Miljøledelse i Asfaltbranchen

Bilag 10:
Miljørapporteringssystemet for asfaltbranchen

Månedsrapport for Den Gode Vej A/S maj, 1998
Rapport til Asfaltindustrien
Firmagennemsnit 1998 for Den Gode Vej A/S
Månedsrapport, september 1998 Den Gode Vej A/S
Årsrapport 1998 Den Gode Vej A/S
Den Gode Vej A/S
Grønt regnskab 1998 for Den Gode Vej A/S
Miljøredegørelse 1998 Den Gode Vej A/S

Miljørapporteringssystemet kan støtte virksomhederne i styring af og opfølgning på miljøarbejdet og dermed udgøre grundlaget for miljøledelsessystemet.

Rapporteringssystemet er opbygget med 2 niveauer:

• Firmaniveau
• Anlægsniveau

Firmaet er den centrale bruger, som definerer de anlægsområder, der skal omfattes af rapporteringen, mens størstedelen af indtastningerne af oplysninger og data foregår på anlægsniveauet.

Grundprincippet i rapporteringssystemet er, at brugerne svarer på en række spørgsmål i starten, løbende indtaster månedsdata samt kommenterer månedens og årets præstation, hvorefter systemet genererer dels miljørapporter til offentligheden, dels interne rapporter til brug for styring af miljøforholdene ved produktion af asfalt.

Rapporteringssystemet består af 2 installationsdisketter og en diskette med de brancherettede videnbaser. Disketterne sidder bagest i denne manual, hvor der også er en kort brugervejledning til systemet, som det er en god idé at læse. Brugervejledningen er ikke en forudsætning for at bruge systemet, da der overalt i selve systemet er indbygget hjælpetekster, men hvis systemet skal fungere, er det meget vigtigt, at det installeres korrekt, at der startes rigtigt op, og at filerne håndteres på den rigtige måde.

Rapporttyper

Fra rapporteringssystemets firmaniveau kan firmabrugeren udskrive følgende rapporter:

• Månedsrapport, der sammenstiller månedsdata for alle firmaets anlæg
• Firmagennemsnit for udvalgte nøgletal
• Årsrapport til Asfaltindustrien med udvalgte nøgletal for firmaets miljøpræstation

Fra rapporteringssystemets firmaniveau kan brugerne udskrive følgende rapporter:

• Månedsrapporter med månedens produktions- og miljødata sammenholdt med eventuelle miljømål
• Årsrapport med udvalgte nøgletal for miljøpræstationen på anlægsområdet sammenholdt med miljømål, firmagennemsnit og branchegennemsnit
• Oversigt over etablerede og uudnyttede muligheder for renere teknologi og forureningsbegrænsende foranstaltninger
• Grønt regnskab til offentligheden, der opfylder kravene i Miljøministeriets bekendtgørelse om grønne regnskaber
• Miljøredegørelse til offentligheden, der opfylder kravene i EU-forordningen om miljøstyring og miljørevision (EMAS)

Rapporter, der udskrives fra systemet, har fast struktur og lay-out, og til en hvis grad også fast indhold. Hvis man ønsker at slette og tilføje tekst og tal, ændre opsætning, margen, skrifttype, indsætte figurer osv., kan man kopiere rapporten over i et Windows-baseret tekstbehandlingsprogram og arbejde videre med den der.

I det følgende er hver rapporttype beskrevet, efterfulgt af et eksempel på hver rapport for asfaltfirmaet „Den Gode Vej A/S“ og 2 af dets anlæg (Vest 1 og Vest 2).

Månedsrapport for firma

Månedsrapporten giver firmaet en status for anlægsområdernes miljøpræstation samt en mulighed for månedlig opfølgning på miljøarbejdet. Månedsrapporten kan bruges i den løbende dialog om miljøindsatsen på anlægsområderne.

Månedsrapporten består af hovedtekst og bilag med nøgletal for:

• Produktionsforhold
• Ressourceforbrug
• Miljøpåvirkninger

I hovedteksten vises figurer med udvalgte nøgletal. Firmaet vælger hver måned selv, hvilke figurer der skal vises i månedsrapporten. Endvidere har firmaet mulighed for at kommentere månedens præstation og udviklingstendenser samt give anbefalinger til det fortsatte arbejde på anlægsområderne.

I bilag findes tabeller med alle månedens data.

Årsrapport til Asfaltindustrien

Årsrapporten til Asfaltindustrien er firmaets rapport til brancheforeningen med udvalgte nøgletal for miljøpræstationen på firmaets anlæg. Årsrapporterne giver Asfaltindustrien et overblik over branchens miljøforhold.

Årsrapporterne er en forudsætning for, at Asfaltindustrien kan beregne årlige branchegennemsnit, som derefter kan indtastes i systemet til brug for udarbejdelsen af årsrapporter for anlægsområderne.

Firmagennemsnit for udvalgte nøgletal

Firmagennemsnit på årsbasis for udvalgte nøgletal skal bruges i anlægsområdernes årsrapporter på linje med branchegennemsnit til at sammenligne anlægsområdernes miljøpræstation på årsbasis med firma- og/eller branchegennemsnit.

Ved årets afslutning kan firmagennemsnit udskrives og sendes til anlægsområderne, som derefter selv skal taste tallene ind til brug for årsrapporten.

Månedsrapport for anlæg

Månedsrapporten giver et overblik over de data, der sendes til firmaet hver måned samt en mulighed for månedlig opfølgning på miljøarbejdet. Månedsrapporterne kan bruges i den løbende styring af ressource- og miljøforholdene på anlægsområdet.

Månedsrapporten består af hovedtekst og bilag med nøgletal for:

• Produktionsforhold
• Ressourceforbrug
• Miljøpåvirkninger

I hovedteksten vises figurer med udvalgte nøgletal. Anlægget vælger hver måned selv, hvilke figurer der skal vises i månedsrapporten. Endvidere har anlægget mulighed for at kommentere månedens præstation og dermed forklare eventuelle afvigelser fra normal drift.

I bilag findes tabeller med alle månedernes data til og med den aktuelle måned.

Årsrapport for anlæg

Årsrapporten giver en oversigt over:

• udviklingen i udvalgte nøgletal for miljøpræstationen de seneste 3 år sammenholdt med mål, procentvis afvigelse fra mål, firmagennemsnit og branchegennemsnit
• vilkår for emissioner og immisioner sammenholdt med resultater af og dato for seneste præstationsmålinger eller beregninger

Årsrapporten giver et grundlag for at vurdere, hvor der er de største behov og de største potentialer for miljøforbedringer. Årsrapporten kan indgå i diskussionerne mellem anlæg og firma om fastlæggelse af de konkrete mål for den fremtidige miljøindsats og de tilhørende økonomiske og ressourcemæssige aspekter.

Oversigt over renere teknologi og forureningsbegrænsende foranstaltninger

Oversigten er opdelt på:

• eksisterende foranstaltninger og teknologier, som er etableret på anlægsområdet
• ikke udnyttede muligheder

Oversigten kan bruges i dialogen med bl.a. miljømyndighederne om prioriteringen af miljøforbedrende tiltag.

Oversigten er baseret på Teknisk Vejledning til Brancheorientering for Asfaltindustrien, April 1998. Vejledningen er udarbejdet af branchens Maskinudvalg.

Grønt regnskab for anlæg

Det grønne regnskab består af 4 dele:

• Indledende oplysninger
• En beskrivelse af væsentlige ressource- og miljømæssige forhold
• Ledelsens redegørelse
• En opgørelse af produceret mængde asfalt, ressourceforbrug, emissioner og affaldsmængder

Det grønne regnskab opfylder kravene i Miljøministeriets bekendtgørelse om grønne regnskaber. På enkelte punkter er indholdet dog mere omfattende end lovgivningens krav. Det drejer sig især om:

• De indledende oplysninger, der indeholder en beskrivelse af asfaltproduktionen for at gøre det lettere for læserne at forstå de ressource- og miljømæssige forhold, der knytter sig til asfaltproduktion
• Opgørelse af produceret mængde asfalt, ressourceforbrug, emissioner og affaldsmængder, der medtager data for 3 år for at vise udviklingen i miljøpræstationen. Kravet er kun data for det aktuelle regnskabsår.

EMAS-miljøredegørelse

Miljøredegørelsen består af 6 dele:

• Forord
• Miljøpolitik
• En beskrivelse af produktionsforholdene
• En beskrivelse af miljøstyringssystemet
• En beskrivelse af miljøforholdene samt de seneste 3 års miljøpræstation opdelt på emner (energiforbrug, støj, affald osv.)
• Bilag med tabeller med datagrundlag for figurer samt oversigt over vilkår og præstationsmålinger

Miljøredegørelsen opfylder kravene i EU-forordningen om miljøstyring og miljørevision (EMAS) med hensyn til emner og data. Brugeren skal dog selv skrive miljøpolitikken, beskrive miljøstyringssystemet og vurdere miljøpræstationen for at miljøredegørelsen opfylder alle krav i EMAS.

På de efterfølgende sider er vist eksempler på de rapporttyper, der kan skrives ud fra systemet. De indtastede data og oplysninger er baseret på et asfaltfirma med to anlæg, der har en dataregistrering svarende til et grønt regnskab, men som endnu ikke har opbygget et færdigt miljøledelsessystem. Rapporterne er overført til Word, hvilket betyder at figurerne - hvis det ønskes - skal genskabes via et regneark. (Tabellerne overføres til et regneark, hvor figuren genereres og derefter kopieres tilbage til Word-filen).
 

Månedsrapport for Den Gode Vej A/S
maj, 1998

Introduktion

Månedsrapporten giver en status for miljøpræstationen på firmaets anlægsområder og sammenstiller anlægsområdernes præstationer.

Månedsrapporten består af hovedtekst og bilag med nøgletal for:

• Produktionsforhold
• Ressourceforbrug
• Miljøpåvirkninger

I hovedteksten vises figurer med udvalgte nøgletal samt firmaets kommentarer til månedens præstationer.

I bilag findes tabeller med alle månedens data for hvert anlægsområde.

Produktionsforhold

De følgende figurer viser udvalgte nøgletal for produktionsforholdene på asfaltanlæggene. De data, der ligger til grund for figurerne, samt de øvrige produktionsdata findes i bilag 1.

Valgte figurer og eventuelle kommentarer:

Ressourceforbrug

De følgende figurer viser udvalgte nøgletal for ressourceforbruget på asfaltanlæggene. De data, der ligger til grund for figurerne, samt øvrige data om ressourceforbruget findes i bilag 2.

Valgte figurer og eventuelle kommentarer:

Miljøpåvirkninger

De følgende figurer viser nøgletal for forhold, der har betydning for lugt-, støv- og støjgenerne fra anlægsområderne. De data, der ligger til grund for figurerne samt øvrige data om miljøpåvirkninger findes i bilag 3.

Valgte figurer og eventuelle kommentarer:

Bilag 1: Produktionsforhold

Tabel 1: Produceret mængde asfalt fordelt på asfalt solgt og asfalt udtømt i maj

Den udtømte asfaltmængde, som følge af fejl- eller overskudsproduktion, indgår i den totale mængde af genbrugsasfalt.

Tabel 2: Stenmaterialer udrenset, udrensningsprocent og spildprocent samt antal driftstimer og opstarter af brænderen i maj for Vest1 og Vest2

Udrensningsprocenten er opgjort som mængden af stenmaterialer udrenset mellem produktion af forskellige recepter i forhold til den producerede mængde asfalt, mens spildprocenten er opgjort som mængden af asfalt udtømt og stenmaterialer udrenset i forhold til den producerede mængde asfalt.

Tabel 3: Indvejet mængde genbrugsasfalt fra gamle vejbelægninger og eventuelle returlæs og solgt mængde genbrugsasfalt i maj for Vest1 og Vest2

Tabel 4: Antal arbejdstimer, arbejdsulykker og fraværstimer i maj

Antallet af arbejdstimer er opgjort som det samlede antal præsterede arbejdstimer af alle medarbejdere på anlægsområdet, som er omfattet af firmaets indrapporteringspligt til Arbejdstilsynet. Arbejdstimer for kontorpersonale er ikke medregnet. Kun arbejdsulykker, der har medført fravær ud over på ulykkesdagen, er medregnet i antallet af arbejdsulykker, og som fraværstimer er kun fravær som følge af arbejdsulykker medregnet.

Bilag 2: Ressourceforbrug

Tabel 5: Forbrug af råvarer og hjælpestoffer fordelt på materialetyper i maj

Tabel 6: Forbrug af fremmedfiller fordelt på fremmedfillertyper i maj

Tabel 7: Brændselsforbrug til brænderen fordelt på brændselstyper i maj for Vest1 og Vest2

Tabel 8: Elforbrug, fjernvarmeforbrug samt brændselsforbrug til øvrige formål i maj

Tabel 9: Det totale brændselsforbrug til brænderen, forbrug af de enkelte brændselstyper og antal opstarter relateret til produceret asfaltmængde i maj for Vest1 og Vest2

Tabel 10: Det totale energiforbrug og elforbrug relateret til produceret asfaltmængde i maj

Tabel 11: Elforbrug fordelt på anvendelsesområder i maj

Tabel 12: Vandforbrug fordelt på vandforsyningskilder i maj

Tabel 13: Vandforbrug fordelt på anvendelsesområder i maj

Bilag 3: Miljøpåvirkninger

Tabel 14: Den gennemsnitlige lambda-værdi og CO-værdi i maj for Vest1 og Vest2

Tabel 15: Vejrforhold og vanding i maj

Tabel 16: Antal lastbilkørsler til og fra anlægsområdet relateret til den producerede asfaltmængde samt antal dage med drift af knuseanlæg i maj

Antallet af lastbilkørsler er opgjort som antallet af vejesedler på lastbiler med råvarer, hjælpestoffer og produkter.

Tabel 17: Antal klager i maj

Tabel 18: Antal miljøuheld i maj

Fortrolig

Rapport til Asfaltindustrien
Nøgletal for Den Gode Vej A/S
1998

Denne rapport indeholder nøgletal for den samlede miljøpræstation i 1998 for følgende anlægsområder:

Vest1 og Vest2

Tabel 1: Den producerede mængde asfalt 1998

Tabel 2: Forbrug af råvarer i produktionen 1998

Tabel 3: Det procentvise forbrug af genbrugsmaterialer og genbrugsasfalt i forhold til det totale råvareforbrug 1998

Tabel 4: Det totale energiforbrug, elforbrug og brændselsforbrug relateret til den producerede asfaltmængde 1998

Tabel 5: Emissioner som følge af energiforbrug 1998

Ved beregning af emissioner er anvendt CO2-emissionsfaktorer fra Energi 2000 (Energistyrelsen 1990), SO2-emissionsfaktorer fra Energi og Miljø i Norden (Nordisk Gasteknisk Center 1991) samt NOx-emissionsfaktorer som dk-TEKNIK har estimeret på baggrund af emissionsmålinger på asfaltanlæg. Ved beregning af SO2-emissionen fra brændselsforbruget i tørretromlen er det antaget, at 70% bindes i den færdige asfalt.

Tabel 6: Antal miljøuheld 1998

Tabel 7: Ulykkesfrekvens og ulykkesfraværsfrekvens for anlægsområder 1998

Tabel 8: Ulykkesfrekvens og ulykkesfraværsfrekvens for udlægningshold 1998

Tabel 9: Nedknust genbrugsasfalt solgt og genbrugsasfalt oplagret på anlægsområder 1998

Tabel 10: Genbrugsasfalt indvejet 1998 for Vest1 og Vest2

Firmagennemsnit 1998 for
Den Gode Vej A/S

For antal klager og antal miljøuheld er firmagennemsnittet beregnet som gennemsnittet for de anlægsområder, der er omfattet af rapporteringen.

For de øvrige nøgletal er firmagennemsnittet beregnet som firmaets samlede præstation, f.eks. firmaets samlede energiforbrug i forhold til den samlede mængde asfalt produceret på alle firmaets anlægsområder.

Månedsrapport, september 1998
Den Gode Vej A/S
Anlæg Vest 1
Asfaltvej 5
6950 Ringkøbing

Introduktion

Månedsrapporten giver et overblik over de data, der sendes til firmaet hver måned samt en mulighed for månedlig opfølgning på miljøarbejdet.

Månedsrapporten indeholder nøgletal for:

• Produktionsforhold
• Ressourceforbrug
• Miljøpåvirkninger

samt kommentarer til månedens præstation.

Produktionsforhold

De følgende figurer (OBS: Ingen figurer valgt i denne version) viser udvalgte nøgletal for produktionsforholdene på Vest 1. De data, der ligger til grund for figurerne, samt de øvrige produktionsdata findes i rapportens bilag.

Ressourceforbrug

De følgende figurer/tabellser viser udvalgte nøgletal for ressourceforbruget på Vest 1. De data, der ligger til grund for figurerne, samt øvrige data om ressourceforbruget findes i rapportens bilag.

link til tabel

Miljøpåvirkninger

De følgende figurer (OBS: Ingen figurer valgt i denne version) viser nøgletal for forhold, der har betydning for lugt-, støv- og støjgenerne fra . De data, der ligger til grund for figurerne samt øvrige data om miljøpåvirkninger findes i rapportens bilag.

Produktionsforhold

Tabel 1: Produceret mængde asfalt fordelt på asfalt solgt og asfalt udtømt i 1998

link til tabel

Den udtømte asfaltmængde, som følge af fejl- eller overskudsproduktion, indgår i den totale mængde af genbrugsasfalt.

Tabel 2: Stenmaterialer udrenset, udrensningsprocent og spildprocent samt antal driftstimer og opstarter af brænderen i 1998

link til tabel

Udrensningsprocenten er opgjort som mængden af stenmaterialer udrenset mellem produktion af forskellige recepter i forhold til den producerede mængde asfalt, mens spildprocenten er opgjort som mængden af asfalt udtømt og stenmaterialer udrenset i forhold til den producerede mængde asfalt.

Tabel 3: Indvejet mængde genbrugsasfalt fra gamle vejbelægninger og eventuelle returlæs og solgt mængde genbrugsasfalt i 1998

link til tabel

Tabel 4: Procent genbrugsasfalt solgt i 1998

link til tabel

Tabel 5: Procent genbrugsmaterialer og procent genbrugsasfalt i 1998

link til tabel

Tabel 6: Antal arbejdstimer, arbejdsulykker og fraværstimer i 1998

link til tabel

Antallet af arbejdstimer er opgjort som det samlede antal præsterede arbejdstimer af alle medarbejdere på anlægsområdet, som er omfattet af firmaets indrapporteringspligt til Arbejdstilsynet. Arbejdstimer for kontorpersonale er ikke medregnet. Kun arbejdsulykker, der har medført fravær ud over på ulykkesdagen, er medregnet i antallet af arbejdsulykker, og som fraværstimer er kun fravær som følge af arbejdsulykker medregnet.

Ressourceforbrug

Tabel 7: Forbrug af råvarer og hjælpestoffer fordelt på materialetyper i 1998

link til tabel

Tabel 8: Forbrug af genbrugsmaterialer fordelt på genbrugsmaterialetyper i 1998

link til tabel

Tabel 9: Forbrug af fremmedfiller fordelt på fremmedfillertyper i 1998

link til tabel

Tabel 10: Forbrug af tilsætningsstoffer fordelt på tilsætningsstoftyper i 1998

link til tabel

Tabel 11: Forbrug af slipmidler fordelt på slipmiddeltyper i 1998

link til tabel

Tabel 12: Forbrug af smøreolier fordelt på smøreolietyper i 1998

link til tabel

Tabel 13: Forbrug af hjælpestoffer fordelt på hjælpestoftyper i 1998

link til tabel

Tabel 14: Brændselsforbrug til brænderen fordelt på brændselstyper i 1998

link til tabel

Tabel 15: Det totale brændselsforbrug til brænderen i kWh fordelt på brændselstyper i 1998

link til tabel

Tabel 16: Elforbrug, fjernvarmeforbrug samt brændselsforbrug til øvrige formål i 1998

link til tabel

Tabel 17: Det totale brændselsforbrug til brænderen, forbrug af de enkelte brændselstyper og antal opstarter relateret til produceret asfaltmængde i 1998

link til tabel

Tabel 18: Det totale energiforbrug og elforbrug relateret til produceret asfaltmængde i 1998

link til tabel

Tabel 19: Elforbrug fordelt på anvendelsesområder i 1998

link til tabel

Tabel 20: Vandforbrug fordelt på vandforsyningskilder i 1998

link til tabel

Tabel 21: Vandforbrug fordelt på anvendelsesområder i 1998

link til tabel

Miljøpåvirkninger

Tabel 22: Den gennemsnitlige lambda-værdi og CO-værdi i 1998

link til tabel

Tabel 23: Vejrforhold og vanding i 1998

link til tabel

Tabel 24: Antal lastbilkørsler til og fra anlægsområdet relateret til den producerede asfaltmængde i 1998

link til tabel

Antallet af lastbilkørsler er opgjort som antallet af vejesedler på lastbiler med råvarer, hjælpestoffer og produkter.

link til tabel

Tabel 26: Affaldsmængder i tons fordelt på affaldsfraktioner i 1998

link til tabel

Tabel 27: Antal miljøuheld i 1998

link til tabel
 

Årsrapport 1998
Den Gode Vej A/S
Anlæg Vest 1
Asfaltvej 5
6950 Ringkøbing

Introduktion

Årsrapporten giver en oversigt over:

• udviklingen i udvalgte nøgletal for miljøpræstationen de seneste 3 år sammenholdt med mål, procentvis afvigelse fra mål, firmagennemsnit og branchegennemsnit
• vilkår for emissioner og immisioner sammenholdt med resultater af og dato for seneste præstationsmålinger eller beregninger

Årsrapporten giver et grundlag for at vurdere, hvor der er de største potentialer for miljøforbedringer. Årsrapporten kan indgå i diskussionerne mellem anlæg og firma om fastlæggelse af de konkrete mål for den fremtidige miljøindsats og de tilhørende økonomiske og ressourcemæssige aspekter.

Miljøpræstation fra 1996 til 1998

Tabel 1: Det procentvise forbrug af genbrugsmaterialer i forhold til det totale forbrug af råvarer til produktionen 1996 - 1998

Det totale forbrug af råvarer til produktionen omfatter nye stenmaterialer, genbrugsmaterialer og genbrugsasfalt.

Tabel 2: Det procentvise forbrug af genbrugsasfalt i forhold til det totale forbrug af råvarer til produktionen 1996 - 1998

Tabel 3: Den procentvise mængde genbrugsasfalt solgt i forhold til den totale mængde genbrugsasfalt indvejet og den udtømte asfaltmængde 1996 - 1998

Tabel 4: Udrensningsprocent 1996 - 1998

Udrensningsprocenten er opgjort som mængden af stenmaterialer udrenset i forhold til den producerede asfaltmængde.

Tabel 5: Spildprocent 1996 - 1998

Spildprocenten er opgjort som mængden af asfalt udtømt og stenmaterialer udrenset i forhold til den producerede asfaltmængde.

Tabel 6: Det totale energiforbrug relateret til den producerede asfaltmængde 1996 - 1998

Tabel 7: Brændselsforbruget til brænderen relateret til den producerede asfaltmængde 1996 - 1998

Tabel 8: Elforbruget relateret til den producerede asfaltmængde 1996 - 1998

Tabel 9: Antal opstarter af brænderen relateret til den producerede asfaltmængde 1996 - 1998

Tabel 10: Gennemsnitlig lambda-værdi 1996 - 1998

Tabel 11: Antal klager 1996 - 1998

Tabel 12: Antal miljøuheld på anlægsområdet 1996 - 1998

Tabel 13: Ulykkesfrekvens for anlægsområdet 1996 - 1998

I de følgende tabeller skelnes der ikke mellem målinger foretaget af interne eller eksterne eksperter ved angivelse af resultater af præstationsmålinger til kontrol for overholdelse af vilkår.

Tabel 14: Støjimmissionsvilkår samt resultater af og dato for seneste målinger eller beregninger

Tabel 15: Øvrige immissionsvilkår samt resultater af og dato for seneste immissionsberegninger

Støvvilkåret gælder for meget fint støv (støvpartikler under 10 mym)

Ved normal drift af brænderen må CO-indholdet fra ikke overstige 0,08 volumen%, målt ved 10% O2-indhold i tør røggas. I 1998 var den årsgennemsnitlige CO-værdi på 0,07 volumen%.

Oversigt over renere teknologi og forureningsbegrænsende foranstaltninger

Den Gode Vej A/S
Anlæg Vest 1
Asfaltvej 5
6950 Ringkøbing
1998

Introduktion

Oversigten over renere teknologi og forureningsbegrænsende foranstaltninger er opdelt på:

• eksisterende foranstaltninger og teknologier, som er etableret på anlægsområdet
• ikke udnyttede muligheder

Oversigten er opdelt efter miljøpåvirkninger og indsatsområder, d.v.s. reduktion af energiforbruget, reduktion af støjbelastningen, o.s.v. Hvis en renere teknologi vil kunne reducere miljøbelastningen på flere områder, vil det være nævnt alle de pågældende steder.

Oversigten er baseret på Teknisk Vejledning til Brancheorientering for Asfaltindustrien, April 1998. Vejledningen er udarbejdet af branchens Maskinudvalg.

Reduktion af energiforbruget

Størrelsen af energiforbruget påvirkes især af antallet af opstarter af brænderen, af vandindholdet i råvarerne, samt af om brænderen er korrekt justeret, om tromlens pakninger er tætte og om filterventilatoren er tilpasset optimalt.

Etablerede forureningsbegrænsende foranstaltninger og renere teknologi

På anlægsområdet er der etableret følgende forureningsbegrænsende foranstaltninger og renere teknologi for at reducere energiforbruget:

• Isolering af tørretromle
• Optimering af filterventilator ved automatisk hastighedsregulering
• Lukkede siloer til grusfraktioner for at undgå at materialerne bliver for fugtige og dermed mindske tørrebehov

Muligheder for forureningsbegrænsende foranstaltninger og renere teknologi

På anlægsområdet er der følgende uudnyttede muligheder, der kan reducere energiforbruget:

• Kompakte posefiltre med opvarmet returluftskylning
• Ekstra isolerering af opvarmede dele
• Halvtag over oplagsbunker for at undgå at materialerne bliver for fugtige og dermed mindske tørrebehov

Reduktion af lugtgener og emissioner af dampe/gasser

Emissioner af lugt og dampe/gasser stammer især fra utilstrækkelig forbrænding i tørretromlen samt fra afdampning fra diffuse kilder som bitumentanke, færdigvaresiloer, ophalervogne og lastbiler. De diffuse kilder kan være den største gene for omgivelserne.

Forbrændingskvaliteten i tørretromlen har stor betydning for emissionen af organiske forureninger i form af uforbrændte kulbrinter såsom polyaromatiske kulbrinter (PAH). Størstedelen af PAH'erne bindes dog til støvpartiklerne og udskilles i støvfilteret.

Etablerede forureningsbegrænsende foranstaltninger og renere teknologi

På Vest 1 er der etableret følgende forureningsbegrænsende foranstaltninger og renere teknologi for at reducere lugtgener og emission af dampe/gasser:

• Tilpasning af skovle i tromle
• Overdækning af ophalerbane og færdigvaresilotop

På anlægsområdet er desuden følgende:

• Lukning af færdigvaresiloer mellem påfyldninger
• Presenning på lastbillad
• Genvinding af methylenchlorid fra laboratoriet

Muligheder for forureningsbegrænsende foranstaltninger og renere teknologi

På anlægsområdet er der følgende uudnyttede muligheder, der kan reducere lugtgener og emission af dampe/gasser:

• Automatisk regulering af forbrændingen
• Tætning af tromle for at undgå luftlækagerReturtagning af fortrængningsluft fra olie- og bitumentanke
• Substitution af miljømæssigt problematiske produkttyper med mindre miljøbelastende alternativer

Reduktion af støjbelastningen

Der er mange støjkilder på asfaltanlægget, der bidrager til det samlede støjniveau. De væsentligste støjkilder er intern transport og kørsel med lastbiler til og fra området, aflæsning af filler og bitumen, dosering af stenmaterialer til produktionen, tørretromlen, ventilatorer, transportbånd samt luftafkast fra skorstenen.

Etablerede forureningsbegrænsende foranstaltninger og renere teknologi

På Vest 1 er der etableret følgende forureningsbegrænsende foranstaltninger og renere teknologi for at reducere støjbelastningen:

• Automatisk styring af vibratorer på doseringskasser
• Optimering af filterventilator
• Isolering af tørretromle
• Støjdæmpet hydraulikmotor til ophaling
• Kunststofhjul på ophalervogne
• Indkapsling af brænder og tørretromlens træksystem
• Overdækning af transportbånd fra doseringsanlæg til tromle og ophalerbane og færdigvaresilotop

Muligheder for forureningsbegrænsende foranstaltninger og renere teknologi

På anlægsområdet er der følgende uudnyttede muligheder, der kan reducere støjbelastningen:

• Indkapsling af filtertop
• Støjdæmper i skorsten
• Gummibånd på doseringsanlæg
• Elektromotor til ophaling
• Overdækning af ophalerbane til færdigvaresilo
• Støjdæmpet værktøj på værkstedet

Reduktion af støvgener

Støvpåvirkninger stammer primært fra luftafkast fra skorstenen, transport på området samt aflæsning, afgravning og dosering af sten- og grusmaterialer til produktionen.

Etablerede forureningsbegrænsende foranstaltninger og renere teknologi

På Vest 1 er der etableret følgende forureningsbegrænsende foranstaltninger og renere teknologi for at reducere støvbelastningen:

• Støvmåler med støvalarm ved posefilteret
• Overdækning af transportbånd fra doseringsanlæg til tørretromlen

Muligheder for forureningsbegrænsende foranstaltninger og renere teknologi

På anlægsområdet er der følgende uudnyttede muligheder, der kan reducere støvbelastningen:

· Carport over doseringskasser

Reduktion af risiko for jordforurening og nedsivning af forurenende stoffer til grundvand

Det, der betyder mest for at nedsætte risikoen for jordforurening, er forebyggelse af lækager fra tanke, siloer og rørsystemer samt befæstning af arealer med tilhørende opsamling i tilfælde af udsivning eller uheld.

Det, der betyder mest for at reducere risikoen for nedsivning af forurenende stoffer til grundvand, er at undgå, at regnvand trænger ned gennem oplag og at arealerne er befæstede med tilhørende opsamling i tilfælde af udsivning. Uvildige undersøgelser har vist, at det ikke er sandsynligt, at der kan ske en grundvandsforurening, men at risikoen ikke totalt kan afvises.

Etablerede forureningsbegrænsende foranstaltninger og renere teknologi

På anlægsområdet er der etableret følgende forureningsbegrænsende foranstaltninger og renere teknologi for at reducere risikoen for jord- og grundvandsforurening:

• Befæstning under hele anlægsområdet
• Opsamling og kontrolleret afledning af spildevand fra vaskeplads og sprøjteplads
• Tankgrav under brændstoftanke, hedtolieanlæg, oplag af emulsion og oplag af asfaltopløsning

Muligheder for forureningsbegrænsende foranstaltninger og renere teknologi

På anlægsområdet er der følgende uudnyttede muligheder, der kan reducere risikoen for jord- og grundvandsforurening:

• Halvtag over oplagsbunker med genbrugsasfalt eller genbrugsmaterialer
• Halvtag over opsamlingsarealer hvorfra regnvand opsamles og ledes gennem olieudskiller

Grønt regnskab 1998 for
Den Gode Vej A/S
Anlæg Vest 1
Asfaltvej 5
6950 Ringkøbing

Indledende oplysninger

Dette grønne regnskab er udarbejdet for anlægsområdet. Den Gode Vej A/S, Anlæg Vest 1 tilhører asfaltbranchen med produktion af asfalt til vejbygning som hovedaktivitet. Listepunktet er C.4: Asfaltfabrikker med en produktionskapacitet på 10 tons i timen eller derover.

Anlægsområdet ejes af Asfaltfirmaet A/S, og der er 13 ansatte på området. Anlægsområdet er beliggende i et område med blandet industri og boliger, og omfatter et areal på 30000 m2. Der blev første gang produceret asfalt i 1970.

Der produceres i dag asfalt på et anlæg af typen tromleblanderanlæg med genbrug. Produktionen af asfalt foregår ved, at sten- og grusmaterialer fra oplagsbunker eller siloer kontinuert doseres og transporteres på et bånd til en tørretromle. Tromlen varmes op med en gas/oliebrænder og roterer samtidig, hvorved sten og grus føres gennem en varm luftstrøm. Asfalten fremstilles ved at filler, tilsætningsstoffer, bitumen og op til 35 % genbrugsasfalt tilsættes og blandes direkte i tørretromlen. Fra tromlen opbevares den varme asfalt i isolerede siloer indtil udlevering. Tromleblanderanlægget anvendes i perioder til batchproduktion, hvor der produceres en afmålt mængde (en batch) ad gangen.

For at minimere luftforureningen fra asfaltproduktionen suges røggassen fra tromlen gennem et posefilter, hvor støv og andre partikler udskilles og genanvendes som filler (såkaldt egenfiller), inden røgen sendes ud gennem en skorsten.

I tilknytning til asfaltproduktionen er der på anlægsområdet følgende væsentlige biaktiviteter:

• Værksted til klargøring reparation og vedligeholdelse af maskiner
• Laboratorie til bl.a. kontrol af råvarer og den færdige asfalt
• Oplag af emulsion
• Oplag af asfaltopløsning

Anlæg Vest 1 fik 20 juli 1996 en samlet miljøgodkendelse af hele anlægsområdet.

Godkendelsesmyndigheden er Ringkøbing Amt, som også er tilsynsmyndighed.

Ressourceforbrug

Hovedparten af råvarerne i asfalt udgøres af nye sten- og grusmaterialer fra grusgrave eller granitbrud. I en del af den producerede asfalt erstattes de nye sten- og grusmaterialer af genbrugsasfalt i form af opbrudte og nedknuste gamle vejbelægninger samt asfalt fra overskuds- eller fejlproduktion eller af andre genbrugsmaterialer såsom stålslagge. I 1998 udgjorde genbrugsasfalten 4 % og genbrugsmaterialerne 1 % af de anvendte sten- og grusmaterialer. Endvidere blev 11 % af den totale mængde genbrugsasfalt solgt til direkte udlægning på sekundærveje og pladser eller som erstatning for grusmaterialer til bundlag.

Filler tilsættes for at stabilisere asfalten. Udover egenfiller anvendes fremmedfiller i form af hydratkalk, flyveaske og cement. Bitumen tilsættes for at sammenbinde sten- og grusmaterialerne. Den bitumen der i dag anvendes som bindemiddel, udvindes især fra råolie, hvor benzin, fyringsolie og lignende er destilleret fra. Afhængig af ønsker til asfaltkvalitet og asfaltens egenskaber tilsættes tilsætningsstoffer i form af cellulose fiber, trinidad lake asfalt(granulat) og pbs (phønix bitumen stabilizer), f.eks. for at gøre vejbelægningen mere fleksibel eller slidstærk.

Tidligere blev der primært brugt dieselolie som slipmiddel på transportvogne og lastbiler for at undgå, at asfalten klæbede fast. I 1995 blev der indgået en aftale i branchen om at udfase brugen af dieselolie som slipmiddel og erstatte det med mindre miljøbelastende slipmidler. På anlægsområdet anvendes i dag bitumineret stenmel, stålslaggemel, vegetabilsk olie og asfaltsæbe. Herved reduceres såvel risikoen for jord- og grundvandsforurening på anlægsområdet som arbejdsmiljøproblemer på anlægget og ved udlægningen på veje.Ud over råvarerne er energiforbruget den væsentligste ressource. Hovedparten af energiforbruget anvendes til tørring og opvarmning af sten- og grusmaterialerne. Herudover bruges der energi til rumopvarmning, brugsvandopvarmning og belysning samt trykluft og procesluft, motor på tørretromle og opvarmning af færdigvaresiloer.

Vandforbruget er minimalt og er ikke et væsentligt ressourceforbrug, idet der på anlægsområdet kun bruges vand til sanitære formål, vanding i tørre perioder og rengøring af materiel. For at reducere vandforbruget opsamles afløbsvand fra tage og befæstede arealer til brug for vanding af oplag, kørselsveje m.m.

Miljøpåvirkninger

De væsentligste miljøpåvirkninger fra produktionen af asfalt er emissioner af støv, støj og lugt, som kan medføre lokale gener, samt emissioner af CO2, NOx og SO2. CO2 og NOx bidrager til den globale opvarmning som følge af „drivhuseffekten“, mens SO2 danner „sur regn“, der forurener landområder og søer.

Emissioner af SO2, NOx og CO2 er direkte relateret til energiforbruget i tørretromlen. SO2-emissionen er dog begrænset, idet omkring 70 % af svovlindholdet i brændslerne bindes i den færdige asfalt. NOx-emissionen afhænger primært af forbrændingskvaliteten, mens CO2-emissionen blandt andet afhænger af, hvilken type brændsel, der bruges. På Vest 1 bruges der primært gas til opvarmning af tørretromlen, hvilket medfører lavere CO2-emissioner, end hvis der blev brugt olie.

Emissioner af lugt og dampe/gasser stammer især fra utilstrækkelig forbrænding i tørretromlen samt fra afdampning fra diffuse kilder som bitumentanke, færdigvaresiloer, ophalervogne og lastbiler. De diffuse kilder kan være den største gene for omgivelserne.

Forbrændingskvaliteten afhænger af luftoverskuddet i tørretromlen og brænderens justering. En løbende optimering af forbrændingskvaliteten i tørretromlen sikrer, at emissioner af forurenende stoffer fra skorstenen er minimal. På Vest 1 registreres iltindholdet i røggassen kontinuert, og på basis heraf beregnes luftoverskuddet (lambda-værdien). Ved en optimal forbrænding i tørretromlen vil lambda ligge på 2,5 - 3. På Vest 1 var den årsgennemsnitlige lambda-værdi i 1998 på 3,4.

Støvpåvirkninger stammer primært fra luftafkast fra skorstenen, transport på området samt aflæsning, afgravning og dosering af sten- og grusmaterialer til produktionen. Støvgenerne er størst i tørre og blæsende perioder.

Der er mange støjkilder på asfaltanlægget, der bidrager til det samlede støjniveau. De væsentligste støjkilder er intern transport og kørsel med lastbiler til og fra området, aflæsning af filler og bitumen, dosering af stenmaterialer til produktionen samt mekanisk støj fra produktionsanlægget.

I forbindelse med driften af asfaltanlægget genereres affald i form af dagrenovation, deponering, forbrænding, papiraffald, spildolie, oliegenbrug, behandling af oliefiltre, jernskrot, jerngenbrug, kemikalieaffald, kommunekemi og kommunal modtagestation.

Spildevand fra anlægsområdet består hovedsageligt af sanitært spildevand, afløb fra tage og pladser samt regnvand, der trænger ned gennem oplag af stenmaterialer og genbrugsasfalt. Uvildige undersøgelser har vist, at der ikke sker væsentlige udvaskninger eller nedsivninger fra disse oplag.

Anlægsområdet ligger i et område, hvor myndighederne ikke stiller krav om, at der skal tages hensyn til drikkevandsinteresser. For at beskytte jord og grundvand mod eventuelle nedsivninger af forurenende stoffer er hele anlægsområdet befæstet. Desuden er brændstoftanke, hedtolieanlæg, oplag af emulsion og oplag af asfaltopløsning placeret i tankgrav, det vil sige befæstede arealer med en høj kant, som forhindrer eventuelle udslip i at løbe ud på jorden. Spildevandet fra vaskepladsen, hvor maskiner m.v. rengøres, og sprøjtepladsen, hvor der påføres slipmiddel på lastbillad, opsamles i en tank og ledes via en olieudskiller til kloak.

Der blev i 1990 konstateret jordforurening på anlægområdet. Det drejer sig om et område på 650 m2, som er forurenet med tjære og olie. Der er iværksat undersøgelser og aktiviteter for at fjerne jordforureningen.

Ledelsens redegørelse

På laboratoriet anvendes methylenchlorid i analysearbejdet. Methylenchlorid er sundhedsskadeligt ved indånding, og der arbejdes til stadighed på at erstatte det med mindre farlige stoffer. Endvidere foregår analysearbejdet i så lukkede systemer som muligt, hvorved emissionen af dampe reduceres væsentligt og methylenchlorid genvindes ved destillation.

Det grønne regnskab er ikke blevet revideret.

Opgørelse af ressourceforbrug, producerede asfaltmængder, emissioner og affaldsmængder

Tabel 1: Forbrug af råvarer og hjælpestoffer 1996 - 1998

Tabel 2: Energiforbrug 1996 - 1998

Tabel 3: Vandforbrug 1996 - 1998

Tabel 4: Asfalt produceret 1996 - 1998

Tabel 5: Emissioner som følge af energiforbrug 1996 - 1998

Ved beregning af emissioner er anvendt CO2-emissionsfaktorer fra Energi 2000 (Energistyrelsen 1990), SO2-emissionsfaktorer fra Energi og Miljø i Norden (Nordisk Gasteknisk Center 1991) samt NOx-emissionsfaktorer som dk-TEKNIK har estimeret på baggrund af emissionsmålinger på asfaltanlæg. Ved beregning af SO2-emissionen fra brændselsforbruget i tørretromlen er det antaget, at 70% bindes i den færdige asfalt.

Tabel 6: Affaldsmængder fordelt på affaldsfraktioner 1996 - 1998

Oversigt over vilkår og præstationsmålinger

Der skelnes ikke mellem målinger foretaget af interne eller eksterne eksperter.

Tabel 7: Støjimmissionsvilkår samt resultater af og dato for seneste målinger eller beregninger

Tabel 8: Øvrige immissionsvilkår samt resultater af og dato for seneste immissionsberegninger

Støvvilkåret gælder for meget fint støv (støvpartikler under 10 mym)

Ved normal drift af brænderen må CO-indholdet fra ikke overstige 0,08 volumen%, målt ved 10% O2-indhold i tør røggas. I 1998 var den årsgennemsnitlige CO-værdi på 0,07 volumen%.

Miljøredegørelse 1998
Den Gode Vej A/S
Anlæg Vest 1
Asfaltvej 5
6950 Ringkøbing

Miljøpolitik

Den Gode Vej vil til stadighed arbejde for at forbedre arbejdsmiljøet for de ansatte og reducere miljøpåvirkningerne, under hensyntagen til de tekniske og økonomiske muligheder. Effektiv driftsstyring og god praksis skal være i fokus.

Lovgivningens krav skal som minimum overholdes, og viden eller mistanke om alvorlige miljø- eller sikkerhedsproblemer skal føre til en hurtig reaktion, også selv om lovens krav er overholdt.

Ressourceforbruget skal minimeres alle steder, hvor det er praktisk muligt, især energiforbruget og forbruget af miljøbelastende kemikalier. Ligeledes skal øvrige miljøpåvirkninger fra støjende og støvende processer løbende nedbringes - til gavn for både medarbejdere og omkringboende.

Medarbejderne er er vigtig ressource, og deres viden og kompetence skal løbende udbygges, så miljø- og sikkerhedshensyn bliver en aktiv del af deres hverdag. Ligeledes vil vi tilskynde vore leverandører og samarbejdspartnere til at efterleve de samme principper som Den Gode Vej.

Vores forhold til myndigheder og andre, der er interesserede i vores miljø- og arbejdsmiljøforhold, skal være åbent og ærligt. Alle relevante henvendelser tages alvorligt.

Produktionsforhold

På Anlæg Vest 1 produceres asfalt til vejbygning. Anlægsområdet er beliggende i et område med blandet industri og boliger. Anlægsområdets areal er på 30000 m², og der er 13 ansatte. Der blev første gang produceret asfalt i 1970.

Der produceres idag asfalt på et anlæg af typen tromleblanderanlæg med genbrug. Produktionen af asfalt foregår ved, at sten- og grusmaterialer fra oplagsbunker eller siloer kontinuert doseres og transporteres på et bånd til en tørretromle. Tromlen varmes op med en gas/oliebrænder og roterer samtidig, hvorved sten og grus føres gennem en varm luftstrøm. Asfalten fremstilles ved at filler, tilsætningsstoffer, bitumen og op til 35 % genbrugsasfalt tilsættes og blandes direkte i tørretromlen. Fra tromlen opbevares den varme asfalt i isolerede siloer indtil udlevering. Tromleblanderanlægget anvendes i perioder til batchproduktion, hvor der produceres en afmålt mængde (en batch) ad gangen.

For at minimere luftforureningen fra asfaltproduktionen suges røggassen fra tromlen gennem et posefilter, hvor støv og andre partikler udskilles og genanvendes som filler (såkaldt egenfiller), inden røgen sendes ud gennem en skorsten.

I tilknytning til asfaltproduktionen er der på anlægsområdet følgende væsentlige biaktiviteter:

• Værksted til klargøring reparation og vedligeholdelse af maskiner
• Laboratorie til bl.a. kontrol af råvarer og den færdige asfalt
• Oplag af emulsion
• Oplag af asfaltopløsning

Tabel 1 viser mængden af asfalt produceret fordelt på asfalt solgt og asfalt udtømt som følge af fejl- eller overskudsproduktion fra 1996 til 1998. Den udtømte asfalt anvendes som genbrugsasfalt i produktionen eller sælges bl.a. til direkte udlægning.

Tabel 1: Mængde af asfalt, 1996-1998

Ved asfaltproduktion udrenses der stenmaterialer mellem produktion af forskellige asfaltrecepter. Tabel 2 viser udrensningsprocenten fra 1996 til 1998 opgjort som mængden af stenmaterialer udrenset i forhold til den producerede mængde asfalt. Da der bruges energi til at tørre og opvarme stenmaterialerne, uanset om de indgår i den færdige asfalt eller udrenses, bør udrensningsprocenten være så lav som mulig. En høj udrensningsprocent er normalt et udtryk for hyppige receptskift.

Tabel 2: Udrensningsprocent

Miljøstyringssystem

Ledelsen i Den Gode vej A/S har besluttet at opbygge et miljøstyringssystem efter 14001 - foreløbig for selve produktionsanlæggene Vest 1 og 2 samt Øst 1. Miljøstyringssystemet opbygges i løbet af 1999 og forventes at være implementeret og klar til certificering i 2000.

Miljøpræstation

Forbrug af råvarer og hjælpestoffer

Hovedparten af råvarerne i asfalt udgøres af nye sten- og grusmaterialer fra grusgrave eller granitbrud. I en del af den producerede asfalt erstattes de nye sten- og grusmaterialer af genbrugsasfalt i form af opbrudte og nedknuste gamle vejbelægninger samt asfalt fra overskuds- eller fejlproduktion eller af andre genbrugsmaterialer såsom stålslagge. I 1998 udgjorde genbrugsasfalten 4 % og genbrugsmaterialerne 1 % af de anvendte sten- og grusmaterialer. Endvidere blev 11 % af den totale mængde genbrugsasfalt solgt til direkte udlægning på sekundærveje og pladser eller som erstatning for grusmaterialer til bundlag.

Filler tilsættes for at stabilisere asfalten. Udover egenfiller anvendes fremmedfiller i form af hydratkalk, flyveaske og cement. Bitumen tilsættes for at sammenbinde sten- og grusmaterialerne. Den bitumen der i dag anvendes som bindemiddel, udvindes især fra råolie, hvor benzin, fyringsolie og lignende er destilleret fra. Afhængig af ønsker til asfaltkvalitet og asfaltens egenskaber tilsættes tilsætningsstoffer i form af cellulose fiber, trinidad lake asfalt(granulat) og pbs (phønix bitumen stabilizer), f.eks. for at gøre vejbelægningen mere fleksibel eller slidstærk.

Tidligere blev der primært brugt dieselolie som slipmiddel på transportvogne og lastbiler for at undgå, at asfalten klæbede fast. I 1995 blev der indgået en aftale i branchen om at udfase brugen af dieselolie som slipmiddel og erstatte det med mindre miljøbelastende slipmidler. På anlægsområdet anvendes i dag bitumineret stenmel, stålslaggemel, vegetabilsk olie og asfaltsæbe. Herved reduceres såvel risikoen for jord- og grundvandsforurening på anlægsområdet som arbejdsmiljøproblemer på anlægget og ved udlægningen på veje.

På laboratoriet anvendes methylenchlorid i analysearbejdet. Methylenchlorid er sundhedsskadeligt ved indånding, og der arbejdes til stadighed på at erstatte det med mindre farlige stoffer. Endvidere foregår analysearbejdet i så lukkede systemer som muligt, hvorved emissionen af dampe reduceres væsentligt og methylenchlorid genvindes ved destillation.

Af tabel 3 fremgår forbruget af råvarer og hjælpestoffer fordelt på materialetyper fra 1996 til 1998.

Tabel 3: Forbrug af råvarer og hjælpestoffer 1996 - 1998

Energiforbrug

Ud over råvarerne er energiforbruget den væsentligste ressource. Hovedparten af energiforbruget anvendes til tørring og opvarmning af sten- og grusmaterialerne i tørretromlen. Herudover bruges der energi til rumopvarmning, brugsvandopvarmning og belysning samt diverse procesformål. Af tabel 4 fremgår energiforbruget fordelt på de energiformer, der blev anvendt på anlægsområdet fra 1996 til 1998.

Tabel 4: Energiforbrug fordelt på energiformer 1996 - 1998

Brændselsforbruget i forhold til den producerede mængde asfalt afhænger af antallet af opstarter, da der bruges mere brændsel til at opvarme tørretromlen ved opstart af anlægget, end når anlægget kører kontinuert. Dette betyder, at anlægget i perioder med mange små ordrer vil have et større brændselsforbrug end i perioder med få store ordrer. Et større brændselsforbrug er dermed ikke entydigt et udtryk for, at anlægget ikke drives optimalt, men kan skyldes ordretypen og måden ordrerne afvikles på. Tilsvarende kan nedbørsmængden have betydning for brændselsforbruget, idet der bruges mere brændsel til tørring af våde sten- og grusmaterialer.

Tabel 5 viser brændselsforbruget pr. ton asfalt produceret fra 1996 til 1998 og tabel 6 viser antallet af opstarter pr. ton asfalt produceret 1996 - 1998.

Tabel 5: Brændselsforbruget

Tabel 6: Antal opstarter per ton asfalt produceret 1996-1998

Af tabel 7 fremgår elforbruget i 1998 fordelt på de forskellige anvendelsesområder på anlægsområdet.

Tabel 7: Elforbruget i 1998

Vandforbrug

Vandforbruget er minimalt og er ikke et væsentligt ressourceforbrug, idet der på anlægsområdet kun bruges vand til sanitære formål, rengøring af materiel samt vanding af oplagsbunker og transportveje i tørre perioder for at begrænse støvgenerne. For at reducere vandforbruget opsamles afløbsvand fra tage og befæstede arealer til brug for vanding af oplag, kørselsveje m.m. Tabel 8 viser vandforbruget sammenholdt med antallet af dage med vanding fra 1996 til 1998.

Tabel 8: Vandforbrug og antal dage med vanding 1996 - 1998

Luftemissioner

De væsentligste luftemissioner fra anlægsområdet er lugt, dampe/gasser og støv, som kan medføre lokale gener, samt emissioner af CO2, NOx og SO2. CO2 og NOx bidrager til den globale opvarmning som følge af „drivhuseffekten“, mens SO2 danner „sur regn“, der forurener landområder og søer.

Emissioner af lugt og dampe/gasser stammer især fra utilstrækkelig forbrænding i tørretromlen samt fra afdampning fra diffuse kilder som bitumentanke, færdigvaresiloer, ophalervogne og lastbiler. De diffuse kilder kan være den største gene for omgivelserne.

Forbrændingskvaliteten afhænger af luftoverskuddet i tørretromlen og brænderens justering. En løbende optimering af forbrændingskvaliteten i tørretromlen sikrer, at emissioner af forurenende stoffer fra skorstenen er minimal. På registreres iltindholdet i røggassen kontinuert, og på basis heraf beregnes luftoverskuddet (lambda-værdien). Lambda-værdien må på ikke overskride 5,5. Ved en optimal forbrænding i tørretromlen vil lambda ligge på 2,5 - 3. Tabel 9 viser den årsgennemsnitlige lambda-værdi fra 1996 til 1998.

Tabel 9: Årsgennemsnitlige lambda-værdi 1996-1998

Som yderligere kontrol af forbrændingens kvalitet måles CO-indholdet i røggassen fra kontinuert. Ved normal drift af brænderen må CO-indholdet ikke overstige 0,08 volumen%, målt ved 10% O2-indhold i tør røggas. I 1998 var den årsgennemsnitlige CO-værdi på 0,07 volumen%.

Støvpåvirkninger stammer primært fra luftafkast fra skorstenen, transport på området samt aflæsning, afgravning og dosering af sten- og grusmaterialer til produktionen. Støvgenerne er størst i tørre og blæsende perioder.

Af tabel B og C i bilag 2 fremgår anlægsområdets vilkår for henholdsvis immissioner og emissioner af forurenende stoffer samt resultater af og dato for seneste målinger eller beregninger.

Emissioner af SO2, NOx og CO2 er direkte relateret til energiforbruget i tørretromlen. SO2-emissionen er dog begrænset, idet omkring 70 % af svovlindholdet i brændslerne bindes i den færdige asfalt. NOx-emissionen afhænger primært af forbrændingskvaliteten, mens CO2-emissionen blandt andet afhænger af, hvilken type brændsel, der bruges. På bruges der primært gas til opvarmning af tørretromlen, hvilket medfører lavere CO2-emissioner, end hvis der blev brugt olie.

I tabel 10 er miljøbelastningen, som energiforbruget på asfaltanlægget medfører, opgjort fra 1996 til 1998.

Tabel 10: Emissioner som følge af energiforbrug 1996 - 1998

Ved beregning af emissioner er anvendt CO2-emissionsfaktorer fra Energi 2000 (Energistyrelsen 1990), SO2-emissionsfaktorer fra Energi og Miljø i Norden (Nordisk Gasteknisk Center 1991) samt NOx-emissionsfaktorer som dk-TEKNIK har estimeret på baggrund af emissionsmålinger på asfaltanlæg. Ved beregning af SO2-emissionen fra brændselsforbruget i tørretromlen er det antaget, at 70% bindes i den færdige asfalt.

Støj

Støj kan ligeledes være en væsentlig gene i lokalområdet. Der er mange støjkilder på asfaltanlægget, der bidrager til det samlede støjniveau. De væsentligste støjkilder er intern transport og kørsel med lastbiler til og fra området, aflæsning af filler og bitumen, dosering af stenmaterialer til produktionen samt mekanisk støj fra produktionsanlægget.

I tabel 11 er antallet af lastbilkørsler relateret til den producerede asfaltmængde, som et udtryk for transporten til og fra anlægsområdet.

Tabel 11: Antal lastbilkørsler pr. ton asfalt produceret og antal dage med drift af knuseanlæg

Af tabel A i bilag 2 fremgår anlægsområdets vilkår for støjniveauet i omgivelserne samt resultater af og dato for seneste målinger eller beregninger.

Affald

I forbindelse med driften af asfaltanlægget genereres affald. Tabel 12 viser affaldsmængderne fordelt på affaldsfraktioner 1996 til i 1998.

Tabel 12: Affaldsmængder 1996-1998

Spildevand, jord og grundvand

Spildevand fra anlægsområdet består hovedsageligt af sanitært spildevand, afløb fra tage og pladser samt regnvand, der trænger ned gennem oplag af stenmaterialer og genbrugsasfalt. Uvildige undersøgelser har vist, at der ikke sker væsentlige udvaskninger eller nedsivninger fra disse oplag.

Anlægsområdet ligger i et område, hvor myndighederne ikke stiller krav om, at der skal tages hensyn til drikkevandsinteresser. For at beskytte jord og grundvand mod eventuelle nedsivninger af forurenende stoffer er hele anlægsområdet befæstet. Desuden er brændstoftanke, hedtolieanlæg, oplag af emulsion og oplag af asfaltopløsning placeret i tankgrav, det vil sige befæstede arealer med en høj kant, som forhindrer eventuelle udslip i at løbe ud på jorden. Spildevandet fra vaskepladsen, hvor maskiner m.v. rengøres, og sprøjtepladsen, hvor der påføres slipmiddel på lastbillad, opsamles i en tank og ledes via en olieudskiller til kloak.

Der blev i 1990 konstateret jordforurening på anlægområdet. Det drejer sig om et område på 650 m2, som er forurenet med tjære og olie. Der er iværksat undersøgelser og aktiviteter for at fjerne jordforureningen.

Bilag 1: Tabeller med datagrundlag

De følgende tabeller viser datagrundlaget for de figurer, der er vist i miljøredegørelsen, således at tabel 1 indeholder data til figur 1 etc. (OBS: der er ikke figurer i denne version)

Tabel 1: Mængden af asfalt produceret fordelt på asfalt solgt og asfalt udtømt 1996 - 1998

Tabel 2: Udrensningsprocent 1996 - 1998

Tabel 5: Brændselsforbrug pr. ton asfalt produceret 1996 - 1998

Tabel 6: Antal opstarter pr. ton asfalt produceret 1996 - 1998

Tabel 7: Elforbrug fordelt på anvendelse 1996 - 1998

Tabel 9: Den årsgennemsnitlige lambda-værdi 1996 - 1998

Tabel 12: Affaldsmængde fordelt på affaldsfraktioner 1996 - 1998

Bilag 2: Oversigt over vilkår og præstationsmålinger

Der skelnes ikke mellem målinger foretaget af interne eller eksterne eksperter.

Tabel A: Støjimmissionsvilkår samt resultater af og dato for seneste målinger eller beregninger

Tabel B: Øvrige immissionsvilkår samt resultater af og dato for seneste immissionsberegninger

Støvvilkåret gælder for meget fint støv (støvpartikler under 10 mym)