[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

En Scenariemodel for produktionen af affald

4. Kobling af affald til økonomiske
aktiviteter i ADAM  2. del

4.9 Jern og metal
4.10 Autogummi
4.11 Beton, tegl/mursten, andet bygge-/anlægs-affald, asfalt, træ og jord og sten
4.12 Andet genanvendeligt affald
4.13 Sygehusaffald
4.14 Sigterestaffald
4.15 Slam
4.16 Slagger, flyveaske, røggasrensningsprodukter og restprodukter fra kulfyrede kraftværker
4.17 Støvende asbest
4.18 Jord fra sukkerroer
4.19 Faktiske og modelberegnede affaldsmængder 1994-1996

4.9 Jern og metal

Skrot af jern og metal indsamlet til genanvendelse omfatter fraktion 56 (jern og metal genanvendt af danske firmaer) og fraktion 93 (nettoeksporten af jern- og metalskrot fra skrothandlere). Aggregeres de to fraktioner er den samlede mængde af jern- og metalskrot indsamlet i Danmark omkring 900.000 tons pr. år. De vigtigste metalfraktioner er jern, aluminium, bly og kobber, der hver især kommer fra flere kilder. Skrotproduktionen fra husholdninger kobles til forbruget af varige forbrugsgoder, mens skrot fra handel og kontor kobles til produktionen i transport og andre serviceindustrier. Mængden af jern- og metalskrot fra fremstillings-virksomhed mv. kobles til produktionen i leverandører til byggeri, metalindustrien og anden produktionsvirksomhed, mens mængden fra byggeri og anlæg kobles til bygge- og anlægsbranchen.

4.10 Autogummi

Denne fraktion indeholder dæk fra private biler, varebiler og motorcykler der indsamles til oparbejdning. Dæk fra lastbiler brændes p.t., og er således ikke inkluderet i tabellen nedenfor. Mht. handel og kontor er affaldsmængden faldet væsentligt i perioden. Dette er imidlertid et statistisk problem. Dækforarbejdningsindustrien omfatter mange små virksomheder og ISAG’s statistiske dækning er forringet gennem årene. Ifølge oplysninger fra Dækbranchens Miljøråd blev der i 1996 indsamlet omkring 12.000 tons dæk til oparbejdning. For at få et mere realistisk billede af udviklingen, skal der for handel og kontor i 1996 lægges omkring 4000 tons til ISAG-opgørelsen.

Som indikator for brugen af dæk kobles mængden af dæk generelt til det private forbrug af benzin og olie til biler.

4.11 Beton, tegl/mursten, andet bygge-/anlægs-affald, asfalt, træ og jord og sten

Fælles for disse fraktioner er, at hovedparten af affaldet stammer fra byggeri og nedbrydning, veje og anlæg mv. Uanset hvilken kilde affaldet indsamles fra, kobles affaldsmængden til aktiviteten i bygge- og anlægsbranchen. Den samlede mængde affald fra hver fraktion og de samlede affaldskoefficienter fremgår af den følgende tabel.

 Opdelt på kilde vises fraktionerne enkeltvis i tabellerne nedenfor.

Den store stigning i mængden af beton afspejler foruden større byggeaktivitet, udvidede og forbedrede genanvendelsestiltag, samt i 1996 210.000 tons fra firmaer som indberettede for første gang. Såfremt de 210.000 tons fratrækkes tallet for 1996 ville koefficienten være 14,0 (og ikke 17,9), dvs. som følge af udvidede/forbedrede genbrugsordninger steg affaldskoefficienten med 16% fra 1994 til 1996. Stigningen fra 14,0 til 17,9 skyldes firmaer som indberettede for første gang.

Stigningen for tegl/mursten afspejler stigende byggeaktivitet og udvidede genbrugsordninger. Omkring 1/3 af stigningen kan henføres til stigende byggeaktivitet og resten til udvidede genbrugsordninger. Koefficienten steg med 27% fra 1994–1996.

Mængden af andet bygge- og anlægsaffald steg markant i 1995 og faldt en smule i 1996. Fra 1994 til 1996 steg koefficienten med 10%.

Mængden af asfaltaffald følger stort set bygge- og anlægsaktiviteten med et svagt fald i affaldskoefficienten.

Træ udgør en mindre fraktion og steg betydeligt i 1996.

Mængden af jord og sten (excl. ren jord) fra byggeri og anlæg steg en smule mindre end bygge- og anlægsaktiviteten.

4.12 Andet genanvendeligt affald

Denne fraktion indeholder forskellige typer affald til senere sortering og genanvendelse.

4.13 Sygehusaffald

Denne fraktion indeholder inficeret, biologisk nedbrydeligt og lavradioaktivt affald, som kræver specialbehandling eller forbrænding. Mængden steg en smule fra 1994 til 1996. Produktionen af denne affaldsfraktion er ikke koblet til en økonomisk aktivitet og mængden skal fremskrives eksogent.

4.14 Sigterestaffald

Denne fraktion er affald fra kompostering og biogasproduktion og vil stige efterhånden som disse produktionsfaciliteter udvides. I nærværende model er mængden eksogen.

4.15 Slam

Affald fra behandling af spildevand er opgjort i fraktioner 68–71 (slam, sand og ristestoffer) og fraktion 92 (slam fra kommunale spildevandsanlæg) og sammenfattes i følgende tabeller. Affald i disse fraktioner fra fremstillingsvirksomhed stammer fra industrielle spildevands-rensningsanlæg, hovedsageligt inden for fødevareindustrien. Udviklingen i mængden af dette affald kobles til produktionen i fødevareindustrien. Som det fremgår af tabellen steg både mængden af slam og affaldskoefficienten betydeligt fra 1994–1996. Slam fra kommunale rensningsanlæg og fra andre kilder er eksogen i denne model. Da udbygningen af kommunale spildevandsrensningsanlæg under Vandmiljø Planen er gennemført, er mængden af slam fra kommunale rensningsanlæg stort set konstant.

Sand og sigterester dækker en anden del af affaldet fra spildevandsrensning. Mht. fremstillingsvirksomhed, kobles denne fraktion også til produktionen i fødevareindustrien. Modsat spildevandsfraktionerne er affaldskoefficienten for sand og sigterester forholdsvis konstant. Affald fra andre kilder er eksogen i denne model.

4.16 Slagger, flyveaske, røggasrensningsprodukter og restprodukter fra kulfyrede kraftværker

Slagger, flyveaske og røggasrensningsprodukter er koblet til forbruget af kul og afhænger af kvaliteten af det anvendte kul. For fremstillingsvirksomhed kobles mængden af dette affald til industriens kulforbrug i TJ, mens mængden fra andre kilder er ubetydelig og eksogen i modellen. Produktion af restprodukter fra kulfyrede kraftværker kobles til disses forbrug af kul.

Som det fremgår af tabellerne ændrede affaldsmængden sig betydeligt gennem perioden, men for den store mængde "restprodukter fra kulfyrede kraftværker" er koefficienten (affald i tons/kulforbrug i TJ) næsten konstant. Til brug for basisscenarier findes fremskriveninger af industriens og kraftværkernes kulforbrug i regeringens energihandlingsplan Energi 21.

4.17 Støvende asbest

Denne fraktion indeholder asbestholdige materialer, der afgiver asbeststøv, indsamlet til speciel deponering. Dette affald stammer hovedsageligt fra bygge- og anlægsindustrien, hvor asbestholdige materialer har været anvendt til byggeri. Den samlede affaldsmængde kobles således til bygge- og anlægsaktiviteter og koefficienten er forholdsvis stabil fra 1994–1996. I forbindelse med langsigtede fremskrivninger forventes mængden at falde, da det er forbudt at bruge asbest i nye byggematerialer.

4.18 Jord fra sukkerroer

Denne fraktion består af jord fra rensning af sukkerroer i forbindelse med produktion af sukker. Som det fremgår af tabellen, har mængden af jord varieret betydeligt gennem årene. Dette afspejler varierende høstbetingelser, således at mængden af jord har været størst i våde år. Da sukkerproduktionen i Europa reguleres af kvoter, og da den danske kvote ikke forventes ændret, forventes den danske sukkerproduktion at være konstant. V. hj.a. renere teknologi er det imidlertid muligt at reducere den nuværende mængde roejord til omkring 150.000 tons. I et basisscenarie forventes mængden af jord fra sukkerroer derfor at falde.

4.19 Faktiske og modelberegnede affaldsmængder 1994-1996

I dette afsnit sammenlignes aktuelle data for den samlede affaldsmængde fra de enkelte kilder med modelberegninger, hvor affaldskoefficienterne antages at være konstante og lig med koefficienterne i 1996. Endvidere sammenlignes udviklingen i affaldsmængden med en simpel model, hvor den samlede mængde beregnes ud fra en antagelse om en konstant affaldskoefficient for den samlede affaldsmængde fra den enkelte kilde, dvs. at den samlede mængde husholdningsaffald antages at følge det samlede private forbrug, at mængden af affald fra handel og kontor følger den samlede produktion i handels- og servicesektoren, og så videre.

For husholdninger sammenlignes udviklingen eksklusiv "haveaffald". Modellen antager, at denne fraktion er eksogen og dermed implicit at mængden er konstant. Faktisk steg mængden med 138.300 tons i perioden 1994-1996.

Når den korrigerede og modelberegnede udvikling sammenlignes, beskriver modellen i store træk stigningen fra 1994-1996. Faldet fra 1994-1995 fanges imidlertid ikke af modellen. Sammenlignes beregninger med modellen og den simple model er der kun mindre forskelle. Dette betyder, at ændringer i sammensætningen af det private forbrug i perioden 1994-1996 var uden væsentlig betydning for affaldsproduktionen

For "handel & kontor" foretages sammenligningen også eksklusiv "haveaffald". Dette er imidlertid ikke væsentligt, da mængden er lille og forholdvis konstant. Når modellen og de korrigerede data sammenlignes, fanges stigningen fra 1994–1995 ikke af modellen. Ca. halvdelen af stigningen lå indenfor fraktionen "papir og pap" og skyldes til dels udvidelse af indsamlingsordningerne. En anden betydelig stigning, som modellen ikke fanger, var indenfor fraktionen "diverse brændbart affald". Sammenlignes beregninger med modellen med den simple model er der igen kun mindre forskelle.

For "fremstillingsvirksomhed mv." inkluderer de korrigerede data ikke jord fra sukkerroer og der er lagt 219.000 tons til ISAG-tallene for 1994. Dette repræsenterer firmaer, der skulle have indberettet i 1994, men som indberettede for første gang i 1995. Både modellen og den simple model beregner en større stigning end de korrigerede data viser, og ingen af modellerne er i stand til at forklare det høje tal for 1995. (En betydelig stigning i 1995 og et fald i 1996 findes for jern og metal incl. nettoeksporten af skrot.)

  ¹⁾Der er lagt 219.000 tons til tallet for 1994 dækkende firmaer, som indberettede for første gang i 1995.

For "byggeri og anlægsvirksomhed" er der lagt 240.000 tons til tallene for 1994 og 1995, hvilket dækker firmaer, som indberettede til ISAG for første gang i 1996. Når de korrigerede data og modelberegningerne sammenlignes, fanger modellerne størstedelen af stigningen i den samlede affaldsmængde, og forskellen mellem modellen og den simple model er beskeden.

  ¹⁾Der er lagt 240.000 tons til tallene for 1994 og 1995 dækkende firmaer, som indberettede første gang i 1996.

Med hensyn til spildevandsrensningsanlæg stammer størstedelen af affaldet fra kommunale rensningsanlæg. Disse er eksogene i modellen og antages at være konstante.

For andre kilder er størstedelen af affaldet restprodukter fra kulfyrede kraftværker, som kobles til kraftværkernes kulforbrug. Eftersom affaldskoefficienten for dette affald er forholdsvis konstant, mens kulforbruget varierer betydeligt, fanger modellen størstedelen af udviklingen.

Konklusionen er, at på det aggregerede niveau fanger modellen kun en del af den faktiske udvikling. Af den del, som ikke fanges af modellen, skyldes en betydelig del imidlertid specifikke ændringer i enkelte fraktioner. Sammenlignes modellen og den simple model, må man sige, at de to modeller beskriver udviklingen fra 1994 til 1996 nogenlunde ens. For den samlede affaldsproduktion har sammensætningen af produktion og privat- forbrug således ikke ændret sig væsentligt. Sammenlignet med den simple model er en væsentlig fordel ved den udviklede model, at den er i stand til at fange betydningen af ændringer i produktionens og forbrugets sammensætning.