
Interview m. projektmager Peter Larsen, PL (ca. 15 min.).
Ideen til kurset opstod på et offentligt møde om rodzoneanlæg arrangeret af den senere rodzoneanlægsvært i samarbejde med M- & e. Ved mødet deltog 20-30 personer. De 13 der mødte op til det efterfølgende kursus kom fordi de stod med noget spildevand som de gerne ville håndtere på en miljømæssigt forsvarlig måde. Kontakten til Jørgen Løgstrup kom via Bakkelandets M- & e., der havde holdt et tilsvarende kursus. Drivkraften bag arrangementet var i høj grad anlægsværten, mens M- & e. mest stod for ansøgningen til DGF. Kurset var annonceret ved det offentlige møde og i aviser. Enkelte deltagere kom fra områder uden for lokalområdet. Videofilmen blev optaget af PL, der tidligere har lavet videoer om grøn livsstil mv. Videoudstyret blev lånt fra lokal AOF. Videfilmen er vist to gange i DR1-TV-åben og har resulteret i mange henvendelser og salg af omkring 20 videoer.
Interview med projektmodtager Svend Christiansen, SC (ca. 15 min.).
SC’s incitament til deltagelse var dels et håndteringsbehov for spildevand, dels ønsket om at løsningen skulle være grøn. SC fandt ud af, at det ikke er helt simpelt at lave et rodzoneanlæg. I dag har han endnu ikke fået ændret sin spildevands-håndtering, der består af en gylletank, der tømmes, og overløb til nedsivning blandt en gruppe træer. Generelt for deltagergruppen synes han ikke det var ‘ene miljøflippere’, men ret almindelige mennesker der havde almen interesse for miljøet. Han opfatter sig selv som værende mere ‘grøn’ end de fleste. Det betød en del for ham at han muligvis selv kunne bruge et rodzoneanlæg. Han er aktiv i Naturfrednings-foreningens lokalafdeling i Sæby. Herfra har han erfaring for, at det er meget svært at samle folk til arrangementer. Ved foredrag er det vigtigt at foredragsholderen er en kendt person - og alligevel er det ikke sikkert arrangementet kan gennemføres; på ture er der altid en lille hårdkogt kerne der møder op og sætter pris på formen. Ellers skal det være noget man selv kan have en fordel af.
Kommentar: Projektet synes som de øvrige rodzoneprojekter, at have været en succes. Projektet er karakteristisk derved at det henvender sig til en snæver målgruppe med et håndgribeligt projekt af direkte relevans for deltagernes hverdag. Via videofilmen må projektet siges, at have haft en stor spredning.
Case 4: Kolding Miljøgruppe: Inspirationstur til miljøprojekter i Århus, Hjortshøj og Lading
Projektbeskrivelse: En-dags bustur. Annoncering via idrætsforeninger, daghøjskoler, lokalradio. 12 deltagere. Støttet af DGF med det ansøgte beløb på kr. 6.500.Projektkarakteristik: Projektmagerne er amatører, der henvender sig til amatører med et projekt hvor incitamentet til deltagelse alene er en miljøinteresse/-bekymring. Udvalgt som eksemplarisk case.
Interview med projektmager Michael Betzer, MD (ca. 30 min).
Oprindeligt henvendte turen sig til beboere i karreen ved Kolding Pyramide. Kolding Miljøgruppe (KM) samt en meget miljøbevidst beboer i karreen følte, at pyramiden var et prestigeprojekt for Kolding og Danmark mere end det reelt havde noget med miljø at gøre. Den indsats der var blevet gjort overfor beboerne, begrænsede sig til bedre isolering af boligen og opsamling af regnvand, hvilket var alt for snævert. For at vække beboernes miljøinteresse inviterede KM til en inspirationstur, hvor beboerne kunne se hvordan det kunne gøres. Det lykkedes dog kun at få fat i omkring 3 fra karreen, hvoraf den ene var den føromtalte beboer. Beboernes manglende interesse skyldtes ifølge beboerne selv, at de alligevel kun boede til leje og, at Pyramiden ikke var deres beslutning. På grund af den begrænsede interesse fra beboerne henvendte KM sig til idrætsforeninger, daghøjskoler m.v. Herfra var der dog heller ingen tilslutning.
Kommentar: Som i Case 1 ses det at være yderst vanskeligt, at engagere folk alene via deres interesse/bekymring for miljøet. I dette tilfælde hvor projektmagerne må formodes at have et stort engagement, er det stort set ikke lykkedes at få andre end arrangørgruppen med. Eftersom case 4 er udvalgt som eksemplarisk for projekter ledet af amatører og henvendt til modtagere med primær miljøinteresse, understreges de vanskelige vilkår for den type projekter.
Case 5: Økologisk Oplysnings Forbund: Udvikling af undervisningstilbud om omlægning til økologisk fødevareforbrug og køkkendrift
Projektbeskrivelse: Undervisningsplan + -materiale + opbygning af administration. I løbet af første _-år af 1996: undervisningsprogram udarbejdet + manual for økologisk køkken + kursusmappe for institutioner i Albertslund. Evalueringsdag med involverede madmødre planlagt. Støttet af DGF med det ansøgte beløb på kr. 460.000.Projektkarakteristik: Projektmagerne er professionelle der henvender sig til tvungne professionelle. Projektet er udvalgt som eksemplarisk case. I og med at det blev lanceret i 1994 er der gode muligheder for at undersøge effekt.
Interview med projektmager - samarbejdspartner Lill Knudsen, LK, fra Albertslund Kommune (ca. 30 min.). LK, der er ansvarlig bl.a. for maden i kommunens institutioner fortæller, at madmødrene var endnu mere ‘tvungne projektmodtagere’ end det umiddelbart fremgår af projektansøgning og afrapportering. Omlægning til økologisk drift af kommunens institutioner var nemlig en politisk beslutning truffet af S og SF i kommunalbestyrelsen. Kommunen tegnede herefter kontrakt med Økologisk Oplysnings Forbund, ØOF om udarbejdelse af kursusmateriale og afholdelse af kursus. Birgitte Agger, der havde kontakt til ØOF blev ansat som projektkoordinator. Trods nogen modvilje i starten blev projektet en succes. Generelt har der været få henvendelser fra forældre, de fleste positive. De enkelte institutioner har selv stået for information til forældre.
Interview med projektmodtager Mona Meyer, MM (ca. 30 min).
MM er tillidsrepræsentant for alle madmødre og andre ufaglærte ansatte i kommunens institutioner. I starten var MM meget negativ, dels fordi det var et projekt der var besluttet ude fra, dels fordi madmødrene hørte om projektet gennem pressen. I løbet af kurset blev MM mere positivt stemt. I dag er hun selv ‘vildt begejstret’ og ingen af madmødrene i kom-munen ønsker at ‘gå tilbage’. Birgitte Aggers entusiasme betød meget. Hvis ikke beslutningen var blevet truffet oven fra, ville der ikke være så mange der havde lagt om. Kurset har givet et utrolig godt sammenhold madmødrene i mellem. Man mødes hver 2. måned og diskuterer faglige problemer, udveksler opskrifter og gode tips og desuden har et rart samvær. Disse møder kører fuldstændigt i madmødrenes regi. Møderne har f.eks. resulteret i, at alle større indkøb nu sker via en fælles indkøbschef i kommunen. På grund af det større forbrug af råvarer er der også behov for større køkkenmaskiner. Madmødrene har sammen formuleret behovene herfor over for kommunen. Det har været en spændende udfordring at klare omlægningen uden et større budget. Der er kun få institutioner der har haft mindre budgetoverskridelser. Man bruger i dag mindre kød og flere rodfrugter. Alt brød bages selv. Alle steder har man nu også en kompostbunke, og børnene siger ‘Er det ikke rigtigt Mona, du kan lave jord’. I MM’s institution har man desuden høns og lam. Lammene spiser de selv. Andre steder har man fået grise. Forældre spørger efter opskriften på barnets yndlingsret. MM er fortaler for omlægning til økologisk drift via fagforeningsarbejdet. Her er man positiv, men generelt er kommunerne bange for større udgifter. I MM’s egen husholdning er alt også blevet økologisk, ligeledes i hendes børns.
Kommentar: Det var tilsyneladende kun i starten det ‘tvungne’ blev opfattet negativt. Måske spiller den signalværdi, der ligger i at politikere finder omlægningen vigtig, en afgørende rolle. Kombinationen ’eksemplarisk case’ og stor projektsucces gør projekter med ’tvungne’ deltagere ekstra interessante generelt.
Case 6: Mehrnaz Davanlou: Afholdelse af kurset ’Involver indvandrerne i miljøplanen’
Projektbeskrivelse: Tilskud til opstart af 14-dages kurser med 2 hold á 10 indvandrerkvinder om miljømærkning, husholdningernes forurenende effekt, vandforbrug, affaldssortering m.v. Også ekskursion. Undervisningen varetages af kvinder, bl.a. MD, der er agronom fra Landbohøjskolen, men oprindeligt kommer fra Iran. Støttet af DGF med kr. 23.500, der er det beløb MD ansøgte om i anden omgang.Projektkarakteristik: Projektmageren er semiprofessionel og karakteriseret ved at arbejde på enkeltmandsbasis, dvs. uden gruppe eller netværk. Projektmodtagerne er amatører med miljøinteresse/-bekymring. Projektets miljøintention er funktionalistisk. Eftersom gruppen med enkeltpersoner kun indeholder et projekt foruden dette, er der hverken tale om en kritisk eller eksemplarisk case.
Interview med projektmager Mehrnaz Davanlou, MD (ca. 90 min.).
MD fik i 1997 bevilget kr. 23.500 til en måneds løn til forberedelse af kurset, efter oprindeligt at have søgt om et større beløb til direkte afholdelse af kurset. Bevillingen, plus noget mere, blev brugt til at fremskaffe og producere materialer, træffe aftaler om praktiske ting, herunder lån af lokaler, få kontakt til ekskursionsværter, og til at afholde offentlige møder på indvandrerklubber og -skoler for at præsentere kurset. I 1998 ansøgte hun om løn m.v. til yderligere 2 mdr., i alt kr. 47.850 til afholdelse af kurser. MD havde en formodning om, at denne bevilling var underforstået fra DGF på baggrund af det første tilsagn. På grund af skift i bestyrelsen i DGF kom det nye tilsagn sent og skabte dermed usikkerhed i forhold til kursister og andre. MD opfatter derfor sagsforløbet som ikke optimalt.
Der var en stor interesse for kurset ved de offentlige møder. I april 1998 afholdtes det første kursus med 10-15 deltagere, der mødte til to timers undervisning 3 gange om ugen, samt deltog i 2 ekskursioner. I maj måned kører MD kurset med 7 nye hold med i alt 80 deltagere.
At være alene om projektet er et slidsomt arbejde, men MD mener ikke, det i hendes tilfælde kunne være anderledes. Hun havde tanker og ideer der skulle prøves af, og ønskede selv at gå gennem hele fasen.
Kursisternes modersmål er tyrkisk eller arabisk (fordelt på mindst 4 nationaliteter) og deres fælles kulturelle baggrund er således mellemøstlig.
Projektmodtagernes incitament til deltagelse er iflg. MD et stort behov for information om sammenhængene mellem sundhed og miljø/forurening. Hun fortæller, at flere af deltagerne tidligere var bange for at drikke vand direkte fra hanen og derfor kogte det eller købte vand i butikkerne. De vidste heller ikke hvor vandet kom fra. Undervisningstemaet ‘fra grundvand til spildevand’ med et tilhørende besøg på et vandværk havde derfor stor effekt. Om formidlingsformen fortæller MD, at hun måtte fremstille det meste undervisningsmateriale selv, idet de eksisterende videoer og andet materiale ikke egnede sig til modtagergruppen. Hvor forskellig undervisningstraditionen i Danmark og Mellemøsten er, sås tydeligt på kurset da en ellers dygtig og behagelig dansk gæstelærer underviste ved hjælp af overheads med tabeller og grafer og dermed fuldstændig tabte tilhørerne.
MD mener derfor, at hendes eget kendskab til miljøforhold og undervisningsmetoder i Mellemøsten er en vigtig forudsætning for et vellykket kursus af den art. Kursisterne var iflg. MD meget glade for kurset og syntes de lærte meget. Kursisterne demonstrerede direkte dette ved, at møde fuldtalligt op til ekskursion nr. 2, der uheldigvis lå den dag i april hvor vejret slog om i sne og kulde. MD mener endvidere, at det er en fordel at kurserne kun er for kvinder og at hun selv er kvinde. På grund af religion og tradition kan det give større frihed i undervisningen hvis der kun er kvinder. Det skal dog nævnes at et enkelt af maj-holdene er for både mænd og kvinder; disse kender dog hinanden fra et sprogkursus.
Om effekten af kurset siger MD, at den kan forventes at være temmelig stor. Dels fordi kvinderne er meget engagerede og derfor formodentlig vil bruge kursets råd om f.eks. energi og andre ressourceforbrug i deres husholdning, dels fordi der er stor tradition for, at tale sammen om hverdagsgøremål kvinderne imellem. F.eks. fortalte en kursist MD, at hun havde besøgt en veninde hvor vandhanen dryppede og derfor sagt at veninden skulle kontakte varmemesteren.
D. 28/4 bragte Jyllandsposten en artikel om kurset.
Interview med projektmodtager Zahra, Z, (ca. 45 min.).
Z er 2. generationsindvandrer fra Syrien og har gået 8 år i skole i DANMARK. Z’s incitament for at deltage i kurset var direkte, at hun ønskede at få større viden om miljø. Dels er der mange ting i hendes egen husholdning, som hun gerne vil vide mere om, dels er hun bekymret for, hvordan det skal gå de kommende generationer, heriblandt hendes egne børn. De andre kvinder var kurdere, syrere, tyrkere, jordanere, iranere, irakere og fordi undervisningen foregik på et offentligt mødested, sad der også polakker i baggrunden og hørte med. De fleste af de andre kvinder var førstegenerations-indvandrere, og bl.a. hun selv fungerede som tolk. Z fortalte meget begejstret om kurset. Det betød meget, at der kun var kvinder på holdet og at læreren også var kvinde. Det gav en stor tryghed, at man ikke behøvede at bekymre sig om hvad ens mand nu tænkte derhjemme, hvis der også var mænd på kurset. Der var også mange ting man lettere kunne diskutere fordi det kun var kvinder, f.eks. om hvordan ens egen husholdning fungerede, hvordan man vaskede tøj, luftede ud, brugte vandet osv. Diskussionerne mellem kvinderne og med MD var i øvrigt livlig. At MD var kvinde betød derfor også en helt anden tryghed, end hvis det havde været en mandlig lærer. Z ville i sådant et tilfælde evt. ikke have haft mulighed for at deltage, pga. forholdet mellem kønnene. At MD selv var fra Mellemøsten betød, at hun kunne give nogle gode eksempler, og ikke blev chokeret hvis kursisterne fortalte om nogle af forholdene fra deres hjemland. Når MD fortalte noget, var man overbevist om, at det var sandt, fordi hun kendte til både Danmark og Mellemøsten. Z mener dog, at hun selv kunne have haft et stort set ligeså godt udbytte af en kvindelig dansk lærer men, at dette ikke ville være tilfældet for mange af de kvinder der ikke var vokset op i Danmark. Z syntes, at hun er blevet meget opmærksom på miljøspørgsmål og synes det er vigtigt, at man gør hvad man kan for at skåne miljøet, især her i Danmark hvor muligheden for, at håndtere tingene fornuftigt, er til stede. Om effekt i øvrigt fortæller Z, at hun påvirker for det første sin egen husholdning, herunder sin mand, for det andet diskuterer hun med sine veninder og med familiens bekendte. Nogle forhold kan være svære at ændre, f.eks. indgroede vaner omkring kogning af drikkevand, andre ting f.eks. affaldssortering og udluftning går det lettere med.
Kommentar: Kurset (og de igangværende kurser) må siges at være en stor succes, til trods for, at kursisternes incitament til deltagelse var direkte bekymring/interesse for miljøspørgsmål. Nøgleord i den forbindelse er nok relevans, tryghed og rare sociale rammer.
Evalueringens resultater
Generel beskrivelse
Den Grønne Fond har i perioden 1994 til og med 1997 støttet 49 projekter inden for kategorien undervisning, kurser, foredrag, m.v. med et samlet beløb på omkring kr. 3.5 mill. Nærværende gennemgang giver det overordnede indtryk, at projekternes formål generelt er i overensstemmelse med formålet for Den Grønne Fond. De fleste projekter formidler baggrundsviden og/eller argumenter for miljøvenlige teknologier og vaner. Kun få projekter tangerer egentlige kulturkritiske spørgsmål. Der er stor forskel på de enkelte projekters evne til at engagere befolkningen.Resultater af evaluering af cases
Blandt de projekter der forsøgte, at formidle generel (diffus) miljøviden til ‘almindelige lysegrønne’ folk alene via en evt. interesse eller bekymring for miljøet blev kun få en succes. Som eksempler på begrænsede succeser kan nævnes Case 1 og Case 4, samt 7 af de 10 aflyste projekter. En medvirkende årsag hertil er iflg. Hr. Rode-Møller, Case 1, at man som projektmodtager prioriterer andre fritidsaktiviteter højere. Michael Betzer fra Kolding Miljøgruppe, Case 4, anfører at en forudsætning for at involvere sig i miljøspørgsmål er, at man har indflydelse på forholdene. Begge udtalelser synes at udtrykke en magtesløshed i forhold til de overordnede brede (diffuse) miljøspørgsmål.Ved at gøre formidlingen mere konkret og målrettet i forhold til
modtagergruppen, desto lettere ser det ud til, at folk kan engageres. Som
eksempler herpå kan nævnes Case 3 og de øvrige kurser i bygning af
rodzoneanlæg, samt f.eks. batik og stoftryklærernes kursus i stoftryk og
miljø, eller Kooperativt Medlems Service konference for egne medlemmer om
økologisk kantinedrift. Forklaringen på den større grad af succes er nok
først og fremmest, at modtagerne umiddelbart kan overføre den tilegnede
viden til egne forhold eller interesser. Det spiller tilsyneladende også en
rolle, at den snævre modtagerkreds giver social tryghed. Således siger
Svend Christiansen, Case 3, om de andre deltagere på rodzoneanlægskurset:
‘Det var ikke ene miljøflippere’. Samtidig med at formidlingen gøres
mere snæver, indsnævres modtagerkredsen tilsvarende. Til gengæld er det
sandsynligt at deltagerne bliver gode og respekterede ‘ambassadører’
for miljøsagen, fordi de bringer den tilegnede viden og holdning med hjem
til egne rækker.
Case 6 bør fremhæves som et eksempel der skiller sig positivt ud.
Projektet handler om formidling af generel miljøviden, og modtagerne er
frivillige amatører, dvs. folk engageres alene via deres
interesse/bekymring for miljøet. Men som noget særligt er
formidlingsformen nøje tilpasset målgruppen. Case 6 kan derfor ses som et
projekt, der formår at gøre de brede (diffuse) miljøspørgsmål
nærværende og dermed betydningsfulde for modtagerne. Ifølge
projektmodtager Zahra er de sociale rammer afgørende, fordi de skaber den
nødvendige tryghed til, at fremføre egne holdninger og spørgsmål. For at
få den type projekter gennemført succesfuldt synes det dermed afgørende,
at såvel faglige som sociale rammer er i orden.
Ses der på gruppen af projekter der ‘engagerede befolkningen’ ved at
henvende sig til såkaldte ‘tvungne’ modtagere er det påfaldende, at de
alle tilsyneladende var yderst vellykkede. Det gælder f.eks. begge
arrangementer på Sønderborg Amtsgymnasium, DesignSkolens og
Arkitektskolens kurser, samt medspilsteateret for 8-11 årige. I Case nr. 5
er spørgsmålet om ‘tvang’ forfulgt. Madmor Mona Meyer fortæller, at
hun var meget skeptisk i starten og derfor negativ men, at hendes skepsis
gradvist blev vendt i løbet af undervisningsperioden, efterhånden som hun
fik større indsigt. I dag er hun varm fortaler for omlægning til
økologisk køkkendrift. Det fremhæves som vigtigt, at man som ‘tvungen’
modtager bliver inddraget så meget som muligt og så tidligt som muligt i
projektforløbet. Som argument for at støtte projekter med ‘tvungne’
modtagere er dels at disse projekter har været vellykkede, dels at de i de
fleste tilfælde har haft en stor målgruppe. Ifølge Case 5 har metoden
desuden været i stand til, at føre modtagerne positivt igennem en proces,
der har betydet holdningsændring.
Anbefalinger til Den Grønne Fond
Fonden bør være opmærksom på, at egentlige kulturkritiske spørgsmål er en mangelvare i udbudet af undervisning, kurser m.v. Hvordan befolkningen engageres til at tage del i denne debat, kan der på baggrund af den gennemførte evaluering ikke anbefales om.Projektmagere fra fritidsforeninger eller andre grupper, hvor gruppens
formål ikke først og fremmest er miljømæssige spørgsmål, forventes at
være gode ‘ambassadører’ for miljøsagen. Begrundelsen herfor er, at
projektmagere og projektmodtagere i forvejen har fælles værdier og
holdninger og derfor er villige til at lytte og diskutere. Problemet med ‘frelstheden’,
som Søren Bo Saxtorp omtaler i Case 2, undgås. Projekterne har en snæver
målgruppe, men til gengæld ser de ud til at være sikre succeser.
Projekter, der forsøger at formidle miljøviden bredt på det
funktionalistiske plan og som forventer, at modtagerne tiltrækkes alene via
deres bekymring/interesse for miljøet, har ringe vilkår. Bevillinger til
sådanne projekter bør derfor overvejes nøje. Dels for projektmagernes
egen skyld, dels af hensyn til den generelle respekt for miljøsagen.
At de mange projekter med ‘tvungne’ modtagere har så stor succes,
både ifølge projektmagere og -modtagere bør give stof til eftertanke.
Måske finder mange, at miljøspørgsmål er lidt kedelige, eller måske er
det vanskeligt ved egen kraft at gå igennem en omstillingsproces. Samtidig
kan der ligge en vigtig signalværdi i, at ledere/lærere/politikere tager
spørgsmålet op og stiller krav på området.
Reference
Læssøe, J. 1995. Borgerinddragelse: Mellem åbenhed og styring. I Poul Lübcke (red.) Miljøet, markedet og velfærdsstaten. Fremad.Gruppe 5. Etablering af økologiformidlingssteder, samt personale til opstøttende funktion omkring lokalt miljøarbejde
| Generelt |
| Afrapportering |
| Valg af casestudier |
| Case 1: Sekretariat for "Selskabet til fremme af økologiske bymarkeder" 1995 |
| Selskabets brevveksling med den Grønne Fond |
| Tematisk uddrag af interview med projektlederen, Københavns City Center, Den Grønne Fonds sekretariat og stand-indehavere |
| Vurdering af "Økologisk Bydelsmarked 1995" |
| Samlet vurdering |
| Case 2: Byøkologisk center Egebjerggård, 1996 |
| Tematisk uddrag af interview med formanden for Fællesvirket, projektkoordinatoren/den grønne guide og formændene for Kirstinevang og Skotteparken (2 lokale boligafdelinger) |
| Vurdering af Egebjerggårds Byøkologiske center 1996 |
| Samlet vurdering |
| Case 3: Den Kulturøkologiske Højskole i Albertslund 1997 |
| Tematisk uddrag af interview med højskolelederen, 8 boligafdelings-repræsentanter og 2 deltagere fra naturlejren |
| Vurdering af Kulturøkologisk højskole 1997 |
| Samlet vurdering |
| Case 4: Økologiprojektet i Stenløse 1998 |
| Tematisk uddrag af interview med projektkoordinatoren og 2 miljøfamilier |
| Vurdering af projektet |
| Samlet vurdering |
| Generelt om gruppe 5 |
| De 3 cases over perioden 1996, 1997 og foråret 1998 |
| Sociale og psykologiske barrierer og potentialer |
| Strukturelle barrierer og potentialer |
| Reference: |
Af cand. scient. Karsten B. Hansen, SBI
Generelt
I alt 57 1-årige projekter har fået en bevilling fra Den Grønne Fond i perioden 1994-1997. 8 projekter har fået bevilliget midler i 2 eller 3 år.Fonden har uddelt ca. 9,7 mill. kr. i 1994-95-96 til 45 projekter.
Absolut flest penge er delt ud i 1996, i alt 4,5 mill. kr. til 22 projekter.
I 1997 har Fonden bevilliget i alt 3,1 mill. kr. til 12 projekter. I 1997
kommer de Grønne Guider for alvor ind i billedet. De afløser nogle af de
projekter som tidligere har domineret i gruppe 5. De Grønne Guider
bevilliges i 1997 knap 6,0 mill. kr. De Grønne Guider bliver ikke
yderligere behandlet i denne gennemgang af gruppe 5-projekter, da de indgår
i en større selvstændig evaluering.
10 projekter har fået under 100.000 kr. Et projekt har i 1994 og 1995
fået bevilliget omkring 500.000 kr./år. De fleste har fået bevilliget
mellem 100.000 og 400.000 kr.
12 af projekterne har fået det beløb de søgte, mens resten har fået
mellem _ og _. De fleste projekter har således søgt om flere midler end de
har fået bevilliget.
Generel beskrivelse
Hvis man ser på ansøgernes organisatoriske forankring kan man betegne 18 som "amatør-" eller "græsrodsorgani-sationer", 34 som "semiprofessionelle" og de resterende 5 med basis i "professionelle organisationer".Et typisk "amatør-projekt" vil være en ansøger uden en
organisation at trække på i baglandet. Det vil være uden mange
samarbejdspartnere, måske også uden støtte fra anden side. Som eksempel
kan nævnes Byøkologisk Center i Egebjerggård, som senere vil blive
behandlet som case.
Et "semiprofessionelt projekt", kan f.eks. være Kulturøkologisk
højskole i Albertslund, som også er valgt som case i denne evaluering.
Sådan et projekt har et godt netværk, har samarbejdspartnere med erfaring
indenfor emnet og en betydelig medfinansiering fra anden side, f.eks. den
lokale kommune.
Et "professionelt projekt" har basis i en veletableret
organisation, har mange samarbejdspartnere, er fast etableret i flere
netværk og kan selv finansiere en del af projektet. Det kan f.eks. være
"Etablering af økologisk formidlingscenter på Skovsgaard", hvor
ansøgeren er Danmarks Naturfrednings-forening i samarbejde med andre.
De 57 projekter kan inddeles i følgende 3 grupperinger:
| Lokale økologi formidlingssteder/-projekter |
| Landsdækkende formidlingscentre/-sekretariater |
| Uddannelse og kurser. |
Deres antal fordeler sig på følgende måde:
| Lokale økologiske centre | 94 | 95 | 96 | 97 | I alt |
| Lokale økologiske centre | 1 | 1 | 9 | 3 | 14 |
| Lokale experimentarier | 1 | 1 | 1 | 3 | |
| Lokale demonstrations projekter | 1 | 1 | 1 | 3 | |
| Lokale projekter for børn/unge | 1 | 1 | 1 | 3 | |
| Landsdæk. Sekretariater | 2 | 1 | 1 | 4 | 8 |
| Landsdæk. Rådgivning | 1 | 2 | 2 | 5 | |
| Landsdæk. Formidl. Centre | 1 | 2 | 6 | 2 | 11 |
| Landsdæk. Kampagner | 1 | 1 | 2 | ||
| Uddannelse/kurser | 3 | 2 | 1 | 2 | 8 |
| I alt pr. år | 12 | 11 | 22 | 12 | 57 |
De lokale projekter er en kategori som tager udgangspunkt i det lokale.
De fleste projekter har typisk en målsætning om at være katalysator mod
en mere bæredygtig udvikling i lokalområdet. Projekterne vil, stort set
alle, ansætte en projektleder og etablere et formidlingscenter. Lokale
centre er f.eks. "Byøkologisk Eksperimentarium i Roskilde", som
vil ansætte en medarbejder, og "Byøkologisk vejledning, etablering af
udstillingsfaciliteter på Østerbro, København", de skal bruge midler
til at etablere udstillings- og sekretariatslokaler.
De landsdækkende projekter ønsker typisk at formidle viden og know-how
på landsplan f.eks. vedrørende Agenda 21 eller økologisk byggeri.
Formålet er ofte at aflønne en projektkoordinator og etablere et
sekretariat. Landsdækkende projekter er f.eks. "Drift af Økosamfund,
Hjortshøj", de ønsker at etablere et sekretariat, og et andet projekt
er "Fremme af en folkelig Agenda 21 proces i Danmark, CIBU", som
vil ansætte en medarbejder til kampagnen.
"Uddannelse og kurser" er en mindre kategori som omfatter 8
projekter. Det drejer sig f.eks. om et sommer-seminar for
arkitekt-studerende, som skal bruge lerhus-materialer, en økologisk
iværksætter-uddannelse i Horsens eller etablering af kursusvirksomhed i
Skibsted Fjord, Thy.
Derudover er tre projekter udenfor ovennævnte 3 kategorier; 2 Max
Havelaar-projekter, og et om prisopgave vedrørende bæredygtig bosætning.
Som det fremgår af skemaet er der ingen markant indbyrdes forskel på
hvor mange lokale og landsdækkende projekter der har fået bevilliget
midler. I 1994 og 1995 er der generelt ikke så mange projekter som i 1996.
I 1997 falder projekternes antal, men det skal som nævnt ses i sammenhæng
med, at i 1997 bevilliger Fonden mange midler til Grønne Guider.
Afrapportering
I 1994 og 1995 har 16 ud af 24 projekter meldt tilbage. Mange aktiviteter er sat i gang. Nogle projekter er blevet forsinket. Ofte virker det som om, at det er en længerevarende proces at etablere lokale økologi-centre eller landsdækkende sekretariater/rådgivning. Ingen har meldt tilbage, at der ingenting kom ud af projektet. Alt i alt virker det, på baggrund af afrapporteringerne, som om at de fleste projekter fra 1994 og 1995 er kommet godt i gang, og gennemført som planlagt.I 1996 har Fonden endnu ikke fået udarbejdet resumeer af
afrapporteringerne fra de fleste af projekterne. De afrapporteringer, ca. _,
der foreligger viser at aktiviteterne er kommet i gang som planlagt.
Valg af casestudier
Der er valgt 4 lokale projekter som case-studier i denne del-evaluering. Oprindeligt var tanken at tage 2 landsdækkende og 2 lokale, men da valget af landsdækkende case-studier interfererede med evalueringen af gruppe 1-projekter, er der i denne del set bort fra de landsdækkende projekter."Uddannelse og kurser" er der valgt at se bort fra her, da de bliver behandlet i gruppe 3- og gruppe 4-evalueringerne.
De lokale økologi-formidlingscentre er interessante, fordi "lokale
netværk" og "lokal rådgivning" har en fremtrædende plads i
fondens ønsker om indsatsområder. Det afspejler sig i dag bl.a. ved at de
Grønne Guider har en høj prioritet.
Denne delevaluering vil med valget af de lokale økologi-centre vurdere Det Lokale som
udgangspunkt for omstillingen til en mere grøn livsstil.
Følgende lokale økologiformidlings-projekter er valgt:
| Byøkologisk center Egebjerggård 1996 |
| Kulturøkologisk højskole i Albertslund 1997 |
| Økologiprojektet i Stenløse 1998. |
Tidsdimensionen har været afgørende for udvælgelsen af netop disse 3
projekter. Det er valgt for at få belyst hvordan metoder og målgrupper har
udviklet sig over 3 år frem til foråret 1998. De lokale økologicentre i
hovedstadsregionen har haft gode formelle og uformelle netværk siden 1996,
og de har i vid udstrækning løbende udvekslet erfaringer. På den baggrund
vil de afslutningsvis blive sammenholdt for at vurdere om der kan siges
noget generelt om lokale økologicentre i 1996, 1997 og starten af 1998.
Egebjerggård kan, som tidligere nævnt, organisatorisk betegnes et
"amatør-projekt", og højskolen i Albertslund og Stenløse er i
denne sammenhæng "semi-professionelle projekter".
Den fjerde case er:
| Økologisk bydelsmarked, København, 1995. |
Den er valgt for at vurdere et "amatørprojekt", som er
gennemført uden medfinanciering. Det ønskes belyst hvilke problemer der
kan opstå i den forbindelse. Denne case gennemgås som den første.
Vurdering af cases
De 4 case vil blive vurderet udfra følgende kriterier:
| Er det relevante aktiviteter? |
| I hvor høj grad er det lykkes projekterne at leve op til deres eget formål? Det vil blive vurderet om projekternes indhold stemmer overens i ansøgning og afrapportering |
| De vigtigste aktiviteter vil blive vurderet for hvor stor en målgruppe de når, og for deres effekt |
| De 3 lokale økologi-formidlings centre, vil til sidst i "Anbefalinger" blive holdt op mod den teoretiske viden som findes på området |
Case beskrivelser
Case 1: Sekretariat for "Selskabet til fremme af økologiske bymarkeder" 1995
Projektets titel og bevilling
Den Grønne Fond har ydet en bevilling på 86.500 kr. til
Ecooperation til oprettelse af sekretariat for "Selskabet til Fremme af
Økologiske Bymarkeder".
Kort om projektet
Selskabet Ecooperation har gennemført et økologisk bydelsmarked
på Nikolaj Plads i 2-3 dage i slutningen af august 1995. I markedet indgik
boder med økologiske produkter, information om økologi og underholdning.
Områdets butikker blev opfordret til at deltage, hvilket lykkedes i mindre
omfang. Markedet skulle permanentgøres, hvis det blev en succes.
Selskabet søgte om 116.500 kr. og fik 86.500 kr., til ansættelse af _-tids
medarbejder i 6 måneder, kontorhold osv. 30.000 kr. til udsmykning af
markedet blev afslået. Selskabet sendte en tillægsansøgning i august 1995
om 30.000 kr. til udsmykning af markedet, men de fik igen afslag.
Projektets oprindelige nøgleperson blev få måneder før markedets
afholdelse optaget til anden side. Selskabet og den nye sekretær på
projektet havde derefter en meget kort tidsfrist til markedets afholdelse.
Fremfor en udsættelse vælger de at gennemføre, ved at bruge af
bevillingen som ikke omfatter udgifter til markedets afholdelse. Selskabet
indkøber parasoller, duge og lejer en bil. Ecooperation retfærdiggører
det med at markedet ellers ikke var blevet til noget, og Selskabet håber
på Fondens forståelse. De indkøbte 12 parasoller, hvoraf 3 efterfølgende
er solgt. De resterende 9 vil selskabet udleje.
En af årsagerne til at det lykkedes at gennemføre er, at Selskabet har
fået et godt samarbejde med Københavns City Center (KCC), der hjælper med
det praktiske og ansøgninger til kommunen osv.
Markedsdagene med 16 stande forløber godt med mange besøgende ved
standene. Det er folk fra Strøget der kigger forbi, lokket til af kendt
skuespiller.
Selskabets brevveksling med den Grønne Fond
Den Grønne Fond skriver i brev af 12.12.95, at den ikke er tilfreds med at bevillingen er anvendt til andre formål end bevilliget, og den beder om at pågældende beløb tilbagebetales.I brev fra Fonden d. 18.12.95, hvor Fonden bevilliger 91.900 kr. til et økologisk bykort, meddeles at den fremover ikke ønsker at støtte sekretariatets drift, da den stiller sig tvivlende over for hvorledes midlerne vil blive forvaltet.
Selskabet svarer i brev fra d. 26.01.96, at den finder det besynderligt
at det ikke fik godkendt de ændrede forudsætninger for bevillingens
anvendelse. Selskabet finder at projektet var et forsøg med stor succes,
der med meget små midler indfriede formål og intentioner med markedet.
Selskabet indsender i foråret 1996 et revideret regnskab, hvor posterne
vedrørende markedets afholdelse overflyttes.
Tematisk uddrag af interview med projektlederen, Københavns City Center, Den Grønne Fonds sekretariat og stand-indehavere
Projektlederen i Ecooperation fortæller, at selve markedet havde fint besøg både fredag og lørdag, alle var tilfredse. Københavns City Center er enig: "Det var en rigtig, rigtig god begivenhed. Ikke frelst, men fornuftigt og med høj klasse. De var godt organiseret". KCC mener, at det burde gentages. Det samme mener de 3 standindehavere evalueringen har talt med. Den ene mener endda at: "det er det bedste marked jeg nogensinde har deltaget i". En anden undrer sig stadig over at det var muligt at gennemføre med det meget lille budget.Der er ikke holdt nogen markeder efter det i efteråret 1995, fortæller projektlederen. De fik mange opfordringer til at gentage det, og sendte en ny ansøgning, men fik afslag. Økologiske igangsættere har siden taget ideen op og har nu et marked på Blågårds Plads.
Der er forsøgt kontakt til 9 stande, bl.a. Esprit (tøj), Il Fornaio (brød) og Tingsted (grøntsager), i 6 tilfælde var enten telefonnummeret nedlagt eller pågældende person ikke længere ansat.
Ecooperations projektleder kan sådan set godt forstå at Fonden blev
lidt "mopsede", men siger at Fonden holdt ferie på det tidspunkt,
hvor de tog beslutningen om at gennemføre markedet, så de ikke kunne
spørge om tilladelse. Denne forklaring holder i følge Fondens
sekretariatsleder ikke. Han var tilbage fra ferie midt i juli, 1_ måned
før markedets afholdelse. Projektlederen finder at Ecooperation derefter
blev mistænkeliggjort. Her efterfølgende kan han se, at de skulle have
kontaktet Fonden og fået god for at gøre sådan. Det medførte ved den
næste ansøgning, hvor projektlederen skulle ansættes halvtid i
sekretariatet, at Fonden afslog. Selskabet fik dog midler til et andet
projekt om et økologisk bykort.
Selskabet eksisterer stadig, i kraft af bykortet, men på lavt blus.
Vurdering af "Økologisk Bydelsmarked 1995"
Afholdelsen af markedet
Det lykkedes i høj grad at lokke folk til pladsen, bl.a. ved at en
kendt skuespiller, gjorde strøg-gæster opmærksomme på dets
tilstedeværelse.
Selskabet har kort før datoen for selve markedet været gennem en del
arbejde med at søge standplads i kommunen, rejse midler til dets
gennemførelse, og finde stand-indehavere. De vælger at gennemføre ved at
bruge en del af bevillingen til sekretariats-oprettelse. Det accepterer
Fonden ikke. Ecooperations undskyldning med at Fonden har ferielukket så de
ikke kan spørge om lov virker søgt — det siger projektlederen nærmest
også selv i interviewet. At de ikke spørger hænger nok nærmere sammen
med, at Selskabet har vidst at de ville få et afslag.
På den anden side kunne en udskydelse let have medført at markedet ikke
var blevet til noget. Det er sikkert også en del af forklaringen på, at
Ecooperation valgte at gennemføre. Alternativet var at opretholde et
sekretariat i et _ år, uden at gennemføre et økologisk bydelsmarked, og
det oplevede de som grotesk.
Afrapportering i forhold til ansøgning
Der er en fin overensstemmelse mellem ansøgning og afrapportering.
Ecooperation må dog kritiseres for den anvendte fremgangsmåde. Man kan
også diskutere Fondens praksis, med at støtte etableringen af et
sekretariat uden at støtte til afholdelse af selve markedsdagene. Fondens
argument for kun at støtte sekretariats-etableringen var, at den har
forudsat at standene selv kunne finansiere udsmykningen. Det er et rimeligt
krav, da Fonden ikke skal støtte allerede etablerede virksomheder og
forretninger. Fonden har dog - i kraft af ansøgning om 30.000 kr. - vidst,
at Ecooperation havde problemer med at finde midler til markedets
afholdelse. Det har Selskabet - med ansøgningen - indirekte gjort Fonden
opmærksom på. Fonden må derfor påtage sig en del af ansvaret for den
situation Ecooperation havnede i.
Målgrupper
Projektet har nået en bred målgruppe. Dels på deltagerside hvor
det lykkedes at få flere lokale forretninger til at deltage, bl.a. et stort
bageri. Dels på brugersiden hvor mange mennesker besøgte standene.
Projektets effekt har været at præsentere en række økologiske produkter
og tilbyde viden om økologi til mennesker på strøgtur. Markedet har
været med til at "almindeliggøre" økologiske varer og viden,
som mange ikke havde det store kendskab til i 1995. Det kan have påvirket
eller rokket de besøgendes vaner og normer hvad indkøb og forbrug angår.
Mennesker på strøgtur er åbne og afslappede, og vil gerne have gode
oplevelser, så det er en oplagt mulighed for at sælge
"budskabet".
Desuden har projektet påvirket en del af de lokale forretninger, f.eks. en
stor tøjforretning som deltog aktivt i markedet, til i højere grad at have
økologiske varer i deres varesortiment.
Samlet vurdering
Markedsdagene var i sig selv en stor succes. Der var en god organisering omkring afholdelsen, og det lykkedes at ramme en stor målgruppe på det rigtige tidspunkt. Ecooperation må dog kritiseres for den valgte fremgangsmåde, og det må, under de pågældende omstændigheder, betegnes som en rimelig udgang på hele sagen, at de selv gøres økonomisk ansvarlige for deres valg.Anbefalinger
Ecooperation har begået en fejl, men måske burde Fonden havde
taget en afklarende samtale med Ecooperation efter tillægsansøgningen om
30.000 kr. til udsmykning af markedet. At skaffe 30.000 kr. kan være et
stort problem for de små "amatør-projekter", som man kan se her.
I mange tilfælde er princippet om lokal medfinanciering godt, men det kan
også være en god ide at fravige det i nogle tilfælde. Fonden bør
overveje muligheden for at følge lignende projekter nærmere, for at undgå
den slags problemer.
Sagen endte med at Fonden, i anden sammenhæng, meddeler at man ikke
længere har tillid til selskabet og den måde de forvalter bevilligede
midler, og et oplagt projekt falder til jorden.
Ideen om økologisk bydelsmarked er efterfølgende blevet taget op af
Økologiske igangsættere, som nu afholder et økologisk marked på
Nørrebro. Det vurderes dog at der stadig er plads til et marked for
økologiske varer i Indre By, det vil ikke have samme målgruppe som
markedet på Blågårds Plads, men i stedet appellere til de mange
strøg-gæster i weekenderne. En oplagt mulighed som kunne tages op igen.
Kilder
Sagens akter
Michael Blomhøj, Sekretær på projektet, Ecooperation
Vagn Jelsøe, Den Grønne Fond
Kirsten Toxværd, KCC
Jens Slagter, Frederiksborggade 4
Jens H. Larsen, KMEK
Merete Due Jonsen, Praktisk Økologi
Case 2: Byøkologisk center Egebjerggård, 1996
Projektets titel og bevilling
Den Grønne Fond har ydet en bevilling på 200.000 kr. (70% af løn
til projektkoordinator) til "Etablering af lokalt byøkologisk center i
Egebjerggård".
Kort om projektet
Projektet ansatte en koordinator for det Byøkologiske Center for
bevillingen. Han skulle "igangsætte, støtte og opfølge
beboerinitiativer". Arbejdsplanen for 1996 indeholdt følgende vigtige
elementer:
- Udstilling til Bomessen
- Etablering af Center med sekretariatsfunktion
- Rådgivning og vejledning fra et byøkologisk center til lokale beboere
- Naturhus skal etableres
- Der skal udarbejdes en miljøplan for Egebjergområdet, herunder grønne regnskaber
- Etablering af Grøn Cafe.
Projektkoordinatoren indgik i efteråret 1996 desuden i et 3 ugers
naturtema på Egebjerg skole. Dette blev en årlig tilbagevendende
aktivitet.
I efteråret havde centret arrangeret 4 foredrag om natursyn, men pga. for
lille tilmelding blev de aflyst.
I november arrangerede centret en ekskursion til en økologisk landmand på
Stevns. Alle pladser i bussen, ca. 40, var optaget.
Tematisk uddrag af interview med formanden for Fællesvirket, projektkoordinatoren/den grønne guide og formændene for Kirstinevang og Skotteparken (2 lokale boligafdelinger)
Om Bomessen fortæller formanden for Fællesvirket — det lokale samarbejdsorgan for alle boliggrupper i Egebjerg - at de havde mange besøgende ved deres stand, og fik etableret mange kontakter. Bomessen skulle endvidere bruges til at synliggøre centret i opstartsfasen, men: "Efter Bomessen sank folk ligesom sammen. Det havde været udmattende, og der kom ligesom en slags vakuum", siger projektkoordinatoren. I den ene boligafdeling, fortæller afdelingens formand, er de stadig gået lidt i stå, men der er en stor interesse fra studerendes side.Sekretariatet var i 1996 etableret i gode synlige lokaler på hovedstrøget, men med udgangen af 1996 måtte de flytte ind i et glashus, som ikke ligger så centralt i området.
Projektkoordinatoren fortæller at: "i 1996 kom jeg lige fra skolen, og jeg brugte året på synliggørelse, pjecer osv., steder uden den store effekt". I 1997 ansættes projektkoordinatoren som grøn guide.
I 1996 søgte Kirstinevang og Skotteparken centret om hjælp fortæller
formanden for Fællesvirket, og projektkoordinatoren siger at de 2
afdelinger aldrig kom videre med deres respektive planer fordi det blev for
dyrt. Den ene boligafdelings formand mindes dog ikke at have brugt
koordinatoren i 1996, og heller ikke siden. Den anden afdeling brugte
centret i 1996 og er aktuelt ved at udvikle en naturlegeplads og en
containerplads i samarbejde med centret.
"Vi fik ikke bygget naturhuset og Fremtidens fælleshus blev heller ikke til
noget, vi havde og har ikke økonomien" fortæller
Fællesvirkets formand. Han har i de sidste 5 år brugt meget tid på at
realisere disse planer, som nu helt er opgivet.
Den grønne cafe kom op at stå, men lokalerne var ikke ideelle og der
kom ikke gæster nok. Siden hen er der ikke kommet flere gæster. Det kæder
formanden sammen med at den nærliggende Nettoforretning får flere og flere
økologiske varer som de kan sælge billigere end cafeen kan.
Formanden er bange for at centret dør ud om 2 år, når de ikke længere
har pengene fra Den Grønne Fond. "Kommunen støtter os fornuftigt med 100.000 kr. om året
til koordinatorens løn og kontorhold. De gør det dog primært fordi der er et krav, om
en 30% lokal medfinanciering. Men de kan ikke betale f.eks. 70%".
Kommunen tager penge for at vise gæster rundt, og projekt-koordinatoren
har stået for nogle af arrangementerne. For at forbedre centrets økonomi,
vil de i fremtiden selv have del i denne indtægt. Koordinatoren fortæller,
at de håber, at det kan blive en af guidens faste aktiviteter i 1998.
Projektkoordinatoren forsøgte at oprette nogle kurser i AOF-regi i 1996
om "Bæredygtig levevis", men der var ikke til-slutning nok.
Sådanne aktiviteter er helt opgivet. En meget succesfuld aktivitet i 1996
var udflugten til den økologiske landmand på Stevns, men siden har der
ikke været arrangeret flere udflugter.
Vurdering af Egebjerggårds Byøkologiske center 1996
Aktiviteter i 1996
I de første par måneder blev der brugt meget tid på forberedelse
og deltagelse i Bomessen, hvilket kunne være et godt afsæt for Centrets
videre lokale arbejde, men det lykkedes ikke, måske fordi der
efterfølgende bredte sig en mat/træt stemning i de enkelte
boligafdelinger.
Én boligforening brugte Centret 1996. De drøftede affaldssortering med
koordinatoren, og de har brugt ham siden. Det er ikke afgørende om der er
en eller to boligforeninger der har brugt ham i 1996, det er i al fald ikke
mange.
Der er heller ikke mange enkeltpersoner som har søgt rådgivning i Centret.
Dette kan have en sammenhæng med, at der opstod et vakuum efter Bomessen,
men det kan også skyldes at Centrets eksistens det første år, ikke har
været tilstrækkelig godt formidlet.
Naturhuset og Fremtidens fælleshus er opgivet pga. manglende
finansieringsmuligheder. Det virker umiddelbart også til at være meget
ambitiøse projekter for det relativt lille område. Et alternativ ville
have været at bruge et allerede eksisterende fælleshus.
Grøn Cafe har haft høj prioritet, men ikke den store søgning. Det blev
lidt bedre med udgangen af 1996, hvor åbningsdagen blev flyttet. Den
manglende søgning kan hænge sammen med, at de mangler penge til at gøre
den attraktiv. Det kan også skyldes, at tiden var løbet fra ideen;
økologiske varer er blevet almindelige i dagligvarebutikkerne. Det kan
også skyldes, at de fleste boligafdelinger i Egebjerggård har fælleshuse,
så der måske ikke er det store behov for endnu en cafe.
4 foredrag i efteråret 1996 måtte opgives pga. manglende tilslutning.
Den type arrangementer appellerer ikke til mange, det er en erfaring, som er
gjort mange steder. I november afholdtes en vellykket ekskursion til
økologisk landmand på Stevns. Denne aktivitet er ikke efterfølgende
blevet taget op, selv om den ser ud til at appellere til en bredere kreds af
beboerne. Det siger måske noget om, at indholdet i centrets aktiviteter
skal lægges på et andet niveau.
Målgrupper
Målgruppen for 3 af de 5 aktiviteter i arbejdsplanen er primært
beboere i Egebjerggård, men også i mindre udstrækning det gamle Egebjerg
og hele Ballerup kommune. De 2 sidste punkter i arbejdsplanen, Bomessen og
Naturhus, henvender sig til en større målgruppe.
Samlet må effekten af projektet i 1996 betegnes som værende begrænset,
men projektets arbejde i det år er af afgørende betydning for Centrets
videre arbejde, det er et vigtigt fundament som Centrets mere udadvendte
arbejde kan bygge videre på.
Afrapportering i forhold til ansøgning
Af arbejdsplanens 5 punkter i ansøgningen, er de 2 første gennemført.
Punkt 3 "Rådgivning og vejledning" er delvist opnået, mens punkt
4 er opgivet og punkt 5 er endnu er i opstartsfasen.
Centret har deltaget aktivt i Bomessen, som beskrevet i ansøgningen.
"Etablering af Center" med sekretariatsfunktion er blevet
gennemført som en vigtig opgave i 1996.
Centret har tilbudt rådgivning og vejledning til lokale, dog er der ikke
mange, som har henvendt sig.
Naturhuset er opgivet, og der er ikke udarbejdet en miljøplan eller grønne
regnskaber for Egebjerggård.
I afrapporteringen nævnes, at centret har brugt meget tid på etablering af
Grøn Cafe, dette er dog ikke omtalt i ansøgningen, ligesom de 4 aflyste
foredrag, samt under-visningen på Egebjerg skole heller ikke er nævnt i
ansøgningen.
Samlet vurdering
Centrets formål; "at igangsætte, støtte og opfølge beboerinitiativer" er ikke umiddelbart blevet opfyldt.Etablering og synliggørelse af centret, skabe netværk, kontakt til lokale beboere og trykning af pjecer er afgørende for denne type projekt — og meget tidskrævende. Det er f.eks. vigtigt, at Centret får opsamlet erfaringer fra andre lignende projekter og tilsvarende formidler sine erfaringer. Den høje prioritering etableringen af Centret har fået, er derfor et rimeligt valg i det første år, selvom det er på bekostning af de mere udadvendte aktiviteter.
Kilder
Sagens akter
Henning Wittus, formand for Fællesvirket
Klaus Bakdal, Projektkoordinator/Grøn guide
Formanden for Skotteparken
Formanden for Kirstinevang
Besøg på stedet
Case 3: Den Kulturøkologiske Højskole i Albertslund 1997
Projektets titel og bevilling
Den Grønne Fond har ydet en bevilling på 250.000 kr. til
"Den Kulturøkologiske Højskole i Albertslund — aktiviteter i
1997".
Kort om projektet
Projektets formål var at videreføre højskolens aktiviteter i
1997. Det var lokalt forankrede tilbud, der søgte ’at forene folks egen
kultur med økologien’ i form af foredrag, kurser og aktiviteter i de
enkelte landsbyer/lokalsamfund i kommunen. En væsentlig tanke med
Højskolen var oprindeligt, at den skulle samle en gruppe ildsjæle, som i
lokale boligområder skulle inspirere og vejlede beboerne. Højskolen
samlede ca. 30 ildsjæle, men måtte erfare, at muligheden ikke blev brugt i
landsbyerne. Højskolen ser sig selv som ’de lokale græsrødders
udviklingsafdeling’.
I arbejdsplanen for 1997 har følgende 3 aktiviteter en høj prioritet:
| Bydelslegene. En årlig begivenhed som startede i 1995. Det er en familiebegivenhed, hvor økologi og kultur forsøges smeltet sammen. De enkelte landsbyer opfordres til at stille med hold, som så kappes om bl.a. affaldssortering, æggekastning m.m. |
| Naturlejren. Det er en årlig begivenhed med en primitiv teltlejr i Vestskoven. Lejren tilbyder forskellige aktiviteter, f.eks. fællesspisning, aftenarrangementer, guidede ture, heste osv. Lejren findes i 14 dage, og tilbyder primært en række naturoplevelser, |
| Højskoleaftner. I foråret og efteråret arrangeres i alt 6 højskoleaftner. Emnerne har hidtil bl.a. været; "Økonomi og miljø", "Grøn livsstil", "Kommunitarisme" og "Kompost". |
Af højskolens øvrige aktiviteter skal Kulturøkologisk årbog,
Rundvisninger af inden- og udenlandske gæster, og foredrag/oplæg i og
udenfor kommunen nævnes. Højskolen har i 1997 haft mange rundvisninger,
gæster og studerende fra både ind- og udland.
1997 er sidste år Fonden bevilliger midler til højskolens drift. I 1998
dækker Albertslund kommune basisfinansieringen på 250.000 kr. og den
indtægtsdækkede virksomhed er stigende. Højskolen har planer om at
ansætte en ny medarbejder i 1998, som imod betaling kan præsentere det
lokale miljøarbejde i kommunen for alle interesserede.
Tematisk uddrag af interview med højskolelederen, 8 boligafdelings-repræsentanter og 2 deltagere fra naturlejren
Højskolelederen fortæller, at bydelslegene blev en stor succes. Han mener, at legene har en betydning for den enkeltes adfærd, at det kan være med til at være normsættende. Det giver den enkelte oplevelsen: "Ja, men der er jo mange i byen som gør noget, det er ikke kun lille jeg mod den store verden". De fleste boligafdelingsrepræsentanter fortæller, at de har været tilskuere til legene, og at der kommer mange beboere fra deres respektive afdelinger - undtagen de 2 grundejerforenings-repræsentanter. 2 afdelinger stiller med aktive hold.Afdelingsrepræsentanterne - undtagen 2 - mener, at legene har en indirekte effekt, primært i de afdelinger, hvor der endnu ikke sker så meget.
Højskolelederen siger at Naturlejren havde 20-25 overnattende gæster,
og at den blev brugt af mange gæster om dagen. Den kunne godt blive
større, da der er god plads til 50 overnattende.
Effekten er endnu mere indirekte end i bydelslegene; det er naturoplevelser,
der tilbydes. En bruger siger, at det er fordi, de kan lide at færdes i
skoven, at de deltager, og fordi der både er sociale og mere
miljøorienterede aktiviteter. Begge adspurgte har børn og peger på det,
som vigtig årsag til at deltage. Begge familier skal deltage igen i år.
Højskoleaftnerne er en aktivitet, som højskolen ikke prioriterer så
højt, fortæller højskolelederen, den fastholdes dog fordi det er en
vigtig tradition for en højskole. Der kommer ikke så mange, siger lederen,
og ingen af de 8 adspurgte afdelings-repræsentanter har været til en
højskoleaften.
Højskolens leder mener, at de lokale aktiviteter ikke er så tydelige i
aktivitetslisten, fordi de har fået Agenda centret. De samarbejder en del
med Agenda centret om miljøarbejde i de enkelte boligafdelinger. De 2
lejerbolig-repræsentanter fortæller, at de har brugt højskolen, mens en
tæt-lav boligrepræsentant har planer om at bruge højskolen. De fleste af
boligrepræsentanterne ved, hvad højskolen står for, og hvad den kan
tilbyde, selvom det er svært at skille den fra Agenda centret.
Den kulturøkologiske årbog har 4 ud af 8 boligrepræsentanter læst i.
Bogen fik en flot anmeldelse i en landsdækkende avis, og de
afdelingsrepræsentanter, der har brugt den finder den meget anvendelig som
inspiration for det lokale miljøarbejde.
Om fremtiden fortælles at højskolen har fået bevilliget 200.000 kr.
til en ny medarbejder i 1998. De har erfaret, at mange er interesserede i
miljøarbejdet i Albertslund, og det vil de udbyde målrettede kurser til.
Lederen siger, at de ikke har udtænkt en samlet strategi, at det mere er et
spørgsmål om det muliges kunst, det er "prøv-fejl-metoden", som
de bruger.
Vurdering af Kulturøkologisk højskole 1997
Aktiviteter i 1997
Bydelslegene tiltrækker mange besøgende ved at være en
familiebegivenhed med kræmmermarked, børneaktiviteter og økologiske
demonstrationsprojekter. Bydelslegene blev i 1997 besøgt af 3-4000
mennesker. I 1995 var der ca. 1500, så 1997-legene må umiddelbart betegnes
som en succes.
Naturlejren har haft ca. 25 overnattende gæster, hvilket ikke er mange.
Dog har den haft flere gæster i dagtimerne, hvor daginstitutioner og andre
har brugt den som udflugtsmål. Det primære formål; at give
naturoplevelser er lykkedes.
Højskoleaftnerne har man haft svært at skaffe den fornødne interesse
for, de har først og fremmest henvendt sig til meget miljøinteresserede
beboere. Det er en tradition, som søges fastholdt trods en mindre
interesse, dog er det ikke en aktivitet, som højskolen bruger meget tid
eller mange ressourcer på.
Årbogen finder boligrepræsentanterne meget anvendelig, og den er god
introduktion til en lang række miljøemner, som umiddelbart er relevante
for særligt interesserede i de lokale boligområder.
Rundvisninger, interview og møder har optaget en stor del af
højskolelederens tid i 1997, hvilket ikke fremgår af ansøgningens
arbejdsplan. I interviewet fortælles, at det er et område, som højskolen
vil satse meget mere på i 1998 i form af kurser, seminarer og
rundvisninger. Dels fordi der er en stor landsdækkende - og til dels
international - interesse for miljøarbejdet i Albertslund, og dels fordi at
det er en måde at skaffe driftsmidler til højskolen. Dette ser
evalueringen som et udtryk for, at højskolen er begyndt at tænke mere
målrettet ved valget af sine aktiviteter.
Målgrupper
Bydelslegene henvendte sig til en bred målgruppe, hvor det er
lykkedes at få mange mennesker til at tage på marked. Det, at der ikke kun
har været miljøemner, men også gøgl og underholdning, har givet betydet,
at der er kommet flere mennesker af huse.
Effekten af legene er, at de påvirker adfærds- og samværsnormerne ved at
tilbyde oplysninger om byøkologi og Agenda 21, oplevelser og underholdning.
Byøkologi og Agenda 21 bliver en del af gæsternes kulturelle og sociale
oplevelser. En anden effekt er, at holddysten får rystet beboerne fra de
forskellige områder bedre sammen; den er med til at give et større lokalt
tilhørsforhold.
Naturlejren, årbogen og højskoleaftnerne har primært henvendt sig til en
mindre gruppe af meget miljøinteresserede borgere — de mørkegrønne.
Effekten er, at de kvalificerer denne gruppes viden, så effekten er i
bedste fald indirekte.
Højskolens øvrige opgaver; rundvisninger, interview og møder, som fylder
meget i aktivitetslisten for 1997, har betydet, at højskolen har mange
berøringsflader med studerende, interesseorganisationer og offentlige
instanser lige fra det lokale til det nationale og til dels internationale
plan. Effekten er, at Albertslund er blevet stedet,
man viser frem, og det er i høj grad højskolens fortjeneste.
Afrapportering i forhold til ansøgning
I ansøgningen hedder det, at højskolen skal være støttestruktur
og igangsætter for alle niveauer i kommunen med særlig fokus på
landsbyerne. Denne funktion er svær at se i aktivitetslisten. Ellers er der
en god overensstemmelse mellem ansøgningens ordlyd og afrapporteringen. Det
er dog endnu ikke lykkedes, at finde et koncept til at udarbejde et
kulturøkologisk regnskab.
I ansøgningen står om højskolens formål at :"Det er den
kulturelle overbygning, højskolen især beskæftiger sig med". Det er
normer, etik og moral, som den sigter mod at påvirke. Højskolen har
forsøgt mange fremgangsmåder, og den har erfaret, at det er en vanskelig
opgave.
Samlet vurdering
Højskolen skal være ’de lokale græsrødders udviklings-afdeling’, men i aktivitetslisten er det svært at finde mange henvendelser til højskolen fra landsbyerne. Eller omvendt. At ændre normer, værdier og etik er en svær og lang udviklings-proces — også i Albertslund. På baggrund af aktiviteterne i 1997 kan det virke som om, at det er vanskeligt for højskolen at finde lokale arrangementer som appellerer til landsbyerne. Det kan hænge sammen med at Agenda centret arbejder parallelt med højskolen, og at der allerede er mange aktiviteter i kommunen.Det er evalueringens vurdering at højskolen på en fornuftig måde afprøver forskellige aktiviteter som kan forene kulturelle og sociale oplevelser med miljømæssige. Det er tidskrævende og resultaterne vil være svingende. Der forestår en lang udviklings- og læreproces for de lokale økologi-formid-lingssteder med hele tiden at afprøve nye metoder og målgrupper afpasset efter tid og sted, som man ser her.
Af de 4 højt prioriterede indsatsområder: bydelslegene, naturlejren,
højskoleaftner og kulturøkologisk årbog, må bydelslegene siges
umiddelbart at nå ud til flest mennesker. Effekten er svær at måle, men
det skønnes, at legene er en aktivitet, som vil være med til langsomt at
"udvikle nye normer, etik og moral", som det hedder i højskolens
målsætning. De 3 andre aktiviteter er rettet mod en mere snæver
målgruppe, som måske er "de allerede indforståede".
Kulturøkologisk højskole formidler miljøarbejdet i kommunen til mange
uden for kommunen. Lige fra svenske og norske boligselskaber, til nationale
universiteter, til lokale Agenda grupper på Fyn og til den enkelte elev på
den lokale lilleskole. Det er på den ene side vigtigt at sprede "det
gode budskab" til flest mulig, men det kan også ses som et udtryk for
en manglende prioritering.
Man kan i 1998 se en tendens til en mere målrettet strategi, i form af
planerne om kurser, seminarer og rundvisninger. Den store landsdækkende, og
til dels internationale interesse, miljøarbejdet i kommunen har, vil
højskolen nu delvis gøre til sin levevej. At handle mere målrettet og
vælge indsatsområder udfra en klar prioritering kan vise sig at være en
god og nødvendig strategi. Status efter 1998 må så vise om de målrettede
kurser var en aktivitet med den forventede appel.
Kilder
Sagens akter
Povl Markussen, leder af højskolen
2 tæt-lav repræsentanter:
Brugergrupperepræsentant for Albertslund Syd, AB
Brugergrupperepræsentant for Galgebakken, VA
2 etageboligrepræsentanter:
Brugergrupperepræsentant for Albertslund Nord, VA
Brugergrupperepræsentant for Hedemarken, AKB
2 tæt-lav ejerboligrepræsentanter:
Brugergrupperepræsentant for Godthåbsparken
Brugergrupperepræsentant for Poppelhusene
2 parcelhus repræsentanter:
Brugergrupperepræsentant for Albertslund Vest, Afd.3
Herstedøster Villaby
Karina Milo, deltager i naturlejren
Ilse Vestergård, deltager i naturlejren
Besøg på stedet
Case 4: Økologiprojektet i Stenløse 1998
Projektets titel og bevilling
Den Grønne Fond har ydet en bevilling på 400.000 kr. til
"Fortsættelse og kvalificering af formidlingsarbejde og
netværksdannelse omkring økologisk teori og praksis i aktiviteterne
omkring økologiprojektet i Stenløse".
Kort om Projektet
Bevillingen fra den grønne fond skal anvendes til 1. årsværk,
som skal omfatte undervisnings-/rådgivningsfunktion og en
sekretariatsfunktion. Økologiprojektet dækker aktiviteter indenfor
hovedområderne:
| Økologisk havebrug |
| Bæredygtigt byggeri |
| Miljøvenlig kantinedrift |
| Næringsstofkredsløb og vandressourcer |
Projektet har i 4 år arbejdet med praktiske demonstrationsprojekter
indenfor de 4 prioriterede områder.
Målgruppen er delt op i 2:
- Lokale borgere
- Institutioner, foreninger og virksomheder og andre fra et geografisk område svarende til Sjælland og i mindre grad hele Danmark.
I Stenløse kommune er projektkoordinatorens formidlingsarbejde for nylig
udskilt fra "Afdelingen for Beskæftigelse" til et nyoprettet
politikområde for ’Miljø og bæredygtighed’. Der er i foråret 1998
oprettet et Agenda 21 center, hvor projektkoordinatoren er ansat i
foreløbig 1 år.
Arbejdsplanen for 1. kvartal 1998 indeholder:
- Gennemførelse af 2 workshops om økologisk byggeri og bæredygtig madlavning.
- Rammer og indhold skal fastsættes for en bæredygtig folkepark i Stenløse, i samarbejde med Familieskolen Kernen, lokalafdeling af boligselskabet Danmark og Stenløse Musikskole.
- Fastlæggelse og forberedelse af 1-2 workshops i sommeren/efteråret
- Deltage i forberedelse af det grønne skue i Roskilde
- Forberede Grønne markedsdage eller et større miljøtræf for fagfolk og lægfolk i Stenløse eller et andet sted i Nord/Midtsjællland.
Tematisk uddrag af interview med projektkoordinatoren og 2 miljøfamilier
Koordinatoren fortæller, at de har specialiseret sig i undervisning indenfor de 4 områder. I perioden er gennemført kursus for køkkenassistenter med 11 tilmeldte, og hun fortæller at der er en overvældende tilmelding til 5 dages studietur til Slesvigland i maj 1998 vedrørende økologisk byggeri; de havde reserveret 27 pladser, men der er 36 tilmeldte. "I februar havde jeg endvidere et kursus om "Bæredygtig madlavning" med 16 tilmeldte fra hele landet". Nu er hun ved at planlægge kurser for institutioner i Stenløse kommune, og de har erfaret en stigende interesse fra plejehjem og rådhuset.Folkeparken kører fint siger koordinatoren. Det er et
arbejdsløshedsprojekt, og det går fint. Grønne markedsdage bliver ikke
til noget i år, da de ikke har tid. Det er i stedet "de 7 grønne
familier", der har taget meget af hendes tid i perioden.
Om de 7 miljøfamilier, og 40 andre familier på lidt lavere niveau,
fortæller koordinatoren, at de er valgt ud af 130 familier som meldte sig
frivilligt for at blive en af de 7 udvalgte. De 7 dyster nu om at blive
kåret som den mest grønne familie. Det har stor bevågenhed i hele
kommunen, der er løbende artikler i lokalavisen. De havde et arrangement om
økologiske køkkenhaver for de 40 familier for nylig, men der var kun 5 af
dem som tilmeldte sig. Efter en annonce i lokalavisen for alle, er der dog
tilmeldte nok til to arrange-menter, så koordinatoren oplever ingen
problemer med at skabe interesse for deres aktiviteter. Om de 7 grønne
familier siger hun dog også at "Jeg kan
mærke, at der er "ved at gå sommer i dem", det er også en meget uhomogen
gruppe, som er langt fra selvkørende".
En af de adspurgte miljøfamilier fortæller, at de løbende mødes med de
andre 6 familier for at lave målsætninger, og at de har haft besøg af en
energi- og havekonsulent. Begge familier oplever en stor opmærksomhed og
interesse i lokalområdet, og det er på lidt længere sigt meningen, at de
skal fungere som demonstrationsfamilie for omkringliggende hushold.
Om udviklingen generelt i projektet finder projektkoordi-natoren at:
"Det har
udviklet sig på den måde, at det er blevet mere specialiseret. Fra at være skydning med
spredhagl, er det blevet til mere målrettede og kvalificerede kurser".
Det er blevet mere præcist i forhold til de målgrupper, de har valgt. Hun
mener, at deres tværfaglige tilgang og personlige faglige kompetence er
vigtige årsager til, at de har god kontakt med deres aktivi-teter: "Det med at beboerne skal ringe op til et
telefonnummer, tror jeg ikke meget på".
Koordinatoren er lidt usikker på fremtiden. Fonden har opfordret dem til
at søge en Grøn Guide, og det vil de gøre i 1999. "Når vi ikke længere får penge fra
Fonden, så ved jeg ikke, hvad der vil ske. Jeg har svært ved at tro, at det kan blive
selvkørende". Kommunen, tror hun ikke, kan eller vil yde en
basisbevilling, men måske kan der også komme nogle midler fra kommunerne i
Frederikssund-fingeren. Hun er nu delvist ansat i kommunen, som
Agenda-koordinator, og det er meningen at hun fysisk skal placeres på
rådhuset i nærmeste fremtid.
Vurdering af projektet
Lokale aktiviteter
I det lokale arbejde er projektets strategi at udpege 7
miljøfamilier og 40 "lysegrønne" familier umiddelbart blevet en
succes. Alene den kendsgerning, at 130 familier ønskede at deltage, siger
noget om den interesse, der er i lokalområdet. Disse 7 familier bliver
fulgt af mange borgere i hele Stenløse kommune, primært i lokal avisen.
Koordinatoren påpeger dog, at de 7 familier langt fra er en selvkørende
gruppe, og at der er ’ved at gå sommer i dem’. Denne aktivitet er endnu
så ny, at det er svært at vurdere, hvordan den kommer til at forløbe.
Projektet har tidligere tilbudt "Rådgivning" i bred forstand, men
det har de erfaret ikke giver en stor respons.
Økologiprojektet har afholdt forskellige foredrag for lokale borgere.
Senest har der været foredraget om økologiske køkkenhaver for de 40
miljø-interesserede familier, hvoraf kun 5 tilmeldte sig. Mange andre
tilmeldte sig via en annonce i lokal avisen, og det tyder på at der
generelt i kommunen er stor interesse for emnet, eller at projektet har
været gode til at profilere sig selv og skabe en god kontakt til kommunens
borgere.
Undervisning og kurser indenfor de 4 indsatsområder
Projektet har afholdt flere kurser, temadage osv. for en
målgruppe, som dækker Sjælland og i mindre grad hele landet. I
afrapporteringsperioden har det drejet sig om bæredygtig madlavning og
kantinedrift. Kurserne har haft stor tilslutning.
Den ambitiøse studietur til Slesvigland i maj 1998, er overtegnet, og det
er folk fra hele landet der deltager. På den baggrund må man sige, at
projektet har fået slået sit navn fast som fagligt kompetent indenfor
disse 2 områder. Årsagen er, at de ansatte har hver deres specifikke
faglighed at trække på, samtidig med at tilgangen har været tværfaglig.
Målgruppe
Lokalt har projektet valgt at fokucere på 7 miljøfamilier, men
målgruppen er alle beboere i Stenløse kommune. De 7 familiers arbejde
bliver formidlet i lokal avisen og ved møder og aftenarrangementer i
kommunen. Disse arrangementer er der stor interesse for.
Økologiprojektet i Stenløse har specialiseret sig indenfor undervisning og
kurser i de 4 kerneområder. Fra at "være skydning med spredhagl"
er det i 1998 blevet "mere kvali-ficerede kurser for specifikke
målgrupper". Projektet har været i stand til at rekruttere kursister
fra hele landet, som det senest er sket med "Studietur til Slesvigland".
Afrapportering i forhold til ansøgning
Indholdet i afrapporteringen svarer ikke helt til indholdet i
ansøgningen, bl.a. gennemføres Grønne markedsdage ikke i år. Til
gengæld er arbejdet med miljøfamilierne slet ikke nævnt i ansøgningen,
og netop dette arbejde har krævet en stor arbejdsindsats. Desuden er der
andre aktiviteter, som er gennemført uden at være nævnt i ansøgningen. I
interviewet påpeges, at projektets opgaver også afspejler hvilke bolde,
som bliver spillet tilbage.
Samlet vurdering
Alt i alt virker det som om, at "Økologiprojektet i Stenløse" har en god kontakt til lokalområdet, og at de har formået at profilere sig som en kapacitet angående undervisning og know-how indenfor de 4 prioriterede områder.Dette er sket ved at specialisere sig, fokusere på udvalgte målgrupper
og målrette kurser indenfor de 4 kerneområder. Projektet har formået at
forene en helhedsorienteret og tværfaglig strategi med tilbud om
aktiviteter, hvor de har stor faglig kompetence.
Kilder
Sagens akter
Nina Andersen, Projekt/Agenda 21-koordinator
Jesper Christoffersen, Naturvejleder
2 miljøfamilier
Besøg på stedet
Evalueringens resultater
Generelt om gruppe 5
Det er evalueringens indtryk, at hovedparten af projekterne er forløbet, eller kommet i gang, som det var hensigten i ansøgningen.De fleste af projekterne i gruppe 5 har en målsætning om at være
katalysator for en mere bæredygtig udvikling i lokalområdet eller på
landsplan. Både de lokale og landsdækkende projekter har typisk ansøgt om
midler til at ansætte en medarbejder/koordinator og etablere et center
eller sekretariat.
Den Grønne Fond har givet flest midler til projekter som organisatorisk
kan betegnes "semiprofessionelle". Ud af 57 projekter er det 34
"semiprofessionelle" projekter, som har fået støtte. Det er
dobbelt så mange, som antallet af ’amatør’ projekter.
De enkelte projekters forløb afhænger af en lang række af overordnede
og stedbundne faktorer, såsom beboersammensætning, -interesse, personlige
og faglige kvalifikationer, valgte aktiviteter, evner til formidling, lokal
kendskab og samarbejdspartnere og individuelle og sociale normer og
værdier. Det er faktorer, som hver for sig og i samspil har haft afgørende
betydning for projekternes forløb. Det betyder, at uddannelse af
projektkoordinatorerne, bl.a. indenfor kommunikation og formidling, er
afgørende for projekternes forløb.
De 3 cases over perioden 1996, 1997 og foråret 1998
Man kan samlet konkludere, at alle 3 projekter har arbejdet seriøst med at etablere lokale økologi-formidlingscentre. De har haft aktiviteter, som har opnået stor interesse, ligesom de har haft tiltag uden den store opbakning. De 3 projekter har erfaret, at opgaven er kompliceret, at der ikke findes én facitliste. For eksempel har det, som mange troede oplagt ville være det centrale indhold i et lokalt center, åben rådgivning, vist sig ikke at have den store interesse i lokal området.I 1996 er centrene etableret, de har gode netværk indbyrdes i
hovedstadsregionen og er i fuld gang med at skabe personkontakter i
lokalområdet, men de har få henvendelser fra lokale beboere.
I 1997 blander man underholdning, oplevelser og miljø. Man får mange
mennesker af huse. Det gælder bydelslegene, Grønne markedsdage, Det
Grønne Skue og ekskursion til økologisk landmand fra Egebjerg. Som med det
økologiske bydelsmarked i 1995, er bydelslege, markedsdage, grønt skue og
ekskursionen gode "situationer" til at påvirke normer og vaner i
en mere bæredygtig retning.
I 1998 satser de 3 projekter på målrettede aktiviteter. Der bliver i
højere grad prioriteret og fokuseret på udvalgte målgrupper.
Stenløse-projektet har i 1998 måske fundet en god strategi for det lokale
økologi-arbejde i form af de 7 miljøfamilier. Det må tiden vise; det er
endnu kun i opstartsfasen.
I alle 3 projekter kan man i 1998 se en klar tendens til at opprioritere
aktiviteter rettet ud af lokalområdet. På den baggrund, må man
umiddelbart konkludere for de 3 cases, at ’det lokale’ som
udgangspunkt for byøkologi- og Agenda-aktiviteter endnu ikke har vist det
store potentiale.
Om fremtiden må man forvente at Egebjerggård, som et
"amatør" projekt, ikke står så stærkt som de to andre. Når
bevillingen slipper op, er der ikke gode udsigter til at projektet kan
fortsætte. Det hænger bl.a. sammen med at Ballerup kommune ikke har
påtaget sig en medspiller-rolle i tilstrækkelig grad. Det virker rimeligt
at Den Grønne Fond prioriterer "semiprofessionelle" projekter, da
de på længere sigt nok har en større chance for at klare sig uden Fondens
midler.
Den type projekter som er evalueret her, etablering af lokalt
økologicenter, sekretariatsdrift og løn til projektkoordinator, er i 1997,
og bliver i 1998 efterhånden, afløst af grønne guider. Denne evaluering
ser det som en god ide. Udbyttet af arbejdet i de lokale centre kan være
magert, som det er set her. Derfor er det vigtigt at alle de lokale centre -
i fremtiden grønne guider — indgår i endnu tættere netværk. Dels for
at kunne supplere hinanden fagligt, men i lige så høj grad for at udveksle
erfaringer og arbejdsmetoder, da det er komplicerede problemstillinger man
står over for.
Anbefalinger til Den Grønne Fond
Økologi, byøkologi og Agenda 21 skal tage udgangspunkt i det lokale, det stedbundne. Der vil alligevel blive givet en samlet anbefaling her. Baggrunden er, at de lokale økologi-centre - primært i hovedstadsregionen - allerede i 1996 havde gode netværk, og at de i en vis udstrækning, har bygget deres arbejde op på en fælles basisviden, som efterfølgende er forsøgt tilpasset de respektive lokalområder.Sociale og psykologiske barrierer og potentialer
De lokale centre har afprøvet mange ideer, metoder og målgrupper, og mange steder har de måttet erfare, at det er uhyre vanskeligt at komme igennem til de enkelte beboere med aktiviteter og arrangementer, som man forestillede sig at mange ville være interesserede i.Det er vigtigt, at påpege at centrenes aktiviteter i høj grad skal tage
udgangspunkt i levevilkårsforbedringer eller livskvalitet. Det er netop det
man gør med bydelslegene i Albertslund, Grønne markedsdage i Stenløse og
ekskursion til økologisk landmand fra Egebjerggård. Det er en
motivationsfaktor, som man i højere grad skal have tænkt ind i
aktiviteterne.
En anden vigtig faktor centrene må forholde sig til er, at deres
aktiviteter griber afgørende ind i en eksisterende socio-kulturelt ordnet
virkelighed, og at det af mange kan opleves som meget ubehageligt. Vi har
alle sammen vores egne fasttømrede vaner, normer og værdier. Så barrierer
og potentialer handler også om alt muligt andet end natur og miljø. En
folkelig deltagelse, som er et af centrenes vigtigste mål, forudsætter
nærdemokratiske strukturer, sociale vilkår, kulturelle normer og
subjektive kompetencer, som i mange tilfælde ikke findes. Selvom de gør,
har det vist sig at processen i høj grad også afhænger af den
mellemmenneskelige dynamik og af uudtalte kulturelle normsæt. Den enkeltes
motiv for aktiv deltagelse handler om mulighederne for rare sociale
sammenhænge, gruppesammenhold, fælles identitet, hurtige og synlige
resultater og anden rosende omtale. På den baggrund må det anbefales at
centrene får udviklet et endnu tættere samarbejde, for bl.a. gennem
uddannnelse at udvikle strategier og metoder til at kunne imødegå disse
problemstillinger.
Strukturelle barrierer og potentialer
Det man kan frygte er, at når den grønne guide-periode på 3 år udløber, så vil det hele blive tabt på jorden. Kun et af de 3 evaluerede centre, tror på en fremtid uden Den Grønne Fond. Det er højskolen i Albertslund som i 1998 har fået kommunen til at bidrage med en basisbevilling på 250.000 kr. I Egebjerg tror man ikke, at kommunen vil bevillige de fornødne midler. I grøn guide-perioden, hvor der resterer 2 år, giver Ballerup kommune 100.000 kr. årligt, men det gør de primært, fordi Fonden forventer en lokal medfinanciering på 30%. Kommunen blander sig i øvrigt ikke i centrets arbejde. I Stenløse tror man ikke, at det kan blive selvkørende, og slet ikke at kommunen vil finansiere projektet. Finansiering af projekternes videre forløb vil de fleste steder blive et stort problem.For at lokale økologi-formidlingscentre kan fungere optimalt, er det
vigtigt at de lokale myndigheder påtager sig en "dynamo-rolle",
at de er med til at skabe de fysiske rammer, finansierer kompetenceadgang og
giver ressourcestøtte, som det f.eks. er sket i Albertslund. Agenda 21 og
byøkologi er gode muligheder for de lokale myndigheder til at blive "med-spiller"
i lokalområdet, og komme ud af sit image som "kontrollant" eller
"modspiller". Kommunerne skal dog fortsat påtage sig et ansvar
for at yde modspil og sørge for at de langsigtede målsætninger
overholdes.
Planerne om at placere økologiprojektet i Stenløse på rådhuset, er
uhensigtsmæssig. Centrene skal i videst muligt omfang være uafhængige
proces-katalyserende mellemled hvor myndigheder og lokale borgere kan mødes
på neutral bane. Der er tale om en læreproces for både borgere og lokale
myndigheder. Det vil være et uheldigt udgangspunkt at placere centret på
rådhuset.
På den baggrund har højskolen i Albertslund, med kommunen i en aktiv
"Dynamo-rolle" gode forudsætninger for, på længere sigt, at
kunne fortsætte arbejdet mod et mere bæredygtigt samfund. Dog vurderes
projektet i Stenløse også at kunne fortsætte i et mindre omfang, hvis
projektet fortsat kan udvikle målrettet undervisningsmateriale og kurser
indenfor nogle få kerneområder, hvor det besidder en stor faglig
kompetence.
Reference:
Læssøe, J. (1995): Folkeoplysningen om bæredygtig udvikling i 90’ernes Danmark. Miljø- og Energiministeriet.Læssøe, J. 1995. Borgerinddragelse: Mellem åbenhed og styring. I Poul Lübcke (red.): Miljøet, markedet og velfærdsstaten. Fremad.
Gruppe 6: Demonstrationsprojekter
| Indledning |
| Den Økologiske Have i Odder |
| Sammenfatning |
| Fælleshaven i Beder |
| Sammenfatning |
| ByhaveNetværket |
| Sammenfatning |
| Fonden Bycyklen i København |
| Sammenfatning |
| Generel beskrivelse |
| Resultater af evaluering af cases |
Af Seniorforsker Jens Schjerup Hansen, og stud.hort.arch. Elisabeth Sonne Olesen, SBI
Indledning
Der er 38 bevilligede ansøgninger inden for denne gruppe, de fordeler sig med 10 -12 ansøgninger hvert år, bortset 1995, hvor der kun var 5. Der tegner sig et billede af et stabilt felt af demonstrationsprojekter, hvor en halv snes projekter af denne type får bevilling hvert år.De 38 ansøgninger dækker over lidt færre projekter, da to projekter
har modtaget tre, respektive to bevillinger.
Der er i alt bevilget 5,8 mio. kr. til området, hvilket svarer til 170.000
pr projekt. Knapt en fjerdedel af projekterne modtager mellem 300 - 500. 000
kr. i bevilling, dvs. relativt store bevillinger.
Der er ingen af de bevilligede projekter, der ved en umiddelbar gennemgang
falder udenfor Den Grønne Fonds formålsformuleringer.
Næsten alle projekter fra 1994 og 1995 er afrapporteret, men kun to fra
1996 og ingen fra 1997. Alt tyder imidlertid på, at alle projekter er
gennemført.
Projekterne fordeler sig i tre hovedgrupper:
1. Økologiske dyrkningsprojekter i alt 15 projekter.
Disse projekter falder igen i to grupper alt efter om bevillingen
er givet til anlæg , drift og vidensformidling eller om de i overvejende
grad er givet til vidensformidling. Projekterne i den første gruppe
etablerer dyrkningsanlæg med henblik på at genskabe/ formidle viden om
økologisk dyrkning for beboergrupper, for førtidspensionister eller som
led i sociale genopretningsprojekter. En anden del af projekterne retter sig
i undervisningssammenhæng mod unge eller demonstrerer praktisk økologisk
dyrkning for en bredere almen kreds.
Projekterne i den anden gruppe sigter på at formidle viden om økologisk
dyrkning, til børnehaver og skoler, viden om etablering af byhaver, viden
om økologisk landbrug og viden om et miljøeksperimentarium.
Det er kun i de første to år, at der findes dyrkningsprojekter der får
tilskud til anlæg og drift, hvilket tyder på en ændret prioritering i Den
Grønne Fond således, at man ikke længere støtter projekter, hvor det
primære er anlæg og drift.
2. Økologiske anlæg i alt 13 projekter. Projekterne
omfatter vandrensnings- og regnvandsanlæg, vindmølleprojekter, flere
bygningsanlæg og en særlig grøn legeplads. Alle projekter eksemplificerer
og demonstrerer en grøn teknologi.
3. Andre demonstrationsprojekter i alt 5 projekter.
Projekterne omfatter bycykelprojektet, en konkurrence om æstetisk design af
byfornyelsesprojekter, en modelopstilling af bølgehøvlen, miljømærkning
af sommerhuse til udlejning, og information om et køretøj på rapsolie.
Den viden der frembringes ved såvel de økologiske anlæg som ved andre
demonstrationsprojekter retter sig mod en bredere almenhed.
Hovedparten af ansøgerne i de nævnte grupper er professionelle, dvs.
ansøgeren er knyttet til en institution, hvor man rutinemæssigt laver
projekter og ansøgninger. Kun få ansøgninger - 5 i alt - er udarbejdet af
enkeltpersoner.
| Størstedelen af bevillingerne er gået til grønne centre, der dækker mere eller mindre professionelle grupperinger i alt 13 bevillinger — 3,307 mio. kr. |
| 7 bevillinger til uddannelsesinstitutioner og bolig- og beboerforeninger — 1,037 mio. kr. |
| En blandet gruppe af museer, Odense Zoo, en turistforening, en idrætsforening, en byggelegeplads samt to græsrodsorganisationer har modtaget 1.625 mio. kr. |
Blandt de 38 projekter er udvalgt fire projekter til casestudies. Det drejer sig om:
| Den Økologiske Have i Odder incl. pavillionbyggeri. |
| Den Økologiske Fælleshave i Beder |
| ByhaveNetværket i København |
| Bycyklen i København |
De fire cases er valgt således, at de repræsenterer førnævnte tre
grupperinger, dog således at havedyrkningsaspektet er fælles dimension i
de tre af projekterne. Den Økologiske Fælleshave og ByhaveNetværket
repræsenterer grupperingen økologiske dyrkningsprojekter. Den første
tilvejebringer organisatoriske erfaringer om dyrkning i fællesskab den
anden vidensformidling om og praktisk tilvejebringelse af byhaver. Den
Økologiske Have i Odder har en dobbelt funktion, dels rummer den
havedyrkningsaspektet, dels har den samme demonstrationskarakter af
praktiske løsninger, både hvad angår haveanlæg og hvad angår
pavillionbyggeri, som findes i gruppen af økologiske anlægsprojekter.
Derfor giver Den Økologiske Have som case en slags dobbeltdækning. Fælles
for de tre cases er, at de alle er større projekter, der har været
undervejs nogle år, og som derfor rummer en mere solid viden og
erfaringsopsamling.
Bycykelprojektet er valgt som case som repræsentant fra gruppen andre
demonstrationsprojekter.
Til grund for casestudierne ligger:
| Interview og telefoninterview med nøglepersoner fra projekterne. |
| Telefoninterview med brugere af projekterne. |
| Sagens akter fra Den Grønne Fond. |
| Evalueringer og beskrivelser af projekterne. |
| Besøg på stedet i haveprojekterne. |
Case beskrivelser
Den Økologiske Have i Odder
Bevilling fra Den Grønne FondDen Grønne Fond har ydet en bevilling på 365.000 kr. til en pavillon i Den Økologiske Have i Odder.
Organisation
Den Økologiske Have er drevet af Landsforeningen Praktisk
Økologi, der desuden driver et tidsskrift Praktisk Økologi. Foreningen har
p.t. 2900 medlemmer.
Haven drives som en græsrodsorganisation med en stor indsats af frivilligt
arbejde. En del er på jobtilbud og ganske få på havens lønningsliste.
Haven er drevet professionelt, om det vidner projektets planlægning,
etapevise etablering, organisation, budgetlægning, fondssøgning og fagligt
praktisk arbejde.
Der arbejder p.t. 22 medarbejdere på lønningslisten og resten på
jobtræning eller praktik. Fra jobtræningen bliver folk ofte sluset videre
i et grønt job. Jobtræningen i haven er så attraktiv, at rekrutteringen i
dag sker automatisk fra Odder kommune og de omliggende kommuner.
Kort om projektet
Den Økologiske Have er en demonstrationshave opbygget over en
række forskellige havetemaer: parcelhushaven, sansehaven, handicaphaven,
urtehaven, staudehaven, dækafgrødehaven mm. Godt halvdelen af emnehaverne
er udbygget i dag. Derudover findes demonstrationsanlæg fx drivhuse i domer
og kompostanlæg, der samtidigt afprøves. Endelig er der dyrehold: grise,
får og høns.
Udover de konkrete demonstrationsanlæg tilbyder haven guidede ture i haven,
kurser, informations og konsulenttjeneste og den medvirker til at opbygge
netværk i form af havekredse. Endelig er en del af haven indrettet som
markeds plads, hvor der hver andet år holdes Miljømarked og årligt
Julemarked.
Verdensbillede
Haven henvender sig til økologisk interesserede husholdninger og
specielt havedyrkere, der dyrker økologisk eller tænker på at dyrke
økologisk. Haven er tænkt som et sted, hvor man kan se praktiske
dyrkningseksperimenter og nye økologiske teknikker ført ud i livet, og
hvor den enkelte kan hente råd, inspiration og konkret viden til de
eksperimenter, vedkom-mende vil sætte i værk i sin egen have eller
husholdning.
Hovedtanken kan sammenfattes til, at det er for uoverkommeligt for den
enkelte selv at opbygge viden på alle økologiens områder, derfor er Den
Økologiske Have et vigtigt sted, hvor man kan se den nødvendige viden
demonstreret i praksis.
Det praktiske økologiske perspektiv i havedyrkning er at få stoppet
pesticid og kunstgødningsforbrug, da haver i dag har det største forbrug
pr arealenhed. Det pædagogiske perspektiv/tese er, at interesse for
økologisk havedyrkning og giftfri afgrøder hurtigt fører over i et
økologisk forbrugsmønster på andre områder.
Den Økologiske Have arbejder eksplicit ud fra et naturvidenskabeligt
grundlag og markerer dermed afstand til såkaldte Steinerteser, teser om
berigede mikroorganismer og lign.
Økonomi
Strukturdirektoratet, Arbejdsministeriet, EU's sociale jobtræning
og tipsmidler er de størst økonomiske bidragydere til haven.
Haven har derudover entreindtægt, indtægt ved kursusvirksomhed og salg.
Den Grønne Fond har bidraget med midler til en pavillonbygning, der
fungerer som cafe, salgs-, udstillings- og kursus- sted. Det var i første
omgang planlagt, at opføre en genbrugspavillon på 100 m2, men projektet
blev opgivet, da det ville blive for dyrt og tage for lang tid at opfører
pavillonen ved havens egen arbejdskraft. I stedet blev det godkendt, at
bevillingen blev brugt til en ny pavillon på 55 m2 opført af en
professionel tømrer.
(Den Økologiske Have har derudover endnu et projekt støttet af Den Grønne
Fond og endnu en ansøgning eller to, der har fået afslag. Hvor det ifølge
fondssøgerens udsagn er svært at se forskel på projekter, der har opnået
støtte og dem, der er blevet afslået.)
Effekt
Projektet startede på bar mark i 1991, hvor et af de vigtigste
problemer var at skaffe læ for at få tingene til at gro. Nu hvor planterne
er kommet op og kan ses, har man fået langt stærkere lokal opbakning,
haven syner af noget, og folk bruger den.
I følge lokalt udsagn : herude på landet er man lidt konservative med sine haver og
tilbageholdende med alt det arbejde, der er forbundet med økologi. Men man er positiv
overfor Den Økologiske Have - Det er godt nok, at der er nogen der gider.
Brugerne fremhæver samstemmende havens funktion med demonstration af
teknikker og praktiske eksperimenter som den væsentligste grund for
besøget: Brændenældeudtræk til skadedyrbekæmpelse, højbede og
naboplanter, indkøb af dækafgrøder og fiberdug til afdækning eller at
få bekræftet egne ideer om økologisk dyrkning. Det fremhæves dog også,
at haven er spændende at gå rundt i og lade sig inspirere af, som en anden
botanisk have.
Også andre funktioner nævnes: indkøb af økologisk kød, en grøn
hjemmeserviceordning og deltagelse i havens kursusvirksomhed, ligesom der
blev henvist til det økologiske marked.
Flere fremhæver havens dyrehold, funktion som legested og udflugtsmål for
børneinstitution.
De adspurgte mente, at haven rekrutterede bredt fra almindeligt økologisk
nysgerrige til engagerede økologisk havefolk. En bruger mente, at det i starten var de
haveinteresserede frelste, der besøgte haven, men bl.a. i kraft af de mange bifunktioner:
markeder, indkøbsforening mm. har haven fået en større bredde og er i stand til at
trække bredere, bl.a. turister og andre almindeligt nysgerrige.
En anden, at haven henvendte sig til den veluddannede middelstand, der var åben over
for nyt, men ikke til folk der går til bankospil.
I en mere overordnet vurdering er haven et vigtigt element i et område, der i øvrigt
er fattigt på økologiske initiativer, Århus Amt arrangerer jævnligt ture til haven i
forbindelse med forskellige grønne engagementer og bruger havens konsulenttjeneste i
forbindelse med overgang til en sprøjtefri vedligeholdelse af amtets arealer.
De typisk besøgende er en familie, der har hus og have. Kvinden interesser
sig for demonstrationshavens haveanlæg, manden for kompost og økologiske
bygningsanlæg, medens børnene leger i teltet og på legepladsen.
Haven havde 5000 betalende besøgende i 1997 incl. besøgende til
miljømarkedet. Man regner i 1998 med 7000 besøgende. De besøgende kommer
fra hele landet. I skoleferien er der også en del turister skønsmæssigt
500 .
Ved det sidste miljømarked var der 35 stande og 2000 besøgende på 2 dage.
Perspektivet i et miljømarked er, at folk får øjnene op for det væld af
økologiske produkter, der findes og tilsvarende at producenterne finder
deres kunder.
Effekten af pavillonen med café, udstillings- og salgssted og møderum er
en stor støtte til havens øvrige aktiviteter. Samtidigt er pavillonen
blevet havens hovedindgang og præsentation ud ad til. Der er skabt en ny ramme i stedet for et forblæst område
med et par skurvogne, et sted hvor man kan se, at man kan henvende sig for information.
Man oplever ikke længer at familier kommer kørende ind på
parkeringspladsen, stopper op, diskuterer om det er en entrebillet værd,
vender og kører igen.
Sammenfatning
Den Økologiske Have er et demonstrationsanlæg af økologiske dyrkningsteknikker og afgrøder, som primært har økologisk interesserede havedyrkere som målgruppe. De kommer og henter konkret viden og inspiration til deres egne haver. Men med sin bredde i aktiviteter, ikke mindst miljømarkedet, appellerer haven også til et bredere publikum af almindeligt nysgerrige og turister.Det konkret bevilligede pavillonbyggeri er en støtte for havens øvrige aktiviteter og havens ansigt udadtil.
Med 5000 betalende gæster på årsbasis er haven et ganske effektivt formidlingscenter for viden om praktisk økologisk havedyrkning.
Kilder
Sagens akter
Elin Kyhl Svendsen, initiativtager
Lars Bo Jensen, bruger
Ilse og HC Hansen, brugere
Iben Rerup, lokal bruger
Dorte, lokal bruger, børnehave
Fælleshaven i Beder
Bevilling fra Den Grønne FondDen Grønne Fond har bevilget 64.500 kr. til at færdigudvikle et fælles økologiske havebrug i Beder.
Kort om projektet
Den almennyttige forening "Naturformidling Beder"
disponerer over et 11 tønder land stort areal på grænsen mellem by zone
og landzone i Beder. En del af dette areal er udlagt til en fælles dyrket
økologisk komposthave. Derudover er der ved at blive opbygget skolehaver og
fårehold og resten henligger som naturområde til fritidsaktiviteter.
Fælleshaven er opbygget med drivhusdomer til udplantningsplanter,
mistbænke, redskabsskure, kompostfyr, jordkælder, halvtag til maskiner,
dome til undervisning/møder. Selve haven er anlagt som 40 m lange højbede
med 5 bede i hver sædeskift, i alt 42 højbede. Haven drives i stordrift af
28 familier, der fortrinsvis kommer fra nærliggende boligbebyggelser.
Familierne har forpligtiget sig på en fast ugentlig arbejdsindsats på 3
timer og en årlig betaling på 500 kr. pr. voksen. Modsvarende får
familien dækket sit forbrug af økologiske grøntsager af god kvalitet.
Havens medlemmer er opdelt i grupper, der hver især har ansvaret for et
bestemt antal højbede med forskellige afgrøder, som dyrkes efter et system
af plejeplaner og dyrkningsvejledninger, der er udviklet af ledergruppen.
Haven drives på professionelt niveau med en mekanisering af de tunge
arbejdsprocesser og med et rimeligt stort udbytte.
Organiseringen
Foreningen " Naturformidling Beder" er den
organisatoriske ramme for en større gruppe mennesker, der bredt er
interesseret i lokalområdets naturforhold og som hovedaktivitet forvalter
omtalte 11 tønder land jord, som lejes af Århus Kommune med omtalte
aktiviteter.
Fælleshaven er organiseret med en ledergruppe på tre personer, der er
havebrugs og landbrugsmæssigt uddannede. Ledergruppen står for
planlægningen af havens drift og ledelsen og den havebrugsmæssige
undervisning af de 28 deltagende familier.
Organisatorisk er der tale om en græsrodsorganisation, der gradvist er ved
at bevæge sig over i en professionel organisering med i øjeblikket 3
personer på delvis lønnet konsulent- og undervisningsarbejde.
Verdensbillede
Verdensbilledet hos ledergruppen for den økologiske fælleshave
er, at når man som beboer i Beder har bosat sig på landet, så bør man
også udnytte muligheden for at komme ud i naturen og at leve sig ind i
naturen. En af mulighederne er at gå i gang med at kultivere naturen —
havedyrkning. Problemet er imidlertid, at folk i almindelighed har mistet en
stor del af den havedyrkningserfaring og kompetence, som tidligere
generationer havde, og det betyder, at almindelige beboere står uden
vidensmæssige redskaber til at gå i gang med havedyrkning - især
økologisk havedyrkning. Derfor ligger der en pædagogisk og ledelsesmæsigt
opgave i at opbygge dyrkningskompetence hos beboerne, samt at organisere
havedriften bl.a. ved mekanisering, således at den er overkommelig for
ganske almindelige beboere. Endelig ligger der det perspektiv, at hvis
først man selv begynder at dyrke grøntsager og stille økologiske krav til
deres kvalitet, fører det videre til også at stille økologiske krav til
andre forbrugsgoder.
Kernen i projektet er derfor, at give almindelige beboere den nødvendige
faglige havedyrkningskompetance, at udvikle en driftsform, hvorved en stor
grøntsagshave kan drives i fællesskab, med en mekanisering af de tungeste
arbejds-processer. Samt at opsamle erfaringerne fra processen og udvikle dem
til en undervisningsmodel, der kan anvendes fx i beboerforeninger eller
institutioner.
Økonomi
Projektet er som havedyrkningsprojekt ambitiøst. Det er drevet
rationelt og har dermed forholdsvis store anlægs og materiel udgifter. I et
budget for 1996 udgjorde posten til maskiner godt halvdelen af det samlede
budget på 205.000 kr. Bevillinger fra Den Grønne Fond, Friluftsrådet og
5% puljen dækkede 172.000 og resten dækkedes ved egenfinansiering.
Det er projektgruppens opfattelse, at Den Grønne Fond har været
tilbageholdende med at støtte projekter med så store anlægsudgifter, og
at dette projekt først og fremmest har fået støtte til formidlingsdelen.
Det er videre gruppens opfattelse, at nye projekter efter projektets
udviklingsmodel godt kan opbygges med mindre anlægsomkostninger. Men at der
i almindelighed vil være anlægsomkostninger ved sådanne projekter, som
må finansieres udefra, fx ved sociale midler.
Effekter
Projektet om fælleshaven er i dag ved at være fuldt udviklet, der
er 30 deltagende familier, der er det maksimale antal, og der er flere på
venteliste.
Familierne er meget vedholdende og flere har været med fra starten. Enkelte
er trådt ud i forbindelse med flytning eller er udtrådt midlertidigt og
vendt tilbage.
Udbyttet fra haven dækker rigeligt husholdningernes behov for grøntsager,
til overflod om sommeren og efterår og med de basale grøntsager i
vinterhalvåret.
Derudover har 10 - 15 familier købt sig ind på en" pluk selv"
ordning, hvor de henter salat og krydderurter i haven.
Brugerne fremhævede fællesskabet i haven frem for økologien som
motiverende for at deltage. Brugerne havde tidligere haveerfaring, men de
havde lært meget om dyrkning i fælleshaven og fået ny viden om nye
afgrøder. De noterede sig, at det er dejligt at
se at dyrkning kan gøres fornuftigt og fungerer uden at der er behov for at gribe til
sprøjtemidler og lign.
Økologisk havedyrkning påvirker, som grøn sund fornuft, men ikke som ideologi.
Husholdningerne er blevet mere økologisk de senere år, men det skyldes lige så meget
fra påvirkninger fra andre sammenhænge.
De brugere, der har været kontakt til, er overbevist om, at der med
fælleshave er skabt en stærk organisation med et stærkt socialt
fællesskab. Der er ingen tvivl hos brugerne om, at ildsjælene i
ledelsesgruppen har været helt afgørende for havens succes. Men de
vurderer også, at en styregruppe fra brugernes egne rækker i løbet af et
par år kan overtage ledelse og planlægning.
Såvel ledelsesgruppe som brugere vurderer, at den organisatoriske model kan anvendes
i andre boligforeninger forudsat, der er aktivt grønt interesserede beboere.
De pædagogiske principper er aktuelt ved at blive videreført på
skolehaver i et samarbejde med områdets skoler og børneinstitutioner. Der
undervises på Århus Daghøjskole med udgangspunkt i erfaringerne fra
fælleshaven. Endelig er der planer om at medvirke ved anlæg af en ny have
ved en boligforening i Århus Kommune.
Endelig kan tillægges den refleksion, at hvis man havde haft fælleshavens
organisationsprincip, dengang man anlagde beboerhaver i det problemramte
boligbyggeri i 80’erne, havde flere af disse haver sandsynligvis
overlevet.
Sammenfatning
Med Den Økologiske Fælleshave er der i praksis udviklet en haveform, der er velegnet som organisatorisk ramme i boligforeninger og institutioner. Den rummer et uddannelseselement, der skal give brugerne den nødvendige kompetence til at dyrke have ud fra økologiske principper. Økologisk havedyrkning - som sund fornuft ikke som ideologi - styrker sammen med andre påvirkningsfaktorer en økologisk bevidsthed og er med til at ændre livsform. Fælleshaveformen kan praktiseres på flere driftsniveauer, men hvis den skal være på niveau med Bederhavens professionelle stordrift er anlægsudgifterne så store, at man må skaffe midler udover fra beboernes egne rækker.Kilder
Sagens akter
Fælleshaven i Beder fra 1993 -1996. Erfaringsrapport 1998
Hans Christian Eskildsen, initiativtager
Peter Kirk-Haugstrup, initiativtager
Arne Markussen, bruger
Rigmor Korsgård, bruger
Per Mikkelsen, børneinstitutionsleder
ByhaveNetværket
Bevillinger fra Den Grønne FondByhaveNetværket har modtaget bevillinger fra Den Grønne Fond tre gange. Første gang i 1996, da ByhaveNetværket stadig var en del af de Økologiske Igangsættere modtog det 350.000 kr. Senere har det i 1997 og 1998 modtaget beløb på 500.000 kr. til dækning af driftsudgifter.
Kort om selve projektet
Foreningen ByhaveNetværk er en organisering af beboere, gårdlaug
og enkeltpersoner, der arbejder for at gøre byerne grønnere ved at udbrede
økologiske byhaver, i boligkarreer, på offentlige arealer, i institutioner
og i baggårde.
ByhaveNetværket har som mål at formidle viden og erfaringer fra
eksisterende byhaver, dels internt i netværket dels til nye grupper, der
ønsker at anlægge økologiske byhaver. I praksis er det en mindre gruppe
aktive, der fra et kontor i Ravnsborggade står for langt størstedelen af
netværkets aktiviteter. En stor del af deres arbejde består i, hvad de
selv kalder, at yde "opstartsvejledning". Her vejleder de
forskellige grupper, fx beboergrupper der ønsker en grønnere baggård med
mere facadebeplantning, institutioner der ønsker en alternativ legeplads
eller beboere, der ønsker at forgrønne deres gade. I denne sammenhæng
holder netværket foredrag, arrangerer rundvisninger til forskellige andre
gårdanlæg, legepladser m.m. som inspiration. Det er til denne del af deres
arbejde ByhaveNetværket modtager støtte fra Den Grønne Fond.
En anden del af deres arbejde er de konkrete byhaveprojekter, hvor de som
konsulenter udarbejder planforslag til gårdanlæg, legepladser, parkanlæg
mm. Ved en del af disse projekter påtager de sig også at udfører
anlægsarbejderne. I øjeblikket anlægger og omlægger de mange legepladser
ved børneinstitutioner pga. udskiftning af giftige jernbanesveller.
I dette arbejde lægges der stor vægt på at tænke i alternative
løsninger, således er det ByhaveNetværket, der begyndte at genanvende de
fældede elmetræer til legepladser, sandkasser, støttemure mm. i stedet
for at sende træerne til forbrænding.
Organisering
ByhaveNetværket er en udløber af Økologiske Igangsættere, der i
1996 blev udskilt som en selvstændigt forening.
Foreningens medlemmer er gårdlaug, gårdmænd og beboere, der aktivt
arbejder for økologiske byhaver. Medlemmerne er først og fremmest
rekrutteret i personkredsen om byhaveprojekterne ved Enghave plads, ved Sct.
Hans Torv, Kapelvej 44 og i Praterkarreen, i Baggesenskarreen og i
Estlandsgadekarreen.
Foreningens bestyrelse består af repræsentanter fra Økologiske
Igangsætter, Københavns Miljø- og Energikontor, Permakultur Danmark og
Københavns Kommunes Parkafdeling, der samtidigt er foreningens vigtigste
samarbejdspartnere.
Foreningens aktive kerne består af knapt en halv snes personer med delvist
lønnet og delvist frivilligt arbejde.
I 1996 var der fire halvtidsansatte og i 1997 fem. Derudover har der været
én ansat fra "overhead puljen" og tre har arbejdet frivilligt.
På nuværende tidspunkt; april 1998 er der kun fire ansatte på deltid samt
3-4 frivillige. I en periode har der været yderligere to ansat på
ByhaveNetværkets taghaveprojekt. De lønnede ansættelser er finansieret af
Den Grønne Fonds midler, idet alle får 1000 kr. om ugen.
ByhaveNetværket har en meget løst organisationsstruktur. Marijke Zwann
fungerer som administrator, men i princippet er der ingen leder. Som de selv
udtrykker det, så fungerer de, der arbejder der, ikke under en strammere
struktur.
Som nævnt er Københavns Parkafdeling en af netværkets vigtige
samarbejdspartnere Fx. har netværket en aftale med kommunen om at aftage
kompostjord til de projekter, hvor det er nødvendig med ny ren jord.
Ligeledes får netværket opbevaret fældede elmetræer til genbrug på
kommunens oplagspladser. Et samarbejde med Københavns Kommunes
Gårdrydningskontor har været forsøgt, men ifølge Gårdrydningskontoret
er netværkets løse organisationsstruktur en hindring. Det er dog på tale
i fællesskab at projektere en demonstra-tionshave.
Verdensbillede
I forhold til dagens miljøproblemer og befolkningskoncentrationen
i byerne ser ByhaveNetværket det som afgørende, at bringe naturen ind i
byerne og udnytte alle byens flader til grønne plantninger i form af
byhaver, drevet efter permakultur- og økologiske principper.
Det er videre centralt for netværket, at beboerne, som potentielle brugere
af byhaverne, er indraget i arbejdet med at etablere byhaver i hele
haveprojektets forløb. Det er ByhaveNetværkets opfattelse, at mange
mennesker ønsker byhaver og meget gerne med økologisk islæt, men at de
ikke har overskud til selv at gå i gang. I mange tilfælde går
ByhaveNetværket ind med opstartvejledning, så beboerne selv kan arbejde
videre, eller ByhaveNetværket støtter ved at påtage sig det grove arbejde
som fx. at tage asfalt op og lægge ny jord på. Netværket erkender
samtidigt at brugerinddragelse er meget tidskrævende og svært, fordi der
altid er grupper, der bliver utilfredse. Alligevel er det vigtigt, at
projekterne udføres på beboernes betingelser for at lykkes.
ByhaveNetværket har ingen eksakt målgruppe, men arbejder for alle der
henvender sig.
Barriere
Der er flere barriere der påvirker ByhaveNetværkets arbejde:
Et af de store problemer for ByhaveNetværket er, at få kontinuitet i
netværkets arbejde. Det er svært at få et fast team tilknyttet, idet
mange arbejder frivilligt fx. folk på bistandshjælp, og som derfor
forlader stedet efter nogen tid, hvorved megen erfaring går tabt.
Et andet problem er som antydet, at etablere samarbejde mellem
græsrodsorganisationen med en løs organisations-struktur og offentlige
institutioner, der er indrettet på formelle strukturer.
Endvidere oplever netværkets medlemmer det selv som et problem, at de har
svært ved at vinde faglig respekt for det udviklingsarbejde, de udfører
for at få byhaveprojekterne til at fungere på økologiske præmisser.
De betegner selv ByhaveNetværkets nuværende situation som en
krisesituation. Deres arbejde er meget krævende, og de føler måske ikke
helt, at de får det udbytte, de kunne tænke sig. De udvikler viden på et
forholdsvist ukendt områder, har meget få midler til det samtidig med, at
de mærker en nærmest for dem uoverskuelig stor interesse. De oplever
desværre ofte at andre høster frugten af deres idéer og initiativer.
Effekter
Ved samtale med medlemmer af ByhaveNetværket, med brugere og med
samarbejdspartnere dannes det indtryk, at ByhaveNetværket udfylder et
fagligt tomrum. - Det skaber og leverer en viden om at gøre byen grønnere
på økologiske præmisser, en viden mange er interesseret i og gerne vil
have del i, og som der ikke er andre, der skaber.
Således mener repræsentanter for Københavns Parkafdelingen, at folk
henvender sig til ByhaveNetværket af flere grunde: For det første er der
mange, der ønsker selv at deltage i både planlægning og udførelse for at
opnå et færdigt resultat, de selv finder optimalt, og fordi projektet
bliver billigere og mere engagerende, når de selv leverer arbejdskraft.
Dernæst er mange interesserede i grønnere og mere naturprægede anlæg med
økologiske indslag, som ByhaveNetværket profilerer sig med. Til sidst
fremhæves "afslappetheden" som et tiltrækkende element, idet
mange beboere formodes, at have lettere ved at formulere deres ønsker til
en organisation som ByhaveNetværket end til en traditionel
landskabs-arkitekt, hvor forholdet kunne tænkes præget af autoritetstro.
Københavns Gårdrydningskontor er af den opfattelse, at ByhaveNetværkets
aktive rolle i den byøkologiske debat og deres mange gode forslag, har
medført øget opmærksomhed omkring emnet. Gårdrydningskontoret vurderer
således, at "ildsjæle" som ByhaveNetværket er vigtige som
pressionsgruppe. Derimod møder kontoret ikke selv den samme store interesse
for aktiv deltagelse og økologi blandt sine beboere og stiller sig lidt
skeptiske overfor, hvor repræsentative net-værkets brugergruppe er.
Omvendt udtrykker de brugere, vi har talt med, sig positivt om netværkets
arbejde. Dette gælder fx. den selvejende børnehave
"Spiretoppen", hvor ByhaveNetværket har ydet opstartende arbejde,
og nu sammen med forældre og ansatte er ved at ombygge legepladsen i
naturpræget stil. Børnehaven havde længe ønsket at få omlagt
legepladsen med noget andet end færdigkøbte legeopstillinger, men de havde
ikke vidst, hvor de skulle henvende sig. Børnehaven oplever
ByhaveNetværkets arbejde som professionelt, men erkende samtidig, at de
gør det "med is i maven", idet de ikke har haft en formel aftale
i form af en kontrakt. Samarbejdet hviler derfor udelukkende på tillid.
Endelig kan man som en effekt af ByhaveNetværkets arbejde pege på en
række konkrete arbejder i form af gårdanlæg, facadebeplantninger,
legepladser og parkanlæg, som står som et synligt vidnesbyrd om
netværkets indsats for at gøre byen grønnere.
Sammenfatning
ByhaveNetværket er en græsrodsorganisation, der arbejder på at gøre storbyen grønnere. Dette gøres især gennem opstartvejledning for grupper af beboere eller institutioner, der ønsker frodige, grønne anlæg og selv ønsker mulighed for at deltage aktivt i hele processen.Både fra almindelige brugere og fra mere officiel side anerkendes ByhaveNetværket som en vigtig inspirator og informator omkring byøkologi.
Kilder
Marijke Zwann, ByhaveNetværket
Svend, ByhaveNetværket
Birgitte Kortegård, København Kommunes Parkafdeling
Bente Garbers, Københavns Kommunes Parkafdeling
Niels Stark, Københavns Gårdrydningskontor
Kontaktpersonen fra Byggeforeningshuse i Valby
Kontaktpersonen fra børnehaven "Spiretoppen"
Skriftlige kilder:
De til sagen udleverede papirer
ByhaveNetværkets reklamefolder
Fonden Bycyklen i København
Bevilling fra Den Grønne FondFonden Bycyklen fik i 1994 bevilget 500.000 kr., svarende til kostprisen for 200 cykler. Den Grønne Fonds tilskud var betinget af, at 50 cykler reklamerede for fonden, og at reklamepladsen på yderligere 150 cykler blev stillet til rådighed til kostpris for hovedstadens grønne organisationer.
Kort om selve projektet
Projektet går ud på at give Københavns borgere og turister et
mere fleksibelt alternativ til de eksisterende transportmuligheder. Dette
sker ved at placere Bycykler i specielle cykelstativer på strategiske
steder rundt om i København. Bycyklen må kun benyttes i København Indre
By afgrænset af søerne, havnen og broerne ud til Amager, dvs. det samme
område som er P-betalingszonen. Bycyklen er gratis at benytte dog med et
pantelånersystem, hvor brugeren deponere 20 kr. for at få cyklen fri af
systemet. Beløbet returneres, når cyklen låses fast igen. Der er
opstillet 120 stativer med ca. 200-300 m’s afstand. I 1998, Bycyklens
fjerde sæson, kører der omkring 2000 cykler rundt.
Organisering
Fonden Bycyklen i København blev stiftet i foråret 1994 ved
tilskud fra Turistministeriet, Kulturministeriet, Københavns Kommune og
Wonderful Copenhagen, og Fonden står som ejere af Bycykelsystemet.
Bestyrelsen består af personer fra reklameverdenen og repræsentanter fra
kommunen. Projektet fik, ud over de ovenfor nævnte, tilskud til cykler fra
Den Grønne Fond (_ mio. kr.), Miljøministeriets Trafik og Miljøpulje
(1,825 mio. kr.) og Københavns Kommune (100.000 kr.). Man har en aftale med
Vestre Fængsel om samling af nye cykler, og i 1997 har man fået en aftale
med revalideringscenteret Revacentret på Jagtvej om vedligeholdelse af
Bycyklerne - småreparationer klares på stedet og større reparationer i
eget værksted på Tagensvej. Desuden indsamler og fordeler Revacentret
cykler til den kollektive trafiks knudepunkter. I denne sammenhæng har
Revacentret fået bevilliget 2,7 mio. kr. fra Den Grønne Jobpulje over en
periode på 2_ år, for at styrke Bycyklens driftsorganisation.
Verdensbillede
Bycyklen er et element i trafikpolitiken i København. Man
forventer et øget transportarbejde de kommende år, men ønsker at undgå
en øget trafikbelastning. Derfor sker der en styrkelse af den kollektive
transport, så de københavnske borgere har et alternativ til privatbilen;
derudover skal borgerne opfordres til i højere grad at benytte cyklen som
transportmiddel. Man ønsker fra kommunal side ikke at arbejde med
"pisk-eller-gulerods-metoden", men mener snarere, der må
holdningsbearbejdning til, hvorfor det er vigtigt, at Bycyklen skal
signalere det grønne, det sunde, - og mindre af CO2.
Barriere
Det var oprindeligt idéen, at sponsorater skulle finansiere køb
af nye cykler, og at reklamer på cykelstativer skulle finansiere driften.
Det viste sig dog - på grund af uventet stort slid, hærværk, samt
forsvinding af cykler - ikke at kunne fungere, hvorfor bevillingen fra Den
Grønne Fond også måtte inddrages til driftsmidler.
Netop slid, hærværk og forsvinding har givet omfattende problemer som
Fonden Bycyklen, der hverken administrativt eller organisatorisk var
forberedt herpå. Samarbejdet med revalideringscenteret og bevillingen fra
Den Grønne Jobpulje løser dog driftsproblemet i dag.
Disse problemer, der især i 1995 var tydelige, har sandsynlig-vis været
betydende for sponsorernes velvilje for projektet. Det er ikke attraktivt at
reklamere på en misligholdt cykel. Det har derfor i starten været svært
at skaffe sponsorer. Interessen er dog steget igen, dels pga. forbedringer
af cyklen foretaget i 1996, dels fordi driften fungerer mere effektivt.
Der har været flere tiltag for at undgå det store svind af cykler. Dels
har gadefejere i København indsamlet cykler og 3x34 har bragt cykler
udenfor det tilladte område "hjem", dels er der en aftale med
Politiet om at standse brugere af Bycyklen udenfor det tilladte område.
Ingen af delene fungerede dog særligt effektivt.
Effekter
Angående bycyklens effekt på brugeres adfærd og holdning, dvs.
om Bycyklen er et alternativ til byens øvrige transportmuligheder, har
Transportrådet bevilget midler til evaluering af projektet i 1997.
Evalueringen er er udarbejdet på DTU, men i samarbejde med Vejafdelingen og
Færdselstællingen i Københavns Kommune.
Bycyklen opfattes primært som et alternativ til gang, idet 57% af
brugerne ville gå, hvis bycyklen ikke havde været der. 28% nævner bussen
som alternativ og kun 5% bilen. Heraf kan ses, at effekten ikke er stor,
hvad angår at få privatbilister til at ændre transportadfærd. Dog må
det noteres at 14% af brugen er optaget af folk, der skal på arbejde. Dette
tal kan måske øges ved opstillingen af flere cykler. Evalueringen
fremhæver nemlig det generelle problem, at brugerne for ofte møder tomme
cykelstativer, derved mister bycykelprojektet troværdighed, fordi folk ikke
kan regne med at få en cykel til arbejde. Evalueringen beregner, at der
mindst skal være 3700 bycykler til rådighed for opnåelse af optimale
betingelser for brugeren.
Det umiddelbare indtryk er, at brugen af cyklen er domineret at helt unge
knægte. Men en brugerprofil viser, at cyklen i overvejende grad bruges af
yngre, med en gennemsnitsalder på 27 år. Københavns Turistinformation
vurderer, at turisterne - udenlandske såvel som danske - har meget stor
glæde af Bycyklen. Evalueringen viser da også, at 55% af brugerne i august
er udenlandske turister. Sightseeing er derfor også et hyppigt formål med
brugen af cyklen (37% ).
På overordnet plan har Bycyklen haft den uventede effekt at være en
meget effektiv reklame for København, og den har gjort København kendt som
cykelby; - Bycyklerne er blevet en turistattraktion i sig selv. Politikerne
har taget cyklen til sig, hvilket betyder, at det højst sandsynligt vil
være lettere at få andre cykelaftaler i stand samt forbedre de
eksisterende cykelbetingelser. Der blev i november 1997 dannet et europæisk
bycykelnetværk, hvor 60 byer nu er tilsluttet. Netværket har i april 1998
afholdt møde i København. På denne måde spredes erfaringer ikke alene om
bycyklen, men også om almindelige gode cykelforhold. Byer hvor cykling ikke
er så almindeligt, kunne derved få mod på at forbedre forholdene for
cyklister. Der er altså kommet mere fokus på cykling som transportmulighed
i byen - både på nationalt og internationalt plan.
Af andre bieffekter må værdien som arbejdsopgaver for revalidenderne
ikke underkendes. Revalidenderne fra Revacentret udtrykker jævnligt deres
glæde for projektet. Revalidenderne har bl.a. oplevet, at folk har klappet,
når de om morgen kom med et parti cykler til Nørreport Station.
Sammenfatning
Sammenfattende kan konkluderes, at midlerne fra Den grønne Fond var afgørende for at hjælpe bycykelprojektet gennem sine startvanskeligheder. Københavnske borgere har med Bycyklen fået en mere fleksibel transportform, der først og fremmest er et alternativ for gående, herunder særskilt for turister. Men ud fra projektets målsætning fungerer Bycyklen endnu ikke optimalt som et alternativ til Indre Bys øvrige transportformer. Det kræver en væsentlig forøgelse af antallet af Bycykler. Endelig har Bycykelprojektet haft en vigtig funktion ved at sætte cyklen på dagsordenen som transportform i en europæisk storby sammenhæng.Kilder
Mundtlige:
Søren B. Jensen, Fonden Bycyklens bestyrelse.
Københavns Turistinformation.
Skriftlige:
Anders Malmby, "Bycyklen i København - En evaluering af
bycykelprojektet", Institut for Planlægning, DTU, marts 1998.
Søren B. Jensen og Britta Krogh-Lund, "Evaluering af Bycyklen i
København", oplæg til trafikdage på Aalborg Universitet 25. august
1997. upub.
Britta Krogh-Lund, "Best practice guide to Copenhagen, Mode Choice and
Behavioural Evaluation of the City-Bike sheme, 1998.
Alle udleverede sagspapirer.
Evalueringens resultater
Generel beskrivelse
Skaber de demonstrationsprojekter, som Den Grønne Fond støtter, en grøn adfærdsændrende viden?Som en diskussionsramme for spørgsmålet er det frugtbart, at fastholde en distinktion mellem den viden, der skabes i demonstrationsprojekterne og den viden, der skabes i den efterfølgende projektgruppe 7 med økologiske høstmarkeder, og familiearrangementer. Hvor demonstrationsprojektene ideelt set skal levere konkret, adfærdsændrende viden til i forvejen grønt motiverede brugergrupper, skal de økologiske markeder og familiearrangementer i højere grad leverer en viden, der vækker en økologisk interesse og rekruttere nye grønt motiverede brugere.
Den praktiske demonstration af de økologiske teknikker, hvad enten det gælder havedyrkning, landbrug, husbygning, vindmøller, rodzoneanlæg mv. har en stor informationsværdi og et stort publikum af i forvejen grønt motiverede brugere, der gerne vil se en konkret løsning af et givet problem, før de eventuelt selv går i gang. I Den Økologiske Have i Odder er demonstration af praktiske økologiske løsninger det bærende princip, og det motiverer et besøgstal på 5000 betalende gæster, men i alle de øvrige projekter indgår princippet i større eller mindre udstrækning og med tilsvarende besøg. Derfor er demonstrationsprojekterne ud fra en informationssynsvinkel en vigtig del af de projekter, som Den Grønne Fond støtter.
Resultater af evaluering af cases
De tre af de undersøgte case er udvalgt indenfor et relativt snævert fagligt felt om økologisk havedyrkning, og de retter sig som sådan mod en interessegruppe af grønt motiverede havedyrkere. Den Økologiske Have i Odder demonstrerer dyrkningstekniker og nye afgrødeformer, og havens bruger bekræfter i detaljer deres inspirationskilder for ændringer i deres egen havedyrkning. Tilsvarende udvikles der i Den økologiske Fælleshave i Beder ny dyrkningskompetence for brugerne og et nyt organisationsprincip for havedyrkning i fællesskab - principper med lovende perspektiver for anvendelse i havedyrkning ved andre beboerforeninger og institutioner. ByhaveNetværket udbreder viden om muligheden for at gøre byen grønnere ved hjælp af økologiske byhaver, og det støtter motiverede beboere til at komme i gang med at omdanne deres egen gård, legeplads, byggetomt m.v. Med andre ord projekterne har skabt en adfærdsændrende viden.Men den adfærdsændrende viden rækker ikke ud over interesseområdet - her havedyrkning. En central tese for havedyrkningsprojekterne er, at interesse for økologisk havedyrkning og fokus på grøn kvalitet i de dyrkede grøntsager og frugter fører over i ændrede forbrugsvaner i andre dele af brugernes husholdning.
Denne tese blev ikke bekræftet af brugerne. De fleste brugere medgav at deres husholdning var blevet mere økologisk de senere år, men de fremholdt at det skyldes påvirkninger fra mange sider og ikke specielt havedyrkning.
Det fjerde af de undersøgte cases, bycykelprojekter har som de øvrige fremmer en grøn adfærdsændrende viden og dermed honoreret forudsætningen for Den grønne Fonds bevilling.
Anbefalinger til Den Grønne Fond
Det, der er fælles for de fleste projekter inden for gruppen af demonstrationsprojekter, er, at de forudsætter relativt store anlægsmidler, midler som det kan være svært for brugergrupperne at skaffe. Det gælder især projekter af typen Fælleshaven i Beder, der selv i en mindre professionel og mindre ambitiøs udgave vil være meget vanskelig at finansiere for almindelige beboere.Dette rejser et spørgsmål til Den grønne Fonds praksis om, at midlerne ikke må "privatiseres", dvs. ikke alene komme de involverede brugere tilgode.
Forudsætningen for Den Grønne Fonds bevilling til Fælleshaven i Beder var, at projektet indeholdt en formidlingsdel. Den har projektet honoreret ved undervisningsprogrammer, konsulentvirksomhed og anden form for vidensspredning. Men selv uden den del kan man argumenterer for, at projektet rummer så store forandringspotentialer for de involverede brugere, at det og lignende projekter burde kunne opnå fondsstøtte også til anlægsudgifterne.
Endelig må det noteres for de tre havedyrkningsprojekter, at selv med fondsmidler er det bærende for disse projekter en utrolig stor indsats af frivilligt arbejde fra de grønne ildsjæle. Man bør overveje om en del af dette arbejde kan lønnes.
Gruppe 7: Høstmarkeder, familiearrangementer og lign.
| Indledning |
| Miljøskattejagt i Hundested |
| Sammenfatning |
| "Grønt Beboerhus" på Christianshavn |
| Sammenfatning |
| Økologisk Høstmarked ved Louns Landhandel i Himmerland |
| Sammenfatning |
| Generel beskrivelse |
| Resultater af evaluering af cases |
Af Seniorforsker Jens Schjerup Hansen og stud.hort.arch. Elisabeth Sonne Olesen, SBI
Indledning
Der er 42 projekter i denne gruppe. Heraf er de 24 afrap-porteret. De afrapporterede projekter fordeler sig jævnt over alle år, i modsætning til gruppe 6, hvor der primært fandtes afrapporteringer fra de første år. Alle projekter er tilsyneladende gennemført.To projekter vedrører Den økologiske verdensudstilling. Disse projekter skiller sig klart ud fra de øvrige, både hvad angår indhold og hvad angår bevillingsstørrelse. Med sekretariatsaflønning og underskudsdækning beløber de sig til i alt 995.000 kr.
De øvrige projekter fordeler sig i to grupper: Den første gruppe er arrangementer over et nogenlunde specifikt fagligt økologisk tema fx Elmedagen. Medens den anden gruppe består af arrangementer med flere temaer der mere bredt tematisere økologiske problemstillinger, fx. økologiske markeder.
1. Den første gruppe omfatter 11 arrangementer: to såkaldte elmedage, der tematisere elmesygen, nyplantning og brug af indenlandsk træ (anslået 10.000 deltagere). Tre arrangementer under betegnelsen Fjordens dag, der tematisere frilufts- og miljøoplevelser ved respektive Odense fjord og Limfjorden (anslået 35.000 deltagere. Fem arrangementer der retter sig mod unge med uddannelsestemaer, byøkologiske værksteder og konference om emballage. Et landskue (1100 deltagere), et økotræf om et temanummer af månedsskriftet Press (160 deltagere), en livsstilsmesse og en miljøskattejagt i Superbrugsen (80 voksne og børn).
Alle ansøgerne i denne gruppe er professionelle, eller kom fra professionelle organisationer og institutioner.
Projekterne har modtaget bevillinger fra 2.600 kr. til 200.000 kr. med et gennemsnit på 65.000 kr. pr projekt. Bortset fra det mindste projekt miljøskattejagten (2.600 kr.) var projekterne samfinansieret med andre.
2. Den anden gruppe omfatter 29 projekter alle med en bred målgruppe og alle med en bred information om økologi, fortrinsvis organiseret ved en markedsdag med stande, der demonstrerer ny teknologi, oplysningsstande, stande med økologiske produkter, ikke mindst økologiske madvarer. Dette kombineret med optræden og gøgl. Markederne har varighed af en eller to dage, og flere af dem er en årligt tilbagevendende begivenhed. 20 ud af de 29 projekter er afrapporterede, og af disse oplyser knapt halvdelen et deltagerantal for arrangementet. Enkelte markeder når op på et deltagerantal på 3000 - 4000 personer, men ofte ligger tallet under 1000 - hyppigt på 200 — 300. Både de store og de små arrangementer vurderes af arrangørerne som en succes.
Projekterne har fået bevillinger i størrelsesorden fra 4.000 kr. til 100.000 kr. Men med hovedparten af bevillingerne på under 10.000 kr. og med et gennemsnit på 19.400 kr., er de en gruppe projekter med relativt små bevillinger.
Også i denne gruppe har langt den største del af ansøgerne en professionel- eller semiprofessionel baggrund.
Blandt de 42 projekter er tre udvalgt til casestudier, det drejer sig om:
| Miljøskattejagt i Hundested |
| Grønt beboerhus på Christianshavn |
| Grønt høstmarked ved Louns Landhandel i Himmerland |
Miljøskattejagten repræsenterer gruppen af arrangementer, der tager
udgangspunkt i et specifikt fagligt tema, her indkøbsvaner set i forhold
miljøpåvirkning. Disse arrangementer henvender sig til grupper, der i
forvejen har visse grønne interesser, i modsætning til det efterfølgende
høstmarked, der rekrutterer mere bredt både af økologisk interesserede og
af nysgerrige i almindelighed.
Grønt beboerhus på Christianshavn repræsenterer de brede arrangementer.
Det udbyder ekskursioner og foredrag om grønne emner til hele bydelen, og
internt søger beboerhuset selv til at fungere på mere grønne præmisser
bl.a. ved at omlægge beboerhusets indkøb til cafe og spiseordning.
Til samme gruppe hører høstmarkedet, der som et af de mere velbesøgte
grønne markeder er udtaget til at repræsenterer denne gruppe.
Til grund for casestudierne ligger:
| Telefoninterview med nøglepersoner fra projekterne. |
| Telefoninterview med brugere af projekterne. |
| Sagens akter fra Den Grønne Fond. |
Case beskrivelser
Miljøskattejagt i Hundested
Bevilliget fra Den Grønne Fond
Den Grønne Fond har med 2.600 kr. støttet en miljøskattejagt i
Brugsen og en økologisk indkøbstur i Favør i Hundested.
Organisation
Projekterne er organiseret af naturvejlederen i Hundested i
samarbejde med Brugsen og Favør i Hundested. I det første tilfælde var
skattejagten tilrettelagt sammen med 7. klasse fra Lerbjerg skolen i
forbindelse med klassens tema: Børn laver
miljøarbejde. Sigtet i begge projekter var at demonstrere sammenhæng
mellem indkøbsvaner og miljøforhold.
Kort om selve projektet
Sigtet i projekterne var at ramme ind i folks hverdagssituation og
sætte det almindelige forbrug og dets miljømæssige konsekvenser til
diskussion.
Naturvejlederen havde gennemdiskuteret miljøskattejagten med 7. klasse og
hjulpet børnene med at formulerer posterne i skattejagten, der foregik i
forbindelse med Hundestedborgernes lørdagsindkøb. Det var børnene, der
stod for det praktiske arrangement med at opsætte og bemande posterne i
Brugsen. En post kunne bestå i finde de æg, der var lagt af fritgående
høns. Hver post gav et bogstav, der samlet dannede en løsning, der
belønnedes med et stykke 'sundt' slik.
Frem for alt var det børnenes opgave at overtale de voksne kunder og deres
børn til at deltage i skattejagten. Som blikfang havde de bure med
fritgående høns og et burhønsebur. Kunderne skulle gætte, hvor mange
burhøns, der måtte være pr. m2. Det var ikke den nemmeste opgave, at få
kunderne til at deltage. Mange afslog fordi de ikke havde tid til at nå det
sammen med deres indkøbsgøremål. Projektet var annonceret i lokalpressen.
En anden barriere for projektet var, at man havde satset skattejagten på
børnefamilier med børn i 8 -10 års aldersgruppen, men kundernes profil
var en anden, så man gik lidt skævt af sin målgruppe.
Det andet projekt var organiseret som en indbudt diskussion, hvor de
interesserede kunder mødtes i Favør efter lukketid til et oplæg fra
naturvejlederen, fra bestyreren og fra en økologisk landmand om hvorledes
forskellige varer produceredes og varenes miljømæssige konsekvenser. Som
diskussions grundlag sammenholdtes en indkøbsvogn med alternative vare med
en med almindelige vare: en frossen kylling over for en nyslagtet, neutral
shampoo overfor shampoo med belastende tilsætningsstoffer osv.
Projektet var annonceret i den lokale presse, det henvendte sig kunder med
en i forvejen mere eller mindre grøn overbevisning. Et første møde havde
måtte aflyses pga. for få tilmeldte, trods mange tilkendegivelser om, at
det var en vældig god idé.
I det andet møde deltog 15 personer, mødet forløb med en stor interesse
og diskussionslyst og trak en time længere ud end planlagt, og det sluttede
med en spontan tak til arrangø-rerne.
Verdensbillede
En naturvejleders dialog med sine brugere om miljøspørgsmål:
Naturvejlederen ser projekterne som en måde at få folk i tale i deres
hverdagssituation, fremfor som naturvejleder altid at møde folk ude i
naturen for at diskuterer miljøspørgsmål. Projekterne var samtidigt et
meget bevidst forsøg på at undgå rollen som belærende autoritet, men i
stedet at opnå en dialog med brugerne, hvor brugerne selv stiller
miljøspørgsmålene og selv søger svarene. Det havde bl.a. den konsekvens,
at i annonceringen var alle de miljørigtige grønne begreber bevidst
nedtonet, for ikke at støde brugere bort.
Effekt
I miljøskattejagten deltog omkring 50 voksne og 30 børn og i
diskussionen omkring indkøbsvognene deltog 15 voksne. Skolebørnene
noterede sig, at i skattejagten var det først og fremmest bevidste grønne
kunder, der deltog. De kendte svarene på posterne på forhånd.
I følge naturvejlederen var der ros til begge arrangementer, kunderne
syntes, at det havde været gode og illustrerende måder, at få diskuteret
varerne i en miljømæssig synsvinkel i sammenhæng med indkøbet.
Naturvejlederen vurderede, at begge projekter skabte en god dialog, og at
projekterne burde kunne gentages måske i en støre bymæssige sammenhæng
end en lille provinsby.
Effekten for 7. klasse var at de fuldkommen adopterede projektet og
internaliserede den viden, de selv havde været med til at formidle. Med
bl.a. den konsekvens at de nægtede at spise æg fra burhøns, således at
skolekøkkenet måtte omlægge sine indkøb. Børnenes lærer vurderede, at
børnenes holdninger også havde konsekvenser for indkøbene i hjemmene.
Kunderne der deltog er sandsynligvis også blevet påvirket af den viden, de
har fået, fordi det har en helt anden praktisk konsekvens at stå med en
flaske neutral shampoo i den ene hånd og en af de skrappe i den anden,
fremfor at læse om dem i en undersøgelse i avisen.
For Brugsen og Favør var effekten, at de hentede reklame på projekterne
bl.a. til igangværende kampagner for økologiske varer. Brugsen skaffede
'sundt' slik i forbindelse med skattejagten og har det stadig i sit
sortiment. Brugsuddeleren vurderer, at et sådant lokalt initiativ har
indflydelse på forbruget og er med til at påvirke på længere sigt.
Uddeleren nævnte konkret, at efterspørgslen efter æg fra fritgående
høns steg markant den efterfølgende uge. Favør søgte lokalt at udvide
sin mærkningsordning af varerne.
Begge projekter er mindre projekter økonomisk og arbejdsmæssigt, men de
har tilsyneladende ramt godt ind i folks hverdagssituation og derfor haft en
relativt stor effekt.
Den Grønne Fond
Naturvejlederen ville have gennemført begge projekter også uden
midler fra Den Grønne Fond. Men tilskuddet havde - som en anerkendelse af
arbejdet - været et ekstra energitilskud til arbejdet.
Sammenfatning
To mindre projekter der lokalt henvender sig til en kreds af mere grønt bevidste kunder og omkring deres indkøbssituation, og skaber en frugtbar diskussion om sammenhængen mellem indkøb og miljøproblemer, hvor kunderne på egne præmisser bliver konfronteret med bestemte varers miljømæssige konsekvenser og erhverver sig en praktisk adfærdsændrende viden om deres forbrugsmuligheder.Kilder:
Sagens akter
Poul Hjulmann, naturvejleder
Bent Olsen, brugsuddeler
Ida Schmidt, biologilære.
"Grønt Beboerhus" på Christianshavn
Bevilling fra Den Grønne FondProjektet blev støttet med 16.000 kr. fra Den Grønne Fond.
Kort om selve projektet
I april 1997 afholdt Christianshavns Beboerhus i samarbejde med en
lokal Agenda 21-gruppe en temamåned under titlen "Grøn bæredygtig
april i beboerhuset". Formålet med arrangementet var at inspirere
christianshavnerne til mere bæredygtig adfærd i deres hverdag, samt
inspirere flere til aktiv deltagelse i de Agenda 21-grupper, der allerede er
etableret. Fra beboerhusets side var ønsket, at beboerhuset skulle gøres
grønnere. Det gjaldt både rent visuelt, idet man til havde indkøbt en
masse grønne planter og det gjaldt beboerhusets varesortiment, hvor man
ønskede at prøve om det var muligt uden prisstigning, kun at benytte
økologiske vare.
I løbet af temamåneden blev afholdt en række aktiviteter både i selve
beboerhuset og udenfor. Af aktiviteterne i beboerhuset kan bl.a. nævnes, at
der blev vist film om miljøproblemer, holdt foredrag om bl.a.
affaldssortering, fødevarekvalitet og bæredygtig produktion af fødevarer,
om økologisk byggeri og om Christianshavns haver og gårde. Ligeledes
serverede Spisehuset økologiske mad og der blev holdt vinsmagning på
økologisk vin. Der var desuden diverse arrangementer udenfor beboerhuset
som fx. besøg til Øllinggård og Svanholm og til genbrugspladsen i
Vermlandsgade.
Organisering
Temamåneden "Grøn bæredygtig april i Beboerhuset" var
led i et større projekt, igangsat efteråret 1996 og som først nu,
foråret 1998, er ved at blive afrundet. Projektet har indeholdt flere
arrangementer som fremtidsværksted, byvandringer, foredrag, m.m., samt
dette projekt "Grønt beboerhus på Christianshavn".
Organisatorisk var det Beboerhusforeningen og den lokale Agenda 21 gruppe
(initieret af Christianshavns lokalråd) der stod bag projektet med Rikke
Kruse, ansat i Beboerhuset, som koordinator.
Verdensbillede
Det verdensbillede, der fremtræder i projektet er, at der bliver
sjusket for meget med de vores ressourcer.
"Brug-og-smid-væk"-mentaliteten hersker i vidt omfang og
medfører at folk bliver mere og mere fremmedgjorte overfor
"ting". Derfor må en mere langsigtet tankegang ind. Samtidig er
det dog også vigtigt med realisme, således at der også bliver handlet i
nuet og ikke kun udarbejdet handlingsplaner. Folks livsstil skal påvirkes,
det tager lang tid og det kræver påmindelser hele tiden, derfor lægges
der også vægt på, at der i hver måned er mindst en artikel under emnet
bæredygtighed i lokalavisen Christianshavneren. Påvirkningen må ske efter
princippet om at sprede ringe i vandet. Derudover skal folk også kunne se
en fordel ved at ændre adfærd, det være sig praktisk eller økonomisk.
Barriere
Det var svært at få folk til at komme til de forskellige
arrangementer, således var der generelt ikke så stort fremmøde til
temamånedens foredrag. Ligeledes måtte en fælles cykeltur til Vesterbro
aflyses på grund af manglende tilslutning. Der- imod var besøgene på
Svanholm og Øllingegård meget populære. For at få tilslutning til
arrangementerne må deltagerne også få noget "hyggeligt" ud af
det, eller emnet skal omhandle forhold, der vedrører folk i det nære, - er
emnet for bredt og overordnet tiltrækker det ikke et stort publikum.
Effekter
Opmærksomheden omkring økologiske varer er blevet skærpet.
SuperBrugsen på Christienshavns Torv bemærkede en stigende efterspørgsel
på økologiske produkter omkring temamåneden, men erkender, at det ikke
kan udelukkes at den samtidige FDB-kompagne ikke også har spillet ind.
Foredragene har bidraget med en almendannende viden om affaldssortering,
byøkologi, fødevarekvalitet m.m.
Fremmødet til de forskellige arrangementer fordelte sig for foredragenes
vedkommende mellem 12 — 25 personer. Arrangementet med størst tilslutning
var besøget på Svanholm og Øllingegård hvor omkring 40 deltog. De fleste
arrangementer blev endvidere refereret i Christianshavns lokalavis således,
at folk der ikke deltog i selve arrangementerne herigennem kunne få
indblik.
Koordinatoren mente at, det er svært at afgøre hvad lige netop
temamåneden har haft af effekt, fordi det blot var et arrangement af mange.
Hun understreger, at hun siden det overordnede projekt startede i 1996 har
mærket, hvordan "ringene" langsomt har bredt sig.
For at få et indtryk af kampagnens spredning i bydelen blev der rettet
kontakt til medlemmer af Christianshavns lokalråd — de er aktive i
bydelen og de kommer jævnligt i beboerhuset. Der blev opnået kontakt til 7
medlemmer. Af disse havde et medlem slet ikke hørt om kampagnen, fire havde
noteret sig kampagnen, men ikke deltaget og kendte ingen i deres
omgangskreds, der havde deltaget. Kun to havde deltaget i et eller flere
arrangementer, begge var i forvejen aktivt miljøinteresseret. Konklusion:
Kampagnen er ikke gået helt hen over hovedet på bydelen, men den har haft
meget begrænset videnssprednings effekt.
Sammenfatning
Temamåneden "Grøn bæredygtig april i beboerhuset" må sammenfattende siges at være en lidt bred og diffus kampagne med mange delemner og uden specifik målgruppe. Rekruteringseffekten var ret beskeden og den tilsvarende påvirkningseffekt var sandsynligvis svag, både hvad angår de motiverede og de ikke i forvejen grønt motiverede.Kilder
Mundtlige kilder:
Koordinator Rikke Kruse
Bestyren af SuperBrugsen på Christianshavn
7 medlemmer fra Christianhavns lokalråd
Skriftlige kilder:
Alle de udleverede papire om sagen
Økologisk Høstmarked ved Louns Landhandel i Himmerland
Bevilling fra Den Grønne FondHimmerlands Miljø- og energikontor fik 10.09.97 bevilget 7.500 kr. til støtte i Himmerland til et høstmarked ved Louns Landhandel
Kort om selve projektet
I forbindelse med tilbagevendende høstmarkeder blev der i
weekenden d. 6-7 september 1997, afholdt et økologisk høstmarked ved Louns
Landhandel/ I/S Ovenskovgård i Hvalp-sund i Himmerland med det overordnede
tema: "Energi og miljøvenlig levevis". En række grønne
organisationer stillede op med informationsstande og aktiviteter og den
økologiske gård Ovenskovgård, som også ejer landhandlen holdt åbent
hus. Der var rundvisninger så de besøgende kunne se gårdens gartneri,
fåremalkning med isproduktion af mælken m.v. De repræsenterede stande var
udover Himmerlands Miljø- og energikontor bl.a. et biobrændsels fyr,
Nørager Kommunes grønne guide, K.H. Nordther (staldvarme) m.v. De
besøgende kunne således få oplysninger om emner som: Forskellige
opvarmningsmetoder, el-forbrug og el-besparelser, miljøvenligt byggeri,
rodzoneanlæg, rapsolie i bilmotorer (Thy-bilen), grøn guide-ordningen,
økologisk dyrkning, økologiske fødevare og smagsprøver heraf samt se
eksempler på økologisk tøj. Et af landhandlens formål med høstmarkedet
er selvfølgeligt at gøre opmærksom på egen eksistens samt få solgt
nogle af sine produkter. Derudover blev der serveret økologisk mad og kaffe
mod betaling.
Organisering
Himmerlands Miljø- og energikontor er en privat forening med ca.
100 medlemmer. Kontoret er et at de 17 Miljø- og energikontorer, der er
rundt om i Danmark, og som i øjeblikket er tilskudsberettiget fra
Energistyrelsen. Foreningen har 3 ansatte herunder den daglige leder foruden
også en grøn guide. Foreningen har som primært formål at yde gratis
rådgivning bl.a. om de mange tilskudsordninger, der efterhånden findes.
Ovenskovgård er et økologisk landbrug med fællesdyrkning ved 3 mand.
Således har gården kvæg, eget ismejeri, samt gartneri og landhandelen.
Louns Landhandel fører et stort udbud i økologiske produkter,
husflidskunst, samt egne produkter: grønsager, kød, uld og fåreis. Det
var tredje sæson der blev høstmarked, men der har ikke tidligere været
fokuseret omkring et bestemt tema og med så mange stande. Derfor trådte
Himmerland Miljø- og energikontor til som rådgivere og som
projektansvarlige, mens Louns Landhandel/Oven-skovgård selv stod for den
praktiske del af arrangementet.
Verdensbillede
Arrangørerne er af den opfattelse, at økologiske markeder med et
alsidigt udbud er et vigtigt instrument til at få folk i tale om
miljøforhold og økologi. Inden for markedets rammer skal folk inspireres
af de økologiske tilbud og informationer, men de skal også have en rar
oplevelse, falde i snak med andre og få et positivt indtryk fx ved, at der
serveres god mad. Arrangørerne understreger alsidighed i markedet. Der skal
ikke kun være noget for den "vakte" miljøbevidste gæst, men
noget for hele familien, så besøget kan gøres til en familietur. Derfor
må der også være noget for børn, som på dette høstmarkedet, hvor man
havde lejet en karrusel. Som de på Ovenskovgård udtrykker det, så bliver
folk længere og køber mere når børnene har det sjovt.
I denne forbindelse ser Miljø- og energikontoret det som væsentligt, at
der ikke opkræves deltagerbetaling til arrangementer, der som dette
høstmarked præsenterer alternative holdninger, idet de besøgende ellers
primært vil blive folk, der i forvejen er interesserede. Midlerne fra Den
Grønne Fond er derfor afgørende til dækning af udgifter til porto,
reklamering m.v., for at undgå nødvendigheden af entréindtægt. På den
måde mener de, at man også får tiltrukket folk der "tvivler
lidt", men alligevel er nysgerrige.
Louns Landhandel selv lægger vægt på, at udbrede kendskabet til
økologi og økologisk produktionsform. Derfor tilbyder de rundvisninger
hele året og arrangerer disse høstmarkeder. Samtidig erkender de, at det
selvfølgelig i høj grad også handler om at reklamere for deres butik, da
den er en af deres indtægtskilde. De synliggør endvidere, ved salg af egne
vare, at der ikke behøver være langt fra produktionssted til køber.
Barriere
Vejret var på høstmarkedets første dag ikke ret godt, og desuden
var det den dag Prinsesse Diana blev begravet. På høstmarkedets anden dag
kom der dog mange mennesker. Stedets geografisk ugunstige beliggenhed, - et
sted man ikke bare kommer forbi har derfor nok spillet en begrænsende i
rolle, hvad angår besøgstallet.
Effekter
Høstmarkedet blev besøgt af ca. 850 personer.
På Ovenskovgård vurderer de, at markedet var en succes. De fik solgt en
tilfredsstillende mængde økologiske varer og besøgstallet levede til
fulde op til deres forventning.
Louns Landhandel og Ovenskovgård er almindelig kendt i området. Derfor
var mange af de besøgende lokale, der allerede havde besøgt gården ved
tidligere arrangementer. Der kom dog også mange længere væk fra. En
karakteristik af de besøgende er vanskelig. Den brede vifte af tilbud
gjorde, at der kom folk med forskelligt formål og interesser.
Himmerlands Miljø- og energikontor, der var repræsenteret med en stand
på høstmarkedet, giver udtryk for, at det er et af de bedste markeder af
denne karakter, de har været til.
Ved en samtale med repræsentanten for et biobrændselsfyr fremgik det
tydeligt, at han var meget positiv overfor arrangementet, som han i øvrigt
ikke havde ikke ventet sig meget af på forhånd. Selve arrangementet
virkede professionelt, og han oplevede stor interesse fra de besøgende.
Efterfølgende er han blevet kontaktet af 6-10 personer, der havde besøgt
hans stand og nu er interesserede i at købe et anlæg. Han er derfor meget
villig til igen at stille op, hvis det bliver aktuelt.
Ligeledes har Himmerlands Energiforsyning tilkendegivet at de er
interesserede i en gentagelse, idet de med succes fik fat i brugere, de
normalt har svært ved at indfange, fordi det er i udkanten af deres
geografiske område.
Sammenfatning
På det økologiske marked møder producenten af såvel grøntsager som energispareråd sin bruger og markedet er, efter producenternes udsagn, så effektiv en formidlingsform, at nogle markeder kan gentages på tredje år. Samtidig er markedet et vigtigt instrument til at tiltrække almindeligt økologisk nysgerrige. Men forudsætningen for at markedet fungerer, er at det også indeholder noget andet end det økologiske budskab — underholdning — gøgl — gratis kaffe eller servering, således at markedet kan fungere som mål for en familieudflugt.Et argument for markedets brede rekrutteringseffekt har man i en sammenligning af besøgstallene. Den Økologiske Have i Odder med besøgstallene ved havens to-dags miljømarked.
I hele sæsonen 1997 var der i alt 5000 betalende gæster i Den Økologiske Have, men af disse kom hele 2000 til de to dage med miljømarked.
Høstmarkedet i Himmerland med et besøgstal på 850 gæster er,
sammenlignet med andre økologiske markeder et af de større, idet mange
markeder kun har omkring 200-300 besøgende.
Kilder
Mundtlige kilder:
Marianne Bender, Himmerlands Miljø- og energikontor
Karen Bak Rolskov, Ovenskovgård
Grete, Landhandlen
2 besøgende
Svend Erik Sund, Biobrændselsfyr
Skriftlige kilder:
De til sagen udleverede papirer
Evalueringens resultater
Generel beskrivelse
Skaber de projekter, som Den Grønne Fond, støtter en grøn adfærdsændrende viden?Producerer de økologiske markeder og familiearrangementer en viden, der vækker en økologisk interesse og rekruttere nye grønt motiverede brugere?
Der er meget stor forskel på vidensspredningen og effekten af
vidensspredningen i arrangementer i delprojekt 7, og specielt i de tre
arrangementer, der er undersøgt som cases.
Med udgangspunkt i indholdsbeskrivelser og opgørelser over deltagerantal i
projekternes afslutningsrapport kan man se, at de arrangementer, der er
koncentreret om et enkelt tema fx. de såkaldte elmedage, fjordens dag eller
grønt landskue tilsyneladende rekruttere langt flere mennesker og langt
mere effektivt end de arrangementer, hvor man så at sige skyder med
spredehagl i form af mange forskellige økologiske temaer.
De tematiserede arrangementer ser imidlertid også ud til, at rekruttere
brugere, der i forvejen har grønne interesser, omvendt rekruttere
markedsarrangementer mere bredt og får også fat i brugere, der blot er
almindeligt nysgerrige.
Resultater af evaluering af cases
Foretager man ud fra distinktionen mellem de tematiserede og de brede arrangementer, og med alle forbehold for usammenlignelighed, en sammenligning af vidensspredningseffekten mellem miljøskattejagten og indkøbsturen i Hundested og kampagnen Grønt beboerhus på Christianshavn, forekommer Hundested-projektet med sit afgrænsede tema langt mere effektivt, set i forhold til arbejdsindsats og set i forhold til økonomi end Christianshavner-projektet. Både vurderet i forhold til antallet af rekrutterede deltagere og i forhold til omfanget og karakteren af praktisk adfærdsændrende viden, der blev formidlet.En forklaring på dette forhold kan ligge i Hundesteds-projektets forudsætninger for dialog med brugerne: For at få en dialog med brugeren om miljøproblemer, gælder det om at få brugeren i tale i forhold til hans hverdagssituation, uden at påpege fejl og uden at optræde belærende, samtidig med at brugeren stilles frit med hensyn til at interesserer sig for de miljøproblemer, der bringes på bane.
I Hundested trådte naturvejlederen, så at sige direkte ind i Hundestedborgerens lørdagsindkøb og solgte med succes sit miljøbudskab via en miljøskattejagt på Brugsens varesortiment. Omvendt trådte den grønne kampagne ikke ind i christianshavnernes hverdagssituation, den havde næsten ingen rekrutteringseffekt - den var for bred, og den kan ikke sige sig fri for at være belærende. Muligvis er kampagnen også blevet opfatte, som for meget ideologi. I flere af de øvrige cases reagerede brugerne overfor det "økologiske": En af brugerne af fælleshaven i Beder formulerede, at det appellerende ved haven, var økologi som sund fornuft - ikke som ideologi.
Anbefalinger til Den Grønne Fond
Argumentationen om, at de tematiserede arrangementer har en større videnssprednings effekt set i forhold til arbejdsindsats og ressourceforbrug, fører ikke til en konklusion om at droppe alle bredt tematiserede arrangementer, men den må føre til en diskussion af prioriteringen af de tematiserede arrangementer i forhold til de brede arrangementer, hvor sidstnævnte i dag udgør tre fjerdedele af samtlige arrangementer i projektgruppen.Den anden side af de bredt tematiserede arrangementer — først og fremmest de økologiske markeder - er, at de har den kvalitet, at de rekruttere bredere, og at de også får fat i almindeligt økologisk nysgerrige. Det kan forklares ved, at markedet yder en vis anonymitet over for brugeren, han/hun kan se på det økologiske budskab uden nødvendigvis, at skulle købe det.
Men forudsætningen for, at det økologiske marked fungerer, er at det også rummer noget andet - gøgl, musik, bespisning, en kop gratis kaffe - alt det som netop midlerne fra Den Grønne Fond ikke må anvendes til. Her kunne det være en overvejelse værd, om det netop er det element fonden skal støtte. Det økologiske indhold kan arrangørerne i vid udstrækning selv dække.
Gruppe 8: Drift af økologiske organisationer.
| Evaluering af drift af økologiske organisationer |
Af cand.scient., forskningsassistent Karsten B. Hansen, SBI
Evaluering af drift af økologiske organisationer
I denne kategori fandtes bl.a. store allerede evaluerede pro-jekter, som i den samlede evaluering af Den Grønne Fond, vil blive behandlet særskilt.Ved en nærmere gennemlæsning af de resterende gruppe 8-projekter, har det vist sig at de mest naturligt hører hjemme i gruppe 5.
Derfor er 17 projekter flyttet fra gruppe 8 til gruppe 5.
Kun ét stort projekt "Det bæredygtige samfund" (j.nr. 365-0792) antaget sent i 1997, bliver tilbage i gruppe 8. Det er så stort bevilliget 1,525 mill. kr. - at det på et senere tidspunkt vil blive evalueret selvstændigt.
Gruppe 8 er hermed "tømt" for projekter.
Gruppe 9: Andet
| Forord |
| Indledning |
| Metode |
| Resultater |
| Case 1: Dansk Ornitologisk Forening: "Mere og bedre bynatur" |
| Case 2: "Den Grønne Nøgle" (miljøvenlig drift af danske hoteller og restauranter) |
| Generel beskrivelse |
| Resultater af evaluering af cases. |
| Reference |
Af Forsker, Cand.hort. Marina Bergen Jensen og Seniorrådgiver, landskabsarkitekt Jens Ole Juul, Forskningscentret for Skov og Landskab
Forord
Nærværende rapport er udarbejdet af Marina Bergen Jensen og Jens Ole Juul fra Afdeling for Park og Landskab, FSL. Rapporten udgør den kvalitative evaluering af den gruppe af projekter støttet af DGF som ikke kunne placeres i nogen af de øvrige grupper. Denne restgruppe er benævnt ‘Gruppe 9’.Indledning
Evalueringen skal først og fremmest belyse hvorvidt projekterne har evnet at ‘engagere befolkningen’, og dernæst om engagementet har fremmet en ‘miljøvenlig og økologisk udvikling’.Metode
Da Gruppe 9 er restgruppen, er projekterne heri meget forskellige. Udover at beskrive disse forskelligheder gives der en økonomisk oversigt over bevilgede beløb m.v. og der foretages case-studier. Eftersom de fleste projekter i gruppen er fra 1997 findes der kun få afrapporteringsskemaer. Det betyder at den generelle beskrivelse af samtlige projekter i stort omfang er baseret alene på indstillingsskemaer. Hvor det er fundet relevant, er de samme karakteristika for projekt-magere, projektmodtagere, miljøintention og formidlings-metode som i delrapporten om Gruppe 4, benyttet.Resultater
Opkobling til den kvantitative AIM-analyseProjekter indenfor gruppen ‘andre’ har modtaget kr. 3.148.863, hvilket svarer til 3,1 % af de samlede bevillinger i perioden 1994-1997. Antallet af støttede projekter i kategorien er 21 svarende til 4,1 % af samtlige 515 støttede projekter. Den gennemsnitlige bevilling ligger på ca. kr. 150.000, men med stor variation.
Der er en markant stigning i antallet af projekter i gruppen i 1997 i forhold til tidligere år. Eftersom Gruppe 9 netop rummer atypiske projekter antyder denne stigning at bredden i projekter, og muligvis projektmagere, der søger DGF er øget.
Oversigt over antal projekter, årlige bevillinger og variation heri, manglende afrapporteringer samt aflyste projekter. Tal i parantes refererer til den berørte beløbsstørrelse.
| 1994 | 1995 | 1996 | 1997 | Total | |
| Antal støttede projekter | 1 | 3 | 4 | 13 | 21 |
| Bevilget beløb (i kr.) | 250.000 | 480.000 | 1.288.000 | 1.130.863 | 3.148.863 |
| Variation i bevillinger | - | 130.000 - 300.000 | 88.000 - 560.000 | 10.000 - 380.000 | 10.000 - 560.000 |
| Manglende afrapporteringer | 0 | 1 (150.000) | 2 (648.000) | 121) | Før 1997: 3 (798.000) |
- For projekter støttet i 1997 er antallet af manglende
afrapporteringer samt det tilhørende beløb mindre interessant, da
mange af projekterne formodentlig er igang, og derfor endnu ikke
afrapporterede.
Generel beskrivelse
Af de 21 projekter i gruppen er de 6 karakteriseret ved at være en form for analyse eller udredningsarbejde om miljø-relaterede forhold. Disse projekter kan betegnes udrednings- eller forskningsprojekter. Slutproduktet er i alle tilfælde en rapport plus eventuelt andet. Projektmagerne er i 2 tilfælde enkeltpersoner, der begge søger om bl.a. løntilskud, mens der bag de 4 øvrige projekter står højskoler, et udviklingscenter og en forening. Der er ingen amatører. Projektmodtagerne er besøgende i Den Økologiske Have i Odder, undervisere på højskoler, besøgende ved de Grønne markedsdage i Stenløse m.v., deltagere (biologilærere) ved miljøkonferencen ‘Biologi og miljøundervisning 2010’, samt endelig boligforeninger, kommuner, grønne butikker m.v. Modtagerne af rapporten om bæredygtig turisme i Haderslev-Vojens Tunneldal er ikke oplyst. Der er altså tale om, dels professionelle der henvender sig til amatører, dels professionelle, der henvender sig til kollegaer. Ingen af projekterne er afrapporterede.Herudover indeholder gruppen yderligere 4 projekter med
forskningsmæssige aspekter. Men i modsætning til de ovennævnte projekter
er de planlagte slutprodukter mere variable, så som rekonstruktion af
Danmarks Husdyrpark, opsætning af redekasser, etablering af
grødeproducerende spildevandsrensningsanlæg.
Fælles for projekterne med et udrednings- eller forskningsmæssigt
indhold er, at udgangspunktet i projektet i høj grad er miljøet og, at
udkommet af projektet også i højere grad er rettet direkte mod miljøet
selv, end mod medborgere. Projekterne kan således siges at tage et
økologistisk udgangspunkt frem for et populistisk (Læssøe, 1995). Der er
4 projekter i restgruppen, som i tillæg til miljøforhold inddrager sociale
aspekter
Endelig indeholder gruppen 3 projekter der evalueres selvstændigt og som
derfor ikke vil blive omtalt yderligere. Det drejer sig om Økologiske
igangsættere: Ekstern og intern evaluering af Økologiske igangsættere,
Byøkologi i Odense: Ekstern evaluering af miljøbutikken "Den Grønne
Tråd" og Tina Hjort Marius Hansen og Drude Katrine Bredahl Breds:
Bæredygtigt design.
Case beskrivelse
Der er udvalgt to projekter til case-studier.Case 1: Dansk Ornitologisk Forening: "Mere og bedre bynatur"
Projektbeskrivelse:Pilotprojekt: Mere og bedre bynatur - pilotprojekt til forbedring af livsbetingelserne for fugle i 3 bykommuner. Tilskud til _ års pilotprojekt om forbedring af livsbetingelserne for fugle og dyr i 3 kommuners bynatur via giftfri pleje, fuglekasser og beplantninger. Antal og diversitet af vilde fugle bestemmes løbende. Ikke afrapporteret. 88.000 i 1996.
Projekt: Mere og bedre bynatur - projekt til forbedring af livsbetingelserne for fugle i 3 byområder. Fortsættelse af tidligere støttede pilotprojekt. Anvisninger på hvordan bynaturen kan forbedres (giftfri pleje, fuglekasser, beplantninger). Engagere en bred kreds af lokale. Øget viden om bybiotopernes rolle som biodiversitetsbaser. Ikke afrapporteret. 380.000 over 3 år fra 1997.
Projektkarakteristik: Semiprofessionelle, der henvender sig til amatører via deres interesse for fugle. Projektet er udvalgt som eksemplarisk case, idet det repræsenterer den relativt store og nye gruppe af projekter med et forskningsmæssigt aspekt.
Interview med projektmager Bo T. Johansen, BTH, (ca. 40 min.).
Projektet kører på andet år. Der er nedsat en central styregruppe i Fuglenes Hus og herudover tre lokale styregrupper, én for hver af de udvalgte områder. I alt er omkring 25 personer involveret. Til den kommende tredje fugletælling forventes yderligere omkring 30 af foreningens medlemmer at blive involveret. DOF ønsker med projektet, dels at forbedre fuglenes levevilkår i de tre udvalgte områder (Farum Midtpunkt, Nørrebro og Avedøre Holme), dels at engagere lokalbefolkningen. DOF har haft stor succes med at trække folk til arrangementer som ‘Byg din egen redekasse’. For eksempel deltog omkring 150 personer, heraf omkring halvdelen børn, i et sådan arrangement på Blågårds Plads på Nørrebro. DOF håber, at de deltagende gennem opmærksomheden på fuglenes vilkår generelt får en større økologisk forståelse. Foredrag for gartnerstaben på Assistens Kirkegård om driftens indflydelse på fuglelivet var ligeledes en succes. Fugletællingerne i Avedøre Holme og opsætning af redekasser er blevet meget positivt modtaget af industri-virksomhederne i området, hvoraf en del har tilbudt at betale for redekasserne. Om forskningsdelen siger BTH, at det både er en styrke og en svaghed at basere dataindsamlingen på frivillige. Fordelen er at metoden er billig, ulempen er risikoen for fejlregistreringer. Det indsamlede datamateriale skal bearbejdes af de tre styregrupper og gruppen i Fuglenes Hus. Slutproduktet forventes at blive dels en projektrapport, dels en folder til distribution via landets biblioteker. De forskellige begivenheder og erfaringer fra projektet beskrives løbende i DOF’s medlemsblad. Derudover har der været bragt en del i lokalaviserne for de berørte områder. DGF’s bevilling udgjorde kun halvdelen af det ansøgte beløb. Dette gav anledning til nogen skuffelse og betød, at projektets varighed måtte beskæres med et år. Herudover forårsagede en langsom sagsbehandling nogen usikkerhed omkring initieringen af 1997-fugletællingerne. DOF var nødsaget til at skrive ud til samtlige medlemmer og opfordre til deltagelse i projektet, uden at have sikkerhed for om pengene ville blive bevilget.
Kommentar: Projektet er endnu et eksempel på, at engagement af befolkningen via en sekundær interesse, f.eks. redekassebygning, går smertefrit. Pålideligheden af forskningsresultaterne er noget usikker. Desuden er der usikkerhed omkring distribution af resultater. Selvom projektet er udvalgt som eksemplarisk case, er det tvivlsomt, i hvor høj grad projektet er repræsentativt for de ret forskelligartede øvrige projekter med et forsknings- eller udredningsaspekt
Case 2: "Den Grønne Nøgle" (miljøvenlig drift af danske hoteller og restauranter)
Projektbeskrivelse: Tilskud til sekretariatsdrift for Den grønne nøgle, der er en miljømærkeordning for hoteller og restauranter m.v. Nøglen tildeles for et år ad gangen til virksomheder, der opfylder en række kriterier vedr. miljøbelastning og ressourceforbrug. I alt 29 hoteller godkendt i 1995. 130.000 i 1995.Projektkarakteristik: Professionelle, der henvender sig til andre professionelle. Projektet er udvalgt fordi det henvender sig til private erhvervsdrivende.
Interview m. projektmager-efterfølger Jane Bonde, JB, (ca. 20 min.).
JB er ansat i sekretariatet for Den grønne nøgle (DGN) som miljøfaglig sagsbehandler og projektmedarbejder. Hun efterfølger projektets kontaktperson Jørgen Hasseldam, der forlod sekretariatet med udgangen af 1995. Tilskuddet fra DGF opfatter JB som et starttilskud; fra og med 1998 har DGN været selvfinansierende[1] med midler, dels fra kontingenter fra hoteller m.v. der er med i ordningen, dels organisationerne bag foreningen (Horesta, Samvirke Danske Turistbureauer og Danske Turistforeninger, Danmarks Turistråd, Friluftsrådet og Danhostel-Danmarks Vandrerhjem). Ideen til DGN udsprang fra et pilotprojekt under Vor Fælles Fremtid med bl.a. Husmoderforeningen og Friluftsrådet, hvor 27 storkøkkener blev bedt om, under konsulentbistand, at komme med forslag til besparelser, ændrede forbrugsvaner m.v. De indkomne forslag blev formuleret og systematiseret til de nu anvendte kriterier for tildeling af DGN. Nøglen er i dag tildelt 89 udlejningssteder, hvoraf de fleste er hoteller, kursuscentre og feriecentre, mens omkring 7-8 er vandrerhjem. Der findes i alt ca. 1500 hoteller m.v. og godt 100 vandrerhjem i DANMARK. Tildelingen af nøglen kræver, at et 16-siders fortrykt ansøgningsskema kan udfyldes tilfredsstillende og, at besøg forløber tilfredsstillende. Efter tildelingen af nøglen foretages kontrolbesøg. Godkendelsesproceduren og opfølgningen i form af kontrolbesøg er vigtig for ordningens omdømme. Et af kriterierne for tildeling af nøglen er, at virksomheden informerer gæsterne om ordningen. Til det formål har sekretariatet for DGN udfærdiget en folder som virksomhederne tilbydes. JB har ikke hørt om nogle negative tilbagemeldinger fra gæster. Der er en del gæster som ikke bemærker nogen forandring, fordi tildelingen af nøglen ikke influerer på hverken pris eller serviceniveau.
Interview med projektmodtager Bente Noyens, BN, (ca. 15 min.).
BN er direktør for Neptun Hotel og har tidligere været medlem af bestyrelsen bag DGN, som repræsentant for de forretningsdrivende. BN’s motiv for at ændre driften af hotellet således at kravene for modtagelse af DGN kan opfyldes, er først og fremmest at skabe miljømæssig ‘orden i eget hus’. Desuden forventes forbrugerkravet om miljøvenlig hoteldrift, at blive mere markant i fremtiden, hvorfor det vil være en fordel at være på forkant med udviklingen. Denne motivation mener BN, at hun deler med omkring halvdelen af de øvrige indehavere af DGN, mens resten af indehaverne er ‘hoppet med på vognen’. Ifølge BN er hotelgæsterne generelt ligeglade med konceptet bag DGN. Enkelte gæster responderede positivt på en spørgeskemaundersøgelse gennemført sidste år på Neptun Hotel, mens de fleste ingen kommentarer havde overhovedet vedr. DGN.
Om den relativt langsomme udbredelse af DGN i DANMARK mener BN, at det i høj grad skyldes en forkert eller for passiv markedsføring fra sekretariatets side. Det er vigtigt, at de ansatte i sekretariatet er begejstrede for ideen, og ikke kun de administrerende. Der er derfor, ifølge BN, et klart behov for større repræsentation af modtagere af DGN i bestyrelsen. I februar i år afholdt BN et møde med repræsentanter fra omkring 20 rejsebureauer i ‘Værdikæden’, der bl.a. organiserer bookning. Formålet med mødet var, at få bureauerne til at give kunderne mulighed for ved bookningen at vælge et ‘miljøhotel’. Rejsebureauerne indvilgede i, at prøve ideen i en periode for så at mødes igen til efteråret. Kontrolopringninger til bureauerne har dog, iflg. BN vist at spørgsmålet ikke stilles. BN mener desuden, at konceptet bag DGN er uovertruffet, og derfor velegnet som internationalt miljømærke. Bestyrelsen bag DGN skulle være kommet frem til samme konklusion. BN mener, at der er gode muligheder for eksport af konceptet. BN var for nylig i Japan for at fortælle om DGN, og her var man meget begejstrede, og ønskede i forbindelse med åbningen af et nyt hotel, der levede op til kriterierne for DGN, at få nøglen tildelt. Bestyrelsen bag DGN har imidlertid valgt at satse på de Baltiske lande og Østlandene.
Kommentar:
DGF’s støtte til projektet har virket som starttilskud. I dag er
DGN selvfinansierende. Samtidig ser det ikke ud til, at de involverede
erhvervsdrivende har tjent penge på konceptet. Motivet hos de
erhvervsdrivende der tildeles DGN, nemlig at ‘holde orden i eget hus’,
repræsenterer en holdningsændring, der bør støttes.
Evaluerings resultater
Generel beskrivelse
Den store stigning i antallet af ansøgninger i 1997 i denne restgruppe markerer i sig selv, at projekterne indholdsmæssigt er blevet bredere og mere varierede i løbet af den betragtede periode, 1994-1997.En stor del af de nye projekter har karakter af forsknings- eller
udredningsopgaver. Udgangspunktet i disse projekter er oftest udpræget
økologistisk (Læssøe, 1995), altså miljøproblemet i sig selv. Når
dette udgangspunkt tages kan det være vanskeligt at engagere befolkningen.
Case-studie 1 viser dog, at befolkningen i høj grad kan engageres, når der
er udsigt til personligt udbytte, f.eks. en redekasse og information om
fuglelivet hjemme i baggården. Blandt de øvrige projekter er der eksempler
på, at det eneste produkt er en rapport. Engagementet af befolkningen må
her siges, at være noget dunkelt og distributionen af den færdige rapport,
er derfor ekstra vigtig.
På baggrund af DOF-projektet, hvor dataindsamlingen baseres på frivillige
medlemmer af foreningen, kan der stilles spørgsmålstegn ved kvaliteten af
de indsamlede data.
Resultater af evaluering af cases.
Den Grønne Fonds bevilling til udvikling af koncept for og information om Den Grønne Nøgle må siges, at have været en succes. I hvert fald i den forstand, at bevillingen i høj grad fungerede som fødselshjælp. Den relativt beskedne udbredelse Den grønne nøgle har fået i Hotel branchen, kan skyldes manglende indsats fra bestyrelsen bag nøglen. Sammenholdt med det relativt succesrige DOF-projekt, der er baseret på decentrale styregrupper, kan det tyde på, at overlevelsen og videreudviklingen af ‘grønne projekter’ er betinget af stor brugerindflydelse.Anbefalinger til Den Grønne Fond
For projekter med forskningskarakter forekommer det vigtigt, at tilgængeligheden af de opnåede resultater sikres til en så stor kreds som muligt. Der kan være behov for et egentligt distributionscenter, evt. en opgave for Dansk Center for Byøkologi. Desuden synes det vigtigt, at kvaliteten i de opnåede resultater sikres, især i tilfælde hvor engagementet af befolkningen er sekundær i forhold til den forskningsprægede opgave. Dette kan evt. sikres ved, at opfordre til eller direkte kræve at der samarbejdes med etablerede forskningsinstitutioner.At hotelgæsterne i Case 2, er ligeglade med om hotellet har Den grønne
nøgle eller ej, viser at de private erhvervsdrivende ikke umiddelbart yder
miljøindsatsen for egen vindings skyld. På baggrund heraf, er der vel god
grund til at støtte tilsvarende projekter inden for andre brancher.
Reference
Læssøe, J. 1995. Borgerinddragelse: Mellem åbenhed og styring. I Poul Lübcke (red.) Miljøet, markedet og velfærdsstaten. Fremad.[1] Ifølge Vagn Jelsøe, DGF's sekretariat, modtager DGN tilskud fra Den Grønne Jobpulje til ekspansion på nye områder. [Tilbage i tekst]
Afviste projekter
| Introduktion |
| Projektet som formidlingsaktivitet. |
| Projekternes overlevelsesmuligheder |
| Vurdering af sagsbehandling |
| Udvalgte projekter: |
| Case-erfaringer: Bevillingspolitik og bevillingspraksis |
| Case: Temadag om grønne sygehuse på Skejby Sygehus |
| Case IT-udbygning 1997-2000 - opbygning af database og telefonrådgivning |
| Case: Afholdelse af temaaften og miniudstilling om forbedret vask og rengøring |
| Case: Grøn Camping Vejle |
| Case : Udvikling af økologisk fast-food vogn |
| Case "Kør sammen" — markedsføring af kontaktbureau for samkørsel |
| Case "Projekt Kørselsformidlingen" |
| Generel beskrivelse |
| Resultater og evaluering af cases |
| Litteratur |
Af Civilingeniør Ph.d. Marianne Forman og Cand.tech.soc. Annika Agger
Introduktion
Denne delevaluering af de af Den Grønne Fonds afviste projekter, indgår som et bidrag til den samlede evaluering af Den Grønne Fond, som Statens Byggeforskningsinstitut - SBI gennemfører. Formålet med at evaluere de afviste projekter er at indkredse de kriterier Fonden lægger vægt på i deres udvælgelse, samt at vurdere om det er den rigtige type projekter, som bliver afvist. Evalueringen er gennemført af Marianne Forman og Annika Agger, som begge er ansat af SBI til at gennemføre opgaven.Der er 837 afviste projekter i perioden 1994-1997 ud af 1352 ansøgte projekter til Den Grønne Fond[1]. Evalueringen består af en overordnet beskrivelse af de afviste projekter, på basis af resultaterne fra AIM’s interviewundersøgelse, og en kvalitativ analyse af en række udvalgte case.
Vi har i evalueringen af de af Den Grønne Fond afviste projekter valgt
at anlægge en projektvinkel som perspektiv for analysen.
Realiseringen af projekter og projekternes succes er afhængig af:
| at der er en projektmager/projektansøger, der har en idé som vedkommende ønsker at realisere |
| at omgivelserne, forstået som målgruppen, betragter idéen som løsning på nogle af deres problemer og som derfor gør projektet relevant og muligt at forankre som ændret praksis |
| at der er økonomiske midler til at finansiere projektet |
Den Grønne Fond er aktuel som finansieringsmulighed og regulerer gennem
sin bevillingspraksis, hvor projekter henholdsvis bevilges og får afslag,
udviklingen af grøn praksis gennem projekternes realisering.
Dette kan også illustreres ved følgende figur, som viser sammenhængen
mellem faktorerne og faldgruber, hvis en af dem mangler. Figuren forklares
under figuren.
Figur: Projektperspektiv — sammenhæng mellem bevillingsgiver, projektmager og omgivelser i realisering af projekter.
Modellen kan tydeliggøre problemer og handlemuligheder for
bevillingsgivere til projekter.
I fællesmængden for alle cirklerne er projekterne en succes. Der er
finansiering til at realisere projektet, en projektmager til at igangsætte
projektet og en målgruppe som oplever at projektet løser nogle for dem
centrale problemer, som resulterer i forankring af projektresultaterne.
I delmængden mellem finansiering og projektmageren er der finansiering
til projektet og en eller flere projektmagere til at igangsætte projektet,
men ikke en målgruppe der oplever projektet relevant, hvorfor
projektresultaterne ikke forankres. Projektmageren kan ikke med sin
projektidé nå målgruppen. Handlemuligheder for bevillingsgiver kan være
at stille krav til projektindholdet.
I delmængden mellem finansiering og omgivelser er der finansiering til
potentielle projekter og målgrupper, hvori projektresultater kan forankres,
men der mangler projektmagere til at gennemføre projektet. Handlemuligheder
for bevillingsgiver kan være at forsøge at rekruttere projektansøgere
målrettet. (Den grønne guide ordningen kan være et eksempel på
rekruttering af bestemte projektmagere).
I delmængden mellem projektmagere og omgivelser er der relevante
projekter, men ikke økonomi til at gennemføre projekterne. Nogle af
projekterne vil finde et andet økonomisk grundlag, mens andre dels ikke vil
have mulighed for selvfinansiering dels ikke vil passer ind under andre
støttemuligheder, hvorfor projektet sander til. Problemet for
bevillingsgiver kan være, at projekter der i princippet støtter om
formålet for Fonden selekteres fra gennem bevillingspraksis og endvidere
ikke kan finde finansiering på andre måder, hvorfor de ikke realiseres.
Handlemuligheder kan være at tilpasse bevillingspraksis til erfaringer med
afviste projekter i forhold til deres sårbarhed over for afvisning. I dette
ligger implicit den forståelse, at afviste projekter der realiseres gennem
alternativ finansiering, har været "rigtige" at afvise set fra
bevillingsgivers side.
Nærværende evaluering er koncentreret om de af Den Grønne Fond afviste
projekter, (dvs. problemstillingerne der er knyttet til delmængden mellem
projektmagere og omgivelser i figuren). Evalueringen er bygget om omkring to
hovedspørgsmål:
- Hvilke formelle kriterier udgør bevillingspolitikken og genfindes de i praksis?
- Er der projekter der ligger inden for Den Grønne Fonds målsætning, som selekteres fra gennem de eksisterende kriterier og som er sårbare overfor afvisning, forstået som at de ikke kan finde andre finansieringsmuligheder?
Den Grønne Fonds formål er ifølge lov om Den Grønne Fond:
Den Grønne Fonds formål er at støtte initiativer, som har til formål at engagere befolkningen i at fremme en miljøvenlig og økologisk, herunder byøkologisk, udvikling ved at give støtte til
- aktiviteter, der indebærer livsstilsændringer med henblik på nedbringelse af ressourceforbruget og beskyttelse og forbedring af natur og miljø, herunder nyskabende eller tværgående miljøforbedrende initiativer, og
- initiativer til oplysning, uddannelse og erfaringsudveksling, der kan tilskynde til en miljøvenlig adfærd. ( Lov om Den Grønne Fond, lov nr. 295 af 27.aril 1994)
Til at præcisere, hvad vi lægger i livsstilsændringer har vi trukket
på Jeppe Læssøe (Læssøe 1995). Han peger på følgende sammenhænge:
| Livsstil kan forstås som en persons eller en gruppe menneskers specifikke mønster af værdier, holdninger og handlinger, som adskiller denne person/gruppe fra andre personer/grupper (Læssøe 1995 s. 27). Ved livsstilsændring er det derfor ændringer i det bagvedliggende mønster som så at sige vejleder menneskers handlinger. |
| Det er kendt at holdning og handling ikke nødvendigvis følges ad inden for miljøområdet. Der peges fra forskellige sider på, at inkonsistensen mellem miljøbevidsthed og miljøadfærd ikke alene hænger sammen med mangel på eller for dårlig information (Læssøe 1995 s. 14.). Ændret adfærd kræver, at de berørte så at sige tilegner sig den tilgængelige miljøinformation ikke alene som viden, men som tænke-måde, som vejleder dem i deres adfærd. Ved at kravene om miljøbevidst adfærd er et nyt område understøttes det ikke af overleverede normer, miljøbevidst handlen kan ligefrem modarbejdes af eksisterende normer (Læssøe 1995, s. 14). |
| Inkonsistens mellem holdning og handling har en sammenhæng med hvilke handlemuligheder der opleves at være, hvor attraktive disse handlemuligheder umiddelbart personligt opleves og om personen oplever at have kompetence til at realisere dem (Læssøe 1995, s. 14). |
Realiseringen af Den Grønne Fonds formål med at fremme
livsstilsændringer er derfor et balancearbejde mellem udviklingsprocesser,
hvor nye handlemuligheder synliggøres og forankring gennem de berørtes,
tilegnelse. Herunder konkret tilvejebringelse af handlemulighederne,
således at inkonsistensen mellem viden og handling ikke bliver det
dominerende.
Den Grønne Fond har gennem årene udviklet en bevillingspraksis[2].
Det følgende er en sammenskrivning af, hvad Den Grønne Fond prioriterer og
lægger vægt på i sin vurdering af projekterne og forhold som Den Grønne
Fond på forhånd peger på, ligger uden for dens støtteområde.
Den Grønne Fond lægger vægt på at projekterne har en folkelig bredde
i deres sigte, at projekterne har afsat ressourcer til at formidle
projektets resultater til andre, og endelig at projektet har en
medfinansiering fra anden side, gerne fra lokalområdet.
Den Grønne Fond prioriterer projekter:
| der betragter miljøproblemstillingerne ud fra en helhedbetragtning |
| der øger befolkningens grønne kvalifikationer |
| der forholder sig til det æstetiske og økologiske udtryk |
| med unge og ældre som målgruppe |
| med et globalt perspektiv men som foregår i Danmark |
Følgende type projekter vil som hovedregel få afslag: Rene
anlægsprojekter, rene naturprojekter, udlandsrejser og udvekslingsforløb
samt tilskud til konferencer, almindelige projektforløb inden for
miljøområdet på uddannelsesinstitutioner og endelig forskningsprojekter.
Særtræk ved de afviste projekter
Denne overordnede beskrivelse bygger på data fra den
kvantitative undersøgelse, der er udført af AIM i forbindelse med
evaluering af Den Grønne Fond. Undersøgelsens grundlag er
repræsentativitet og ikke absolutte tal, hvorfor nedenstående
fremstilling er tendenser behæftiget med denne usikkerhed.
I den overordnede beskrivelse gives først karakteristika knyttet til
projektet som formidlingsaktivitet, det vil sige karakteristika knyttet
til projekternes ansøger (afsender), projektindhold (budskab) og
projektets målgruppe. Derefter karakteriseres projekternes
overlevelsesrate knyttet til projektindholdet.
Projektet som formidlingsaktivitet.
AnsøgerAIM’s interviewundersøgelse peger på følgende forskelle mellem projektansøgere der har fået henholdsvis bevilling og afslag.
Der er ikke den store forskel mellem afviste og bevilgede projekter med hensyn til hvordan ansøgerne har fået kendskab til Den Grønne Fond. Den væsentligste kilde til ansøgernes kendskab til muligheden for at søge støtte hos Den Grønne Fond er fagligt netværk, som for afviste projekter udgør 48%.
Projektansøgerne fordeler sig med hensyn til projektansøger-kategori og hvor vidt de har fået tilsagn eller afslag på følgende måde.
Tabel 1: Fordeling af ansøgninger på projektansøgerkategori og ansøgningernes henholdsvis afslag og tilsagn (AIM 1998 s. 56).
| Projektansøgerkategori | Total | Afslag | Tilsagn |
| Total | 627 | 335 | 292 |
| Mindre organisation | 31% | 32% | 31% |
| Mindre miljøorganisation | 18% | 13% | 25% |
| Privatperson | 13% | 18% | 8% |
| Anden større etableret organisation | 13% | 14% | 12% |
| Del af en større etableret miljøorganisation | 7% | 5% | 10% |
| Skole | 7% | 8% | 7% |
| Center | 3% | 3% | 2% |
| Ingen af disse | 6% | 7% | 5% |
Tabellen viser at tendensen er, at der er flest projektansøg-ninger
funderet i mindre organisationer. At det er sværere at få bevilget
ansøgning som privatperson end hvis ansøgningen er funderet i en mindre
græsrodsorganisation. Privatpersoner udgør 13% af ansøgningerne totalt,
men kun 8% af de bevilgede projekter, hvor ansøgninger funderet i mindre
organisationer, udgør 13% af ansøgningerne, men 25% af de bevilgede
projekter.
Der er en tendens til at flere der har fået bevilling ansøger om
støtte til nye projekter, end tilfældet er blandt afviste. Kun 32 % af
afviste projektansøgere søger igen, hvor 56 % blandt projektansøgere, der
har fået bevilliget et projekt søger igen.
Der er lidt flere lønnede medarbejdere involveret i projektansøgninger
i de bevilgede projekter, end tilfældet er i de afviste projekter. I de
bevilgede projekter har der været involveret lønnede medarbejdere i 54% af
projekterne, hvor samme tal er 43% for de afviste projekter (AIM 1998, s.
62).
Projektindhold
Projektindholdet i ansøgningerne til Den Grønne Fond fordeler sig
på følgende måde med hensyn til type af aktiviterer.
Tabel 2: Fordelingen af bevilgede og afviste projekter med hensyn til projektindhold[3]. Skraverede kolonner er afviste projekter og hvide kolonner er bevilget projekter.
| Gruppe | 1994 | 1995 | 1996 | 1997 | Total | Afv. I % af Afv. + bevil |
| 1 | 13 | 26 | 19 | 14 | 72 | 45% |
| 1 | 8 | 30 | 23 | 26 | 87 | |
| 2 | 18 | 27 | 24 | 22 | 91 | 48% |
| 2 | 9 | 20 | 28 | 43 | 100 | |
| 3 | 23 | 39 | 39 | 32 | 133 | 64% |
| 3 | 12 | 26 | 20 | 18 | 76 | |
| 4 | 10 | 14 | 27 | 11 | 62 | 60% |
| 4 | 14 | 6 | 14 | 8 | 42 | |
| 5 | 21 | 19 | 15 | 12 | 67 | 63% |
| 5 | 8 | 11 | 20 | 0 | 39 | |
| 6 | 20 | 39 | 38 | 28 | 125 | 78% |
| 6 | 9 | 6 | 14 | 6 | 35 | |
| 7 | 3 | 9 | 5 | 12 | 29 | 40% |
| 7 | 2 | 8 | 13 | 21 | 44 | |
| 8 | 4 | 6 | 5 | 14 | 29 | 64% |
| 8 | 4 | 0 | 1 | 11 | 16 | |
| 9 | 44 | 52 | 61 | 72 | 229 | 89% |
| 9 | 0 | 4 | 11 | 14 | 29 |
Der er en tendens til at støtte til konferencer, høringer og temadage
(gruppe 1) samt udstillinger, kampagner, plakater og pjecer (gruppe 2), er
de mest prioriterede aktiviteter med hensyn til antal af projekter, hvilket
både kan ses ved at grupperne er dem med flest bevilgede projekter, samt
samtidig dem med lavest andel afviste projekter ud af ansøgningerne til
gruppen. Endvidere er etablering af økoformidlingssteder og andre
demonstrationssteder den lavest prioriterede gruppe med lavest bevilgede
andel projekter og med størst andel af afviste projekter.
Målgruppe
Tabel 3: Oversigt over projektansøgningernes målgruppe fordelt på afviste og bevilgede projekter (AIM 1998, s. 74). Skraveret er afviste projekter.
| Afslag/tilsagn Målgruppe | Total | Afslag | Tilsagn |
| Total | 473 | 266 | 207 |
| Personer der i forvejen var miljøinteresseret | 25% | 29% | 19% |
| Personer, der ikke i forvejen var miljøinteresseret | 13% | 14% | 12% |
| Både personer der var miljøinteresseret og ikke miljøinteresseret | 55% | 48% | 63% |
| Anden målgruppe | 7% | 8% | 5% |
| Ved ikke | 1% | 0% | 1% |
Tabellen peger på at flere af de bevilgede projekter sigter mod en
bredere målgruppe end tilfældet er i de afviste projekter. Der er flere
projekter blandt de afviste projekter end blandt projekter med tilsagn, der
sigter alene mod miljøinteresserede personer som målgruppe.
Projektansøgningernes tilpasning til bevillingspraksis
Den Grønne Fond peger i årsberetningen for 1996 på at der
formentlig er sket en tilpasning af projektansøgningerne til
bevillingspraksis, herunder vedrørende beløbsstørrelse (Årsberetning Den
Grønne Fond 1996, s.. 17). Dette udtales på grundlag af at både
udviklingen i bevilgede projekter i procent af ansøgte projekter er
stigende gennem årene, og bevilget beløb i procent af ansøgt beløb er
stigende gennem årene. For at kunne forfølge den selektionsproces der
forløber parallelt med tilpasningen i ansøgninger til bevillingspraksis,
er der behov for datamateriale der viser fordelingen mellem afviste og
bevilgede projekter hen over årene med hensyn til ansøgerkategori,
projekttype, målgruppe og eventuelt ansøgt beløbsstørrelse.
Det har ikke været muligt, på grundlag af datamaterialet fra AIM, at
forfølge hvordan tilpasningen er sket. Er tilpasningen f.eks. sket gennem
frasortering af bestemte ansøgerkategorier, gennem frasortering af bestemte
projekttyper med hensyn til projektindholdet, eller er det gennem
frasortering af bestemte målgrupper. Det vil være oplagt for Den Grønne
Fond selv at prøve at forfølge denne type spørgsmål i deres egen
videreudvikling af bevillingspraksis.
Projekternes overlevelsesmuligheder
AIM-undersøgelsen viser, at på trods af afslag fra Den
Grønne Fond er 43% af projekterne fortsat i uændret form, 28% er fortsat
med dele af projektet, mens 27% ikke har fortsat aktiviteten. (AIM, 1998
s. 114). I forhold til overlevelsesmulighed blandt afviste projekter peger
AIM undersøgelsen på, at lidt over halvdelen af de afslåede
konferencer, høringer og temadage realiseres i uændret form trods afslag
fra Den Grønne Fond, og kun 26% bliver slet ikke til noget. Den samme
tendens gælder udstillinger, kampagner, plakater, pjecer m.m. og
afholdelse af høstmarkeder og familiearrangementer. Omvendt er projekter,
der retter sig mod udgivelse af debatbøger, film og andet undervisnings-
og informationsmateriale, mere sårbare over for afslag, hvilket viser sig
ved, at kun 33% fortsætter i uændret form og 46% af projekterne
fortsætter ikke.
Vi vil i den kvalitative del af evalueringen kredse nogle konkrete
forhold ind som har betydning for projekternes overlevelsesmuligheder.
Hvilken type projekter overlever og hvilke er sårbare over for afvisning.
Vurdering af sagsbehandling
I AIM’s interviewundersøgelse er Den Grønne Fonds
sagsbehandling blevet vurderet af de interviewede.
Holdningen til sagsbehandlingen varierer med om man har fået afslag eller
tilsagn. 20% af ansøgerne i gruppen, der har fået afslag er utilfredse
med sagsbehandlingen hos Den Grønne Fond, mens det tilsvarende tal er 6%
blandt de, som har fået tilsagn. Omvendt er 56% af ansøgerne i gruppen
der har fået afslag tilfredse med sagsbehandlingen, hvor det tilsvarende
tal er 87%, blandt de som har fået tilsagn (AIM 1998, s. 7) .
Ved at gå lidt i dybden i AIM’s resultater, tegnes et billede af, at
det ikke er med hensyn til Den Grønne Fonds konkrete sagsbehandling
forskellen mellem bevilgede projekter og afviste projekter træder frem,
men med hensyn til forhold der vedrører den konkrete projektrealisering,
som viden om bevillingspolitik og vejledning til at komme videre ved
hjælp af andre støtteordninger.
Tabel 4:Forskelle med hensyn til forskellige sider af sagsbehandling mellem ansøgere der har fået afslag og tilsagn. De grå kolonner viser procentsatsen for ansøgerne med afslag .(AIM 1998, s. 10, 13, 16, 19, 22, 25, 28).
Udvælgelse af casestudier
For at forfølge de to problemstillinger vi opstillede
indledningsvist, har vi valgt at fokusere på to typer casestudier i
forhold til den kvalitative del af evalueringen af de afviste projekter:
- Gennem udvælgelse af projekter fra gruppe 6, hvor udvalgte afviste projekter sammenholdes med projekter der har fået bevilling, søges kendetegn i bevillingspraksis at synliggøres. Kendetegn, der beskriver hvordan næsten ens projekter selekteres gennem bevillingspraksis. Gennem dette casestudie prioriteres det eksemplariske, da vi antager at bevillingspraksis i grupperne er sammenlignelig. Gruppe 6 er valgt som repræsentativ gruppe. Projekterne, som undersøges er valgt ud fra, at der er afviste og bevilgede projekter, som minder om hinanden.
- Gennem udvælgelse af grænseprojekter søges grænseområdets muligheder belyst, således at potentielle miljøstrategier, der sorteres fra, træder frem. Dette er projekter som afviger fra de formelle kriterier, som Den Grønne Fond lægger til grund for afslag. Herved kan lægges op til diskussion af Den Grønne Fonds kriterier i forhold til Den Grønne Fonds formål. Grænseprojekter defineres gennem afvigelse i enten ansøgerprofil, projektindhold eller målgruppe. Der er udvalgt case inden for alle tre kategorier.
Udvalgte projekter:
ProjektparTabel 5: Udvalgte projektpar til evaluering af, om bevillingspolitik stemmer overens med bevillingspraksis. Hvide felter er bevilget projekter og grå felter er afviste projekter.
| År | Titel |
| 1994 | Opførelse af økologisk pavillon i Odder |
| 1994 | Opførelse af økologisk pavillon |
| 1996 | Etablering af legepladsen "Den grønne oase" |
| 1995 | Etablering af naturlegeplads i Rødkildeparken |
| 1996 | Pilotprojekt for miljømærkning af udlejningssommerhuse samt formidlingsudgifter ved opførelse af økologisk udlejningssommerhus. |
| 1996 | Miljøcertificering af danske juletræsproducenter |
| 1994 | Bycykelprojektet i København |
| 1996 | Overflytning af turisme fra bil til cykel i Knuthenborg Safaripark |
| 1997 | Færdiggørelse af det økologiske kolonihavehus i København og formidling |
| 1996 | Udvikling og opførelse af økologisk kolonihavehus |
Grænseprojekter
Tabel 6: Udvalgte grænseprojekter. Alle projekterne er afviste projekter.
| År | Gr | Titel |
| 1994 | 2 | Projekt kørselsformidling |
| 1995 | 1 | Afholdelse af temadag og miniudstilling om forbedret vask og rengøring |
| 1996 | 1 | Temadag om grønne sygehuse på Skejby sygehus |
| 1996 | 2 | Kør sammen — markedsføring af kontaktbureau for samkørsel |
| 1996 | 3 | IT-udbygning 1997-2000 — opbygning af database og telefonrådgivningslinie |
| 1996 | 6 | Udvikling af økologisk fast-food vogn |
| 1996 | 6 | Etablering af grøn campingplads ved Vejle |
Bevillingspolitik — bevillingspraksis
Det centrale spørgsmål i dette afsnit er hvor vidt Den Grønne Fond i deres bevillings- og afslagspraksis forfølger deres egne kriterier? Dette belyses gennem 5 caseanalyser, hvor vi har udvalgt 5 projektpar, hvor projekterne minder om hinanden, men hvor det ene er bevilget og det andet er afvist. Begrænsningerne ved denne tilgang er, at det er specifikke eksempler vi kigger på, hvorfor analysen ikke kan generaliseres, men i højere grad har sin styrke ved at indfange tendenser i det specifikke. Følgende er præsentation af de fem projektpar med deres karakteristika. Derefter følger vurdering af forskellene mellem de bevilgede og afviste projekter.
| Bevilgede projekter | Afviste projekter |
| Opførelse af økologisk pavillon | |
| År: 1994 Ansøger: Den Økologiske Have i Odder/Center for Praktisk Økologi. Støtte til: Opførelse af pavillon, der skal bruges som kontor, møder, kurser, cafe, udstillinger, bibliotek m.v. i den økologiske have i Odder. Den Økologiske Have i Odder er en anlagt økologisk have,som er åben for publikum og del af Praktisk Økologi’s aktiviteter. Center for Praktisk Økologi har til formål at fremme praktisk økologi i havebrug, husdyrhold og husholdning. Formål: At tilvejebringe fysiske faciliteter til at støtte op om haven som demonstrationshave (for gæsterne) og Center for Praktisk Økologi’s aktiviteter. Søgt beløb: 365.000 kr. Bevilliget beløb: 365.000 kr. | År:1994 Ansøger:Byggecentrum. Støtte til: Etablering af en pavillon, der viser økologiske systemer i sammenhæng på Byggecentrum’s permanente byggeudstilling i Middelfart. Støtten skal gå til etablering og drift i et år. Formål: At integrere informationer om økologi i Byggecentrum’s igangværende informationsaktiviteter til både professionelle byggefolk og forbrugere. Søgt beløb: 540.000 kr. Afslag: Begrundet i at Den Grønne Fond anser projektet som at ligge inden for Byggecentrum’s almindelige virksomhed. |
| Etablering af naturlegeplads | |
| År: 1996 Ansøger: Pædagogseminarium. Støtte til:. Indkøb og opstilling af solfanger, vindmølle, vandtank til regnvandsopsamling og rodzoneanlæg. Formål: Gennem efteruddannelse af pædagoger at udvikle et nyt bud på indretning af institutioners udearealer. Søgt beløb: 125.000 kr. Bevilget beløb: 62.500 med krav om egenfinansiering. |
År: 1995 Ansøger: KAB — Bygge- og boligadministration. Støtte til: Naturlegeplads, det er ikke yderligere specificeret. Formål: At anlægge en anderledes legeplads i det konkrete område. Søgt beløb: 1,2 million kr. Afslag: Begrundet i, at Den Grønne Fond ikke støtter etablering af legepladser — anlægsudgifter. |
| Miljøcertificering | |
| År: 1996 Ansøger: Møns Turistforening. Støtte til: Udvikling af miljøcertificeringssystem inden for sommerhusudlejningsområdet. Konkret søges om støtte til specificering af krav og fastsættelse af registreringsmetoder, spørgeskemaundersøgelse af udlejere og lejere og fastlæggelse af et administrations- og kontrolsystem for ordningen. Der blev endvidere i den oprindelige ansøgning også søgt om støtte til indbygning og projektering af økologiske elementer i et påtænkt demonstrationssommerhus og udgifterne forbundet med driften af sommerhuset som demonstrationssommerhus. Støtte knyttet til demonstrationssommerhuset blev afslået. Formål: At give sommerhuslejere mulighed for at vælge sommerhus også ud fra økologiske krav. Søgt beløb: 242.000 kr. Bevilget beløb: 243.000 kr. |
År: 1996 Ansøger: Dansk Skovforening, pyntegrøntsektionen. Støtte til: Udvikling af miljøcertificeringssystem inden for juletræer. Der søges konkret om støtte til projektudvikling — definition af krav til miljøcertificering og officiel godkendelse af dem, analyse af omkostninger og markedsforhold, igangsættelse af en række pilotprojekter med dyrkning og markedsføring af certificeringen over for producenter og forbrugere. Formål: At fremme produktionen af "lysegrønne" juletræer. Søgt beløb: 585.000 kr. Afslag: Med henvisning til, at Den Grønne Fond finder at området i højere grad hører ind under støttemuligheder under Skov- og Natur-styrelsen. |
| Transport: overflytning fra bil til cykel | |
| År: 1994 Ansøger: Sadolin Trade A/S. Støtte til: Indkøb af cykler og stativer til bycykelprojektet Formål: At fremme cykling i byerne som transportmulighed. Spredningspotentiale: Der er stor international bevågenhed på projektet. Søgt beløb: 50.000 kr. Bevilget beløb: 50.000 kr. |
År: 1996 Ansøger: Dansk Cyklist Forbund. Støtte til: Undersøgelse af holdninger og ønsker hos turister i Knuthenborg Safaripark og udvikling af oplæg til Knuthenborg Safaripark med forslag til vejvisning, stiforløb, økonomiske incitamenter, markedsføring mv. Analyse og forslag vil blive trykt i en rapport som inspiration for andre turistparker. Formål: At flytte turister fra bil til cykel i turistparker. Søgt beløb: 108.900 kr. Afslag: Med begrundelsen, at projektresultaterne ikke vil være bredt anvendelige i andre sammenhænge. |
| Økologisk kolonihavehus | |
| År:1997 Ansøger: Københavns Miljø- og Energikontor. Støtte til: Materialer til færdiggørelse af kolonihavehus og formidling af huset i form af løsblade med anvisninger om bygningsprincipper og en informationsfolder. Kolonihavehuset er opført som led i et uddannelsesprojekt, hvor kursisterne gennem opbygning af kolonihavehuset lærte økologiske bygningsprincipper. Formål: At sprede viden om økologiske bygningsprincip-per, og etablere et demonstrations kolonihavehus, som tillige fungerer som udflugtssted for Københavns institutioner. Søgt beløb: 190.000 kr., som fordeler sig med 75.000 kr. til materialer og 115.000 kr. til formidling. Bevilget beløb: 90.000. kr. |
År: 1996 Ansøger: Kolonihaveforbundet i Danmark. Støtte til: Opbygning af et demonstrationskolonihavehus, hvor de økologiske løsninger er i funktion. Støtten skal primært gå til arbejdslønninger da der også er søgt støtte andre steder fra. Kolonihavehuset skal endvidere fungere som kontor og beboerlokale i haveforeningen. Formål: At give kolonihavelejerne mulighed for at se de økologiske løsninger i funktion. Søgt beløb: 350.000 kr. Afslag: Begrundet i, at Den Grønne Fond ikke støtter anlægsudgifter. |
Case-erfaringer: Bevillingspolitik og bevillingspraksis
Alle ovenstående projekter er fra kategorien demonstrationsprojekter. Hvis man kigger på forskellen mellem de bevilgede og afviste projekter i ovenstående gennemgang af projekter, der er valgt ud fra at de er af samme karakter, træder følgende karakteristika ved bevillingspraksis frem.
Læring, spredning og anlægsudgifter
Der lægges vægt på, at projekterne rummer lærings- og
spredningselementer, hvilket kan ses på forskellen mellem de bevilgede og
afviste projekter inden for etablering af legeplads og det økologiske
kolonihavehus. Begge de bevilgede projekter havde uddannelseselementet inde,
ved at begge projekter var bygget op omkring uddannelsesforløb, og
spredningen var funderet dels i den konkrete uddannelse af kursisterne,
hvorved de spredte erfaringerne, dels gennem etablering af
demonstrationslegepladsen og det økologiske kolonihavehus. I de afviste
projekter var fokus ikke på processen, men alene på det færdige resultat
og begge projekter fremstår alene, som anlægsudgifter. Denne selektion er
i god overensstemmelse med Den Grønne Fonds bevillingspolitik, hvor de gør
det klart at de ikke støtter anlægsudgifter med mindre de indgår i
særlige sammenhænge og støtter initiativer inden for oplysning,
uddannelse og erfaringsudveksling i forhold til aktiviteter der fremmer et
miljøvenligt eller økologisk forbrugsmønster.
Andre støttemuligheder
Projekterne der omhandlede miljøcertificering af henholdsvis
pyntegrønt og sommerhuse, illustrerer selektionen, hvor det ene projekt
hører under anden miljøstøtteordning, hvorfor det afvises, mens det andet
bliver støttet. Denne selektions mekanisme er også i god overensstemmelse
med Den Grønne Fond’s bevillingspolitik, hvor de gør det klart, at de
ikke støtter projekter der hører under anden støtteordning, men eventuelt
kan bidrage med støtte til særlige dele af disse projekter.
Nyhedsværdi og spredning af erfaringer
Projekterne, der handler om omstilling af transport, illustrerer
vurderingen af nyhedsværdi og spredningsværdien af erfaringerne.
Omstilling af transport fra bil til cykel er ikke et nyt tema, der er
allerede eksisterende erfaringer med denne omlægningsproblematik bl.a. fra
det bevilgede projekt bycyklen. Med cykelprojektet i Knuthenborg er det nye
derfor ikke omlægningsproblematikken, men konteksten — en turistpark. Der
virker det rimeligt at vurdere spredningsværdien af et konkret
udredningsarbejde knyttet til Knuthenborg for de øvrige turistparker.
Aktiviteter som hører under egne udviklingsaktiviteter
Projekterne, der handler om etablering af pavilloner, illustrerer
vurderingen af, hvornår et projekt ligger inden for ansøgernes egne
finansielle rammer, som en naturlig del af deres aktiviteter og hvornår
projekterne ligger uden for almindelig praksis. Den støttede pavillon havde
som formål at tilvejebringe rammerne for en række aktiviteter forbundet
med forbrugerinformation, hvor den afviste pavillon skulle indgå som en del
af produktformidlingen dvs. til forbrugerne som kunder.
I de fem projektpar er der overensstemmelse mellem bevillingspolitik —
forstået som de formelle kriterier Den Grønne Fond beskriver i deres
vejledningsmateriale, og den praksis der synliggøres gennem selektionen i
henholdsvis bevilgede og afviste projekter.
Case beskrivelser
Case: Temadag om grønne sygehuse på Skejby Sygehus
Beskrivelse
I 1996 søgte Århus Amt’s uddannelsesafdeling 40.000 kr. til en
temadag om grønne sygehuse. Bevillingen skulle gå til løn til
oplægsholdere, leje af lokale og til befordring. Den Grønne Fond gav
afslag med den begrundelse, at målgruppen var rettet mod den offentlige
forvaltning og at fonden prioriterer projekter med et bredere offentligt
sigte. Fonden henviste i sit afslag til en anden offentlig støtteordning -
Miljøstyrelsens "Fremme af en grøn offentlig indkøbspolitik".
Formålet med temadagen var at inspirere sygehuse til at gå i gang med
at arbejde med grøn omstilling på flere niveauer. Målgruppen var ledere,
samarbejds- og sikkerhedsudvalg, miljøgrupper, amtsrådsmedlemmer og andre
nøglepersoner der var tilknyttet institutioner i Århus Amt. Inspirationen
til at tage temaet op kom fra, at man i forbindelse med det frie
sygehusvalg, kunne forestille sig at miljø kunne blive en
konkurrenceparameter. I Tyskland er der udarbejdet et Grønt Sygehus koncept
og én af oplægsholderne var en tysk læge med erfaringer herfra.
Temadagen blev gennemført for amtets egne midler, det har selv en pulje
til projekter med en grøn profil, der endte med at finansiere projektet. De
søgte Den Grønne Fond fordi de mente, at temadagen var så bred og nåede
så mange forskellige målgrupper, at den burde være egnet til bevilling.
Ansøgerne beskriver temadagen som en stor succes, og begrunder det med at
flere siden hen har ringet og spurgt efter oplægsholdere eller har
refereret til temadagen. Ansøgerne har ikke direkte søgt Den Grønne Fond
igen, men er i dag med til at finansiere en del af en grøn guides løn.
Kommentarer
Projektet kan illustrere, at en etableret professionel ansøger -
ganske vist uden for den traditionelle miljøverden - godt selv kan magte at
finansiere mindre projekter. Temadagen var interessant ud fra at den tog et
forholdsvist nyt og afgrænset emne op overfor en ny og forholdsvis
afgrænset målgruppe.
Case IT-udbygning 1997-2000 - opbygning af database og telefonrådgivning
Beskrivelse
I 1996 søgte Landsforeningen Praktisk Økologi 299.782 kr. over 3
år til at opbygge en informationsdatabase om økologisk havebrug og
levevis, samt til at øge den interne kommunikation ved hjælp af Internet
opkoblinger af foreningens geografisk spredte enheder. Udvidelsen skulle
sikre en bedre rådgivning, dels via Internettet og dels i form af
telefonrådgivning.
Den Grønne Fond gav afslag med den begrundelse, at projektet ikke var
tilstrækkeligt nyhedsskabende.
Projektansøger gav i den forbindelse udtryk for forundring og kendte på
daværende tidspunkt ikke til andre Internetsteder eller hjemmesider der gav
konkrete råd og vejledning om økologisk havebrug. Formålet med projektet
var, at komme med både inspiration og praktiske råd på en gang. På denne
vis mener ansøger, at man kunne nå ud til mange mennesker med relativt få
midler.
Projektet er i dag sat i bero. Der blev lagt en hel del ressourcer i
forbindelse med projektansøgningen, og der er i dag ingen der har haft
overskud til at tage det op igen. Projektansøgeren tilkendegiver at det
selvfølgelig var muligt at søge andre fonde, der berørte forskellige dele
af projektet, men det ville kræve at ansøgningerne skulle justeres efter
hver ny fonds formålsparagraffer, og dette ville kræve et
uforholdsmæssigt stort arbejde, hvilket der ikke har været ressourcer til.
Kommentarer
Det interessante i forbindelse med denne case er, at Den Grønne
Fond i deres bevillingspraksis her giver udtryk for, at konkrete
informationer på nettet ikke er nyhedsskabende. Ifølge Praktisk Økologi
skulle der ikke eksistere noget tilsvarende. Hvor vidt der rent faktisk
eksisterer lignende projektet på nettet, er ikke til at afgøre. Det vi
hæfter os ved, og som vi vender tilbage til i slutningen af denne
delrapport, er projektets fokus på vejledning.
Case: Afholdelse af temaaften og miniudstilling om forbedret vask og rengøring
Beskrivelse
Projektet blev søgt bevilget med et beløb på 5.700 kr. af Den Grønne
Fond i 1995, men fik afslag med begrundelsen, at Den Grønne Fond ikke fandt
projektet tilstrækkeligt nyskabende.
Ansøgeren var Fællesudvalget for Husholdning, som er en afdeling i den
lokale landboforening i Hjørring. De ønskede, at lave en temaaften for
medlemmerne om forbedret vask med hensyn til resultatet og miljøet, og
ville bl.a. komme ind på valg af materialer og emballage. Ansøgerne fik
ikke vejledning om andre muligheder af Den Grønne Fond og søgte ikke om
støtte andre steder. De ændrede projektindholdet og arrangerede i stedet
temamøder i to lokale butikker. Arrangementerne var efter den
projektansvarliges mening gode, de kom i dialog med forbrugerne og kom på
den måde bredere ud end hvis de havde holdt deres temaaften som oprindeligt
tænkt. Temamøderne blev dækket af den lokale presse og af
regionalradioen, som sendte uddrag fra mødet. Fællesudvalget for
Husholdning arbejder bl.a. med at vejlede medlemmerne om
husholdningsforhold, og projektet var initieret gennem denne praksis.
Kommentarer
Projektet viser, at mindre projekter der udspringer af sædvanlig
praksis (vejledning inden for husholdning), og som er funderet i mindre
formaliserede organisationer med et økonomisk bagland, kan realiseres uden
støtte, her i en lidt anden udformning.
Beskrivelse
Projektet blev søgt bevilget med et beløb på 1 million kr. af
Den Grønne Fond i 1996, men fik afslag med begrundelsen, at Den Grønne
Fond ikke måtte støtte erhvervsvirksomhed og i øvrigt heller ikke
prioriterede erhvervsorienterede projekter.
Ansøgeren var Vejle kommune og samarbejdspartnere i projektet var
Campingrådet, Friluftsrådet, Danmarks Naturfredningsforening, Vejle Amt
Teknik og Miljø og en iværksætter.
Med projektet ønskede de at udvikle et katalog for miljømæssig
bæredygtig camping, og at etablere et eksempel i form af en miljømæssig
bæredygtig campingplads ved Skibet i Vejle Ådal. Den Grønne Fond blev
søgt om midler til udvikling af kataloget og projektering af
campingpladsen, hvor den konkrete projektering af campingpladsen skulle
indgå som baggrundsmateriale for udarbejdelsen af kataloget. Den konkrete
projektering ville efterfølgende danne grundlag for realisering af
campingpladsen.
Projektets primære del var udarbejdelse af et katalog over miljømæssig
bæredygtig indretning og drift af campingpladser. Projektresultatet skulle
indgå i campingorganisationernes videre arbejde med en grøn klassificering
og markedsføring af grøn camping. Projektet rummede dels et miljøfagligt
aspekt i forhold til at etablere campingpladsen på et bæredygtigt
grundlag, dels en markedsanalyse for at undersøge driftsgrundlaget for en
sådan campingplads. Målgrupperne for projektet kan derfor dels ses som
campingpladsbranchen dels turister, hvor projektet kan ses som et forsøg
på at tilvejebringe muligheder for at feriere på en miljømæssig
forsvarlig måde.
I konceptet var tillige indarbejdet oplevelsesmuligheder, som
dyreoplevelser i Ådalsområdet, og en nærliggende avlsgård som kommunen
ejede skulle etableres som grønt besøgscenter med naturudstillinger og
værksteder, og der skulle tilknyttes en naturvejleder. Af initiativerne er
det kun ansættelse af en naturvejleder, der er blevet realiseret.
Efter afslaget fra Den Grønne Fond blev Rådet For Genanvendelse og
Renere Teknologi søgt, hvor de ligeledes fik afslag. Herefter har projektet
ligget dødt. Der er efterfølgende sket omstruktureringer i kommunen,
hvorved den ene kontaktperson fik mindre med miljøområdet at gøre. Den
anden kontaktperson har skiftet job og er ikke mere ansat i kommunen.
Kontaktpersonen, som stadig er i kommunen, har ikke siden søgt Den Grønne
Fond.
Kommentarer
Projektet rummer muligheder for at udvikle grundlaget for grøn
turisme. Udviklingen af grønne turistformer må anses som at være en
central udfordring i udviklingen af grøn livsstil, da ferier er en central
del af hverdagslivet for de fleste. Udviklingen af grønne turistformer er
et samspil mellem krav fra turister om ferier på et bæredygtigt grundlag,
og etablering af grundlag for at feriere grønt. Casen viser, at det
tilsyneladende er en for stor opgave for kommunen selv at finansiere, da
projektet er gået i stå og at projektet tilsyneladende ikke passer ind i
hverken Den Grønne Fond’s bevillingspraksis pga. dets kommercielle sigte
eller Rådet For Genanvendelse og Renere Teknologi, som ellers støtter
erhvervslivet, hvilket bør give anledning til at overveje, defineringen af
hvad der er kommercielle formål.
Case : Udvikling af økologisk fast-food vogn
Beskrivelse
Projektet blev søgt bevilget med et beløb på 76.825, kr. fra Den
Grønne Fond i 1996, men fik afslag med begrundelsen at Den Grønne Fond
ikke støtter projekter med et kommercielt sigte.
Ansøgeren var en privatperson, som kan karakteriseres som iværksætter
med netværk til initiativer inden for miljø-området, som han ville
trække på i gennemførelsen af projektet.
Ansøgeren ønskede at udvikle en økologisk fast-food vogn, som via et
gennemtænkt økologisk design og baseret på håndværksmæssige
traditioner skulle repræsentere et alternativ i gadebilledet og med tilbud
om økologik fast-food. Idéen havde han fra et ophold i Sidney, hvor han
oplevede, at det var muligt at lave fast-food med bedre kvalitet.
Ansøgeren søgte om støtte til udviklingsfasen af fast-food vognen. Ved
afslaget blev der ikke givet rådgivning om andre støttemuligheder. Ud over
Den Grønne Fond har han søgt Innovative Iværksættere på Teknologisk
Institut. De vægtede driftssiden, hvor cateringdelen var det centrale, hvor
ansøgeren i første omgang vægtede produktudviklingen af selve vognen,
hvorfor han fik afslag.
Kommentarer
Casen peger på, at det kan være svært at være grøn
iværksætter, der er risiko for at falde imellem de eksisterende
støtteordninger. Projektet er på den ene side ikke gearet til at opnå
støtte fra rene kommercielle støtteordninger, og kan ved at have et
langsigtet kommercielt sigte, ikke få støtte fra Den Grønne Fond. Selve
potentialet er prægning af bybilledet med et økologisk design og mulighed
for som forbrugere at indkøbe økologisk fast-food.
Case "Kør sammen" — markedsføring af kontaktbureau for samkørsel
Beskrivelse
I 1996 søgte to privatpersoner - et ungt par - 142.000 kr. til
markedsføring og en computer til projektet. Den Grønne Fond havde sympati
for idéen i projektet, men gav afslag ud fra den begrundelse at de stillede
sig tvivlende over for effekten af den forslåede reklameindsats, set i
lyset af den hidtil begrænsede interesse for ordningen.
Projektet gik ud på at starte et formidlingsbureau der koblede folk til,
der var interesserede i samkørsel. Formålet var at reducere den daglige
pendlertransport og dermed belastningen af miljøet. For at gøre opmærksom
på projektet delte parret ca. 1000 løbesedler ud i Roskilde, blev omtalt i
lokalavisen og fik et kort indslag i TV—Lorry. Arbejdet var på frivillig
basis, og der søgtes nu midler til at udvide pr-indsatsen.
Status for projektet er i dag, at arbejdet med Formidlingsbureauet er
gået i stå. De fik 20 interesserede personer skrevet op, og kender til 3
par der kører sammen, som et resultat af deres arbejde. Indsatsen var på
frivillig basis og parret har siden fået arbejde, og har derfor ikke
ressourcer til at gå videre med det frivillige arbejde.
Motivationen til at gå i gang med projektet var en personlig frustration
over de lange bilkører med en enlig billist i hver sin bil, og tanken om al
den os, der kom ud til miljøet. Ansøgeren kørte selv sammen med en
arbejdskollega, og fik derfor lyst til at udbrede denne idé.
Den primære målgruppe de ville have fat i var pendlere fra landet. For
at komme i kontakt med målgruppen uddelte de løbesedler på
parkeringspladser og ved benzintanke. Ansøgeren erkender, at det nok kunne
havde været en fordel, hvis de havde haft en samarbejdspartner som FDM
eller Vejdirektoratet.
Ved afslaget blev der ikke rådgivet om andre tilskudsmuligheder, men de
blev selv opmærksomme på Tuborgfonden ved hjælp af en professionel
fundraiser. Denne skulle dog have en større sum penge for at udarbejde en
ansøgning, hvorpå de opgav.
Projektansøger udtaler beklagelse over, at det kan være svært for
"almindelige mennesker" at komme igennem hos Den Grønne Fond,
idet man lige skal vide hvordan det skal skrives. Det mener hun kan ses af,
at det er de samme ansøgere, der får bevillinger igen og igen. De søgte
Den Grønne Fond om midler to gange og har siden hen ikke søgt.
Kommentarer
Projektansøgerne præsenterer den målgruppe af projektansøgere
som Den Grønne Fond meget gerne vil nå - nemlig "almindelige
mennesker", der ikke nødvendigvis er med i et netværk eller
miljøorganisation. Her er tale om det man kan kalde frivillige ildsjæle,
hvor det er det personlige engagement, der bærer projektet. Projekterne
dør ud efter afslaget, og ansøgerne mister gejsten, savner faglig feedback
og har ikke ressourcer til at køre projektet videre.
Case "Projekt Kørselsformidlingen"
Beskrivelse
I 1994 søgte en privatperson 100.000 kr. til reklame og udstyr til
at oprette en database hvor privatbilister får registreret deres
kørselsmønster, med henblik på at lave aftaler med andre om samkørsel.
Projektansøgeren var alene på projektet, og hvis det fik succes, var det
hensigten at han skulle lønnes. Den Grønne Fond begrundede sit afslag med,
at projektet ikke havde baggrund i en bredere organisatorisk sammenhæng.
Motivationen for projektet hang sammen med et ønske om at være med til
at nedbringe trafikken og dens udledninger til miljøet. Den primære
målgruppe for projektet var pendlere, der skulle gøres opmærksom på
projektet via lokalaviser og Internettet. Ansøgeren har ikke siden hen
søgt Den Grønne Fond, og fik ikke oplysninger om andre muligheder i
forbindelse med afslaget.
Kommentarer
Forløbet er interessant, fordi det fortæller en historie, som må
formodes at gælde for mange andre ansøgere. Her er tale om en person med
en god idé og et engagement, men som mangler faglig sparring på sit
projekt. Den Grønne Fond kunne overveje at gøre mere ud af at henvise til
steder, hvor projektansøgerne kunne få respons på deres projekter, -
eksempelvis ved at henvise til de grønne guider i lokalområdet. Pointen
er, at denne ansøgers målgruppe formodes at have et stort aktiv i forhold
til at nå nye målgrupper, fordi de ikke nødvendigvis
"repræsenterer" en holdning eller bliver kategoriseret på samme
vis, som en miljøorganisation ville blive det.
Evalueringens resultater
Generel beskrivelse
Der er 837 afviste projekter i perioden 1994 - 1997 ud af 1352 ansøgte
projekter til Den Grønne Fond. Følgende pinde opsummerer forskelle i
karakteristika ved den afviste gruppe projekter og den bevilliget gruppe
projekter, som træder frem i AIM’s undersøgelsen:
Der er en tendens til, at projektansøgninger, der er funderet hos
privatpersoner oftere tilsidesættes end projektansøgninger funderet i
f.eks. mindre organisationer.
Der er en tendens til, at favorisere projekter vedrørende konferencer og
netværk (gruppe 1) og vedrørende udstillinger, kampagner, pjecer m.v.
(gruppe 2).
Der er en tendens til, at favorisere projektansøgninger, der stiler mod
bredere målgrupper end mod de i forvejen miljøinteresseret personer.
AIM undersøgelsen viser, at på trods af afslag fra Den Grønne Fond er
43% af projekterne fortsat i uændret form, 28% er fortsat med dele af
projektet, mens 27% ikke har fortsat aktiviteten.
I vurderingen af sagsbehandlingen er der en tendens til, at
projektansøgere der har fået afslag på deres projektansøgninger, i
modsætning til dem der har fået bevilling, oftere vurderer Den Grønne
Fond som lukket omkring sin bevillingspolitik, og mindre hyppigt vurderer
Den Grønne Fond som god til at gøre opmærksom på andre
støttemuligheder.
Resultater og evaluering af cases
Vi introducerede indledningsvist et projektperspektiv for evalueringen af
afviste projekter. Vi antog at Den Grønne Fond’s primære interesse
måtte være at forfølge formålet for Den grønne Fond. Vi pegede på, at
centrale problemstillinger knyttet til afviste projekter, set fra
bevillingsgivers side, måtte være knyttet til de projekter, der afvises
som følge af bevillingspraksis, men som støtter op om formålet med Den
Grønne Fond.
I forbindelse med de generelle særtræk ved de afviste projekter viser
AIM’s undersøgelse, at enten dele af projektet eller hele projektet
gennemføres på trods af afvisningen i 71% af tilfældene. Et centralt
spørgsmål bliver hvad der kendetegner projekter, der realiseres på trods
af afvisningen, og hvad der kendetegner mere sårbare projekter som ved
afvisning løber ud i sandet.
Projekters robusthed over for afvisning afhænger af, hvor vidt
ansøgerne har mulighed for selv at finansiere projektet, eller om projektet
passer ind under andre støtteordninger. Vi pegede på, at de projekter som
Den grønne Fond skulle være opmærksomme på findes blandt de sårbare
projekter, dem som går i stå ved afvisning — som samtidigt er projekter
med potentielle miljøstrategier til livsstilsændring. Hvorimod projekter
der realiseres på trods af afvisning i princippet må ses som værende
"rigtige" at afvise set fra Den Grønne Fonds side.
Spørgsmålet er derfor, om Den Grønne Fond gennem sin eksisterende
bevillingspolitik og praksis selekterer projekter fra, som dels er sårbare
over for afvisning dels rummer alternative strategier til at påvirke
eksisterende livsstile over mod en mere bæredygtig livsstil.
Vi udvalgte syv projekter, hvor vi forfulgte denne problematik. De 7
projekter er vurderet i forhold til projekternes potentielle bidrag til
udvikling og ændring af befolkningens livsstil og projekternes
overlevelsesmuligheder ved afslag. På basis af de valgte projekter
fremtræder specifikke forhold, som har indflydelse på projekternes
overlevelse, som vi trækker frem her.
Projekterne befinder sig i et gråt område mellem videns- og
erfaringsudviklende projekter, som sigter mod udvikling af nye livsstile
gennem involvering, læring og oplysning, og projekter der i højere grad
retter sig mod tilvejebringelse af handlemuligheder som grundlag for
realisering af ændret livsstil.
Projekterne Grøn Camping og Økologisk fast-food vogn er begge
selekteret fra, pga. deres kommercielle sigte. Begge projekterne kan ses som
forsøg på at tilvejebringe nye handlemuligheder for forbrugerne, som
udgangspunkt for ændrede handlinger. Projektet Grøn Camping retter sig mod
udvikling og etablering af grundlag for turister til at realisere grøn
turisme.Projektet Økologisk fast-food vogn retter sig mod tilvejebringelse
af grundlag for forbrugere til i situationer hvor de vælger fast-food, at
gøre det på en økologisk forsvarlig måde.
Støtte til etablering af vejledning om økologisk havebrug af Praktisk
Økologi, blev sorteret fra pga. dets manglende nyhedsværdi. Projektet
rettede sig ligeledes mod tilvejebringelse af handlemuligheder gennem
formidling af vejledning i økologisk havebrug til havefolket.
De tre projekter var alle sårbare over for afvisning. De to første
projekter havde ikke mulighed for egen finansiering og matchede ikke andre
støtteordninger. Det sidste projekt havde heller ikke mulighed for egen
finansiering og havde ikke overskud/kapacitet til at tilpasse ansøgningen
til andre fonde.
Projekterne Konference på Skejby sygehus og Temadag om bedre vask blev
begge realiseret, den sidste i en lidt ændret form. Begge projekter er
karakteriseret ved at være udviklet og funderet i formaliserede
organisatoriske sammenhænge "sygehusvæsenet" og
"landboforeningen" og begge projekter blev realiseret gennem
egenfinansiering.
Det ser ud til, at kommercielle projekter, der er orienteret mod at
tilvejebringe løsninger som fremmer grøn livsstil, hvor udredning og/eller
produktudvikling er centrale elementer, er sårbare over for afvisning.
Projekterne falder tilsyneladende mellem to stole, som projektet Grøn
Camping, der får afslag fra både Rådet for genanvendelse og renere
teknologi, og Den Grønne Fond, og udvikling af Økologisk fast-food vogn,
der får afslag fra både Den Grønne Fond og Innovative Iværksættere på
Teknologisk Institut.
I projektet om udviklingen og formidling af vejledning i økologisk
havebrug, er sårbarheden i forhold til afvisning ifølge ansøgerne, i
højere grad knyttet til manglende ressourcer hos ansøgerne til at
udarbejde nye ansøgninger til andre fonde. Praktisk økologi er en
organisation primært drevet på frivillig basis.
Den Grønne Jobpulje vil i dag givetvis kunne samle nogle af disse projekter
op og gennem finansiering realisere dem. Det vil derfor være oplagt at
tydeliggøre arbejdsdelingen mellem Den Grønne Fond og Den Grønne
Jobpuljes bevillingspraksis.
Anbefalinger til Den Grønne Fond
Anbefalingerne knytter sig til Den Grønne Fonds
bevillingspolitik og kan indgå som input i Den grønne Fonds videre
politikudvikling. Følgende pinde er overvejelser Den Grønne Fond kan
gøre sig i forhold til at inddrage afviste projekter systematisk i dens
udvikling af bevillingspolitik.
Den Grønne Fond kan være opmærksom på udvikling af egne
selektionsmekanismer og disses berettigelse i forhold til formålet. I dette
ligger antagelsen om, at omverdenen ændrer sig, hvorfor projekter og
bevillingspolitik hos bevillingsgivere må ændre sig løbende.
Der kan være behov for en større opmærksomhed på afviste projekters
sårbarhed over for afvisning. Konkret er der et gråt område i forhold til
projekter der er orienteret mod tilvejebringelse af grønne
handlemuligheder, enten gennem tilvejebringelse af grønne
forbrugsmuligheder eller gennem konkret vejledning. Projekter der befinder
sig i dette område risikerer i dag at falde mellem to støtteordninger,
snarere pga. bevillingspraksis end pga. at projekterne ligger udenfor
formålet med Den Grønne Fond. En øget opmærksomhed mod de sårbare
projekter, og gensidig synliggørelse af bevillingspolitik i de eksisterende
støtteordninger, kan medføre en mere bevidst udvikling af
bevillingskriterierne.
Gennem udvikling af bevillingspolitik og -praksis opbygges parallelt
kompetence hos bevillingsgiverne. Dette øger på den ene side kompetencen
til at administrere inden for den eksisterende bevillingspolitik og
-praksis, men medfører samtidig en indbygget træghed overfor at
ændre/tilpasse bevillingspolitik og -praksis i forhold til omgivelserne.
Ændring af bevillingspraksis vil derfor kræve en åbenhed hos
bevillingsgiverne og udvikling af nye kompetencer. Hvis man ønsker at
inddrage projekter, der i højere grad er orienteret mod tilvejebringelse af
handlemuligheder for grøn livsstil, skal der eventuelt udvikles nye
kompetencer til at vurdere potentialer i mere kommercielle projekter.
Litteratur
Bjerg, Kirsten og Birgitta Ubbesen, AIM
Den Grønne Fond, telefon ad hoc 9/3 - 29/3 1998
Den Grønne Fond, "Årsberetning", 1994-1996.
Læssøe, Jeppe, "Folkeoplysning - en vej til miljøansvarlig
handlen?", Arbejdsrapport nr. 2, 1995, Miljøstyrelsen.
Diverse projektansøgninger til Den Grønne Fond i perioden 1994-1997.
[1] Det totale antal projekter i perioden 1994-97 er det angivende antal i tilbudsmaterialet "Evaluering af Den Grønne Fond" 13.1.1998 fra SBI. [Tilbage i tekst]
[2] Se vejledning om Den Grønne Fond, der udgives hvert år. [Tilbage i tekst]
[3] Kategoriseringen af projektindholdet følger den kategorisering der er lagt ned over projekterne i evalueringstilbuddet fra SBI, og som har struktureret evalueringen. [Tilbage i tekst]