[Forside]

Titel

Evaluering af Den Grønne Fond

Indhold

Forord

Bestyrelsen

Den Grønne Jobpulje 1997

Bevillingspraksis

Hovedtal

Eksempler på støttede projekter

Bilag

Forord

Langt de fleste ved, at hensynet til miljøet er helt nødvendigt, hvis vi ikke skal ødelægge vores fælles fremtid. Den erkendelse er også ved at brede sig, at bedre miljø sagtens kan kombineres med at skabe flere job...
Der var en tid, hvor man diskuterede om virksomhederne skulle tage miljøhensyn, hvis det kostede arbejdspladser. I dag er vi kommet betydeligt længere. Langt de fleste ved, at hensynet til miljøet er helt nødvendigt, hvis vi ikke skal ødelægge vores fælles fremtid. Den erkendelse er også ved at brede sig, at bedre miljø sagtens kan kombineres med at skabe flere job i stedet for færre. Det er blevet naturligt at prioritere miljøet højt og kæde det sammen med nye job. I mange brancher er skrappe miljøstandarder forskellen på succes og fiasko. Det er nu den manglende miljøindsats, som i mange tilfælde koster arbejdspladser. Som bevidste forbrugere er vi, når vi vælger bestemte varer frem for andre, også med til at presse visse virksomheder til at satse på miljøet.
   Også på andre områder har verden forandret sig. Fra fortidens fokus på klart adskilte problemer har vi lært at tænke i helheder og på tværs af grænser. Den Grønne Jobpulje afspejler at vi har erkendt, at det er slut med at løse problemerne hver for sig. Både miljøet og beskæftigelsen er centrale elementer i dagens Danmark og der er brug for initiativer, som går på tværs af de kendte grænser. Det har hidtil været svært. Når miljøet blev varetaget et sted og beskæftigelsen et andet, så kunne de gode ideer ende mellem to stole.
   Da Den Grønne Jobpulje i september 1997 åbnede for ansøgninger om tilskud til varige ordinære job til gavn for miljøet var det nok de færreste der havde forudset den overvældende interesse der viste sig. Over 400 ansøgninger på få måneder taler deres klare sprog. Det er let for ansøgerne at kombinere en indsats for miljøet med nye job. Det er langt sværere for Jobpuljens bestyrelse at vælge hvilke af de mange gode ideer der skal støttes af jobpuljen og hvilke der må finde pengene fra anden side. I første omgang er mange henvist til andre tilskudsordninger.

Grønne gårdmænd i en københavnsk baggårdsoase har mange forskellige opgaver, og står centralt, når miljøet skal fremmes i samarbejde med beboere og boligselskaber.

   At der kom så mange ansøgninger beror især på Jobpuljens åbenhed. Der er ikke på forhånd sat grænser for hvilke typer projekter, som skal have fortrin frem for andre. Jobpuljen vil ikke afskære gode ideer fra at komme frem i lyset blot fordi de ikke er blevet prioriteret på en bestemt liste. Denne åbenhed har vist sig at være en styrke. Det har givet en mangfoldighed af ideer til ny beskæftigelse inden for snart sagt alle hjørner af Danmarks miljø. Bølgeenergi, svampedyrkning, renovering af kloakker, alternativ bekæmpelse af hovedlus og naturgenopretning i en voldgrav på en gammel herregård er nogle få eksempler på de mange og forskellige fagområder Jobpuljen har stiftet bekendskab med i 1997 — selv om netop de valgte eksempler ikke lå inden for det, vi endte med at støtte.
   Rigtig mange gode ansøgninger har nemlig fået afslag, selv om de beskrevne projekter både ville være en gevinst for miljøet og direkte eller på længere sigt kunne skabe mere eller mindre varige job. Dette er beklageligt, men nødvendigt. Det stod nemlig hurtigt klart for bestyrelsen, at blev Jobpuljens penge ikke brugt med omtanke, så ville de ikke række ret langt med det store antal gode ansøgninger. Derfor er alle projekterne blevet kritisk gennemgået og mange relativt gode projekter er faldet igennem i den indbyrdes konkurrence.
   Det har været inspirerende at læse ansøgningerne og mærke interessen for at fremme miljø og beskæftigelse. Rundt omkring blomstrer det med aktiviteter, som kæder nye job og et bedre miljø bedre sammen, og uanset om det resulterer i støtte fra Jobpuljen, så afspejler aktiviteterne et vækstområde i hastig udvikling.
   Jobpuljen er blevet en igangsætter for konstruktive og kreative tanker, og jeg tror, at den kan medvirke til at få virksomheder, kommuner, amter og staten til at tænke nye tanker om både miljøløsninger og beskæftigelsen. Vi har fået fantasien frem og få ideerne til at blomstre — og det er en vigtig og meningsfyldt proces, selv om vi langt fra kan støtte alt. Den indirekte effekt er heller ikke uden betydning. Når tankerne er tænkt, forarbejdet er gjort, samarbejdspartnere taget i ed og ansøgningerne er sendt afsted, så sker det en skønne dag at planerne bliver til virkelighed. Også selv om det ikke blev med tilskud fra Jobpuljen.
   Et meget håndgribeligt resultat af Jobpuljens tilskud i 1997 er årsberetningens perlerække af projekter, der har fået tilskud. Projekterne vil i de kommende år yderligere inspirere virksomheder og det offentlige til at lære af de gode aktiviteter og til at få deres egne ideer gjort til virkelighed.

Jes Lunde
Februar 1998

Bestyrelsen

 

Jobpuljens bestyrelse træffer beslutning om tildeling af støtte. Beslutningerne er endelige og kan ikke indbringes for minister eller anden administrativ myndighed, men enhver ansøger er velkommen til skrive en ny ansøgning og søge igen.
Ifølge loven om Den Grønne Jobpulje består bestyrelsen for ordningen af 3 medlemmer, der udpeges af Miljø- og Energiministeren for to år ad gangen. 1997-98 er Jes Lunde udpeget til formand, og bestyrelsen består derudover af Steen Andersen og Vibeke Grønbæk. De 3 bestyrelsesmedlemmer giver her hver deres bud på, hvad Den Grønne Jobpulje skal bruges til, og giver kommende ansøgere nogle gode råd.


Jes Lunde Jes Lunde MF og gruppeformand for SF’s folketingsgruppe, cand. oecon, bor på og driver et landbrug i Himmerland.
   Den Grønne Jobpulje skal støtte det nye det opfindsomme og miljømæssigt perspektivrige, som ellers forbliver på tegnebrædtet og som trænger til en hjælpende hånd for at blive løbet i gang.
   Mit råd til ansøgere er at de skal sikre, at det organisatoriske grundlag er i orden. Mange projekter kuldsejler, fordi de står og falder med dynamiske enkeltpersoner. Der er nødt til at være et netværk, en organisation bag, så andre kan tage over, hvis den første ildsjæl taber kræfterne.
   Desuden er det vigtigt at tænke langsigtet og sikre, at projekterne og arbejdspladserne kan leve videre, når Den Grønne Jobpuljes finanisering løber ud. Jeg har stor respekt for idealistiske græsrødder, der ser det som deres livsopgave at debattere, formidle og oplyse om nødvendigheden af mere økologisk bæredygtige produktions- og livsformer. Men skal vi lave samfundet om, må vi også i praksis få demonstreret, at de grønne alternativer kan blive livskraftige og ikke står og falder med offentlig støtte i det lange løb."

Steen Andersen Steen Andersen Gruppeformand for gruppen af gartneri-, landbrugs- og skovarbejdere inden for Specialarbejderforbundet i Danmark. Bor i Veksø.
   SiD har i flere år arbejdet målbevidst på at fremme beskæftigelsen på miljøområdet. Både for at skabe flere job, og for at sikre, at de job, som vores medlemmer og andre lønmodtagere kan få, bliver bedre og mere meningsfyldte for såvel samfundet som for lønmodtagerne selv.
   Jeg er derfor meget glad for at deltage i Den Grønne Jobpulje, der skal bruges målrettet til at få omsat de mange ideer til grøn beskæftigelse fra ide til virkelighed.
   Jeg har bemærket mig, at mange grønne projektmagere er meget optaget af at give deres projekter en social dimension. Projekterne rettes mod at få langtidsledige eller folk med særlige problemer i arbejde. Selv om dette er meget sympatisk, tror jeg, at det er en bedre strategi at satse på at skabe nye spændende grønne job for de erfarne, der i forvejen er på arbejdsmarkedet. De efterlader sig så huller, som de lidt tungere grupper" kan udfylde."
   Mit andet råd til ansøgerne skal være at sikre sig, at det konkrete projekt har en bred opbakning fra relevante interessenter, og at der derfor indgår en stor egenfinansiering eller finansiering fra anden side. Dette kan for bestyrelsen være et godt signal om projektets betydning.

Vibeke Grønbæk Vibeke Grønbæk Folkeskolelærer. Viceborgmester i Vordingborg Kommune og tidligere MF for de radikale.
   Hvis økologien for alvor skal have et skub fremad, må vi ud over de frelstes egne mørkegrønne rækker. Såvel virksomheder som myndigheder må lære at tage deres eget ansvar for klodens fremtid mere alvorligt. Den proces kan Den Grønne Jobpulje fremme ved at mindske den økonomiske risiko i startfasen, når man beslutter sig for at gøre tingene på en ny og mere bæredygtig måde.
   Mit råd til vores ansøgere er, at de undgår at dele verden op i små kasser af problemer, som kan løses hver for sig. Vi skal lære at tænke på tværs og i helheder og tage udgangspunkt i vores egen helt konkrete situation. Vi ser alt for mange løsninger, hvor man løser et miljøproblem ved at skabe et andet.
   Et andet råd er, at vi må give svar på miljøproblemerne, som opleves som tilbud om et bedre liv til befolkningen. Vi køber økologisk, ikke bare for at undgå at forurene grundvandet, men også fordi det er bedre kvalitet. Snævert tekniske løsninger på, hvordan man kan mindske miljøbelastningen kan være helt relevant, men det sælger ikke billetter, hvis det ikke er en del af et større og mere positivt hele.

Den Grønne Jobpulje 1997

 

Den Grønne Jobpulje har til formål at forbedre miljøet ved at fremme skabelsen af nye arbejdspladser indenfor miljøområdet.
Juni 1997 vedtog Folketinget „lov om puljen til grøn beskæftigelse". Loven var en udmøntning af Finanslovsaftalen for 1997 mellem regeringen, SF og Enhedslisten. Kort efter vedtagelse af loven udpegede miljø- og energiministeren en bestyrelse for puljen, og arbejdet med at få etableret et nærmere bevillingsarbejde gik i gang.
   Resultatet blev, at ministeren i august 1997 udstedte 2 bekendtgørelser om administration af Jobpuljen og forretningsorden for bestyrelsen, samt at bestyrelsen vedtog en programbeskrivelse for Jobpuljens bevillingspolitik.
   Sekretariatet kunne derefter 1. september udsende en vejledning om Jobpuljen og annoncere i dagspressen, at der var åbent for at interesserede kunne indsende ansøgninger.
   De nævnte papirer er alle optrykt som bilag til årsberetningen.


Det Grønne sekretariat Den Grønne Jobpulje adminstreres af Det Grønne Sekretariat i Miljøstyrelsens økonomikontor. Sekretariatet blev etableret samtidig med jobpuljen sommeren 1997 og fik desuden overdraget ansvaret for administration af Den Grønne Fond. De 3 ansatte i det tidligere sekretariat for Den Grønne Fond — der var placeret i Landsplanafdelingen i Miljø- og Energiministeriets Departement — flyttede med over i Det Grønne Sekretariat.
   Sekretariatsleder er cand. scient.pol. Vagn Jelsøe, der siden 1994 har haft ansvaret for administration af Den Grønne Fond. Der er derudover pt. 8 medarbejdere i sekretariatet: 2 AC’er og en kontormedarbejder til hver støtteordning, en journalmedarbejder og en midlertidig studentermedhjælp.
   I 1997 har opgaverne vedr. Den Grønne Jobpulje været varetaget af fuldmægtig cand. jur. Tove Jensen, forstfuldmægtig Flemming Bo Petersen og afdelingsleder Inga Eskildsen.
   Det har været en stor fordel ved opbygningen af jobpuljens administration at kunne trække på erfaringerne fra Den Grønne Fond, idet de to ordninger bygger på de samme principper: De er ledet af selvstændige politisk udpegede bestyrelser, men administreret af en enhed i ministeriet.
   Også indholdsmæssigt er der en vis overlapning mellem de to ordninger, der begge sigter meget bredt og tværgående på miljøområdet. Men samtidig supplerer de to ordninger hinanden godt: På den ene side Den Grønne Fond, der retter sig mod græsrodsverdenens folkeoplysende projekter vedr. økologi og bæredygtig udvikling og kun sjældent støtter myndigheder — og slet ikke må støtte erhvervsvirksomhed. På den anden side Den Grønne Jobpulje, der netop har myndigheder og virksomheder som de vigtigste målgrupper, idet jobpuljen lægger stor vægt på projekternes langsigtede økonomiske bæredygtighed, og derfor kun sjældent vil bevæge sig ind i den mere idealistiske græsrodsverden uden egne indtjeningsudsigter i det lange løb.
   Men selv om det fælles sekretariat kan give „kunderne" råd om, hvad der er den rette adressat for deres ansøgning (det gælder jo i øvrigt også, hvis det er en helt anden støtteordning), og i et vist omfang omdirigere forkert indsendte ansøgninger, skal det understreges, at de to støtteordninger kører hver deres selvstændige liv og ledes af to forskellige bestyrelser.

Sagsbehandlingen Ifølge bekendtgørelsen for Den Grønne Jobpulje skal ansøgninger, der er modtaget senest 4 uger inden et bestyrelsesmøde, så vidt muligt behandles på det pågældende møde, og senest på det efterfølgende bestyrelsesmøde.
   I overensstemmelse hermed blev der i efteråret 1997 fastlagt 3 bestyrelsesmøder og udmeldt ansøgningsfrister 4 uger forud for disse.
   På grund af den overvældende mængde af ansøgninger, har det imidlertid ikke været muligt at behandle alle ansøgningerne til det førstkommende møde efter ansøgningsfristerne. Såvel bestyrelse som sekretariat har haft en kapacitetsgrænse på omkring 7o sager pr. møde. 73 sager vedr. miljøstyring i mindre virksomheder blev oversendt fra Miljøstyrelsens kontor for Renere Teknologi og behandlet ved første møde i jobpuljen. Af de ansøgninger, der er indsendt direkte til Den Grønne Jobpulje har ca. 2/3 af ansøgningerne måttet ligge over til et efterfølgende bestyrelsesmøde. Herunder har stort set alle sager modtaget i november ved årets sidste ansøgningsfrist måttet vente med at blive behandlet til to bestyrelsesmøder 29. januar og 4. februar 1998, hvortil der ikke er blevet udmeldt ansøgningsfrister.
   Det er Jobpuljens håb, at situationen herefter vil stabilisere sig. I modsat fald må det overvejes, hvorledes den fremtidige kapacitet kan udvides.
   Sekretariatet har i sin sagsbehandling bestræbt sig på at i nødvendigt omfang at indhente faglige vurderinger af de enkelte ansøgninger fra relevante fagkontorer i Miljøstyrelsen og det øvrige Miljø- og Energiministerium. Der er desuden etableret kontakter i Strukturdirektoratet, Bygge- og Boligstyrelsen og Arbejdsministeriet. Foruden at bidrage til faglig kvalificering af sagsbehandlingen, skal kontakterne sikre koordination mellem de forskellige lovbestemte tilskudsordninger.
   Men det må understreges, at sekretariatet ikke har kapacitet til en nærmere faglig dialog eller opfølgning i forhold til de enkelte projekter. En sådan må sikres ved at stille krav til de enkelte projekter om at etablere relevante følgegrupper og om at afsætte ressourcer til formidling af projektresultaterne.

Afslagene

Markedsdage kan både formidle økologiske ideer og i sig selv være en attraktion, der lokker turister til området.

Jobpuljen har givet tilskud til 28 % af de ansøgninger, som er tilsendt Jobpuljen direkte. På beløbssiden har der været søgt om 5 gange så stort et beløb, som der er givet i tilskud. Udover denne statistik må man dog ikke glemme de 73 sager vedr. miljø og arbejdsmiljø i mindre virksomheder, som Jobpuljen fik oversendt fra Miljøstyrelsens kontor for renere teknologi (og som på nær ganske enkelte undtagelser alle resulterede i en bevilling).
   Det kan derfor være vigtigt at understrege, at hovedparten af de modtagne ansøgninger har vedrørt seriøse og relevante projekter, der blot faldt uden for jobpuljens tilskudskriterier. Specielt har kravet om langsigtet økonomisk bæredygtighed været et problem i de mange projekter, der har handlet om konkrete anlæg eller tidsbegrænsede aktiviteter.
   Ansøgningsbunken har således været et omfattende vidnesbyrd om det store potentiale for grøn beskæftigelse både i erhvervslivet og i det offentlige, hvis man kunne finde pengene til det. Jobpuljen har ikke set det som sin opgave at være en generel suppleringskilde for offentlige anlægsudgifter eller almindelig virksomhedsdrift. Puljen har fundet det rigtigere med sine begrænsede midler at koncentrere kræfterne om eksemplariske projekter med stor levekraft, men det reelle behov for grøn beskæftigelse er langt større.
   Selve eksistensen af en støtteordning kan imidlertid forhåbentlig stimulere til, at der bliver formuleret projekter, der bliver realiseret også uden støtte fra Jobpuljen.

Visionerne for 1998 Efteråret 1997 har været præget af problemerne med at overkomme den store sagsmængde i en etableringsperiode. 1998 burde herefter kunne blive et år med stabilisering, hvor rammerne om ordningen kommer endeligt på plads.
   Der skal således sikres en løbende evaluering af ordningen ved tilknytning af en fast ekstern evaluator, der kan følge såvel bevillingspolitikken som de støttede projekter og vurdere effekten af Jobpuljen.
   Det skal desuden overvejes om man skal forsøge at få udvidet Jobpuljens adgang til at støtte erhvervsvirksomhed, således at den såkaldte de minimis grænse på 100.000 ECU pr. erhvervsvirksomhed søges ophævet eller gøres mere fleksibel på udvalgte områder. Jobpuljen vil nærmere vurdere på hvilke erhvervsområder, der er særligt behov for en sådan udvidet støtteadgang.
   Endelig vil Jobpuljen overveje, om der er behov for en mere selvstændigt udfarende rolle — f.eks. i form af konkurrencer, konferencer eller lignende, evt. i samarbejde med Den Grønne Fond. skfjdgh

Bevillingspraksis

 

Jobpuljen prioriterer projekter: Som kombinerer miljø med varig jobskaffelse, Som på længere sigt kan blive økonomisk selvbærende, Som har en demomstrationsværdi, Som hviler på et bredt organisatorisk grundlag eller netværk.
Bestyrelsen har fra starten af været enig om ikke at prioritere særlige temaer for Jobpuljens midler, men har inviteret forholdsvis bredt til at indsende ansøgninger vedrørende miljøaktiviteter med varig beskæftigelse i. Til gengæld er der i programbeskrivelsen og i bestyrelsens praksis en række klare principper for, hvilke projekttyper, som foretrækkes. Men der skal ikke lægges skjul på, at Jobpuljen som en nyetableret ordning endnu er i en afsøgende fase, hvor den nærmere bevillingspolitik er under stadig udvikling.
   Helt overordnet ser Jobpuljen på to forhold ved vurdering af projekterne:
   Deres relevans for at beskytte og forbedre miljø, natur og ressourceforvaltning, og beskæftigelseseffekten (især antal varige job).
   Bestyrelsen har herunder foretrukket:

  • Projekter, der indeholder varige ordinære job. Heri ligger, at ansøgeren har sandsynliggjort, at de job, der etableres i projektet, kan overleve, når tilskuddet fra jobpuljen løber ud. Det kan være kommercielle projekter, hvor der efter en startfase er forventninger om en indtjening, der gør projektet levedygtigt uden støtte. Eller det kan være i det offentlige, hvor myndigheden er indstillet på selv at betale projektets videreførelse, hvis det i en støttet prøveperiode viser sig at være en succes.
  • Projekter, der er kommet over det forberedende, rent udviklingsmæssige eller eksperimentale stadium og nu skal realiseres som mere blivende aktivitet på et afklaret grundlag. I sådanne "udførende" projekter er både miljø- og beskæftigelseseffekt mere synlig og dokumenterbar, og demonstrationseffekten er derfor større.
  • Projekter med en rimelig garanti for resultater. Selvfølgelig skal der tages chancer engang imellem tilskudsordninger har jo til en vis grad karakter af risikovillig kapital. Men risikoen for kuldsejling bør være minimeret, f.eks. ved at der deltager relevante samarbejdspartnere i projekterne, eller ved, at de har troværdige organisationer i ryggen.
  • Projekter, der betræder ny jord. Tilskuddet skal være nødvendigt for at sikre, at nye ideer bliver realiseret. Derimod skal man i almindelighed ikke regne med støtte til projekter, som gennemføres masser af steder uden tilskud.
  • Projekter, der tænker langsigtet, på tværs og i helheder. Tiden er løbet fra at løse miljøproblemerne sektorvis og isoleret fra den konkrete sammenhæng de indgår i.
    Heste til skånsom udkørsel og udslæbning kan fortsat have en rolle at spille inden for dansk skovbrug.
  • Projekter, der både indebærer grøn jobskabelse og opkvalificering af den eksisterende arbejdskraft. Her kan man i flere tilfælde forbedre beskæftigelsesmulighederne for de vikarer, der indgår i kurserne, samtidig med at der sker en nødvendig efteruddannelse af det faste personale. Jobpuljens finansieringsbidrag vil typisk i disse tilfælde alene være rettet mod vikarlønningerne, mens institutionerne selv må betale for efteruddannelsen af deres personale.
  • Projekter med en rimelig egen- og/eller medfinansiering. Virksomheder og offentlige myndigheder må som hovedregel regne med at skulle dække mindst halvdelen af projektomkostningerne selv. Er dette ikke tilfældet, svækker det alt andet lige tilliden til, at projektet kan videreføres på sit eget finansielle grundlag efter tilskudsperiodens udløb.

Af ovenstående kan desuden udledes, hvilke projekter, som ikke bør søge om støtte i Jobpuljen. Bestyrelsen har som hovedregel sagt nej til følgende typer af ansøgninger:

  • Forsknings-, udrednings- og udviklingsprojekter. Jobpuljen finder det rigtigere at denne typer af projekter vurderes og i givet fald støttes i det faglige regi, der også er kompetent til at vurdere projekternes relevans og følge op på dem. Til gengæld åbner det op for et samspil med Den Grønne Jobpulje, idet jobpuljen så kan træde til, når ideerne efter afslutning af denne projektfase, skal realiseres.
  • Ansøgninger, der er indsendt af en isoleret enkeltperson uden netværk.
  • Ansøgninger, der direkte ligger under andre støtteordninger. Jobpuljen indgår imidlertid gerne i samfinaniseringsmodeller med andre tilskudsgivere, der hvor der er en delvis overlapning af interesseområderne.
  • Ansøgninger om støtte til myndigheders og virksomheders sædvanlige arbejdsopgaver (se nedenfor).
  • Endelig følger det af de såkaldte de minimisregler, at Jobpuljen ikke kan yde støtte til projekter inden for landbrug, fiskeri, transportarbejde, kul, stål og skibsproduktion. For andre sektorer indebærer reglerne et tilskudsloft på 100.000 ecu eller ca. 750.000 kr. Jobpuljen undersøger i øjeblikket mulighederne for at få EU-kommissionens godkendelse ("notifikation") til at fravige disse regler for bestemte projekttyper.


Miljøstyring på virksomheder En særlig kategori af sager udgøres af ansøgninger fra virksomheder, der søger støtte til indførelse af miljøstyring/ miljøledelse. Der har tidligere været mulighed for, at mindre og mellemstore virksomheder kunne opnå et tilskud til sådanne projekter fra Miljøstyrelsen en ordning, der blev administreret af styrelsens kontor for renere teknologi. Tilskuddet var som hovedregel på 50 % af udgifterne til projektforløb på omkring et år med et loft på 400.000 kr. (300.000 kr. for visse brancher), under en række forudsætninger, herunder, at der skete nyansættelse af en medarbejder i forbindelse med projektet, samt at medarbejderne i virksomhedens samarbejdsudvalg havde tilsluttet sig projektet.
   Ordningen blev vurderet som en succes. Den var stor søgning efter midlerne, og projekterne blev i de fleste tilfælde gennemført efter planen. Endelig viste erfaringen, at den nyansatte medarbejder i næsten alle tilfælde forblev ansat på virksomheden efter projektperiodens afslutning.
   I slutningen af 1996 løb ordningen tør for penge, men modtog fortsat ansøgninger, idet man håbede, at der ville blive tilført nye midler på et senere tidspunkt. Ved Jobpuljens start i september 1997 lå Miljøstyrelsen inde med 73 af denne slags ansøgninger, og det blev aftalt, at sagerne efter virksomhedernes accept blev oversendt til Jobpuljen. Styrelsens kontor for Renere Teknologi bistod i disse sager med sagsforberedelsen.
   De 73 sager blev behandlet på Jobpuljens første bestyrelsesmøde, hvor bestyrelsen vedtog som generel retningslinje for denne sagskategori at yde et løntilskud på 70 % af de interne lønudgifter i et år, dog max. 250.000 kr. Tilskuddet er således sat lavere end efter den hidtidige ordning ud fra den betragtning, at miljøstyring nu er blevet et velkendt fænomen på danske virksomheder, og at virksomhedernes egeninteresse i projekterne også i dag er mere veldokumenteret, hvorfor behovet for et substantielt statstilskud er mindre.
   Jobpuljen har fortsat den hidtidige praksis for denne projekttype med at sikre sig, at virksomheden ikke har væsentlige udeståender med miljø- eller arbejdsmiljømyndighederne, ligesom der stilles betingelse om medarbejderinddragelse og nyansættelse af en medarbejder efter bevillingstidspunktet.
   Der er i alt i 1997 ydet 79 tilskud på i alt 18,7 mio. kr. til sådanne projekter.
   Enkelte ansøgninger vedr. udvikling af miljøstyring på brancheniveau har Jobpuljen derimod afslået, da der findes en selvstændig støtteordning hertil, der administreres af Miljøstyrelsens Industrikontor i samarbejde med Erhvervsfremmestyrelsen. Det har således ikke været et tilstrækkeligt argument for Jobpuljen, at denne ordning har måttet afslå en række projekter på grund af utilstrækkelige midler.
   Jobpuljen vil løbende tage op til vurdering, om der fortsat skal ydes generelt tilskud til miljøstyringsprojekter i mindre og mellemstore virksomheder, eller om det på et tidspunkt må siges at være blevet så udbredt, at det ikke længere kan begrunde automatiske statstilskud. Når retningslinjerne for programmet for Renere Produkter, som i øjeblikket behandles i Folketinget, er endeligt fastlagt, vil Jobpuljen desuden i en dialog med kontorerne i Miljøstyrelsen sikre en hensigtsmæssig arbejdsdeling mellem de støtteordninger, der har midler til miljøstyringsprojekter.

"Sædvanlige arbejdsopgaver" Jobpuljen støtter ikke myndigheders og virksomheders udførelse af deres sædvanlige arbejdsopgaver. Til disse hører også opgaver, som ikke hidtil har været udført, men som i kraft af udviklingen i samfundet, bliver en naturlig del af myndighedens eller virksomhedens almindelige virke.
   Dette er naturligvis et begreb med en vis elastik i. Mange opgaver taber i prioriteringen ved den kommunale budgetlægning, hvorefter man ved en ansøgning til jobpuljen kan henvise til, at de kun bliver gennemført, hvis der opnås ekstern finansiering. Jobpuljen ser det imidlertid ikke som sin opgave at bidrage til finansieringen af forholdsvis almindelige kommunale opgaver, som andre steder gennemføres uden tilskud, hvis der ikke er et stærkt element af nytænkning i projektet.
   Grænserne herfor flytter sig hele tiden. For få år siden var det nytænkende at være "gammeldags", når det handlede om at bruge mekanisk renholdelse og ophøre med at bruge sprøjtegifte, når ukrudtet skulle holdes nede. I dag er det så udbredt, at det ikke i sig selv kan begrunde særligt tilskud.
   Jobpuljen har desuden afslået en række ansøgninger fra offentlige myndigheder og institutioner, der under parolen "fej for egen dør", vil arbejde på at gøre den daglige drift mere miljøvenlig. Selv om der her ikke er tale om lovbundne opgaver, og selv om langt fra alle kommuner er lige ihærdige på dette felt, har Jobpuljen fundet, at man i dag med rette må kunne forvente en vis indsats af denne type fra det offentlige, uden at det forudsætter særlige statstilskud.

Aktiveringsprojekter En del af de ansøgninger, som Jobpuljen modtager, drejer sig om beskæftigelse på særlige vilkår overheadudgifter ved puljejob, aktiveringsordninger osv.
   Hovedsigtet med Jobpuljen (jf. bemærkningerne til lovforslaget) er at fremme skabelsen af nye varige ordinære job. Sigtet er altså ikke primært at gøre en indsats for at aktivere kontanthjælpsmodtagere eller langtidsledige en opgave, som arbejdsmarkeds- og socialsystemet må skønnes at være bedre rustet til.
   Jobpuljen har derfor ikke støttet projekter, hvis primære kvalitet lå i aktivering. Derimod har jobpuljen fundet det rigtigt at støtte projekter, der kombinerer en aktiveringsindsats med oprettelsen af ordinære job i løsning af vigtige nyskabende miljøopgaver. I disse tilfælde har Jobpuljen typisk givet et tilskud, der svarer til de ordinære job.

En væsentlig del af ansøgningerne til Den Grønne Jobpulje har drejet sig om miljøstyring.

   Som et eksempel kan nævnes tilskud til REVA-center Storkøbenhavn, der nu skal stå for reparation og vedligeholdelse af de københavnske bycykler en opgave, som hidtil ikke har været organiseret tilfredsstillende. Den skal nu løses i et samspil mellem en lille gruppe almindeligt ansatte medarbejdere og en større gruppe medarbejdere, der er under revalidering og er beskæftiget på særlige vilkår.
   Omvendt har Jobpuljen givet afslag til ansøgninger om løsning af forholdsvis almindelige arbejdsopgaver for ansøgerne f.eks. etablering af legepladsfaciliteter i skolegårde og lignende samt naturpleje i skovdistriktet, som skulle udføres af arbejdshold inden for aktiveringsordningen under ledelse af en projektleder.

Samspil med andre støtteordninger Da Den Grønne Jobpulje er en tematisk meget bred støtteordning, opstår der jævnligt spørgsmål om, hvorvidt et projekt i højere grad hører hjemme i en anden tilskudsordning. Det har stor betydning for vurderingen af den enkelte ansøgning, om den naturligt hører under en anden støtteordning, og derfor ikke kan opnå tilskud fra Den grønne Jobpulje. I virkelighedens verden er det dog sådan, at langt de fleste projekter breder sig over en række mulige tilskudsordninger, og det er derfor vigtigt, at ansøgerne orienterer sig om mulighederne for at opnå en delfinansiering fra anden side. I langt de fleste tilfælde vil det lette ansøgeren i arbejdet for at opnå tilskud at beskrive projekterne, så det bliver tydeligt hvilke elementer der knytter sig til hvilke tilskudsordninger.
   Jobpuljen er meget opmærksom på, at der er et fornuftigt samspil mellem de forskellige støtteordninger, og vil normalt afvise at støtte projekter, der entydigt hører hjemme i andet regi, f.eks. løntilskud til en naturvejleder, men det vil næppe være muligt at formulere en generel regel for sagernes rette placering.
   I nogle tilfælde vil overlappende interesser kunne tale for en samfinansiering af enkelte projekter. Det er imidlertid værd at bemærke, at medfinansiering fra andre statslige tilskudsordninger ikke på samme måde som en egenfinansiering eller lokal medfinansiering kan tages som udtryk for projekternes soliditet eller langsigtede økonomiske bæredygtighed, hvorfor en støtte fra Den Grønne Jobpulje uanset tilskud fra anden side kan være betinget af , at der også er egenfinansiering eller lokal medfinansiering.

Delpulje til Vejle Amt Ifølge Jobpuljens lovgrundlag kan bestyrelsen afsætte delpuljer til særlige grupper af projekter og delegere beslutningskompetencen til andre kompetente organer for disse delpuljer.
   Dette er sket i et tilfælde, idet det regionale arbejdsmarkedsråd for Vejle Amt har fået delegeret beslutningskompetencen vedrørende ansøgninger for Vejle Amt 1998-1999 inden for en samlet ramme på 10 mio. kr. Baggrunden herfor er, at arbejdsmarkedsrådet 1996-97 under overskriften "Grøn Aktivering" rådede over en tilsvarende pulje fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, og at den foreløbige afrapportering af forløbet tydede på et vellykket forløb.
   Den Grønne Jobpulje fandt det derfor fornuftigt at give mulighed for at fortsætte arbejdet i Vejle Amt, således at der også opnås erfaringer med en regional styring af midlerne. Jobpuljen har imidlertid ikke generelt åbnet for regionale delpuljer.
   Jobpuljen og RAR-Vejle vil holde tæt kontakt med henblik på at drage nytte af hinandens erfaringer.

Hovedtal

Tilskud til private virksomheder er underkastet
Tabel 1 I tabel 1-5 er vist en række hovedtal for fondens ansøgninger og bevillinger i 1997.
   Jobpuljen har til de fastsatte ansøgningsfrister i 1997 i alt modtaget 399 ansøgninger, hvoraf de 261 er blevet færdigbehandlet i 1997.

Tabel 1 viser forholdet mellem de behandlede ansøgninger og bevillinger. Fraregnes de 73 ansøgninger oversendt fra Miljøstyrelsens kontor for renere teknologi vedrørende fremme af miljø og arbejdsmiljø i mindre virksomheder, der stort set alle resulterede i en bevilling, har Jobpuljen imødekommet 53 ud af 188 ansøgninger, svarende til en bevillingsprocent på 28 %.
   Foruden de bevilligede tilskud har Jobpuljen afsat godt 10 mio. kr. til projekter i 1998 og 1999 i Vejle Amt, hvor beslutningskompetencen er uddelegeret til det regionale arbejdsmarkedsråd.

Tabel 2 Tabel 2 viser fordelingen af bevillinger mellem offentlige, private og organisationer. Som det fremgår er knap 40 % af pengene og 70 % af bevillingerne gået til private erhvervsvirksomheder. Forskellen mellem de to tal afspejler, at virksomhedstilskuddene typisk er mindre, bl.a. fordi de som følge af de minimis reglerne aldrig kan overstige 750.000 kr.

En særlig interesse knytter sig til jobskabelseseffekten af Den Grønne Jobpulje. Der er foreløbig kun et spinkelt grundlag for at vurdere denne. Det anslås, at der i de 123 støttede projekter foreløbig er skabt 150-200 nye varige job. Hertil kommer, at en række af projekterne direkte sigter mod at fremme beskæftigelsen uden for selve projektet og den midlertidige merbeskæftigelse i de støttede demonstrationsprojekter.

 

 

Tabel 3 Tabel 3 viser den geografiske fordeling. Når der indkalkuleres de 10 mio. kr. afsat til Vejle Amt fordeler bevillingerne sig nogenlunde øst og vest for Storebælt svarende til befolkningsfordelingen.

* Fra og med oktober 1997 er alle ansøgninger vedrørende Vejle Amt oversendt til Det Regionale Arbejdsmarkedsråd I Vejle Amt, der har fået uddelegeret beslutningskompetancen vedrørende projekter i Vejle Amt 1998-99 inden for en ramme af ca. 10 mio. kr.

 

 

 

 

Tabel 4 Tabel 4 viser fordelingen på projekttype. Ud over den store gruppe miljøstyringsprojekter fordeler bevillingerne sig som det fremgår jævnt over de forskellige emneområder inden for miljø, natur og resurseforvaltning.

 

 

 

 

Tabel 5 Tabel 5 viser fordelingen efter størrelse. Kun 9 ud af 123 tilskud, det vil sige 7 %, er over 1 mio. kr. og ca. 75 % ligger mellem 100.000 kr. og 500.000 kr.

Eksempler på støttede projekter

 

Den Grønne Jobpulje prioriterer miljø og beskæftigelse lige højt. Støttede projekter har derfor typisk både argumenteret for en væsentlig miljøeffekt og en reel jobskabelse

Grøn turisme på Møn Miljømedarbejder i Møns Turistforening

  • Løntilskud på 750.000 kr. til løn til ansat plus general-omkostninger i 2 år.
  • Et nyt varigt job samt et ukendt antal afledte job.

Dele af turistbranchen er meget interesseret i økologiske tiltag og grønne aktiviteter. Stadig flere begynder at tænke på at mindske erhvervets miljøbelastning, indføre miljømærkninger og skabe bedre muligheder for oplevelser i naturen. De taler om at etableres nye turistmål ved at fremvise og forklare konkrete lokale tiltag til gavn for miljøet på linie med de historiske turistattraktioner og museer. Nye miljøorienterede attraktioner kunne f.eks. være vindmøller, bio- gasanlæg, økologisk byggeri og bysamfund, rodzoneanlæg, butikker, restauranter og markedsdage med salg af økologiske varer samt økologiske besøgslandbrug.
   Det konkrete projekt på Møn ligger i forlængelse af flere års initiativer på området, hvor turistforeningen blandt andet har fået udarbejdet et katalog over feriehuse kategoriseret efter deres miljømæssige forhold. Om der er brugt sprøjtemidler i haven, om husets installationer er miljøvenlige, om der ryges i huset o.s.v. Grønne markedsdage er allerede blevet gennemført og i 1998 vil et Grønt Landsskue blive til i samarbejde med andre aktive på Møn, og være en del af projektet. Sådanne arrangementer har været i støbeskeen gennem længere tid og kan give inspiration uden for Møn. Af andre ideer kan især nævnes en miljømæssig styrkelse af lejrskoleaktiviteterne.

Møns Turistforening giver feriehusene "miljøsymboler" efter hvor miljøvenlige de er. I dette hus anvendes kun miljøvenlige rengøringsmidler. Der er vandmåler, vandsparende armaturer og ingen sundhedsskadelige byggematerialer. Huset er velisoleret og varmeforbruget oplyses i fyringssæsonen.

   Miljømedarbejderen skal styrke den generelle udvikling af bæredygtig turisme og gøre Møn til en „grøn destination", som forbillede for resten af Danmark. Projektet omfatter ud over det allerede nævnte en bred vifte af større eller mindre nye og igangværende aktiviteter. Bl.a. udvikling af et grønt koncept for besøgscenter på Møns Klint samt en lang række mindre tiltag, som til sammen viser en målrettet og koordineret indsats inden for hele turisterhvervet. Turistforeningen tror på, at projektet vil give et stort antal afledte job på Møn.
   Hvis projektet forløber som planlagt vil det få en markant demonstrationsværdi for turisterhvervet og forbedre turismens generelt dårlige rygte på miljøområdet. Projektet har desuden til sammenligning med lignende initiativer landet over en enestående bred opbakning fra de lokale borgere og organisationer.

Netværk for grøn erhvervsudvikling i Storstrøms Amt

  • Tilskud på 1.500.000 kr. over 3 år.
  • Ca. 2 nye job og 2 nyansættelser til varig erstatning for allerede ansatte, der vil indgå i projektet

Mange amter og kommuner arbejder i disse år på at forbedre miljøet. I visse tilfælde giver det nye job — eller flytter job inden for den offentlige administration. De samarbejder også i højere grad med private virksomheder til gavn for miljøet i lokalområdet. Borgernes og virksomhedernes krav om en aktiv miljøindsats fra amters og kommuners side er stigende. Især større kommuner sætter sådanne aktiviteter i gang, men det kniber for de mindre kommuner at finde pengene og følge med. Med netværk og samarbejde mellem kommuner, amter og virksomheder skaber alle parter et bedre grundlag for at fremme miljøinitiativerne i flere af landets mindre kommuner.
   I dette projekt skal Storstrøms Amt over 3 år etablere og drive et netværk bestående af virksomheder og myndigheder i amtet. Hovedvægten lægges på gensidig inspiration, dialog og erfaringsudveksling f.eks. i ERFA-grupper og forebyggende arbejde mellem myndighederne og de enkelte virksomheder. Gennem en konkret udveksling af erfaringer vil man styrke indførelsen af renere teknologi i private og offentlige virksomheder. Ligeledes vil netværket kunne styrke en generel grøn produktudvikling og markedsføring i området.
   Projektets langsigtede økonomiske bæredygtighed ligger i at de enkelte virksomheder ser en fordel i netværket og er villige til at betale for at deltage. De lokale offentlige myndigheder må også være villige til at bidrage til en fortsættelse af projektet. I den periode projektet kører, vil deltagelsen være gratis, men den enkelte virksomhed i nettet forpligter sig til at deltage i projektgrupper og bidrage til netværkets aktiviteter gennem en indsats internt på virksomheden. Da de lokale myndigheder har en stor interesse i nettet, bidrager de undervejs i projektet med en betydelig egenfinansiering.
   Hvis projektet udvikler sig som forventet af Storstrøms Amt, vil tilsvarende netværk i andre dele af landet kunne nyde godt af de erfaringer virksomheder, kommuner og amtet har høstet.


Økologisk tømmerhandel, Byens Genbyg på Nørrebro

  • Løntilskud på 750.000 kr. over 2 år til 2 faste medarbejdere
  • 3 varige job fra 1998 med 6-8 i løsere ansættelse som forventes at blive faste job på længere sigt

Der er ved at komme mange initiativer i gang som peger på fordelene ved at benytte økologiske byggematerialer eller genbruge det byggeaffald, som ellers belaster miljøet bl.a. ved at ende på lossepladser m.v. Især brugte byggematerialer har haft et stort uudnyttet potentiale, idet der efter en nedrivning af en ejendom er behov for en del sortering og håndtering inden materialerne igen er anvendelige til et nyt byggeri. Genbrug og økologiske byggematerialer skal gøre fremtidens byggeri mere bæredygtigt. Ganske vist arbejder mange kommuner med at fremme genbrugssystemer, men kun få steder har man fået etableret egentlige genbrugslagre for byggematerialer. Man savner således at gøre sådanne resurser kommercielle.

Der er store mængder af bygningsaffald, som vil kunne genbruges til nybyggeri.


   Københavns Miljø- og Energikontor vil nu etablere en økologisk tømmerhandel, Byens Genbyg på Nørrebro. Det skal dels fungere som genbrugsbutik for byggematerialer, og samtidig skabe kontakt til producenter af økologiske byggematerialer. Derudover vil de søge at opbygge et nedrivningshold, som skal sikre, at der tilvejebringes rigeligt med godt byggemateriale til salg i butikken. Her skal „gør-det-selv-ombyggeren" kunne finde en gammel fløjdør fra 1910, og her skal parcelhusejeren kunne få et alternativ til trykimprægneret træ og købe miljøvenlige malingstyper på linoliebasis. Man skal også kunne få sagkyndig bistand.

Det Økologiske Kolonihavehus fra 1997 er et eksempel på at kombinere genbrug og økologiske byggematerialer.


   Projektet vil desuden fremme folks forståelse for såvel genbrug som økologi i deres valg af byggematerialer. Med den økologiske tømmerhandel etableres et nødvendigt udstillingsvindue for disse varer, og interesse for at bygge på en mere bæredygtig måde, kan få et lokalt forum for erfaringsudveksling og vejledning i den korrekte benyttelse af materialerne.

Bycykel-service i REVA-Centret i København

  • Tilskud på 2.750.000 kr. over 3 år.
  • 5-8 varige job samt ca. 50 personer i jobtræning i projektperioden

Der køres for meget i biler i den indre by i København. Desværre hævder mange, at der ikke i øjeblikket er brugbare alternativer til at benytte egen bil, da den kollektive trafik ikke i tilstrækkelig grad opfylder alle behov.
   Til det formål at give den kollektive trafik et supplement blev det københavnske bycykelprojekt igangsat med 120 bycykelstativer ved stationerne og spredt i den indre by. Dette skulle give flere en mulighed for at benytte den kollektive trafik uden at sætte tid til i forhold til at benytte egen bil.
   Derudover skulle bycyklen give et tilbud til turister, der ønskede at se byen på egen hånd.
   Bycyklen gavner miljøet og er i kraft af en stor demonstrationseffekt et spændende initiativ, der har fået betydelig international opmærksomhed. Der er anskaffet 2200 cykler i systemet. Imidlertid er der mange eksempler på, at bycyklerne bliver mishandlet, stjålet eller af andre årsager ikke fungerer når man har brug for dem. Alt for mange cykler har løbende været ude af drift, hvilket har betydning for potentielle sponsorers interesse for at reklamere på cyklerne.
   En sikkerhed for at cyklerne er på gaden og fungerer vil fremme muligheden for at opnå et større antal sponsorfinansierede bycykler og derudover et sponsorfinansieret værksted og servicenetværk.
   Med dette projekt etableres i REVA-Centret København en serviceorganisation for bycyklen i København med værksted, service af cyklerne på gaden og afhentning af cyklerne, hvis de efterlades uden for det centrale København. Hidtil er cyklerne blevet repareret på fængselsværkstederne, men der har ikke været en organiseret overvågning af cyklerne på gaden.
   Med ét centralt værksted vil det også være lettere at gennemføre en samlet renovering i vinterhalvåret, så alle cykler kommer på gaden i brugbar stand i begyndelsen af april. På værkstedet vil der blive 5-8 faste job som skal stå for styringen af det daglige arbejde og beskæftige i alt ca. 50 personer i jobtræning over en treårig periode.
   Med projektet vil bycyklerne i højere grad end hidtil kunne blive det miljøvenlige offentlige transportsystem, som kan være koblet til den kollektive trafiks netværk og blive et reelt alternativ til brug af privatbiler i det indre København.


Car-sharing i Odense Bilklub

  • Tilskud på 600.000 kr. over 3 år.
  • Knap 2 varige job (forretningsfører og deltids kontorassistent)

Det kan synes selvmodsigende at støtte delebiler, når privatbilismen er miljøbelastende. Studier af delebil-klubber i udlandet viser imidlertid, at de mindsker bilkørslen og derfor gavner miljøet. Delebiler betyder nemlig, at mange familier ikke behøver erhverve egen bil, men kan klare sig med bilkørsel i langt mindre målestok.
   Erfaringer viser også, at har man en bil, så kører man — også når det ikke er nødvendigt. Til korte indkøbsture, hvor man havde bedre af at gå, impulsive småture, hvor man i stedet burde cykle samt længere ture, hvor man i mange tilfælde lige så godt kunne tage offentlige transportmidler. Med en delebilsordning eller carsharing kan kørslen begrænses til færre og planlagte ture. Ligeledes vil en centralt koordineret delebilsordning løbende kontrollere bilerne og garantere, at bilerne ikke har miljøskadelige fejl og sikkerhedsmæssige mangler.
   Med dette projekt skal der for alvor sættes kød og blod på de mange ideer om at begrænse privatbilismen. Projektet styres af den til formålet stiftede Odense Bilklub, men initiativtagerne er Odense Kommune, Odense Taxa og Miljøbutikken „Den Grønne Tråd" der også fortsat er samarbejdspartner.
   Målet er at konsolidere Odense Bilklub, som er Danmarks første Car-sharing-klub, så der kan videregives erfaringer til lignende aktiviteter landet over. Der er stor interesse for arbejdet i Odense — især fra andre større byer og fra Københavnsområdet. Det er en god ide at lade konceptet tage udgangspunkt i en privat virksomhed på almindelige markedsvilkår. Det vil være sundt på længere sigt at lade delebilsklubberne finde deres eget liv i konkurrence med leasing og almindelige udlejningsselskaber.
   Odense Bilklub har købt 4 små økonomiske og miljøvenlige biler samt en enkelt stationcar af hensyn til de særlige ønsker om plads — f.eks. ved indkøb i store mængder. Den store stationcar er desuden allerede i det spæde forår reserveret i det meste af sommerferieperioden.
   Der er i øjeblikket et halvt hundrede medlemmer (familier) med i samarbejdet, som alle hver især er uden egen bil, men samtidig har et behov for lejlighedsvis bilkørsel. Det forventes at der vil være det mindst det tredobbelte når projektet er afsluttet.
   En indmelding i klubben koster p.t. 3.000 kr., et medlemsskab koster 250 kr. pr. måned og bilerne kan bestilles og benyttes i et antal timer (20 kr./t), dage (165 kr./d) eller uger (950 kr./u). Endelig betaler brugeren 2,00-2,50 kr. pr. tilbagelagt kilometer. Udover de anførte priser, som gælder "første fører" i hver familie, så vil der være et depositum for familien på 2.000 kr. og mindre udgifter til indmeldelse og kontingent for familiens øvrige førere. Løseligt vil der i forhold til at have egen bil være penge at hente, hvis man har et lille kørselsforbrug, men det vil ikke kunne betale sig at være medlem, hvis man har et stort løbende kørselsforbrug.
   Mange familier må forventes at have en klar økonomisk interesse i at gå fra egen bil til en delebil, og derfor er der et økonomisk grundlag for varig beskæftigelse i at administrere organisationen. Jobpuljen har desuden støttet et delebilsprojekt i Nordjylland og i Københavnsområdet er yderligere et projekt på vej. Med denne vifte vil Jobpuljen anse landet for at være rimeligt dækket med demonstrationsprojekter inden for delebiler.


Uddannelse af grønne medarbejdere i UdDannelsesCenter (UDC) Billund

  • Tilskud på 908.600 kr. til uddannelse af 2 hold à 12 kursister og 6 virksomheder
  • På alle virksomheder opkvalificeres grønne medarbejdere til fremtidig miljøstyring

Mange virksomheder har behov og interesse for en bedre miljøstyring. Der er desuden behov for at uddanne ledige og folk som allerede er i beskæftigelse til at varetage disse opgaver.
   I dette projekt kobles de to behov. Uddannelsescenter Billund vil kvalificere ledige og allerede ansatte til at varetage og forbedre virksomhedernes miljøforhold. På denne måde minder projektet om de mange miljøstyringsprojekter virksomheder. Det særlige er imidlertid, at dette projekt desuden omfatter et kursusforløb, hvor alle kursisterne indgår i en ERFA-gruppe og opnår indsigt i at klare de miljøproblemer, som knytter sig til den virksomhed de skal arbejde på.
   Der er desuden det særlige plus, at virksomhederne og de ledige matches ved, at der opbygges et tæt forhold mellem medarbejder og virksomhed. Der vil indgå et projektarbejde på 8 uger, hvor den ledige og virksomheden gennemgår relevante miljøforhold og i en vis udstrækning tager hul på løsningen af de konkrete problemer, som virksomheden står med. Den ledige vil de fleste tilfælde desuden gennemføre kurset i et team sammen med en fastansat fra virksomheden, som også kan være med til at knytte samarbejdet tættere og derved sikre at den ledige opnår en varig ansættelse på virksomheden.
   Fremgangsmåden kan således i én operation aktivere og integrere en arbejdsløs i en virksomhed med henblik på at varetage relevant miljøarbejde og skabe en reel ny arbejdsplads. Modellen vil derfor være relevant for virksomheder, der ønsker en hurtig effekt af en miljøindsats, og derfor er villige til at betale for kursus og et varigt job til den ledige.
   Projektet bygger blandt andet på erfaringer fra et initiativ i Uddannelsescenter Billund vedrørende affaldshåndtering „cand skrald", som havde positiv miljø- og beskæftigelsesmæssig effekt. Dette projekt blev støttet af Grøn Aktivering, AF Vejle.


Foreningen Det Grønne Møbel

  • Max. 625.000 kr. i et halvt år
  • På længere sigt måske en række Job i organisationen selv — og en større afledt beskæftigelse i møbelsnedkerbranchen

Hvor finder man møbler, som både med hensyn til fremstilling og materialer kan siges at være bæredygtige? Hvorfor interesserer så få møbeldesignerne sig for at kombinere smuk formgivning og det miljømæssigt korrekte, så nydelsen og den gode samvittighed kan gå hånd i hånd? Disse spørgsmål forsøger Foreningen Det Grønne Møbel at tage fat om på en meget utraditionel måde.

En slængestol bliver til med stel af elmetræ.


   Centralt i Det Grønne Møbels arbejde ligger en målrettet indsats for at formidle budskabet om bæredygtige møbler og etablere et landsdækkende netværk inden for møbelsnedkerbranchen og designerverdenen med det formål at få igangværende og nye initiativer ind i mere kommercielle rammer. Foreningen vil således i foråret 1998 konsolidere sig i Århus omkring udviklingen af konceptet for en lokal grøn møbelproduktion og etablere lokalt produktionsnetværk og en organisering af markedsføring m.v. i København. Der er foreløbig etableret solide netværk i møbelsnedkerlaugene i de to byer. Det er desuden tanken at sprede ideerne så langt som muligt til andre regioner landet over og dermed gøre foreningen landsdækkende.

Slængestol - et "grønt møbel" af elmetræ med betræk af hør og uld designet af Lone Duus.

   Projektet udspringer af et arbejde på Århus Arkitektskole, hvor man siden 1994 under navnet Desilit (design, livscyklus, teknologi) har søgt at definere kriterierne for en bæredygtig produktion af møbler. Arbejdet fik en folkelig dimension, da projektgruppen i forbindelse med fældningen af de syge elme på Ingerslev Boulevard i Århus arrangerede Elmedagen — en festival, der på festlig måde oplyste bredt om historisk og bæredygtig træproduktion.
   I kølvandet på Elmedagen opstod Foreningen Det Grønne Møbel som rammen om en en møbeldesignkonkurrence, hvor der blev knyttet netværk mellem snedkere, møbelproducenter, designere og forbrugere, idet man her havde en lokal træresurse — i sig selv en af pointerne i arbejdet. Konkurrencen resulterede i en møbelkollektion, der har været udstillet flere steder i landet — senest på Kunstindustrimuseet i København i efteråret 1997.
   Ideen om en folkelig Elmedag som afsæt for det seriøse møbelarbejde blev i 1997 eksporteret til København, hvor byens Parkforvaltning gik aktivt ind i et samarbejde med foreningen om at etablere en Elmedag i Fælledparken. Foreningens logo — et enkelt træsnit af et træ, der fælles — vil mange københavnere nu kunne nikke genkendende til, idet det 1997-98 optræder som stempel på elmetræer, der skal fældes.
   Foreningen arbejder på at sammenfatte erfaringerne fra arbejdet i Århus og København i et mere generelt anvendeligt koncept, som de kalder Domino-modellen (Design og miljø i nærområder). Men budskabet om de grønne møbler er allerede kommet vidt omkring, og det synes som om elmetræerne fra Ingerslev Boulevard og Fælledparken har sat væsentligt dybere spor i folks bevisthed og gjort mere for at fremme tanken om bæredygtighed end deres kolleger som er faldet rundt om i skovene. Det kommende år vil vise, om projektet også kan tage skridtet fra det forskende og formidlende til en mere kommercielt bæredygtig håndværksbaseret møbelproduktion.

Viceværtsprojektet ved Det grønne Hus i Køge

  • 500.000 kr. over 2 år. heraf 100.000 kr. til information.
  • 1 varig ny stilling

Nutidens og fremtidens viceværter er meget anderledes end dem, der kendetegnede etageejendomme for få årtier siden. Der stilles større krav om miljøbevidsthed og effektivitet. Trappevask, fejning af fortorv, fjernelse af ukrudt og udskiftning af glødepærer i trappeopgange er ikke faldet væk, men arbejdsopgaverne indgår nu i et større kompleks af bygningsdrift og havepleje. Begge dele kræver grøn omtanke, og flere steder i landet arbejder forskellige grupper på at få flere „grønne gårdmænd" og miljøbevidste ejendomsfunktionærer, der er rustet til at leve op til de voksende krav om f.eks. resursebesparelser og miljørigtig affaldshåndtering.
   I Det Grønne Hus i Køge vil man se nøjere på den igangværende udvikling og derved opbygge en ekspertise, som kan komme andre viceværter og ejendomsfunktionærer til gode. Den nye medarbejder skal være vicevært for flere institutioner og målrette sin indsats for at finde relevante miljømæssige løsninger på problemer og iværksætte resursebesparelser hvor det er muligt. Ligeledes skal viceværten opsøge mere miljøvenlige alternativer til de nuværende arbejdsgange og derved være en aktiv fortaler for en løbende miljøindsats, som gennem besparelser og mere effektive metoder kan tjene sig selv ind.
   Udover det rent praktiske med bygningerne og de grønne områder, vil viceværten være formidler og konsulent. Ideer og erfaringer skal nå så langt ud som muligt og derved påvirke andre viceværter eller deres arbejdsgivere til også at tænke i miljørigtige baner. Erfaringerne skal også indgå i det lokale AMU-centers varmemesteruddannelse.
   Det Grønne Hus i Køge er startet som det lokale Agenda 21 Center, som ikke blot skal være et mødested, men især udvikle sig til et demonstrationsprojekt på miljø- og energiområdet. Både den lokale Agenda 21 medarbejder og den grønne guide i Køge arbejder i samme hus og der er grundlag for et konstruktivt sampil mellem husets medarbejdere.


Bryrupbanen Fra Silkeborg til Horsens

  • 2 mio. kr. over 3 år
  • 3 varige job

Cyklister og gående, handicappede i rullestole, børnefamilier med barnevogne og ryttere har alle sammen det til fælles at de gerne vil ud i naturen og nyde dens skønhed. At skabe de perfekte, smukke og naturlige rammer for sådanne ture og genskabe naturen hvor menneskets indgriben har frataget landskabet sin charme. Det er i sandhed en varig arbejdsopgave. I kraft af menneskets konstante ofte destruktive aktiviteter i naturen kan den synes uendelig.

Naturopretning og naturpleje vil være en betydelig del af arbejdet omkring Bryrupbanestien. På billedet ses midtjyskeå-mænd på arbejde.


   I dette tilfælde er der tale om at omskabe en 55 km. lang nedlagt jernbanestrækning fra Silkeborg til Horsens. Staten ejer arealet i form af Skov- og Naturstyrelsens lokale statsskovdistrikt, Silkeborg, som også er ansvarlig for projektet. Stien går igennem 5 kommuner (Silkeborg, Them, Brædstrup, Genved og Horsens) samt Århus og Vejle amt. De er alle aktive i projektet og interesseret i at forskønne ruten og skabe oplevelser og faciliteter på strækningen, så alle der færdes på ruten kan gøre det uden gener og med mulighed for at få store naturoplevelser i det smukke og varierede terræn. Derudover indgår Vejdirektoratet i denne meget brede gruppe af projektdeltagere. Alle deltagere bidrager desuden med en del af finansieringen.
   Der er i projektet især lagt vægt på vejbelægningen, da det på størstedelen af strækningen er dén, som sætter grænserne for hvem der kan færdes på stien. Især rytteres ubetænksomhed gør det nødvendigt at bruge store resurser på belægningen, så cyklister, barnevogne og kørestole kan færdes uden problemer. Mange steder vil naturen dog også skulle have en kærlig hånd, hvis fortids skønhed skal genskabes.
   Projektet vil også omfatte shelters og mulighed for overnatning samt bænke og borde til alle typer brugere, så også de handicappede eller ældre kan få en tur i det grønne og en bænk at hvile sig på med jævne mellemrum. Mere aktive familier med cykler og telte tilgodeses af andre typer faciliteter som også kan omfatte mindre afstikkere væk fra stien til mere stille lejrpladser. Statsskovdistriktet vil desuden anlægge multtoiletter og benytte dansk kærnetræ fra de lokale skove, ligesom man vil gøre alle faciliteter så handicapvenlige som muligt.
   Der er således tale om et projekt der spænder fra naturgenopretning til turisme og samtidig bliver et smukt element i det lokale trafiknet som et sikkert alternativ til at cykle på vejene sammen med bilerne. Selve anlægsarbejdet strækker sig over 3 år. Herefter vil 3 medarbejdere skulle tage sig af den fortsatte vedligeholdelse.

Miljøstyring på Bornholms Konservesfabrik

  • 210.000 kr. (70 % i løntilskud) over 1 år.
  • et nyt varigt job

Mange danske virksomheder leverer et kvalitetsprodukt, der fortsat efterspørges og værdsættes, men som af den ene eller anden årsag har fået sværere ved at konkurrere, fordi forbrugerne i de seneste år heldigvis er begyndt at foretrække produkter, som i fremstilling eller m.h.t. emballage synes mindre miljøbelastende. Dette forhold gør sig især gældende på fødevareområdet, men ses også i stigende omfang inden for andre brancher.

Den manuelle renskæring, "trimning", af torskelever, som letrøget og i egen olie er hovedbunden på Bornholms Konservesfabrik.

   Traditionel fiskekonserves bliver af mange resursebevidste forbrugere opfattet som et unødvendigt emballageforbrug, og på denne baggrund er det derfor ekstra vigtigt for virksomheder i denne branche at præcisere de miljøvenlige tiltag, der kan overbevise om, at varen er lige så miljøvenlig som tilsvarende alternativer.
   Sådanne virksomheder er pisket til at følge med udviklingen og synliggøre de yderligere miljømæssige hensyn alene for at kunne bevare en rimelig konkurrenceevne. Når det drejer sig om fiskekonserves på Bornholm er der yderligere vanskeligheder med at få tilført tilstrækkelige mængder råvarer med den rigtige kvalitet på de rigtige tidspunkter, begrænse energi- og vandforbruget og effektivisere transporten samt i det hele taget at udvikle sig i en del af landet som i forvejen er hårdt ramt på det økonomiske område, og derfor på mange andre områder risikerer at stå i stampe.

Torskeleveren skylles og saltes i de store kar inden den renskæres.

   På Bornholms konservesfabrik har der i mange år været gjort en indsats for arbejdsmiljøet og på det seneste er der desuden investeret i store miljømæssige forbedringer på virksomheden som helhed. Investeringer som næppe tjener sig hjem gennem en øget produktion eller ved at give mulighed for at forhøje priserne, men som alene skal styrke konkurrenceevnen.
   Imidlertid kan sådanne investeringer løbe løbsk uden en samlet koordineret miljøindsats på virksomheden. Med ansættelsen af en medarbejder til miljøstyring, forventes det at virksomhedens miljøprofil kan styrkes yderligere og de fremtidige miljøinvesteringer gøres mere effektive.

Bilag

 

Bilag nr. 1

Regnskab for 1997


Bilag nr. 2

Den Grønne Jobpuljes bevillinger 1997

1. G 374-0002. Nordvest Grønt Forbrug - løntilskud til grøn rådgiver.
Bevillingsmodtager: Kvartercentret Nordvest.
Bevilling: 600.000 kr. over 3 år. (70 % af løn, max. 200.000 kr. pr. år).

2. G 374-0003. Service på de københavnske bycykler.
Bevillingsmodtager: REVA-centret i København.
Bevilling: 2.750.000 kr. over 2,5 år.

3. G 374-0008. "Det Grønne Element"- miljømedarbejder på Slagelse Produktionsskole.
Bevillingsmodtager: Slagelse Produktionsskole.
Bevilling: 400.000 kr. over 2 år (70 % af løn, max. 200.000 kr. pr. år). 

4. G 374-0011. Rådgivning i Vejle Amt om sikring af vandresurserne.
Bevillingsmodtager: Vejle amt.
Bevilling: 1.752.000 kr. over 3 år.

5. G 374-0017. Netværk for grøn erhvervsudvikling i Storstrøms Amt.
Bevillingsmodtager: Storstrøms amtskommune.
Bevilling: 1,5 mio. kr. over 3 år.

6. G 374-0024. Car-sharing i Odense - etablering af Odense Bilklub ApS.
Bevillingsmodtager: Odense Bilklub.
Bevilling: 600.000 kr. over 3 år. 

7. G 374-0029. Levende grønne regnskaber
Bevillingsmodtager: Frederiksberg Kommune.
Bevilling: 600.000 kr. (70 % af løn, max. 200.000 kr. pr. år).

8. G 374-0036. Grøn vicevært i Det Grønne Hus i Køge.
Bevillingsmodtager: Det Grønne Hus i Køge.
Bevilling: 500.000 kr. over 2 år. (70 % løntilskud dog max 200.000 kr. pr. år samt 100.000 kr. til information, formidling og evaluering).

9. G 374-0037. Miljøstyring i Schernings Farver A/S.
Bevillingsmodtager: Schernings Farver A/S.
Bevilling: Max 250.000 kr. (70 % i løntilskud).

10. G 374-0040. Varetransport med el-biler i København.
Bevillingsmodtager: De Grønne Bude A/S.
Bevilling: 450.000 kr. over 3 år.

11. G 374-0041. Byggeri af økologisk teaterværksted ved Jytte Abildstrøms Teater, Riddersalen, på Frederiksberg.
Bevillingsmodtager: Fonden Økologisk Teaterværksted.
Bevilling: 1,2 mio. kr.

12. G 374-0042. Opbygning af miljøstyringssystem.
Bevillingsmodtager: Dansk Super Voks ApS.
Bevilling: Max 250.000 kr. (70 % i løntilskud).

13. G 374-0044. Medarbejder til markedsføring og salg af økologiske produkter fra Roskilde naturskoles gartneri og landbrug.
Bevillingsmodtager: Naturskolen i Roskilde.
Bevilling: 275.000 kr. (Løn + 25 % generalomkostninger).

14. G 374-0050. Grønne Amalies Grøntsagsabonnement i Haderslev.
Bevillingsmodtager: Grønne Amalie v/Susanne Skov.
Bevilling: Max. 407.000 kr. over 14 måneder. (50 % af udgifterne).

15. G 374-0051. "Grøn hverdag for børn og unge" - rådgivning om miljøhandlingsplaner for fynske skoler og børneinstitioner.
Bevillingsmodtager: Byøkologi Odense/ Miljøbutikken Den Grønne Tråd.
Bevilling: 420.100 kr. over 3 år

16. G 374-0055. Miljøstatus/styring - miljømærker for Cleantrade Aps.
Bevillingsmodtager: Cleantrade Aps.
Bevilling: max 250.000 kr. (70 % i løntilskud).

17. G 374-0056. Etablering af Københavns økologiske Tømmerhandel, Byens Genbyg, Nørrebro.
Bevillingsmodtager: Københavns Miljø- og Energikontor.
Bevilling: 750.000 kr. over 2 år. (Løntilskud til 2 personer).

18. G 374-0057. Genbrugslager for byggematerialer og rådgivningscenter om bygningsbevaring i Vestsjælland. Bedre by- og bygningsbevaring.
Bevillingsmodtager: Raadvad, Nordisk Center til bevarelse af håndværk.
Bevilling: 750.000 kr. over 2 år.

19. G 374-0063. Økologisk skoletjeneste for Vejle Amt.
Bevillingsmodtager: Gadkjærgård, Center for Miljø og Økologi.
Bevilling: 500.000 kr. over 2 år. (Løntilskud).

20. G 374-0067. Opførelse af økologisk daginstitution.
Bevillingsmodtager: Indre Nørrebro Bydelsråd.
Bevilling: 1,5 mio. kr.

21. G 374-0068. Diverse projekter i Den Økologiske Have i Odder.
Bevillingsmodtager: Den Økologiske Have.
Bevilling: 600.000 kr. over 3 år. (Max. 200.000 kr. pr. år i løntilskud).

22. G 374-0072. Demonstration af mere miljøvenligt byggeri, opvarmning og spildevandsbehandling i Andelssamfundet i Hjortshøj.
Bevillingsmodtager: Økotech AMBA.
Bevilling: 200.000 kr. over 2 år. (Løntilskud).

23. G 374-0080. Økologisk omlægning i daginstitutioner - rotationsprojekt.
Bevillingsmodtager: Høje-Taastrup kommune.
Bevilling: 1.650.000 kr. over 2 år.

24. G 374-0084. Uddannelse af grønne medarbejdere.
Bevillingsmodtager: Uddannelsescenter Billund.
Bevilling: 908.600 kr. (2 hold med ca. 24 kursister og 12 virksomheder).

25. G 374-0087. Udviklingsprogrammet "Grønne job - fra ide til virkelighed".
Bevillingsmodtager: Kooperativt Idecenter.
Bevilling: 3,1 mio. kr. over 2 år.

26. G 374-0093. Det Grønne Møbel - udvikling af lokale produktionsnetværk for miljøvenlig møbelproduktion.
Bevillingsmodtager: Foreningen Det Grønne Møbel.
Bevilling: Max. 625.000 kr. (75 % af udgifterne).

27. G 374-0099. Miljøstyring i Tørring Autolager.
Bevillingsmodtager: Tørring Autolager.
Bevilling: Max 250.000 kr. (70 % i løntilskud).

28. G 374-0100. Miljøstyring i Aadum Autoophug.
Bevillingsmodtager: Aadum Autoophug.
Bevilling: Max. 250.000 kr. (70 % i løntilskud).

29. G 374-0101. Miljøstyring i Vorbasse Autoophug.
Bevillingsmodtager: Vorbasse Autoophug.
Bevilling: Max. 220.000 kr. (70 % i løntilskud).

30. G 374-0102. Miljøstyring i Dansk-Tysk Autolager A/S.
Bevillingsmodtager: Dansk-Tysk Autolager A/S.
Bevilling: Max. 210.000 kr. (70 % i løntilskud).

31. G 374-0103. Miljøstyring i Børges Autoophug.
Bevillingsmodtager: Børges Autoophug.
Bevilling: Max. 240.000 kr. (70 % i løntilskud).

32. G 374-0104. Miljøstyring i Ravnskjær Autogenbrug.
Bevillingsmodtager: Ravnskjær Autogenbrug.
Bevilling: Max. 220.000 kr. (70 % i løntilskud).

33. G 374-0105. Miljøstyring i Odense Autogenbrug.
Bevillingsmodtager: Odense Autogenbrug.
Bevilling: Max. 180.000 kr. (70 % i løntilskud).

34. G 374-0106. Miljøstyring i Næstved Autoophug.
Bevillingsmodtager: Næstved Autoophug.
Bevilling: Max. 250.000 kr. (70 % i løntilskud).

35. G 374-0107. Miljøstyring i Henne Autolager.
Bevillingsmodtager: Henne Autolager.
Bevilling: Max. 220.000 kr. (70 % i løntilskud).

36. G 374-0108. Miljøstyring i Bramming Autolager ApS.
Bevillingsmodtager: Bramming Autolager ApS.
Bevilling: Max. 154.000 kr. (70 % i løntilskud).

37. G374-0111. Miljøstyring i Sjelle Autogenbrug.
Bevillingsmodtager: Sjelle Autogenbrug.
Bevilling: Max. 250.000 kr. (70 % i løntilskud).

38. G 374-0112. Miljøstyring i Knudlund Autogenbrug.
Bevillingsmodtager: Knudlund Autogenbrug.
Bevilling: Max. 250.000 kr. (70 % i løntilskud).

39. G 374-0113. Miljøstyring i Holsted Autoophug.
Bevillingsmodtager: Holsted Autoophug.
Beviling: Max. 250.000 kr. (70 % i løntilskud).

40. G 374-0114. Miljøstyring i Bornholms Produkthandel A/S.
Bevillingsmodtager: BornholmsProdukthandel A/S.
Bevilling: Max. 250.000 kr. (70 % i løntilskud).

41. G 374-0115. Miljøstyring i HBC System ApS.
Bevillingsmodtager: HBC System ApS.
Bevilling: Max. 250.000 kr. (70 % i løntilskud).

42. G 374-0116. Miljøstyring i Aqua Pour A/S.
Bevillingsmodtager: Aqua Pour A/S.
Bevilling: Max. 250.000 kr. (70 % i løntilskud).

43. G 374-0117. Miljøstyring i Techno Fiber.
Bevillingsmodtager: Techno Fiber.
Bevilling: Max. 250.000 kr. (70 % i løntilskud).

44. G 374-0118. Miljøstyring i Echberg A/S.
Bevillingsmodtager: Echberg A/S.
Bevilling: Max. 240.000 kr. (70 % i løntilskud).

45. G 374-0119. Miljøstyring i Bageriet Aurion ApS.
Bevillingsmodtager: Bageriet Aurion ApS.
Bevilling: Max. 250.000 kr. (70 % i løntilskud).

46. G 374-0120. Miljøstyring i Skødstrup Trædrejeri.
Bevillingsmodtager: Skødstrup Trædrejeri.
Bevilling: Max. 150.000 kr. (70 % i løntilskud).

47. G 374-0121. Miljøstyring i A/S Hundested & Co.
Bevillingsmodtager: A/S Hundested & Co.
Bevilling: Max. 250.000 kr. (70 % i løntilskud).

48. G 374-0122. Miljøstyring i Danchief Maskinfabrik A/S.
Bevillingsmodtager: Danchief Maskin-fabrik A/S.
Bevilling: Max. 250.000 kr. (70 % i løntilskud).

49. G 374-0124. Miljøstyring i Danilift A/S.
Bevillingsmodtager: Danilift A/S.
Bevilling: Max. 210.000 kr. (70 % i løntilskud).

50. G 374-0125. Miljøstyring i Trådfabrikken Klaus Bahn & Co.
Bevillingsmodtager: Klaus Bahn & Co.
Bevilling: Max. 150.000 kr. (70 % i løntilskud).

51. G 374-0126. Miljøstyring i Rose Reklame I/S.
Bevillingsmodtager: Rose reklamer I/S.
Bevilling: Max. 200.000 kr. (70 % i løntilskud).

52. G 374-0127. Miljøstyring i Jyfodan
Bevillingsmodtager: Jyfodan.
Bevilling: Max. 250.000 kr. (70 % i løntilskud).

53. G 374-0128. Miljøstyring i K. E. Fibertech A/S.
Bevillingsmodtager: K. E. Fibertech A/S.
Bevilling: Max. 250.000 kr. (70 % i løntilskud)..

54. G 374-0129. Miljøstyring i Trope Snack A/S.
Bevillingsmodtager: Trope Snack A/S.
Bevilling: Max. 250.000 kr. (70 % i løntilskud).

55. G 374-0130. Miljøstyring i Stig Ravn A/S.
Bevillingsmodtager: Stig Ravn A/S.
Bevilling: Max. 250.000 kr. (70 % i løntilskud).

56. G 374-0131. Miljøstyring i Ureflex A/S.
Bevillingsmodtager: Ureflex A/S.
Bevilling: Max. 250.000 kr. (70 % i løntilskud).

57. G 374-0133. Miljøstyring i Larsen Dried Flowers.
Bevillingsmodtager: Larsen Dried Flowers.
Bevilling: Max. 250.000 kr. (70 % i løntilskud).

58. G 374-0134. Miljøstyring i Karl Molin Stålkonstruktioner.
Bevillingsmodtager: Karl Molin Stålkonstruktioner.
Bevilling: Max. 240.000 kr. (70 % i løntilskud).

59. G 374-0135. Miljøstyring i Bornholms Konservesfabrik A/S.
Bevillingsmodtager: Bornholms Konservesfabrik A/S.
Bevilling: Max. 210.000 kr. (70 % i løntilskud).

60. G 374-0136. Miljøstyring i Nordjysk Kølerfabrik A/S.
Bevillingsmodtager: Nordjysk Kølerfabrik A/S.
Bevilling: Max. 250.000 kr. (70 % i løntilskud).

61. G 374-0137. Miljøstyring i LKP Rustfri.
Bevillingsmodtager: LKP Rustfri.
Bevilling: Max. 250.000 kr. (70 % i løntilskud).

62. G 374-0138. Miljøstyring i Hotel Postgården i Sorø.
Bevillingsmodtager: Hotel Postgården i Sorø.
Bevilling: Max. 170.000 kr. (70 % i løntilskud).

63. G 374-0139. Miljøstyring på LO-skolen i Helsingør.
Bevillingsmodtager: LO-skolen.
Bevilling: Max. 220.000 kr. (70 % i løntilskud).

64. G 374-0140. Miljøstyring i Kongskilde Friluftsgård.
Bevillingsmodtager: Kongskilde Friluftsgård.
Bevilling: Max. xx0.000 kr. (70 % i løntilskud).

65. G 374-0141. Miljøstyring i Trinity Kursus og Konferencecenter.
Bevillingsmodtager: Trinity Kursus og Konferencecenter.
Bevilling: Max. 210.000 kr. (70 % i løntilskud).

66. G 374-0142. Miljøstyring i Scheelsminde A/S.
Bevillingsmodtager: Scheelsminde A/S.
Bevilling: Max. 250.000 kr. (70 % i løntilskud).

67. G 374-0143. Miljøstyring i Carl Buch I/S.
Bevillingsmodtager: Carl Buch I/S.
Bevilling: Max. 250.000 kr. (70 % i løntilskud).

68. G 374-0144. Miljøstyring i Alfred Jensen og søn.
Bevillingsmodtager: Alfred Jensen og søn.
Bevilling: Max. 210.000 kr. (70 % i løntilskud).

69. G 374-0145. Miljøstyring i Poul Hansen Entreprenører.
Bevillingsmodtager: Poul Hansen Entreprenører.
Bevilling: Max. 250.000 kr. (70 % i løntilskud).

70. G 374-0146. Miljøstyring i RABO A/S.
Bevillingsmodtager: RABO A/S.
Bevilling: Max. 250.000 kr. (70 % i løntilskud).

71. G 374-0147. Miljøstyring i DANSA Danmark.
Bevillingsmodtager: DANSA Danmark.
Bevilling: Max. 250.000 kr. (70 % i løntilskud).

72. G 374-0148. Miljøstyring i Ford Hobro/Hadsund.
Bevillingsmodtager: Ford Hobro/Hadsund.
Bevilling: Max. 250.000 kr. (70 % i løntilskud).

73. G 374-0149. Miljøstyring i Vega Montage.
Bevillingsmodtager: Vega Montage.
Bevilling: Max. 250.000 kr. (70 % i løntilskud).

74. G 374-0150. Miljøstyring i Triofrugt.
Bevillingsmodtager: Triofrug.
Bevilling: Max. 250.000 kr. (70 % i løntilskud).

75. G 374-0151. Miljøstyring i ComputerMac A/S.
Bevillingsmodtager: ComputerMac A/S.
Bevilling: Max. 250.000 kr. (70 % i løntilskud).

76. G 374-0152. Miljøstyring i Tandlægeklinikken.
Bevillingsmodtager: Tandlægeklinikken.
Bevilling: Max. 250.000 kr. (70 % i løntilskud).

77. G 374-0153. Miljøstyring i NordGraf.
Bevillingsmodtager: NordGraf.
Bevilling: Max. 250.000 kr. (70 % i løntilskud).

78. G 374-0154. Miljøstyring i K.T. Damgaard Jensen A/S.
Bevillingsmodtager: K.T. Damgaard Jensen A/S.
Bevilling: Max. 250.000 kr. (70 % i løntilskud).

79. G 374-0155. Miljøstyring i Anton M. Jensen A/S.
Bevillingsmodtager: Anton M. Jensen A/S.
Bevilling: Max. 250.000 kr. (70 % i løntilskud).

80. G 374-0156. Miljøstyring i Frederiksberg Bogtrykkeri.
Bevillingsmodtager: Frederiksberg Bogtrykkeri.
Bevilling: Max. 250.000 kr. (70 % i løntilskud).

81. G 374-0157. Miljøstyring i Glumsø Bogtrykkeri.
Bevillingsmodtager: Glumsø Bogtrykkeri.
Bevilling: Max. 250.000 kr. (70 % i løntilskud).

82. G 374-0158. Miljøstyring i Kerteminde Tryk Rotation, Odense A/S.
Bevillingsmodtager: Kerteminde Tryk. Rotation, Odense A/S.
Bevilling: Max. 240.000 kr. (70 % i løntilskud).

83. G 374-0159. Miljøstyring i Trykcentralen 1969 A/S.
Bevillingsmodtager: Trykcentralen 1969 A/S.
Bevilling: Max. 250.000 kr. (70 % i løntilskud).

84. G 374-0161. Miljøstyring i Jysk Kemi Service.
Bevillingsmodtager: Jysk Kemi Servic.
Bevilling: Max. 250.000 kr. (70 % i løntilskud).

85. G 374-0162. Miljøstyring i Ferraton Farmaceutisk Fabrik A/.
Bevillingsmodtager: Ferraton Farmaceutisk Fabrik A/S.
Bevilling: Max. 250.000 kr. (70 % i løntilskud).

86. G 374-0163. Miljøstyring i SIMI A/S.
Bevillingsmodtager: SIMI A/S.
Bevilling: Max. 250.000 kr. (70 % i løntilskud).

87. G 374-0164. Miljøstyring i Galvano Teknik.
Bevillingsmodtager: Galvano Teknik.
Bevilling: Max. 250.000 kr. (70 % i løntilskud).

88. G 374-0165. Miljøstyring i Nordvestjysk Galvanisering ApS.
Bevillingsmodtager: Nordvestjysk Galvanisering ApS.
Bevilling: Max. 250.000 kr. (70 % i løntilskud)

89. G 374-0166. Miljøstyring i Boesens Fabrikker ApS.
Bevillingsmodtager: Boesens Fabrikker ApS.
Bevilling: Max. 250.000 kr. (70 % i løntilskud).

90. G 374-0167. Miljøstyring i Olf Stadsomg.
Bevillingsmodtager: Olf Stadsomg.
Bevilling: Max. 250.000 kr. (70 % i løntilskud).

91. G 374-0168. Miljøstyring i Malerfirmaet Ole Billum-Jensen.
Bevillingsmodtager: Malerfirmaet Ole Billum Jensen.
Bevilling: Max. 250.000 kr. (70 % i løntilskud).

92. G 374-0169. Miljøstyring i Technomatic ApS.
Bevillingsmodtager: Technomatic ApS.
Bevilling: Max. 250.000 kr. (70 % i løntilskud).

93. G 374-0170. Miljøstyring i Jakob Albertsen A/S.
Bevillingsmodtager: Jakob Albertsen.
Bevilling: Max. 250.000 kr. (70 % i løntilskud).

94. G 374-0171. Miljøstyring i Vestjysk Industrilakering.
Bevillingsmodtager: Vestjysk Industrilakering.
Bevilling: Max. 250.000 kr. (70 % i løntilskud).

95. G 374-0172. Miljøstyring i Bogense Auto- og Industrilakering.
Bevillingsmodtager: Bogense Auto- og Industrilakering.
Bevilling: Max. 170.000 kr. (70 % i løntilskud).

96. G 374-0173. Miljøstyring i Derma Pharma A/S.
Bevillingsmodtager: Derma Pharma A/S.
Bevilling: Max. 250.000 kr. (70 % i løntilskud).

97. G 374-0174. Miljøstyring i TM Coating ApS.
Bevillingsmodtager: TM Coating Ap.
Bevilling: Max. 250.000 kr. (70 % i løntilskud).

G374-0175. Bildeling og samkøringsordning i "Nordvækstjylland".
Bevillingsmodtager: Nordvækstkommunernes Landdistriktprojekt.
Bevilling: 460.000 kr. til ansættelse af en AC’er samt sekretærbistand.

99. G 374-0182. Konsulentbistand til naturgenopretning og økologiske skolehaver i Århus kommune.
Bevillingsmodtager: By- og landcentret i Beder.
Bevilling: 800.000 kr.

100. G 374-0183. Økologisk barnemad på Indre Nørrebro i København.
Bevillingsmodtager: Indre Nørrebros Bydelsråd.
Bevilling: 1.100.000 kr. over to år.

101. G 374-0185. Bryrupbanestien - cykel-, ride- og vandresti mellem Horsens og Silkeborg.
Bevillingsmodtager: Silkeborg Statsskovdistrikt, Skov- og Naturstyrelsen.
Bevilling: Max. 2 mio. kr. over 3 år (løntilskud til 3 årsværk).

102. G374-0186. Miljøstyring i Nørrebros Forkromning A/S.
Bevillingsmodtager: Nørrebros Forkromning A/S.
Bevilling: Max 250.000 kr. (70 % i løntilskud).

103. G 374-0190. Opstart af økologisk fødevarevirksomhed for indvandrere i Haderslev.
Bevillingsmodtager: Diagergård-Projektet.
Bevilling: 144.375 kr. plus merbevilling på 25.639 kr. (6 måneders løn og 25 % generalomkostninger). 

104. G 374-0194. Økologisk Gårdmandsservice på Vesterbro i København.
Bevillingsmodtager: Kristeligt Studenter-Settlement.
Bevilling: 860.000 kr. over to år..

105. G 374-0196. Miljø- og ressourcestyring i Brandt Autolakering.
Bevillingsmodtager: Brandt Autolakering.
Bevilling: Max 250.000 kr. (70 % i løntilskud).

106. G 374-0199. Miljøledelse i Alslev Rustfri Montage.
Bevillingsmodtager: Alslev Rustfri Montage.
Bevilling: Max 250.000 kr. (70 % i løntilskud).

107. G 374-0211. Etablering af Veksø Handelsstation - rådgivning og salg af miljøvenlige byggematerialer.
Bevillingsmodtager: Foreningen til fremme af Veksø Handelsstation.
Bevilling: Max. 700.000 kr. over 2 år. (løntilskud samt etableringstilskud på 100.000 kr.)

108. G374-0212. Miljøkoordinering og holdningsbearbejdning på skoler i Esbjerg.
Bevillingsmodtager: Esbjerg Kommune.
Bevilling: 500.000 kr. over 2 år. (50 % af udgifterne dog max. 250.000 kr. pr. år).

109. G374-0214. Deltagelse i miljønetværk for virksomheder i Ribe amt.
Bevillingsmodtager: Esbjerg kommune.
Bevilling: 600.000 kr. over 2 år.

110. G374-0217. Danmark cykler til arbejde - opbygning af nationalt kampagnesekretariat.
Bevillingsmodtager: Dansk Cyklistforbund.
Bevilling: 600.000 kr.

111. G374-0218. Vand- og elbesparende foranstaltninger på KAS Glostrup, amtsplejehjem i Bagsværd m.v.
Bevillingsmodtager: Københavns Amtskommune.
Bevilling : Max. 850.000 kr. (50 % af de samlede udgifter).

112. G374-0228. Miljøstyring på Gentofte Amtssygehus.
Bevillingsmodtager: Københavns Amtskommune.
Bevilling : Max. 625.000 kr. (50 % af udgifterne).

113. G374-0233. Miljømærkning for feriehuse og campingpladser og analyse af mulighederne for evt. systemeksport af Den Grønne Nøgle.
Bevillingsmodtager : Den Grønne Nøgle.
Bevilling: 327.000 kr. i 1998.

114. G374-0240. Udvikling af grøn turisme på Møn.
Bevillingsmodtager : Møns Turistforening.
Bevilling: 750.000 kr. over 2 år (Løn plus generalomkostninger).

115. G374-0243. Miljøstyring i A/S Galvanisk Kompagni.
Bevillingsmodtager: A/S Galvanisk Kompagni.
Bevilling: Max. 250.000 kr. (70 % løntilskud).

116. G374-0249. Omstilling af Revninge Andels Energiselskab’s biogasanlæg til thermofil produktion.
Bevillingsmodtager: Revninge Andels Energiselskab.
Bevilling : 500.000 kr. over 2 år. (Løntilskud på 250.000 kr. pr. år).

117. G374-0252. Kortlægning af forureningsgraden på registrerede affaldsdepoter i potentielt byomdannelsesområde i Gladsaxe.
Bevillingsmodtager: Gladsaxe kommune.
Bevilling : Max. 900.000 kr. i løntilskud (50 % af udgifterne).

118. G374-0264. Delebilsordning i Albertslund.
Bevillingsmodtager: HT, DSB, Europcar og Agenda Center Albertslund.
Bevilling: 590.000 kr. over 2 år.

119. G374-0267. Grøn rådgivning i Albertslund.
Bevillingsmodtager: Agenda Center Albertslund.
Bevilling: 535.000 kr. over 2 år.

120. G374-0268. Tosproget grøn miljømedarbejder til boligområderne i Albertslund.
Bevillingsmodtager. Agenda Center Albertslund.
Bevilling: 800.000 kr. over 3 år

121. G374-0274. Forbedring af arbejdsmiljø samt ressourcebesparelse.
Bevillingsmodtager: Diamant Chrom og F. Lange A/S.
Bevilling: Max. 250.000 kr. (70 % i løntilskud)

122. G374-0288. Skov- og landskabskuske - 4 jobvisningsdemonstrationer.
Bevillingsmodtager: Skovskolen, Skov- og Naturstyrelsen.
Bevilling: 50.000 kr.

123. G374-0351. Konsolidering af økologisk tøjbutik og opstart af egen produktion af økologisk tøj i tilknytning hertil.
Bevillingsmodtager: Earth A Wear I/S.
Bevilling: 549.000 kr.

G 374-0073. Uddelegering af delpulje til grøn aktivering i Vejle Amt.
Ansvarlig: AF-Vejle Amt.
Bevilling: 10.520.000 kr. over 2 år.


Bilag nr. 3

Loven Lov nr. 434 af 10. juni 1997
Lov om pulje til grøn beskæftigelse
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1. Puljen til grøn beskæftigelse har til formål at forbedre miljøet ved at fremme skabelsen af nye arbejdspladser inden for miljøområdet.

§ 2. Tilskud kan gives til konkrete miljøinitiativer i lokalt regi bl.a. inden for områderne byøkologi, trafik, vedvarende energi, energibesparelser, vandbesparelser, kloakrenovering, genanvendelse, økologiske fødevarer og naturgenopretning. Der kan endvidere ydes tilskud til udviklingsprojekter, rådgivning, information, kompetenceopbygning og koordinerende funktioner samt til aktiviteter, som indgår i en amtskommunes eller en kommunes bidrag til en udvikling, der kan nedsætte forureningsniveauet og mindske ressourceforbruget (lokal agenda 21-virksomhed), jf. dog stk. 2 og 4.
   Stk. 2. Der kan ikke ydes tilskud til projekter inden for transport-, landbrugs- og fiskerisektorerne samt stål-, skibsbygnings- og kulindustrien. Der kan ikke ydes tilskud til eksportfremmende projekter.
   Stk. 3. Tilskud kan ydes til foreninger, organisationer, offentlige myndigheder, virksomheder og enkeltpersoner.
   Stk. 4. Tilskud kan ikke overstige de af Europa-Kommissionen til enhver tid fastsatte beløbsgrænser for støtteordninger i Kommissionens meddelelser om støtteordninger, der ikke skal anmeldes til Kommissionen, fordi støttebeløbet ikke antages at ville medføre nogen mærkbar påvirkning af samhandelen og konkurrencen mellem medlemslandene af Fællesskabet (de minimis-støtteordninger). Dette gælder dog ikke for tilskud til foreninger, organisationer og offentlige myndigheder, når tilskuddet ikke ydes til virksomheder drevet af disse.
   Stk. 5. Der kan gives tilskud til hel eller delvis dækning af udgifterne ved de i stk. 1 nævnte aktiviteter, herunder til anlægsinvesteringer.

§ 3. Miljø- og energiministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at der kan ydes tilskud, der ikke er underlagt begrænsningerne i § 2, stk. 2 og 4.
   Stk. 2. Ved udstedelse af regler efter stk. 1 kan ministeren fastsætte en beløbsramme ud af den samlede pulje til ydelse af tilskud efter stk. 1.

§ 4. Til de nævnte formål kan der årligt afsættes en bevilling på finansloven (puljen til grøn beskæftigelse).
   Stk. 2. Puljen til grøn beskæftigelse kan herudover modtage midler fra anden side. Tilsagnsrammen og udbetalingsbevillingen kan reguleres i overensstemmelse hermed.
   Stk. 3. Beløb, der ikke anvendes i et finansår, kan videreføres til følgende finansår. Uudnyttet tilsagnsramme kan videreføres til følgende finansår.
   Stk. 4. Annullerede tilsagnsbeløb og tilbagebetalte tilskud kan genanvendes inden for puljens formål. Tilsagnsrammen og udbetalingsbevillingen vil på forslag til tillægsbevillingslov blive forhøjet svarende til tilbagebetalingerne, idet der ikke ved budgetteringen er forudsat tilbagebetalinger.
   Stk. 5. Administrations- og sekretariatsudgifter, herunder udgifter til information om og evaluering af ordningen, afholdes af bevillingen.

§ 5. Miljø- og energiministeren nedsætter en bestyrelse på 3 medlemmer, der træffer afgørelse i sager om tilskud i henhold til § 2 og § 3.
   Stk. 2. Bestyrelsens medlemmer beskikkes for to år. Afgår et medlem inden beskikkelsesperiodens udløb, foretages nybeskikkelse kun for den resterende del af beskikkelsesperioden. Miljø- og energimini- steren udpeger en formand blandt medlemmerne af bestyrelsen.
   Stk. 3. Bestyrelsen aflægger årligt regnskab og beretning for miljø- og energiministeren. Ministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser for regnskabsaflæggelsen.
   Stk. 4. Bestyrelsen kan afsætte delpuljer til særlige grupper af projekter og delegere beslutningskompetencen til andre kompetente organer for disse delpuljer, herunder til private organisationer m.v. Der kan af den i § 4, stk. 1, nævnte bevilling ydes tilskud til hel eller delvis dækning af udgifterne ved administration af og information om sådanne puljer.
   Stk. 5. Miljø- og energiministeren fastsætter regler om adgang til klage over afgørelser om tilskud truffet af myndigheder og private organisationer m.v., som udøver beslutningskompetence ved delegation efter stk. 4. Miljø- og energiministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om, at afgørelser om tilskud truffet af en offentlig myndighed i medfør af stk. 4 ikke kan indbringes for bestyrelsen eller anden administrativ myndighed.
   Stk. 6. Sekretariatsbetjeningen af bestyrelsen varetages af Miljø- og Energiministeriet.
   Stk. 7. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om bestyrelsens virksomhed.

§ 6. Bestyrelsen kan give tilsagn om tilskud ud over finansåret og om hel eller delvis forudbetaling.
   Stk. 2. Bestyrelsen kan stille krav om, at tilskuddet anvises til konto i bank eller andet pengeinstitut.

§ 7. Bestyrelsens afgørelser kan ikke indbringes for miljø- og energiministeren eller anden administrativ myndighed.

§ 8. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler for administration af puljen, herunder om ansøgningernes indhold, bortfald af afgivne tilsagn, tilbagebetaling af tilskud i visse tilfælde, regnskaber, revision samt tilsyn og kontrol.
   Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler for, hvilke hovedtyper af aktiviteter og initiativer der i særlig grad skal søges støttet med puljens midler, samt hvor stor en del af puljens midler der skal anvendes til disse hovedtyper af aktiviteter og initiativer.
   Stk. 3. For delpuljer, som afsættes efter regler fastsat efter stk. 2, finder § 5, stk. 4, tilsvarende anvendelse.

§ 9. Enhver, der modtager tilskud efter denne lov, er forpligtet til at oplyse om overholdelse af vilkår for tilskud og skal endvidere efter anmodning herom meddele Miljø- og Energiministeriet enhver oplysning, der har betydning for modtagelsen af tilskud samt for vurdering af projektets betydning for miljø og beskæftigelse.

§ 10. Miljø- og Energiministeriet eller personer, der af ministeriet bemyndiges hertil, har til enhver tid mod legitimation uden retskendelse adgang til besigtigelse af det støttede projekt og til gennemsyn af regnskabsmateriale samt til konstatering af aktivers tilstedeværelse og aktiviteternes gennemførelse.
   Stk. 2. Politiet yder i fornødent omfang bistand hermed.
   Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan efter aftale med justitsministeren fastsætte nærmere regler om adgang til besigtigelse efter stk. 1.

§ 11. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller undlader at afgive oplysninger efter § 9.
   Stk. 2. I regler, der udstedes i medfør af denne lov, kan der fastsættes straf i form af bøde for overtrædelse af reglerne.
   Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 12. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. (Trådt i kraft 12/6 1997, red.).

§ 13. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Givet på Christiansborg Slot,
den 10. juni 1997

Under Vor Kongelige Hånd og Segl
MARGRETHE R.
/Svend Auken


Bilag nr. 4

Bemærkninger til lovforslaget Lovforslag nr. L 223
Fremsat den 16. april 1997 af miljø- og energiministeren (Svend Auken)
Forslag til Lov om pulje til grøn beskæftigelse

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets baggrund og formål
Med det foreliggende lovforslag ønsker regeringen at udmønte den på finansloven afsatte bevilling til grøn beskæftigelse. Formålet med puljen til grøn beskæftigelse er at fremme lokale initiativer til forbedring af miljøet gennem skabelse af grønne arbejdspladser, dvs. arbejdspladser inden for områder med et betydeligt miljømæssigt indhold. Ordningen tilsigter fortrinsvis skabelse af varige arbejdspladser, idet der dog også vil være mulighed for midlertidige ansættelser, der kan frigøre nuværende ansatte til miljøarbejde. I særlige tilfælde vil der kunne ydes tilskud til projekter, der ikke har permanent karakter og hvor der kun midlertidigt skabes arbejdspladser, herunder puljejobs, men hvor den miljømæssige effekt vurderes at være høj.
   Mulige ansøgere til puljen er foreninger omfattende bl.a. boligforeninger, græsrodsbevægelser m.v., organisationer omfattende bl.a. faglige organisationer, miljøorganisationer m.v., offentlige myndigheder omfattende bl.a. statslige, amtslige eller kommunale myndigheder, virksomheder omfattende bl.a. aktieselskaber, anpartsselskaber, fonde m.v., samt enkeltpersoner.
   Formålet med tilskud er at fremme skabelsen af varige grønne arbejdspladser, hvorfor der hovedsageligt vil blive ydet tilskud til igangsætning af projekter, der på længere sigt vurderes at være økonomisk bæredygtige. Det vil være fremmende for imødekommelse af en ansøgning, at der sker væsentlig medfinansiering fra ansøgers side. Der vil ikke blive ydet tilskud til projekter, der har til formål, at ansøger kan leve op til myndighedskrav og lignende beslutninger.
   Loven skelner mellem tilskud, der kan ydes uden at skulle anmeldes til Europa-Kommissionen, fordi støtten opfylder de af Kommissionen fastsatte krav til anmeldelsesfri statsstøtte, og godkendelsespligtig støtte, som Miljø- og energiministeren bemyndiges til at udstede regler om.
   Tilskud, der gives under de minimis støtteordningen, er underlagt Kommissionens meddelelser herom (note: seneste meddelelse fra Kommissionen af 6. marts 1996 om de minimis støtteordninger, EFT 1996 C 68/9). Det maksimale samlede tilskudsbeløb, som en tilskudsmodtager kan modtage, er af Europa-Kommissionen på nuværende tidspunkt fastsat til 100.000 ECU over en periode på 3 år, der begynder ved udbetalingen af den første de minimis støtte. Dette maksimumsbeløb omfatter al støtte, der ydes som de minimisstøtte, og berører ikke tilskudsmodtagerens mulighed for at opnå anden støtte, der ydes tilskudsmodtageren i henhold til ordninger, der er godkendt af Europa-Kommissionen.
   Det er ikke muligt under de minimisordningen at give tilskud til følgende sektorer: Transport, landbrug og fiskeri samt skibsbygnings-, kul- og stålindustri, da disse sektorer er undergivet særlige regler om statsstøtte. Landbrugssektoren omfatter tillige forarbejdning af landbrugsprodukter. Den nærmere afgrænsning af sektorerne afhænger af Kommissionens praksis, herunder de af Kommissionen udstedte meddelelser. Endvidere kan der ikke gives tilskud til eksportstøtte.
   Miljø- og energiministeren kan udstede regler om tilskudsordninger, der ikke falder ind under de minimis støtteordningen og derfor ikke er underlagt begrænsningerne heri. Miljø- og energiministeren kan således, indenfor rammerne af EU’s statsstøtteregler, fastsætte regler om tilskud udover det i § 2 nævnte maksimumsbeløb til sektorer indenfor lovens formålsbestemmelse om grøn beskæftigelse. Regler om tilskud fastsat efter denne bemyndigelse skal notificeres og godkendes af Europa-Kommissionen, før de kan træde i kraft.
   Indenfor de fastsatte rammer kan der ydes tilskud indenfor følgende områder:

  1. Byøkologi hvorved der med udgangspunkt i målsætninger om miljømæssig og økologisk bæredygtighed tages initiativer i relation til byerne og bymiljøerne, herunder også mindre byer i landdistrikterne, vedrørende ressourceforbrug og miljøbelastning, f.eks. grønne spildevandsløsninger, samt naturindhold, herunder friarealforbedringer og etablering af grønne områder i boligområder, indpasning af "vild natur" i bymiljøerne m.v.
  2. Trafik omfatter bl.a. tilskud til realisering af kommunale trafik- og miljøhandlingsplaner, herunder bl.a. projekter, der styrker cykeltrafikken (anlæg af cykelstier, etablering af parkeringsfaciliteter, cykeludlejning etc.), facadeisolering af støjramte boliger samt oplysnings- og formidlingsvirksomhed.
  3. Vedvarende energi kan bl.a. omfatte projekter, der udspringer af Regeringens energihandlingsplaner, herunder projektet om at yde støtte til en dansk ø, der overgår til udelukkende at være forsynet med vedvarende energi, udredningsprojekter til indvinding af gas fra lossepladser med henblik på elproduktion, kapacitetsforøgelser gennem installation af solvarmeanlæg, udskiftning af eksisterende vindmøller med større samt øget anvendelse af biomasse.
  4. Energibesparelser omfatter bl.a. projekter, der gennem tekniske, organisatoriske, adfærdsændrende og informationsmæssige foranstaltninger fremmer energibesparelser, herunder f.eks. projekter, der kan reducere energiforbruget i offentligt og privat regi.
  5. Vandbesparelser omfatter bl.a. projekter, der gennem tekniske, organisatoriske, adfærdsændrende og informationsmæssige foranstaltninger fremmer vandbesparelser, herunder f.eks. projekter med henblik på reduktion af vandforbrug i offentligt og privat regi, ledningsrenovering, herunder lækagesøgning, samt udviklingsprojekter.
  6. Kloakrenovering omfatter bl.a. projekter, der har til formål at løse kapacitetsproblemer, projekter, der kan begrænse spildevandet til ledningsnettet, ledningsrenovering, herunder lækagesøgning, samt udviklingsprojekter.
  7. Genanvendelse omfatter bl.a. genanvendelse af organisk affald, øget kildeindsamling af papir/pap fra private husstande, konsulenttjeneste i forbindelse med indførelse af indsamlingssystemer for genanvendelige materialer, herunder byggematerialer og produkter, samt genanvendelse af emballage fra pesticider, af trawl og garn fra fiskeri m.v.
  8. Økologiske fødevarer kan bl.a. omfatte cateringvirksomhed, uddannelse af kantinepersonale m.v. og oprettelse af økologiske skolehaver.
  9. Naturgenopretning m.v. omfatter bl.a. projekter inden for (1) naturbevaring, herunder naturpleje, såsom etablering af grønne områder og stisystemer, og naturgenopretning til gavn for såvel flora og fauna som de landskabelige værdier, ligesom der vil kunne ydes tilskud til forsøg med informationsprojekter m.v. vedr. afværgeforanstaltninger i forbindelse med vildtskader forårsaget af f.eks. gæs og svaner, (2) vandløbsrestaureringer, (3) skovtilplantning, (4) projekter til forbedring af friluftslivet, samt projekter til (5) forbedring og formidling af kulturmiljøet, jf. Miljø- og energiministerens redegørelse af 21. november 1995 om kulturmiljøområdet.

Der kan endvidere ydes tilskud til tværgående projekter, der sigter mod at reducere den miljømæssige belastning fra virksomheder og institutioner, bl.a. til projekter vedr. ansættelse af miljømedarbejdere i virksomheder og institutioner, ansættelser der kan frigøre nuværende medarbejdere til miljøarbejde, samt ansættelse af medarbejdere i lokale netværk til udbygning af miljøarbejdet.
   Det tilstræbes, at projekter inden for alle områder fremmes, dog således at bestyrelsen i samarbejde med sekretariatet udarbejder en overordnet programbeskrivelse, der bl.a. beskriver emner inden for de enkelte områder, som i de første to år vil nyde særligt fremme.
   I vægtningen af projekterne vil oprettelse af nye arbejdspladser samt projekternes miljøeffekt blive tillagt væsentlig betydning. Der kan i fornødent omfang stilles krav om, at der skal foretages en vurdering af arbejdsmiljøkonsekvenser af projekterne.
   Midlerne skal hovedsageligt anvendes til lokale projekter til skabelse af grønne arbejdspladser. Der kan ydes tilskud til såvel anlægs- som driftudgifter, herunder til lønninger. Endvidere kan ydes tilskud til udviklingsprojekter, rådgivning, information, kompetenceopbygning samt koordinerende funktioner, der ikke nødvendigvis er lokalt forankret, herunder etablering og gennemførelse af kortvarige økologiuddannelsesforløb for by- og boligforvaltere.
   Projekter, der udspringer af lokal agenda 21 (jf. kapitel 28 i Agenda 21-handlingsplanen vedtaget på FN’s konference om miljø og udvikling i 1992) samt kvarterløftprojekter godkendt af Regeringens byudvalg skal nyde fremme.
   Ved administrationen af og information om ordningen vil der blive lagt vægt på at etablere en så vidt muligt veldefineret afgrænsning af ordningen i forhold til andre statslige tilskudsordninger.
   Det foreslås, at puljen administreres af en bestyrelse på 3 personer, der træffer afgørelse i sager om tilskud. Bestyrelsen udpeges for 2 år ad gangen.
   Der er i lovforslaget lagt op til, at bestyrelsen og Miljø- og energiministeren kan afsætte delpuljer til særlige grupper af projekter, og at bestyrelsen kan træffe beslutning om, at den bevillingsmæssige kompetence for sådanne delpuljer kan overdrages til andre kompetente organer. Bestemmelserne er indsat for at åbne mulighed for at understøtte samlede og koordinerede indsatser indenfor særlige støtteværdige områder.

2. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser
Miljø- og Energiministeriet har ansvaret for sekretariatsbetjening af bestyrelsen. På finanslov for 1997 er afsat 125 mio. kr. I årene 1998-2000 er afsat årligt 60 mio. kr. Bevillingerne er opført på finansloven under § 35.11.35. Pulje til lokale initiativer til grøn beskæftigelse.
   Administrationsudgifterne vil ca. andrage (årligt):

Honorering af bestyrelsen 0,2 mio. kr.
Lønninger i øvrigt 1,8 mio. kr.
Øvrige driftsudgifter 0,8 mio. kr.
Samlede driftsudgifter i 1997 2,8 mio. kr.

Der forventes ansat 4-5 årsværk til sekretariatsfunktionen.
   Administrative udgifter, herunder lønsum, samt udgifter til information og evaluering m.v., afholdes af puljen. Udgifterne optages på forslag til lov om tillægsbevilling via overførsel til den institution, som skal forestå sekretariatsbetjeningen. Der kan umiddelbart ske forhøjelse af lønsumsrammen.
   De bevillingsmæssige ændringer, der følger af denne lov, vil blive udmøntet ved aktstykke, hvor tilskudsordningen gennem overførsel af bevillingerne fra § 35.11.35. vil blive indplaceret under et nyoprettet hovedkontonummer under § 23. Miljø- og Energiministeriet (Reservationsbevilling). Den nye hovedkonto vil blive omfattet af tekstanmærkning 1 under § 23. Miljø- og Energiministeriet.
   Lovforslaget medfører ikke administrative eller økonomiske konsekvenser for amter og kommuner.

3. Lovforslagets erhvervsøkonomiske konsekvenser
Da tilskud blandt andet kan ydes til erhvervsvirksomheder, må det vurderes, at de samlede erhvervsøkonomiske konsekvenser vil være positive, herunder ikke mindst som følge af virksomhedernes muligheder for gennem ansættelse af miljømedarbejdere at kunne blive introduceret til miljøledelse og mere miljørigtige fremgangsmåder.
   Der er på nuværende tidspunkt ikke tilstrækkeligt erfaringsgrundlag til at udarbejde en nøjagtig kvantitativ opgørelse af de erhvervsøkonomiske konsekvenser. Dette skyldes, at det ikke er muligt at fastslå, hvor stor en del af de afsatte midler, der vil blive ydet til erhvervsvirksomheder, ligesom beskæftigelseseffekten af disse midler ikke kendes. Fordelingen på brancher af den ydede støtte er ligeledes ukendt, og må også forventes at have betydning for effekten på erhvervslivet.
   Der vil i evalueringen blive lagt vægt på en belysning af de erhvervsøkonomiske konsekvenser, herunder den beskæftigelsesmæssige effekt, jf. nedenfor pkt. 6.

4. Miljømæssige konsekvenser
Idet lovforslagets formål er at forbedre miljøet og fremme skabelse af grønne arbejdspladser, dvs. arbejdspladser inden for områder med et betydeligt miljømæssigt indhold, vil loven have en positiv miljømæssig effekt.

5. Medfinansiering fra andre parter
Det er intentionen med lovforslaget, at lokale aktører, såsom private virksomheder, organisationer, foreninger, offentlige myndigheder og enkeltpersoner, skal kunne søge støtte til skabelse af grønne arbejdspladser. Det vil være fremmende for imødekommelse af ansøgninger, at der sker medfinansiering fra de medvirkende aktører.

6. Opfølgning på de igangsatte initiativer
Der vil i 1997 blive udarbejdet en programbeskrivelse for tilskud i medfør af § 2, som bl.a. vil indeholde en mere detaljeret beskrivelse af resultatkrav, kriterier for målopfyldelsen og en evalueringsplan for ordningen. Programbeskrivelsen vil blive forelagt Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg. Der vil blive foretaget en midtvejsevaluering samt en afsluttende, ekstern evaluering af ordningen. Evalueringerne vil blive foretaget på baggrund af effektvurderinger af større og for ordningen dækkende projekter, hvor det primære evalueringskriterium er antallet af skabte arbejdspladser og miljøeffekten vurderet i forhold til projektets karakter.
   På de årlige bevillingslove vil der fra og med 1999 bliver anført aktivitetsoplysninger for ordningen.

7. Lovforslagets forhold til EU-retten
Efter lovforslagets bestemmelser kan der ydes tilskud i henhold til EU’s de minimis regler om de tilfælde, hvor en medlemsstat kan yde statsstøtte, uden at det er nødvendigt, at medlemsstaten skal indhente Kommissionens godkendelse. Herudover er der åbnet mulighed for, at Miljø- og energiministeren i bekendtgørelse kan fastsætte regler for tilskud, der er omfattet af statsstøttereglerne. Lovforslaget skal således ikke notificeres i EU. Bekendtgørelse, der åbner mulighed for tilskud ud over EU’s de minimis regler, skal notificeres.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1
Formålet med puljen er at fremme lokale initiativer til forbedring af miljøet gennem skabelse af grønne arbejdspladser, dvs. arbejdspladser indenfor områder med et betydeligt miljømæssigt indhold.

Til § 2
Bestemmelsen fastlægger rammerne for de initiativer, hvortil der kan anvendes midler fra puljen.
   Hovedsigtet med puljen er at åbne mulighed for at støtte lokale initiativer til skabelse af grønne arbejdspladser og derigennem til forbedring af miljøet.
   Der kan ydes tilskud til lokale initiativer fra foreninger, organisationer, offentlige myndigheder, virksomheder og enkeltpersoner. Der kan herunder ydes tilskud til lokal agenda 21 virksomhed (jf. kapitel 28 i Agenda 21-handlingsplanen vedtaget på FN’s konference om miljø og udvikling i 1992), herunder til konkrete projekter, informationsvirksomhed og andre aktiviteter på lokalt plan, der bidrager til realiseringen af lokale strategier og handlingsplaner for, hvordan man i samarbejde med den lokale befolkning kan skabe en bæredygtig udvikling, og som fremmer beskæftigelsen. Der kan endvidere ydes tilskud til bl.a. udviklingsprojekter, rådgivning, information, kompetenceopbygning, koordinerende funktioner, information m.v., herunder bl.a. koordinerende initiativer eller initiativer til netværksdannelse og erfaringsudveksling m.v., der ikke nødvendigvis er lokalt forankret. Der kan ydes såvel anlægs- som driftstilskud, herunder tilskud til lønninger. Støttemulighederne efter denne bestemmelse vil kunne suppleres af de muligheder for støtte, der findes i anden lovgivning.
   Tilskud efter § 2 er underlagt de af Europa-Kommissionen til enhver tid fastlagte krav til støtte, der ikke er anmeldelsespligtig efter art. 93, stk. 3, i Traktaten om det Europæiske Fællesskab (de minimis støtte). Kommissionens krav fremgår af Kommissionens meddelelser om de minimis støtte (note: seneste meddelelse fra Kommissionen af 6. marts 1996 om de minimis støtteordninger, EFT 1996 C 68/9). Det maksimale samlede tilskudsbeløb, som en tilskudsmodtager kan modtage, er af Europa-Kommissionen på nuværende tidspunkt fastsat til 100.000 ECU over en periode på 3 år, der begynder ved udbetalingen af den første de minimis støtte. Dette maksimumsbeløb omfatter al støtte, der ydes som de minimis støtte, og berører ikke tilskudsmodtagerens mulighed for at opnå anden støtte, der ydes tilskudsmodtageren i henhold til ordninger, der er godkendt af Europa-Kommissionen.
   Der er ikke muligt under de minimis-ordningen at give tilskud til følgende sektorer: Transport, landbrug og fiskeri samt skibsbygnings-, kul- og stålindustrien, da disse sektorer er undergivet særlige regler om statsstøtte. Landbrugssektoren omfatter tillige forarbejdning af landbrugsprodukter. Den nærmere afgrænsning af sektorerne afhænger af Kommissionens praksis, herunder de af Kommissionen udstedte meddelelser.
   Endvidere kan der ikke efter § 2 ydes tilskud til eksportstøtte. Støtte til deltagelse i udstillinger og messer, til undersøgelser og konsulentbistand i forbindelse med introduktion af et nyt eller eksisterende produkt på et nyt geografisk marked, er i denne sammenhæng ikke at regne for eksportstøtte.
   Tilskud til offentlige myndigheders forvaltningsopgaver udgør ikke statsstøtte. Sådanne tilskud omfattes derfor ikke af begrænsningerne i EU’s statstøtteregler. Tilsvarende gælder for tilskud til foreninger og organisationer, med mindre tilskuddet tilgodeser virksomheder eller på anden måde kan fordreje konkurrencen. Tilskud til offentlige myndigheder, foreninger og organisationer er derfor undtaget fra begrænsningen i § 2, stk. 4, 1. pkt., med mindre tilskuddet ydes til disses erhvervsmæssige virksomhed.
   Såfremt tilskuddet ydes til virksomheder, der helt eller delvis drives af ovenstående myndigheder, foreninger eller organisationer, kan tilskuddet udgøre statsstøtte, og er derfor underlagt den beløbsmæssige begrænsning i § 2, stk. 4, 1. pkt. Afgrænsningen mellem tilskud til erhvervsmæssig virksomhed og tilskud til anden aktivitet afhænger bl.a. af, om tilskuddet vil kunne påvirke private virksomheders konkurrencesituation. Det forudsættes, at der ved tildeling af tilskud foretages en konkret vurdering heraf.

Til § 3
Miljø- og energiministeren bemyndiges til at udstede regler om ydelse af tilskud fra puljen, der ikke kan ydes efter § 2, som alene giver mulighed for at give tilskud, der overholder EU’s de minimis regler. Tilskuddene skal ydes til formål indenfor lovens § 1 om grøn beskæftigelse. Der kan fastsættes regler om, at tilskudsmodtager kan modtage et højere støttebeløb end det af Europa-Kommissionen til enhver tid fastsatte beløbsgrænse for de minimis-støtteordninger. Der kan fastsættes regler om, at der gives tilskud til sektorer som landbrug og transport m.v.
   Regler om tilskud fastsat efter denne bemyndigelse skal notificeres og godkendes af Europa-Kommissionen, før de kan træde i kraft.
   Ovennævnte regler fastsættes efter forhandling med berørte ministerier og organisationer, og det skal herved bl.a. sikres, at tilskud i det væsentligste rettes mod indsatsområder, som ikke allerede er omfattet af eksisterende lovgivning, og at tildeling af tilskud er i overensstemmelse med EU-retlige regler.

Til § 4
Bestemmelsen åbner mulighed for, at puljen til grøn beskæftigelse udover finanslovbevilling kan tilføres midler fra anden side.
   Det foreslås, at beløb, der ikke anvendes i et finansår, samt uudnyttet tilsagnsramme kan videreføres til følgende finansår.
   Det foreslås, at annullerede tilsagnsbeløb eller tilbagebetalte tilskud i henhold til gældende tilbagebetalingsbestemmelser kan genanvendes inden for puljens formål, og at tilsagnsrammen og udbetalingsbevillingen på forslag til tillægsbevillingslov vil blive forhøjet svarende til tilbagebetalingerne.
   Administrations- og sekretariatsudgifter, herunder udgifter til information om og evaluering af ordningen, afholdes af bevillingen.

Til § 5
Det foreslås, at der nedsættes en bestyrelse, der træffer endelig afgørelse i sager om tilskud efter §§ 2 og 3. Endvidere foreslås, at formanden og de øvrige medlemmer udpeges af miljø- og energiministeren. Ved udpegning af bestyrelsen vil der blive lagt vægt på, at disse i deres personlige baggrund har et bredt kendskab til miljø- og samfundsforhold.
   Bestyrelsen foreslås beskikket for en toårig periode. Det forudsættes, at genbeskikkelse kan finde sted.
   Ministeren foreslås bemyndiget til at fastsætte regler for regnskabsaflæggelse og bestyrelsens forretningsorden.
   Det foreslås, at bestyrelsen kan afsætte delpuljer til særlige grupper af projekter. Bestyrelsen kan endvidere delegere bevillingskompetencen for sådanne delpuljer til andre kompetente organer, herunder til såvel offentlige myndigheder som private organisationer, sammenslutninger m.v. Dette vil bl.a. kunne ske, hvor tilskuddet er veldefineret og har karakter af standardtilskud. Delegation af delpuljer kan til enhver tid tilbagekaldes af bestyrelsen. Der kan af puljen til grøn beskæftigelse ydes tilskud til hel eller delvis dækning af udgifterne ved administration af og information om sådanne puljer.
   Miljø- og energiministeren fastsætter regler om, at afgørelser om tilskud vedr. delpuljer, som er delegeret til andre kompetente organer, kan påklages til bestyrelsen, idet det dog kan bestemmes, at afgørelser om tilskud vedr. delpuljer, som delegeres til offentlige myndigheder, er endelige.
   Det foreslås, at sekretariatsbetjeningen af bestyrelsen varetages af Miljø- og Energiministeriet.

Til § 6
Det foreslås, at der kan gives tilsagn om tilskud ud over finansåret, og at der kan ske hel eller delvis forudbetaling. Endvidere foreslås, at der kan stilles krav om, at tilskuddet anvises til konto i bank m.v.

Til § 7
Det foreslås, at bestyrelsens afgørelser ikke kan indbringes for ministeren eller anden administrativ myndighed.

Til § 8
Det foreslås, at der fastsættes bestemmelser om administration m.v. af puljen.
   Det er uundgåeligt, at initiativer, der kan støttes efter § 1, i en del tilfælde tillige vil kunne støttes efter anden lovgivning. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvorledes ansøgninger om støtte i sådanne tilfælde skal behandles. Reglerne kan bl.a. anvise, hvorledes der evt. kan ske reduktion i tilskud, såfremt tilskud fra anden side overstiger det forudsatte ved tildelingen af støtte efter nærværende lov.
   Der vil endvidere blive fastsat regler om, at der i ansøgningen skal gøres nærmere rede for, hvorledes projektet opfylder betingelsen om langsigtet økonomisk bæredygtighed og for dets forventede miljø- og beskæftigelsesfremmende effekter, ligesom der vil blive fastsat krav om, at tilskudsmodtagere skal medvirke ved en eventuel evaluering samt information om projektet. Endvidere kan stilles krav om, at der i fornødent omfang foretages en vurdering af arbejdsmiljøkonsekvenser af projekterne.
   Regler i medfør af § 8, stk. 1, vil derudover blive fastsat med udgangspunkt i Finansministeriets rapport "Forvaltning af tilskud" fra maj 1996.
   Det foreslås endvidere, at Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler for, hvilke hovedtyper af aktiviteter og initiativer der i særlig grad skal søges støttet med midler fra puljen, herunder om afsættelse af delpuljer til særlige grupper af projekter, bl.a. med henblik på at sikre overensstemmelse mellem regeringens overordnede miljøpolitiske og arbejdsmarkedspolitiske prioriteringer og midlernes anvendelse.
   Regler i medfør af § 8, stk. 1 og 2, fastsættes efter forhandling med berørte ministerier og organisationer, og det skal herved bl.a. sikres, at tilskud i det væsentligste rettes mod indsatsområder, som ikke allerede er omfattet af eksisterende lovgivning, og at tildeling af tilskud er i overensstemmelse med EU-retlige regler.

Til § 9
Det foreslås, at modtagere af tilskud er forpligtet til at oplyse om overholdelse af vilkår for tilskud. Bestemmelsen indebærer, at Miljø- og Energiministeriet skal underrettes, såfremt et projekt udvikler sig på en sådan måde, at der kan opstå tvivl om, hvorvidt betingelserne for modtagelse af tilskud er opfyldt. Derudover foreslås det, at modtagere af tilskud efter anmodning herom er forpligtiget til at meddele miljø- og energiministeren enhver oplysning, der har betydning for modtagelsen af tilskud samt for vurderingen af projektets miljø- og beskæftigelsesmæssige effekter.

Til § 10
Adgangen til besigtigelse eller anden kontrol uden retskendelse er begrundet i, at kredsen af tilskudsmodtagere er meget heterogen, at der må forventes afgivet en række mindre tilsagn om tilskud, hvor det af ressourcemæssige årsager ikke umiddelbart vil være hensigtsmæssigt at stille krav om revisionspåtegning af regnskab samt at der i et vist omfang kan være behov for at føre tilsyn med, at projekterne forløber efter planen, og har til formål at give mulighed for stikprøvekontrol af tilskudsmodtagerne f.eks. til gennemsyn af regnskaber og forretningsbøger samt adgang til konstatering af aktivers tilstedeværelse og aktiviteternes gennemførelse, jf. anbefalingerne i Finansministeriets rapport "Forvaltning af tilskud" (maj 1996).

Til § 11
Det foreslås, at der i lovbestemmelserne åbnes mulighed for at straffe tilskudsmodtagere, der har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger, fortiet oplysning af betydning for tilskuddets ydelse, eller undlader at afgive oplysninger efter § 9.
   Det foreslås, at der i regler, der udstedes i medfør af loven, kan fastsættes bødestraf for overtrædelse af reglerne.
   Det foreslås, at juridiske personer pålægges strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.


Bilag nr. 5

Bekendtgørelsen Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 693 af 27. august 1997 om Den Grønne Jobpulje
(Pulje til grøn beskæftigelse)

I medfør af § 5, § 8 og § 11 i lov nr. 434 af 10. juni 1997 om pulje til grøn beskæftigelse fastsættes:

Kapitel 1
Tilskudsordningens formål
§ 1. Puljen til grøn beskæftigelse, der i det følgende benævnes Den Grønne Jobpulje, har til formål at forbedre miljøet ved at fremme skabelsen af nye arbejdspladser indenfor miljøområdet.

Kapitel 2
Bestyrelsens virksomhed
§ 2. Inden en i henhold til § 5 i lov om grøn beskæftigelse nyudpeget bestyrelse træffer beslutninger om tildeling af støtte fra Den Grønne Jobpulje, skal den udarbejde en overordnet programbeskrivelse, der bl.a. skal indeholde en beskrivelse af resultatkrav, kriterier for målopfyldelse og en evalueringsplan for tilskudsordningen.

§ 3. Bestyrelsen aflægger senest den 1. marts regnskab og beretning for miljø- og energiministeren for puljens virksomhed i det foregående år.
   Stk. 2. Regnskabet skal oplyse om den udbetalte og bevilgede støtte i regnskabsåret fordelt på hovedtyper af projekter. Beretningen skal bl.a. indeholde oplysninger om, hvorledes de i loven nævnte formål er tilgodeset.

§ 4. Bestyrelsen skal sikre, at der sker en evaluering af Den Grønne Jobpulje. Senest ved udgangen af 1999 skal der foreligge en første ekstern evalueringsrapport, og senest ved udgangen af 2001 skal der foreligge en ekstern evaluering for den samlede hidtidige periode.
   Stk. 2. I evalueringen skal bl.a. indgå en effektvurdering af større og for tilskudsordningen dækkende projekter, hvor de primære evalueringskriterier er antallet af skabte arbejdspladser og miljøeffekten vurderet i forhold til projekternes karakter.

Kapitel 3
Administrative bestemmelser m.v.
§ 5. Ansøgning om tilskud skal indeholde en redegørelse for projektets forventede miljø- og beskæftigelseseffekt samt for dets langsigtede økonomiske bæredygtighed.
   Stk. 2. Bestyrelsen kan stille krav om, at der til brug for behandlingen af en ansøgning foretages en vurdering af arbejdsmiljøkonsekvenser af projektet.

§ 6. Før bestyrelsen træffer beslutning om bevilling til projekter, som tillige vil kunne støttes efter anden lovgivning, skal de myndigheder eller institutioner, der administrerer relevante støtteordninger, kontaktes, med henblik på at sikre koordination med disse støtteordninger.
   Stk. 2. Såfremt de i stk. 1 nævnte myndigheder fremsætter ønske om det, eller det i øvrigt skønnes hensigtsmæssigt, skal der indhentes en udtalelse om ansøgningen fra den pågældende myndighed eller institution. Der fastsættes en frist for afgivelse af udtalelsen, der ikke må være under 2 uger.

§ 7. Før bestyrelsen bevilger støtte til projekter, som er af væsentlig betydning for en kommune eller amtskommune, eller som forudsætter kommunal eller amtskommunal medvirken, skal den pågældende kommune eller amtskommune underrettes om ansøgningen og have mulighed for at fremkomme med bemærkninger indenfor en af bestyrelsen fastsat frist, der ikke må være under 2 uger.
   Stk. 2. Underretning efter stk. 1 kan undlades, hvis ansøgningen er bilagt en udtalelse fra kommunen eller amtskommunen.

§ 8. Det er en betingelse for ydelse af tilskud, at den tilskudsberettigede del af projektet først påbegyndes, når tilsagn om tilskud er meddelt.
   Stk. 2. Ansøgere, der har fået tilsagn om tilskud, skal inden en af bestyrelsen fastsat frist meddele, om tilsagnet vil blive udnyttet. Såfremt bestyrelsen ikke indenfor den fastsatte frist modtager meddelelse om, at tilsagnet vil blive udnyttet, bortfalder tilsagnet.

§ 9. Bestyrelsen kan fastsætte vilkår for tilsagn om tilskud, herunder om reduktion i tilskud og tilbagebetaling, såfremt tilskud fra anden side efterfølgende viser sig at overstige det forudsatte ved tildelingen af støtte efter nærværende lov.
   Stk. 2. Bestyrelsen kan bestemme, at tilsagn om tilskud bortfalder, og at udbetalte tilskud skal tilbagebetales, såfremt de af bestyrelsen fastsatte vilkår for tilskud ikke er overholdt.

§ 10. Er tilskud givet, uden at de nødvendige tilladelser i henhold til anden lovgivning til projektets udførelse er opnået, kan bestyrelsen træffe beslutning om, at tilsagn om tilskud bortfalder, og at tilskud skal tilbagebetales.

§ 11. Tilskudsmodtager er forpligtet til at medvirke ved en eventuel ekstern evaluering samt ved information om projektet.

Kapitel 4
Udbetaling af tilskud m.v.
§ 12. Tilskuddet kan først udbetales, når det dokumenteres, at projektet er gennemført, og alle udgifter er afholdt, jf. dog stk. 2.
   Stk. 2. Bestyrelsen kan bestemme, at tilskud kan udbetales i rater, der modsvarer de faktisk afholdte udgifter, og at der kan ske hel eller delvis forudbetaling.

Stk. 3. Dokumentationen skal angive samtlige udgifter og indtægter ved projektet i form af en specificeret regnskabsoversigt som minimum i overensstemmelse med budgettets specifikationer.
   Stk. 4. For projekter, hvor tilskud udgør 100.000 kr. eller derover, skal regnskabet attesteres af en registreret eller statsautoriseret revisor eller af den kommunale revision efter bestyrelsens nærmere anvisninger. Dette gælder dog ikke for statsinstitutioner.
   Stk. 5. Samtlige regnskabsbilag kan kræves indsendt til gennemsyn.

Kapitel 5
Klage
§ 13. Afgørelser om tilskud truffet af en offentlig myndighed, der har fået delegeret beslutningskompetencen vedrørende delpuljer i medfør af § 5, stk. 4 i lov om pulje til grøn beskæftigelse, kan ikke indbringes for bestyrelsen eller anden administrativ myndighed.
   Stk. 2. Afgørelser om tilskud truffet af en privat organisation m.v., der har fået delegeret beslutningskompetencen vedrørende delpuljer i medfør af § 5, stk. 4 i lov om pulje til grøn beskæftigelse kan påklages til bestyrelsen.
   Stk. 3. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.
   Stk. 4. Klage indgives skriftligt til den private organisation m.v., der har truffet afgørelsen. Den private organisation m.v. sender umiddelbart efter klagefristens udløb klagen til bestyrelsen ledsaget af det materiale, der er indgået i sagens bedømmelse.

Kapitel 6
Straffe- og ikrafttrædelsesbestemmelser
§ 14. Den, der afgiver urigtige eller vildledende oplysninger efter § 5, kan straffes med bøde medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.
   Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 15. Bekendtgørelsen træder i kraft den 10. september 1997

Miljø- og Energiministeriet,
den 27. august 1997

SVEND AUKEN
/Erik Lindegaard

Bilag nr. 6


Forretningsordenen Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 694 af 27. august 1997
Bekendtgørelse af forretningsorden for bestyrelsen for Den Grønne Jobpulje

I medfør af § 5, stk. 7 i lov nr. 434 af 10. juni 1997 om pulje til grøn beskæftigelse fastsættes følgende:

§ 1. Bestyrelsen for Den Grønne Jobpulje træffer afgørelse om anvendelse af de på de årlige finanslove bevilgede beløb til puljen til grøn beskæftigelse i overensstemmelse med loven og de af miljø- og energiministeren fastsatte regler.

§2. Formanden tilrettelægger bestyrelsens arbejde, fastsætter tid og sted for bestyrelsens møder og drager omsorg for udførelsen af dens beslutninger.

§ 3. Bestyrelsen holder bestyrelsesmøde mindst seks gange om året. Mødeplan fastlægges for et kalenderår ad gangen.
   Stk. 2. Samtlige ansøgninger, der er modtaget senest 4 uger inden et møde, og som er fyldestgørende oplyst skal så vidt muligt behandles på det pågældende møde og senest på det efterfølgende bestyrelsesmøde. Ansøgninger, der er modtaget senere, kan medtages til behandling, såfremt der i bestyrelsen er enighed om det.
   Stk. 3. Bestyrelsen får senest en uge før bestyrelsesmødet tilsendt dagsorden, bilagt en liste over ansøgningerne samt indstilling med sagsbeskrivelse for samtlige ansøgninger. Endelig udsendes inden hvert møde en økonomisk status for puljen med oversigt over allerede afgivne tilsagn samt resterende tilsagnsramme i det pågældende år.

§ 4. Miljøstyrelsen stiller sekretariat til rådighed for bestyrelsen. Sekretariatet forelægger ansøgninger for bestyrelsen med en indstilling til afgørelse.

§ 5. I hastende sager kan der træffes afgørelse ved skriftlig procedure. Hvis et medlem ønsker det, skal sagen dog udskydes til næste ordinære bestyrelsesmøde.

§ 6. Beslutning om tildeling af tilskud kan kun træffes af bestyrelsen i enighed. Beslutningerne indføres i et mødereferat, der udsendes til bestyrelsens medlemmer.
   Stk. 2 Bestyrelsens beslutning om tilskud eller afslag udsendes til ansøgerne senest 2 uger efter bestyrelsesmødet. Brevene underskrives af sekretariatet på formandens vegne.

§ 7. Bestyrelsens medlemmer er underlagt reglerne i forvaltningslovens kapitel 2 om inhabilitet, og forvaltningslovens kapitel 8 om tavshedspligt.

§ 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 10. september 1997

Miljø- og Energiministeriet
den 27. august 1997

Svend Auken
/Erik Lindegaard


Bilag nr. 7

Programbeskrivelse for Den Grønne Jobpulje

1. Indledning
16 maj 1997 vedtog Folketinget "Lov om pulje til grøn beskæftigelse" (lov nr. 434 af 10.06.97).
   Miljø- og Energiministeriet er ansvarlig for puljen. Ordningen benævnes herefter "Den Grønne Jobpulje" eller "puljen".
   Det fremgår af lovbemærkningerne, at puljens bestyrelse skal udarbejde en overordnet programbeskrivelse, der bl.a. skal indeholde en mere detaljeret beskrivelse af resultatkrav, kriterier for målopfyldelse og en evalueringsplan for ordningen. Den foreligger hermed, som vedtaget på bestyrelsesmødet den 13. august 1997.
   Bestyrelsen for Den Grønne Jobpulje består af: Jes Lunde (formand), Vibeke Grønbæk og Steen Andersen.

2. Økonomiske og tidsmæssige rammer
De budgetmæssige rammer for puljen er på nuværende tidspunkt 125 mio. kr. i tilsagnsgivning for 1997 og 60 mio. kr. i hvert af årene 1998, 1999 og 2000. Tilsagn kan være flerårige.
   Puljen kan herudover modtage midler fra anden side. Tilsagnsrammen kan reguleres i overensstemmelse hermed.
   Udgifter til administration, information og evaluering afholdes af bevillingen.
   Tilsagns- og udbetalingsrammer vil indgå i bevillingslovene.

3. Baggrund
Miljø og beskæftigelse har været nøgleord inden for de senere års bestræbelser inden for miljø-, arbejdsmarkeds- og erhvervspolitikken.
   Sigtet med loven er at øge beskæftigelsen inden for miljøområdet ved at yde tilskud til projekter, der indebærer etablering af nye arbejdspladser med et betydeligt miljømæssigt indhold, det vil sige aktiviteter inden for områderne mindskelse af forurening og ressourceforbrug, herunder energiforbrug, samt beskyttelse og forbedring af natur og miljø. Grønne jobs er kortbetegnelsen for beskæftigelse inden for dette område.
   Inden for natur- og miljøområdet er fortsat mange uløste opgaver, som det både ud fra en miljømæssig og økonomisk betragtning er fornuftigt at søge løst. Med loven åbnes mulighed for at skabe miljøarbejdspladser, som ikke ville blive realiseret uden det økonomiske tilskud til iværksættelsen. Det er forventningen, at mange af de etablerede arbejdspladser vil vise sig økonomisk bæredygtige på sigt.
   Formålet med puljen er at inspirere til i øget omfang at medtænke beskæftigelses-elementet i grønne aktiviteter og omvendt at medtænke miljø og natur i beskæftigelsesaktiviteter. Dette gælder både for virksomheder, foreninger og organisationer, for offentlige myndigheder og institutioner samt lokale initiativer og enkeltpersoner.
   Det er således forventningen, at der vil ske en jobskabelse, som er betydeligt større end modsvarende puljens midler. Dette skal dels realiseres via den direkte projektmedfinansiering, der lægges op til, dels gennem samvirke med andre tilskudsordninger og offentlige initiativer, og dels som følge af den effekt, der forventes opnået via demonstrationsaktiviteter og i form af afledet beskæftigelse.
   Inden for rammerne af puljen kan der åbnes for at kombinere de eksisterende tilskud til aktivering, puljejobs og jobtræning med udvikling af aktiviteter og rammer, der kan medvirke yderligere til løsning af vigtige miljøopgaver og skabe flere varige arbejdspladser.

4. Formål, programmål og operationelle delmål
4.1. Overordnede mål og virkemidler
Det overordnede mål med puljen er at forbedre miljøet ved at skabe nye arbejdspladser med et betydeligt miljø- og ressourcemæssigt indhold og sigte, herunder jobs inden for naturområdet.

Supplerende overordnede mål er:

  • at skabe basis for flere permanente, grønne arbejdspladser,
  • at bidrage til at vigtige miljø- og naturpolitiske opgaver bliver løst via tilførsel af supplerende arbejdskraft,
  • at reducere den direkte og indirekte miljøbelastning fra virksomheder, institutioner, boligområder og husholdninger,
  • at understøtte og skabe nye lokale og regionale initiativer på det grønne område,
  • at fremme naturindholdet og kulturmiljøet i lokalområder og forbedre befolkningens adgang hertil, samt at beskytte og forbedre kultur- og bymiljøer,
  • at understøtte realiseringen af miljø-, natur- og energipolitiske initiativer på nationalt og regionalt niveau.

Puljen tilsigter primært skabelsen af varige arbejdspladser, idet der dog vil være mulighed for midlertidige ansættelser, der kan frigøre nuværende ansatte til miljøarbejde. I særlige tilfælde vil der kunne ydes tilskud til projekter, hvor der kun skabes midlertidige arbejdspladser herunder puljejobs, men hvor den miljø- og naturmæssige effekt vurderes at være høj.

Puljens primære virkemiddel er det økonomiske incitament (tilskud), der har til formål:

  • at stimulere myndigheder, institutioner og virksomheder til at iværksætte ressourcekrævende, herunder især arbejdskraftintensive miljøaktiviteter, hvor der via tilskud kan overvindes barrierer for iværksættelsen, og hvor aktiviteten på sigt forventes at være økonomisk selvbærende,
  • at sikre gennemførelse af projekter, der ikke i sig selv er økonomisk bæredygtige, men som er miljømæssigt og beskæftigelsesmæssigt perspektivrige, og/eller som kan fremstå som demonstrationsprojekter på det pågældende område,
  • at bidrage med økonomisk risikodækning i forbindelse med udvikling og introduktion af nye produkter, serviceydelser og arbejdsformer, der er miljømæssigt mere hensigtsmæssige, herunder økologiske produkter og metoder, og som forudsætter investeringer i arbejdskraft og kompetenceudvikling,
  • at inspirere til helhedsorienterede projekter med lokal forankring, der kombinerer grøn beskæftigelse med aktiviteter, der gennem tekniske, organisatoriske, adfærdsændrende og informationsmæssige foranstaltninger, kan bidrage til miljømæssige resultater.
  • at bidrage til realiseringen af lokale Agenda 21 aktiviteter og kvarterløftsprojekter.

Ifølge lovbemærkningerne skal programbeskrivelsen bl.a. beskrive emner inden for de enkelte områder, som i de første to år vil nyde særligt fremme. Bestyrelsen finder det imidlertid rigtigst i den første periode af denne nye ordning at åbne forholdsvis bredt op for, hvad der måtte komme af ideer vedrørende grøn beskæftigelse, således at bestyrelsen kan danne sig et grundlæggende billede af behovet, før der fastlægges en snævrere prioritering.

4.2 Operationelle delmål for puljen
De operationelle delmål er retningsgivende for opstilling af succeskriterierne for puljens anvendelse og den efterfølgende effektvurdering/evaluering.

Puljens beskæftigelsesmæssige delmål:

  • øget beskæftigelse i virksomheder og organisationer, der aktivt inddrager natur- og miljøhensyn i deres aktiviteter, herunder udvikling, produktion og service vedrørende mindre miljøbelastende produkter og systemer og serviceydelser samt økologisk produktion,
  • ansættelse af miljømedarbejdere og miljøkoordinatorer i institutioner, hos myndigheder, i organisationer og hos virksomheder, der ønsker at realisere en forbedret miljømæssig adfærd herunder indføre ressourcebesparelser (vand og energi), organisere hensigtsmæssig affaldshåndtering samt indføre miljøledelse og realisere miljøhandlingsplaner,
  • flere grønne arbejdspladser i institutioner og hos myndigheder for at få udført konkrete natur- og miljøopgaver, der ellers ikke ville blive udført,
  • flere grønne arbejdspladser hos virksomheder og organisationer, med henblik på at gennemføre særlige demonstrationsaktiviteter eller tilsvarende konkrete natur- og miljøopgaver.

De konkrete virkemidler er bl.a.

  • ansættelse af miljømedarbejdere og miljøkoordinatorer i institutioner, virksomheder, hos myndigheder samt i netværk og samarbejdsgrupper,
  • etablering af nye organer, virksomheder eller institutioner, som kan udføre perspektivrige grønne opgaver, og som kan forventes at fortsætte arbejdet, også når tilskuddet er ophørt,
  • etablering af projekter eller andre velafgrænsede aktiviteter med stort indhold af nye og om muligt permanente jobmuligheder for medarbejderkategorier, som er ledige eller truet af ledighed,
  • aktiverings- og uddannelsesaktiviteter, der målrettet kan bidrage til varig jobskabelse inden for det grønne område
  • ansættelse af aflastningsmedarbejdere eller andre midlertidige ansatte, der kan frigøre nuværende ansatte til miljøopgaver

Puljens miljømæssige delmål:

  • at understøtte forebyggelsesaktiviteter samt bidrage til helhedsorientering på miljø- og naturområdet,
  • at opnå konkrete reduktioner af de miljømæssige belastninger og ressourceforbruget hos den enkelte tilskudsmodtager,
  • at demonstrere og informere om natur- og miljømæssige og økonomiske effekter af omlægninger og dermed inspirere andre til tilsvarende aktiviteter,
  • at skabe holdningsændringer hos målgrupperne for projekterne og formidle information herom og hermed sikre en spredningseffekt,
  • at skabe indirekte reduktioner af miljøbelastningerne ved omlægninger af indkøbsadfærd, generelt mindre forbrug af ressourcer etc.

Midlerne kan bl.a. være:

  • gennemførelse af udviklingsprojekter, der ud over at betyde øget beskæftigelse også nyttiggør og udvikler ekspertise på miljø- og naturområdet,
  • gennemførelse af konkrete drifts- og anlægsopgaver, idet tilskuddet udover tilskud til aflønning af medarbejdere kan omfatte materiale- og udstyrsomkostninger samt omkostninger til specialister og til dokumentation af den miljømæssige effekt,
  • demonstrationsaktiviteter, der ud over at omfatte øget beskæftigelse også formidler eksisterende ekspertise, dokumenterer miljømæssige og økonomiske effekter samt sikrer formidling af de opnåede resultater,
  • uddannelses- og træningsaktiviteter, der sikrer at såvel miljømedarbejdere som disses ansættelsessteder opnår en varig opkvalificering,
  • dokumentationsaktiviteter og informationsaktiviteter vedr. mindre miljøbelastende produkter, service og adfærd, herunder lokal Agenda 21 aktiviteter,
  • markedsførings- og formidlingsaktiviteter, der understøtter afsætningen af mindre miljøbelastende produkter,

Administrative delmål:

  • at etablere en effektiv og brugerorienteret ordning, hvor sagsbehandling og sagsafgørelser sker på basis af offentliggjorte procedurer og prioriteringskriterier,
  • at skabe synergi mellem puljen og øvrige offentlige initiativer med beslægtede formål, således at puljen både har en selvstændig effekt, men også kan anvendes til at understøtte realiseringen af andre miljø- og naturpolitiske samt beskæftigelsesmæssige målsætninger,
  • i videst muligt omfang at udnytte andre myndigheders erfaringer såvel på miljø- som beskæftigelsesområdet samt at skabe velfungerende samspil med andre relevante miljøtilskudsordninger samt tilskudsordninger bl.a. på arbejdsmarkeds- og uddannelsesområdet,
  • at skabe overblik over mulighederne for grøn beskæftigelse og grundlag for vurdering af effekten af en indsats på området,
  • at etablere en ordning, hvor kontrollen med projekternes forløb og den opnåede effekt samt information om resultater i videst muligt omfang gøres til en integreret del af projekternes gennemførelse og derfor sker decentralt.

Midlerne kan bl.a. være:

  • at etablere administrative funktioner og arbejdsgange, der sikrer en effektiv og velfungerende sagsbehandling
  • at etablere tætte relationer til beslægtede tilskudsordninger i Miljø- og Energiministeriet samt øvrige ministerier og myndigheder
  • at inddrage relevante organisationer og foreninger i arbejdet med informationsformidling
  • at inddrage tilskudsmodtagerne aktivt i såvel effektvurdering som formidling, hvilket vil gøre det muligt løbende at følge op på resultaterne af de givne bevillinger,
  • at etablere løbende effektvurdering på relevante niveauer.

5. Målgruppe
Målgrupperne for puljen er omfattende, idet principielt alle former for organisationer, virksomheder og myndigheder samt enkeltpersoner kan ansøge. Ansøgninger kan også komme fra regionale netværk, idet dog én forening/organisation/virksomhed/ myndighed skal stå for ansøgningen.
   Blandt de mulige ansøgere til puljen kan således nævnes: Private virksomheder, organisationer, foreninger, offentlige myndigheder, enkeltpersoner.
   Private virksomheder inden for transport, landbrug, fiskeri samt stål-, skibsbygnings- og kulindustrien kan ikke støttes, da ordningen indtil videre er underlagt EU’s de minimisregler. De minimis reglerne er yderligere beskrevet i bilag 1.

6. Tilskudsberettigede aktiviteter
6.1 Emner og standardkrav til projekterne
Puljen støtter konkrete miljøinitiativer i lokalt regi, herunder blandt andet projekter inden for områderne:

  • Byøkologi
  • Trafik
  • Vedvarende energi
  • Energibesparelser
  • Vandbesparelser
  • Kloakrenovering
  • Genanvendelse
  • Økologiske fødevarer
  • Naturgenopretning mv.

Hertil kommer tværgående projekter, der sigter mod at reducere den miljømæssige belastning fra virksomheder, institutioner, boligområder og husholdninger.
   Der kan endvidere ydes tilskud til udviklingsprojekter, rådgivning, information, kompetenceopbygning og koordinerende funktioner. Denne type projekter behøver ikke være lokalt forankrede. Lokale Agenda 21 projekter og kvarterløftsprojekter kan ligeledes støttes.

For alle ansøgningstyper gælder endvidere følgende standardkrav:

  • Ansøger skal redegøre for, i hvilken organisation, hvordan og i hvilket omfang den/de etablerede arbejdspladser forventes opretholdt efter projektets afslutning. Der kan også være tale om at redegøre for andre former for beskæftigelsesmuligheder for de involverede personer.
  • I projekter som på forhånd vurderes ikke at give en varig beskæftigelseseffekt, skal der redegøres for, hvilken kompetence de pågældende medarbejdere forventes at opnå, samt for forventningerne til deres fremtidige beskæftigelsessituation, når tilskudsaktiviteten er afsluttet.
  • Ansøger skal redegøre for eventuel medfinansiering, enten økonomisk eller i form af medgået tid eller andre former for bidrag (gratis materialer, gratis faciliteter etc.). Det vil være fremmende for imødekommelse af ansøgninger, at der sker medfinansiering fra de medvirkende aktører.
  • Tilskud kan ikke ydes til aktiviteter, der har til formål at sikre, at ansøger lever op til myndighedskrav eller lignende beslutninger.
  • Projekter, der ikke samlet medfører en dokumenterbar meransættelse på mindst 6 mandmåneder, kan som hovedregel ikke støttes.
  • Der ydes ikke tilskud til myndigheders, institutioners eller virksomheders varetagelse af sædvanlige drifts- og anlægsopgaver, medmindre opgaverne gennemføres med et særligt, nyskabende miljø- og beskæftigelseselement.
  • Projekter, der gennemføres lokalt/regionalt og som har væsentlig betydning for den lokale/regionale udvikling, bør på forhånd være drøftet med den/de myndigheder og organisationer, der varetager eventuelle myndighedsopgaver eller har en koordinerende rolle på det pågældende område. Formålet er at sikre koordinering med lokale/regionale planer og igangværende initiativer. Resultatet af disse drøftelser skal fremgå af ansøgningen/ bilag til ansøgningen.

Endvidere gælder følgende supplerende regler og krav:

  • Den tilskudsberettigede del af projektet kan først påbegyndes, når tilsagn om tilskud er meddelt.
  • Projekter, der søges af private virksomheder eller erhvervsvirksomhed drevet af myndigheder, foreninger eller organisationer er indtil videre underlagt EU’s de minimis regler, jf. bilag 1. Sådanne projekter kan maksimalt opnå et tilskud på 100.000 ECU.
  • Der kan stilles krav om, at der skal foretages en vurdering af arbejdsmiljøkonsekvenserne af projekterne.
  • Projekter, der vil kunne støttes under andre støtteordninger eller i forbindelse med tilskud til aktivering, puljejobs og jobtræning skal om muligt samfinansieres, medmindre samfinansieringen forhindrer gennemførelsen af nyskabende projekter med særlige beskæftigelses- og miljømæssige perspektiver.

Programmet kan omfatte mange forskellige typer projekter. Det skal dog understreges, at projekter, som i deres helhed kan støttes efter anden lovgivning, f.eks. standardtilskud vedrørende vedvarende energi og energibesparelser normalt ikke kan nyde fremme.
   Der gælder følgende vejledende rammer for de forskellige projekttyper. Én og samme ansøgning kan kombinere aktiviteter inden for flere projekttyper.

6.2 Projekttyper
Tilskud til udviklingsprojekter:
Udviklingsprojekter omfatter projekter, der sigter mod at udvikle metoder, produkter, serviceydelser eller andre aktiviteter, der er centrale for at skabe flere grønne jobs inden for én eller flere af de sektorer som puljen omfatter. Projekterne kan endvidere fokusere på forudsætninger for jobskabelse.

Tilskud til gennemførelse af projekter med demonstrationsværdi:
Projekter med demonstrationsværdi omfatter tekniske og organisatoriske projekter, herunder investeringsprojekter, der sigter mod konkret forbedring af de miljømæssige forhold, omlægning til brug af mindre miljøbelastende produkter samt økologisk omlægning. Projekterne skal enten give stor miljø- og beskæftigelsesmæssig effekt som konsekvens af selve gennemførelsen eller skabe basis for, at det via projekterne kan demonstreres, hvorledes der via kommende, tilsvarende projekter kan skabes betydelige miljø- og beskæftigelsesmæssige resultater. Demonstrationsprojekter uden varig jobskabelse støttes fortrinsvist, hvis resultaterne efterfølgende kan forventes nyttiggjort af et større antal andre organisationer, myndigheder eller foreninger, men det vil ligge uden for de økonomiske rammer for puljen at finansiere et stort antal ens projekter uden potentiale for varig jobskabelse.

Tilskud til introduktion af miljømedarbejdere/grønne medarbejdere i virksomheder og institutioner og hos myndigheder med henblik på permanent forstærket miljømæssig indsats og samtidig gennemførelse af projekter med væsentlig miljømæssig effekt eller god demonstrationsværdi:
Tilskud til gennemførelse af en forstærket miljømæssig indsats under samtidig ansættelse af en eller flere nye medarbejdere er gennemført med succes i private virksomheder. Konceptet vil kunne udbredes til andre typer virksomheder og organisationer, herunder det offentlige, ligesom der fortsat er et stort potentiale for ansættelser i privat regi for at styrke miljøindsatsen. Erfaringerne fra private virksomheder viser, at der er behov for det økonomiske incitament for at komme i gang, mens der til gengæld som hovedregel skabes varige jobs.

Tilskud til aktiviteter, der konkret og målbart skal stimulere efterspørgslen efter mindre miljøbelastende produkter og ydelser:
En indsats for at styrke markedsgrundlaget, herunder den konkrete efterspørgsel efter mindre miljøbelastende produkter og ydelser indebærer beskæftigelseseffekt på flere niveauer, dels beskæftigelse i forbindelse med selve projektarbejdet, dels merbeskæftigelse i forbindelse med den forventede øgede afsætning. Ved støtte til markedsudvikling skal tages hensyn til, at der ikke under ordningen kan ydes tilskud til eksportfremmende projekter. (Se bilag 1). Indsatsen skal både have en klar miljøeffekt og samtidig give anledning til konkret merbeskæftigelse og supplerer dermed eksisterende ordninger på produktudviklings-, miljø og økologiområdet.

Tilskud til forpligtende netværksdannelser, samt til start af nye serviceaktiviteter eller virksomheder for eksempel vedr. genanvendelse og energi- og ressourceoptimering:
Erfaringerne fra de rammmeskabende og virksomhedsrettede tilskudsordninger viser, at der er basis for etablering af forskellige former for netværksdannelser og nye serviceaktiviteter, som på sigt kan forventes at blive helt eller delvist selvbærende, og som vil kunne gennemføres med en betydelig medfinansiering fra brugerne. Tilskud til etablering af institutioner eller virksomheder, som forudsætter permanent offentlig medfinansiering vil normalt kun kunne ske, såfremt der er bindende aftale om en rimelig langsigtet finansiering af den nye organisation.

Tilskud til uddannelsesaktiviteter:
Projekter, der indebærer træning, uddannelse eller efteruddannelse af medarbejdere kan støttes såfremt de indebærer nyansættelse enten til organisering og gennemførelse af uddannelserne eller de indebærer ansættelse af aflastningsmedarbejdere, puljemedarbejdere etc. i forbindelse med uddannelsesforløbene eller de på anden konkret måde kvalificerer personer til relevante grønne jobs.

Tilskud til adfærdsændrende og informationsmæssige foranstaltninger:
Der findes allerede en række muligheder for at engagere befolkningen mere bredt i en miljøvenlig og økologisk udvikling. Der er behov for at supplere denne primært græsrodsprægede indsats ved blandt andet at inddrage forhold vedr. efterspørgsel efter og information om produkter og serviceydelser i den private og offentlige sektor samt at støtte op om lokale Agenda 21 projekter samt kvarterløftprojekter. Det er også her en forudsætning, at projekterne indebærer etablering af nye jobs.

7. Succeskriterier
Succeskriterierne for puljen knytter an til programmets operationelle delmål.
   Succeskriterierne er således dels knyttet til de målelige resultater vedrørende beskæftigelse og miljømæssige resultater dels til andre former for effekt, f.eks medarbejderudvikling, kompetenceopbygning, afledet beskæftigelsesmæssig effekt eller holdningspåvirkning hos de involverede parter og i projektets målgruppe.
   Da puljen lægger op til medfinansiering af projekter med en meget stor spændvidde både miljø- og beskæftigelsesmæssigt og der ikke på nuværende tidspunkt er sket en prioritering mellem projekter med forskellige typer effekt, kan der ikke opstilles samlede mål. Følgende principper skal gælde for dokumentation af effekt og dermed for evalueringen af programmets succes og effekt.

Effekt på projektniveau
I forbindelse med ansøgning og i forbindelse med afrapportering, skal ansøger/bevillingsmodtager for hvert enkelt projekt gøre rede for:

  • Direkte beskæftigelseseffekt i projektet.
  • Omfanget af varige arbejdspladser som følge af projektet (6 mdr. efter projektafslutning).
  • Evt. forventet indirekte beskæftigelseseffekt (hos underleverandører, i form af igangsættelse af andre tilsvarende projekter, etc.).
  • Direkte miljø- og ressourcemæssige resultater (miljømæssige gevinster opnået hos projektdeltager eller som et direkte og målbart resultat af projektets aktiviteter).
  • Indirekte miljø- og ressourcemæssige resultater (miljømæssige resultater opnået på grund af adfærdsændringer hos projektdeltagerne (f.eks. mere miljøbevidste indkøb) eller de parallelle projekter, som er igangsat).

De direkte effekter skal dokumenteres ved opgørelser/målinger. For de evt. indirekte effekter anføres grundlaget for vurderingen, hvis en sådan er praktisk mulig.

Effekt på branche-, tema- og regionalt niveau
I forbindelse med større projekter eller grupper af sammenhængende projekter lægges op til en integreret ekstern evaluering af projekternes miljømæssige og beskæftigelsesmæssige effekt. Disse evalueringer vil muliggøre en perspektivering af indsatsen og kunne danne udgangspunkt for vurderinger af effekt på samfundsniveau, hvor dette måtte være relevant.

De generelle succeskriterier på beskæftigelsesområdet er:
Puljen sigter mod at skabe flest muligt permanente nye jobs, idet der dog også i særlige tilfælde kan være tale om tidsbegrænsede ansættelser. Når der er opnået konkrete erfaringer med ordningen, vil succes- kriterier herfor blive søgt kvantificeret. Til den direkte jobskabelse skal lægges den indirekte beskæftigelseseffekt hos underleverandører mv. til tilskudsmodtageren. For projekter, der yderligere støttes offentligt i form af tilskud til jobtræning, aktivering og puljejobs, må forventes en større beskæftigelseseffekt af puljens midler, end hvor dette ikke er tilfældet.
   Der skal endvidere kunne redegøres for kompetenceløft hos medarbejdere mv. knyttet til projekterne.
   De tre succeskriterier på beskæftigelsesområdet er således:

  • Dokumenteret merbeskæftigelse i projekternes løbetid som en direkte konsekvens af tilskuddet.
  • Antallet af nye, permanente jobs med et væsentlig indhold af miljøarbejde hos tilskudsmodtagerne (virksomhedseffekten).
  • Dokumenteret kompetenceløft hos den involverede personkreds, herunder dokumentation af ansættelse med grønt arbejde eller tilsvarende relevant beskæftigelse uden projektstøtte efter projekterne udløb (personeffekten).

Mål og succeskriterier på miljøområdet
De generelle mål og dermed succeskriterier på miljø- og naturområdet er beskrevet i afsnit 4.2.
Miljøeffekterne skal vurderes i forhold til projekternes karakter. Det fremgår af evalueringsplanen (afsnit 10), at alle projekter skal redegøre for forventede og opnåede miljømæssige resultater.

Administrative succeskriterier:
Succeskriterier vedr. administration er

  • at der etableres et effektivt samarbejde med andre tilskudsordninger samt etableres et aktivt samarbejde med de ansvarlige for tilskud til uddannelse og træning samt generelle jobskabelsesordninger.
  • at mindst 90 % af alle sager i 1997 kan ekspederes inden for de i det efterfølgende fastlagte sagsbehandlingstider, i 1998 95%.
  • at mindst 80% af alle ansøgere er tilfredse med sagernes administrative behandling.

8. Administrative funktioner og retningslinier
8.1 Projektstøtte og bevilling til delpuljer
Projekter kan i henhold til loven støttes på to principielt forskellige måder. Projekter kan bevilges enkeltvist af bestyrelsen og der kan bevilges midler til projektpuljer (delpuljer), hvor bestyrelsen på nærmere aftalte præmisser, og inden for et nærmere fastlagt beløb, har delegeret sin bevillingskompetence til et andet bevillingsorgan.

8.2 Indkaldelse og behandling af ansøgninger
Ansøgninger kan indsendes løbende og vil om muligt blive behandlet på først kommende bestyrelsesmøde og senest på det efterfølgende.
Der vil desuden blive fastlagt at antal tidsfrister for ansøgningsindsendelse. Første ansøgningsfrist vil være den 19. september 1997.

8.3 Fastlæggelse af ansøgningskrav og bevillingsvilkår - hovedtræk
Ansøgnings- og bevillingsvilkår omfatter følgende forhold:

Ansøgningens indhold
Der lægges ikke op til obligatorisk anvendelse af standardiserede ansøgningsskemaer. Der vil blive tilbudt ansøgere en edb-model omfattende disposition, budget og vejledning, ligesom ansøgere i øvrigt vil blive anmodet om at følge en fast disposition.
   Ansøgerne skal nærmere redegøre for projekternes forventede miljø- og beskæftigelsesmæssige effekt, samt den langsigtede økonomiske bæredygtighed. Der skal i projektet være afsat ressourcer til at gennemføre en obligatorisk selvevaluering vedr. effekt af projektet og, hvor det er relevant, formidling af projektresultaterne.

Rapporterings- og formidlingskrav
I bevillingsbetingelserne vil indgå krav om rapportering, herunder om standardiseret indberetning af projektresultater og erfaringer til brug for en database på internettet. Desuden stilles krav til tilskudsmodtagere om deres medvirken ved en evt. evaluering samt information om projektet.

Udbetaling af tilskud
Tilskud udbetales normalt først, når det dokumenteres, at projektet er gennemført og alle udgifter er afholdt. Dokumentationen skal angive samtlige udgifter og indtægter ved projektet i form af en specificeret regnskabsoversigt, som minimum i overensstemmelse med budgettes specifikationer. Tilskuddet kan dog udbetales i rater, der modsvarer de faktisk afholdte udgifter, ligesom der i særlige tilfælde kan gives tilsagn om hel eller delvis forudbetaling.
   For projekter over 100.000 kr. skal regnskabet attesteret af en registreret eller statsautoriseret revisor eller af den kommunale revision. Dette gælder dog ikke for statsinstitutioner.
   Samtlige regnskabsbilag kan kræves indsendt til gennemsyn. Uberettiget modtagne tilskud kan kræves tilbagebetalt.

Generelle tilskudsvilkår
De generelle tilskudsvilkår vil omfatte regler for bortfald af afgivne tilsagn, om tilbagebetaling af tilskud i tilfælde af misligholdelse, krav om regnskab og revision, samt om tilskudsmodtagers pligt til at meddele Miljø- og Energiministeriet enhver oplysning, der har betydning for modtagelsen af tilskud, samt for vurdering af projektets betydning for miljø- og beskæftigelse. De generelle bestemmelser omfatter endvidere regler om adgang til besigtigelse samt strafansvar.
   Reglerne udarbejdes af sekretariatet og godkendes af bestyrelsen.

8.4 Projektopfølgning
Puljen lægger op til en væsentlig grad af decentral indsats. Ansvaret for projektopfølgning, ud over den rent administrative opfølgning på bevillingerne, placeres derfor decentralt.
   Det betyder blandt andet, at sekretariatet ikke deltager i styregrupper og følgegrupper med mindre deltagelse i disse vil have væsentlig betydning for puljens virke og bevillingspraksis.
   Der lægges derimod op til at relevante interessenter indgår i styre- og følgegrupper, blandt andet for at sikre et medansvar hos de interessenter, der står bag ansøgningerne. Udover at fungere som garanter for at projekterne gennemføres som planlagt skal følge- og styregrupper bidrage til en effektiv udnyttelse af resultater og til aktive bestræbelser på at ansætte projektmedarbejderne efterfølgende.

9. Strategi for markedsføring og resultatformidling
Strategien for markedsføring og resultatformidling omfatter følgende elementer:

  • Information om Den Grønne Jobpulje med henblik på at få et passende antal relevante ansøgninger inden for alle puljens aktivitetsområder
  • Politik for og krav om resultatformidling fra de projekter, som støttes af puljen. Erfaringer fra evaluering af andre programmer indikerer, at den enkelte tilskudsmodtagere bør pålægges en væsentlig del af informationsforpligtelsen. For alle større projekter bør der være udarbejdet en informationsplan, eller være være lagt op til en efterfølgende informationsaktivitet baseret på de opnåede resultater.
  • Informationsformidling fra puljen, eller organiseret og inspireret af puljen, der kan sikre, at de overordnede resultater opsamles og bearbejdes og at de tilgår relevante interessenter både på det operationelle niveau og på det miljø- og beskæftigelsespolitiske niveau.

10. Evalueringsplan
I lov og bekendtgørelse er forudsat gennemført effektvurderinger af større og for ordningen dækkende projekter samt evalueringer af indsatsen under puljen.
   Opfyldelsen af kravene om effektvurdering og evaluering er planlagt tilgodeset ved iværksættelse af effektvurdering og evaluering på 4 niveauer: Tilskudsmodtagernes selvevalueringer, sekretariatets løbende projektvurdering og erfaringsopsamling, procesevalueringer af større eller principielle projekter og grupper af projekter, samt samlede evalueringer af støtteordningen.
   Alle 4 typer evalueringer har som udgangspunkt de succeskriterier og mål som er beskrevet i afsnit 4 og 7.
   Selvevalueringer udføres af projektdeltagerne efter et eller flere faste paradigmaer. Krav om gennemførelse af selvevalueringer både ved starten, ved afslutningen og 6 måneder efter bevilling bliver en del af bevillingsgrundlaget. Sekretariatet har ansvaret for den løbende opfølgning på kravet om selvevalueringer.
   Sekretariatets løbende projektvurdering, erfaringsopsamling og mere statistiske rapportering herunder bearbejdning af selvevalueringerne vil give et løbende overblik over effekten af forskellige former for tilskud. Dette arbejde skal blandt andet danne basis for årsrapporteringerne fra bestyrelsen samt give input til aktivitetsoplysninger for ordningen (bevillingslovene fra og med 1999).
   Procesevalueringer skal skabe mere viden om de mekanismer, der eksisterer på området, herunder især hvad der kan fremme målopfyldelsen og afdækning af barrierer for målopfyldelsen, samt sikre data til en uvildig, ekstern effektvurdering. Procesevalueringer udføres som mere dybdegående, som regel eksterne evalueringer, der følger udvalgte, større projekter fra ansøgning, over projektforløb til konstatering af effekt efter projektafslutning. Procesevalueringerne vil dermed også blive et vigtigt redskab i prioriteringen af anvendelsen af midlerne fra puljen og til opnåelse af viden om forudsætningerne for at kombinere forskellige former for jobskabelse med miljøforbedringer.
   Samlede midtvejs- og slutevalueringer er de eksterne evalueringer, der tilrettelægges med henblik på at belyse programmets resultater som helhed. Erfaringer viser, at data til såvel midtvejs- som slutevalueringer må opsamles løbende- dvs i takt med projekternes igangsættelse og afslutning dels på et pasende tidspunkt efter afslutning. Tilskudsmodtagernes selvevaluering og erfaringsopsamlingen i sekretariatet vil udgøre basis for den eksterne evaluering, hvorfor de samlede evalueringsaktiviteter vil udgøre en helhed.
   Succeskriterierne indgår som vigtige elementer i evalueringerne, men det vil også være væsentligt at få samlet op på andre typer effekter og barrierer. Ikke mindst procesevalueringerne skal især beskæftige sig med de mere bløde effekter og barriereproblemer, som ikke kan udledes af statistikker, men som meget vel kan vise sig at udgøre centrale, langsigtede effekter.

Notat om de minimis- støtteordninger

De minimis- støtteordninger er betegnelsen for finansielle virksomhedsstøtteordninger, der ydes med så små støttebeløb, at de ikke vurderes at medføre en mærkbar påvirkning af samhandlen og dermed konkurrenceevnen mellem medlemsstaterne.
   De minimis- støtteordninger skal derfor ikke på forhånd anmeldes til Kommissionen.
   Der gælder følgende generelle regler for de minimis- støtte:

  • Det maksimale samlede de minimis- støttebeløb er fastsat til 100.000 ECU over en periode på 3 år, der begynder ved udbetalingen af den første de minimis-støtte
  • Dette beløb dækker al offentlig støtte, der ydes som de miminis-støtte og berører ikke støttemodtagerens mulighed for at få støtte i henhold til andre ordninger, der er godkendt af Europakommisionen
  • Dette beløb dækker alle støttekategorier- uanset form og formål, med undtagelse af eksportstøtte, som ikke er omfattet af reglen

De minimis- støttebeløb udbetales ofte, men ikke udelukkende til små og mellemstore virksomheder.
   Det er ikke muligt under de minimis-ordningen at give tilskud til følgende sektorer: Transport, landbrug og fiskeri samt skibsbygnings-, kul og stålindustri, da disse sektorer er undergivet særlige regler om statsstøtte. Den nærmere afgrænsning af sektorerne afhænger af Kommissionens praksis, herunder af de af Kommissionens udstedte meddelelser.
   Der kan ikke ydes tilskud til eksport. Tilskud til f.eks. produktudvikling, deltagelse i udstillinger og messer, igangsættelse af undersøgelser og konsulentbistand i forbindelse med introduktion af et nyt eller eksisterende produkt på et nyt geografisk marked, er i denne sammenhæng ikke at regne for eksportstøtte.
   Tilskud til offentlige myndigheders forvaltningsopgaver udgør ikke statsstøtte. Sådanne tilskud omfattes derfor ikke af begrænsningerne i EU’s statsstøtteregler. Tilsvarende gælder for tilskud til foreninger og organisationer, med mindre tilskuddet tilgodeser virksomheder eller på anden måde kan fordreje konkurrencen. Tilskud til offentlige myndigheder, foreninger og organisationer er derfor undtaget begrænsningerne under de minimis-reglen med mindre tilskuddet ydes til disses erhvervsmæssige virksomhed. Såfremt tilskuddet ydes til virksomheder, der helt eller delvis drives af ovenstående myndigheder, foreninger eller organisation, kan tilskuddet udgøre statsstøtte, og er derfor underlagt begrænsningerne i de minimis-ordningen. Afgrænsningen mellem tilskud til erhvervsmæssig virksomhed og tilskud til anden aktivitet af- hænger bl.a. af, om tilskuddet vil kunne påvirke private virksomheders konkurrencesituation. Det forudsættes, at der ved tildeling af tilskud foretages en konkret vurdering heraf.

Kilde: Seneste meddelelse fra Kommissionen af 6. marts 1996 om de minimis støtteordninger, EFT 1996 C 68/9.


Bilag nr. 8

Vejledning om Den Grønne Jobpulje April 1998

Den Grønne Jobpulje støtter projekter, der kan fremme grøn beskæftigelse ved at skabe nye arbejdspladser inden for miljøområdet. Der er i 1998 ca. 120 mio. kr. til rådighed i puljen. Den administreres af et sekretariat i Miljøstyrelsen, men beslutning om tildeling af støtte træffes af puljens bestyrelse.

Hvad kan man søge støtte til?
Den Grønne Jobpulje støtter projekter, som på en gang gavner miljøet og beskæftigelsen ved at skabe nye job inden for miljøområdet. Puljen kan give tilskud til

  • Konkrete lokale miljøinitiativer bl.a. inden for byøkologi, trafik, vedvarende energi, vand- og energibesparelser, kloakrenovering, genanvendelse, økologiske fødevarer og naturgenopretning.
  • Tværgående miljøprojekter, der kan reducere den miljømæssige belastning fra virksomheder, institutioner, boligområder og private husholdninger eller i øvrigt fremme beskyttelse og forbedring af natur og miljø.
  • Og - i særlige tilfælde - udviklingsprojekter, rådgivning, information, kompetenceopbygning samt koordinerende funktioner, selv om de ikke er lokalt forankrede.

Puljen støtter typisk projekter, som i en periode har brug for økonomisk støtte til at gennemføre noget miljømæssigt nyskabende, og som derefter kan blive økonomisk selvbærende.
   Puljen prioriterer projekter, der skaber varige ordinære arbejdspladser på miljøområdet - nye medarbejdere i virksomheder, offentlige og private institutioner og lokale netværk, som udfører miljømæssigt nyskabende opgaver. Puljen lægger endvidere vægt på, at projekterne kan inspirere andre inden for samme branche eller område.
   Kvalificerede projekter, der udspringer af det lokale Agenda 21 arbejde eller hænger sammen med kvarterløftsprojekterne under regeringens byudvalg, bliver også prioriteret.
   Puljen kan i princippet støtte alle typer af udgifter, men vil ofte øremærke støtten til lønudgifter. Et eksempel er, at puljen til en række miljøstyringsprojekter i virksomheder har givet et 70% løntilskud i 1 år.

Hvem kan søge støtte?
Tilskud kan ydes til alle former for virksomheder, institutioner, organisationer og myndigheder såvel som til enkeltpersoner. Ansøgninger kan godt komme fra et netværk af organisationer mv., idet dog én af parterne skal stå for ansøgningen.
   Puljen er indtil videre underlagt EU’s "de minimis-regler", der indebærer, at der ikke kan gives støtte til erhvervsvirksomhed inden for transport, landbrug, fiskeri, skibsbygnings-, kul- og stålindustrien. Erhvervsvirksomhed inden for andre brancher kan højst modtage 100.000 ECU (ca. 750.000 kr.) i offentlig støtte (dvs. inclusiv støtte fra andre offentlige støtteordninger under de minimis-reglerne) inden for 3 år.

Hvad lægges der vægt på?
Miljø og beskæftigelse prioriteres lige højt. Ansøgningerne bør derfor argumentere både for, at projektet har en væsentlig miljømæssig effekt, og at det medfører en reel ny varig jobskabelse.
   Jobpuljens bevillingspolitik er under stadig udvikling. I sin hidtidige praksis har puljen prioriteret:

  • Projekter der på længere sigt kan blive økonomisk selvbærende, således at de job, der etableres i projektet, kan overleve uden tilskud efter tilskudsperiodens ophør.
  • Projekter der er kommet ud over skrivebordsstadiet, men endnu ikke har fået almindelig udbredelse. Især hvis de, ud over at skabe konkrete resultater, også har en demonstrationsværdi og kan bidrage til en bredere holdningspåvirkning.
  • Projekter der hviler på et rimelig bredt organisatorisk grundlag eller netværk, der inddrager de relevante interessenter. Det opfattes som en svaghed, hvis et projekt alene baserer sig på en eller to personers indsats. Helst bør projektet bygge videre på eksisterende tiltag og etablerede netværk og samarbejdsstrukturer, eller sandsynliggøre, at der kan skabe nye levedygtige strukturer. Dette er væsentligt for en vurdering af projektets langsigtede økonomiske bæredygtighed.
  • Projekter der har medfinansiering fra ansøgerne selv og andre interessenter eller støtteordninger. I tilfælde, hvor projekterne delvis hører ind under andre støtteordninger, kan Den Grønne Jobpulje bidrage med støtte til dele af projektet - f.eks. løntilskud.

Puljen kan i særlige tilfælde støtte etableringen af midlertidige job. Det kræver, at projektet i særlig grad er miljømæssigt nyskabende eller har en stor demonstrationsværdi. Puljen kan også i særlige tilfælde støtte projekter, der ikke i sig selv indebærer varig beskæftigelse, hvis de giver en væsentlig og dokumenterbar afledt beskæftigelse eller en blivende opkvalificering af de medarbejdere, der deltager i projektet, således at deres fremtidige beskæftigelsesudsigter forbedres.

Hvad støtter puljen ikke
I sin hidtidige praksis har Jobpuljen ikke støttet en række projekttyper, med mindre de indgik i en særlig sammenhæng:

  • Myndigheders og virksomheders udførelse af deres sædvanlige arbejdsopgaver eller grønne initiativer, som er ved at være almindeligt udbredte, medmindre disse gennemføres på en måde, der gør dem særligt miljømæssigt eller beskæftigelsesmæssigt perspektivrige, støttes ikke af Jobpuljen.
  • Offentlige myndigheder har en særlig forpligtelse til at "feje for egen dør" miljømæssigt. Jobpuljen støtter derfor i almindelighed ikke offentlige myndigheders arbejde med miljøstyring, grønne regnskaber, Agenda 21 osv., med mindre det sker på en særlig perspektivrig måde.
  • Aktiviteter, der har til formål at sikre, at ansøger lever op til nuværende og planlagte myndighedskrav eller lignende. F.eks. har Folketinget nu vedtaget, at det offentlige over de næste år principielt skal ophøre med at anvende sprøjtegifte i ukrudtsbekæmpelsen. Det kan derfor ikke udløse tilskud fra jobpuljen.
  • Rene udredningsprojekter og projekter, der i hovedsagen bygger på konsulentydelser.
  • Almindelig kompetenceopbygning i konsulentfirmaer.
  • Projekter der i deres helhed falder ind under andre støtteordning eller som henhører under andre lovområder. F.eks. anser jobpuljen det ikke som sin opgave at støtte oprettelsen af generelle uddannelsestilbud, selv om de handler om miljø eller natur.
  • Udgifter eller projektforløb, der er afholdt eller gennemført før meddelelse af bevilling fra puljen.
  • Projekter der indebærer mindre end mandårs nyansættelse.

Eksempler på støttede projekter

  • Amtsnetværk for grøn erhvervsudvikling.
  • 1-årige miljøstyringsprojekter for mindre virksomheder.
  • Økologisk tømmerhandel og byggegenbrugsmarked.
  • Uddannelse af grønne medarbejdere i samarbejde med virksomheder.
  • Økologisk tøjproduktion.
  • Rotationskurser for grønne gårdmænd.
  • Økologisk demonstrationsbyggeri.
  • Fremstød for grøn turisme.

Hvad skal en ansøgning indeholde
Ansøgere kan rekvirere en diskette med et ansøgningsskema i sekretariatet (eller hente den på Jobpuljens hjemmeside). Anvendelse af dette skema er ikke et absolut krav, men en ansøgning skal indeholde følgende oplysninger (brug listen som disposition for ansøgningen, hvis skemaet ikke anvendes):

  • Projektets titel.
  • Ansøgerens organisatoriske tilhørsforhold. Hvis der er tale om en forening, institution, organisation eller lignende vedlægges en kopi af vedtægterne/seneste årsberetning samt seneste årsregnskab. Virksomheder vedlægger seneste årsregnskab.
  • Juridisk/økonomisk ansvarlig person og organisation.
  • SE-nummer.
  • Kontaktperson.
  • Det ansøgte beløb og oplysning om projektperiodens længde.
  • Formål med projektet.
  • Baggrunden for projektet.
  • Beskrivelse af projektforløb og tidsplan. Beskrivelsen skal kunne relateres til budgettet.
  • Redegørelse for den beskæftigelsesmæssige effekt såvel i projektet som efterfølgende, herunder i hvilken organisation den/de etablerede arbejdspladser forventes opretholdt efter projektets afslutning. Der kan også være tale om at redegøre for andre beskæftigelsesmuligheder for de involverede personer.
  • I projekter, som på forhånd vurderes ikke at give en varig beskæftigelseseffekt, skal der redegøres for, hvilken kompetence de pågældende medarbejdere forventes at opnå, samt for forventningerne til deres fremtidige beskæftigelsessituation, når tilskudsaktiviteten er afsluttet.
  • Redegørelse for de miljømæssige effekter og det forventede miljømæssige resultat.
  • Redegørelse for, i hvilket omfang projektet på langt sigt vil være økonomisk bæredygtigt.
  • Ansøgerens særlige argumenter for at søge tilskud, herunder eventuelt en beskrivelse af særlige forudsætninger for at kunne gennemføre projektet.
  • Samarbejdspartnere (tilkendegivelser fra disse kan vedlægges som bilag).
  • Styregruppe og/eller følgegruppes sammensætning (i en række tilfælde vil nedsættelse af sådanne grupper være et krav).
  • Informationsplan for formidling af projektresultaterne (obligatorisk ved større projekter).
  • Det samlede og specificerede budget, herunder en finansieringsplan, hvoraf det fremgår om der er søgt/opnået tilskud fra anden side.
  • En redegørelse for omfanget af inddragelse af både professionel og frivillig arbejdskraft.
  • Hvis projektet er af væsentlig betydning for en kommune eller et amt, eller hvis der lægges op til et formaliseret samspil med en allerede etableret institution eller organisation, bør en udtalelse herfra vedlægges.

Ansøgningen skal være underskrevet af den juridisk ansvarlige for projektet.
   Ansøgningen indsendes i 4 eksemplarer. Årsregnskab og vedtægter/årsberetning dog kun i et eksemplar. Hvis ansøgeren ønsker, at bestemte materialer, som er svære at kopiere (aviser, store formater, flerfarvede tryk og lignende), skal uddeles til hele bestyrelsen, bør det vedlægges i 4 eksemplarer (kan returneres, hvis det ønskes).

Krav til budget og dokumentation af merbeskæftigelse
Budgettet skal være specificeret og omfatte de relevante af følgende poster:

Udgifter

  • Lønomkostninger: Lønomkostninger skal specifices på løn til nyansatte og løn til allerede ansatte, der skal deltage i projektet. Lønnen skal specificeres på lønsatser og tidsforbrug. Det skal fremgå, hvis der er regnet med løntilskud fra anden side.
  • Administrationsomkostninger/generalomkostninger: Ansøger kan enten få tilskud til specificerede administrative meromkostninger eller til et generalomkostningstillæg på 25% af lønomkostnin- gerne.
  • Rejse- og opholdsomkostninger: Opgjort efter statens regler.
  • Uddannelsesomkostninger: Deltagergebyrer og uddannelsesmaterialer.
  • Ekstern bistand: Specificeret i forhold til arbejdsplanen (konsulentudgifter, analyser, etc).
  • Konkrete ydelser, materialer og udstyr: Specificeret i henhold til arbejdsplan.
  • Informationsudgifter og PR.
  • Revision.
  • Projektevaluering (obligatorisk).
  • Formidling af projektresultaterne.

Indtægter

  • Kommerciel omsætning.
  • Egenfinansiering.
  • Deltagerbetaling.
  • Tilskud fra samarbejdspartnere.
  • Sponsorindtægter.
  • Tilskud fra andre (specificeres) Det bedes angivet om tilskuddet er ansøgt eller bevilget.
  • Ansøgt tilskud fra Den grønne Jobpulje.

Såfremt projektet løber over mere end et finansår, skal budgettet angive både de samlede beløb for hele projektperioden og en opdeling på finansår.
   Det bør desuden fremgå, hvorledes ansøgeren bidrager, f.eks. med arbejdskraft, materialer, kontorfaciliteter mv.
   Hvis der er tale om erhvervsvirksomhed, skal virksomheden bekræfte, at den ikke inden for de seneste 3 år har modtaget tilskud under andre ordninger omfattet af de minimis-reglen, der forhindrer den i at modtage det ansøgte tilskud.

Hvor sender man ansøgningen hen?
Ansøgningen indsendes til:

Den Grønne Jobpulje
Miljøstyrelsen
Strandgade 29
1401 København K

Ansøgningen samt bilag, der ønskes uddelt til bestyrelsen indsendes i 4 eksemplarer, årsregnskab og vedtægter/årsberetning i et eksemplar.
   Der afholdes mindst 6 bestyrelsesmøder årligt. Sekretariatet kan oplyse om fristerne for indsendelse af ansøgninger til de enkelte møder - ligesom ansøgere også i øvrigt er velkomne til at ringe og søge råd og vejledning om ordningen. Overholdes fristerne, vil man normalt kunne forvente at få meddelelse om sagens udfald 5-6 uger efter indsendelse af ansøgningen.
   Ansøgningsfristerne i resten af 1998 er: 4. august, 23. september og 3. november.

Hvorledes udbetales støtten?
Alle bevillinger gives som tilskud. Tilskuddene er skattepligtige for modtager, men normalt ikke momspligtige.
   Tilskuddet gives på nogle generelle vilkår, der blandt andet betyder, at tilskudsmodtager har pligt til at orientere, hvis der sker ændringer i projektforløbet eller hos ansøger. Tilskudsmodtagerne skal desuden skrive under på, at de overholder gældende miljølovgivning.
   Der stilles desuden krav om, at tilskudsmodtagerne udarbejder en slutrapport over projektforløbet og i øvrigt samarbejder ved en ekstern evaluering af de støttede projekter.
   Tilskuddet udbetales normalt bagud, når udgifterne er afholdt. Udbetalingen kan opdeles i rater svarende til afgrænsede faser i projektforløbet. Når særlige grunde taler for det, kan der opnås forskud.
   Projektregnskaber for tilskud over 100.000 kr. skal revideres af en registreret eller statsautoriseret revisor (udgiften hertil kan indgå i ansøgningens budget) eller den kommunale revision. Dette gælder dog ikke statslige institutioner.
   Kravene til regnskabsaflæggelse fremgår af et papir, som man modtager sammen med bevillingsbrev. Det kan fås af interesserede ved henvendelse til sekretariatet.

Hvem har ansvaret for puljen?
Bestyrelsen for Den Grønne Jobpulje består af:

Jes Lunde (formand)
Vibeke Grønbæk
Steen Andersen

Bestyrelsen er udpeget af miljø- og energiministeren for 2 år ad gangen. Den træffer beslutning om tildeling af støtte. Bestyrelsens beslutninger er endelige og kan ikke indbringes for ministeren eller anden administrativ myndighed.
   Den daglige virksomhed ledes af Det Grønne Sekretariat i Miljøstyrelsen, der desuden er ansvarlig for administration af Den Grønne Fond. Sekretariatsleder er Vagn Jelsøe. For tiden varetager fuldmægtig Tove Jensen, forstfuldmægtig Flemming Bo Petersen og afdelingsleder Inga Eskildsen opgaverne for Den Grønne Jobpulje.
   Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til sekretariatet eller på jobpuljens hjemmeside (http://www.mst.dk/gronjob), der bl.a. indeholder ansøgningsskema og bevillingsoversigter.

Den Grønne Jobpulje
Postadresse:
c/o Miljøstyrelsen
Strandgade 29
1401 København K

Tlf: 32 66 01 00. Fax: 32 66 03 20
E-mail: gronjob@mst.dk
Hjemmeside: http://www.mst.dk/gronjob

Denne vejledning kan fås ved henvendelse til sekretariatet eller i Miljøbutikken,
tlf. 33 92 76 92.

[Forside] [Top]