Rapport fra udvalget om jordbrugsdyrkning
13 Perspektiver og konklusioner
13.1 Nuværende viden
13.2 Forskning og udvikling
13.3 Rådgivning og uddannelse
13.4 Udvalgets konklusioner
Anvendelsen af pesticider har i dag stor betydning for en bæredygtig planteproduktion. Samtidig er der stor fokus på anvendelsen af pesticider, idet anvendelsen indebærer en risiko for uønsket forekomst af pesticider i bl.a. fødevarer og det omgivende miljø herunder grundvand. Det er ikke muligt at ophøre med brugen af pesticider fra den ene dag til den anden, men indsatsen for at nedbringe forbruget kan skærpes med henblik på en løbende reduktion i forbruget.
Det må forventes, at der vil ske en reduktion i forbruget, som følge af de faldende produktpriser, der er set fra og med 1998 og den forhøjede pesticidafgift, som er implementeret fra november 1998. Økonomiske beregninger viser at optimum for behandlingshyppigheden falder betydeligt, når disse to elementer indbygges i scenarierne (Ørum 1999).
13.1 Nuværende viden
++scenarium er muligt
Der vurderes at være gode muligheder for at reducere det nuværende forbrug af pesticider ud fra eksisterende viden på området uden væsentlige økonomiske tab. Umiddelbart kan der nævnes nogle områder, hvor forbruget kan reduceres:
 | Båndsprøjtning i rækkedyrkede afgrøder, bl.a. roer, hvilket kan mere end halvere herbicidforbruget i disse afgrøder. |
| Anvendelse af mekanisk ukrudtsbekæmpelse kan øges i bl.a. raps og kartofler, ligesom der også i korn og ærter er muligheder. |
| Båndsprøjtning i rækkeafgrøder med fungicider og insekticider. |
| Indførelse af behovsbaseret bejdsning af vårbyg. |
| Fungicidforbruget kan reduceres bl.a. i vårbyg til foder, hvis der i større omfang satses på dyrkning af resistente sorter og sortsblandinger. |
| Forbruget af insekticider til bekæmpelse af bladlus i korn kan reduceres alene udfra anvendelse af eksisterende skadetærskler og brug af nedsatte doseringer. Det samme gælder for skadedyr i vinterraps. |
| Generel anvendelse af beslutningsstøttesystemer vil kunne reducere dosis i den enkelte situation afhængig af udviklingstrin, skadegører og klima. |
Yderligere reduktion ikke mindst i græsukrudtsbekæmpelsen kan imødekommes, hvis vintersædsandelen i sædskiftet mindskes og såtiden udsættes, idet dette vil reducere bestanden af enårige græsukrudtsarter og samtidig give mere tid til mekanisk kvikbekæmpelse. En udsættelse af såtiden vil dog samtidig bevirke en udbyttereduktion.
Beslutningsstøttesystemer er kun blevet udviklet til de store afgrøder. Det vurderes derfor vigtigt at få samlet eksisterende viden på specialafgrødeområdet i beslutningsstøttesystemer, der gør det muligt for avlerne i højere grad end hidtil at afstemme deres sprøjtninger efter behov.
Det vurderes realistisk med den nuværende viden at nedsætte pesticidforbruget til et niveau svarende til ++scenariet i landbruget. Såfremt specialafgrødeproduktionen er bibeholdt og braklægningsdelen er uændret, svarer dette til en reduktion af behandlingshyppigheden til 1,7. I det tilsvarende økonomisk optimerede sædskifte er beregnet en gennemsnitlig behandlingshyppighed på 1.45. Forudsætningen for at opnå disse reduktioner er at al eksisterende viden inddrages, systematiseres og operationaliseres.
På rene planteavl- og svinebedrifter vurderes det således realistisk at nedsætte forbruget til en behandlingshyppighed på mellem 1,2-1,7, som det også er vist i forsøg og erfagrupper. På specialiserede planteavlsbedrifter, med væsentlig andel af frøavl, sukkerroer og kartofler vil behandlingshyppigheden kunne reduceres til mellem 1,7 og 2,8, mens den på kvægbrugsbedrifter vil kunne reduceres til mellem 0,5 og 1,4.
Manglende viden om 0 og +scenarier
Der findes ikke erfaringer fra forsøg eller praksis, der direkte dokumenterer mulighederne for at drive jordbrug uden brug af pesticider eller på et niveau der svarer til +scenariet, med en behandlingshyppighed på ca. 0.5. Videngrundlaget er således i øjeblikket utilstrækkeligt.
På økologiske helårsforsøgsbrug er der siden 1987 indsamlet erfaringer og målt produktionsniveau, som beskriver udbytteforhold ved denne produktion, men situationen ved hel eller delvis udfasning af pesticider er væsentlig anderledes. Sædskifterne er anderledes og afgrødernes konkurrence overfor ukrudt, kan styrkes gennem øget gødskning. De resultater, som danner grundlag for en realistisk vurdering af muligheden for at dyrke uden brug af pesticider, er i langt de fleste tilfælde produceret ud fra enkeltfaktorforsøg, hvor forhistorien normalt ikke er søgt beskrevet, og dens betydning derfor ikke er analyseret i forhold til de opnåede resultater. Det er velkendt, at forhistorien kan have en større betydning for resultatet end de enkelte niveauer af forsøgsbehandlinger.
Før en eventuel total afvikling eller begrænset anvendelse af pesticider anbefales bør oprettes demonstrationsbrug, som kan belyse konsekvenserne i sin helhed under forhold, der er sammenlignelige med praksis.
Arbejdet i underudvalget har afdækket en stor mangel på data, vedrørende skadegøreres udvikling og potentiale i forskellige sædskifter. Ikke mindst for ukrudt findes der p.t. et meget lille datagrundlag, der beskriver udviklingen af ukrudt i forskellige sædskifter. Erfaringer fra økologisk dyrkning er i nogen udstrækning inddraget i arbejdet, men mange projekter er i deres indledende fase og kan ikke benyttes endnu, hvilket specielt er tilfældet for de mere specifikke planteavlssædskifter. Konsekvensen af denne mangel på data er, at der specielt for 0-pesticid-scenariet er foretaget mange skønsmæssige vurderinger.
13.2 Forskning og udvikling
Teknologisk udvikling
Inden for de næste 10 år må det forventes, at der vil ske en fortsat teknologisk udvikling, der kan bidrage til en yderligere nedsættelse af pesticidforbruget. Flere af de aktuelle udviklingsområder er omtalt i denne rapport i det omfang, det har været muligt bl.a. på baggrund af udarbejdede konsulentrapporter. Mange initiativer er sat i gang. Især vurderes nedenstående som potentielle og vigtige at støtte:
Forebyggende og ikke-kemisk relaterede bekæmpelsesmetoder:
| Forskning i skadegøreres populationsdynamik i forskellige dyrkningssystemer/bedrifter. |
| Forskning i forebyggelsesstrategier via afgrødevalg og kulturtekniske faktorer herunder indflydelsen af gødningsniveau på skadegørere. |
| Udvikling af nye teknikker til mekanisk ukrudtsbekæmpelse vil kunne forbedre bekæmpelsen. Der forventes bl.a. at være gode muligheder for udvikling af lugerobotter, som kan afløse manuel lugning. |
| Udvikling af sorter med forbedret resistens og forskning i mekanismerne bag resistens. |
| Forskning og udvikling af alternative metoder til bekæmpelse af udsædsbårne sygdomme. |
Kemisk relaterede områder:
| Intensiveret udvikling af varslings- og beslutningsstøttesystemer, som kan forudsige de situationer, hvor der vil udvikles betydelige angreb, som bør afbødes med sprøjtning. |
| Udvikling af beslutningsstøttesystemer for specialafgrøder, som inddrager både forebyggelse og kemisk bekæmpelse. |
| Udvikling af forbedrede kemiske bekæmpelsesmetoder til anvendelse i kombination med mekanisk bekæmpelse i rækkesåede afgrøder. |
| Udvikling og anvendelse af informationsteknologi til formidling af viden og vejledning i plantebeskyttelse. |
| Udvikling af positionsbestemt plantedyrkning og plantebeskyttelse, hvor bekæmpelsen begrænser sig til de områder af marken, hvor der er behov for bekæmpelse eller regulering af skadegørere. |
| Intensiveret fokus på håndteringen af pesticider i forbindelse med påfyldning og rengøring af sprøjter. Her vurderes der at være gode muligheder for at mindske risikoen for punktforureninger omkring gården. |
| Intensiveret fokus på spøjteteknik, der kan mindske risikoen for afdrift. |
| Vurdering af sammenhæng mellem udbyttetab, sprøjtetidspunkt og restkoncentrationer i fødevarer, med henblik på at minimere indtaget af pesticider. |
Forædlingspotentiale
Der vurderes inden for en 10 års horisont kun at være begrænsede muligheder for reduktion i pesticidforbruget baseret på inddragelse af nye genmodificerede planter. På længere sigt kan der dog vise sig at være store muligheder for sorter med bedre sygdomsresistens.
Det vurderes ikke umiddelbart muligt for forædlerne at honorere alle ønskede krav til sorter samtidig. Det er derfor ikke sandsynligt, at der inden for en 10 årig periode vil fremkomme sorter, som kombinerer resistens mod alle væsentlige sygdomme med god vinterfasthed, god konkurrence evne, god stråstivhed, høje udbytter og gode kvalitetsegenskaber.
Forudsætningen for at kunne anvise vejledninger i forebyggelse og bekæmpelse er, at den fundamentale viden om skadegørernes biologi og udvikling øges.
Forskning inden for havebrug
Mange af de ovenfor nævnte forskningstiltag gælder for både land- og havebrugsområdet. Inden for havebrugsområdet er der på grund af den relativt store sprøjteintensitet et specielt stort behov for at få belyst alternative metoder til de kemiske. Med vores nuværende viden skønnes det dog allerede muligt i noget omfang at reducere den nuværende anvendelse af pesticider inden for havebruget. Ukrudtsbekæmpelse uden herbicider er mulig i frugt- og bærkulturer. Der er i visse kulturer muligheder for at dyrke mere resistente sorter, men en ændring i sortimentet i f.eks. æbler vil tage 10-15 år. Der findes forskellige kulturtekniske metoder, som kan reducere, men ikke fjerne sygdoms- og skadedyrsangrebene. Mange af dem er dog ret bekostelige (fjernelse af gammelt løv, afklipning af inficerede skud mm) og vil fordyre produktionen betydeligt.
Indenfor væksthusproduktion er biologisk og mikrobiologisk bekæmpelse muligt, og det bør videreudvikles, ligesom de alternative metoder til vækstregulering bør støttes.
Det er forventeligt, at der så vel på hjemmemarkedet som på eksportmarkedet vil være stigende efterspørgsel efter produkter, hvor produktionsmetoderne er certificerede. Forudsætningen for en sådan certificering er, at der udvikles de fornødne redskaber, procedure og regler, herunder IP-regler.
13.3 Rådgivning og uddannelse
Rådgivning
For at få formidlet forskningsresultater til jordbruget er det vigtigt, at der sker en koordineret indsats for at sikre, at alle tilgængelige informationer bliver anvendt. Følgende elementer er vigtige:
| Rådgivning om strategisk planlægning ved valg af sort og sædskifte |
| Etablering af lokale og nationale varslingssystemer |
| Formidling af varsling for sygdomme og skadedyr |
| Demonstrationsbrug som illustrerer problemstillinger omkring forskellige beskyttelsesniveauer og sædskifter |
| Oprettelse af erfagrupper med fokus på lavt pesticidforbrug. Såvel landmænd som rådgivere kan drage nytte heraf. |
| Beslutningsstøtteværktøjer skal indøves og gøres tilgængelige for alle f.eks.via Internettet. |
Uddannelse
I lighed med den efteruddannelse, der er foregået for at få sprøjtecertifikat eller sprøjtebevis, vil det være nødvendigt, at der løbende tilrettelægges opfølgende kurser, der fokuserer på, hvordan det er muligt at minimere anvendelsen af pesticider. Dette vil være essentielt for at nå niveauet for optimeret anvendelse, beskrevet som ++scenariet.
I forhold til vores nuværende dyrkningsform vil overgang til dyrkning uden pesticider eller med begrænset anvendelse kræve en betydelig uddannelsesmæssig indsats. Da det bliver nødvendigt med en stor omlægning på bedriften, vurderes driftsledereffekten meget stor. Meget af succesen vil afhænge af om landmanden får tilstrækkelig viden om, hvordan mekanisk ukrudtsbekæmpelse kan håndteres i praksis og om vekselvirkninger mellem driftsledelsesbeslutninger og konsekvenser for ukrudt og sygdomme.
For at jordbrugeren er modtagelig for denne rådgivning, er det vigtigt, at han kan overføre resultaterne til sin egen bedrift og praksis.
13.4 Udvalgets konklusioner
Nuværende videngrundlag
Jordbrugsdyrkningsudvalget konkluderer, at den tilgængelige viden om nytteeffekten og forbruget af pesticider er størst for landbrugsafgrøder, medens videngrundlaget for skovbrug og havebrug er begrænset. Dette er årsagen til, at en detaljeret vurdering af scenarier for delvis afvikling for skov- og havebrug ikke er foretaget.
Der er betydelige usikkerheder ved estimering af de gennemsnitlige afgrødetab og variation på disse ved en afvikling af pesticidanvendelsen, idet der kun findes begrænset forsøgsdokumentation.
Det mangler på flere områder viden til at kunne udpege de sprøjtninger, der giver anledning til betydelig udbyttemæssige tab, som forudsat i et af mellemscenarierne (+-scenariet).
Der er behov for et styrket videngrundlag, som skal danne baggrund for øget anvendelse af principperne for integreret bekæmpelse, herunder forbedrede varslingssystemer, beslutningsstøttesystemer, viden om forebyggelses-metoder og mekanisk ukrudtsbekæmpelse.
Konsekvenser af total afvikling af pesticider
En total afvikling af pesticidanvendelsen vil kræve en betydelig omlægning af de eksisterende sædskifter for at minimere tab, som følge af skadegørere, herunder en reduktion i vintersædsarealet fra 60 til 40%.
Store dele af den nuværende specialproduktion af bl.a. kartofler, frøgræs og sukkerroer vil bortfalde eller blive urentabel.
Der vil ved en total afvikling af pesticidanvendelsen ske en reduktion i jordbrugets produktion på mellem 10 og 25 %, uanset at der anvendes alternative metoder til bekæmpelse af skadevoldere. Den animalske produktion vil kunne opretholdes, idet der vil forekomme en import af korn.
Dette fald i produktionen påvirker indtjeningen på de forskellige bedriftstyper. Hvis der ikke foretages afgrødejusteringer, er der estimeret nedgange i dækningsbidrag II på mellem 4 og 93 %. I gennemsnit vil der for planteavlsbedrifter være en nedgang på 31-48%. Kvægbrug vil reduceres med 4-25% og planteavl med stor andel af specialafgrøder med 50-93%.
Hvis bedrifterne foretager en økonomisk optimering af deres produktion vil indtjeningen reduceres med 21 - 51%.
For flere bedriftstyper vil dækningsbidraget komme under EU's arealtilskud pr. ha., hvilket vil øge ønsket om braklægning.
Total afvikling af pesticider i havebruget forventes med de nuværende priser at indebære store produktionsmæssige konsekvenser, idet store dele af produktionen af grønsager, potteplanter, frugt- og bær og planteskolekulturer forventes at blive urentabel på grund af lave udbytter. Der forventes betydelige problemer med at opfylde de nuværende kvalitetskrav.
Total afvikling af pesticider forventes ligeledes at have store konsekvenser for skovbrugets produktion af pyntegrønt og ved etablering af skov. Store dele af juletræsproduktionen forventes, at ophøre.
Konsekvenser af delvis afvikling af pesticider
Udvalget konkluderer, at der kan ske en nedsættelse af det nuværende pesticidforbrug i landbruget med ca. 30% uden væsentlig ændring af den nuværende afgrødesammensætning til en behandlingshyppighed på 1.7, svarende til ++scenariet. I de økonomisk optimerede sædskifter, hvor der er foretaget justering af afgrødevalget kan pesticidforbruget reduceres til en behandlingshyppighed på 1.45, uden at det vil have signifikante konsekvenser for jordbruget og samfundet. Dette svarer til en reduktion på 43% i forhold til den nuværende behandlingshyppighed. Reduktionspotentialet er størst for kvægbrug og mindst for specialiserede planteavlere.
På rene planteavls- og svinebedrifter vurderes det realistisk at nedsætte forbruget til en behandlingshyppighed på mellem 1,2-1,7, som det også er vist i forsøg og erfagrupper. På specialiserede planteavlsbedrifter vil behandlingshyppigheden kunne reduceres til mellem 1,7 og 2,8, mens det på kvægbrugsbedrifter vil kunne reduceres til mellem 0,5 og 1,4.
Det forudsættes, at der anvendes alle til rådighed værende skadetærskler, ligesom der anvendes mekanisk bekæmpelse, hvor disse metoder er konkurrencedygtige til de kemiske.
I vurderingerne indgår ikke, at der på visse jorde (bl.a. lavbundsjorde og arealer med store bestande af ukrudt) kan blive vanskeligt at overholde de angivne behandlingshyppigheder, eller at det i visse år med kraftige angreb af skadegørere vil være vanskeligt at undgå økonomiske tab i et ++ scenarium.
En nedsættelse af pesticidanvendelse til ca. 0.5 (+scenariet) i landbruget vurderes ikke med den nuværende viden at være et realistisk scenarium. Det vil medføre betydelige udbyttetab, bl.a. som konsekvens af, at der i dag ikke er tilstrækkelige værktøjer til rådighed til at udpege, hvilke sprøjtninger, der giver mere end 15% udbyttetab.
Der er ikke foretaget nogle specifikke vurderinger af hvorledes mellemscenarierne vil påvirke havebrugs- og skovbrugsproduktionen. Der vurderes dog at være flere alternative metoder, som kan inddrages for at reducere på forbruget af pesticider, og som naturligt vil ligge i forlængelse af den IP- produktion, der allerede i dag praktiseres i store dele af havebruget.
Virkemidler
Udvalget har ikke taget stilling til hvilke virkemidler, der kan eller bør anbefales i forbindelse med hel eller delvis afvikling af pesticider.
Nedsættelse af pesticidanvendelsen til et niveau svarende til ++scenariet kræver implementering af kendte forebyggelses- og bekæmpelsesmetoder, samt viderudvikling af disse. Der er gode muligheder for at fremme integreret bekæmpelse i jordbruget bl.a. ved at samle informationer og vejledninger i beslutningsstøttesystemer.
For at kunne gennemføre nedsættelsen kræves en væsentlig indsats på rådgivnings- og uddannelsesområdet.
For at jordbrugeren er modtagelig for denne rådgivning er det vigtigt
at han kan overfører resultaterne til hans egen bedrift og praksis.