En Scenariemodel for produktionen af affald
3. ISAG og udviklingen i
affaldsmængden
fra 1994-1996
3. ISAG og udviklingen i affaldsmængden fra 1994-1996
I henhold til lovgivningen skal affaldsbehandlingsanlæg indberette den modtagne mængde af affald til Miljøstyrelsen. Affaldsbehandlingsanlæg omfatter forbrændingsanlæg, genanvendelsesanlæg og deponeringsanlæg. Data i ISAG er baseret på indberetninger fra disse virksomheder (470 enheder), og omfatter affaldsmængden opdelt efter geografiske og erhvervsmæssige kilder, affaldstype (dagrenovation, haveaffald, erhvervsaffald mv.), indhold (fraktioner som diverse brændbart og diverse ikke brændbart affald, papir og pap m.v.) og behandlingsform (forbrænding, oparbejdning mv.).
De kategorier, der anvendes i modellen, er opdelt på erhvervsmæssige kilder (eksklusive affald fra behandlingsanlæg) og fraktioner. I forbindelse med enkelte sammensatte fraktioner, f.eks. "diverse brændbart affald" indeholder affaldstypen information om, hvilken økonomisk aktivitet der producerer affaldet. Denne information (samt supplerende informationer fra specifikke analyser) anvendes f.eks. ved modelleringen af "diverse brændbart affald" fra husholdninger.
Tabel 3.1 Affald fra fraktioner og kilder, 1996
(bredformat) Tryk her
For de enkelte fraktioner og kilder, der er omfattet af modellen, fremgår affaldsmængden for 1996 af tabel 3.1. Som det ses af tabellen kommer ca. 30% af den totale mængde affald fra fraktionerne 90-93. Af den totale affaldsmængde, bortset fra fraktionerne 90-93, udgør de største fraktioner "diverse brændbart affald" (31% af den samlede affaldsmængde excl. fraktionerne 90-93), "diverse ikke brændbart affald" (9%), "beton" (11%), "asfalt" (8%) og "andet affald fra byggeri- og anlægsvirksomhed" (6%). Det bør bemærkes, at fraktionerne "diverse brændbart affald" og "diverse ikke brændbart affald" er meget sammensatte fraktioner, der indeholder en blanding af andre affaldsfraktioner. I modsætning hertil er de andre fraktioner forholdsvis homogene og indsamles separat med henblik på genanvendelse eller specialbehandling.
Kilderne "husholdning", "handel og kontor" samt "fremstilling" og "byggeri og anlæg" producerer hver omkring 1/3 af den samlede affaldsmængde i fraktionerne 9-75. Omkring 2/3 af "diverse brændbart affald" produceres af husholdningerne, og af den samlede affaldsmængde fra husholdningerne udgør "diverse brændbart affald" ca. 2/3. "Diverse ikke brændbart affald" er mere jævnt fordelt på kilderne, selvom fremstilling udgør ca. 40% af den samlede affaldsmængde. Affald af kategorierne "beton", "asfalt" og "andet affald fra byggeri og anlæg" produceres primært af kilden "byggeri og anlæg", herunder nedrivning og vejanlæg. Mht. de store sammensatte fraktioner "diverse brændbart" og "diverse ikke brændbart" affald gennemgås mængderne indsamlet som dagrenovation og storskrald detaljeret i afsnit 3.1 og 3.2. For disse to typer foreligger der specifikke analyser af indholdet i de to sammensatte fraktioner, men sådanne analyser findes ikke for de andre kilder og affaldstyper der bidrager til de sammensatte fraktioner "diverse brændbart" og "diverse ikke brændbart" affald.
Opdelt efter kilder fremgår udviklingen i den samlede affaldsmængde af tabel 3.2. Ses på udviklingen skal det nævnes, at statistikken er under opbygning og at den bliver stadig mere fuldstændig, dvs. en del af udviklingen/stigningen i affaldsmængden skyldes udvidelse af det statistiske grundlag (der er et stigende antal affaldsbehandlingsanlæg som indberetter til ISAG-systemet).
I 1996 kan omkring 260.000 tons af stigningen henføres til firmaer, som indberetter for første gang. Heraf stammer omkring 240.000 tons fra kilden "byggeri og anlæg". Korrigeres herfor steg den samlede affaldsmængde i 1996 med 10%. Som det fremgår af tabel 3.2 kan en betydelig del af denne stigning henføres til en stigning i affaldsmængden fra kulfyrede kraftværker, der i 1996 havde en ekstraordinær stor elproduktion og eksport af elektricitet til Sverige og Norge. Korrigeres for stigningen i det statistiske grundlag, steg den samlede affaldsmængde for fraktionerne 9-75 med ca. 8%. Dette afspejler en stor stigning i affaldsmængden fra byggeri og anlægsvirksomhed (selv når der korrigeres for det stigende antal anlæg, der omfattes af statistikken) og en moderat stigning i affaldsmængden fra de øvrige kilder. Affaldsmængden fra husholdningerne steg med ca. 6% med en stor stigning for haveaffald og en lille stigning (2%) for de øvrige fraktioner. Affald fra fremstillingsvirksomhed steg ca. 2%. Når der således korrigeres for ekstraordinære ændringer steg affaldsmængden fra kilderne, bortset fra byggeri og anlæg, med i gennemsnit 2-3% i 1996.
Tabel 3.2
 |
|||
| Affald i tons | 1994 |
1995 |
1996 |
|
|||
| Total affaldsmængde | 11,131,284 |
11,451,663 |
12,911,471 |
|
|||
| Subtotal, fraktioner 9-75 | 7,547,684 |
7,955,548 |
8,840,939 |
| Subtotal, fraktioner 90-93 | 3,583,600 |
3,496,115 |
4,070,532 |
|
|||
| Husholdninger | 2,551,359 |
2,590,214 |
2,741,200 |
| Handel og kontor | 655,046 |
832,988 |
847,779 |
| Fremstilling Fraktioner 9-75 Jord fra sukkerroeproduktion Netto eksport af jern- og metalskrot |
2,318,216 1,735,316 260,000 323,000 |
2,563,226 1,836,411 215,000 511,815 |
2,632,177 1,964,245 314,088 353,844 |
|
|||
| Byggeri og anlæg | 2,447,646 |
2,564,480 |
3,116,776 |
|
|||
| Rensningsanlæg Fraktioner 9-75 Slam fra kommunale spildevandsanlæg |
1,183,376 144,776 1,038,600 |
1,195,438 125,138 1,070,300 |
1,211,989 141,389 1,070,600 |
|
|
|
|
| Andre
kilder Fraktioner 9-75 Restprodukter fra kulfyrede kraftværker |
1,975,541 13,541 1,962,000 |
1,705,317 6,317 1,699,000 |
2,361,550 29,550 2,332,000 |
|
|||
For aggregerede fraktioner vises udviklingen i affaldsproduktionen i tabel 3.3 og for alle fraktioner og kilder, som er inkluderet i modellen, i tabel 3.4. Som nævnt skyldes udviklingen til dels ekstraordinære ændringer og udvidelse af det statistiske grundlag. For de største fraktioner har udviklingen været som følger:
"Diverse brændbart affald" – moderat stigning.
"Diverse ikke brændbart affald" – fald i affaldsmængden for alle større kilder, hvilket bl.a. skyldes forbedret affaldssortering ved kilden.
"Forskelligt genanvendeligt affald" – markant stigning i 1995 pga. en øget indsamling af papir og pap samt organisk affald fra fremstilling m.v.
"Haveaffald" – betydelig stigning i både 1995 og 1996, hovedsageligt pga. forbedrede kommunale ordninger for indsamling af haveaffald. Omkring 20.000 tons af stigningen i 1996 kan imidlertid henføres til indberetninger fra et stigende antal behandlingsanlæg.
"Jern og metal" – betydelig ændring. Når man medregner netto-eksporten fra produkthandlere, andrager jern- og metalaffald ca. 900.000 tons, eller omkring 7% af den samlede affaldsmængde.
"Byggeaffald" – markant stigning. I 1996 hovedsageligt som følge af en stor stigning i mængden af betonaffald. En del af stigningen skyldes imidlertid anlæg, som har rapporteret for første gang. Generelt afspejler udviklingen dog stigende byggeaktivitet og forbedrede muligheder for genanvendelse af byggematerialer.
"Affald fra kulfyrede kraftværker" – betydelig stigning i 1996, hovedsagelig pga. stigende elproduktion og netto-eksporten af el.
"Jord fra sukkerroeproduktion" – steg med omkring 100.000 tons i 1996, hovedsageligt pga. våde vejrforhold under sukkerroehøsten og ikke pga. stigende produktion.
Tabel 3.3
|
|
|
|
| Affald i tons | 1994 |
1995 |
1996 |
|
|
|
|
| Div. brændbart affald | 2,531,938 |
2,588,052 |
2,743,322 |
| Div. ikke brændbart affald | 929,166 |
885,018 |
757,560 |
| Forskelligt genanvendeligt affald | 587,189 |
881,957 |
877,299 |
| Haveaffald | 301,341 |
376,447 |
451,934 |
| Jern og metal | 563,979 |
470,709 |
544,986 |
| Div. byggeaffald | 1,843,697 |
1,898,038 |
2,485,334 |
| Jord og sten | 425,915 |
400,442 |
480,219 |
| Affald til særlig behandling | 364,458 |
454,885 |
500,285 |
|
|
|
|
| Total fraktioner 9-75 | 7,547,684 |
7,955,548 |
8,840,939 |
|
|
|
|
| Restprodukter fra kulfyrede kraftværker | 1,962,000 |
1,699,000 |
2,332,000 |
| Jord fra sukkerroeproduktion | 260,000 |
215,000 |
314,088 |
| Spildevand fra kommunale værker | 1,038,600 |
1,070,300 |
1,070,600 |
| Netto eksport af jern- og metalskrot | 323,000 |
511,815 |
353,844 |
|
|
|
|
| Total | 11,131,284 |
11,451,663 |
12,911,471 |
|
|
|
|
Tabel 3.4 Affald inddelt i fraktioner og kilder, 1994-1996 (bredformat)
Tryk her
3.1 Husholdningsaffald
Som det fremgår
af tabel 3.4, udgjorde diverse brændbart og diverse ikke brændbart affald fra
husholdningerne i 1996 hhv. 1,8 og 0,164 millioner tons, hvilket er en betydelig del af
den samlede affaldsmængde. Husholdningsaffald er sammensat af 3 affaldstyper, defineret
efter hvordan det indsamles: dagrenovation, storskrald og haveaffald. De to første
fraktioner analyseres separat nedenfor.
3.1.1 Dagrenovation
De data for husholdningsaffald, som er vist i tabel 3.4, indeholder alt husholdningsaffald uanset indsamlingsmetoden. De mængder, der er indsamlet som dagrenovation (i affaldssække), fremgår af tabel 3.5. Fraktionen "diverse brændbart affald" var ca. 1,4 mil. tons i 1996 eller 78% af den samlede mængde brændbart husholdningsaffald (omkring 400.000 tons blev indsamlet som storskrald, hvilket giver ialt 1,8 mil. tons). I tabel 3.5 repræsenterer fraktionen "diverse ikke brændbart affald" affaldssække fra husholdningerne, som ikke er blevet brændt. Fremover forventes denne fraktion at falde til praktisk talt nul. I det følgende behandles fraktionerne "diverse brændbart" og "diverse ikke brændbart" affald derfor under ét, og repræsenterer den samlede mængde brændbart affald fra husholdningernes affaldssække.
Tabel 3.5 Dagrenovation fra husholdninger
|
|
|
|
| Tons | 1994 |
1995 |
1996 |
|
|
|
|
| Div. brændbart | 1,406,369 |
1,373,527 |
1,395,697 |
| Div. ikke brændbart | 29,063 |
18,205 |
10,034 |
| Papir og pap | 119,614 |
152,551 |
140,416 |
| Flasker og glas | 64,188 |
41,000 |
60,934 |
| Plastik | 776 |
1,399 |
296 |
| Madaffald/andet
organisk affald |
32,816 |
38,886 |
45,584 |
| Andet genanvendeligt | 8,807 |
3,496 |
1,534 |
|
|
|
|
| Total | 1,661,632 |
1,629,065 |
1,654,496 |
|
|
|
|
I fremskrivningerne antages, at mængden fra den enkelte affaldsfraktion er proportional med udviklingen i forklarende økonomiske variabler. Dagrenovation er for stor og sammensat en affaldsgruppe til at denne kan henføres til kun en enkelt variabel, og skal derfor opdeles på mere homogene affaldsgrupper. Da dette ikke er muligt på basis af ISAG foretages opdelingen på basis af specifikke analyser.
Den bedste undersøgelse af husholdningsaffald er gennemført over en et-års periode fra juli 1992 til juli 1993. Ialt 2650 affaldsenheder (affaldssække) fra husholdninger (ialt over 25 tons affald) blev håndsorteret og inddelt i 20 forskellige fraktioner (Miljøstyrelsen, 1994). Undersøgelsen omfattede dagrenovation fra lejligheder, huse (parcel- og dobbelthuse), rækkehuse, landejendomme og sommerhuse. Der blev taget stikprøver af en uges affald 6 forskellige steder i Danmark. For at få indtryk af eventuelle sæsonudsving, blev affald fra 50 udvalgte huse desuden indsamlet og analyseret en gang om måneden gennem et helt år. Konklusionen var imidlertid, at der ikke var sæsonudsving af betydning.
Den vægtning af affaldsfraktionerne, der blev fastlagt i analysen, er baseret på affald der er blevet blandet, dvs. vand fra vådt madaffald er absorberet i papir fraktionerne. Analysens resultater er derfor justeret på basis af tørstof-analyser. Tallene i tabel 3.6 indeholder således følgende korrektioner for transport af vand: Der er lagt 10% til mængden af "vegetabilsk og animalsk madaffald", 10% er trukket fra mængden af "andet snavset papir og pap" og "andet rent papir og pap", og der er trukket 40% fra "aftørringspapir".
For at give et overblik over mængden af affald produceret af husholdninger indeholder analysen en korrektion for mængden af papir og glas indsamlet i forskellige genanvendelses- og genbrugsordninger. Resultatet af analysen fremgår af side 109 i Miljøstyrelsens rapport (1994). I tabel 3.5 indeholder fraktionerne "papir og pap" og "flasker og glas" imidlertid allerede mængderne af papir og glas indsamlet via forskellige genanvendelses- og genbrugsordninger. Da vi her undersøger sammensætningen af affaldet i de første to linjer i tabel 3.5, "diverse brændbart" og "diverse ikke brændbart affald" (dvs. indholdet af affaldssække fra husholdninger), må vi undlade at korrigere for genbrugsordningerne. Tabel 3.6 inkluderer således kun affaldspapiret i husholdningernes affaldssække.
I undersøgelsen blev den samlede mængde brændbart og ikke brændbart affald i dagrenovationen beregnet til ca. 1,1 mil. tons i 1996, eller omkring 0,3 mil. tons mindre end de data som indgår i ISAG (tabel 3.5). En af årsagerne til dette er, at en del af affaldet indsamlet fra husholdningerne faktisk stammer fra servicesektoren. Hovedårsagen til forskellen mellem tallene i tabel 3.6 og ISAGs data er imidlertid, at affald fra sommerhuse ikke indgår i beregningerne i tabel 3.6.
Den højre kolonne i tabel 3.6 viser de 3 makroøkonomiske variabler, som er anvendt ved fremskrivning af affaldsfraktionerne (haveaffald er eksogen). Af tabel 3.6 fremgår, at når fraktionerne aggregeres er 65,8% af indholdet i affaldssækkene mad- og emballageaffald, der relateres til husholdningernes forbrug af fødevarer, 16,5% er papir og andre ikke-varige forbrugsgoder, der følger forbruget af øvrige ikke-varige forbrugsgoder, 13,8% er affald fra varige forbrugsgoder, og 3,9% er haveaffald, der er eksogent.
Tabel 3.6 Indholdet af brændbare og ikke brændbare fraktioner af husholdningsaffald i tabel 3.5
|
|
|
|
Husholdningsaffald |
Forklarende variabel i |
||
|
|
|
|
| Fraktion | 1,000 tons |
% |
ADAM |
|
|
|
|
| Vegetabilsk madaffald | 358.8 |
33.7 |
FCf |
| Animalsk madaffald | 83.2 |
7.8 |
FCf |
| Aviser og ugeblade | 49.6 |
4.7 |
Fci |
| Reklamer og tryksager | 32.1 |
3.0 |
Fci |
| Bleer, bind og vat | 67.5 |
6.3 |
Fci |
| Aftørringspapir | 23.9 |
2.2 |
FCf |
| Papir- og papemballage | 73.7 |
6.9 |
FCf |
| Andet snavset papir og pap | 51.0 |
4.8 |
FCf |
| Andet rent papir og pap | 26.5 |
2.5 |
Fci |
| Plastikemballage | 58.4 |
5.5 |
FCf |
| Andet plastik | 29.7 |
2.8 |
FCv |
| Haveaffald | 41.5 |
3.9 |
Eksogen |
| Andet brændbart affald | 55.0 |
5.2 |
FCv |
| Glasemballage | 28.7 |
2.7 |
FCf |
| Andet glas | 3.0 |
0.3 |
FCv |
| Metalemballage | 21.2 |
2.0 |
FCf |
| Jern og andre metaller | 9.4 |
0.9 |
FCv |
| Andet ikke brændbart affald | 45.7 |
4.3 |
FCv |
| Miljøfarligt affald | 2.9 |
0.3 |
FCv |
| Elektriske og elektroniske produkter | 1.5 |
0.1 |
FCv |
|
|
|
|
| Total | 1063.2 |
100.0 |
|
|
|
|
|
3.2 Storskrald
Tabel 3.7 viser ISAG´s opgørelse af mængden af storskrald fra husholdninger. Fraktionerne "diverse brændbart affald" og "diverse ikke brændbart affald" dækker 85% af storskraldet fra husholdninger, og den efterfølgende analyse koncentreres derfor om disse to fraktioner.
Tabel 3.7 Storskrald fra husholdninger registreret i ISAG i tons
|
|
|
|
1994 |
1995 |
1996 |
|
|
|
|
|
| Div. brændbart affald | 357,096 |
373,204 |
374,781 |
| Div. ikke brændbart affald | 161,283 |
156,112 |
143,626 |
| Papir og pap | 22,855 |
20,775 |
20,006 |
| Flasker og glas | 4,755 |
5,100 |
3,952 |
| Plastik | 584 |
551 |
707 |
| Jern og metal | 6,854 |
8,600 |
21,228 |
| Autogummi | 9 |
20 |
4 |
| Beton | 123 |
283 |
1,444 |
| Tegl/mursten | 101 |
566 |
772 |
| Andet bygge-/anlægsaffald | 508 |
500 |
500 |
| Asfalt | 2 |
25 |
56 |
| Træ | 3,041 |
2,078 |
3,491 |
| Jord og sten | 1,008 |
4,902 |
4,450 |
| Andet genanvendeligt | 23,673 |
24,081 |
37,701 |
|
|
|
|
| TOTAL | 581,893 |
596,798 |
612,718 |
|
|
|
|
Tabellen viser, at mængden af "diverse brændbart affald" steg i perioden 1994-1996, mens mængden af "diverse ikke brændbart affald" faldt. Den samlede mængde storskrald fra husholdninger steg også i denne periode.
I en undersøgelse af storskrald er dette opdelt i brændbart og ikke brændbart affald (Miljøstyrelsen, 1998). Udgangspunktet for undersøgelsen var tilfældigt udvalgte læs fra forskellige kommuner i juni 1996. Ialt blev der undersøgt 19 containere fra 6 kommuner. Containerne stammer fra bemandede og ubemandede containerstationer samt indsamlingsordninger. Selvom containerne kun var beregnet til storskrald, indeholdt alle analyserede containere andet affald så som dagrenovations- og haveaffald samt olie- og kemikalieaffald. I det følgende er affaldet fra de analyserede containere kun opdelt i brændbart og ikke brændbart storskrald, dvs. der ses bort fra det øvrige affald, som ikke hørte hjemme i containerne.
Fraktionerne "diverse brændbart affald" og "diverse ikke brændbart affald" er karakteristiske ved at være sammensatte fraktioner. I modsætning til "papir og pap", "flasker og glas", "plastik", "jern og metal", "bildæk", "beton", "tegl/mursten", "asfalt", "træ" og "jord og sten", som alle består af forholdsvis rene materialer, indeholder fraktionerne "diverse brændbart affald" og "diverse ikke brændbart affald" flere forskellige produkter og materialer.
Storskrald indberettes til ISAG af affaldsbehandlingsanlæggene og ikke af kommunerne. Da ovennævnte analyse er baseret på data registreret af kommunerne, kan data fra denne analyse og data registreret i ISAG være forskellige.
Diverse brændbart affald
I ovennævnte undersøgelse dækker "diverse brændbart affald" mindre end 0,1 promille af den samlede mængde storskrald fra husholdninger i 1996. Når analysen anvendes til at opdele brændbart affald i mindre produktgrupper, er det derfor forbundet med betydelig usikkerhed. Analysens resultater er ikke desto mindre brugt her, idet det samtidig antages, at de undersøgte kommuner er repræsentative.
Fraktionen "diverse brændbart affald" opdeles i to grupper: "småt brændbart affald" og "stort brændbart affald". Småt brændbart affald indsamles i indsamlingsordninger og ved bemandede containerstationer med henblik på genanvendelse, mens stort brændbart affald kun indsamles ved bemandede container stationer. Affald indsamlet gennem indsamlingsordninger afleveres på bemandede containerstationer og registreres her. Desuden kan borgerne aflevere storskrald på bemandede containerstationer, som typisk har containere til papir og pap, flasker og glas, plastik, jern og metal samt til diverse brændbart og diverse ikke brændbart affald. Undersøgelsen omfattede kun containere med brændbart og ikke brændbart affald.
Fordelingen af brændbart affald på forskellige produktgrupper afhænger af størrelsen af det brændbare affald, se tabel 3.8. På basis af undersøgelsens resultater, beregnes andelene i den samlede fraktion "brændbart affald" (højre kolonne i tabellen) som 80% småt affald og 20% stort affald.
Tabel 3.8 Brændbart affald inddelt efter produkttype
|
|
|
|
| Småt brændbart affald | Stort brændbart affald | Vægtet
gennem- snit |
|
|
|
|
|
| Møbler Elektriske apparater Byggeri/anlæg Tekstiler Fodtøj Emballage Autogummi/gummi Andre forbrugsgoder Andet |
29% 2% 32% 5% 1% 22% 1% 1% 7% |
43% 0.5% 48% 0.5% 0% 3% 2% 1% 2% |
33% 1.5% 36% 3% 0% 17% 1.5% 1.5% 6.5% |
|
|
|
|
| Total | 100% |
100% |
100% |
|
|
|
|
Møbler: 40% træ
og tekstiler, 30% tæpper
Byggeri og anlæg: 60% træ, 24% andet brændbart affald
Emballage: 50% pap, 40% plastik, 5% træ
Baseret på det vægtede gennemsnit udgør brændbart affald fra byggeri og nedrivning størstedelen af det brændbare affald (36%), efterfulgt af møbler (33%) og emballage (17%). Med hensyn til småt og stort brændbart affald er tallene imidlertid noget forskellige. F.eks. andrager emballage 22% af småt brændbart affald, men kun 3% af det store brændbare affald.
Diverse ikke brændbart affald
Idet størstedelen af affaldet i gruppen "diverse ikke brændbart affald" er indsamlet på de bemandede containerstationer er undersøgelsen ikke repræsentativ for denne affaldskategori (Miljøstyrelsen, 1998). I modellen antages derfor, at alt ikke brændbart affald kan klassificeres som affald fra byggeri og nedrivning.