a For hvert af disse delområder skal trin A1 - A7 samt trin B1 være gennemført

4.3 Prioritering af strategi for hvert delområde

Trin A1

i. Skøn over forureningens udbredelse
På baggrund af de historiske kortlægninger og mulige oplysninger om stoffernes egenskaber skal der for hver lokalitet, inden for det enkelte delområde, foretages et skøn over forureningens udbredelse. Det er ikke nok at foretage skøn af den arealmæssige udbredelse (dette indgår i oplysningerne i ROKA-databasen), der skal også foretages et skøn over forureningens vertikale udbredelse opgjort i ton.

Det er i mange tilfælde meget svært på et så sparsomt datagrundlag at sige noget om, hvor meget forureningen har spredt sig til omgivelserne, men det er nødvendigt for de videre beregninger, at der er givet et skøn over den omtrentlige mængde jord, som skønnes at være forurenet.

ii. Beregning af tid før grundvand forurenes
I de tilfælde, hvor grundvandet ikke allerede er forurenet, vil et skøn over hvor lang tid, der vil gå, før forureningen når ned til grundvandet, give information om, hvor mange år man kan vente, før indsatsen overfor den pågældende punktkilde også vil indbefatte oppumpning og rensning af forurenet grundvand. I mange tilfælde vil der dog under alle omstændigheder skulle afværgepumpes på grund af udvaskning af forureningen, jf. appendiks 2.

Afhængig af den tilgængelige information om de geologiske forhold ved punktkilden, kan der enten blot foretages et skøn over den tid, der går, før forureningen når grundvandet, eller der kan foretages en skønsmæssig beregning. Et skøn vil skulle baseres på viden om forureningens alder samt stoffernes mobilitet, mens beregningen kan ske ved hjælp af en formel, der baserer sig på nettonedbøren. Denne formel er kort beskrevet herunder.

Nettonedbøren er den del af et områdes samlede nedbør, som siver ned til grundvandet. Resten af nedbøren fordamper, optages i vegetationen eller afstrømmer på overfladen til kloakker eller vandløb.

På baggrund af nettonedbøren kan vandets transporthastighed i den mættede zone overslagsmæssigt beregnes som:

(1)

Porøsiteten afhænger af jordtype og andre geologiske forhold. Det vil derfor være nødvendigt at beregne vandhastigheden gennem de forskellige jordlag (ler, sand mv.) hver for sig og derefter lægge disse værdier sammen. Den samlede transporttid for det nedsivende grundvand skal herefter ganges med den retardationskoefficient, der svarer til det pågældende stof.

Retardationskoefficienten for udvalgte stoffer findes i tabel B2.1 i bilag 2. I bilag 2 findes ligeledes en mere udførlig beskrivelse af beregningen af tid, før grundvandet forurenes samt et regneeksempel herpå. Som det fremgår heraf, kræver beregningen en del informationer om de geologiske forhold i det pågældende område. Hvis disse forhold ikke kendes, kan der som nævnt herover gives et skøn over, hvornår grundvandet må formodes at være i fare for forurening, og opstillingen af strategier i trin A2 må herudover baseres på de øvrige informationer, der fremgår af trin A1.

iii. Vurdering af den risiko forureningen udgør for miljø og sundhed
På baggrund af data fra registreringsundersøgelserne, skøn over forureningens udbredelse (punkt i.) og beregning af tid før grundvandet forurenes (punkt ii.) skal der for hver punktkilde foretages en vurdering af de miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser, forureningen kan give anledning til. Vurderingen skal bruges i forbindelse med den efterfølgende opstilling af strategier under trin A2.

Det er her vigtigt at slå fast, at vurderingen foretages på baggrund af et mangelfuldt datagrundlag. Fx kendes kun forureningens art, men ikke forureningens mængde og faktiske spredning, da disse data kun foreligger som skøn og estimerede beregninger. Der er i nedenstående vurdering af risiko for grundvandsforurening taget udgangspunkt i Miljøstyrelsen (1995c).

For grundvandsforureninger og forureninger, der truer grundvandet, skal der i vurderingen indgå viden om grundvandsmagasinernes anvendelse (indvindingsklasse) og områdets geologiske sårbarhed (beskyttelsesklasse).

Den konkrete forurening skal vurderes med hensyn til giftighed, mobilitet og nedbrydelighedspotentiale. Disse tre begreber er nærmere beskrevet nedenfor.

Giftighed:
Ved giftighed forstås en relativ egenskab ved de kemiske stoffer, som vedrører deres evne til at skade levende organismer. I relation til grundvandsmiljøet vil giftighed i en vis udstrækning afspejles i hvilke koncentrationer af stoffet, der kan accepteres i drikkevand. Jo lavere grænseværdi des mere giftigt vil stoffet generelt anses for at være.

Mobilitet:
Mobilitet udtrykker det pågældende stofs bevægelse relativt til vandets egenbevægelse. Som mål for mobilitet kan for organiske stoffer anvendes vand/oktanolforholdet (log K_ow) og for uorganiske stoffer anvendes fordelingskoefficienten vand-jord (-K_d-værdien). Begge værdier er et udtryk for stoffernes tendens til at tilbageholdes i jorden. Jo højere værdien er, jo mindre mobile er stofferne. Log K_ow- henholdsvis K_d-værdien for de enkelte stoffer fremgår af tabel B2.1 i bilag 2, mens tabel B2.2 indeholder en graduering af stoffernes mobilitet baseret på disse værdier.

Nedbrydelighed:
Ved nedbrydelighed forstås den hastighed, hvormed stoffet omdannes til ugiftige stoffer i det naturlige miljø. Nedbrydelighed skal således her opfattes som en fuldstændig nedbrydelighed og ikke blot en omdannelse af et forurenet stof til et andet.

For grundvandsforureninger sker vurderingen ud fra eksisterende grundvandsforurening, dvs. den forurening punktkilden allerede har forårsaget, og potentiel forurening dvs. den forurening punktkilden vil forårsage i fremtiden, såfremt der ikke udføres afværgeforanstaltninger.

Trin A2
Som nævnt i afsnit 3.1 menes der med en strategi for et bestemt delområde, en tidsplan for indsatsen overfor samtlige punktkilder, som truer det til delområdet hørende grundvand. De enkelte led i indsatsen overfor hver punktkilde er:

a. Supplerende undersøgelser.
b. Skitse- og detailprojekt.
c. Afværgeindsats - jord.
d. Monitering.
e. Anlægsfase.
f. Driftsfase, inkl. d. (monitering).

Punkterne a. - d. behandles under trin A2, mens de to sidste punkter (e. og f.) vil blive behandlet under trin A3.

Når der er foretaget en inddeling i disse punkter, skyldes det, at der ofte vil være op til flere år mellem udførelsen af dem. De indledende undersøgelser indgår ikke her, da de ligger før registreringen af depotet, som der tages udgangspunkt i her. Afværgeindsatsen i punkt c. inkluderer bortgravning, behandling og deponering af den forurenede jord, samt anskaffelse af ny jord.

Monitering af grundvandet vil som regel påbegyndes på samme tidspunkt som afværgeindsatsen. Når moniteringen alligevel optræder som et selvstændigt punkt, er det fordi, den ofte vil køre over flere år, mens afværgeindsatsen overfor selve jordforureningen vil ligge indenfor et og samme år. Det vil i de fleste tilfælde være nødvendigt, men det vil i hvert enkelt tilfælde være op til amtet (eller de konsulenter, som indgår i projekteringsfasen) at afgøre, om der er behov for en monitering eller ej og i givet fald hvor længe, der skal moniteres.

Gennemførelsen af trin A1 giver et billede af, i hvilken rækkefølge der bør sættes ind overfor de enkelte punktkilder. Det er nu amtets opgave, både på baggrund af oplysningerne i trin A1, men også ud fra andre eventuelle forhold, som selvfølgelig skal være begrundede, at opstille de alternative strategier, som ønskes sammenlignet.

I skema 4.3 herunder er der givet et simpelt eksempel på sådanne alternative strategier. Hvis der i et delområde er tre depoter, I - III, som truer grundvandet (og som alle er undersøgt, som angivet i trin A1) skal indsats a - d herover tidsfordeles for hvert depot. Strategier for delområdet kunne således se ud på følgende måde:

Skema 4.3 Eksempel på opstilling af strategier

Det fremgår af eksemplet, at indsatsen i strategi 1 iværksættes for depot I og III med det samme, og for depot II i år 2 efter analysens start. For både depot I og III foretages de supplerende undersøgelser, skitse- og detailprojekt samt selve afværgeindsatsen med et år mellem hver, mens der for depot III er to år mellem projektering og afværgeindsats. Kun på depot III moniteres der, og moniteringen køres over tre år.

Det ses af skema 4.3, at de øvrige strategier består af de samme indsatser, blot med en anden tidsfordeling. Begrundelsen for hvorledes de enkelte strategier udformes, kan både bygge på miljømæssige, økonomiske og andre forhold. Dette er nærmere behandlet i afsnit 6.1.

Trin A3
Selvom en indsats overfor en punktkilde principielt bør iværksættes før forureningen når grundvandet, er det en kendsgerning, dels at flere grundvandsmagasiner i dag er delvist forurenede, dels at dette også vil ske fremover, da det ikke er økonomisk muligt at sætte ind overfor samtlige af landets punktkildeforureninger, hvor der i løbet af en given tid vil ske en grundvandsforurening.

Hvorvidt der i den enkelte strategi vil skulle foretages afværgepumpninger, fremgår af beregningen i punkt ii under trin A1 - hvor mange år der går, før der sker en forurening af grundvand - sammenholdt med, hvornår indsatsen iværksættes, hvilket er fastlagt under trin A2.

Selvom der foretages en hot-spot afgravning, inden grundvandet er blevet forurenet, vil det i visse tilfælde alligevel være nødvendigt at iværksætte en afværgepumpning. I tilfælde hvor forureningen har været i jorden i mange år, vil der ofte være sket en nedsivning til de underliggende jordlag. Skal oprensningen af denne forurening udelukkende ske ved hjælp af udvaskning, vil der skulle foretages en afværgepumpning i lige så mange år, som denne udvaskning tager, såfremt forureningskoncentrationen ligger over det acceptable niveau.

Da de fleste stoffer bliver delvist tilbageholdt i jorden ved hver gennemskylning, vil en udvaskning med en vandmængde svarende til én gang porevolumenet ikke være nok. Retardationskoefficienten, R, som indgik i trin A1, kan benyttes som et mål for det antal porevolumener, der skal gennemskylles, før en given forurening er udvasket. Der er i appendiks 2 nærmere redegjort for baggrunden for at kunne foretage beregningen på denne måde. Beregningen implicerer, at det ved at gange R med vandhastigheden angives, i hvor mange år afværgepumpningen skal køre, før forureningen er udvasket. Denne beregning er den samme som (1) under trin A1, så beregningen af transporttiden vil samtidig være et mål for, hvor mange år en udvaskning tager. Hvis det i et konkret eksempel skønnes, at transporttiden for et forurenende stof er 20 år, og grundvandet skønsmæssigt har været forurenet de sidste fem år, så vil det vare endnu 15 år, før forureningen er udvasket. Hvis koncentrationen ligger over det acceptable niveau, vil der således skulle afværgepumpes i 15 år frem, hvilket skal inddrages i skema 4.3.

I alle tilfælde, hvor der skal foretages en afværgepumpning, skal skema 4.3 suppleres med følgende indsatsled:

a. Supplerende undersøgelser.
b. Skitse- og detailprojekt.
c. Afværgeindsats - jord.
d. Monitering.
e. Anlægsfase.
f. Driftsfase, inkl. d. (monitering).

Det er kun punkt e. og f. der beskrives under trin A3, for beskrivelse af de øvrige punkter henvises til trin A2.

Når monitering også optræder her, er det fordi der i forbindelse med en afværgepumning, som kører over en årrække, i mange tilfælde opretholdes en monitering. Hvis dette er tilfældet, skal punkt d. i strategien indgå i flere år, end hvis der blot blev foretaget en korterevarende monitering som i eksemplet i skema 4.3, hvor moniteringen ikke skyldtes, at grundvandet allerede var forurenet, men blot tjente til at sikre, at dette ikke skete efter indsatsen overfor selve jordforureningen (punkt c.).

Punkt e. dækker etablering af afværgeboring og vandbehandlingsanlæg samt ledning til afledning af det oppumpede vand. Punkt f. dækker, foruden en eventuel monitering, drift af afværgeboring inkl. vandbehandling samt omkostninger forbundet med afledning af afværgevandet. Der er i bilag 1 angivet gennemsnitspriser for alle de nævnte elementer.

Mens punkt e. iværksættes i et bestemt år, falder punkt d. og f. i hvert år herefter, indtil forureningen er under kontrol, og den samlede periode for strategien vil hermed forlænges betydeligt. Hvor lang en periode analysen skal foretages over, bliver sværere at fastlægge i dette tilfælde, jf. diskussionen heraf i afsnit 2.2. Som udgangspunkt anbefales afværgeanlæggets (formodede) levetid, medmindre afværgepumpningen afsluttes indenfor en kortere årrække, som så bestemmer den samlede periode. Under alle omstændigheder bør der foretages følsomhedsberegninger over projektperiodens længde.

Når grundvandet er (delvist) forurenet, skal der allerede i projekteringsfasen (punkt b.) indgå et skøn over hvor stor en mængde grundvand, der årligt skal oppumpes.

Trin A4
Efter i hver strategi at have fastlagt tidspunktet for a. - d. for de enkelte punktkilder, samt e. - f. hvis der skal foretages afværgepumpning, skal omkostningen for hver af disse dele nu bestemmes. I bilag 1 er der angivet gennemsnitspriser for hver af disse elementer, der ses at variere, afhængig af hvilke stoffer der er tale om. Omkostningen for punkt c. varierer, alt efter hvor stor en mængde forurenet jord, der skal bortgraves, behandles og erstattes. Til gengæld antages denne mængde jord ikke at vokse over tid, jf. diskussionen heraf i afsnit 3.1.

Nøjagtig hvilke omkostninger, der skal medtages i beregningen, er afhængig af, hvad der præcis foretages i hvert enkelt tilfælde. Hvis jordforureningen ikke fjernes ved hjælp af en bortgravning, men afværges in-situ, skal der naturligvis ikke indregnes omkostninger til bortgravning og deponering af den forurenede jord, samt anskaffelse af ny jord. På samme måde kan fx brug af oppumpet vand som sekundavand betyde en reduktion af driftomkostningerne, hvilket man i det givne tilfælde må inddrage under punkt f. Da dette som regel vil være baseret på en særlig aftale med aftageren, er der ikke opgivet vejledende priser herfor i bilag 1.

Hvis det i eksemplet i skema 4.3 antages, at depot I er forurenet med benzen, og at udbredelsen under i i trin A1 er skønnet til 90 ton, så kan a. - c. beregnes. Med udgangspunkt i gennemsnitspriserne i bilag 1 antages følgende omkostninger:

Ia: kr. 200.000
Ib: kr. 150.000
Ic: bortgravning + transport: 120 kr./ton × 90 ton 10.800 kr.
    behandling: 360 kr/ton × 90 ton 32.400 kr.
    anskaffelse af ny jord: 60 kr/ton × 90 ton 5.400 kr.

Ic i alt: 48.600 kr.

Samme beregning kan laves for II (som antages at være forurenet med tjære i et omfang af 150 ton) og III (som er forurenet med 200 ton fyringsolieforurenet jord, som kræver afgravning) og omkostningerne ved strategi 1 fordeler sig hermed på følgende måde, jf. tidsfordelingen af a. - d. i skema 4.3:

Skema 4.4 Eksempel på omkostningsskema for strategi

Som det fremgår af bilag 1, er der ligeledes angivet gennemsnitspriser for omkostningerne forbundet med afværgepumpning (e. og f. under trin A3). Skema 4.4 skulle selvfølgelig suppleres med disse, såfremt der i strategi 1 indgik afværgepumpninger.

Forudsætningen for at kunne gennemføre trin A som en omkostningsminimeringsanalyse er, at de sammenlignede strategier er ligeværdige med hensyn til effekten, dvs. det reddede grundvand. I en strategi med afværgepumpning vil der være en mindre mængde reddet vand end strategier, hvor der sættes ind overfor forureningen, før den når grundvandet, og derfor må førstnævnte gøres ligeværdig (normeres) med de øvrige.

Da der i dette projekt ikke fokuseres specielt på eksisterende boringer, bør normeringen af strategierne ikke foretages via omkostningerne ved at skaffe det oppumpede vand andetsteds fra. I stedet bør de strategier, som kræver en afværgepumpning, tillægges omkostninger, som svarer til værdien af det oppumpede vand.

Bilag 1 indeholder en gennemsnitspris pr. m³ vand og ved at gange denne på (skønnet over) den årlige mængde oppumpede vand i de år, hvor afværgepumpningen foretages, fås de tidsfordelte omkostninger, som kræves for at gøre strategierne ligeværdige.

Det skal bemærkes, at denne normering kun skal foretages, såfremt det forurenede vand ellers kunne have været anvendt som drikkevand. I de tilfælde hvor der både er et primært og et sekundært grundvandsmagasin, er det ofte kun det sekundære magasin, som er forurenet på det tidspunkt, hvor afværgeindsatsen iværksættes. Hvis der i en sådan situation - hvor forureningen ikke når det primære magasin - kun mistes vand fra det sekundære grundvandsmagasin, som ikke ville have været anvendt som drikkevand, skal dette ikke indregnes som beskrevet herover. Dette skyldes, at effekten måles i grundvand til drikkevandsbrug, og det betyder, at forurenet vand fra et sekundært magasin ikke er ensbetydende med en mindre effekt.

Trin A5
Der er nu for hver strategi opstillet et tidsskema i stil med skema 4.4, som indeholder omkostningerne i hvert år af projektperioden. For at kunne sammenligne strategier med forskellige tidsfordelinger, skal omkostningerne omregnes til nutidsværdi ved hjælp af den metode, som er beskrevet nedenfor i afsnit 4.5.

Med udgangspunkt i denne metode kan nutidsværdien af strategien i skema 4.4 beregnes. Først lægges de omkostninger sammen, som ikke skal diskonteres (fordi de falder i det første år):

Med udgangspunkt i denne metode kan nutidsværdien af strategien i skema 4.4 beregnes. Først lægges de omkostninger sammen, som ikke skal diskonteres (fordi de falder i det første år):

Hvis diskonteringsfaktoren sættes til 3% (dvs. r = 0,03) kan man nu diskontere omkostningerne for hvert af de resterende år, 1 - 5, jf. beregningsudtrykket (5) i afsnit 4.5 (beløbene er angivet i 1000 kr.):

Hermed kan den samlede nutidsværdi af omkostningerne ved strategi 1 bestemmes, jf. (6) i afsnit 4.5:

Når C2 ikke optræder i regnestykket, skyldes det, at denne beregning (jf. (4) i afsnit 4.5) kun skulle foretages, såfremt der i skema 4.4 var omkostninger, som var ens hvert år i hele perioden. Dette vil typisk være tilfældet, når der indgår afværgepumpninger, som jo kører over mange år.

Trin A6
De såkaldte sideeffekter, som ikke kan omregnes til kroner og ører, må opgøres ved i forbindelse med hver strategi at vurdere hvilke af disse, der forekommer, og hvis de kan kvantificeres, i hvilket omfang. Der er i bilag 3 opstillet en tjek-liste over sideeffekter, som kan forekomme.

Trin A7
Med beregningen i trin A5 og opgørelsen i trin A6 foreligger der nu en samlet omkostning og en række sideeffekter for hver af de alternative strategier, som blev opstillet i skema 4.3 under trin A2. Den strategi, som har den laveste omkostning, bør vælges som indsatsplan for delområdet. Der kan dog argumenteres for en anden af strategierne, såfremt de positive sideeffekter skønnes at være af så stor værdi, at "meromkostningen" i forhold til den billigste strategi vurderes at blive opvejet. Der bør i dette tilfælde gives en detaljeret begrundelse herfor.

4.4 Prioritering mellem delområder

Mens trinene i skema 4.1 tjente til at finde den strategi, som bedst kunne betale sig indenfor det enkelte delområde, kan man ved hjælp af skema 4.2 vurdere, hvilket delområde man bør prioritere højest. I det følgende gennemgås fremgangsmåden i hver af trinene i skema 4.2.

Trin B1
Gennemføres trin A1 - A7 for en række forskellige delområder, vil der for hver af disse foreligge en samlet omkostning samt sideeffekter. For at kunne prioritere mellem delområderne er det imidlertid også nødvendigt at tage højde for effekten af hver af disse, dvs. hvor meget grundvand, der reddes.

For hvert af de delområder, der ønskes sammenlignet, skal der således bestemmes en årlig bæredygtig indvindingsmængde, Q (Q er her lig med effekten, E). I de tilfælde, hvor de analyserede delområder allerede er udpeget som en del af regionplanerne, vil den årlige, bæredygtige vandindvinding ofte være opgjort i forbindelse hermed. Ellers kan denne mængde overslagsmæssigt bestemmes på følgende måde for et givet delområde (se Miljøstyrelsen (1995b), hvortil der i øvrigt henvises). E er her lig med Q:

(2)

hvor F er delområdets areal i m², N er nettonedbøren i m/år og A er den samlede årlige vandløbsafstrømning opgjort i m³. (2) siger altså, at den bæredygtige vandindvinding kan opgøres som 70% af den årlige (netto)nedbør i hele delområdet, fratrukket afstrømningen.

Trin B2
Forholdet mellem de samlede omkostninger og den samlede mængde reddet vand angiver cost-effectiveness-ratio’en (C/E-ratio’en) for det enkelte delområde, og er et udtryk for "udgiften pr. m³ reddet vand". Hermed vil C/E-ratio’er for forskellige delområder kunne bruges til at prioritere mellem disse, da ratio’erne udtrykker, hvor omkostningseffektiv indsatsen for området er.

Den samlede omkostning for hvert delområde - dvs. for gennemførelsen af den udvalgte strategi - er allerede bestemt under trin A5. Under trin B1 blev den årlige bæredygtige vandindvinding (Q) bestemt, og den samlede mængde reddet vand - Q_total - opgøres derfor blot ved at gange Q med antallet af år i projektperioden. Hermed kan der for hvert delområde beregnes en C/E-ratio:

(3)

Trin B3
Når C/E er beregnet for hvert af de delområder, der ønskes sammenlignet, vil det bedst kunne betale sig at iværksætte en indsats på det delområde, som har den laveste ratio. Igen bør der dog tages højde for de sideeffekter, som formodes at følge af hver af de enkelte strategier. Hvis disse varierer betydeligt mellem delområderne, vil det kunne begrundes at prioritere et givent delområde frem for et andet, som har en lavere ratio. Ligesom under trin A7 bør der dog også her foreligge en detaljeret og velbegrundet argumentation for omfanget af sådanne sideeffekter.

4.5 Beregning af nutidsværdi

Som beskrevet i afsnit 2.2 kan omkostninger, som fordeler sig over tid, udtrykkes i nutidsværdi, således at strategier med forskellig tidshorisont gøres sammenlignelige. Dette gøres ved at diskontere fremtidige omkostninger, dvs. at vægte dem mindre jo længere ude i fremtiden, de indtræffer.

De ovenfor opgjorte omkostningselementer for den enkelte strategi fordeler sig således, at nogle er engangsinvesteringer, som skal afholdes med det samme, og andre falder år for år. Alle de omkostninger, som skal afholdes med det samme - dvs. inden for det første år - skal naturligvis ikke diskonteres, og disse kan derfor blot lægges sammen til ét omkostningstal, som her kaldes C1.

Dernæst bør alle de omkostninger, som er de samme hvert år i hele projektperioden betragtes for sig. Hvis en sådan "konstant" årlig omkostning kaldes C_k, og projektperioden løber over n år, vil en diskontering af disse årlige omkostninger med en faktor r kunne beregnes på følgende måde:

(4)

Det vil sige, at C2 er nutidsværdien af alle C_k’erne tilsammen i hele den betragtede periode. Er der således flere forskellige omkostninger forbundet med den konkrete strategi, som er de samme hvert år i hele perioden, kan disse lægges sammen til ét tal for C_k, før der diskonteres. Bemærk, at det sidste C_k, der lægges til i (4), gælder for det indeværende år. Er C_k således allerede medtaget i C1, skal det ikke lægges til (4), som det er gjort herover.

Af alle omkostningerne forbundet med hver strategi resterer nu de omkostninger, som indtræffer senere end det første år, og som er forskellige hvert år (de kaldes her C_f), hvis der optræder nogle sådanne i den pågældende strategi. For disse vil det være nødvendigt at foretage en diskontering for hver periode (dvs. hvert år). Fx vil nutidsværdien (NV) af de omkostninger, som indtræffer fire år efter projektperiodens start, skulle beregnes som

Denne beregning foretages for hvert år i projektperioden (for de omkostninger, som ikke allerede er medtaget i beregningen af C2), og den samlede nutidsværdi af alle de omkostninger, som er forskellige hvert år - dvs. summen af alle NV’erne - kan beregnes på følgende måde (når år T er det sidste år i projektperioden):

(5)

Med beregningen af C3 er alle omkostningerne, forbundet med den enkelte strategi, nu inddraget og omregnet til nutidsværdi. Hermed vil nutidsværdien af de totale omkostninger ved hver strategi være givet ved

(6)

4.5.1 Følsomhedsberegninger

I kapitel 1 diskuteredes en række af de usikkerheder, som vil optræde i forbindelse med brug af metoder som dem, der opstilles i denne rapport. Således er der både i afsnit 2.2 om beregningsforudsætninger samt i afsnit 4.3 og 4.4 herover, nævnt en del størrelser og beregningsparametre, som alle vil kunne få indflydelse på de resultater, som vil opnås, når metoden benyttes i praksis. For alle disse bør der foretages følsomhedsberegninger for at kunne vurdere, hvor følsomme resultaterne er overfor variationer i antagelserne.

Det fremgik af afsnit 2.2, at diskonteringsfaktorens størrelse fastsættes ud fra en række forskellige overvejelser. Som udgangspunkt anbefales i denne rapport en diskonteringsfaktor på 3%, da det bør være tidspræferencen, der dominerer. Hvor stor indflydelse alternativafkastet burde have, vil være svært at fastlægge generelt i dette tilfælde, og som nævnt i afsnit 2.2 bør risikoaversion ikke indgå i denne type analyse.

For at vurdere indflydelsen på resultaterne, anbefales det, at der foretages en beregning med en høj henholdsvis en lav diskonteringsfaktor, fx 5% henholdsvis 1%. I det skitserede eksempel i afsnit 4.3 vil en diskonteringsfaktor på 5% betyde, at nutidsværdien af de samlede omkostninger, C_total, bliver 1,488 mio. kr., altså cirka 3,5% mindre end ved en diskonteringsfaktor på 3%. Sættes den i stedet til 1%, stiger C_total til 1,599 mio. kr., dvs. 3,8% større end ved en diskonteringsfaktor på 3%.

Hvor lang en periode, der skal regnes over, blev diskuteret ovenfor i afsnit 2.2. I mange tilfælde må afværgeindsatsen formodes at være overstået indenfor en afgrænset årrække, som så bestemmer analyseperioden. Viser det sig, at C_total er større end nutidsværdien af det reddede vand, B_total, kan det være interessant ved hjælp af en følsomhedsberegning at vurdere, om en længere periode ville ændre dette udfald.

Dette vil i nogle tilfælde kunne forekomme, hvis alle omkostninger er afholdt, men benefit stadig optræder (dvs. den årlige, bæredygtige vandindvinding, som jo i princippet kan forekomme i uendeligt mange år). Der kan som følsomhedsberegning enten blot vælges en længere periode, for at se hvilken indflydelse dette får på resultaterne, eller det kan - som også nævnt i afsnit 2.2 - beregnes, hvor mange år, der går, før de samlede benefits er større end (eller lige så store som) de samlede omkostninger. En sådan beregning er skitseret i appendiks 1.

Endvidere bør der foretages en følsomhedsvurdering af de anvendte priser, som jo er dem, der bestemmer niveauet for C_total og B_total. Da benefit-delen alene udgøres af det reddede vand, er vandprisen en central faktor i analysen. Igen kan der foretages en beregning med et højt henholdsvis et lavt skøn, fx baseret på forskellige antagelser vedrørende fremtidige vandpriser. De øvrige priser - som dækker de forskellige aktiviteter i forbindelse med afværgeforanstaltninger - i bilag 1, vil generelt næppe stige over tid (målt i faste priser), og følsomhedsvurderinger for disse, kunne derfor baseres på antagelser vedrørende lavere priser som følge af teknologisk fremskridt, særligt indenfor behandlingen af forurenet jord.

Endelig kan der efter behov laves følsomhedsvurderinger ved at variere de skøn, der foretages af amterne, det vil sige fx mængden af forurenet jord, hvor mange år der skal moniteres og/eller afværgepumpes og hvor meget vand, der årligt skal oppumpes. Det vil også her være op til amtet at vurdere, hvilke parametre der skal indgå i en følsomhedsberegning, afhængig af hvor der er størst usikkerhed, og hvad der har stor indflydelse på resultaterne.