Miljørelateret leverandørstyring i tekstilindustrien

6 Uddybende forklaring til spørgeramme

5.1 Miljøledelse
5.2 Livscyklusvurdering
5.3 Kommunikation
A Landbrugsproduktion
B Ginning
C Spinding
D Strikning
E Vævning
F Blegning og farvning
G All-over tryk
H Fronttryk
I Slutproduktion, syning og tilskæring

I det efterfølgende gives i kronologisk rækkefølge en række kommentarer og forklaringer til de enkelte spørgsmål i spørgerammen. Der er kun lavet kommentarer og forklaringer til de spørgsmål, hvor der umiddelbart synes at være fortolkningsmuligheder, eller som kræver speciel fagviden for at kunne forstås efter hensigten.

5.1: Miljøledelse

5.1.1.1: Der henvises enten til fast ansatte medarbejdere eller fast tilknyttede, eksterne personer med emnet som ansvarsområde.

Spørgsmålet omfatter love, bekendtgørelser og vejledninger fra offentlige myndigheder vedrørende virksomhedens produktion, anvendelse af råvarer og hjælpestoffer, emissioner fra produktionen samt håndtering af affald.

5.1.1.2: Der henvises enten til fast ansatte medarbejdere eller fast tilknyttede, eksterne personer med emnet som ansvarsområde.

Der henvises til alle miljømæssige krav til virksomheden fastsat i gældende miljøgodkendelser, tilladelser til udledning af spildevand og overfladevand, bestemmelser i lokale regler som region- og kommuneplaner, herunder bl.a. spildevandsplaner, affaldsplaner og -regulativer.

5.1.1.3: Der henvises enten til fast ansatte medarbejdere eller fast tilknyttede, eksterne personer med emnet som ansvarsområde.

Miljømærkningsregler er typisk EU's »ECO-label for bedlinen and T-shirt«, »Nordic Environmental Label - ECO-labelling of textiles« og lignende.

Branchenormer for god praksis i produktion m.v. er anbefalede retningslinier fra erhvervs- og forbrugerorganisationer m.v. af national eller intermational karakter. Der er p.t. ikke fastsat god/bedst practice eller lignende inden for branchen, og der kan derfor heller ikke henvises til konkrete eksempler.

5.1.1.4: Der henvises enten til fast ansatte medarbejdere eller fast tilknyttede, eksterne personer med emnet som ansvarsområde.

Spørgsmålet omfatter både generelle regler, der gælder for virksomheden og eventuelle branchespecifikke krav.

5.1.2.1: Miljøpolitik er en offentliggjort redegørelse om virksomhedens overordnede hensigter og handlingsprincipper med hensyn til miljøpåvirkninger, og de miljømålsætninger og miljømål, som dette giver anledning til.

Miljøpolitikken er den overordnede ramme som miljømålsætninger og miljømål skal søge at opfylde.

Miljømålsætning er de overordnede målsætninger for virksomhedens miljøpåvirkninger, som man stræber efter at opfylde.

Miljømålsætningen udgør rammen for de konkrete mål, der søges opfyldt over en ca. 5 årig periode.

Miljømål er de helt konkrete og kvantificerede krav til virksomhedens aktiviteter på miljøområdet. Miljømålene er således de kortsigtede (1 - 5 årige) konkrete planer for forbedringer af virksomhedens miljøstatus.

For nærmere specifikation af de anvendte begreber henvises til ISO 14001 samt retningslinierne i EMAS (= Den Europæiske Fællesskabsordning for Miljøstyring og Miljørevision). Hvor der er divergenser mellem definitionerne anvendes ISO 14001 standarden som grundlag.

5.1.2.2 - 5.1.2.4: Se spørgsmål 5.1.2.1

5.1.3.1: Ansvar betyder i denne sammenhæng, at pågældende medarbejder har kompetence til at besvare forespørgsler og lave aftaler med leverandører og myndigheder i tilfælde af opståede problemer.

5.1.3.2: Miljøpåvirkning omfatter alle direkte og indirekte påvirkning af virksomhedens aktiviteter, produkter og serviceydelser på miljøet - det vil sige påvirkninger af vand, luft og jord. Påvirkningerne omfatter alle emissioner af kemiske stoffer, støj, vibrationer, lugt m.v., samt forbrug af ressourcer af enhver form. Der må i det konkrete tilfælde skønnes hvilke parametre, der er relevante.

Spørgsmålet omfatter ikke kortlægning af miljøpåvirkninger fra underleverandører og ressourceopgørelser vedrørende underleverandørers produktion.

5.1.3.3: Spørgsmålet omfatter kortlægning af miljøpåvirkninger - se kommentar til spørgsmål 5.1.3.2 - fra underleverandører og ressourceopgørelser vedrørende underleverandørers produktion.

5.1.3.4: Definitionerne fremgår af de tidligere spørgsmål i afsnit 5.1.

5.1.3.5: Kontrol betyder, at der er foretaget målinger eller analyser af uvildige, akkrediterede eller på anden vis anerkendte firmaer, og at resultaterne af målinger/analyser er afrapporteret efter gængse retningslinier for god laboratoriepraksis. Målinger og/eller analyser skal omfatte alle væsentlige parametre.

5.1.3.6: Med et formelt miljøledelsessystem forstås, at systemet er certificeret efter ISO 14001, BS 7750 eller at virksomheden er registreret i henhold til EMAS-forordningen med de deraf følgende krav til ekstern verifikation.

Miljøledelse er de dele af virksomhedens samlede ledelsesfunktion (inklusive planlægning og opfølgning), der omfatter fastlæggelse og gennemførelse af miljøpolitikken.

5.2: Livscyklusvurdering

5.2: Livscyklus analyser er en samlet beskrivelse og gennemgang af påvirkningerne på miljøet fra processerne i et produkts livsforløb.

Den omfatter typisk beskrivelse og opgørelser over ressourceforbrug, beskrivelse af de områder, hvor der sker miljøpåvirkninger og vurdering/analyse af miljøpåvirkningens størrelse, samt en analyse eller vurdering af hvor der kan ske ressourcebesparelser eller formindskelse af miljøpåvirkningerne.

5.2.1: Omhandler beskrivelser af produktion og miljøbelastning på de af produkternes livscyklus, der vedrører den aktuelle virksomhed, mens 5.2.2 drejer sig om virksomhedens underleverandører og 5.2.3 om virksomhedens kunder.

Efter som hele spørgerammen typisk vil skulle anvendes af den producent, som leverer færdigvarer til detailforretninger eller direkte til forbrugerne, vil der ofte være en vis overlapning mellem spørgsmålene.

I denne udgave af spørgerammen er der ikke taget stilling til, hvordan man skal forholde sig i relation til underleverandørers underleverandører - og dermed hvor langt »ud i systemet« man skal gå. Dette skal fremgå af de enkelte beskrivelser. Det kan senere være nødvendigt at afgrænse omfanget af hvor langt »ud i systemet« beskrivelserne skal ske.

Det forventes, at de direkte miljøpåvirkninger er begrænset til de leverandører, der leverer produkter eller ydelser i de enkelte livscyklusfaser. Der medregnes således ikke ressourceopgørelser fra produktion af primær energi eller råstoffer (olieindvinding eller minedrift m.v.), ligesom der i de fleste tilfælde heller ikke vil være forventning om oplysninger om underleverandørers råvareproducenter. Dette forhindrer dog ikke, at der kan stilles krav til miljøkvaliteten af de råvarer eller hjælpestoffer, der anvendes i produktionen.

5.3: Kommunikation

Ingen umiddelbare kommentarer.

5.4 - 5.5: Produktion og produkter

En række af spørgsmålene i forbindelse med landbrugsproduktion går en del videre, end der normalt kan forventes opfyldt/oplyst for landbrugsproduktionens miljø- og arbejdsmiljøpåvirkninger. Det skyldes en principiel opfattelse af, at landbrugsproduktion bør vurderes på linie med og under samme forudsætninger som almindelig industriproduktion, og ikke i disse sammenhænge indtage en særstilling på grund af produktionens afhængighed af de klimatiske og andre naturgivne forudsætninger.

Eventuelle modifikationer og tilpasninger til disse særlige produktionsforhold skal afspejles i vurderingskriterier og evaluering, hvorimod krav om kontrol og information bør være som for de øvrige trin i produkternes livscyklus.

A 5.4.1.1: Der er på nuværende tidspunkt ikke tilstrækkelig informationer om energiforbruget ved landbrugsproduktionen, til at der kan opstilles evalueringsniveauer for det konkrete energiforbrug. Der er heller ikke standardiserede modeller for hvordan energiforbrug til fremstilling af eventuelt anvendte pesticider og kunstgødninger skal indregnes. Svarmulighederne fokuserer derfor kun på hvorvidt energiforbruget bliver registreret og på hvilket niveau registreringen sker, samt om der sker opfølgning heraf.

A 5.4.2.1: Med hensyn til muligheder og omfang af markvanding er der en tvetydighed i miljøvurderingen. På den ene side er der et udpræget ønske om at reducere vandforbruget og spare på vandressourcerne, og på den anden side kan der optræde meget store ressourcespild, hvis der ikke kan vandes.

Det kan også få alvorlige sociale konsekvenser, hvis afgrøderne bliver ødelagt eller udbytterne stærkt reduceret på grund af vandmangel. Men samtidig bør man heller ikke dyrke afgrøder, som klimaet ikke egner sig rimeligt til.

Der er derfor i evalueringskriterierne lagt en positiv vurdering ind, såfremt der er mulighed for at vande afgrøderne, kombineret med en negativ vurdering, hvis der generelt er behov for en meget stor grad af kunstvanding. Hermed er der tilstræbt en afbalancering af de to modsat rettede evalueringskriterier.

Der er opstillet to kriterier i hvert svarpunkt fra 2 - 6. Som udgangspunkt er det kriteriet med hensyn til vandbehov der er gældende. Men i lyset af, at det ikke er realistisk at forvente, at dette kendes i praksis, er der opstillet et alternativt kriterie gående på det tidsmæssige omfang af den eventuelle vanding i relation til den samlede vækstperiode.

A 5.4.3.1: Forbruget/forureningen med/af pesticider er et af de væsentlige punkter i de nugældende ordninger for miljømærkning. Det er et meget stort arbejde at foretage vurderinger af alle de mulige pesticider, der kunne/kan anvendes i bomuldsproduktionen, og derfor er evalueringskriterierne defineret i forhold til mærkningsordningerne. Hvor der er forskelle på mærkningsordningernes kriterier, vil det altid blive den ordning med den laveste grænseværdi, der skal refereres til. I praksis betyder det p.t. det nordiske svanemærke med hensyn til grænseværdier i råvarer til videre bearbejdning.

A 5.4.3.2: Informationerne er ofte ikke tilgængelige, se indledende bemærkninger til kapitlet.

A 5.4.4.1 - A 5.4.4.4: Se indledende bemærkninger til kapitlet.

A 5.4.4.5: Se indledende bemærkninger til kapitlet. Der kan især ses på håndtering og opbevaring af pesticider, brændstof, gødning og lagervarer i tilfælde af brand eller eksplosioner.

A 5.4.5.6: Der skal dels ses på planterester m.v. fra selve produktionen, dels på olie- og kemikalieaffald.

A 5.5.1.1: Produktkvaliteten er primært fiberkvaliteten (længde og tykkelse), graden af urenheder og fugtighed før og under oplagring.

A 5.5.1.2: For økologisk dyrkede produkter er dette spørgsmål irrelevant og kan umiddelbart vurderes i den bedste klasse. Der er dog et vist forbehold med hensyn til indhold af endotoxiner fra bakterier (især gram- negative) og evt. svampe i bomulden, hvilket er den formodede væsentligste årsag til byssinosis (bomuldslunger). Disse stoffer bør principielt undersøges særskilt.

A 5.5.2.1 - 5.5.4.1: Se indledende bemærkninger til kapitlet.

B 5.4.1.1: Energien vurderes som gennemsnitsberegning på grundlag virksomhedens samlede forbrug, divideret med den samlede produktion.

B 5.4.3.2: Foruden egentlige kemikalier (f.eks. konserveringsmidler til råvarer og færdige produkter) også på råvarernes indhold af mikroorganismer og endotoxiner, der kan fremkalde byssinosis.

B 5.4.5.1 - 5.4.5.3: Spørgsmålet omfatter også emissioner fra eventuelle dampkedler og alle andre former for proces- og energianlæg.

B 5.5.1.1: Kvalitetsniveauet vil primært skulle vurderes på kontrol af sortering af fiberkvaliteter og graden af urenheder i fibrene, samt egnethed til problemfri spinding.

B 5.5.1.2: Af speciel relevans er støvforholdene og bomuldens/luftens indhold af endotoxiner, det vil sige risikoen for byssinosis, samt eventuelle anvendte konserveringsmidler.

C 5.4.1.1: Energien vurderes som gennemsnitsberegning på grundlag virksomhedens samlede forbrug, divideret med den samlede produktion.

C 5.4.5.1 - 5.4.5.3: Spørgsmålet omfatter også emissioner fra eventuelle dampkedler og alle andre former for proces- og energianlæg.

C 5.5.1.1: Kvaliteten skal især vurderes i forhold til styrke og ensartethed, samt egnethed til strikning eller vævning.

C 5.5.1.2: Af speciel relevans er støvforholdene og bomuldens/luftens indhold af endotoxiner, det vil sige risikoen for byssinosis, samt anvendte spindolier og eventuelle konserveringsmidler.

D 5.4.1.1: Energien vurderes som gennemsnit på grundlag af virksomhedens samlede forbrug, divideret med den samlede produktion.

D 5.4.5.1 - 5.4.5.3: Spørgsmålet omfatter også emissioner fra eventuelle dampkedler og alle andre former for proces- og energianlæg.

E 5.4.1.1: Energien vurderes som gennemsnitsberegning på grundlag virksomhedens samlede forbrug, divideret med den samlede produktion.

E 5.4.5.1 - 5.4.5.3: Spørgsmålet omfatter også emissioner fra eventuelle dampkedler og alle andre former for proces- og energianlæg.

Se de tidligere produktions- og produktafsnit.

Se de tidligere produktions- og produktafsnit.

Se de tidligere produktions- og produktafsnit.

Enheden ved angivelserne er pr. kg. færdigvare af det endelige slutprodukt, f.eks. hele T-shirt eller sweatshirt inklusive bagstykker, ærmer m.v..

Der vil i kapitlerne E til H være en række specifikke miljøkrav til analyseomfang og beregninger angående produktionsforhold, renseforanstaltninger, emissioner m.v. og disse kan ikke specificeres på nuværende tidspunkt, men må fastlægges når systemet er implementeret og der foreligger et større erfaringsmateriale.

Tilsvarende er produktkvaliteten afhængig af slutprodukternes type og anvendelse.

Det er derfor heller ikke her muligt på nuværende tidspunkt, at præcisere hvilke generelle kriterier der skal overholdes, hverken med hensyn slutprodukternes brugsmæssige kvalitet eller deres konkrete miljøbelastning ved brug, slutdisponering og eller genanvendelse.

Se de tidligere produktions- og produktafsnit.