[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Kortlægning og vurdering af storskrald

6. Mængder og sammensætning

6.1 Data for mængdeopgørelse
6.2 Registreret storskrald
6.3 Kommunernes storskraldsmængder i 1995
6.4 Sammenligning af registrerede og oplyste data
6.5 Sammenfatning

Gennem spørgeskemaundersøgelsen til landets kommuner er der indhentet information om mængden og sammensætning, som kommunerne opgjorde som storskrald (1995).

De kommunale oplysninger sammenlignes med data for registreret storskrald, som behandlingsanlæggene indberettede til ISAG (1995). Sammenligningen gennemføres for at undersøge, om der er forskelle i kommunernes egne oplysninger og indberetninger til ISAG.

6.1 Data for mængdeopgørelse

Datagrundlag
Mængdedata for 189 af landets 275 kommuner indgår i databehandlingen. De 189 kommuner er karakteriseret ved dels at have besvaret spørgeskemaet fyldestgørende, dels at ISAG-systemet - for de pågældende kommuner - indeholder oplysninger om registrerede storskraldsmængder. Der indgår således oplysninger fra ca. 70% af landets kommuner.

ISAG data
ISAG data kan være behæftet med forskellige fejl. Indberetning af kommunernes storskraldsmængder til ISAG foretages af de respektive affaldsbehandlingsanlæg/oparbejdningsanlæg og ikke af kommunen selv. Anlæggene kan registrere affaldet under andre affaldstyper/-kategorier, som ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med kommunens definitioner.

ISAG rummer mulighed for, at den samme fraktion kan indberettes under én af flere affaldstyper. Således kan f.eks. papir indberettes som dagrenovation, erhvervsaffald og storskrald.

Det datasæt (ISAG-1995), som er anvendt i nærværende undersøgelse, indeholder rådata for registreret storskrald - opdelt på fraktioner og kommuner. Dette datasæt anvendes også i forbindelse med udarbejdelsen af Miljøstyrelsens Affaldsstatistik.

I Affaldsstatistikken har Miljøstyrelsen i en række tilfælde omfordelt de registrerede storskraldsmængder til andre affaldstyper. Der er dog kun tale om mindre ændringer - og altid med en reduktion af den registrerede storskraldsmængde til følge.

Idet de registrerede storskraldsmængder sammenlignet med de kommunalt oplyste storskraldsmængder generelt er mindre er det valgt i kommunesammenligningen at bibeholde de ikke korrigerede ISAG-data. Ved opgørelsen af de samlede storskraldsmængder (jvf. kapitel 9) er derimod såvel ISAG-data som de kommunalt oplyste data så vidt muligt korrigeret efter beregningsforudsætningerne i Affaldsstatistikken.

Spørgeskemaundersøgelse
I spørgeskemaundersøgelsen blev kommunerne bedt om at oplyse, hvilke fraktioner og mængder af storskrald, der i 1995 blev indsamlet under deres respektive storskraldsordninger. Nogle kommuner kan have oplyst mængder for fraktioner, som ifølge kommunens egen definition ikke betragtes som storskrald.

I sammenligningen af de to opgørelser kan de nævnte fejlkilder have en vis betydning, der dog ikke kan kvantificeres.

6.2 Registreret storskrald

6.2.1 Kvantitative analyser af ISAG´s mængdedata

Storskraldsordninger
Tabel 6.1 viser de gennemsnitlige registrerede mængder pr. husstand for kommuner inddelt efter ordningstype.

Tabel .1
Registreret storskrald fordelt efter ordningstype, (ISAG).

Tabellen viser middelværdier af registreret storskraldsmængder for 189 kommuner. Middelværdien af storskraldsmængden for en given ordningstype er beregnet som summen af middelværdien for hver af de i alt 15 fraktioner, som affaldet er opdelt i.

Kun registrerede mængder for en given fraktion indgår i middelværdierne. Kommuner, hvor der ikke er registreret mængder for en given fraktion (nul-værdier) er ikke medtaget i middelværdiberegningen af den aktuelle fraktion. Se også bilag 6.2.

Storskraldsmængden
Der er stor forskel i den gennemsnitlige registrerede storskraldsmængde ordningerne imellem. Den gennemsnitlige registrerede storskraldsmængde for alle 189 kommuner kan beregnes til 369 kg pr. husstand (1995). Standardafvigelsen er +/- 96 %.

Antal indsamlede fraktioner
Opgørelsen viser, at der er en tendens til, at den gennemsnitlige registrerede mængde pr husstand stiger med antallet af registrerede fraktioner:

Største fraktioner
Brændbart og ej-brændbart storskrald udgør langt den største del af det registrerede storskrald. Herefter følger i faldende mængder fraktionerne: papir, andet genanvendeligt, jord samt bygge- og nedrivningsaffald.

Variation mellem kommunerne
Der er meget store variationer mellem kommunerne på de gennemsnitligt registrerede mængder for fraktioner såvel som totalt.

6.2.2 Tests for forskelle i varians og middelværdier

I en test af ISAG mængdedata for de 189 kommuner undersøgtes det, om der var signifikante forskelle i de registrerede storskraldsmængder i forhold til, hvilke storskraldsordninger kommunerne havde etableret.

Det undersøgtes, om forskelle i beregnede middelværdier var udtryk for sammenhæng mellem registrerede mængder og ordningstype.

Datamaterialet testedes for forskelle i middelværdier i registrerede mængder mellem de respektive ordningskombinationer.

Den statistiske test er afrapporteret i bilag 6.3. Bortset fra sammenligning med kommunernes oplyste mængder, anvendes ISAG data ikke videre i undersøgelsen, fordi det vurderes, at de af kommunerne oplyste mængder giver et mere retvisende billede.

6.3 Kommunernes storskraldsmængder i 1995

Afsnittet indeholder en analyse af kommunernes statistikker over indsamlede storskraldsmængder i 1995. Herudover henvises til en opgørelse over antallet af storskraldsfraktioner indsamlet i kommunerne - jvf. bilag 6.4.

6.3.1 Kvantitative analyser af storskrald fra kommunale ordninger

I følge kommunernes egne statistikker indsamles generelt væsentlig flere fraktioner (primært genanvendelsesfraktioner) gennem kommunale storskraldsordninger, end der registreres i ISAG.

Storskraldsordninger
Opgøres de gennemsnitlige storskraldsmængder pr. husstand for kommuner fordelt efter ordningstype ses de i tabel 6.2 viste forskelle:

Tabel 6.2
Storskrald i kommunale ordninger

De beregnede middelværdier i tabel 6.2 kan jvf. bemærkningerne til tabel 6.1 ikke tages som udtryk for, hvor meget storskrald af en given fraktion, der indsamles i en gennemsnitlig kommune. Middelværdierne udtrykker, hvor store mængder der i gennemsnit indsamles i kommuner med den aktuelle ordningstype.

Storskraldsmængden
For alle 189 kommuner er den gennemsnitlig oplyste storskraldsmængde 470 kg pr. husstand i 1995. Spredningen er +/- 58 %, se også bilag 6.5.

Antal fraktioner
Den gennemsnitlig indsamlede mængde storskrald er tilsyneladende uafhængig af antallet af fraktioner, som registreredes i ISAG-systemet. Antallet af fraktioner er her alene opgjort som de fraktioner for hvilke der foreligger registreringer i ISAG. I de fleste tilfælde er det af kommunerne det af kommunerne faktisk oplyste antal fraktioner større end det registrerede antal.

Opgøres de gennemsnitlige storskraldsmængder på basis af kommunernes egne mængdedata, for kommuner typeinddelt efter ISAG´s informationer om antal registrerede fraktioner, fås følgende:

De gennemsnitlige storskraldsmængde (og standardafvigelsen) er med andre ord lige store uafhængig af hvor mange fraktioner, der er registreret under ISAG.

Dette forhold indikerer, at der indsamles flere fraktioner og større affaldsmængder gennem kommunale storskraldsordninger, end der registreres i ISAG.

Største fraktioner
Brændbart og ej-brændbart storskrald udgør langt den største del af storskraldet. Endvidere udgør beton, jern og papir en ikke ubetydelig del af den samlede mængde. Herefter følger i faldende mængder fraktionerne: jord, bygge- og anlægsaffald samt flasker.

Variation mellem kommunerne
Der er en stor variation mellem kommunernes gennemsnitlige indsamlede storskraldsmængder.

6.3.2 Tests for forskelle i varians og middelværdier

I en test af kommunernes egne mængdedata for de 189 kommuner undersøgtes, om der var signifikante forskelle på storskraldsmængden ordningstyperne imellem.

I en statistisk test er det undersøgt, om forskelle i de beregnede middelværdier er udtryk for, at der er signifikante forskelle i mængderne ordningerne imellem.

Den statistiske test er gennemgået i bilag 6.6.

Beskrivelse af testresultater
Ikke signifikante forskelle
Testen viste ingen signifikante forskelle i middelværdierne af storskraldsmængder for de forskellige ordningskombinationer.

Resultaterne anvendes
Da datagrundlaget er så uensartet, og der er usikkerhed på selve definitionen af storskrald, er det forventeligt, at der ikke kan påvises signifikante forskelle i gennemsnitlige storskraldsmængder mellem de undersøgte ordningstyper.

Middelværdierne opgjort for kommuner opdelt efter ordningstype udviser dog de forventede, relative forskelle. I beregning af enhedsdata i kapitel 9 fastholdes opdelingen af kommuner efter ordningstype. Beregningen af enhedsdata tager alene udgangspunkt i de to mest udbredte ordningstyper, bemandede containerpladser hhv. bemandede containerpladser kombineret med husstandsindsamling. Datamaterialet for disse ordningstyper er det største og samtidig det kvalitetsmæssigt bedste.

6.4 Sammenligning af registrerede og oplyste data

I dette afsnit sammenholdes oplysninger, om fraktioner og mængder registreret i ISAG med kommunernes egne oplysninger.

6.4.1 Storskraldsfraktioner

Brændbart og ej brændbart
Hovedparten af kommuner, der besvarede spørgeskemaundersøgelsen, oplyste at indsamle brændbart og ej-brændbart storskrald, hhv. 83% og 81% - retursvar fra 194 kommuner. ISAG registrerer dette forhold til hhv. 91% og 90% - ud af 239 kommuner for hvilke registreringer foreligger.

Jern og papir
Hovedparten af respondentkommuner oplyste at indsamle jern og papir, hhv. 83% og 76%. ISAG registrerede her hhv. 21% og 30%. Der er således ikke overensstemmelse mellem ISAG og kommunernes egne oplysninger for disse fraktioner.

Manglende fraktioner i ISAG
Nedenstående tabel 6.3 viser endvidere, at ISAG ikke registrerer fraktionerne: beton, asbest, specialaffald samt kølemøbler i samme omfang som kommunerne oplyser at indsamle disse.

Tabel 6.3
Oplyste fraktioner i følge ISAG-registreringen hhv. kommunernes egne opgørelser. Procentfordeling.

Kilde: /Rendan, 1994/, /Miljøstyrelsen, marts 1997/, /Miljøstyrelsen, 1993/ & /Econet, 1996/

6.4.2 Mængder

ISAG reg. større mængder
For brændbart affald registrerer ISAG 41 pct. mere end kommunerne selv oplyser. Af bilag 6.5 fremgår, at der er tale om mindst 95.000 tons brændbart, der registreres anderledes i ISAG end i kommunerne. I praksis er mængden dog endnu større, idet nogle kommuner oplyser større mængder end registreret under ISAG.

ISAG reg. mindre mængder
For de øvrige 14 fraktioner gælder det, at ISAG samlet registrerer færre mængder end kommunernes egne opgørelser. Der er tale om færre registreringer i ISAG fra 12% til 100% for de respektive fraktioner. Mængdemæssigt giver denne difference sig størst udslag for fraktionerne: beton, jern, papir og ej-brændbart storskrald.

Ikke registreret i ISAG
Der er ikke registreret mængder for følgende fraktioner i ISAG: Pap (der pr. definition ikke er en storskraldsfraktion i ISAG), specialaffald, kølemøbler og elektriske- og elektroniske produkter. Mængdemæssigt må disse fraktioner imidlertid betragtes som marginale, ifølge kommunernes opgørelser.

Total mængde
De af kommunerne totalt oplyste mængder er 20% højere end i registreringerne i ISAG.

6.5 Sammenfatning

Registreret storskrald:

Som følge af den store forskel i kommunernes opfattelse af storskrald (storskraldsdefinition), må der forventes stor variation i de registrerede mængder storskrald kommunerne imellem.

Storskrald fra kommunale ordninger:

Sammenligning mellem registreret og kommunalt oplyste mængder
Storskraldsordninger
I tabel 6.4 er for hver ordningstype sammenholdt de gennemsnitlige registrerede mængder (ISAG) og de kommunalt oplyste mængder i de kommunale storskraldsordninger. I ( ) er standardafvigelsen anført i pct.

Tabel 6.4
Sammenligning af storskraldsmængder

Ikke signifikante forskelle

Der er ikke fundet signifikante forskelle i middelværdierne af storskraldsmængderne for de forskellige ordningskombinationer.