Miljøledelse i Asfaltbranchen

Indholdsfortegnelse

Forord

1 Introduktion
1.1 Vejledning i brug af manualen
1.2 Fordele ved at indføre miljøledelse
1.3 Definition af elementerne i miljøledelse

2 Strategiske overvejelser
2.1 Valg af miljøledelsesstandard
2.2 Integration af miljøledelse i kvalitetsstyringssystemet
2.3 Integration af arbejdsmiljø i miljøledelsessystemet

3 Praktiske overvejelser
3.1 Etablering af en projektorganisation
3.2 Træning og uddannelse af projektmedarbejderne
3.3 Introduktion til miljøledelsesarbejdet
3.4 Planlægning af projektforløbet

4 Miljøledelsens grundelementer: miljøpolitik, miljømål, handlings programmer
4.1 Introduktion
4.2 Miljøpolitik
4.3 Planlægning
4.3.1 Miljøforhold
4.3.2 Lovbestemte krav og andre bestemmelser
4.3.3 Målsætninger og mål
4.3.4 Miljøhandlingsprogrammer

5 Opbygning og implementering af miljøledelsessystemet
5.1 Opbygning af miljøledelsesystemet
5.1.1 Niveau 1. Beskrivelse af miljøledelsessystemet
5.1.2 Niveau 2. Forretningsgange
5.1.3 Niveau 3. Instruktioner

6 Grønne regnskaber og miljøredegørelser
6.1 Erfaringer med grønne regnskaber
6.2 Kravene til en EMAS-redegørelse

7 Miljøcertificering og verifikation
7.1 Forløbet af certificeringen efter ISO 14001
7.1.1 Indledende vurdering
7.1.2 Certificeringsaudit
7.1.3 Integrering af arbejdsmiljø
7.2 Verifikation efter EMAS

Bilag 1: Skemaer til kortlægning og vurdering af væsentlige miljøpåvirkninger

Bilag 2: Skemaer til kortlægning og vurdering af arbejdsmiljøpåvirkninger

Bilag 3: Oversigt over relevant miljø- og arbejdsmiljølovgivning

Bilag 4: Metode til prioritering af miljøindsatsen på asfaltanlæg
Råvarer og hjælpestoffer
Manglende data
Myndighedsmæssige forhold
Planlægning og driftsstyring
Renere teknologi og forureningsbegrænsende foranstaltninger
Appendix 1
Appendix 2
Appendix 3
Anvendt litteratur og lister
Energiforbrug
Vandforbrug
Emission af dampe, gasser, aerosoler og lugt
Støvemissioner
Støj og vibrationer
Spildevand, perkolat og jordforurening
Affald

Bilag 5: Metode til prioritering af arbejdsmiljøindsatsen med fokus på udlægning

Bilag 6: Forretningsgange og instruktionger i miljøledelsessystemet
Bedømmelse og registrering af miljø- og arbejdsmiljøforhold
Lovkrav og aftaler
Udarbejdelse af miljømålsætninger, mål og handlingsprogrammer
Struktur og ansvar
Uddannelse samt miljø- og arbejdsmiljøbevidsthed
Intern information om miljø og arbejdsmiljø på virksomheden
Kommunikation med eksterne interesseparter
Dokumentstyring
Beskrivelse af miljøledelsessystemet
Etablering og vedligeholdelse af registre
Identifikation af behov for miljø- og sikkerhedsinstruktioner
Indkøb og leverandørstyring
Nødberedskab og afværgeforanstaltninger
Overvågning og målinger
Afvigelser og korrigerende handlinger
Miljørevision
Ledelsens gennemgang

Bilag 7: Leverandørstyring og miljøbevidste indkøb
A: Leverandørstyring
B: Miljøbevidste indkøb

Bilag 8: Planlægning og gennemførelse af intern miljørevision

Bilag 9: Vejledende oversigt over miljø- og sikkerhedsinstruktioner for produktion og udlægning af asfalt

Bilag 10: Miljørapporteringssystemet for asfaltbranchen
Månedsrapport for Den Gode Vej A/S maj, 1998
Rapport til Asfaltindustrien
Firmagennemsnit 1998 for Den Gode Vej A/S
Månedsrapport, september 1998 Den Gode Vej A/S
Årsrapport 1998 Den Gode Vej A/S
Den Gode Vej A/S
Grønt regnskab 1998 for Den Gode Vej A/S
Miljøredegørelse 1998 Den Gode Vej A/S

Forord

I april 1997 fik Asfaltindustrien, VKI og dk-TEKNIK ENERGI & MILJØ bevilget penge til gennemførelse af fase 2 af projektet "Fremme af miljøstyring og miljørapportering i asfaltbranchen". Ud over denne branchetilpassede manual for indførelse af et miljøledelsessystem har projektet omfattet udvikling af et edb-baseret miljørapporteringssystem samt afholdelse af en række brancheworkshops.

Arbejdet er primært gennemført af en arbejdsgruppe bestående af:

• Helle Guldbrandsen, Asfaltindustrien
• Anette Petersen, VKI/Valør & Tinge
• Kirsten Schmidt, dk-TEKNIK (projektleder)

Derudover har en række personer i arbejdsgruppens respektive "baglande" bidraget med faglige input. Softwarefirmaet Auga har stået for udvikling af systemdelen af edb-rapporteringssystemet.

Arbejdet er forløbet i tæt samspil med repræsentanter fra branchen, som velvilligt har stillet deres viden og ressourcer til rådighed for at sikre så stor tilpasning som muligt til branchens forhold. Derfor: tak til Palle Jensen, Icopal a/s, Jørn Pedersen, Superfos a/s, Børge Andersen, Superfos Construction a/s, Asger Vestorp, Pankas A/S, Jens Mølhave, Colas Danmark A/S, samt Birgit Jensen og Charlotte Kryger, A/S Phønix Contractors.

Også tak for godt samarbejde til den tilknyttede følgegruppe til projektet:

• Otto Dyrnum, Miljøstyrelsen (formand)
• Palle M. Sørensen, Erhvervsfremme Styrelsen
• Lars Søborg, Arbejdstilsynet
• Helle Guldbrandsen, Asfaltindustrien
• Palle Jensen, Icopal a/s
• Jørn Pedersen, Superfos a/s
• Asger Vestorp, Pankas A/S
• Anette Petersen, VKI/Valør & Tinge
• Kirsten Schmidt, dk-TEKNIK ENERGI & MILJØ

Projektet er gennemført med tilskud fra Miljøstyrelsen og Erhvervsfremme Styrelsen under programmet "Miljøstyring og miljørevision i danske virksomheder".

1 Introduktion

I dag ønsker de fleste virksomheder selv at sætte dagsordenen for deres miljøarbejde og være på forkant med miljøkrav fra myndigheder og andre interessenter. Virksomhedens miljøforhold er heller ikke længere alene et arbejdsfelt for enkelte miljømedarbejdere.

For at kunne demonstrere, at virksomheden har styr på miljøpåvirkningerne fra deres aktiviteter, at alle medarbejdere tager miljøhensyn i det daglige arbejde og ikke mindst, at virksomhedens miljøpræstation til stadighed forbedres, indfører mange virksomheder miljøledelse.

Miljøledelse er et dymanisk ledelsesværktøj, som kan:

• placere ansvar og opgaver i miljøarbejdet i organisationen
• fastlægge og styre ambitionsniveauet for miljøarbejdet
• sikre og dokumentere løbende forbedringer af miljøpræstationen
• sikre miljøinformation og -uddannelse til medarbejderne

Miljøledelsessystemets succes afhænger af engagement på alle niveauer i organisationen. Men ledelsens opbakning er altafgørende, og den skal være på plads, inden virksomheden går i gang med at indføre miljøledelse. Det er ledelsen, der beslutter at sætte processen i gang, og det er ledelsens opgave at sikre, at målene nås og at processen fortsætter. Det er ledelsens ansvar at sørge for, at miljøledelsen forankres i hele organisationen, og ledelsen skal afsætte tilstrækkelige ressourcer til, at alle medarbejdere kan yde en seriøs indsats.

Miljøledelse kan - hvis I ønsker en egentlig certificering - indføres efter en officiel anerkendt standard. Der er to relevante standarder:

• ISO 14001, der er en international gældende standard for miljøledelse udarbejdet af den Internationale Standardiserings Organisation på linie med ISO 9000 serien.
• EMAS (Environmental Management and Audit Scheme), der er en frivillig EU "standard". EMAS er beskrevet i en EU-forordning, som har retsvirkning i alle EU-lande.

Kravene i ISO 14001 og EMAS er en ramme, som virksomheden selv skal fylde ud afhængig af de særlige forhold, der kendetegner den enkelte virksomhed. Ingen miljøledelsessystemer er derfor ens.

1.1 Vejledning i brug af manualen

Alle firmaer i asfaltbranchen har indført et kvalitetsstyringssystem efter ISO 9001, ligesom alle produktionsanlæg har en miljøgodkendelse efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5. Endvidere er der pligt til at udarbejde grønne regnskaber. Disse forudsætninger afspejler sig i manualens anbefalinger. Den almindelige holdning i branchen er f.eks., at hvis virksomheden indfører et miljøledelsessystem, vil det være efter ISO 14001 standarden, evt. suppleret med EMAS. Manualen er derfor struktureret ud fra kravene i ISO 14001. De anbefalinger, der er bygget ind i manualen, afspejler endvidere de beslutninger, som branchens ekspertgruppe har foretaget, samt de konklusioner, der er fremkommet på de brancheworkshops, der har været afholdt som en del af udviklingsprojektet.

Manualen kan bruges som en slags "kogebog", der trin for trin gennemgår de opgaver, der er i forbindelse med opbygning af et certificerbart miljøledelsessystem efter ISO 14001, suppleret med EMAS krav hvor disse er mere vidtgående end ISO 14001.

Hvis I ikke ønsker at gå hele vejen frem til en certificering, kan I vælge ud og fokusere på de dele, som I finder mest relevante. Ved at følge anbefalingerne inden for de enkelte områder får I dog en basis, som vil være enkel at indbygge i et certificerbart system, hvis I ønsker dette på et senere tidspunkt.

Vejledningen er opbygget med 7 kapitler, der beskriver de enkelte trin og arbejdsopgaver ved indførelse af miljøledelse, samt 10 bilag med værktøjer, som kan støtte dette arbejde. Da manualen desuden indeholder disketter med det tilhørende miljørapporteringssystem, er der bagest inkluderet en brugervejledning for systemet. Endvidere findes de 10 bilag med hjælpeskemaer, oversigter m.m. også på diskette (Word 7.0 format).

De første 3 kapitler indeholder korte definitioner af de vigtigste begreber i ISO 14001 og sætter efterfølgende fokus på de indledende overvejelser og beslutninger, I bør træffe inden I går i gang.

Kapitel 4 og 5, som handler om indførelse af miljøledelsens grundelementer og opbygning af selve miljøledelsessystemet med håndbog, forretningsgange og instruktioner, følger punkterne i ISO 14001's kapitel 4 om krav til miljøledelsessystemer. Kapitel 6 giver et overblik over kravene til grønne regnskaber og EMAS-miljøredegørelser, mens kapitel 7 sætter fokus på processen omkring certificering og verifikation.

De 10 bilag indeholder praktiske hjælpeværktøjer i form af skemaer, metoder, forslag til arbejdsgange, oversigter m.m. Bilagene skal tilpasses jeres egne forhold og bruges, efterhånden som I når til den/de pågældende opgave/r i forbindelse med opbygning af miljøledelsessystemet.

Håndbogen rummer gennemgående eksempler fra det fiktive asfaltfirma "Den Gode Vej A/S". Den Gode Vej A/S har følgende organisation:

(Figur - 6 Kb)

Den Gode Vej er opdelt i to regioner hver med to produktionsanlæg og et antal vejhold (afhængig af mængden af opgaver).

1.2 Fordele ved at indføre miljøledelse

Inden I beslutter jer for at indføre miljøledelse, bør I diskutere, hvilke fordele der er, og hvad I vil opnå. Da miljøledelse er frivillig men ressourcekrævende, bør fordelene og prioriteringerne være klare.

Det primære formål med at indføre miljøledelse bør naturligvis være at forbedre asfaltfirmaets miljøforhold. Men samtidig kan firmaet opnå flere fordele, hvoraf nogle naturligvis har større betydning end andre:

• Driftsbesparelser gennem bedre styring af energi- og materialeforbrug
• Færre udgifter til affaldsbortskaffelse og miljøafgifter
• Klare kriterier for materialevalg og valg af ny teknologi
• Konkurrencefordele, især hvis miljøledelse bliver et krav i forbindelse med offentlige indkøb
• Et nyt og bedre syn på rutiner og arbejdsgange kan være en anledning til forandring og effektivisering
• At være på forkant med kommende miljølovkrav eller markedskrav og dermed kunne forudse miljøinvesteringer
• Øget motivation for miljøarbejde blandt medarbejderne
• Forbedret arbejdsmiljø på virksomheden
• Fastholde og tiltrække kvalificeret arbejdskraft
• Bedre forhold til myndigheder og kunder
• Bedre forhold til naboer, forbrugere og miljøorganisationer i kraft af øget troværdighed
• Lettilgængelig dokumentation for overholdelse af regler og krav ved eksterne forespørgsler

1.3 Definition af elementerne i miljøledelse

Elementerne i miljøledelse beskrives med udgangspunkt i modellen for et miljøledelsessystem opbygget efter ISO 14001. EMAS omfatter de samme elementer, og på de punkter, hvor EMAS er anderledes, er det angivet specifikt.

(Figur - 8 Kb)

Løbende forbedring

Miljøledelse kræver, at virksomheden forpligter sig til en løbende forbedring af miljøpræstationen, hvor udgangspunktet er overholdelse af miljølovgivningen. ISO 14001 anbefaler, at forebyggelse af forurening sker ved at anvende renere teknologi. Dette er et krav i EMAS, som præciserer, at virksomheden som minimum skal nedbringe miljøpåvirkningerne til niveauer, der svarer til en økonomisk holdbar anvendelse af den bedste tilgængelige teknologi (BAT).

Miljøpolitik

Miljøpolitikken udstikker kursen for, hvor virksomheden vil hen med miljøarbejdet. Det er i miljøpolitikken, virksomheden beskriver holdninger og principper på miljøområdet samt ambitioner for miljøarbejdet. Miljøpolitikken danner rammen for fastlæggelse af miljømålsætninger og miljømål.

Planlægning

Kortlægningen af virksomhedens miljøforhold og relevante miljølovkrav er grundstenen i planlægningen af miljøledelsesarbejdet. Ud fra kortlægningen udpeger virksomheden de væsentlige miljøpåvirkninger, som miljøledelsessystemet skal omfatte og fastlægger miljømålsætninger for miljøindsatsen. EMAS kræver, at virksomheden gennemfører en indledende miljøkortlægning, mens det kun er en anbefaling i ISO 14001.

Planlægningen omfatter også udarbejdelse af et miljøhandlingsprogram, som er køreplanen, der sætter miljøforbedringer i gang. Ved udarbejdelsen af miljøhandlingsprogrammet fastlægger virksomheden miljømål og de aktiviteter, der skal sættes i gang for at nå målene. Endvidere udpeges de personer, der er ansvarlige for, at aktiviteterne gennemføres, og at det sker til den fastsatte tidsfrist.

Iværksættelse og drift

Iværksættelse og drift af miljøledelsessystemet handler om, at der skal skrives forretningsgange og arbejdsinstruktioner, der sikrer kontinuiteten i miljøarbejdet og de løbende forbedringer af indsatsen. Forretningsgangene og instruktionerne fordeler ansvar og kompetence og beskriver, hvordan miljøhensynene skal indgå i de daglige arbejdsprocesser.

Kontrol og korrigerende handlinger

Kontrollen af miljøledelsessystemet omfatter en miljørevision, hvor virksomheden selv undersøger, om standardens krav og de mål, der er fastlagt, bliver opfyldt. Det handler om at kontrollere, om de driftsopgaver og projekter, der er sat i gang, kører planmæssigt og gennemføres, men også om at kontrollere, at de ledelsesmæssige opgaver og forpligtelser fungerer hensigtsmæssigt. For alle typer af afvigelser fra miljøpolitikken og miljøledelsessystemet skal virksomheden iværksætte korrigerende handlinger, så miljøpåvirkninger begrænses og fremtidige afvigelser undgås.

Ledelsens gennemgang

Ved ledelsens gennemgang evalueres miljøledelsessystemets egnethed og effektivitet, og der gennemføres de nødvendige tilpasninger af miljøpolitikken og systemet, så løbende forbedringer af miljøpræstationen sikres.

Miljøredegørelse

Det er et krav i EMAS, at virksomheden skal udarbejde en offentlig tilgængelig miljøredegørelse, der giver omverdenen et troværdigt og dækkende billede af virksomhedens faktiske miljøpræstation og ambitioner for miljøarbejdet. En miljøredegørelse efter EMAS fritager virksomheden for pligten til at udarbejde grønne regnskaber. Der er i ISO 14001 intet krav om udarbejdelse af en miljøredegørelse eller anden miljørapport til offentligheden.

Miljøverifikation/certificering

Når asfaltfirmaet har opbygget et miljøledelsessystem, som lever op til kravene i ISO 14001 eller EMAS, kan firmaet vælge at få et særligt godkendt firma til at gå det samlede miljøledelsessystem igennem og kontrollere, at systemet er i overensstemmelse med kravene i standarden/forordningen. Hvis systemet lever op til ISO 14001, udstedes et certifikat. Lever systemet op til EMAS forordningen, vil firmaet opnå en registrering.

2 Strategiske overvejelser

Dette kapitel beskriver de strategier, I bør overveje, inden I begynder at opbygge et miljøledelsessystem. Hvis I har besluttet at indføre et certificerbart system, skal I som følge deraf også beslutte om:

• miljøledelsessystemet skal opbygges efter EMAS eller ISO 14001
• miljøledelsessystemet skal integreres i kvalitetsstyringssystemet
• om arbejdsmiljøarbejdet skal integreres i miljøledelsessystemet

2.1 Valg af miljøledelsesstandard

EU-kommissionen er i gang med at evaluere EMAS, og der foreligger p.t. et forslag til en revideret EMAS, som dog først forventes vedtaget i år 2000. Alt tyder dog på, at kravene til selve miljøledelsessystemet i den reviderede EMAS vil ligge tæt op af kravene i ISO 14001.

Det anbefales derfor, at I vælger at opbygge miljøledelsessystemet efter ISO 14001 fremfor EMAS. Det gør det desuden lettere at integrere miljøledelsessystemet i kvalitetsstyringssystemet, fordi strukturen i ISO 14001 og ISO 9001 er næsten ens, og systemernes beskrivelse og indførelse derfor kan ske på stort set samme måde.

Udgangspunktet i manualen vil være, hvordan I kan opfylde kravene i ISO 14001. Ønsker I en EMAS-registrering vil der på de relevante steder være angivet, hvad I indholdsmæssigt skal supplere med for at opfylde kravene i EMAS, som den foreligger p.t.

De centrale punkter, hvor EMAS er mere vidtgående end ISO 14001, er:

• EMAS kræver, at virksomheden gennemfører en indledende miljøkortlægning, mens det kun er en anbefaling i ISO 14001
• EMAS kræver, at virksomheden kommunikerer åbent med offentligheden samt etablerer samarbejde med de offentlige myndigheder om beredskabsplaner mv., mens det kun er en anbefaling i ISO 14001. EMAS kræver endvidere, at virksomheden udarbejder en miljøredegørelse til offentligheden, der beskriver virksomhedens miljøpræstation samt ambitioner for miljøarbejdet
• I EMAS omfatter audit dels effektivitet og pålidelighed af systemet, dels overensstemmelse mellem miljøpolitik og faktiske miljømæssige fremskridt, mens ISO 14001 kun kræver, at man udfører audit af, om ledelsessystemet er i overensstemmelse med det planlagte, og om systemet er effektivt indført og vedligeholdt
• EMAS kræver, at virksomheden sikrer, at entreprenører, der arbejder på anlægsområdet, opfylder de samme miljøkrav, som virksomheden selv. ISO 14001 kræver kun, at virksomheden kommunikerer krav til entreprenører, og kravene er ikke specificeret

EMAS er, som den foreligger p.t., bygget op omkring en virksomheds geografiske anlægsområde, mens ISO 14001 er bygget op omkring en organisation. Den store forskel ligger i, at en virksomhed kan lade en del af et anlægsområde certificere under ISO 14001. F.eks. kan en organisatorisk enhed, der omfatter asfaltproduktion, være certificeret, mens aktiviteter, der er tilknyttet udlægning, ikke er omfattet, selvom det foregår på anlæggene. Det kan ikke lade sig gøre under EMAS, hvor alle aktiviteter på anlægsområdet skal være omfattet af systemet, for at anlægget kan blive registreret under EMAS. Dette er dog et af de punkter, hvor EU-Kommissionen foreslår, at EMAS tilpasses ISO 14001

For asfaltfirmaer med flere anlæg, der ønsker, at miljøledelsen skal omfatte alle firmaets aktiviteter, vil der ikke være den store forskel, da det vil gælde for begge standarder, at en del arbejde kan laves på firmaniveau, mens andet skal laves på anlægsniveau. En registrering under EMAS skal dog p.t. foretages for hvert asfaltanlæg, mens en certificering efter ISO 14001 kan foretages på firmaniveau, dvs. at asfaltfirmaet kan have en ISO 14001 certificering, som dækker alle firmaets asfaltanlæg og udlægningen, svarende til ISO 9001 certificeringen, som oftest er på firmaniveau.

2.2 Integration af miljøledelse i kvalitetsstyringssystemet

Miljøledelsessystemer og kvalitetsstyringssystemer har mange lighedspunkter, som gør en koordinering og integration hensigtsmæssig. Lighederne ligger dog mest i strukturen af det system, virksomheden opbygger, mens indholdet på mange punkter er meget forskelligt.

Fordelen ved at integrere miljøledelsessystemer og kvalitetsstyringssystemer er først og fremmest, at miljø placeres på lige fod med driftsopgaver styret af virksomhedens kvalitetsstyringssystem. Endvidere sikrer I en koordinering, så der ikke dubleres for mange funktioner og procedurer.

I manualen er der taget udgangspunkt i en sammenbygning af systemerne, fordi de eksisterende kvalitetsstyringssystemer som regel allerede i et vist omfang omfatter rutiner, som forebygger og afhjælper miljø- og sikkerhedsproblemer.

Af grundlæggende forskelle mellem kvalitetsstyringssystemer og miljøledelsessystemer skal dog nævnes:

• Som udgangspunkt er formålet med standarderne forskelligt. Kvalitetsstyring handler om at styre forholdet mellem en virksomhed og dens kunder for at sikre det kvalitetsniveau, som er aftalt med kunderne. Miljøledelse handler om at styre virksomhedens interne forhold samt forholdet mellem virksomheden og samfundet for at sikre en stadig forbedring af miljøforholdene på virksomheden, med overholdelse af miljølovgivningen som udgangspunkt. Altså er kvalitetsstyring især en sag mellem virksomhed og kunde, hvor miljøledelse er en sag internt i virksomheden, samt mellem virksomheden, samfundet som sådan og kunderne
• Kvalitetsstyring har til formål at sikre et ensartet kvalitetsniveau, og der er ingen krav om løbende forbedringer af det fastlagte niveau. Miljøpræstationsniveauet skal løbende højnes, hvis virksomheden vil opretholde en certificering/registrering
• Jo længere ned man går i organisationen, jo større er forskellene mellem kvalitetsstyring og miljøledelse. På ledelses-, styrings- og systemniveauerne er kvalitetsstyring og miljøledelse relativt ens, men i det praktiske arbejde er forskellen mere udtalt. Selv om standarderne ligner hinanden, kan der være stor forskel på det praktiske arbejde, der skal udføres for at leve op til kravene
• Miljøledelse stiller i modsætning til kvalitetsstyring krav til registrering af lovkrav, bestemmelser og miljøpåvirkninger samt krav om offentliggørelse af bl.a. politikken

For at undgå, at en uhensigtsmæssig eller halvhjertet integration af miljøledelse i det eksisterende kvalitetsstyringssystem ender med at stille firmaet dårligere såvel miljømæssigt som kvalitetsmæssigt, bør I forholde jer til følgende:

1. For at sikre, at miljøledelsen ikke "drukner" i kvalitetsstyringen, dvs. at I kun behandler de miljøproblemer, der har med kvalitet at gøre, er det vigtigt at afklare, hvordan miljøledelse skal prioriteres i forhold til kvalitetsstyring, bl.a. om virksomhedens miljøpolitik har lige så stor betydning som kvalitetspolitikken.
2. Ledelsen bør vurdere, om kvalitetsstyringssystemet er veludbygget og velfungerende nok til, at miljøledelsen vil komme til at fungere hensigtsmæssigt sammen med kvalitetsstyringen. Ledelsen skal således være åbne over for, at integration af miljøledelse kan afdække mangler og uhensigtsmæssigheder i kvalitetsstyringssystemet, som man skal være villig til at ændre, hvis det samlede system skal fungere effektivt. Integration af miljøledelse i kvalitetsstyringssystemet vil uden tvivl forløbe mere smertefrit, hvis der er tale om et 2. generationssystem, dvs. at kvalitetsstyringssystemet er så indkørt, at uhensigtsmæssigheder er luget ud, så systemet kan kapere at få nye procedurer og instruktioner indbygget uden at forringe effektiviteten.
3. 1.For at sikre, at kvalitetsstyringen ikke bliver en bremseklods for miljøforbedringer, er det afgørende at få afklaret, hvordan alle skal arbejde på løbende at forbedre miljøpræstationen og til stadighed sætte nye mål for miljøforbedringer.

2.3 Integration af arbejdsmiljø i miljøledelsessystemet

Det er frivilligt at medtage arbejdsmiljøforhold i miljøledelsessystemet. Hverken ISO 14001 eller EMAS stiller krav om hensyntagen til arbejdsmiljøforhold. British Standard har udarbejdet en vejledning (BS 8800) i opbygning af et arbejdsmiljøledelsessystem. Vejledningen er oversat til dansk og udgivet af Dansk Standard.

Det anbefales at lade miljøledelsessystemet omfatte arbejdsmiljøforhold fordi:

• et systematisk og forebyggende arbejdsmiljøarbejde bygger på principperne i miljøledelse
• der er lovkrav om, at virksomheder arbejder systematisk med arbejdsmiljø (APV)
• problemstillingerne indenfor miljø og arbejdsmiljø har store ligheder
• det kan sikre, at løsninger på miljøområdet ikke forringer arbejdsmiljøet
• et godt arbejdsmiljø er afgørende for at motivere og engagere medarbejderne i miljøarbejdet

Manualen vejleder i, hvordan I kan integrere arbejdsmiljø i miljøledelsessystemet. Udgangspunktet for indarbejdelse af arbejdsmiljø er den lovpligtige APV, som I dermed kan få udarbejdet ved at følge manualens anbefalinger og benytte værktøjerne. Det anbefales, at I som minimum indarbejder arbejdsmiljø på dette niveau.

Da systematikken i APV følger principperne for miljøledelse, dvs. kortlægning, prioritering, handlingsplan og opfølgning, er det dog værd at overveje at lade arbejdsmiljø være fuldt integreret i miljøledelsessystemet, dvs. at der udarbejdes et fælles ledelsessystem, som sikrer forebyggelse og forbedringer på begge områder.

I manualen er der særligt lagt vægt på arbejdsmiljøforhold i de værktøjer, som skal bruges til at udarbejde APV. Manualen giver dog gode råd til, hvordan arbejdsmiljøforhold mest hensigtsmæssigt kan integreres i alle dele af miljøledelsessystemet. Manualen lægger således op til, at I gennem hele forløbet foretager de valg, der passer til firmaets situation og ambitionsniveau.

3 Praktiske overvejelser

Dette kapitel beskriver de praktiske overvejelser, I bør gøre, inden I begynder at opbygge et miljøledelsessystem. I skal beslutte hvordan:

• arbejdet med at opbygge miljøledelsessystemet skal organiseres
• I sikrer, at projektmedarbejderne har de rette kvalifikationer
• I introducerer medarbejderne til miljøledelsesarbejdet
• I planlægger projektforløbet

3.1 Etablering af en projektorganisation

I bør etablere en projektorganisation, som skal eksistere, indtil miljøledelsessystemet med tilhørende driftsorganisation er opbygget og eventuelt certificeret. Projektorganisationen bør være på plads, inden projektet sættes i gang - se eksemplet fra Den Gode Vej. Det er vigtigt, at der for hver funktion i projektorganisationen udarbejdes et kommissorium, som beskriver, hvilke opgaver der skal løses, og hvem der har ansvaret for de enkelte opgaver.

Ledelsens rolle

Ledelsen har det overordnede ansvar for opbygningen af miljøledelsessystemet og skal sikre, at miljøspørgsmål får den rigtige prioritering i forhold til de øvrige ledelsesopgaver. Ledelsen bør derfor gå foran og deltage aktivt i arbejdet, f.eks. via en styregruppe for projektet.

Valg af projektmedarbejdere

Det er afgørende, at formænd for vejhold og driftsansvarlige deltager i projektgruppen, da de har de daglige ledelsesfunktioner og er bindeleddet mellem virksomhedens ledelse og medarbejderne. I et miljøledelsesforløb, hvor der vil ske omstillinger i dagligdagen, kan denne gruppe blive central som formidler og igangsætter af de nye aktiviteter samt formidler af erfaringer tilbage til ledelsen.

Medarbejderne på anlæggene og vejholdene bør også inddrages i projektforløbet, f.eks. i ad hoc arbejdsgrupper, da det skaber motivation, engagement og forståelse, som sikrer, at miljøarbejdet bliver forankret i alle kroge af virksomheden. Samtidig ved medarbejderne, hvor skoen trykker og har viden om, hvor miljøproblemer opstår, og hvordan de løses.

Hvis I har valgt at medtage arbejdsmiljøforhold i miljøledelsessystemet anbefales det at inddrage medarbejdere med tilknytning til sikkerhedsorganisationen i projektorganisationen. I kan også overveje at udvide den eksisterende sikkerhedsorganisation med kompetence til også at tage sig af det ydre miljø. Vigtigst er det, at sikkerhedsorganisationen skal have lejlighed til at deltage i kortlægning, prioritering og udarbejdelse af handlingsplaner indenfor sikkerhed og sundhed, herunder arbejdet med APV.

Det anbefales så vidt muligt at køre hele opbygningen af miljøledelsessystemet decentralt, så de enkelte medarbejdergrupper/anlæg får og dermed påtager sig et reelt ansvar for, hvordan procedurer, instruktioner m.m. ser ud. Hvis systemopbygningen kører meget centralt, er det let at fralægge sig ansvaret, hvis der er noget, som ikke fungerer - "det er jeres skyld/jeres system". Decentral opbygning tager dog mere tid, og det er nok den væsentligste grund til, at denne opbygning ikke er mere udbredt.

Valg af pilotanlæg

I firmaer med mange anlæg kan det være en god idé at lade ét asfaltanlæg begynde som pilotanlæg, mens de øvrige kommer til senere. Fordelen er at få øvelse og finde en god praksis, så "begynderfejl" ikke bliver gentaget flere gange.

Kriterier for at vælge et anlæg som pilotanlæg kan f.eks. være, at:

• anlægget har betydelige, erkendte miljøproblemer, så der er stor sandsynlighed for at opnå gode, synlige resultater
• anlægget er repræsentativt for hele virksomheden, hvad angår produktionsprocesser og miljøforhold
• anlægget er overskueligt og velbeskrevet, dvs. at der foreligger dokumentation for drifts- og miljøforhold
• der er én eller flere ildsjæle, der vil arbejde konstruktivt med miljøledelsessystemet og bære det igennem
• anlægget fungerer godt, og der er overskud til at gå i gang
• kommunikationen mellem centrale personer på anlægget og i firmaet er god

I asfaltfirmaet Den Gode Vej A/S har ledelsen besluttet at indføre miljøledelse efter ISO 14001 på alle 4 anlæg samtidig. Projektorganisationen blev etableret på følgende måde:

3.2 Træning og uddannelse af projektmedarbejderne

I bør overveje, hvordan de rette kvalifikationer etableres inden for projektorganisationen. Der kan være behov for forskellige typer træning og efteruddannelse for at få systemet succesfuldt opbygget og indarbejdet i dagligdagen.

I vil få brug for medarbejdere med miljø- og tekniske kvalifikationer, som kan:

• kortlægge miljø- og arbejdsmiljøforholdene samt de relevante lovkrav
• vurdere og prioritere miljøforholdene, herunder miljøvurdere kemikalier og andre materialer
• identificere og vurdere muligheder for reduktion af ressourceforbrug og emissioner, herunder muligheder for forureningsbegrænsende foranstaltninger og renere teknologi

Der vil også blive brug for medarbejdere med erfaring i projektstyring, og som:

• har forståelse for ledelsessystemer og især sammenhængen mellem disse
• har kendskab til at udarbejde procedurer og instruktioner
• kan vejlede og motivere arbejdsgrupperne
• kan udarbejde handlingsplaner, budget og projektbeskrivelser samt opstille og følge op på milepæle

I bør udarbejde et uddannelsesprogram eller udvide et eksisterende med miljøledelsesrelateret uddannelse og træning. Manualen og værktøjerne vil kunne indgå i uddannelsesprogrammet.

3.3 Introduktion til miljøledelsesarbejdet

Hvis medarbejderne skal være positive over for projektet, og miljøledelse skal blive integreret som en naturlig parameter i alle arbejdsfunktioner i firmaet, skal de meget tidligt i forløbet informeres om ledelsens beslutninger og deres tiltænkte rolle i projektforløbet, så der skabes forståelse og engagement.

Det er derfor en god idé at starte med at holde en række informationsmøder af en times varighed for alle medarbejderne på anlæggene og vejholdene om miljøledelsesprojektet.

Informationsmøderne skal give medarbejderne svar på og mulighed for at diskutere følgende og andre spørgsmål:

• Hvorfor arbejder vores firma med miljø og arbejdsmiljø?
• Hvorfor har du en rolle?
• Hvad skal der ske?
• Hvad er miljøledelse?
• Hvorfor indfører vi miljøledelse?
• Hvad betyder det for dig?
• Hvad skal vi undgå?
• Hvornår og hvordan får du mere at vide?

Sørg for at medarbejderne løbende er orienteret f.eks. via et fast dagsordenspunkt på driftsmøder, personalemeøder mv. Det er også en god idé at skrive korte artikler i de interne blade, eventuelt i sammenhæng med annonceringen af informationsmøderne.

3.4 Planlægning af projektforløbet

Udarbejd gerne en aktivitets- og tidsplan for hele projektforløbet, dels for at sikre, at alle involverede kender forløbet, dels for at undgå, at opgaver, der kræver udbredt inddragelse af medarbejderne, er sammenfaldende med højsæsonen for asfaltproduktion.

4 Miljøledelsens grundelementer: miljøpolitik, miljømål, handlingsprogrammer

Dette kapitel bygger på følgende paragraffer i ISO 14001:
4.1 Almene krav
4.2 Miljøpolitik
4.3 Planlægning
4.3.1 Miljøforhold
4.3.2 Lovbestemte krav og andre bestemmelser
4.3.3 Målsætninger og mål
4.3.4 Miljøhandlingsprogrammer

4.1 Introduktion

Miljøledelse handler om at sikre løbende forbedringer af miljøindsatsen, og arbejdet kan struktureres i følgende 4 grundelementer i forhold til ISO 14001:

(Figur - 5 Kb)

Via jeres miljøpolitik fastlægger I, hvad I vil fokusere på, og hvad jeres ambitionsniveau skal være. Politikken skal omsættes til praktiske resultater ved at fastlægge konkrete målsætninger, mål og handlingsprogrammer, som løbende (mindst en gang om året) bliver vurderet og fornyet. Selve miljøledelsessystemet med dets forretningsgange og instruktioner har til formål at sikre og at dokumentere, at de principper, I fastlægger i miljøpolitikken, bliver implementeret i organisationen, og at ledelsen følger op på resultaterne.

ISO 14001 og EMAS specificerer en række krav til blandt andet ledelsessystemet. I manualens bilag 6 er kravene systematisk gennemgået, og der er vejledning til, hvad I konkret skal tage stilling til og beslutte for at opfylde disse krav. I forhold til at udarbejde en miljøpolitik, fremgår kravene dog af nedenstående afsnit 4.2 Miljøpolitik. Resten af dette kapitel samt det efterfølgende kapitel 5: Opbygning og implementering af miljøledelsessystemet giver en introduktion til arbejdet med at opbygge et miljøledelsessystem, mens de konkrete krav og anbefalinger som nævnt findes i bilag 6.

4.2 Miljøpolitik

Formålet med at formulere en miljøpolitik er, at:

• have en skriftlig erklæring af virksomhedens holdninger og principper på miljøområdet samt ambitioner for miljøarbejdet
• give en ramme for det daglige miljøarbejde og for opstilling af miljømålsætninger og miljømål
• informere såvel medarbejdere som offentligheden om virksomhedens miljømæssige forpligtelser

Stort set alle asfaltfirmaerne har en miljøpolitik, som kan være et godt udgangspunkt. Men da ISO 14001 og EMAS stiller en række specifikke krav, bør I revurdere miljøpolitikken for at sikre, at den lever op til kravene, og at den er dækkende for den miljøindsats, som I bygger miljøledelsessystemet op omkring.

Miljøpolitikken skal være relevant for jeres aktiviteter og de miljøpåvirkninger, som aktiviteterne medfører. Det betyder, at miljøpolitikken skal dække alle aktiviteter, der giver anledning til væsentlige miljøpåvirkninger. Derfor er det en god idé at foretage en indledende kortlægning med henblik på at fastlægge de væsentlige miljøpåvirkninger, inden I revurderer miljøpolitikken (se afsnit 4.3.1).

Hvis jeres eksisterende miljøpolitik er formuleret, så den også dækker andre aktiviteter end asfaltproduktion og udlægning, er den typisk ret overordnet med hensyn til indsatsområder for miljøarbejdet. I disse tilfælde er det vigtigt at konkretisere politikken og/eller målsætningerne for de enkelte aktivitetsområder.

Miljøpolitikken skal omfatte en forpligtigelse til løbende forbedring af miljøpræstationen og forebyggelse af forurening. Forebyggelse af forurening er som minimum forureningsbegrænsende foranstaltninger som røgrensning, støjskærme og lignende. Hvor det er praktisk muligt, bør forebyggelsen ske ved at anvende renere teknologi, dvs. ved at undgå, at forureningen opstår. EMAS præciserer, at virksomheden som minimum skal nedbringe miljøpåvirkningerne til niveauer, der svarer til en økonomisk holdbar anvendelse af den bedste tilgængelige teknologi (BAT).

Eftersom miljøpolitikken udgør rammen for det videre miljøarbejde skal forpligtelserne være så specifikke, at de kan udmøntes i praksis i form af målsætninger, mål og handlingsprogrammer for de væsentlige miljøforhold. Hvis politikken f.eks. indeholder en forpligtelse til at optimere energiforbruget, skal energiforbruget løbende registreres, og i miljøhandlingsprogrammet skal der være et mål for og en aktivitet, som vedrører energioptimering.

Miljøpolitikken skal endvidere omfatte en forpligtigelse til at overholde relevant lovgivning, vedtagne brancheaftaler, branchens miljøpolitik og andre aftaler, som I frivilligt har underskrevet (f.eks. ICC Charteret).

Endelig skal miljøpolitikken være skriftlig, kendt af alle medarbejdere og tilgængelig for offentligheden.

I forhold til typen af miljøpåvirkninger og driftsmæssige forhold bør jeres miljøpolitik forholde sig til følgende emner - se også det efterfølgende eksempel fra Den Gode Vej A/S:

• fortsat forbedring af miljøindsatsen ved hjælp af effektiv driftsstyring og anvendelse af den bedste, tilgængelige teknologi
• integration af arbejdet med miljø, arbejdsmiljø og kvalitet
• minimering af ressourceforbruget hvor det er muligt, specielt energiforbruget samt forbruget af miljøbelastende stoffer på laboratorie og værksted
• minimering af alle emissioner af lugt, støv og støj
• minimering af affaldsmængderne, især af farligt affald, og sikring af en forsvarlig håndtering og bortskaffelse
• uddannelse og motivation af medarbejderne til miljøbevidst handling
• minimering af miljø- og arbejdsmiljøbelastningerne både ved asfaltproduktionen og ved udlægningen på vejene
• tilskyndelse til miljøbevidst handling hos leverandører m.fl.
• kommunikation, internt og eksternt om virksomhedens miljøforhold

Arbejdsmiljøpolitik

Hvis I ønsker at integrere arbejdsmiljøforhold i miljøledelsessystemet, bør I ligeledes formulere de overordnede retningslinier for, hvilke arbejdsmiljømæssige hensyn og krav I vil opfylde. Enten skrevet ind som en del af miljøpolitikken eller formuleret som en selvstændig arbejdsmiljøpolitik, hvis I ønsker at sætte særlig fokus på området. I princippet er der ikke forskel på de formelle krav til en miljø- og en arbejdsmiljøpolitik. Derfor kan ISO 14001 og EMAS også give de overordnede retningslinier for, hvordan en arbejdsmiljøpolitik kan opbygges. Det vigtigste er, at I med en politik for arbejdsmiljøindsatsen anerkender og signalerer, at arbejdsmiljø er en integreret del af jeres forretningsmæssige virke.

4.3 Planlægning

Begrebet "planlægning" handler i ISO 14001-sammenhæng om den løbende proces med at kortlægge og vurdere miljøpåvirkninger, prioritere miljøindsatsen og fastlægge nye mål og handlingsprogrammer - samt at kortlægge lovkrav m.m. Der er således ikke tale om planlægning i forbindelse med opbygning af ledelsessystemet, men planlægning, når systemet er implementeret. Trinene i denne planlægning fremgår af de efterfølgende afsnit.

4.3.1 Miljøforhold

Gennemførelse af en indledende kortlægning

En indledende kortlægning skal skabe et opdateret overblik over virksomhedens miljø- og arbejdsmiljøforhold samt identificere krav og tendenser i miljølovgivning og andre bestemmelser. På baggrund af kortlægningen skal I foretage en vurdering af, hvilke miljø- og arbejdsmiljøpåvirkninger der er væsentlige.

Resultatet af den indledende kortlægning bruges til at udarbejde 2 registre, som skal indgå i miljøledelsesdokumentationen:

1. Et register over de væsentligste miljøpåvirkninger fra virksomhedens aktiviteter, produkter og ydelser.
2. Et register over relevant miljølovgivning og andre bestemmelser, som regulerer firmaets og anlæggenes miljømæssige optræden.

En indledende kortlægning er kun en anbefaling i ISO 14001, men et krav i EMAS. Mange asfaltfirmaer har allerede gennemført hele eller dele af sådanne kortlægninger, f.eks. i forbindelse med ansøgning om rammegodkendelse og arbejdspladsvurderinger (APV). Ved opbygningen af et miljøledelsessystem er det under alle omstændigheder en god idé at vurdere, om de allerede gennemførte kortlægninger giver et tilstrækkeligt grundlag for det videre miljøledelsesarbejde, eller om I skal gennemføre nye/supplerende kortlægninger. Endvidere kræver EMAS, at I har en metode til at bedømme, om en miljøpåvirkning er væsentlig.

Kortlægning af miljøforhold samt udpegning af væsent-lige miljøpåvirkninger

Af ISO 14001 henholdsvis EMAS fremgår de emner, der bør/skal med i kortlægningen, men I skal selv fastlægge et passende detaljeringsniveau. Et "passende detaljeringsniveau" er, når I kan relatere miljøpåvirkningerne til specifikke processer og aktiviteter for senere at kunne pege på forbedrings-Dokumentationen skal være tilstrækkelig til, at I kan argumentere for, hvorfor en given miljøpåvirkning er væsentlig henholdsvis ubetydelig.

Bilag 1 indeholder skemaer, som kan støtte den indledende kortlægning af miljøforholdene på asfaltanlæggene og ved udlægning af asfalt. Skemaerne kan også bruges i forbindelse med efterfølgende opdateringer af registret over væsentlige miljøpåvirkninger.

Hvis I bruger det edb-baserede rapporteringssystem for asfaltbranchen hver måned, får I opsamlet og rapporteret data for alle væsentlige miljøforhold i forbindelse med produktionen af asfalt på anlæggene. De månedsrapporter, som kan udskrives fra systemet, vil udgøre størstedelen af dokumentationen for den indledende kortlægning på anlæggene. Brug eventuelt bilag 1, del A til at vurdere, om I har behov for at indsamle data for andre miljøforhold.

Hvis I ikke anvender rapporteringssystemet, vil arbejdet med den indledende kortlægning og bedømmelse af de væsentlige miljøpåvirkninger være mere omfattende, men skemaerne i bilag 1, del A vil stadig være et godt udgangspunkt.

Bilag 1, del B indeholder en vejledende oversigt over væsentligheden af de enkelte bidrag til miljøpåvirkningerne fordelt på kilder. Oversigten kan bruges som rettesnor - men ikke som facitliste - i forbindelse med at vurdere, hvilke af de kortlagte miljøpåvirkninger der er væsentlige.

Følgende miljøfaglige kriterier ligger til grund for udpegningen af væsentlige miljøpåvirkninger i bilag 1, del B og ved opbygningen af rapporteringssystemet:

• Miljøpåvirkninger, der er reguleret af myndighederne med grænseværdier, vilkår eller påbud
• Ressourcer, der forbruges i store mængder, primært råvarer og energi
• Miljøforhold, der er særligt relevante for lokalområdet, primært lugt-, støv- og støjgener
• Miljøforhold, der giver anledning til globale og regionale miljøeffekter, såsom drivhuseffekt som følge af CO₂-emissioner og forsuring som følge af emissioner af SO₂ og NO_X
• Risici ved produktionen, der kan medføre utilsigtede udslip eller miljøuheld

Kortlægning og vurdering af arbejdsmiljøforhold

Kortlægningen skal bruges til at få overblik over virksomhedens arbejdsmiljøforhold. Udgangspunktet for kortlægningen er arbejdsmiljølovgivningens krav om, at der skal foretages en vurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene på arbejdspladsen, en såkaldt APV.

(Figur - 2 Kb)

I en APV er formålet med kortlægningen at identificere problemer og dermed skabe grundlag for at beslutte, hvor der skal igangsættes forbedringer. Med udgangspunkt i kortlægningen skal I prioritere de identificerede problemer. Herefter opstilles en handlingsplan med angivelse af egnede løsningsforslag på problemerne, hvornår problemerne vil blive løst, og hvem der er ansvarlig herfor. Handlingsplanen kan integreres helt eller delvist med miljøhandlingsprogrammet, se afsnit 4.3.4.

Arbejdsmiljølovgivningen stiller krav om, at APV-kortlægningen skal omfatte følgende forhold:

• Kemiske forhold
• Fysiske forhold
• Psykiske forhold
• Ergonomi
• Ulykkesfarer
• Biologiske forhold

Som hjælp til kortlægning og vurdering kan I bruge registreringsskemaerne i bilag 2. Skemaerne er delt op i arbejdspladsfunktioner for henholdsvis stationære og mobile arbejdspladser. For hvert enkelt forhold skal I registrere, om der opstår påvirkninger eller farer i forbindelse med de enkelte arbejdsprocesser. Det er et lovkrav, at sikkerhedsorganisationen deltager i kortlægning og vurdering af arbejdsmiljøforholdene.

Kortlægningen skal give et overblik over jeres nuværende arbejdsmiljøarbejde som udgangspunkt for at opstille mål og vurdere fremskridt.

Hvis arbejdsmiljøforhold skal indgå i miljøledelsessystemet, er det en god idé at foretage kortlægningen sideløbende med miljøkortlægningen. For mange medarbejdere øger det motivationen for miljøarbejdet, hvis der samtidig er fokus på arbejdsmiljøet.

4.3.2 Lovbestemte krav og andre bestemmelser

I skal etablere et register over relevant miljø- og arbejdsmiljølovgivning samt andre bestemmelser, og dette register skal løbende opdateres. Formålet er at sikre, at I kender de reguleringer, som jeres aktiviteter er underlagt, men også at I er på forkant med og dermed kan forberede jer på kommende love og bestemmelser, som får betydning for aktiviteterne.

Da det kan være en omfattende opgave at registrere relevant lovgivning, er det vigtigt at afgrænse sig til den lovgivning, som har direkte betydning for firmaet/anlægget. EU's 5. miljøhandlingsprogram skal f.eks. ikke medtages, da det ikke har direkte betydning.

Til støtte for kortlægning og udarbejdelse af lovregisteret, er der i bilag 3 en oversigt over de miljø- og arbejdsmiljølove og andre bestemmelser, der pr. 1.1.1999 kan være relevante for asfaltindustrien. Bilaget kan endvidere bruges som checkliste ved fremtidige opdateringer, så registeret til stadighed omfatter alle relevante love og bestemmelser, som I er underlagt.

4.3.3 Målsætninger og mål

Når I har udarbejdet en miljø- og eventuelt en arbejdsmiljøpolitik samt kortlagt og vurderet væsentligheden af påvirkningerne, skal I prioritere indsatsen og fastlægge målsætninger og mål for den videre indsats. Via handlingsprogrammet beslutter I efterfølgende, hvordan og hvornår målene skal omsættes i praksis.

I bestemmer selv, hvor mange miljømål I vil opstille, og hvor mange aktiviteter det efterfølgende miljøhandlingsprogram dermed skal omfatte - blandt andet ud fra de ressourcer, I vil afsætte til miljø- og arbejdsmiljøforbedringer. Miljømålene og handlingsprogrammet skal dog som minimum forholde sig til de miljøpåvirkninger, der er nævnt i virksomhedens miljøpolitik, og som ved miljøkortlægningen er udpeget som væsentlige.

For at opfylde kravene til APV skal handlingsprogrammet derudover omfatte de arbejdsmiljøproblemer, som er identificeret gennem kortlægningen af arbejdsmiljøforholdene.

Da ikke alle problemer er lige presserende, og der sjældent er ressourcer til at løse alle problemer på én gang, er første opgave at prioritere miljø- og arbejdsmiljøindsatsen.

Prioritering af miljø- og arbejdsmiljøindsatsen

Mange hensyn kan spille ind ved prioriteringen, og det er vigtigt at få synliggjort begrundelserne for de enkelte prioriteringer. Ud over at prioritere en forebyggende indsats (så vidt muligt baseret på renere teknologi) skal I inddrage følgende forhold ved prioriteringen af indsatsområder:

• en miljøfaglig bedømmelse af miljøpåvirkningerne, dvs. en vurdering af, hvor miljøpåvirkningerne er størst, eller hvor der kan opnås de største miljøforbedringer
• relevante miljølovkrav
• relevante firmapolitikker, så der ikke er modstrid med andre, interne politikker og krav
• andre bestemmelser, som firmaet har tilsluttet sig, f.eks. hvis firmaet har underskrevet ICC charteret eller indgået brancheaftaler
• muligheder for indførelse af bedste tilgængelige teknologi, f.eks. ud fra brancheorienteringens anbefalinger
• økonomiske hensyn
• driftsmæssige forhold
• forretningsmæssige forudsætninger
• interesseparters synspunkter

Prioriteringen er således baseret på en miljøfaglig vurdering, men tager også hensyn til andre forretningsmæssige aspekter.

Til støtte for prioriteringen indeholder bilag 4 en prioriteringsmetode, som bygger på erfaringer fra branchens forebyggende miljøarbejde samt eksisterende muligheder for at indføre forureningsbegrænsende foranstaltninger og renere teknologi. Metoden tager udgangspunkt i forholdene på det enkelte asfaltanlæg.

For hver miljøpåvirkning (energiforbrug, emissioner, støj, affald m.m.) indeholder metoden følgende kriterier for prioritering af indsatsen:

• manglende/eksisterende data og viden
• overholdelse af miljølovgivning, vilkår m.m.
• anlæggets miljøpræstation i forhold til nøgletal for egen udvikling over en årrække samt i forhold til firmagennemsnit og branchegennemsnit
• mulighed for at iværksætte tiltag, der umiddelbart kan gennemføres uden særlige økonomiske eller organisatoriske omkostninger, typisk bedre driftsstyring og planlægning
• mulighed for at implementere forureningsbegrænsende foranstaltninger og renere teknologi, dvs. tiltag der som regel kræver tekniske og organisatoriske ændringer, og dermed også mere omfattende tekniske, økonomiske og miljømæssige vurderinger før implementering

Endvidere omfatter metoden anbefalinger til, hvilke ledelsesmæssige overvejelser og beslutninger, der er nødvendige for at sikre en prioritering, som dels kan fungere i praksis og dels er i overensstemmelse med jeres ambitionsniveau og strategi på miljøområdet.

I forhold til APV er det et krav, at I på tilsvarende måde udvælger og prioriterer de arbejdsmiljøproblemer, som I har kortlagt. Som hjælp til at prioritere de væsentlige problemer indeholder bilag 5 en metode til prioritering af arbejdsmiljøindsatsen. Metoden tager udgangspunkt i de arbejdsmiljøforhold, som er særligt reguleret f.eks. ved hjælp af grænseværdier eller forhold, der er indgået brancheaftaler omkring, f.eks. udfasning af brugen af dieselolie som slipmiddel.

Løsningsforslagene i metoden er prioriteret ud fra Arbejdstilsynets almindelige forebyggelsesprincipper, hvor de oprindelige ni princippr er grupperet i 5 for asfaltbranchen:

1. forhindre den sundhedsskadelige påvirkning ved kilden
2. udskifte det, der er farligt, med noget ufarligt eller mindre farligt
3. forhindre den sundhedsskadelige påvirkning ved at ændre planlægningen eller organiseringen af arbejdsprocessen
4. indkapsle/overdække den sundhedsskadelige proces eller etablere udsugning eller ventilation
5. beskytte de ansatte med personlige værnemidler

Opstilling af miljømålsætninger og miljømål

Ifølge ISO 14001 skal I opstille målsætninger og mål for hver relevant funktion og niveau i organisationen. Målene kan variere fra enhed til enhed og de mål, der er fastsat for virksomheden som helhed, skal omsættes til delmål for organisatoriske enheder, f.eks.:

• hver region
• hvert anlæg/driftsenhed
• hver funktion (udlægningshold, værksted, administration m.m.)

Det er vigtigt, at der er sammenhæng mellem det ambitionsniveau, I erklærer i miljøpolitikken, og de miljømålsætninger og miljømål, I opstiller. F.eks. bør en politikformulering som "reducere emissioner mest muligt" udløse højere reduktionsmål end formuleringen "sikre løbende forbedringer".

Målsætninger og mål vil typisk handle om reduktion af en given miljø- eller arbejdsmiljøpåvirkning, men I kan også fastlægge ledelsesorienterede mål, f.eks. vedrørende træning og uddannelse, eller driftsmålsætninger/mål, f.eks. vedrørende anvendelse af renere teknologier.

Målsætningerne bør være konkrete i forhold til indsatsområderne, f.eks. "vi vil optimere brændselsforbruget til brænderen", og målene bør være talbestemte og målbare, dvs. præcist angive, hvor meget en miljøpåvirkning vil blive reduceret og indenfor hvilken tidsramme, det vil ske. F.eks. "vi vil reducere brændselsforbruget pr. produceret tons asfalt med 5% inden udgangen af 1999".

Målene kan angives som:

• absolutte tal, f.eks. som grænseværdier "støjemissionen må ikke overstige 55 dB(A)"
• relative værdier, hvor miljøpræstationen ses i forhold til f.eks. produktionens størrelse eller antal medarbejdere

For hvert miljømål bør der så vidt muligt fastlægges en målbar indikator (måleenhed) for miljøpåvirkningen, så det er muligt at følge op på, om målene bliver nået. Edb-systemet beregner en række nøgletal på måneds- og årsbasis, som det er muligt at opstille mål for, og dermed bruge systemet til at følge op på - se nedenstående oversigt.

Målsætninger og mål bør som nævnt også omfatte ledelsesmæssige forhold. Blandt andet for at sikre dynamikken i selve ledelsessystemet og den fortsatte udvikling af medarbejdernes motivation og kompetence. Hvis arbejdsmiljøforhold indgår i ledelsessystemet, er det vigtigt både af praktiske og af psykologiske årsager at fastlægge synlige målsætninger og mål for forbedring af arbejdsmiljøet.

4.3.4 Miljøhandlingsprogrammer

Formålet med at udarbejde et miljøhandlingsprogram er at få præciseret og synliggjort de virkemidler, der skal sikre miljø- og arbejdsmiljøforbedringer på virksomheden, samt hvilke aktiviteter I vil sætte i gang for at nå målene.

Miljøhandlingsprogrammet er et levende dokument, idet aktiviteterne løbende bliver skiftet ud, efterhånden som de gennemføres. Handlingsprogrammet med de fastlagte mål skal som minimum justeres i forbindelse med virksomhedens miljørevision og ledelsens gennemgang af miljøstyringssystemet (se kapitel 5).

ISO 14001 kræver, at miljøhandlingsprogrammet omfatter:

• den rækkefølge, som aktiviteterne skal gennemføres i
• de fastlagte miljømål
• tildeling af ressourcer (tekniske/finansielle midler) og personale
• de planlagte aktiviteter til opfyldelse af målene
• tidsplan for gennemførelse af de planlagte aktiviteter
• ansvar for opfyldelse af målene

Handlingsprogrammet kan udvides til også at omfatte løsningen af arbejdsmiljøproblemer. APV-handlingsprogrammet, som skal påtegnes af Sikkerhedsorganisationen, skal tage udgangspunkt i at forebygge problemerne. I kan vælge at indbygge alle de prioriterede APV-indsatsområder i et fælles miljø- og arbejdsmiljøhandlingsprogram. Som minimum bør I vurdere og sikre, at løsning af et miljøproblem ikke blot skaber et arbejdsmiljøproblem - og vice versa. En anden mulighed er at køre selvstændige, lokale APV- handlingsplaner for de mindre arbejdsmiljøproblemer, og så "nøjes med" at integrere de større eller mere overordnede mål i det fælles miljøhandlingsprogram.

For hver aktivitet i handlingsprogrammet bør I beskrive den valgte løsning, de forventede besparelser/omkostninger, forventede miljø- eller arbejdsmiljøeffekter og eventuel indflydelse på jeres forretningsgange, driftspraksis, samarbejde med myndigheder m.m.

Handlingsprogrammet kan udformes som et skema, der giver en oversigt over programmets aktiviteter, se eksemplet fra Den Gode Vej.

Eksempel på miljøhandlingsprogram for Den Gode Vej A/S

5 Opbygning og implementering af miljøledelsessystemet

Når I har gennemført en indledende miljø- og arbejdsmiljøgennemgang og fastlagt miljøpolitikken, skal I opbygge og implementere selve miljøledelsessystemet. Det er vigtigt hele tiden at huske på, at formålet med miljøledelsessystemet er at sikre, at miljøpolitikken med tilhørende målsætninger, mål og handlingsprogrammer bliver gennemført i praksis. Vær derfor også opmærksom på eventuelle "overlevende rester" fra en tidligere miljøpolitik. Certificeringsorganerne lægger stor vægt på, at der er overensstemmelse mellem miljøpolitikken og miljøledelsessystemet.

Sideløbende med den indledende miljø- og arbejdsmiljøkortlægning kan det være en stor hjælp for det videre arbejde at skrive et kort notat om de miljøledelsesrutiner, I allerede har på de forskellige organisatoriske niveauer via jeres kvalitetsstyringssystem eller på anden måde:

• hvem har ansvar for de forskellige miljø- og arbejdsmiljøopgaver?
• hvilke rutiner er gældende for miljø- og arbejdsmiljøarbejdet?
• hvordan er miljøpåvirkningerne hidtil bedømt og indsatsen prioriteret?
• hvilke målinger og registreringer foretages rutinemæssigt?
• hvilke beredskabsplaner for miljøuheld foreligger der?
• hvordan foregår den interne information om miljø- og arbejdsmiljøforhold?
• hvilke medarbejdere har fået træning/uddannelse i miljø- og arbejdsmiljøforhold og hvordan?
• hvilken ekstern kommunikation er der om miljø- og arbejdsmiljøforhold?
• osv.

Konkret betyder det at opbygge og indføre et miljøledelsessystem, at I skal udarbejde en miljøhåndbog med tilhørende forretningsgange og arbejdsinstruktioner, hvor ansvar og arbejdsopgaver bliver defineret. Forretningsgangene kan opdeles i 3 hovedgrupper:

(Figur - 6 Kb)

Det er vigtigt, at miljøledelsessystemet bliver et redskab, som I kan bruge i dagligdagen. Det bør afspejle det arbejde, som ledere og medarbejdere faktisk udfører så godt, at I sjældent har brug for at læse de tilhørende beskrivelser.

I selve processen med at fastlægge forretningsgange og instruktioner er det derfor en god idé at køre opbygnings- og implementeringsprocessen så decentralt som muligt, så de enkelte medarbejdergrupper får og dermed påtager sig et reelt ansvar for, hvordan forretningsgangene og instruktionerne ser ud. Hvis systemopbygningen kører meget centralt, fralægger mange brugere sig ansvaret, hvis der er noget, der ikke fungerer - "det er jeres skyld/jeres system". Decentral opbygning tager dog tid, og det er nok den væsentligste grund til, at denne opbygning ikke er mere udbredt.

Tag med andre ord udgangspunkt i de normale arbejdsgange, og "tænk" miljø/arbejdsmiljø ind i disse. Check derefter med standardernes krav, hvor det normalt viser sig, at det meste er kommet med. Undgå at lade jer styre af standardernes krav, det fører for let til lange beskrivelser, som ingen rigtig kan forholde sig til.

5.1 Opbygning af miljøledelsesystemet

Miljøledelsessystemet opbygges ud fra jeres specifikke forhold, og der er ingen færdig model for, hvordan systemet skal se ud, og hvor mange forretningsgange og instruktioner, der skal være. Her vil udgangspunktet naturligt være jeres eksisterende kvalitetssystem, som I supplerer med rutiner for miljø- (og evt. arbejdsmiljø)arbejdet.

Forretningsgange, instruktioner m.m. behøver ikke at være skriftlige. Der er ingen grund til at nedfælde banaliteter (hvad man nemt risikerer, hvis det er en administrativ person fra miljø- eller kvalitetsafdelingen, som skriver). De certificerende organer kan godt gennemføre en audit ved at tale med de ansatte, i stedet for at checke papirer. Husk dog, at der skal være en eller anden form for dokumentation af, at I gør, som I siger, at I vil.

Alle erfaringer viser, at et effektivt miljøledelsessystem forudsætter, at medarbejderne er aktivt involveret - og det bør de være fra starten og dermed også i opbygningsfasen. Hvis ikke, er der stor risiko for, at miljøledelsessystemet ikke bliver fuldt implementeret, hvilket certificeringsorganerne lægger vægt på.

På nogle arbejdspladser kan manglende engagement også bunde i usikkerhed og modstand mod forandringer. For at overvinde denne modstand bør ledelsen melde klart ud til medarbejderne om, hvad der skal opnås med forandringerne, hvorfor de gennemføres, og hvad medarbejderne og virksomheden får ud af det. Desuden bør ledelsen sørge for, at der er tilstrækkelige ressourcer, og at medarbejderne har de fornødne kvalifikationer.

Med udgangspunkt i den tidligere nævnte statusbeskrivelse for jeres eksisterende miljøledelsesrutiner, bør I overveje følgende for hver af de arbejdsgange, der skal udarbejdes forretningsgange og/eller instruktioner for:

• Ønsker vi at gøre, som vi plejer, eller vil vi ændre på noget?
• Opfylder vi kravene i ISO 14001/EMAS?
• Kan vi skrive miljø- og arbejdsmiljøforholdene ind i en af kvalitetsstyringssystemets eksisterende forretningsgange, eller er det bedre at tilføje en ny?

Systemmæssigt er der langt hen ad vejen tale om parallelle forretningsgange, men indholdet kan være forskelligt.

Oversigtsskemaet i slutningen af dette kapitel er et eksempel på, hvordan miljøkravene kan integreres i den struktur, asfaltbranchens virksomheder typisk anvender i de eksisterende kvalitetssystemer. Den første kolonne svarer til en indholdsfortegnelse, mens det samlede skema er en kryds-matrix, der viser, hvordan systemet er opbygget i forhold til kravene i henholdsvis ISO 9001 og ISO 14001.

Miljø-(og kvalitets)håndbogen består typisk af 3 niveauer:

1. Beskrivelse af miljøledelsessystemet (strategisk niveau)
2. Forretningsgange (taktisk niveau)
3. Arbejdsinstruktioner (operationelt niveau)

Rent fysisk kan det være praktisk at opdele håndbogen i flere dele, hvor niveau 1 og 2 måske findes i samme ringbind, mens niveau 3 er selvstændigt, og hvor hvert arbejds- eller fabriksområde har deres tilpassede version, som dækker det pågældende område. Ligeledes kan det være praktisk at arbejde med et "Niveau 4", som omfatter de konkrete instruktioner i form af betjeningsvejledninger, skilte og lignende. Dette niveau kan holdes uden for certificeringen, hvilket gør det lettere at ændre og tilpasse efter behov.

Registre kan findes i et selvstændigt ringbind i ét eksemplar (hos miljøchefen), hvilket letter opdateringen en hel del. Dog skal de relevante dele af "registret" med miljøhandlingsprogrammer også findes hos de ansvarlige for de områder, der indgår i handlingsprogrammerne.

5.1.1 Niveau 1. Beskrivelse af miljøledelsessystemet

Formålet med beskrivelsen er at give et overblik over hvilke aktiviteter, der er omfattet af miljøledelsessystemet, hvordan systemet er bygget op i sammenhæng med kvalitetssystemet, og hvordan opgaver og ansvar er fordelt i forhold til standardernes krav. Desuden indgår miljøpolitikken i beskrivelsen af ledelsessystemet.

Endvidere kan beskrivelsen omfatte et overblik (f.eks. et organisationsdiagram med tilhørende forklaringer) over ansvarsfordelingen i forhold til de opgaver, der er defineret i systemet, herunder hvordan miljøledelsessystemet er forankret i ledelsen, hvem der er udpeget som ledelsesrepræsentant, hvordan I sikrer tilstrækkelige ressourcer til arbejdet, og hvordan I sikrer, at medarbejderne kender de ansvars- og kompetenceområder, der er fastlagt i systemet.

Beskrivelsen af miljøledelsessystemet vil ofte være et offentligt tilgængeligt dokument, som I udleverer til kunder og andre interesserede. Overvej derfor at inkludere korte beskrivelser af særlige områder, som I ved, læserne typisk er interesserede i. F.eks. lægger A/S Øresund - ud over de ovenfor nævnte forhold - stor vægt på, at de medarbejdere, som en leverandør bruger til en given entrepriseopgave, har den fornødne kompetence til at udføre opgaven med mindst mulig miljøbelastning.

5.1.2 Niveau 2. Forretningsgange

I forretningsgangene fastlægger I ansvar og opgaver i forbindelse med et givet emne, f.eks. bedømmelse og registrering af miljøforhold, indkøb og leverandørstyring eller overvågning og målinger. Af forretningsgangen skal det fremgå:

• hvad formålet er
• gyldighedsområde: hvilke dele af virksomheden, gælder forretningsgangen for
• hvem der har ansvaret for de beskrevne opgaver
• handlingsforløb: hvilke opgaver skal løses og hvordan
• henvisninger til de hjælpeværktøjer (metoder, skemaer m.m.), der skal anvendes, og de tilhørende registre der skal oprettes og opdateres

Manualens bilag 6 indeholder en gennemgang med anbefalinger til samtlige de forretningsgange, I skal udarbejde i forhold til at opnå en ISO 14001 certificering. Der er ligeledes henvisninger til kravene i EMAS, men disse er ikke behandlet detaljeret, fordi EMAS forordningen er under revision, og strukturen forventes at komme til at ligne ISO 14001, mens der stadig vil være mere omfattende krav til selve miljøpræstationen.

5.1.3 Niveau 3. Instruktioner

I instruktionerne beskriver I den konkrete arbejdsgang for en specifik arbejdsopgave, f.eks. overvågning af en bestemt proces, udtagning af en bestemt prøve, affaldssortering, mv.

En af forretningsgangene handler specielt om "Identifikation af behov for miljøinstruktioner", og i manualens bilag 9 er der en vejledende oversigt over de arbejdsfunktioner, I bør overveje at udarbejde miljø- eller sikkerhedsinstruktioner for. Selve formuleringen af de konkrete instruktioner indgår ikke i branchemanualen, fordi dette vil være meget afhængigt af forholdene på de enkelte arbejdspladser. Dog er der udvalgte eksempler i bilag 6 under den forretningsgang (afsnit 11), der handler om identifikation af behov for miljøinstruktioner.

Eksempel på indbygning af miljøhåndbog i en eksisterende kvalitetshåndbog

6 Grønne regnskaber og miljøredegørelser

Dette kapitel handler om de grønne regnskaber, som asfaltfirmaer siden 1. januar 1996 har haft pligt til at udarbejde samt de miljøredegørelser, der skal udarbejdes, hvis miljøledelsessystemet skal registreres under EMAS.

Der er i ISO 14001 intet krav om udarbejdelse af en miljøredegørelse eller anden miljørapport til offentligheden.

Hvis I udarbejder miljøredegørelser efter EMAS, er I fritaget for pligten til at udarbejde grønne regnskaber. I indsender i stedet miljøredegørelserne til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Den mest afgørende forskel mellem et grønt regnskab og en miljøredegørelse er, at det grønne regnskab formelt kun skal give en status for virksomhedens væsentlige miljøforhold, hvorimod miljøredegørelsen også skal beskrive virksomhedens mål, handlingsplaner og miljøledelsessystem. Men kravene til indhold og form af såvel det grønne regnskab som miljøredegørelsen er formuleret som rammebestemmelser, og det er derfor op til jer selv at afgøre, hvilke konkrete oplysninger og data I vil opgive, og hvordan I vil præsentere dem.

I kan bruge Miljørapporteringssystemet til at udarbejde grønne regnskaber eller miljøredegørelser for de anlægsområder, der indtaster data i systemet. I bilag 10 kan I se et eksempel på et grønt regnskab og en miljøredegørelse for asfaltfirmaet Den Gode Vej's Anlæg Øst, som er udskrevet fra systemet.

Bekendtgørelsen om grønne regnskaber forventes revideret medio 1999. I det følgende beskrives derfor først en række erfaringer fra de første to års grønne regnskaber, som kan få betydning ved ændring og præcisering af bekendtgørelsen. Dernæst beskrives kravene i EMAS til miljøredegørelsen og de ændringer i kravene, som forventes vedtaget af EU-Kommissionen inden år 2000.

6.1 Erfaringer med grønne regnskaber

Følgende erfaringer fra en evaluering af danske virksomheders grønne regnskaber er vigtige at holde sig for øje, fordi de kan få betydning ved den forestående ændring og præcisering af bekendtgørelsen om grønne regnskaber:

• Det grundlæggende krav om, at en ikke faglig kyndig læser skal kunne forstå regnskabets indhold, er generelt ikke opfyldt. Det kræver en miljøfaglig eller teknisk baggrund at kunne vurdere, om virksomhedens miljøpræstation er god eller dårlig
• Ordet regnskab er taget lidt for bogstaveligt. Data står ofte alene uden nogen form for vurdering af miljøpræstationen og uden at være sat i relation til noget sammenligneligt
• I mange regnskaber mangler data for forbruget af råvarer og hjælpestoffer, indhold af forurenende stoffer i råvarer, hjælpestoffer, affald og produkter samt støjemissioner
• Brug af indeksering af data er udbredt, også af data der ikke er fritaget for aktindsigt. Det er vigtigt at være opmærksom på, at retten til at beskytte konkurrencefølsomme oplysninger i det grønne regnskab går ikke videre end andre regler om oplysningspligt over for en forvaltningsmyndighed. Offentligheden har adgang til oplysningerne, medmindre virksomheden har ønsket dem klassificeret som konkurrencefølsomme, og den pågældende myndighed er enig i ønsket. Derfor kan I ikke beskytte data i det grønne regnskab, hvis de ikke kan fritages for aktindsigt i andre sammenhænge. Det kan f.eks. være oplysninger i en ansøgning om miljøgodkendelse og eventuelle egenkontrolresultater, som I indsender til tilsynsmyndigheden
• Ledelsens redegørelse savner generelt en beskrivelse af medarbejdernes rolle i arbejdet med det grønne regnskab og i miljøarbejdet generelt, ligesom beskrivelsen af arbejdsmiljøforholdene er sparsom
• Kun få virksomheder har valgt at få en revisorpåtegning af regnskabet. Den typiske revisorpåtegning omfatter kun en kontrol af, om lovens krav er opfyldt, og om der er sammenhæng med det økonomiske regnskab

6.2 Kravene til en EMAS-redegørelse

Det er et krav i EMAS, at virksomheden skal udarbejde en offentlig tilgængelig miljøredegørelse, der giver omverdenen et troværdigt og dækkende billede af virksomhedens faktiske miljøpræstation og ambitioner for miljøarbejdet. Miljøredegørelsen skal udarbejdes for hvert anlægsområde, der er registreret under EMAS. Miljøredegørelsen skal udarbejdes efter afslutningen af hver miljørevisionscyklus. Det vil sige minimum hvert tredje år.

Ifølge EMAS skal miljøredegørelsen navnlig indeholde følgende elementer:

1. En beskrivelse af virksomhedens aktiviteter
2. En vurdering af alle væsentlige miljømæssige emner, der er relevante i forbindelse med aktiviteterne
3. Et resumé af kvantitative data om emissioner af forurenende stoffer, affaldsfrembringelse, forbrug af råmaterialer, energi og vand, om støj samt i givet fald om andre væsentlige miljømæssige forhold
4. Andre faktorer vedrørende indsatsen på miljøområdet
5. En fremlæggelse af den miljøpolitik, det miljøprogram og det miljøstyringssystem, som virksomheden har indført
6. Sidste frist for fremlæggelsen af næste miljøredegørelse
7. Navnet på den akkrediterede miljøverifikator

Miljøredegørelsen skal fremtræde i en kortfattet, letforståelig form, og tekniske oplysninger kan tilføjes i bilag. Der skal specielt gøres opmærksom på væsentlige ændringer, der er sket siden den foregående redegørelse.

I det udkast til EMAS, der foreligger fra EU-Kommissionen, er der foreslået følgende ændringer til miljøredegørelsen:

• Miljøredegørelsen skal opfattes som en samlet mængde verificeret information, som virksomheden skal stille til rådighed for offentligheden. Informationen skal dermed ikke nødvendigvis publiceres i én enkelt rapport, men skal dog foreligge klart og sammenhængende i en papirversion for de interessenter, som ikke har mulighed for at skaffe informationen ad andre kanaler. Virksomheden opmuntres til at benytte andre kommunikationsmidler, såsom hjemmesider, artikler, etc.
• Virksomheden kan bruge udvalgte informationer i kommunikationen med udvalgte målgrupper og bruge EMAS-logoet på disse publikationer
• Informationerne i miljøredegørelsen skal omfatte en beskrivelse af virksomhedens produkter samt de miljøeffekter, som virksomhedens aktiviteter giver anledning til
• Hvis miljøredegørelsen omfatter nøgletal for miljøpræstationen, skal nøgletallene være forståelige og entydige samt muliggøre en sammenligning fra år til år og med andre virksomheder eller myndighedskrav
• Virksomheden skal have en åben dialog med interessenterne for at identificere deres interesser og ønsker til informationer i miljøredegørelsen
• Virksomheder med flere anlægsområder kan udarbejde én samlet miljøredegørelse, som dækker flere anlægsområder. Virksomheden skal dog sikre, at det enkelte anlægsområdes væsentlige miljøpåvirkninger fremgår klart af miljøredegørelsen
• Informationerne i miljøredegørelsen skal opdateres årligt og ændringer skal verificeres af miljøverifikatoren

7 Miljøcertificering og verifikation

Når I har opbygget et miljøledelsessystem, som lever op til kravene i ISO 14001 eller EMAS, kan I vælge at få et særligt godkendt firma til at gå det samlede miljøledelsessystem igennem og kontrollere, at systemet er i overensstemmelse med kravene i standarden/forordningen. Hvis systemet lever op til ISO 14001, udstedes et certifikat. Lever systemet op til EMAS-forordningen, vil firmaet opnå en registrering.

Certificeringen er en tilbagevendende proces, hvor firmaet med jævne mellemrum lader en uafhængig 3. part udføre en opfølgningsaudit af firmaets miljøledelsessystem. Dette foregår efter stort set de samme principper, som kendes fra kvalitetsstyring - dog er de emner, der bliver fokuseret på, naturligvis forskellige.

De første gange firmaet gennemgås af en ekstern auditor, vil det sikkert føles som at være til eksamen. Erfaringerne viser, at den eksterne auditor med tiden bliver en konstruktiv sparringspartner, med hvem firmaet kan diskutere mulige forbedringer af systemet og lignende forhold.

Fordelene ved at lade miljøledelsessystemet certificere er bl.a.:

• at der opnås større troværdighed omkring firmaets miljøarbejde
• at der opnås et bedre udgangspunkt for miljøprofilering af firmaet
• at firmaet med jævne mellemrum bliver kontrolleret, hvilket kan være det lille, men nødvendige ekstra skub, der skal til for at holde processen i gang

Opnår asfaltfirmaet en certficering efter ISO 14001, kan certifikatet og den medfølgende tekst anvendes i brochuremateriale, på brevpapir mv. ISO 14001 certifikatet må dog kun benyttes for den del af firmaets anlægs- eller forretningsområde, der er omfattet af certificeringen. Certifikatet må ikke anvendes til direkte reklame for produkter eller anvendes direkte på produktet eller dets emballage.

7.1 Forløbet af certificeringen efter ISO 14001

Når I er ved at være klar til certificeringen, skal I udvælge et af de godkendte certificeringsfirmaer.

At være klar vil sige at:

• miljøledelsesystemet lever op til kravene i standarden
• miljøledelsessystemet har været i funktion i minimum 3 måneder
• der er gennemført intern miljørevision
• der er gennemført beredskabsøvelse
• der er udarbejdet uddannelsesplaner

I Danmark godkender akkrediteringsorganet DANAK under Erhvervsfremme Styrelsen firmaer til at certificere efter ISO 14001. På nuværende tidspunkt er Dansk Standard, Det Norske Veritas og Bureau Veritas godkendt. De enkelte certificeringsfirmaer kan have forskellige måder at udføre opgaven på, men i generelle træk vil en certificering bestå af følgende elementer:

• Indledende vurdering
• Certificeringsaudit

7.1.1 Indledende vurdering

I en indledende vurdering af miljøledelsessystemet vil certificeringsfirmaet give en vurdering af, hvor asfaltfirmaet står i forhold til at opnå en certificering. Certificeringsfirmaet vil på baggrund af vurderingen give nogle anbefalinger til, hvilke forhold der skal være på plads inden den egentlige certificering, og hvordan certificeringen vil forløbe.

Den indledende vurdering vil typisk bestå af to dele:

• Dokumentgennemgang
• Indledende besøg

Dokumentgennemgang

Certificeringsfirmaet vil lave en grundig gennemgang af al dokumentation, som vedrører miljøledelsessystemet og påpege alle forhold, hvor standardens krav enten ikke er opfyldt, eller hvor der er manglende sammenhæng i systemet. Disse forhold skal udbedres inden certificeringsaudit.

Indledende besøg

Ved at aflægge asfaltfirmaet et besøg vil certificeringsfirmaet undersøge, om de beskrevne forhold i dokumentationen er i overensstemmelse med virkeligheden. Certificeringsfirmaet skal sikre, at der er en fornuftig sammenhæng i systemet, at der bliver arbejdet efter procedurerne, og at medarbejderne virker fortrolige med systemet. Vær opmærksom på at førstehåndsindtrykket ofte har stor betydning.

Certificeringsfirmaet vil i forbindelse med det indledende besøg kontakte tilsynsmyndigheden, kommunen og Arbejdstilsynet (hvor arbejdsmiljø er integreret i systemet) for at sikre, at der ikke er verserende miljøsager. Hvis der konstateres større uoverensstemmelser, skal disse rettes inden certificeringsaudit. Herefter vil certificeringsfirmaet forberede den endelige certificeringsaudit.

7.1.2 Certificeringsaudit

Under certificeringsauditten gennemfører certificeringsfirmaet en detaljeret audit af asfaltfirmaets samlede miljøledelsessystem. Auditten gennemføres ved stikprøver og ved samtaler med relevante medarbejdere, inspektioner mv. Miljøledelsessystemet har udpeget klare ansvarsområder, og de berørte medarbejdere skal derfor ved en certificeringsaudit kunne give udtryk for, at de forstår deres ansvarsområde.

Hovedspørgsmålene i en certificering er:

• Er miljøledelsessystemet baseret på identifikation og bedømmelse af miljøforholdene?
• Er den interne miljørevision pålidelig?
• Modsvares alle krav i standarden af procedurer, instruktioner eller lignende?
• Bliver procedurerne mv. fulgt?
• Vil miljøledelsessystemet føre til forbedringer af den miljømæssige præstation og overholdelse af miljølovgivningen?
• Er der sammenhæng mellem politik, mål og handlingsplaner?

På baggrund af certificeringsauditten vil certificeringsfirmaet udarbejde en rapport til ledelsen om forholdene. Rapporten vil angive eventuelle større og mindre mangler i forhold til standardens krav, og hvornår disse mangler bør være udbedret i forhold til certificeringstidspunktet.

Inden certifikatet kan udstedes, skal certificeringsfirmaet gennemgå deres egen kvalitetskontrol af processen. Alt i alt kan en certificering sagtens strække sig over 3-4 måneder, så begynd i god tid, hvis der er en særlig dato, der skal overholdes.

7.1.3 Integrering af arbejdsmiljø

I dag findes der ingen international arbejdsmiljøledelsesstandard. Det er derfor ikke muligt at blive certificeret på arbejdsmiljøet alene. ISO 14001 åbner dog mulighed for at lade arbejdsmiljø indgå i miljøledelsessystemet som et område, firmaet har tilsluttet sig frivilligt. Hvis firmaet derfor har valgt at lade arbejdsmiljøet være en del af miljøledelsessystemet, vil arbejdsmiljøforholdene i en certificeringsaudit blive vurderet på samme måde som miljøforholdene, dsv. om dokumentationen stemmer overens med virkeligheden, om arbejdsmiljølovgivningen overholdes mv.

7.2 Verifikation efter EMAS

Godkendelsesproceduren er lidt anderledes, når det drejer sig om at få et miljøledelsessystem godkendt efter EMAS.

Asfaltfirmaet kan her få en ekstern miljøverifikation (bekræftelse) af miljøredegørelsen og miljøledelsessystemet af en akkrediteret miljøverifikator. Dermed kan firmaet blive registreret under EMAS-forordningen og bruge denne registreringsattest aktivt til markedsføringsformål.

En akkrediteret miljøverifikator er en person eller et firma, der kontrollerer og godkender, at firmaet overholder alle EMAS-forordningens krav. Verifikatorerne udpeges af akkrediteringsorganet DANAK i Danmark. På nuværende tidspunkt er de godkendte verifikatorer de samme som de godkendte certificeringsfirmaer.

Miljøverifikatoren skal kontrollere:

• at alle forordningens bestemmelser - navnlig om miljøpolitikken og miljøprogrammet, miljøgennemgangen, miljøstyringssystemets funktion, miljøauditprocessen og miljøredegørelsen - er opfyldte
• at data og oplysningerne i redegørelsen er pålidelige, og at oplysningerne i tilstrækkelig grad dækker alle væsentlige miljøspørgsmål i relation til aktiviteterne på anlægsområdet

Bliver firmaet godkendt af verifikatoren, kan det herefter fremsende en ansøgning om registrering under EMAS-forordningen til det registrerende organ: Miljøstyrelsen.

De indledende trin er således identiske med processen under ISO 14001, bortset fra (i hovedtræk) at miljøredegørelsen også skal verificeres efter EMAS. Men derudover skal der afsættes yderligere en måned til Miljøstyrelsens arbejde med registreringen.

Når asfaltfirmaet opnår en registrering herfra, kan den benytte det grafiske symbol med 12 EU stjerner. Symbolet og den medfølgende tekst kan anvendes i brochuremateriale om firmaet mv., men må ikke anvendes til direkte reklame for produkter eller anvendes direkte på produktet eller dets emballage.

Bilag 1:
Skemaer til kortlægning og vurdering af væsentlige miljøpåvirkninger

Dette bilag består af to dele:

• Del A: Skemaer til indsamling af miljødata
• Del B: Vejledende oversigt over væsentlige miljøpåvirkninger

Del A indeholder skemaer, som kan støtte den indledende kortlægning af miljøforholdene på asfaltanlæg og ved udlægning af asfalt. Skemaerne kan også bruges i forbindelse med efterfølgende opdateringer af registret over væsentlige miljøpåvirkninger.

I forbindelse med den indlende miljøkortlægning skal I selv fastlægge et passende detaljeringsniveau. Dvs., at I bør kunne relatere miljøpåvirkningerne til specifikke processer og aktiviteter for senere at kunne pege på forbedringsmuligheder – uden at I drukner i data og ikke kommer videre med arbejdet. Dokumentationen skal være tilstrækkelig detaljeret til, at I kan argumentere for, hvorfor en given miljøpåvirkning er væsentlig hhv. ubetydelig.

Hvis I bruger det edb-baserede rapporteringssystem for asfaltbranchen hver måned, får I opsamlet og rapporteret data for alle væsentlige miljøforhold i forbindelse med produktionen af asfalt på anlæggene. De månedsrapporter, som kan udskrives fra systemet, vil udgøre størstedelen af dokumentationen for den indledende kortlægning på anlæggene. I nedenstående skemaer til indsamling af miljødata er de miljøforhold, som systemet opsamler data for, skraveret. Kig skemaerne igennem og vurder, om I har behov for at indsamle data for andre miljøforhold.

Hvis I ikke anvender edb-rapporteringssystemet vil arbejdet med den indledende kortlægning og bedømmelse af de væsentlige miljøpåvirkninger være mere omfattende. Ved dataindsamlingen er det en god idé at begynde med at gennemgå eksisterende miljødokumentation, f.eks. den miljøtekniske beskrivelse i ansøgningen om miljøgodkendelse, udgiftsbilag til affaldsbortskaffelse, bilag for indkøb af vand, energi og materialer samt diverse miljømålinger fra egenkontrollen.

Miljøforholdene skal kortlægges og vurderes under forskellige driftsforhold, herunder normal drift, unormal drift og opstart/nedlukning af anlæg, ved uheld, ulykker og eventuelle nødsituationer samt i forhold til tidligere uheld og aktiviteter.

Del B indeholder en vejledende oversigt over væsentligheden af alle potentielle miljøpåvirkninger. Oversigten er ikke en facitliste, men den kan give et fingerpeg om, hvor de væsentligste miljøpåvirkninger opstår.

Følgende miljøfaglige kriterier ligger til grund for udpegningen af væsentlige miljøpåvirkninger i Del B samt i edb-rapporteringssystemet:

• Miljøpåvirkninger, der er reguleret af myndighederne med grænseværdier, vilkår eller påbud
• Ressourcer, der forbruges i store mængder, primært råvarer og energi
• Miljøforhold, der er særligt relevante for lokalområdet, primært lugt-, støv- og støjgener
• Miljøforhold, der giver anledning til globale og regionale miljøeffekter, såsom drivhuseffekt som følge af CO₂-emissioner og forsuring som følge af emissioner af SO₂ og NO_x

Risici ved produktionen, der kan medføre utilsigtede udslip eller miljøuheld

Bilag 1, del A Skemaer til indsamling af miljødata

I nedenstående skemaer er de miljøforhold, som edb-rapporteringssystemet på månedsbasis opsamler data for, skraveret. Skemaerne er bruttolister, som I bør tilpasse til forholdene på jeres egne anlæg.

*Kortlægges kun særskilt, hvis administrationen ikke er beliggende på anlægsområdet

Bilag 1, del B Oversigt over miljøpåvirkningernes væsentlighed

Nedenstående skemaer giver et vejledende overblik over væsentligheden af alle potentielle miljøpåvirkninger. Skemaerne er bruttolister, som skal tilpasses det enkelte anlægs forhold.

Der er anvendt følgende vurdering af væsentlighed:

+++ Væsentligt bidrag til miljøpåvirkningen
++ Mindre bidrag til miljøpåvirkningen
+ Ubetydeligt bidrag til miljøpåvirkningen

Miljøpåvirkninger fra anlægsområdet (asfaltproduktion, vaske- og sprøjteplads, værksted, laboratorie, produktion af bitumenemulsion og asfaltopløsning)

Miljøpåvirkninger fra udlægning af asfalt

Miljøpåvirkninger fra grusgrave og knuserier

Miljøpåvirkninger fra administrationen

Bilag 2: Skemaer til kortlægning og vurdering af arbejdsmiljøpåvirkninger

Skemaerne kan bruges som hjælp til at gennemføre en kortlægning af arbejdsmiljøforholdene på hhv. stationære og mobile arbejdspladser. Skemaerne tager udgangspunkt i kravene til APV.

På stationære arbejdspladser (asfaltanlæg med tilhørende aktiviteter) kan kortlægningen gennemføres én gang og revideres, hvis der opstår væsentlige ændringer i arbejdet. For mobile arbejdspladser (vejhold), hvor forholdene ændres i takt med arbejdets fremadskriden, må kortlægningen tage udgangspunkt i de enkelte arbejdsprocesser og gennemføres f.eks. hvert år før sæsonstart. En APV skal dog revideres senest hvert 3. år.

Skemaerne bruges til at konstatere, om der i forbindelse med de forskellige arbejdsprocesser opstår påvirkninger eller farer. Hvis et problem kan løses umiddelbart anføres dette i skemaet sammen med løsningen. De problemer, som ikke umiddelbart kan løses og som kræver en nærmere vurdering, beskrives i skemaet og det angives, at problemet skal prioriteres i en handlingsplan.

Kortlægningen af både miljø- og arbejdsmiljøpåvirkninger ved håndtering og brug af miljøfarlige og sundhedsskadelige stoffer og materialer kan foretages parallelt. I bilag 1 er der udarbejdet skemaer til brug for denne del af kortlægningen.

En nærmere beskrivelse af de identificerede problemer er en hjælp, når problemerne senere skal prioritereres og der skal findes egnede løsninger. I beskrivelsen af problemet kan følgende overvejelser indgå:

• Under hvilke omstændigheder opstår problemet? Under normale/unormale arbejdsforhold? I forbindelse med hvilke arbejdsprocesser?
• Hvem og hvor mange er omfattet af problemet?
• Er problemet sjældent, dagligt eller ugenligt forekommende?
• I hvor lang tid af gangen er problemet forekommende?

Som hjælp til kortlægningen kan man med fordel tage udgangspunkt i eksisterende målinger eller undersøgelser af arbejdsmiljøet, f.eks. støj- og støvmålinger, ergonomiske undersøgelser, ulykkesstatistikker og sygefravær.

Kortlægningen skal udarbejdes i samarbejde med sikkerhedsorganisationen og med hjælp fra de ansatte. Det er de ansattes egen vurdering - og om nødvendigt en ekspertvurdering - af forholdene, der er grundlaget for kortlægningen og for det videre arbejde i form af opstilling af handlingsplaner og valg af løsninger.

Checkskema for stationære arbejdspladser
Asfaltanlæg, værksteder, grusgrave, sprøjte- og vaskeplads, laboratorier, produktion af bitumenemulsion og -opløsning

Registreringsskema for mobile arbejdspladser
Udlægningshold, herunder maskin- og håndudlægning, fræsning, OB, remixing

Bilag 3: Oversigt over relevant miljø- og arbejdsmiljø-lovgivning

ISO 14001 (Anneks A.3.2) anbefaler, at kortlægning med henblik på at etablere det obligatoriske register over relevant lovgivning m.m. omfatter:

• Enhver miljølovgivning, som er relevant for jeres aktiviteter, og som regulerer de direkte miljøpåvirkninger
• Kendte fremtidige reguleringer, hvor lovgivning er under udarbejdelse
• Enhver firmapolitik, som er relevant for jeres aktiviteter, f.eks. kvalitetspolitik eller arbejdsmiljøpolitik
• Branchens miljøpolitik „Asfaltindustrien og miljø“
• Industrielle kutymeregler, som I har tilsluttet jer, f.eks. ICC's miljøcharter
• Forskrifter fra uvildige organisationer, som I har besluttet at følge, f.eks. WWF eller WHO

Information kan indhentes hos kommunen, de centrale miljømyndigheder eller gennem et abonnement på miljølovsamlinger. Informationer om fremtidige reguleringer kan I skaffe ved at etablere et netværk med personer/organisationer, som er inddraget i lovgivningsprocessen. Gennem medlemskabet af Asfaltindustrien vil I løbende blive orienteret om relevant ny og fremtidig miljø- og arbejdsmiljølovgivning.

Nedenstående oversigt omfatter love, bestemmelser, vejledninger og normer, der pr. 1.1 1999 er gældende for asfaltindustrien på miljø- og arbejdsmiljøområdet.

3.1. Miljølovgivning

Miljøbeskyttelseslov, generelt

• Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 794 af 9. december 1991 om godkendelse af listevirksomhed, senest ændret ved bekendtgørelse nr. 848 af 30. september 1994.
• Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 644 af 7. juli 1994 om industrielle virksomheders mv frivillige deltagelse i Den Europæiske Fællesskabsordning for miljøstyring og miljørevision, senest ændret ved bekendtgørelse nr. 612 af 20. juni 1997.
• Miljø- og energiministeriets bekendtgørelse nr. 847 af 30. september 1994 om supplerende regler i medfør af lov om planlægning (VVM)
• Miljø- og energiministeriets bekendtgørelse nr. 849 af 30. september 1994 om tilladelse m.v. til de anlæg, der er omfattet af miljøvurdering i henhold til lov om planlægning (VVM)
• Miljø- og energiministeriets bekendtgørelse nr. 975 af 13. december 1995 om visse godkendelsespligtige virksomheders pligt til at udarbejde grønt regnskab
• Lov nr. 425 af 10. juni 1997 om ændring af lov om miljøbeskyttelse
• Lovbekendtgørelse nr. 698 af 22. september 1998 om miljøbeskyttelse
• Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 830 af 6. november 1997 om ændring af bekendtgørelse om indkaldelse af ansøgninger fra bestående listevirksomheder
• Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 731 af 9. oktober 1998 om tilskud til renere produktion m.v.
• Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 732 af 9. oktober 1998 om forretningsorden for Miljørådet for renere produkter

Kemiske stoffer og produkter

• Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 685 af 7. november 1989 om anvendelse af og kontrol med principper for god laboratoriepraksis (GLP) for kemiske stoffer og produkter
• Lovbekendtgørelse nr. 21 af 16. januar 1996 om kemiske stoffer og produkter
• Trafikministeriets bekendtgørelse nr. 762 af 20. august 1996 om vejtransport af farligt gods
• Lov nr. 424 og nr. 431 af 10. juni 1997 om ændring af lov af kemiske stoffer og produkter
• Miljø- og energiministeriets bekendtgørelse nr. 801 af 23. oktober 1997 om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter
• Miljø- og energiministeriets bekendtgørelse nr. 1043 af 17. december 1997 om ændring af bekendtgørelse om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter
• Miljø- og energiministeriets bekendtgørelse nr. 829 af 6. november 1997 af listen over farlige stoffer

Affald og genanvendelse

• Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 568 af 6. december 1983 om anvendelse af slagger og flyveaske
• Miljøministeriets cirkulære af 8. december 1983 om anvendelse af slagger og flyveaske
• Cirkulære af 15. juli 1985 om anvendelse af opbrudt asfalt til vejbygningsformål
• Miljøstyrelsens vejledning nr. 1, 1991 om olie- og kemikalieaffald
• Miljøstyrelsens vejledning nr. 4, 1994 om bortskaffelse, planlægning og registrering af affald
• Miljø- og energiministeriets bekendtgørelse nr. 299 af 30. april 1997 om affald
• Gældende kommunale affaldsregulativer
• Lovbekendtgørelse nr. 570 af 3. august 1998 om afgift af affald og råstoffer

Råstoffer

• Miljø- og energiministeriets lov nr. 426 af 10. juni 1997 om ændring af lov om miljøbeskyttelse og lov om råstoffer
• Lovbekendtgørelse nr. 569 af 30. juni 1997 om råstoffer

Jordforurening

• Miljøstyrelses branchevejledning nr. 6, 1992 for forurenede tjære- og asfaltgrunde
• Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 17 af 12. januar 1993 om registrering af affaldsdepoter efter lov om affaldsdepoter
• Miljøstyrelsens vejledning af 6., 1994 om påbud efter miljøbeskyttelsesloven om oprydning af jordforureninger
• Miljø- og energiministeriets lovbekendtgørelse nr. 939 af 27. oktober 1996 om affaldsdepoter

Luft- og støj

• Miljøstyrelsens vejledning nr. 5, 1984 om ekstern støj fra virksomheder
• Miljøstyrelsens vejledning nr. 4, 1985 om begrænsning af luftgener fra virksomheder
• Miljøstyrelsens cirkulære nr. 122 af 14. oktober 1986 om begrænsning af svovlindhold i brændsel til fyrings- og transportformål
• Miljøstyrelsens vejledning nr. 6, 1990 om begrænsning af luftforurening fra virksomheder
• Miljøstyrelsens vejledning nr. 3, 1996, supplement til vejledning om ekstern støj fra virksomheder

Renere teknologi og forureningsbegrænsende foranstaltninger

• Miljøstyrelsens orientering nr. 4, 1995, Brancheorientering for asfaltindustrien

Diverse

• Miljø- og energiministeriets bekendtgørelse nr. 901 af 31. oktober 1994 om begrænsning af svovlindhold i brændsel til fyrings- og transportformål
• Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 386 af 21. august 1980 om kontrol med oplag af olie mv.
• Bekendtgørelse nr. 310 af 25. april 1994 om spildevandstilladelser mv. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4

3.2. Arbejdsmiljølovgivning

Arbejdsmiljølovgivningen, generelt

• Lov nr. 681 af 23. december 1975 om arbejdsmiljø
• Lov nr. 375 af 10. juni 1997 om ændring af lov om arbejdsmiljø
• Lov nr. 379 af 10. juni 1997 om ændring af lov om arbejdsmiljø (gennemførelse af handlingsprogrammet „Rent Arbejdsmiljø År 2005“)
• Lovbekendtgørelse nr.497 af 29. juni 1998 om arbejdsmiljø

Almindelige pligter

• Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 739 af 22. september 1997 om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, senest ændret ved bekendtgørelse nr. 383 af 22. juni 1998
• Ny bekendtgørelse om sikkerhedsuddannelse

Arbejdets udførelse

• Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 746 af 28. august 1992 om brug af personlige værnemidler, som ændret ved ændringsbekendtgørelse nr. 186 af 14. marts 1994
• Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 801 af 4. oktober 1993 om støjgrænser på arbejdspladsen
• Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 867 af 13. oktober 1994 om arbejdets udførelse
• Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 1017 af 17. december 1997 om ændring af bekendtgørelse om arbejdets udførelse

Arbejdsstedets indretning

• Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 775 af 17. september 1992 om indretning af skurvogne og lignende
• Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 1108 af 15. december 1992 om arbejde ved skærmterminaler
• Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 290 af 5. maj 1993 om skiftende arbejdssteders indretning

Tekniske hjælpemidler

• Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 520 af 1. november 1983 om F-gasbeholdere i køretøjer
• Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler som ændres ved ændringsbekendtgørelse nr. 670 af 7. august 1995
• Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 561 af 24. juni 1994 om indretning af tekniske hjælpemidler

Stoffer og materialer

• Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 52 af 13. januar 1988 om materialer med indhold af flygtige stoffer herunder organiske opløsningsmidler
• Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1062 af 15. december 1994 om arbejde med

asfaltmaterialer, senest ændret ved bekendtgørelse nr. 669 af 24. juni 1997

• Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 1004 af 14. december 1995 om begrænsning af salg og anvendelse af visse farlige kemiske stoffer og produkter, senest ændret ved bekendtgørelse nr. 380 af 19. juni 1998
• Miljø- og energiministeriets lovbekendtgørelse nr. 21 af 16. januar 1996 om kemiske stoffer og produkter, senest ændret ved lov nr.424 og 431 af 10. juni 1997
• Miljø- og energiministeriets bekendtgørelse nr. 801 af 23. oktober 1997 om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter
• Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 140 af 17. februar 1997 om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer
• Lov nr. 424 af 10. juni 1997 om ændring af lov om kemiske stoffer og produkter
• Miljø- og energiministeriets bekendtgørelse nr. 829 af 6. november 1997 af listen over farlige stoffer
• Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 997 af 16. december 1997 om ændring af bekendtgørelse om arbejde med asfaltmaterialer
• Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 999 af 16. december 1997 om ændring af bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer

Hviletid

• Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1282 af 20. december 1996 om hvileperiode og fridøgn mv.
• At-meddelelse nr. 5.01.3 , november 1997. Vejledning om aftaler om hvileperioder og fridøgn

Vejledninger, normer og branchestandarder

• At-anvisning nr. 3.1.0.2, december 1996 om grænseværdier for stoffer og materialer
• Vejdirektoratets vejregler (9.10.05) for afmærkning af vejarbejder, Vejdirektoratet 1987
• Branchevejledning om arbejde med asfaltmaterialer, BSR 2, 1996
• At-meddelelse nr. 4.04, september 1996 om arbejde med asfaltmaterialer
• Branchevejledning om arbejdsmiljø i grus- og sandgrave, BSR 5, 1997

Diverse

• Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 126 af 17. marts 1986 om EF direktiv om fælles bestemmelser for entreprenørmateriel
• Indretning af tekniske hjælpemidler Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 626 af 10. august 1990 om transport af trykbeholdere med indhold, senst ændret ved bekendtgørelse nr. 147 af 7. marts 1995
• Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 1002 af 14. december 1995 om anmeldelse af kemiske stoffer, som ændret ved bekendtgørelse nr. 800 af 23. oktober 1997
• Maskindirektivet (EU) 89/392/EØF
• Danmarks Gasmateriel Prøvning, Gasreglementet, afsnit B
• Elektricitetsrådets stærkstrømsbekendtgørelse(r), seneste udgave

Bilag 4: Metode til prioritering af miljøindsatsen

4.1. Introduktion

Denne metode til prioritering af miljøindsatsen bygger dels på datagrundlaget, der genereres af Miljørapporteringssystemet, dels på erfaringer fra branchens forebyggende miljøarbejde samt eksisterende muligheder for at indføre forureningsbegrænsende foranstaltninger og renere teknologi.

Metoden omfatter kun prioriteringen af miljøindsatsen på anlægsområdet, dvs. asfaltproduktion og tilhørende biaktiviteter.

Metoden omfatter bedømmelse af hver af følgende miljøpåvirkninger:

• Forbrug af råvarer og hjælpestoffer
• Energiforbrug
• Vandforbrug
• Emissioner af lugt og dampe/gasser
• Støvemissioner
• Støj og vibrationer
• Spildevand, perkolat og jordforurening
• Affaldsgenerering

Princippet i metoden er, at I for hver af de væsentlige miljøpåvirkninger på anlægsområdet får støtte til at bedømme, hvilken prioritering den pågældende miljøpåvirkning bør have i miljøhandlingsprogrammet. Men metoden indeholder ingen anbefalinger om vægtning af de enkelte bedømmelsers resultater i forhold til hinanden (f.eks. støvemissioner i forhold til affaldsgenerering).

Bedømmelse og prioritering foregår generelt ved, at I sammenligner anlægsområdets egenkontrolresultater, nøgletal, gennemførte forureningsbegrænsende tiltag osv. med miljølovkrav, firmagennemsnit, muligheder for forureningsbegrænsning m.m., og derefter noterer prioriteringerne i et resultatskema. Den endelige prioritering er dog en ledelsesbeslutning, se afsnit 5.3.

4.2 Prioriteringskriterier

For hver miljøpåvirkning er der, hvor det er relevant, opstillet følgende kriterier for prioritering af indsatsen:

• Manglende data
• Myndighedsmæssige forhold
• Nøgletal
• Planlægning og driftsstyring
• Renere teknologi og forureningsbegrænsende tiltag

Metoden er opbygget sådan, at der for hver miljøpåvirkning er:

• en oversigt over prioriteringskriterierne tildelt en prioritet mellem 1 og 3
• en uddybning af udvalgte prioriteringskriterier, primært planlægning og driftsstyring samt renere teknologi og forureningsbegrænsende tiltag

Prioriteringen er ikke et udtryk for, at 3. prioriteterne kan udelades, men at de tidsmæssigt kan vente i forhold til 1. og 2. prioriteterne. Prioriteringskriterierne uddybes i det følgende.

Manglende data

Manglende data skal ikke stoppe prioriteringsarbejdet, men det bør være 1. prioritet at fremskaffe de nødvendige data. I bør med andre ord fastlægge mål for, hvornår manglende data skal indsamles.

De anlæg, der bruger alle faciliteter i Miljørapporteringssystemet, kan få udskrevet følgende data til brug for prioriteringen:

• nøgletal for anlægsområdets udvikling samt firma- og branchegennemsnit, hvor disse findes
• oversigt over eksisterende hhv. ikke-udnyttede muligheder for driftsoptimering, renere teknologi og forureningsbegrænsende foranstaltninger
• oversigt over vilkår samt resultater af målinger

Myndighedsmæssige forhold

Udgangspunktet for prioritering er, at anlægget overholder de lovkrav, som det er underlagt. For de påvirkninger, hvor der foreligger lovkrav, bedømmes anlæggets:

• overholdelse af vilkår, påbud og forbud fra myndighederne
• overholdelse af vejledende lovgivning, f.eks. grænseværdier

Manglende overholdelse af lovkrav bør altid være 1. prioritet, mens 2. prioritet anbefales, hvis kravene kun er overholdt med så lille margen, at der er sandsynlighed for overskridelser, eller hvis vejledende lovgivning ikke er overholdt.

Nøgletal

Nøgletal for miljøbelastningen relateret til produktionens størrelse kan supplere myndighedskravene. Dels fordi nøgletal kan anvendes til at optimere på parametre som ligger under myndighedernes vejledende grænseværdier. Dels fordi belastningen fra parametre, som normalt ikke er omfattet af myndighedskrav, f.eks. størrelsen af energiforbruget pr. tons asfalt produceret, med fordel kan reduceres, og derfor også bør indgå i bedømmelsen.

Bedømmelsen af anlæggets præstation foretages i forhold til:

• nøgletal for anlæggets udvikling over en årrække
• eventuelle firmagennemsnit
• eventuelle branchegennemsnit

Udviklingen i anlæggets præstation prioriteres højere end præstationen i forhold til firmaets gennemsnitlige præstation. Præstationen i forhold til branchegennemsnit prioriteres lavest, da datagrundlaget for branchenøgletal er mindre gennemskueligt og dermed mere usikkert.

Planlægning og driftsstyring

Ændringer i planlægning og driftsstyring kan som regel gennemføres uden særlige økonomiske eller organisatoriske omkostninger. Tiltag kan f.eks. være ændret produktionsplanlægning, omlægning af arbejdsgange eller substitution af stoffer og materialer, hvor alternative mindre belastende stoffer og materialer umiddelbart kan anvendes, uden at det påvirker produktionsprocesserne i negativ retning. Sådanne tiltag bør altid gives 1. prioritet.

Renere teknologier og forureningsbegrænsende tiltag

Sådanne tiltag kræver mere omfattende vurderinger, fordi investeringerne samt de teknologiske og organisatoriske ændringer kan være store. Metoden anbefaler derfor, at I som minimum opstiller mål for at foretage en teknisk, økonomisk og miljømæssig vurdering af, i hvilket omfang endnu ikke udnyttede muligheder skal implementeres på anlægget. Denne vurdering vil så ligge til grund for den konkrete beslutning om at foretage nyanskaffelser, ombygninger eller lignende.

Metoden er som udgangspunkt baseret på de forslag og vurderinger, der er i branchens Maskinudvalgs "Teknisk vejledning" til brancheorienteringen, og der er brugt følgende retningslinier i prioriteringen:

• Reelle renere teknologier, dvs. teknologi, der forebygger problemerne, har fået 1. prioritet for at sikre, at disse muligheder altid bliver overvejet.
• Effektive teknologier, der sætter ind på "de ømme punkter" har fået 2. prioritet. Herunder også teknologier der giver "meget miljø for pengene".
• Mindre effektive teknologier og indsatsen på "mindre ømme punkter" samt teknologier der kun giver "lidt for pengene" har fået 3. prioritet. Teknologier der kun "spreder" forureningen har også fået 3. prioritet.

4.3. Ledelsens prioriteringer

Ud over de faglige vurderinger kan der være en række andre forhold, som I ønsker at inddrage i prioriteringen. Det kan f.eks. være forpligtelser i interne politikker, krav eller ønsker fra kunder, forslag fra medarbejdere, hensyn til naboer og meget andet.

Konkret skal ledelsen afklare hvilken vægtning de forskellige prioriteringskriterier skal have i forhold til hinanden, da flere kriterier godt kan være aktuelle for et givet indsatsområde. Skal hovedvægten f.eks. ligge på at undersøge muligheden for at forbedre indsatsen (driftsstyring/renere teknologi m.m.) eller skal det være en vægtning i forhold til at opfylde evt. kommende lovkrav? Og i hvilket omfang skal øvrige forhold f.eks. hensynet til naboerne tages med?

Får et indsatsområde flere forskellige prioriteringer, anbefales det dog altid at lade den højeste prioritet være bestemmende for den endelige prioritering.

Der skal ikke foretages nogen vægtning af de enkelte indsatsområders prioriteringer i forhold til hinanden, fordi den endelige prioritering skal hænge sammen med miljøpolitikken og udpegningen af de væsentlige miljøpåvirkninger, som normalt vil omfatte flere af indsatsområderne.

Eksempel på prioritering af indsatsen i forhold til støj på Den Gode Vej A/S

Råvarer og hjælpestoffer

Prioriteringskriterier

Metoden giver kun en miljø- og sundhedsvurdering af indholdsstoffernes iboende egenskaber. Den endelige prioritering af indsatsen vedrørende råvarer og hjælpestoffer bør derfor ske i sammenhæng med en vurdering af, om håndteringen af produktet i forhold til arbejdsmiljø, affald, spildevand og luftemissioner er forsvarlig.

Manglende data

Udgangspunktet for bedømmelsen er leverandørens sikkerhedsdatablad (leverandørbrugsanvisning). For produkter købt i Danmark udgør leverandørens brugsanvisning og eventuelle supplerende oplysninger om produktets indholdsstoffer det nødvendige datamateriale. Til en umiddelbar bedømmelse af, om leverandørens sikkerhedsdatablad er godt nok, anvendes følgende kriterier:

• sikkerhedsdatabladet er på 16 punkter, skrevet på dansk og bør være mindre end 2 år gammelt
• produktets farlige indholdsstoffer er oplyst i punkt 2
• produktet er mærket ens på fareetiket og i sikkerhedsdatablad
• PR-nr. er oplyst
• teksten er letforståelig og sammenhængende

Data i produkternes sikkerhedsdatablade bygger ofte kun på det EU-harmoniserede klassificeringssystem, som fremgår af Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 801 1997 om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter. Ud over denne klassificering er der i Danmark udarbejdet national regulering samt anbefalinger omkring en lang række stoffer, som er udgivet i forskellige publikationer fra Miljøstyrelsen, Arbejdsministeriet og Arbejdstilsynet (se appendiks 1). Stofferne fra disse publikationer er samlet i en stofliste i appendiks 3.

Hertil kommer Arbejdstilsynets omfattende liste med grænseværdier for stoffer og materialer, At-anvisning nr. 3.1.0.2. 1996. Grænseværdilisten anvendes ikke til bedømmelsen af råvarer og hjælpestoffer, da grænseværdierne anvendes i relation til eksponeringer i arbejdsmiljøet, og ikke giver en bedømmelse af stoffernes iboende egenskaber. Men leverandøroplysninger om eventuelt indhold af stoffer fra grænseværdilisten er relevant til bedømmelse af mulige arbejdsmiljøproblemer.

I mange tilfælde vil miljø- og sundhedsbedømmelsen kunne foretages på baggrund af sikkerhedsdatabladets oplysninger, hvis det er "godt nok" i henhold til de ovenstående kriterier. Men i tilfælde hvor produktets sammensætning kun er oplyst for klassificerede stoffer, og produktets øvrige indholdsstoffer ikke fremgår af sikkerhedsdatabladet, anbefales det at bede leverandøren om at dokumentere, i hvilket omfang produktet indeholder stoffer fra stoflisten i appendiks 3 eller Arbejdstilsynets grænseværdiliste. På denne måde kan det sikres, at produktet ikke indeholder stoffer, som myndighederne i Danmark vurderer miljø- og sundhedsskadelige.

I appendiks 2 er der et skema, som kan være en hjælp ved bedømmelsen af produkters sikkerhedsdatablade.

Myndighedsmæssige forhold

Ved indkøb af råvarer og hjælpestoffer skelnes mellem indkøb hos dansk og udenlandsk leverandør.

Ved indkøb hos dansk leverandør har denne pligten til at vurdere produktets farlige egenskaber og udarbejde dansk sikkerhedsdatablad mv. Det er virksomhedens pligt at vurdere, hvordan kravene i sikkerhedsdatabladet skal efterleves på virksomheden samt udarbejde en brugsanvisning til brug på arbejdspladsen, hvis produktet er omfattet af Arbejdstilsynets farlighedsbegreb.

Ved indkøb hos udenlandsk leverandør er det virksomhedens pligt, at gældende dansk kemikalielovgivning overholdes. Det indebærer en vurdering af, om produktet er omfattet af Arbejdstilsynets farlighedsbegreb, evt. anvendelsesbegrænsninger mv. samt udarbejdelse af lovpligtig information samt registrering.

Arbejdstilsynets farlighedsbegreb (se referencer i Appendix 1) omfatter:

• produkter omfattet af Miljøstyrelsens regler om klassificering og mærkning (dvs. der findes en fareetiket på produktets emballage)
• produkter omfattet af Arbejdstilsynets grænseværdiliste eller bilag hertil
• produkter omfattet af særlige bekendtgørelser fra Arbejdstilsynet (f.eks. om epoxyharpikser og isocyanater mv. samt om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer mv.)

Planlægning og driftsstyring

Første prioritet:

Beskyttelse af medarbejderne: Det skal først og fremmest sikres, at integrerede barrierer i de anvendte teknikker og det eksisterende produktionsudstyr effektivt afskærmer medarbejderne fra hud- og øjenkontakt med kemikalier. Derudover kan der være krav til brug af personlige værnemidler, jfr. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 302 1993 om arbejde med kodenummererede produkter. I sådanne tilfælde skal disse krav opfyldes.

Hvor der er risiko for kontakt med kemikalier på arbejdspladsen, skal der anvendes personlige værnemidler. Dette gælder specielt for stoffer, der er mærket som hudgennemtrængelige i grænseværdilisten. Disse er normalt angivet med et H-mærke i sikkerhedsdatabladets punkt 8.

Sikkerhedsdatabladets anbefalinger om vedligeholdelse og rengøring skal forekomme jævnligt, før det kan vurderes, at korrekt brug og vedligeholdelse af personlige værnemidler finder sted.

God kemikaliehygiejne: Der bør altid anvendes god kemikaliehygiejne på arbejdspladserne. Kemikaliehygiejne kan opdeles i arbejdspladshygiejne og personlig hygiejne.

Eksempler på god hygiejne på arbejdspladsen:

Hold arbejdspladsen ren. Kemikaliespild ødelægger ikke alene udstyr og værktøj, det bliver også afsat på huden og i lungerne. Ødelagt udstyr kan forårsage ulykker

Hold emballager omhyggeligt tillukkede og læg låg på kar, kemikaliebade o.lign. Det mindsker risikoen for eksplosioner og indånding af dampe

Sørg for, at alle beholdere er korrekt mærket

Bland ikke kemikalier sammen, medmindre det er helt risikofrit

Opbevar personlige værnemidler fornuftigt. Åndedrætsværn og filtre skal opbevares i lukket boks og ikke sammen med kemikalierne. Masker skal rengøres jævnligt

Eksempler på god personlig hygiejne:

• Undgå hudkontakt med kemikalier. Brug tang eller egnede handsker
• Vask ofte hænder og begræns derved den tid, hvor hænderne er forurenede med kemikalier
• Rens aldrig hænderne i benzin, petroleum eller andre organiske opløsningsmidler
• Undgå at spise eller ryge med kemikalier på fingrene eller i forurenede omgivelser
• Bliver tøj eller sko vædet af kemikalier, så skift og send det til vask eller rensning
• Gå aldrig med våde klude, tvist eller lignende i lommen
• Tag bad eller foretag grundig vask ved arbejdstids ophør og i tilfælde af berøring af kemikalier

Udstyr til førstehjælp: For det enkelte produkt, der anvendes på den enkelte arbejdsplads skal det vurderes, om det nødvendige udstyr til førstehjælp og sikker og sundhedsmæssig forsvarlig indsats mod spild forefindes, og at det er funktionsdygtigt. Og det skal sikres, at udstyret jævnligt kontrolleres og vedligeholdes.

Renere teknologi og forureningsbegrænsende foranstaltninger

De anvendte råvarer og hjælpestoffer bedømmes efter UPH-systemet, som er udviklet af VKI, DTC, dk-TEKNIK og DTI. Uacceptable (U), problematiske (P) og håndterbare (H) produkter tildeles henholdsvis 1., 2. og 3. prioritet.

Vurderingen af mulighederne for at gennemføre miljøtiltag foretages efter principperne, som er beskrevet i oversigtsskemaet, således at mulighederne for substitution af en given råvare undersøges, før mulighederne for spildminimering eller rensning/personlige værnemidler osv. undersøges.

UPH-systemet er baseret på et produkts indholdsstoffers miljø- og sundhedsfarlige egenskaber. Bedømmelsen bygger overordnet på klassificeringskriterierne og additionsreglerne fra Miljøministeriets bekendtgørelse om klassificering mv. For stoffer, der er listet i Miljø- og Energiministeriets til enhver tid gældende bekendtgørelse af listen over farlige stoffer, kan oplysninger derfor umiddelbart indarbejdes i UPH-systemet.

Til at supplere mærknings- og klassificeringsreglernes bedømmelser er der i appendiks 3 sammenstillet en liste ud fra de danske myndigheders relevante stoflister. Stoflisten omfatter oplysninger om KRN-stoffer (dvs. stoffer, der er kræftfremkaldende, reproduktionsskadende eller nerveskadende), uønskede stoffer samt stoffer fra spildevands- og luftvejledningen.

Sammenhæng mellem prioritering og UPH-system

Metoden til bedømmelse af miljø- og sundhedsfare består af følgende trin:

(Figur - 8 KB)

Trin 1: Bedømmelse af sundhedsfare ud fra mærkning og klassificering

Til bedømmelsen anvendes tabel 1, som viser R-sætningerne for den enkelte effekttype, og hvordan denne bedømmes efter UPH-systemet. Produktets mærkning består af en række R-sætninger, der sammen med sikkerhedsdatabladets tekst om sundhedsfarlige egenskaber (punkt 11) anvendes som indgang i tabel 1. For hver R-sætning undersøges bedømmelsen, og den hårdeste bedømmelse gives til produktet.

For flere R-sætninger er det vigtigt at have kendskab til faresymboler, sundhedseffekten og evt. den viden, R-sætningen er baseret på, da bedømmelsen afhænger af dette:

• R39 "Fare for alvorlig skade på helbred"
  Vær opmærksom på, at faresymbolet kan være Tx "Meget giftig", der er uacceptabelt eller T "Giftig", der er problematisk

• R40 "Mulighed for varig skade på helbred"
  R-sætningen anvendes ved organtoksicitet, genotoksicitet og kræftfremkaldende effekt. Det er derfor vigtigt at kende sundhedseffekten, der er beskrevet i leverandørens brugsanvisning før bedømmelsen foretages

• R42 "Kan give overfølsomhed ved indånding" og R43 "Kan give overfølsomhed ved kontakt med huden"

Bedømmelsen afhænger af, om overfølsomheden er set hos mennesker eller forekommer efter eksperimentielle tests på dyr. Som oftest vil dette ikke fremgå af leverandørens brugsanvisning. I disse tilfælde bedømmes produktet som "uacceptabelt".

Tabel 1 Sundhedsfare (UPH-bedømmelse)
Effekttype	Uacceptable stoffer/produkter	Problematiske stoffer/produkter	Håndterbare stoffer/produkter
Akut toksicitet	Tx "Meget giftig" R28 Meget giftig ved indtagelse R27 Meget giftig ved hudkontakt R26 Meget giftig ved indånding	T "Giftig" R25: Giftig ved indtagelse R24: Giftig ved hudkontakt R23: Giftig ved indånding	Xn "Sundhedsskadelig" R22 Farlig ved indtagelse R21 Farlig ved hudkontakt R20 Farlig ved indånding R65 Farlig: kan give lungeskade ved indtagelse
Ætsende/ Irriterende virkning		C "Ætsende" R35 Alvorlig ætsningsfare R34 Ætsningsfare Xi "Lokalirriterende" R41 Risiko for alvorlig øjenskade R37 Irriterer åndedrætsorganer	Xi "Lokalirriterende" R38 Irriterer huden R36 Irriterer øjnene
Allergi/ Sensibilisering       Kriterier:	Xn "Sundhedsskadelig" R42 Kan give overfølsomhed ved indånding Xi "Lokalirriterende" R43 Kan give overfølsomhed ved kontakt med huden Begge: Human evidens	Xn "Sundhedsskadelig" R42 Kan give overfølsomhed ved indånding Xi "Lokalirriterende" R43 Kan give overfølsomhed ved kontakt med huden Begge: Eksperimentelle tests på dyr	Enkelte isolerede tilfælde eller svage testresultater
Organtoksicitet   Kriterier: Oral: mg/kg Dermal: mg/kg Indånding: mg/l/4h	Tx "Meget giftig" R39 Fare for varig alvorlig skade på helbred oral £ 25 dermal £ 50 indånding £ 0,5	T "Giftig", R39 Fare for varig alvorlig skade på helbred. 25 < oral £ 200 50 < dermal £ 400 0,5 < indånding £ 2	Xn "Sundhedsskadelig" R40 Mulighed for varig skade på helbred 200 < oral £ 2000 400 < dermal £ 2000 2 < inhalation £ 20
Genotoksicitet   Kriterier	T "Giftig" R46 Kan forårsage arvelige genetiske skader EU: Mut1	T "Giftig" R46 Kan forårsage arvelige genetiske skader EU: Mut2	Xn "Sundhedsskadelig" R40 Mulighed for varig skade på helbred EU: Mut3
Kræftfremkaldende effekt   Kriterier:	T "Giftig" R45 Kan fremkalde kræft R49 Kan fremkalde kræft ved indånding Klassificering: Carc 1 og Carc 2 Stoffer At anser som kræftfremkaldende, med-mindre klassificeringen kendes (K-stoffer)	Xn "Sundhedsskadelig" R40 Mulighed for varig skade på helbred   Klassificering: Carc 3	Ingen kræftfremkaldende effekt
Reproduktions-toksisk effekt     Kriterier:	T "Giftig" R60 Kan skade forplantningsevnen R61 Kan skade barnet under graviditeten   Klassificering: Rep 1 og Rep 2 Stoffer listet af AMI, medmindre EU-klassificering kendes (R-stoffer)	Xn "Sundhedsskadelig" R62 Mulighed for skade på forplantningsevnen R63 Mulighed for skade på barnet under graviditeten EU: Rep3	Ingen reproduktionstoksisk effekt
Nerveskadende effekt     Kriterie	T "Giftig" R48 Alvorlig sundhedsfare ved længere tids påvirkning Xn "Sundhedsskadelig" R48 Alvorlig sundhedsfare ved længere tids påvirkning Stoffer listet af AMI (N-stoffer), medmindre EU-klassificering kendes	Xn "Sundhedsskadelig" R33 Kan ophobes i kroppen efter gentagen brug	Ingen nerveskadende virkning

Trin 2: Bedømmelse af sundhedsfare ud fra KRN-stoffer

Herefter foretages ved hjælp af stoflisten i appendiks 3 en bedømmelse i forhold til produktets indholdsstoffer, som er oplyst i sikkerhedsdatabladets punkt 2.

Ud fra appendiks 3 vurderes, om indholdsstofferne er omfattet af Arbejdstilsynets lister over stoffer der anses for kræftfremkaldende (K), reproduktionsskadende (R) eller nerveskadende (N). Indeholder produktet KRN-stoffer indgår disse effekttyper i bedømmelsen, hvis:

• mærkningen ikke allerede advarer mod K, R eller N effekter for det bestemte stof. Dvs. der findes en R-sætning på produktet, der advarer mod effekten
• konc. £ 0,1% af et K-stof for alle tilstandsformer (gas, væske, fast stof)
• konc. £ 0,5% af et R-stof for væsker/faste produkter og konc. £ 0,2 % for gasser
• konc. £ 1% af et N-stof for væsker/faste produkter og konc. £ 0,5% for gasser

Procentsatserne er i overenstemmelse med Miljøministeriets additionsregler for klassificering af produkter, hvor den laveste grænse er anvendt indenfor hver effekttype.

Hvis et eller flere af KRN-stofferne forekommer, og er omfattet af ovenstående mængdekriterier, bedømmes produktet "uacceptabelt", hvis ikke mærkningen allerede advarer mod forekomsten af K, R eller N effekter. I sådanne tilfælde er det kun mærkningen, der anvendes til bedømmelsen.

K-stoffer kan f.eks. godt bedømmes "problematisk", hvis mærkningen er: "Xn; R40, carc. 3", se tabel 1.

Trin 3: Bedømmelse af miljøfare ud fra mærkning og klassificering

Ved prioritering af effekter på det ydre miljø anvendes Miljøministeriets kriterier til klassifikation af kemiske stoffer for miljøfare. Indtil videre er der dog kun udviklet formelle kriterier for klassificering af stoffer med fare for vandmiljøet og for ozonlaget. Det er således ikke muligt p.t. at indføre en miljøfaregruppering vedrørende jordmiljøet. Derudover findes p.t. ingen regler for klassificering af produkter, der indeholder miljøfarlige stoffer. Der kan derfor ikke opstilles generelle kriterier for, hvor meget af et indholdsstof et produkt skal indeholde, før det skal klassificeres som miljøfarligt.

Alle produkter, der er klassificerede med hensyn til miljøfare, skal bedømmes. Bedømmelsen foretages ud fra tabel 2. For produkter, der ikke er klassificeret, anbefales yderligere datasøgning. Som supplement kan det anbefales at anvende data fra en nordisk rapport (se appendiks 1), der giver forslag til fremtidig miljøfareklassifikation af yderligere over 400 kemikalier.

Trin 4: Bedømmelse af miljøfare ud fra A_p,B_p,C_p-system

Som yderligere supplement til den på nuværende tidspunkt meget ufuldstændige miljøfareklassificering kan man anvende den A, B og C-produktscoring, som er opstillet i forbindelse med revision af Miljøstyrelsens vejledning om tilslutning af industrispildevand til offentlige renseanlæg, Nr. 6 1994, VKI 1997. Scoringen baseres på indholdet af liste A, B og C-stoffer (se appendiks 3). Dette såkaldte A_p, B_p og C_p-system er rettet mod råvarer og hjælpestoffer, som indeholder to eller flere enkeltstoffer.

Med udgangspunkt i kriterierne fra den af EU-kommisionen foreslåede model for miljøfareklassificering af produkter foreslås følgende kriterier anvendt:

A_p: Den samlede mængde af enkeltstoffer tilhørende kategori A udgør £ 2,5%.

B_p: Den samlede mængde af enkeltstoffer tilhørende kategori A udgør < 2,5%, men £ 0,25%, og/eller den samlede mængde af enkeltstoffer tilhørende kategori B udgør £ 2,5%.

C_p: Den samlede mængde af enkeltstoffer tilhørende kategori A udgør < 0,25%, og den samlede mængde af enkeltstoffer tilhørende kategori B udgør < 2,5%.

Det skal bemærkes, at forslaget fra EU-kommisionen opererer med tre procentgrænser for tildeling af R-sætninger (25% 2,5% og 0,25%), mens den her foreslåede model for tildeling af kategorier kun medtager de to laveste grænser.

Ved hjælp af stoflisten i appendiks 3 foretages en bedømmelse i forhold til produktets indholdsstoffer, som er oplyst i sikkerhedsdatabladets punkt 2.

A_p,B_p,C_p-scoringen angiver hhv. "uacceptable", "problematiske" og "håndterbare" produkter. Hvis f.eks. den samlede mængde af A-stoffer i produktet jvf. appendiks 3 er større end 2,5%, er produktet således "uacceptabelt".

Trin 5: Bedømmelse af miljø- og sundhedsfare ud fra forekomst af uønskede stoffer

Endelig vurderes ud fra appendiks 3, om indholdsstofferne er omfattet af Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer. Hvis ét eller flere af indholdsstofferne optræder på denne liste, bedømmes produktet "uacceptabelt" og får dermed en 1. prioritet. Der kan være – men det er ikke nødvendigvis tilfældet – overenstemmelse mellem uønskede stoffer optaget på Miljøstyrelsens liste og uacceptable stoffer vurderet efter metoden i tabel 1 og 2.

Eksempel 4

Resultatet af bedømmelse af Industriemalje til maling af produktionsudstyr

Skemaet fra appendiks 2 anvendes til bedømmelse af oplysningerne fra leverandørens sikkerhedsdatablad.

Der foretages herefter UPH-bedømmelse i forhold til tabel 1 og 2 samt Stoflisten:

Det fremgår af ovenstående skema, at produktet samlet bedømmes "Uacceptabelt". Den endelige afgørelse om fortsat anvendelse af produktet bør træffes på baggrund af en konkret vurdering af anvendelsessituationen. Løsningsforslag bør vurderes ud fra den i tabel 1 beskrevne prioriterede rækkefølge for 1. prioriteter.

Eksempel 5

Resultatet af bedømmelse af Ekstraktionsmiddel til bl.a. bitumenanalyser
Skemaet fra appendiks 2 anvendes til bedømmelse af oplysningerne fra leverandørens sikkerhedsdatablad.

Der foretages herefter UPH-bedømmelse i forhold til tabel 1 og 2 samt Stoflisten:

Det fremgår af skemaet, at produktet ville blive bedømt som P-produkt på baggrund af fareklassificeringen (carc 3; R40). Men på grund af Stoflistens angivelser af:

• stoffets reproduktionsskadende og nerveskadende effekter,
• at stoffet er på Listen over uønskede stoffer, samt
• at stoffet er et A-stof og optræder i mere end 2,5% af produktet, bedømmes produktet uacceptabelt.

Bedømmelsen er – som tidligere beskrevet – foretaget på baggrund af indholdsstoffernes iboende egenskaber. Næste skridt vil være en bedømmelse af, hvorvidt håndteringen af produktet i forhold til arbejdsmiljø, affald, spildevand og luftemissioner er forsvarlig. Herefter foretages konkret prioritering af løsningsforslag som beskrevet i tabel 1.

Appendiks 1. Referenceliste

Leverandørbrugsanvisning

• Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 540 af 2. september 1982 om stoffer og materialer
• Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 485 af 16. juni 1995 om ændring af bekendtgørelse om stoffer og materialer
• At-anvisning Nr. 3.1.0.1 Leverandørbrugsanvisning og teknisk datablad for stoffer og materialer

Klassificering og mærkning af kemiske stoffer og produkter

• Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 801 af 23. oktober 1997 om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter
• Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 829 af 6. november 1997 af listen over farlige stoffer – Bind 1-3
• Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 6 1995 om klassificering mv. af kemiske stoffer og produkter

Anmeldepligt

• Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 829 af 15. oktober 1993 om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter
• Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 540 af 2. september 1982 om stoffer og materialer
• Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 300 af 12. maj 1993 om foranstaltning til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer mv.
• Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 52 af 13. januar 1988 om materialer med indhold af flygtige stoffer herunder organiske opløsningsmidler
• Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 199 af 26. marts 1985 om epoxyharpikser og isocyanater mv.

Supplerende opslagsværker

• Pedersen et al, Environmental Hazard Classification – classification of selected substances as dangerous for the environment, TemaNord 1994:643, Nordic Council of Ministers 1994
• CONCAWE, "The classification and labelling of petroleum substances according to the EU dangerous substances directive", report no. 95/59.

Appendiks 2. Bedømmelse af sikkerhedsdatablad

Appendiks 3. Stoflisten

I den vedlagte stofliste indgår stoffer, som er listet i publikationer fra Miljøstyrelsen eller Arbejdstilsynet. Listen er en blanding af lovgivning og anbefalinger, der omfatter:

• Kræft. Liste over stoffer, der anses for at være kræftfremkaldende. At-anvisning Nr. 3.1.0.2 December 1996. [Alle stoffer på listen er medtaget]

• Reproduktionsskader. Reproduktionsskadende kemiske stoffer i arbejdsmiljøet. AMI-rapport Nr. 35/1991. [Stoffer med "megen og begrænset evidens" er medtaget, dvs. 1 og 2 stofferne]

• Nerveskader. Nervesystemskadende stoffer i arbejdsmiljøet – en kortlægning. At-rapport Nr. 13/1990. [Stoffer i gruppe 3, 4 og 5 er medtaget]. Occupationalneurotoxicity. Evaluation of neurotoxicity data for selected chemicals. Nordic Council of Ministers. Arbejdstilsynet. Arbejdsmiljøinstituttet, 1995. [Stoffer i gruppe 1, 2A, 2B og 3 er medtaget]

• Uønskede stoffer. Status og perspektiver for kemikalieområdet. Oplæg fra Miljøstyrelsen. Miljø- og Energiministeriet 1996

• Spildevand. Stofliste i udkast til revision af Miljøstyrelsens vejledning: "Tilslutning af industrispildevand til offentlige renseanlæg, Vejledning Nr. 6 1994". VKI 1997

• Luftemissioner. Luftvejledningens stoffer: "B-værdier", Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 15 1996. Luftvejledningens stoffer anvendes ikke direkte i dette værktøj, men er medtaget for at muliggøre en identifikation af mulige problemstoffer på luftområdet ved en råvaregennemgang

Stoflisten omfatter både specifikke stofnavne og stofgrupper. Det er derfor vigtigt at anvende listen med flest mulige indgange.

F.eks. er azofarvestoffer listet som uønsket stof af Miljøstyrelsen; men azofarvestoffer er en betegnelse for en lang række af farvestoffer, der findes i listen f.eks.:

• "acid red 114", der er mærket som kræftfremkaldende eller
• "benzidin-baserede farvestoffer", hvor der er henvisning til direct black, blue og brown, der alle er mærkede som kræftfremkaldende

Et andet eksempel kan være "benzin", der er listet som reguleret med hensyn til luftemission. Benzin kan også betegnes som "nafta, der indeholder benzen", der er listet som uønsket af Miljøstyrelsen. Der kan være tale om "motorbenzin", der er listet som kræftfremkaldende og reproduktionstoksisk.