Problem

% tab og effekt på dækningsbidrag

Baggrund

16. Kartoffelskimmelbekæmpelse i et minimalt omfang i spise- og melkartofler

24% i spisekart. 2 BI øger DBII med 7500 kr./ha

28% i melkart. 4 BI øger DBII med 2700 kr ha

Melkartofler har en lang produktionsperiode og de høje udbytter der skal sikre denne afgrødes rentabilitet kan kun vanskeligt holdes, hvis ikke skimmelbekæmpelse tillades i en vis udstrækning. (25 000 ha). På grund af høje priser på kartofler til konsum vil et vist omfang af skimmelbekæmpelse generelt kunne forsvares ud fra økonomiske betragtninger (10-15.000 ha).

17. Bejdsning og båndsprøjtning i bede- og sukkerroer

Bejdsning reducere tab med 10%=1500 kr

Båndsprøjtning giver fordel på 9000 kr frem for håndhakning

Manuel lugning af roer er en meget stor omkostning og der er stor usikkerhed om der kan tilvejebringes den nødvendige arbejdskraft, der kan gi' et tilfredsstillende forløb. Båndsprøjning vil i kombination med radrensning forsigtigt skønnet kunne reducere behovet for herbicider til det halve. Bejdsning af roefrø skal sikre en ensartet og sikker etablering og minimere problemer med skadedyr i etablerings-fasen. (111.000 ha med roer i alt).

18. Bekæmpelse af specifikke ukrudtsarter i korn (f.eks kamille og agersennep )

Merudbyttet for bekæmpelse af tokimbladet ukrudt i korn er lavt.

Afkastet pr ha er ret lavt 190-250 kr/ha for en lav dosering.

En række af de arter der er vanskelige at bekæmpe mekanisk er meget herbicidfølsomme eks. Agersennep og kamille. Kemisk bekæmpelse vil øge dyrkningssikkerheden og mindske behovet for de mekaniske behandlinger der er mest risikable for afgrøden.

19. Bekæmpelse af ukrudt i ærter

Ærter er en afgrøde der er dårlig til at konkurrere med ukrudt, ligesom mekanisk ukrudtsbekæmpelse er vanskelig på grund af ærteplanternes vækst.

Det vurderes at hele arealet med ærter vil have behov for bekæmpelse. Typisk en split behandling med reducerede doseringer. Det foreslås, at der anvendes den mindst mulige mængde herbicid tilsvarende til ++ scenariet

20. Pletvis bekæmpelse af flerårige ukrudtsarter som tidsler, m fl

3 % af det dyrkede areal vurderes at have behov. Alle afgrøder vurderes at have fordel af denne bekæmpelse.

Bekæmpelse af visse flerårige arter kan være problematisk og bl.a. gøre det umuligt at dyrke efterafgrøder. Pletvis bekæmpelse af bl.a. tidsler vil kunne afbøde på denne problemstilling.

21. Bekæmpelse af græsukrudt på særligt befængte arealer.

Tabene som følge af græsukrudt i vintersæd er ofte væsentligt større end 15-20%. Der skal bruges en fuld BI på arealer med behov.

En del arealer har betydelige problemer med græsukrudt som vindaks og agerrævehale. Erfaringerne med mekanisk bekæmpelse er meget usikre. Specielt i overgangsfasen må det forventes at de sædskiftemæssige ændringer ikke er tilstrækkelige på inficerede arealer.

22. Bekæmpelse af betydelige angreb af bladsygdomme i hvede og vinterbyg udfra varslinger.

I hvede er > end 15 % tab almindeligt hvert 2. år, hvor 0.5 BI anbefales.

I vinterbyg er >15% tab almindeligt hvert 4. år, hvor 0.4 BI anbefales.

Selv når der dyrkes sorter med den bedst tilgængelige resistens vil der kunne opstå år med betydelige angreb af bladsygdomme i korn der forårsager tab på over 15-20 %. Især i regnfulde vækstsæsoner vil der kunne opstå store tab.

23. Bekæmpelse af glimmerbøsser i vårraps, under forhold, hvor afgrøden ikke kan kompensere for angreb.

Der vurderes at være 25% tab på ¼ af arealet.

Vårraps kan under bl.a. tørkeforhold udvikle sig på en måde, så der ikke kan kompenseres for angreb af glimmerbøsser. Bekæmpelse bør kunne sættes ind for at sikre dyrkningen.

24. Båndsprøjtning med herbicider i majs

Afgrødetabet efter mekanisk ukrudtsbekæmpelse vil i en række tilfælde være større end 15-20%.

Erfaringerne med mekanisk ukrudtsbekæmpelse er usikre. Kombinationen båndsprøjtning/radrensning vil sikre et mere stabilt grovfoderudbytte. (45.000 ha)

25. Kemisk kvikbekæmpelse i 1 ud af 10 år kombineret med mekanisk bekæmpelse.

Såfremt en kvikbekæmpelse ikke er udført effektivt kan udbyttetabet overstige 15% i konkurrencesvage afgrøder.

Mekanisk kvikbekæmpelse er væsentlig mere usikker og vejrafhængig end kemisk bekæmpelse. Vintersæd, grønne marker og efterafgrøder begrænser mulighederne. En begrænset kemisk indsats i kombination med mekanisk bekæmpelse vil øge dyrkningssikkerheden.

26. Bekæmpelse af giftige ukrudtsarter som f.eks vårbrandbæger i grovfoder

Hvis bestanden af den giftige vårbrandbæger er for stor kan afgrøden ikke anvendes til slæt.

Vårbrandbægeren er et stigende problem efter at brakarealer er introduceret. På græsarealer kan bekæmpelse være nødvendig for at hindre forgiftning af kvæg.

27. Bekæmpelse af bladlus når skadetærsklen er overskredet i korn og ærter.

Afgrødetabet efter ærtebladlus i ærter forventes >15% på ca 20% af arealet.

Afgrødetabet efter bladlus i vårbyg forventes > 15 % på ca 12% af lerjorden og 6% af sandjorden

Afgrødetabet efter bladlus i hvede vil være > 15 på ca ca 10% af ler-jorden.

Bladlus kan i visse egne af landet give betydelige tab i korn og ærter, fortrinsvis på øerne. Bekæmpelse kan anbefales hvor skadetærsklerne med sikkerhed er overskredet.

28. Bekæmpelse af snegle og jordlopper i raps, når skadetærsklen er overskredet.

Kraftige angreb kan give mere end 15% tab, omfanget skønnes at være på ca 5-10% af arealet. Der findes kun begrænset dokumentation for behovet.

I vinterraps kan opstå betydelige problemer med snegle og jordlopper i visse sæsoner, der kan berettige at sprøjtning udløses, bl.a. for at undgå omsåning.

29. Bekæmpelse af kløversnudebiller i kløverfrøproduktion.

Angreb i kløverfrømarker kan ofte forårsage en halvering af kløverfrøudbytterne. Der forventes stort set behov på hele kløverarealet.

Ved produktion af kløverfrø kan kløversnudebiller være et betydeligt problem, som mindsker dyrkningssikkerheden i en i forvejen usikker afgrøde yderligere.

30. Bekæmpelse af sygdomme og skadedyr i frugtproduktion vurderet udfra angrebsniveau.

Bekæmpelse af sygdomme og skadedyr i frugtavl (æbler, jordbær, solbær m.fl) for at sikre fortsat god og stabil dansk produktion af frugt.

31. Bekæmpelse af sygdomme og skadedyr i grønsager vurderet udfra angrebsniveau.

½½

Bekæmpelse af sygdomme og skadedyr i grønsager efter behovsvurdering for at sikre fortsat stabil og konkurrencedygtig produktion.

32. Nedvisning og svampebekæmpelse af visse havefrøafgrøder.

For at sikre en stabil produktion af havefrøarter der bekæmpelse af svampesygdomme og nedvisning for at sikre ensartet modning ofte betingelse for god frøkvalitet