2-Deoxy-D-glucose i bekæmpelsesmidler til byggematerialer
4. Vurdering af aktivstoffer
4.1 Imprægnering med 2-deoxy-glukose (2-DOG)
4.1.1 Forsøg
4.1.2 Resultat
4.1.3 Delkonklusion
4.2 Imprægnering med 2-DOG og kompleksbindere
4.2.1 Forsøg
4.2.2 Resultat
4.2.3 Delkonklusion
4.3 Imprægnering med chitosamin (glucosamin)
4.3.1 Forsøg
4.3.2 Resultat
4.3.3 Delkonklusion
4.4 Fiksering af 2-DOG
4.4.1 Forsøg
4.4.2 Resultat
4.4.3 Delkonklusion
4.5 Fiksering af glucosamin
4.5.1 Forsøg
4.5.2 Resultat
4.5.3 Delkonklusion
4.6 2-DOG's beskyttende virkning overfor skimmelsvamp
4.6.1 Forsøg
4.6.2 Resultat
4.6.3 Delkonklusion
4.7 Overfladebehandling med 2-DOG
4.7.1 Forsøg
4.7.2 Resultat
4.7.3 Delkonklusion
4.8 Konklusion
2-DOG's virkning
Stoffet 2-Deoxy-D-glukose (2-DOG) har ved tidligere forsøg, udført på DTI - Sektion for Bioteknik, vist et stort potentiale som aktivstof (Frederiksen, 1992). Stoffets virkning på svampe er dels ekstracellulært, hvor stoffet har en hæmmende virkning på cellulaser, dels intracellulært, hvor stoffet tiIsyneladende har en hæmmende virkning på glycolysen (Nojak, 1990). l nærværende projekt er stoffets potentiale som træbeskyttelsesmiddel yderligere undersøgt.
Nedbrydning af træ hos brunmuldsdannere
Alle reaktioner i de brunmuldsdannende svampes nedbrydning af træ er ikke fuldt forstået. Brunmuldsdannende svampe nedbryder og omdanner cellulosen i træet og efterlader brunfarvet lignin. Der er på nuværende tidspunkt internationalt enighed om, at brunmuldsdannende svampe nedbryder cellulose, dels ved enzymatiske reaktioner, dels ved rent kemiske reaktioner. (Viikari, 1992), (Ritschkoff, 1991). Ved de kemiske reaktioner udnytter svampene, at der i træet naturligt findes Fe2+-ioner til at danne meget reaktive forbindelser mellem Fe2+-ionerne og hydrogenperoxid. Disse forbindelser kan give en oxydativ nedbrydning af cellulosen - en såkaldt Fenton-reaktion (Koenigs J., 1974). Det indgår derfor som et delprojekt at undersøge, om en kompleksbinding af metalioner, alene og i kombination med 2-DOG, vil standse svampenes nedbrydning af træ.
4.1 Imprægnering med 2-deoxy-D-glukose (2-DOG)
2-DOGs træbeskyttende virkning er blevet testet i henhold til en europæisk normtest for træbeskyttelsesmidler - EN 113, »Determination of toxic values of wood preservatives against wood destroying basidiomycetes cultured on an agar medium« (April 1980) alene og efter forudgående ældning iht. EN 73, »Accelerated ageing of treated wood prior to biological testing; Evaporative ageing procedure« (Nov. 1988) samt efter udvaskning iht. EN 84, »Leaching procedure«, februar 1979 (CEN, EN 113, 1980).
4.1.1 Forsøg
I EN 113 testen tørres træklodser af fyrretræ (Pinus sylvestris) og tørvægten registreres. Herefter imprægneres klodserne med midlet og konditioneres (bringes til en passende fugtighed) i fire uger, hvorefter de i 16 uger anbringes på agarplader overvokset med frisk svamp. Klodserne tørres herefter ned, og tørvægten registreres. Vægttab i forhold til starttørvægt udregnes. Vægttabet vurderes som acceptabelt, hvis det er under 3% i gennemsnit, og kun én klods må have et vægttab større end 3%, og denne må ikke have et vægttab på over 5% (CEN, EN 113, 1980).
4.1.2 Resultat
Testresultaterne er vedlagt som Appendix 1, men resultaterne summeres op her. Resultaterne er gennemsnit af 4 replica og opgjort som trænedbrydning i procent. Koncentrationen af 2-DOG er angivet i procent (opløst i imprægneringsvæsken). De svampe midlet testes overfor er:
Gul Tømmersvamp (Coniophora puteana, BAM 15),
Hvid Tømmersvamp (Oligoporus placenta, FPRL 280),
Tømmer-Korkhat (Gloeophyllum trabeum, BAM 109) og
Broget Læderporesvamp (Trametes versicolor, CTB 863A).
Jvf. CEN, EN 113, 1980.
Imprægnering med 2-DOG (E.N.113 test)
Figur 1
Massetab efter mykologisk prøvning jvf. EN 113 af fyrresplintved imprægneret med 2-DOG. Til Læderporesvamp benyttes bøg.
Imprægnering med 2-DOG (E.N.113 test)
Ældning (E.N.73 test)
Figur 2
Massetab efter ældning og mykologisk prøvning jvf. EN 73 + EN 113 af fyrresplintved imprægneret med 2-DOG. Til Læderporesvamp benyttes bøg.
Nedbrydningen forårsaget af såvel Gul og Hvid Tømmersvamp som Korkhat hæmmes, når koncentrationen i imprægneringsvæsken er over 0.5 %, i såvel EN 113 testen (nedbrydningstest), som i EN 73 efterfulgt af EN 113 testen (nedbrydning efter kunstig ældning). I disse tests skal koncentrationen være på 3 % eller derover for at nedbrydningen forårsaget af Broget Læderporesvamp hæmmes helt (figur 1 og figur 2).
EN 84 testen efterfulgt af EN 113 (nedbrydning efter udvaskning) viser meget tydeligt, at 2-DOG ikke fikseres i træet, men udvaskes (figur 3).
Imprægnering med 2-DOG (EN 113 test)
Udvaskning (EN 84 test)//
Figur 3
Massetab efter udvaskning og mykologisk prøvning jvf. EN 84 + EN 113 af fyrresplintved imprægneret med 2-DOG. Til Læderporesvamp benyttes bøg.
4.1.3 Delkonklusion
2-DOG er et effektivt aktiv stof til beskyttelse af træ overfor brunmulddannende svampe ved koncentrationer over 0,5%, mens der for hvidmulddannende svamp(e) kræves 3% i imprægneringsvæsken for at beskytte træet; dette forhold skyldes formentlig, at Broget Læderporesvamp er en hvidmulddannende svamp og dermed nedbrydes lignin og cellulose samtidigt. En endelig konklusion på, hvorfor hvidmuldsdannere er mindre følsomme end brunmuldsdannere overfor 2-DOG kræver dog en mere omfattende undersøgelse af 2-DOGs »mode of action«.
2-DOG kan udvaskes af træet og har derfor begrænset anvendelsesmulighed til træ i kontakt med jord eller vand eller til udendørs konstruktioner, der opfugtes af nedbør. Hertil må der udvikles metoder til fiksering eller fysisk imødegåelse af udvaskning.
4.2 Imprægnering med 2-DOG og kompleksbindere
Det undersøges her ved en modificeret EN 113 test, om der vil være en effekt og eventuelt en synergieffekt ved imprægnering med kompleksbindere dels alene, dels i kombination med 2-DOG. Koncentrationen af 2-DOG i imprægneringsvæsken er her valgt til 0,2 %, da en sådan koncentration giver en vis, men ikke total, hæmning af brunmuldsdanneres nedbrydning af træ (jvf. afsn. 4. 1.). Som repræsentant for disse er valgt Gul Tømmersvamp. Samme koncentration (0,2 % 2-DOG) er valgt til undersøgelse af en hvidmuldsdanner, nemlig Broget Læderporesvamp.
4.2.1 Forsøg
Imprægneringsmiddel:
- 2-DOG: 0.2 % opløsning
- EDTA: 2.0 % opløsning
- Polyphosphat: 2.0 % opløsning
- 2-DOG: 0.2 % opløsning, EDTA: 2.0 % opløsning
- 2-DOG: 0.2 % opløsning, Polyphosphat: 2.0 % opløsning
For hver opløsning tørvejes 10 EN 113 klodser af fyrresplint og 10 EN 113 klodser af bøg. De 6 stk. af hver type imprægneres en halv time (15 minutter i vakuum, herefter 15 minutter i opløsningen, men uden vakuum.) De tørres herefter af og vejes; optagelsen beregnes. Klodserne konditioneres (tørres) i 14 dage. Herefter strålesteriliseres klodserne, og 4 stk fra hver imprægnering placeres sammen med uimprægnerede klodser på kulturer af Gul Tømmersvamp (fyrreklodser) eller Broget Læderporesvamp (bøgeklodser). For hver imprægnering placeres 2 klodser på agar uden svamp til beregning af korrektionsfaktor. Vægttabet bestemmes ved differensvejning efter 12 ugers inkubering.
4.2.2 Resultat
Forsøgsresultater er angivet i Appendix 2. l figur 4 og 5 er resultaterne opsummeret.
Nedbrydning med Gul Tømmersvamp
efter imprægnering iht. E.N. 113
Figur 4
2-DOG med kompleksbinder.
For brunmuldsdannende svampe hæmmes nedbrydningen med 0.2 % 2-DOG til ca. 12 % vægttab, hvor kontrollen giver et vægttab på ca. 41 %. Imprægnering med kompleksbindere alene giver et vægttab på 8 % hhv. 5 % vægttab, hvor kontrollerne ligger på 49 hhv 40 % vægttab. Hvor 2-DOG er kombineret med en af kompleksbinderne er hæmingen total.
For hvidmuldsdannende svamp(e) hæmmes nedbrydningen med 2-DOG kombineret med kompleksbinderne til 18 hhv. 13 % mod 33 hhv. 32 % i de uimprægnerede kontrolklodser, hvorimod der ikke var nogen effekt ved imprægnering med 2-DOG alene eller kompleksbinder alene.
Nedbrydning med Broget Læderporesvamp
efter imprægnering iht. E.N.113
Figur 5
2-DOG med kompleksbinder.
4.2.3 Delkonklusion
Aktivstoffet 2-DOG i en 0,2% vandopløsning optaget til 1,3 kg hhv. 1,2 kg pr.
4.3 Imprægnering med chitosamin (glucosamin)
Glucosamin (2-amino-2-deoxyglucose, GA) ligner 2-DOG meget, idet der på »2-pladsen« er bundet en amin. På den baggrund er der foretaget undersøgelse af glucosamins effekt overfor trænedbrydende svampe.
Figur 6
Glukosamin.
4.3.1 Forsøg
10% imprægneringsvæske: 10 g GA opløses i 100 ml dest. vand (kogning og omrøring).
Klodserne vejes før og efter imprægnering. Klodserne vakuumimprægneres med vandstrålepumpe i 15 min., hvorefter de skylles 1x med demineraliseret vand, aftørres og vejes. Tørring ved stuetemperatur 120 timer. Halvdelen af klodserne vakuumtørres. Halvdelen af klodserne udvaskes i 2 uger med vandskift hver anden dag, hvorefter de vakuumtørres.
Klodserne strålesteriliseres og placeres på udvoksede kulturer af Ægte Hussvamp (Serpula lacrymans), med ubehandlede kontrolklodser ved siden af. Efter 10 ugers vækst måles vægttabet.
4.3.2 Resultat
Forsøgsresultaterne er angivet i appendix 3.
Vægttabet efter nedbrydningsforsøgene var endog lidt større ved de glucosamin imprægnerede træklodser, hvilket kan indikere, at svampen kan udnytte glucosamin som næringsstof (glucosamin er en metabolsk byggesten til chitin, som indgår i svampes cellevæg).
4.3.3 Delkonklusion
Glucosamin (GA) har ikke nogen hæmmende virkning på Ægte Hussvamp ved koncentrationer op til 10% imprægneringsopløsning og en optagelse på op til 70 mg GA/g træ.
4.4 Fiksering af 2-DOG
De ovenfor undersøgte aktive stoffer med potentiel træbeskyttende effekt samt de vidt anvendte bor-holdige præparater er vandopløselige. Ved gentagen fugtpåvirkning f.eks. iht. EN 84, vil stofferne blive udvasket af træet. Stoffernes anvendelsesområde vil blive stærkt udvidet, hvis det er muligt at fiksere dem eller hæmme udvaskningen på anden måde.
I det følgende beskrives forsøg med imprægnering med 2-DOG eller di-natrium-octaborat (aktivt stof i Boracol) efterfulgt af en »imprægnering« med alginat, chitosan, casein eller linolie.
Na-alginat
Na-alginat, der er vandopløseligt, gelatinerer i vandig opløsning ved tiIsætning af Ca-ioner.
Chitosan
Chitosan (let acetyleret polymer af glucosamin) gelatinerer med polyvalente anioner.
Casein
Proteinet casein (mælkeprotein) krydsbinder ved reaktion med formaldehyd (10-37%). l tidligere tiders »svenskrød« maling benyttedes kærnemælk (casein) som binder.
Linolie
Linolie er kendt for sin vandimprægnerende (hydrophobiske) virkning på træ. Linolie er en langkædet fedtsyre med få dobbeltbindinger, som hærder ved iltning (binding molekylerne imellem via dobbeltbindingerne) og bliver meget tæt. Linoliemaling har tidligere været meget udbredt og er ved at få en renæssance på markedet.
Figur 7
Chitosan
4.4.1 Forsøg
Imprægneringsmidler:
Primært 2% 2-DOG (kommercielt og fremstillet fra rejeskaller), imprægneringsmiddel 20% Na-octaborat (124 g borsyre og 192 g borax i 1000 ml vand), 2% EDTA, 2% Na-tri-polyphosphat og vand (kontrol for fikseringsmiddel)
For hvert imprægneringsmiddel udføres følgende:
36 klodser tørvejes og imprægneres 1/2 time (15 min. vakuum, 15 min. uden vakuum) i 1 l imprægneringsmiddel, hvorefter de vejes; optagelsen beregnes. Klodserne konditioneres (tørres) i 2 uger.
Resten af imprægneringsvæsken bruges i det følgende.
- 6 klodser behandles ikke yderligere; kontrol af udvaskning.
- 6 klodser tørres, vejes og vakuumimprægneres 1/2 time i 100 ml imprægneringsvæske, 2% Na-alginat, hvorefter de vejes og vakuumimprægneres 15 min i 0,3 M
CaCl2, hvorefter de henstår i denne opløsning til næste dag. - 6 klodser tørres, vejes og imprægneres 1/2 time i 100 ml imprægneringsvæske, 2% chitosan, 1% iseddikesyre, hvorefter de vejes og henstår 1/2 time i 1,5% Na-tri-polyphosphat pH 5,4 (indstilles med HCl) efterfulgt af 1 times henstand i 1,5% Na-tri-polyphosphat pH 8,5 (indstilles med NaOH).
- 6 klodser tørres evt. med vakuum og dyppes 10 min i linolie.
- 6 klodser tørres, vejes og vakuumimprægneres ved 70°C i 1/2 time i 100 ml imprægneringsvæske, 20% caseinopløsning (200 g casein i 1 l imprægneringsvæske opvarmes til 70° under omrøring og tiIsættes 5 g NaOH). Klodserne vejes og overføres til 18% formalin i 1 døgn. Klodserne vakuumtørres o.n.
Alle klodserne konditioneres 12 uger, hvorefter de udvaskes iht. en modificeret EN 84 over 14 dage. Klodserne tørvejes, strålesteriliseres og 4 stk fra hver imprægnering placeres sammen med uimprægnerede klodser på kulturer af Gul Tømmersvamp. Af hver imprægnering placeres 2 klodser på agar. Vægttabet bestemmes efter 10-12 ugers inkubering.
4.4.2 Resultat
Chitosan var uopløseligt i opløsningerne af Na-octaborat, 2-DOG fra rejeskaller, Na-EDTA samt polyphosphat pga. den høje ionstyrke i disse opløsninger. Den sekundære imprægnering med chitosan af klodser, der primært var imprægneret med disse opløsninger, blev derfor foretaget med en ren chitosanopløsning uden tiIsætning af disse opløsninger.
2-DOG
Forsøgsresultater for 2-DOG er angivet i Appendix 4. Både kommercielt 2-DOG og 2-DOG fremstillet ud fra rejeskaller havde en beskyttende virkning, som forsvandt efter udvaskning. Forsøgene med sekundær imprægnering forhindrede i ingen af tiIfældene udvaskning (fig. 8 og fig. 9). Det skal bemærkes, at nedbrydningen i kontrolklodserne er stærkt varierende. Dette skyldes formentlig afdunstning af flygtige stoffer fra den imprægnerede klods - dette forhold er da også mest udpræget i reje-2-DOG minus udvaskning. Det kan dog også skyldes, at svampen efter optagelse af stoffet kan transportere det et vist stykke i myceliet, hvorefter hele myceliet svækkes.
Nedbrydning med Gul Tømmersvamp
2-DOG-imprægneret
Figur 8
Forsøg med fixering ved hjælp af sekundær imprægnering.
Borat
Forsøgsresultater med Na-octaborat er angivet i Appendix 5. Na-octaborat er et velkendt bekæmpelsesmiddel (f.eks. Boracol m.fl.), som især anvendes til efterimprægnering af træ og murværk ved overfladebehandling og borehulsvanding. Restkoncentrationen efter udvaskning var tiIstrækkelig til at hindre nedbrydning (fig. 10). Også her ses variation i nedbrydningen af kontrolklodserne.
Nedbrydning med Gul Tømmersvamp
2-DOG (rejeskaller)imprægneret
Figur 9
Forsøg med fiksering ved hjælp af sekundær imprægnering, efterfulgt af udvaskning.
Nedbrydning med Gul Tømmersvamp
Na-octaborat imprægneret
Figur 10
Imprægnering med Na-octaborat
Polyphosphat
Forsøgsresultater med Na-tri-polyphosphat er angivet i Appendix 6. Natri-polyposphat har en begrænset beskyttende virkning: ca. 15% nedbrydning mod ca. 45% for uimprægneret træ. Efter udvaskning er der ingen beskyttende virkning. Sekundær imprægnering med alginat efterfiulgt af udvaskning, øger den beskyttende virkning til ca. 5% nedbrydning, dog uden at være markant effektiv (figur 11).
Nedbrydning med Gul Tømmersvamp tri-polyphospat imprægneret
Figur 11
Imprægnering og fiksering af kompleksbinder.
Kompleksbinder
Forsøgsresultater med EDTA er angivet i Appendix 7. EDTA har en beskyttende virkning, som forsvinder ved udvaskning. Udvaskningen hindres delvist ved sekundær imprægnering med casein (fig. 12).
Nedbrydning med Gul Tømmersvamp
EDTA imprægneret
Figur 12
Imprægnering og fiksering af kompleksbinder.
Forsøgsresultaterne med Na saltet af EDTA er angivet i Appendix 8. Na saltet af EDTA har i sig selv ingen beskyttende virkning. En sekundær imprægnering med linolie eller casein efterfulgt af udvaskning har en begrænset beskyttende virkning; hhv. 6 og 8% nedbrydning mod 40-45% nedbrydning for uimprægneret træ (fig. 13).
Nedbrydning med Gul Tømmersvamp
di-Na-EDTA imprægneret
Figur 13
Imprægnering og fiksering af kompleksbinder.
Sekundære imprægneringsmidler
Forsøgsresultaterne med sekundær imprægnering er angivet i Appendix 9.
Ingen af midlerne til sekundær imprægnering (alginat, chitosan, linolie (kontroller) eller casein) har i sig selv en imprægnerende virkning (figur 14).
Nedbrydning med Gul Tømmersvamp Figur 14 2-DOG Na-octaborat Det var ikke muligt at hindre udvaskning af 2-DOG. Na-octaborat Na-octaborat bevarede sin beskyttende virkning efter 2 ugers udvaskning; imprægneringsmængden svarede til ca. 3,5 kg Na-tri-polyphosphat Na-tri-polyphosphat begrænser nedbrydningen fra 45% for kontrolemner til 15% for det imprægnerede træ. Uden sekundær imprægnering vaskes det ud. Efter sekundær imprægnering med alginat øges den beskyttende virkning og vægttabet reduceres til 5%. EDTA Kompleksbinderen EDTA begrænser nedbrydningen til ca. 2% uden udvaskning. EDTA udvaskes dog let. EDTA i kombination med cascin havde en lettere hæmmende effekt på nedbrydningen efter udvaskning, men ikke tiIstrækkeligt til at være anvendeligt som imprægneringsmiddel. di-Na-EDTA Kompleksbinderen di-Na-EDTA havde ikke i sig selv nogen beskyttende virkning, men havde i kombination med linolie eller casein en lettere hæmmende virkning på nedbrydningen. Nedbrydningsgraden var hhv. 5 og 10%. Hæmningen skønnes ikke at være tilstrækkelig tiI, at det kan anvendes som imprægneringsmiddel. Kemisk fiksering Aminer reagerer i saltsur opløsning med natriumnitrit og giver diazoniumsalt 10 vejede træklodser imprægneres 1/2 time (jvf. 4.4.1) 15% glucosamin, 1,5 M HCl. Klodserne aftørres, vejes og imprægneringsmængden bestemmes. Klodserne overføres til 5% natriumnitrit, 1,5 M HCl og henstår under omrystning i 1/2 time. Halvdelen af klodserne udvaskes i 14 dage hvorefter alle klodserne tørvejes, strålesteriIiseres og placeres på kulturer af Gul Tømmersvamp. Vægttabet efter 10 ugers inkubering beregnes. Forsøgsresultaterne med fiksering af glucosamin er angivet i Appendix 10. Der er en tydelig reduktion af nedbrydningsgraden af de imprægnerede klodser, og udvaskningen har ikke haft indflydelse på denne (figur 15). Klodser imprægneret med glucosamin fixeret med natrium nitrit Figur 15
Mikroskopisk undersøgelse af klodserne viste ingen vækst af Gul Tømmersvamp i de imprægnerede klodser. Glucosamin Fiksering af glucosamin med Na-nitrit viste sig at være en effektiv imprægnering før og efter udvaskning, og der var ingen vækst af svamp i træet, der var imprægneret på denne måde. Midlet virker lovende til imprægnering af emner, der udsættes for vandpåvirkning (udvaskning) og bør testes yderligere for at finde minimumskoncentration og virkning ved langtidsforsøg med jordkontakt. Dette er i nogen kontrast til undersøgelserne af glucosamin uden fiksering med Na-Nitrit. Det tyder på, at glucosaminens ændring ved fikseringen er nødvendig for effekt, eller at selve HCl/Na-nitrit behandingen af træet gør det svært nedbrydeligt for Gul Tømmersvamp. Imprægneringsprocessen har den arbejdsmiIjømæssige ulempe, at det giftige og brandnærende natriumnitrit skal håndteres på imprægneringsvirksomhederne. Imprægneringsmetoden må derfor sammenlignes miljø- og sundhedsmæssigt med andre midler/metoder, før det kan vurderes om den er realistisk. Skimmelsvampe forårsager ofte misfarvninger på opfugtet træ. Et specifikt problem med misfarvning på visse typer af trykimprægneret træ hovedsagelig forårsaget af skimmelsvampen Cladosporium resinae er velkendt. De sorte misfarvninger etablerer sig oftest efter trykimprægnering, hvor efterfølgende udtørring sker for langsomt. Trykimprægneringsanlæg og producenter af imprægneringsmidler har forsøgt at løse problemet ved iblanding af skimmelmidler til trykimprægneringsmidlet eller ved dypning efter imprægnering. Sidstnævnte fordyrer produktet. Eventuel hæmning af Cladosporium resinae med 2-DOG er undersøgt ved hæmningszonetest af svampen på maltagar. Cladosporium resinae, dyrkes på 3% maltagar til sporulering. 2-DOG i koncentrationerne 0,1%, 0,5%,1%,1,5% og 3% sterilfiltreres; som kontrol anvendes sterilfiltreret vand. På små filterpapirskiver (diameter 13 mm) afsættes 100µl af de 5 koncentrationer af 2-DOG og af vand; der laves 5 replica af hver. Filterskiverne placeres på midten af de podede plader, hvorefter de stilles til inkubering ved 20°C, 70% RH. Efter 5 dages inkubering ses vækst på alle plader uden forekomst af hæmningszoner. 2-DOG har således ikke vist nogen hæmmende effekt på Cladosporium resinae i de valgte koncentrationer. I forbindelse med bekæmpelse af Ægte Hussvamp anvendes overfladebehandling af angrebet murværk. Andre svampeangreb kan bekæmpes eller forebygges ved efterimprægnering af uimprægneret træ med træbeskyttelsesmidler in situ. Efterimprægneringen kan bl.a. foretages som en overfladebehandling. Træklodser af fyrresplint (10 x 5 x 2 cm) endefladeforsegles med Aciduremaille, som påføres 3 gange. Emnerne behandles på øvrige sider med 2%-opløsninger af 2-DOG henholdsvis kommercielt produceret og fremstillet af rejeskaller svarende til et forbrug på henholdsvis 0,5 og 1 På emner, som er behandlet med 2-»reje«-DOG ses efter tørring kraftige saltudfældninger på overfladen. Disse skrabes af overfladen med bagsiden af et skalpelblad. Efter tørring bores 6 huller i hvert emne, som angivet i standarden. Emnerne klimatiseres ved 65% RH, hvorefter der i hvert hul placeres en lille vatkugle, inden hullet lukkes med en prop. Emnerne strålesterillseres med 2 x 50 kGy. Efter sterilisering placeres træklodserne (3 replica af hver imprægnering) på 2 forskellige stammer af Ægte Hussvamp udvokset på agarplader. Kulturerne placeres i plastbokse med autoklaveret vermiculite, som er opfugtet til mætning. Boksene placeres i plastposer for at hindre udtørring, ved 70% RH og 20°C. Efter 4 uger høstes vatkuglerne, og dyrkes på maltagar tilsat 10 ppm benomyl (hæmmer kun skimmelsvampe). Nye autoklaverede vatkugler kommes i hullerne. Vatkuglerne aflæses for vækst i op til 4 uger. Efter 8 uger, hvor anden høst af vatkugler skulle have fundet sted er svampene groet ud over alle emnerne og kan have nået vatkuglerne oppefra gennem huller ved propperne. Vatkuglerne høstes derfor ikke, men boksene stilles tiIbage i klimakammer, til eksponeringen i alt har varet 16 uger. Efter 16 uger stoppes forsøget, og alle emner skæres op på langs gennem hullerne. En differentiering af angrebene ved hjælp af mikroskopi er prøvet, men var ikke mulig, da der ikke kunne findes en sammenhæng mellem nedbrydningsgrad og hyfemængde. Nedbrydning og misfarvning af emnerne ud fra en visuel bedømmelse er derfor brugt som eneste registrering (tabel 1). Tabel 1 Ægte Hussvamp er i stand til at vokse hen over en overflade imprægneret med 2-DOG og angribe træet, hvor overfladebehandlingen er gennembrudt. Muligheden for at anvende et 2-DOG-holdigt produkt til bekæmpelse af Ægte Hussvamp er dog ikke endeligt afklaret i indeværende projekt. Virkning på trænedbrydende svampe Kommercielt 2-DOG og samme fremstillet fra rejeskaller har en beskyttende virkning overfor brunmuldsdannende trænedbrydende svampe (Gul og Hvid Tømmersvamp samt Korkhat) ved koncentrationer ned til 0,5%, mens der skal 3% opløsning til at hindre nedbrydning med den hvidmuldsdannende svamp Broget Læderporesvamp. Virkning mod skimmelsvamp Der er ingen virkning mod skimmelsvampen Cladosporium resinae. Virkning ved overfladebehandling Virkningen som overfladebehandlingsmiddel er begrænset i den udførte test, idet Ægte Hussvamp er i stand til at vokse hen over en behandlet overflade og angribe træet fra områder, hvor behandlingen er gennembrudt. Potentialet som middel ved bekæmpelse af Ægte Hussvamp er dog ikke endeligt afklaret. Kombineret imprægnering Der er en synergistisk effekt ved en kombineret imprægnering med kompleksbinderne EDTA eller tri-poly-phosphat, således at der skal mindre mængde til at opnå den imprægnerende virkning. Udvaskning Ved eksponering til vand udvaskes 2-DOG, og den beskyttende virkning ophører. Fiksering af 2-DOG Der fandtes ingen metoder til hindring af udvaskning af 2-DOG ved en sekundær imprægnering med alginat, chitosan, linolie eller casein. Glucosamin Det til 2-DOG beslægtede stof, glucosamin, havde ingen beskyttende virkning. En fiksering af glucosamin i træ vha. nitrit havde en beskyttende virkning, der bibeholdtes efter udvaskningsforsøg; en 5% glucosaminopløsning havde nævnte effekt (en nedre grænse for koncentrationen er endnu ikke bestemt). Na-octaborat Ved imprægnering med 20% Na-octaborat (standardkoncentration ved overfladebehandling) var der selv efter udvaskning en god beskyttende effekt. Dette skyldes formentlig, at en fuldimprægnering med 20 % Na-octaborat er en meget voldsom dosering, hvorfor restkoncentrationen af midlet antagelig har været lig med eller større end den toxiske grænseværdi for produktet efter udvaskning.
uimprægneret (kontrol med vand)
Den sekundære imprægnerings virkning.4.4.3 Delkonklusion
4.5 Fiksering af glucosamin
4.5.1 Forsøg
4.5.2 Resultat
Fiksering af glucosamin4.5.3 Delkonklusion
4.6 2-DOG's beskyttende virkning overfor skimmelsvamp
4.6.1 Forsøg
4.6.2 Resultat
4.6.3 Delkonklusion
4.7 Overfladebehandling med 2-DOG
4.7.1 Forsøg
4.7.2 Resultat
link til tabel4.7.3 Delkonklusion
4.8 Konklusion