2-Deoxy-D-glucose i bekæmpelsesmidler til byggematerialer

13 Fikseringsproblemer for biocider og miljøhensyn

13.1 Polymere siloxaner
13.2 Polymerisering af langkædede fedtsyrer

Det største problem ved anvendelse af biocider på stenoverflader er at fiksere stofferne i mediet og få en langtidsvirkning. En del stoffer har været nævnt som mulige bindemidler for biocider, men deres reelle virkning kræver yderligere afprøvning.

13.1 Polymere siloxaner

De polymere siloxaner, der dannes fra kiselsyreforbindelser, og som hindrer vand i at trænge ind, mens vanddamp kan passere ud, kan anvendes som sekundære bindemidler, der holder kapillært opsugede biocider »på plads«. I og med at porevolumen reduceres, vil siloxanerne efter hærdning sandsynligvis forlænge en biocid-virkning. Der kræves yderligere undersøgelser for at kontrollere dette.

13.2 Polymerisering af langkædede fedtsyrer

En direkte fiksering kan antagelig for en del biocider opnås ved anvendelse af fedtsyrer, enten umættede syrer, der kan polymeriseres, eller langkædede, mættede fedtsyrer. Potentiellet i patentet, der meddeltes Kure (1984), bør undersøges for forskellige biocider.