[Forside] [Indhold] [Næste]
Økologisk Råderum - en sammenfatning
Økologisk Råderum
- en sammenfatning
Baggrund og formål
Miljø- og Energiministeriet har i arbejdet med økologisk råderum igangsat tre
metodeudviklingsprojekter, der undersøger økologisk råderum for forskellige ressourcer.
Danmarks Miljøundersøgelser har udarbejdet en rapport om økologisk råderum for areal
og fødevarer. Som støtte for DMUs vurdering af det fremtidige areal til
fødevareproduktion har Forskningscentret for Skov & Landskab udarbejdet en rapport om
Arealanvendelsen i Danmark 1995-2025. Skov og Naturstyrelsen og Forskningscentret for Skov
& Landskab har udarbejdet en rapport om økologisk råderum for skov, og Cowi Consult
har for Miljøstyrelsen udarbejdet en rapport om økologisk råderum for de ikke fornybare
ressourcer olie, kobber og kalk.
Udgangspunktet har været at belyse de metodiske aspekter ved økologisk råderum. Et
af spørgsmålene er, om økologisk råderum kan anvendes til at opstille pejlemærker for
ressoruceanvendelsen. Denne rapport sammenfatter Miljø- og Energiministeriets arbejde med
økologisk råderum på baggrund af resultaterne og problemstillingerne, som er rejst i
disse tre metodeudviklingsprojekter.
Undersøgelsen
Økologisk råderum er defineret som den mængder ressourcer, der kan bruges i dag,
uden at fremtidige generationer er hindret adgang til samme mængde og kvalitet.
Økologisk råderum er rettet mod at konkretisere den miljømæssige dimension af
bæredygtig udvikling.
Økologisk råderum er et ud af flere begreber - som f.eks. økologisk rygsæk og
økologisk fodspor, hvor den nuværende ressourceanvendelse sættes ind i et langsigtet og
globalt perspektiv. Økologisk råderum er ligeledes et ud af flere begreber som f.eks.
reduktionsmålsætningerne faktor 4 og faktor 10, hvor man i højere grad fokuserer på
den samlede ressourceanvendelse - fra vugge til grav - og miljøeffekterne i forbindelse
hermed. I et historisk perspektiv ligger økologisk råderum således i forlængelse af
1970ernes debat om grænser for vækst og Brundtlandrapportens anbefalinger
vedrørende en bæredygtig vækst.
Projektresultater
Alle tre projekter viser, at det økologiske råderumsperspektiv
peger i retning af, at der er behov for væsentlige reduktioner i ressourceforbruget i
de industrialiserede lande, hvis fremtidige generationer skal have adgang til samme
mængde og kvalitet som de nuværende generationer. Projekterne viser samtidig, at det er
meget vanskeligt at sætte tal på, hvor mange ressourcer vi kan bruge i dag, hvis
kommende genrationer skal have adgang til samme mængde og kvalitet.
Projektet om areal og fødevarer viser, at der kun kan produceres fødevarer nok til
befolkning på 9,8 mia. på en bæredygtig måde, hvis der realiseres væsentlige
produktivitetsstigninger i udviklingslandene, hvis spildet i fødevareforbruget reduceres,
eller hvis diætens andel af kød reduceres særligt i de vestlige lande. Projektet
undersøger også, hvor mange fødevarer der kan produceres under forudsætning af, at der
inddrages mere areal til fødevareproduktion - bl.a. arealer der i dag er reserveret til
beskyttede naturområde - og ved produktionsformer med højt input af kunstgødning og
pesticider. Projektet peger altså på, at det økologiske råderum for areal og
fødevarer vil være bestemt af en afvejning mellem miljøkvalitet og ændringer i
produktions- og forbrugsmønstre indenfor dette felt.
Projektet om økologisk råderum for skov fokuserer på produktion og forbrug af træ i
en regional sammenhæng, fordi det danske forbrug af træ er baseret på egen produktion
og import fra vore nærområder. Projektet peger på, at det danske forbrug af træ ligger
væsentligt over det nuværende globale gennemsnitlige forbrug af træ. Projektet bruger
økologisk råderum som ramme for at beskrive nogle langsigtede ressource- og
miljømæssige udviklingstendenser for produktion af træ i Danmark i forbindelse med
bl.a. skovrejsning og øget anvendelse af træ i energiforsyningen, som kan resultere i en
stigende konkurrence i arealanvendelsen.
Projektet om ikke fornybare ressourcer - kobber, olie og kalk undersøger forskellige
forudsætninger, der kan lægges til grund for økologisk råderum for de ikke fornybare
ressourcer. De forskellige forudsætninger udspringer af forskellige opfattelser af en
bæredygtig udnyttelse af ressourcerne, f.eks. hvor lang tid ressourcerne skal vare og
forudsætninger vedrørende miljøkvalitet. På baggrund af disse forudsætninger udregnes
forskellige økologiske råderum. Projektet viser også, at det især er de miljømæssige
omkostninger, som er forbundet med udvinding og forbrug snarere end beholdningen, der
sætter grænserne for det økologiske råderum.
Metodiske konklusioner
En samlet vurdering af projekterne viser, at de ikke fornybare ressourcer, - olie og
kobber, egner sig bedre til en råderums-opgørelse end de fornybare ressourcer. Det
skyldes, at de ikke fornybare ressourcer kan opgøres på en mere entydig måde, og at der
i højere grad er direkte sammenhæng mellem ressourceudnyttelsen og negative
miljøeffekter.
Projektet om ikke fornybare ressourcer viser også, at beregningerne
af økologisk råderum for ressourcerne olie og kobber kan anvendes til at angive
pejlemærker for ressourceanvendelsen. Beregningerne af økologisk råderum er behæftet
med betydelig usikkerhed. Pejlemærkerne kan derfor tages som udtryk for skønsmæssige
indikatorer for ressourceanvendelsen.
Projektet om ikke fornybare ressourcer udregner forskellige råderum på baggrund af
forskellige kriterier for ressourceanvendelsen, som f.eks. hvor lang tid ressourcen skal
vare og en fastlæggelse af miljøkvaliteten. På baggrund af forskellige forudsætninger
kan man udregne forskellige råderum og på den baggrund opstille forskellige
pejlemærker.
Når perspektivet udvides fra et enkelt råstof til en bredere sektorvurdering - her
fornybare ressourcer i form af træproduktion og global fødevareproduktion - vurderes det
ikke at være hensigtsmæssigt at opstille pejlemærker. Vanskelighederne ved bestemmelse
af råderummet for de fornybare ressourcer er især at fastlægge ressourcens størrelse
på baggrund af forudsætninger vedrørende arealanvendelsen, udnyttelsesform,
miljøkvalitet mv. Disse forudsætninger vil være et resultat af overordnede
samfundsøkonomiske beslutninger, som delvis er bestemt af forhold udenfor den betragtede
sektor.
Alternativt bruger man i projekterne om areal og fødevarer og skov økologisk råderum
som udgangspunkt for at skitsere nogle langsigtede udviklingstendenser og muligheder for
de pågældende ressourcer i stedet for at forsøge at sætte tal på det økologisk
råderum.
Projektet om areal og fødevarer har vist, at anvendelsen af scenarier med fordel kan tydeliggøre
de valgsituationer angående ressourceudnyttelse og miljøkvalitet, som den
fremtidige ressourceanvendelse vil indebære.
Særlig i forbindelse med analysen af økologisk råderum for de fornybare ressourcer
peger konklusionen på, at det ressourcemæssige og miljømæssige perspektiv i nogen grad
er en for snæver ramme i forhold til økologisk råderum som konkretisering af
bæredygtig udvikling.
 
|