[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

XTitelX

3. Status for kommunale affaldsplaner

3.1 Indledning

3.2 Status over vedtagne og godkendte affaldsplaner

Kun 32 kommuner havde vedtaget affaldsplanen ved den i lovgivningen fastsatte tidsfrist pr. 1. januar 1996. Nedenstående liste på kommuneniveau findes i bilag 1.

58 kommuner (21%) har ikke kunnet fremsende en godkendt affaldsplan eller et udkast til Rendan. De kommuner, der mangler at udarbejde affaldsplaner, forventer for størstedelens vedkommende at blive færdige i 1998, men ca. 10 kommuner har meddelt, at de ikke forventer at udarbejde en affaldsplan i denne omgang.

Tabel 1
Status over vedtagne og godkendte affaldsplaner. Landsoversigt pr. 1. marts 1998.

Tabel 2
Affaldsplanernes planperioder

3.2.2 Bekendtgørelser nr. 131, 581 og 299

Tabel 3
Affaldsplaner udarbejdet efter bekendtgørelse

3.2.3 Strategi, kortlægning og planlægning

Strategidel
Alle 217 affaldsplaner indeholder en strategi/målsætning for kommunens fremtidige affaldshåndtering.

Kortlægningsdel
Bortset fra to affaldsplaner indeholder alle affaldsplaner en kortlægningsdel, som beskriver kommunens eksisterende affaldsordninger og øvrige forhold på affaldsområdet.

Tabel 4 viser, at 1995 er det kortlægningsår kommunerne oftest har benyttet ved beskrivelsen af deres nuværende affaldssystem[5].

Tabel 4
Kortlægningsår

Langsigtet plan
Den langsigtede plan skal primært relatere sig til behandlingsanlæg for affald og forholde sig til kapacitetsbehovene i den kommende 12-års periode.
Alle affaldsplaner bortset fra 3 indeholder en langsigtet plan, som beskriver kommunens planlagte aktiviteter og tiltag. Den langsigtede plan er generelt underprioriteret og fylder sjældent over _ side.

3.2.4 Hvem har udarbejdet affaldsplanen?

Tabel 5
Hvem udarbejder affaldsplanen?

Sammenlignes med tilsvarende data fra miljøprojekt nr. 186 er der sket en markant tilbagegang i antallet af kommuner, der selv udarbejder affaldsplanen, fra 39% i 1990 til 23% i 1998. Denne udvikling kan ses i sammenhæng med det forhold, at stadig flere kommuner deltager i fælleskommunale samarbejder, som det fremgår af næste afsnit.

3.3 Organiseret samarbejde på affaldsområdet

Generelt samarbejde
Ved et generelt affaldssamarbejde forstås et kommunalt samarbejde med en fælles bestyrelse, der oftest har til opgave at forestå behandlingen af affald fra interessentkommunerne. Der findes i dag 34 sådanne affaldssamarbejder (maj 98). Affaldssamarbejdets opgaver omfatter andet end de rent driftsmæssige aktiviteter med affaldsbehandlingen. Fx assisterer samarbejdet kommunerne i forbindelse med udarbejdelse af regulativer eller affaldsplaner, eller koordinerer affaldsordningerne i interessentkommunerne. Ifølge miljøprojekt nr.186 deltog 172 ud af 241 kommuner i et sådant samarbejde i 1991. I dag er tallet 230 ud af de 275 kommuner. Det svarer til en stigning i "organisationsgraden" fra 71% til 84%.

I disse tal indgår ikke fælleskommunale samarbejder, der har rent driftsmæssig karakter. Disse kendetegnes ved at knytte sig til en enkelt aktivitet, fx drift af et behandlingsanlæg eller formidling af affald til behandlingsanlæg.

Olie- og kemikalie affaldssamarbejder
Ved olie- og kemikalieaffaldssamarbejder forstås et samarbejde, hvor kommuner er gået sammen om at etablere en modtagestation for olie- og kemikalieaffald, hvor affaldet sorteres og forbehandles, inden det bliver leveret videre til oparbejdning eller bortskaffelse. Der er i dag 194 kommuner, der deltager i et olie- og kemikalieaffaldssamarbejde. Hertil kommer 10 kommuner, der har aftale om levering af affald til modtagestationer uden at deltage formelt i samarbejdet.

3.4 Vedtagne og planlagte ordninger i affaldsplaner

Som tidligere nævnt er der ved registreringen ikke foretaget nogen kvalitativ vurdering af de enkelte affaldsordninger. Dvs. at ordninger, der er kategoriseret ens, kan variere betydeligt med hensyn til indsamlingsfrekvens, effektivitet, indsamlede mængder m.m.

3.5 Affaldsordninger for husstande

3.5.1 Obligatoriske ordninger for husstande

Sådan læses tabellen
Tabellen er delt op i to dele, hvor den første del viser status for de ordninger kommunerne har beskrevet i deres affaldsplaner. "Eksisterende ordninger" er de ordninger kommunerne har beskrevet i affaldsplanernes kortlægningsdel. "Planlagte" og "overvejede" ordninger er de ordninger kommunerne i deres kortsigtede plan har skrevet, at de vil indføre inden år 2000. Ordninger der overvejes er mindre bindende, idet kommunerne i affaldsplanerne kun har lovet at undersøge mulighederne for at indføre ordningen.

Tabellens anden del viser forventede og planlagte ordninger, dvs. det antal ordninger, der kan forventes at være i de 217 kommuner efter den kortsigtede planperiode. Ordningerne er opdelt i hente- og bringeordninger.

Tabel 6
Obligatoriske affaldsordninger for husstande ifølge affaldsplanerne

Glas og flasker
Kravet om indsamling af glas samt aviser/ugeblade fra husstande omfatter kommuner med mere end 2.000 husstande. Det er kun 121 kommuner i Danmark, der falder ind under dette kriterium. Kommunerne er oplistet i bilag 2.

Der er registeret 204 kommuner med ordninger for glas og flasker. Derudover planlægger 1 kommune at etablere en ny bringeordning. I alt 205 kommuner har eller planlægger således i henhold til deres affaldsplan at etablere en ordning for glas og flasker. Af disse er 94 henteordninger ved husstanden, mens 109 er bringeordninger. Som det fremgår er der en lille overvægt af bringeordninger. Generelt for de forskellige ordninger gælder, at kommuner med henteordninger ved husstanden ofte samtidig har bringeordninger. Af de 94 henteordninger er 32 helt eller delvist baseret på frivillige organisationer. Af de 109 bringeordninger er 14 baseret på frivillige organisationer. 12 kommuner har ikke i deres affaldsplan beskrevet en ordning for glas og flasker.

Aviser og ugeblade
Der er registreret 209 kommuner med en ordning for aviser og ugeblade. Dertil kommer, at 2 kommuner planlægger at indføre en bringeordning, mens 1 kommune overvejer at etablere en henteordning. Af i alt 211 eksisterende og planlagte ordninger for aviser og ugeblade er 135 henteordninger ved husstanden, mens 74 er bringeordninger til containere placeret i passende net eller til genbrugsstationer. For 2 ordninger har det ikke været muligt at se, om der er tale om en hente- eller bringeordning. I disse tal indgår, at 2 kommuner, der har bringeordninger, vil ændre disse til henteordninger. Af de 135 henteordninger er 63 baseret på frivillige organisationer. Af de 75 bringeordninger er 11 baseret på frivillige organisationer. 6 kommuner har således ingen indsamlingsordning for aviser og ugeblade.

Farligt affald
205 kommuner har etableret en ordning for farligt affald. Der indføres 1 ny henteordning, mens 3 henteordninger overvejes. Af de i alt 206 eksisterende og planlagte ordninger er 48 henteordninger ved husstanden. 152 ordninger er bringeordninger. For 6 ordninger har det ikke været muligt at se, om der er tale om en hente- eller bringeordning. 11 kommuner har ingen indsamlingsordning for farligt affald.

3.5.2 Organisk affald fra husstande

Tabel 7
Affaldsordninger for organisk affald for husstande ifølge affaldsplanerne

Hjemmekompostering
Hjemmekompostering er tilladt i flere end i de 71 kommuner, der er registreret i tabellen. De 71 kommuner er imidlertid kendetegnet ved, at de ifølge planerne aktivt støtter op omkring en ordning for hjemmekompostering, enten i form af uddeling af gratis kompostbeholdere, salg af billige kompostbeholdere eller ved refusion i renovationstaksten ved hjemmekompostering. Yderligere 38 kommuner har planlagt at bakke aktivt op om hjemmekompostering, mens 26 kommuner overvejer at gøre det. 1 enkelt kommune vil indstille sin støtte. I alt er der 109 eksisterende og planlagte ordninger for hjemmekompostering.

Haveaffald
178 kommuner har en ordning for haveaffald. 3 kommuner planlægger at indføre en ordning for haveaffald fordelt på 2 bringeordninger og 1 henteordning. Yderligere 3 kommuner overvejer at indføre en ordning for haveaffald.

3.5.3 Øvrige ikke-obligatoriske affaldsordninger for husstande

Tabel 8
Ikke-obligatoriske affaldsordninger for husstande ifølge affaldsplanerne

Flere kommuner indsamler sammen med storskrald forskellige kildesorterede genanvendelige affaldsfraktioner som fx aviser og ugeblade, pap, glas og flasker, jern og metal m.m.

Jern og metal
79 kommuner har en ordning for jern og metal. Heraf er 50 henteordninger mens 29 er bringeordninger.

Kølemøbler
54 kommuner har etableret en ordning for kølemøbler, mens 62 kommuner ifølge affaldsplanerne planlægger at indføre en ordning. Ud af de i alt 116 eksisterende og planlagte ordninger er 26 henteordninger, mens 36 er bringeordninger. 32 kommuner vil etablere indsamlingsordninger, men præciserer ikke, om der er tale om hente- eller bringeordninger. For 22 kommuner fremgår det ikke, hvordan indsamlingen foregår/skal foregå. 22 kommuner overvejer at indføre en ordning for kølemøbler.

Plast
23 kommuner har en ordning for plast. 3 af disse ordninger ophører, mens der indføres 1 ny bringeordning. 11 kommuner overvejer at indføre en indsamlingsordning for plast for private husstande. Ud af de fremtidige 21 ordninger er 14 henteordninger, mens 7 er bringeordninger.

Elektriske og elektroniske produkter
26 kommuner har etableret en ordning for elektriske og elektroniske pro-
dukter, mens 48 kommuner ifølge deres affaldsplan planlægger at indføre en ordning. 34 kommuner overvejer at indføre en ordning. Af de i alt 74 eksisterende og planlagte ordninger er 17 henteordninger mens 32 er bringeordninger. For 25 ordninger fremgår den fremtidige indsamlingsform ikke af affaldsplanen.

Kviksølvholdige Lyskilder
20 kommuner har etableret en ordning for kviksølvholdige lyskilder, mens
20 kommuner planlægger at indføre en ordning og 15 kommuner overvejer at indføre en ny ordning. Af de i alt 40 eksisterende og planlagte ordninger er de 16 henteordninger, mens 12 er bringeordninger. For 12 ordninger fremgår indsamlingsformen ikke af affaldsplanen.

Tøj
31 kommuner har en ordning for indsamling af tøj. De 22 er henteordninger ved husstanden, mens 9 er bringeordninger til genbrugsstation eller lignende.

Pap
55 kommuner har en ordning for indsamling af pap. 1 af disse ordninger ophører, mens der indføres 3 nye ordninger. En kommune overvejer at indføre en ordning. Ud af i alt 57 fremtidige ordninger er 50 henteordninger, mens 7 er bringeordninger.

Aluminium
21 kommuner overvejer at indføre en ordning for aluminium. Heraf vil 13 være henteordninger mens 1 vil være bringeordning. Organiseringen fremgår ikke for 7 af de ordninger der overvejes.

Bygge- og anlægsaffald
34 kommuner har en ordning for bygge og anlægsaffald, heraf er 11 henteordninger, mens 23 er bringeordninger.

3.6 Ordninger for erhverv

3.6.1 Obligatoriske affaldsordninger for erhverv

Tabel 9
Obligatoriske affaldsordninger for erhverv ifølge affaldsplanerne

201 kommuner har ikke etableret indsamlingsordninger for papir og pap selvom dette var lovpligtigt ved tidspunktet for færdiggørelse af affaldsplanerne. 60 kommuner ud af 217 har ud fra oplysningerne i affaldsplanerne hverken etableret indsamlings- eller anvisningsordninger for papir og pap fra erhverv.

Farligt affald
188 kommuner har en ordning for farligt affald. 1 ny ordning planlægges indført. 1 indsamlingsordning for farligt affald overvejes. Af de i alt 189 eksisterende og planlagte ordninger for farligt affald er 75 indsamlingsordninger, 10 bringeordninger og 65 henteordninger. 114 kommuner har anvisningsordninger. 20 kommuner har en særskilt beskrevet ordning for olie- og benzinudskillere. Alle 20 ordninger er henteordninger.

Madaffald
Madaffald er her defineret som kasseret mad fra storkøkkener og kasserede fødevarer og spiselige råvarer fra fremstillingsvirksomheder og detailhandel, eksempelvis fra brødfabrikker, supermarkeder etc. Senest 1. januar 1990 skulle kommunerne have etableret indsamling af madaffald fra storkøkkener, der producerer mere end 100 kg madaffald om ugen. 163 kommuner har etableret en ordning for madaffald, 2 kommuner planlægger at indføre en ordning. Af de i alt 165 vedtagne og planlagte ordninger for madaffald er 127 indsamlingsordninger, mens 40 ordninger er anvisningsordninger.

3.6.2 Ikke-obligatoriske affaldsordninger for erhverv

Tabel 10
Ikke-obligatoriske affaldsordninger for erhverv ifølge affaldsplanerne

Plast
41 kommuner har etableret en ordning for plast, mens 11 kommuner planlægger at indføre en ordning. 2 kommuner overvejer at indføre en ordning for plast. Af de i alt 57 ordninger for plast er 17 indsamlingsordninger i form af henteordninger, mens 33 er anvisningsordninger.

Ståltromler
Ingen kommuner har ifølge affaldsplanerne en ordning for ståltromler. 6 kommuner planlægger at indføre en ordning, mens 1 kommune overvejer at indføre en ordning. Af de 6 planlagte ordninger er alle indsamlingsordninger i form af henteordninger.

Elektriske og elektroniske produkter
9 kommuner har en ordning for elektriske og elektroniske produkter, mens
29 kommuner planlægger at indføre en ordning. 17 kommuner overvejer at indføre en ordning. Af de i alt 38 eksisterende og planlagte ordninger er 21 indsamlingsordninger, heraf 8 henteordninger mens 13 er bringeordninger. 2 ordninger er organiseret som anvisningsordninger. For 15 ordninger fremgår organiseringsformen ikke af affaldsplanen. Et udkast til bekendtgørelse om håndtering af affald i form af elektriske og elektroniske produkter forventes i nær fremtid at blive vedtaget. I udkastet til bekendtgørelsen forpligtes kommunalbestyrelsen til at etablere indsamlings- eller anvisningsordninger for elektriske og elektroniske produkter fra erhverv.

Aluminium
6 kommuner overvejer at indføre en indsamlings- eller anvisningsordning for aluminium. Det fremgår ikke hvordan ordningerne forventes organiseret.

Bygge- og anlægsaffald
140 kommuner har etableret en ordning for bygge- og anlægsaffald, mens 18 kommuner planlægger at indføre en ordning. Af de i alt 158 eksisterende og planlagte ordninger er 4 indsamlingsordninger, heraf 2 henteordninger og 2 bringeordninger. Langt hovedparten af ordningerne er anvisningsordninger, nemlig 151. For 3 ordninger fremgår organiseringen ikke af affaldsplanen.

Dagrenovationslignende affald fra erhverv
110 kommuner har en ordning for dagrenovationslignende affald fra erhverv.
1 kommune planlægger at indføre en ordning. Alle 111 ordninger er indsamlingsordninger i form af henteordninger.

Glas og flasker
47 kommuner har ifølge affaldsplanerne en ordning for glas og flasker fra erhverv. 2 kommuner overvejer at indføre en ordning. Af de 47 ordninger for glas og flasker er 16 indsamlingsordninger, heraf er 13 henteordninger, mens 3 er bringeordninger. 31 ordninger er organiseret som anvisningsordninger.

Jern og metal
53 kommuner har en særskilt ordning for jern og metal og yderligere 5 kommuner planlægger at indføre en ordning. Af de i alt 58 eksisterende og planlagte ordninger er 5 organiseret som indsamlingsordninger, heraf 1 henteordning og 4 bringeordninger. Langt den overvejende del af ordningerne - nemlig 54 - er organiseret som anvisningsordninger.

Klinisk risikoaffald
Klinisk risikoaffald er betegnelsen for det, der tidligere blev betegnet specielt sygehusaffald. 172 kommuner har etableret en ordning for klinisk risikoaffald, mens 2 kommuner planlægger at indføre en ordning. Af de i alt 174 eksisterende og planlagte ordninger er 129 indsamlingsordninger i form af 128 henteordninger og 1 bringeordning. 44 kommuner har organiseret ordningen som anvisningsordning.

Kviksølvholdige lyskilder
Kviksølvholdige lyskilder er en del af affaldskategorien farligt affald. 15 kommuner har i affaldsplanerne omtalt en særskilt ordning for denne affaldsfraktion. 13 kommuner planlægger at indføre en ordning, mens 7 kommuner overvejer at indføre en ordning. Af de i alt 28 eksisterende og planlagte ordninger er 18 organiseret som indsamlingsordninger, heraf er 14 henteordninger og 4 er bringeordninger. 1 ordning er organiseret som anvisningsordning. For 9 ordninger fremgår organiseringen ikke.

Affaldskonsulent
8 kommuner har ifølge affaldsplanerne etableret en affaldskonsulentordning for erhverv. Samtidig planlægger andre 41 kommuner at etablere en sådan ordning. En affaldskonsulent er oftest ansat i et affaldsselskab, hvor denne har til opgave at opsøge og vejlede virksomhederne omkring håndteringen af deres affald.

3.7 Sammenligning af affaldsplanerne i 1991 og 1998

Som det fremgår af tabel 11 og 12 er det langt fra muligt, at tegne den tidsmæssige udvikling for alle fraktioner. Det skyldes, at nærværende projekt omfatter langt flere fraktioner end undersøgelsen fra 1991. Det vil derfor først efter en gennemgang af næste generation af affaldsplaner (efter år 2000) være muligt at skitsere en udvikling for disse fraktioner.

Af tabellerne 11 og 12 fremgår det, at det ikke er lige mange affaldsplaner, der ligger til grund for undersøgelserne i 1991 og i 1998. I 1991 var grundlaget 241 planer, mens der i 1998 kun var 217. Derved kan antallet af ordninger ikke direkte sammenlignes. For at imødekomme dette problem er antallet af ordninger omregnet til procent af henholdsvis 241 og 217 affaldsplaner.

Sådan læses tabellerne
Tabel 11 viser udviklingen i antallet af kommunale ordninger for 7 affaldsfraktioner. I tabellen er antallet af eksisterende ordninger i henholdsvis 1991 og 1998 sammenstillet. Ved ligeledes at sammenstille antallet af eksisterende planer i 1998 med eksisterende og planlagte ordninger i 1991 er det samtidig muligt at vurdere, i hvor høj grad kommunerne har indfriet målsætningerne i deres affaldsplaner fra 1991.

Tabel 11
Affaldsordninger for husstande i 1990 og 1998 ifølge affaldsplanerne

Øvrige fraktioner
De "nye" fraktioner, som ikke var med i undersøgelsen fra 1991, er — bortset fra dagrenovationsaffald — alle mindre udbredte end de "gamle" fraktioner. Dagrenovation indsamles sandsynligvis i alle kommuner, selvom ordningen ikke direkte er beskrevet i 3 af affaldsplanerne. For de andre fraktioner ligger udbredelsen mellem 0 og 36%.

Planernes opfyldelse
Ser man på om kommunerne har opfyldt de målsætninger, som de opstillede i affaldsplanerne fra 1990-91, kan det konstateres, at der er oprettet kommunale ordninger for fraktionerne glas, aviser og farligt affald i stort set alle kommuner, hvilket svarer til de målsætninger, der blev opstillet i de gamle affaldsplaner. Ordninger for storskrald og haveaffald forefindes i 82% af kommunerne, hvilket ligger lidt under det bebudede niveau på 90-95%. Værre ser det ud med det organiske dagrenovationsaffald, hvor 46% af kommunerne i 1990-91 planlagde at etablere en ordning. Dette er dog i henhold til affaldsplanernes kortlægningsdel kun fuldført i 16% af kommunerne. For hjemmekomposteringens vedkommende er det med 33% kun halvdelen af de forventede kommuner, der har gjort en indsats for at fremme borgernes hjemmekompostering. Hjemmekompostering er dog tilladt i flere kommuner end de 33%. Tallet siger alligevel noget om ordningens udbredelse, da det må formodes, at langt flere borgere hjemmekomposterer i kommuner, hvor kommunen har tilbudt billige eller gratis kompostbeholdere, eller giver nedslag i renovationsgebyret, i forhold til kommuner uden støtte til hjemmekompostering.

Tabel 12
Affaldsordninger for erhverv i 1990 og 1998 ifølge affaldsplanerne

Det fremgår, at alle tre ordninger har vundet større udbredelse i perioden mellem de to affaldsplaner. Således har 70-80% af kommunerne en ordning for de tre fraktioner. Det kunne på baggrund af de første affaldsplaner forventes, at flere kommuner havde etableret ordninger for papir og pap.

Øvrige fraktioner
For de øvrige fraktioner er der ikke foretaget nogen opgørelse af ordningernes udbredelse i gennemgangen af affaldsplaner i 1991. Som det fremgår er ordninger for fraktionerne farligt affald (87%) og bygge- og anlægsaffald (65%) de mest udbredte. Dernæst kommer ordninger for dagrenovationslignende affald (51%). For øvrige fraktioner er der oprettet ordninger i max 25% af kommunerne. Det skal bemærkes, at hovedparten af affaldsplanerne ikke har nået at tage højde for, at der i dag er lovmæssige krav til etablering af ordninger for fraktionerne transportemballageplast, ståltromler og kølemøbler. I henhold til affaldsplanerne er det fraktionerne kølemøbler og elektronikskrot, som kommunerne især planlægger at etablere nye ordninger for. Ligeledes kan der forventes en udbredelse i anvendelsen af erhvervsaffaldskonsulenter i kommuner og affaldsselskaber.

3.8 Affaldsmængder

I dette afsnit redegøres for affaldsplanernes oplysninger om affaldsmængder. De kortlagte affaldsmængder og kommunernes prognoser over fremtidige affaldsmængder sammenholdes med ISAG´s landsopgørelser (1994) samt med regeringens målsætninger for år 2000.

3.8.1 Affaldsmængder ifølge affaldsplanerne

91 affaldsplaner, omfattende 118 kommuner og 3,6 mio. indbyggere, indeholder prognose for affaldsmængder efter den kortsigtede planlægningsperiode, dvs. omkring år 2000. 13 planer, omfattende 13 kommuner, indeholder tillige prognose for affaldsmængder efter den lange planlægningsperiode, dvs. omkring år 2008. Prognosen for affaldsmængder efter den langsigtede plan er ikke behandlet yderligere i dette projekt, pga. det spinkle datagrundlag.

Ingen oplysninger fra 12 kommuner
I affaldsplaner fra 12 kommuner er der ingen oplysninger om affaldsmængder.

Forskel på genanvendelse og oparbejdning
Affaldsmængderne er opdelt på kilder og på behandlingsformer. Det skal bemærkes, at der i den følgende gennemgang opereres med begrebet "oparbejdning" i stedet for "genanvendelse". Det skyldes, at affaldsmængder der leveres til oparbejdningsvirksomheder ikke er lig med de genanvendte mængder, da der ved oparbejdningen udsorteres affald til deponering og forbrænding, som ikke kan genanvendes. De genanvendte mængder er derfor mindre end de oparbejdede mængder.

3.8.2 Affaldsmængder i 1994

Tabel 13
Affaldsmængder i 1994 ifølge affaldsplanernes kortlægningsdel for 205 kommuner

De totale kortlagte affaldsmængder på omkring 6,9 mio. ton (jf. note til tabel 13) svarer til 77% af de ca. 9 mio. ton affald, der ifølge ISAG blev genereret i Danmark i 1994 fra de i tabellen anførte kilder. De 205 kommuner dækker med deres 4.425.085 indbyggere omkring 87% af befolkningen. Dette betyder, at med mindre de resterende 70 kommuner har en relativ større affaldsproduktion end de øvrige kommuner, bliver der enten registreret for høje affaldsmængder gennem ISAG eller også har kommunerne ikke registreret de totale affaldsmængder.

I tabel 14 er de registrerede affaldsmængder i ISAG for de tilsvarende kilder opgjort. Som det fremgår har ISAG i faktiske tal og i procent regnet med væsentlig større mængder bygge- og anlægsaffald og affald fra rensningsanlæg. Mængdemæssigt er der i ISAG også registreret større mængder husholdningsaffald og erhvervsaffald. Procentvist udgør disse kilder dog en større andel af de affaldsmængder kommunerne har registreret.

Tabel 14
Affaldsmængder år 1994 ifølge ISAG (udvalgte affaldskilder)

For behandlingsformer for affaldet viser tabel 13 og 14 en god overensstemmelse mellem ISAG´s fordeling og kommunernes fordeling. Andelen af affald til oparbejdning er begge steder 52%. Af de affaldsmængder kommunerne har registreret går en lidt større andel til forbrænding og en lidt mindre andel til deponering end ISAG´s tal viser.

3.8.3 Affaldsmængder i år 2000

Tabel 15 viser affaldsmængderne år 2000 i henhold til den kortsigtede planlægningsdel i kommunernes affaldsplaner. 91 affaldsplaner, omfattende 118 kommuner, har en prognose over affaldsmængder omkring år 2000.

Tabel 15
Affaldsmængder år 2000 ifølge den kortsigtede plan for 118 kommuner

Forventninger til affaldsmængder fordelt på kilder
Figur 1 viser kommunernes forventninger til affaldsmængder fordelt på kilder i henhold til affaldsplanernes kortsigtede plan, sammenholdt med forventningerne i regeringens Handlingsplan for Affald og Genanvendelse 1993-97. Det er især bemærkelsesværdigt, at kommunerne forventer relativt større affaldsmængder fra erhverv, mens slam fra rensningsanlæg er 2_ gang højere i handlingsplanen end i kommunernes opgørelse. Fordelingen skal tages med et stort forbehold, da den omfatter under halvdelen af landets kommuner, hvoraf mange jf. tabel 14, ikke har fordelt deres affaldsmængder på kilder.

Figur 1
Affaldsmængder fordelt på kilder i år 2000. Sammenligning af affaldsplanernes kortsigtede plan med regeringens prognose i Handlingsplan for Affald og Genanvendelse 1993-97

Forventninger til affaldsmængder fordelt på behandlingsformer
Figur 2 viser kommunernes forventninger til affaldsmængder fordelt på behandlingsformer i henhold til affaldsplanernes kortsigtede plan, sammenholdt med forventningerne i regeringens Handlingsplan for Affald og Genanvendelse 1993-97. Kommunerne forventer, at 59% af affaldet går til oparbejdning, mens regeringens målsætning var 54%. Dette er ikke overraskende, idet de seneste års affaldsstatistikker fra ISAG viser, at regeringens målsætning for genanvendelse allerede blev opfyldt i 1994. Til gengæld er det interessant, at kommunerne kun forventer at deponere halvt så meget som prognosen i regeringens handlingsplan forudså. Igen må der knyttes det forbehold til resultatet, at oplysningerne stammer fra under halvdelen af landets kommuner.

Figur 2
Affaldsmængder fordelt på behandlingsformer i år 2000. Sammenligning af affaldsplanernes kortsigtede plan med regeringens prognose i Handlingsplan for Affald og Genanvendelse 1993-97

Udviklingen i affaldsbehandlingen
I kun 70 affaldsplaner omfattende 92 kommuner er foretaget en fordeling af affaldsmængder på behandlingsformer i både kortlægningsåret samt i prognoseåret. I figur 3 er de 92 kommuners forventninger til udviklingen i affaldsbehandlingen fra 1994 til år 2000 sammenholdt med regeringens målsætning fra Handlingsplan for Affald og Genanvendelse 1993-97.

Som det fremgår af figur 3 er kommunernes forventninger til den fremtidige fordeling af affaldet på behandlingsformer i overensstemmelse med regeringens målsætninger. Mængder til genanvendelse (oparbejdning) vil i år 2000 ligge på 53%, mens regeringens mål er 54%. Kommunernes forventninger til deponering er helt nede på 10% af de samlede affaldsmængder mod regeringens prognose på 16%. Til gengæld forventer kommunerne, at 37% af affaldsmængderne vil gå til forbrænding, hvilket er noget mere end forudset i handlingsplanen.

Figur 3
Kommunernes forventede udvikling i affaldsbehandlingen ifølge 70 affaldsplaner sammenholdt med Handlingsplan for Affald og Genanvendelse 1993-97

Udvikling i affaldsmængder
I 89 affaldsplaner er der opgjort de samlede affaldsmængder i 1994 og år 2000. Det er på den baggrund muligt at tegne et billede af kommunernes forventninger til den fremtidige udvikling i affaldsmængderne. Resultatet er vist i figur 4, hvor den enkelte kommunes forventning til den procentvise udvikling i affaldsmængderne fremgår. Den affaldsplan med størst forventet fald i affaldsmængderne er vist længst til venstre, mens affaldsplanen med den største stigning er vist længst til højre. De 89 affaldsplaner fordeler sig således, at der i 21 planer forventes et fald i affaldsmængderne som følge af de initiativer til affaldsminimering, som kommunerne iværksætter i den kortsigtede planperiode. I 3 affaldsplaner forventes uændrede affaldsmængder, mens 65 planer kalkulerer med stigende affaldsmængder.

Som yderpoler kan nævnes, at én affaldsplan forventes et fald i affaldsmængderne på 29%, mens en anden forventer en stigning i på 35%. Sidstnævnte skyldes dog hovedsageligt, at den hidtidige registrering af erhvervsaffaldsmængderne ikke har været fyldestgørende.

Regnet ud i vægt kalkulerer affaldsplanerne under ét med en stigning i affaldsmængderne på 4,5% fra år 1994-2000.

Figur 4
Den forventede vækst i affaldsmængderne år 1994-2000

3.9 Behandlingskapaciteter

På den baggrund er affaldsplanerne blevet gennemgået med henblik på at opgøre behandlingskapaciteter for forbrændingsanlæg og lossepladser.

3.9.1 Forbrændingskapacitet

For de resterende 26 anlæg er der i affaldsplanerne redegjort for deres kapacitet og/eller de modtagne mængder. Tabel 16 viser affaldsplanernes oplysninger om kapaciteter på forbrændingsanlæggene. Som det fremgår er der oplysninger om de modtagne affaldsmængder på 21 forbrændingsanlæg, mens der er oplysninger om kapacitet på 20 anlæg.

Affaldsplanernes oplysninger om fremtidige forbrændingskapaciteter er meget begrænsede. Kun I/S KARA og VEGA I/S har oplyst om forbrændingskapaciteten i 1997 og den er uforandret i forhold til de i tabellen viste tal fra henholdsvis 1994 og 1995.

Tabel 16
Forbrændingskapaciteter ifølge affaldsplanerne

Rendan har i alt registreret 125 anlæg i Danmark, der deponerer affald. Tallet omfatter både lossepladser og fyldpladser.

98 af disse anlæg er hjemhørende i kommuner, der har udarbejdet affaldsplaner.

Restkapaciteten for 45 deponeringsanlæg er ikke nævnt i hjemstedskommunens affaldsplan, selvom kommunerne har lavet en affaldsplan.

For 53 deponeringsanlæg er oplysninger om modtagne affaldsmængder og/eller restkapaciteten oplyst i en affaldsplan fra hjemstedskommunen eller hjemstedskommunes affaldsselskab. I ét tilfælde er restlevetiden for et anlæg oplyst selvom hjemstedskommunen ikke har lavet en affaldsplan. Dette skyldes, at anlægget er beskrevet i en affaldsplan fra en nabokommune. Affaldsplanen indeholder et kapitel med oplysninger om behandlingsanlæg i affaldsselskabets opland.

Affaldsplanernes oplysninger om de i alt 54 deponeringsanlæg er vist i tabel 17.

For 39 af anlæggene har affaldsplanerne oplyst de modtagne affaldsmængder i kortlægningsåret. I alt er der på disse anlæg modtaget ca. 860.000 ton. 34 anlæg er forsynet med oplysninger om restkapacitet, som samlet er opgjort til knap 29 mio. m3. Endelig er der for 29 anlæg oplysninger om den forventede restlevetid.

Det skal understreges, at de i tabellen anførte restkapaciteter ikke nødvendigvis er kapacitet, der er godkendt af amtet.

I alt 72 deponeringsanlæg er ikke nævnt i kommunernes affaldsplaner. Disse anlæg er vist i bilag 7.

Tabel 17
Affaldsplanernes oplysninger om deponeringsanlæg

Det har været intentionen at sammenholde kommunernes oplysninger om behandlingskapaciteter på lossepladser og forbrændingsanlæg med faktiske kapacitetsbehov. På grund af de betydelige "huller" i datamaterialet både hvad angår opgørelsen af kommunernes affaldsmængder og behandlingskapaciteter er det dog vurderet, at en sammenligning ikke vil give et anvendeligt resultat. Samtidig problematiseres en sammenligning af, at de registrerede oplysninger stammer fra forskellige år. På denne baggrund er der ikke foretaget en sammenligning af affaldsmængder og behandlingskapaciteter.

[5] Det skal bemærkes, at oplysninger om affaldsmængder oftest vedrører året 1994. Det skyldes at oplysninger om affaldsmængder i sagens natur aldrig kan opgøres komplet i det indeværende år. [Tilbage i tekst]

[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]