| Kildesporing af miljøfremmede stoffer i kloaknet 5. Modelstoffer til tør og våd kildesporing5.1 Udvælgelseskriterier 5.1 Udvælgelseskriterier For at afprøve og eksemplificere kildesporingskonceptet, herunder anvendelsen af en pc-baseret databaseløsning til den tørre kildesporing og de to cases i Århus og Roskilde kommuner, er der blevet udvalgt et mindre antal modelstoffer efter kriterier, der omtales herunder. I selve projektbeskrivelsen hedder det mht. valg af modelstoffer, at de vælges "blandt de allerede udpegede problemstoffer", hvilket i denne sammenhæng er defineret som de stoffer, der enten optræder på Bilag 2 til Bek. nr. 823 af 16. september 1996 ("slambekendtgørelsen") eller på Bilag 2 til Bek. nr. 921 af 8. oktober 1996 om kvalitetskrav for vandområder. Det har derudover været et ønske fra projektets styregruppe, at stoffer, der figurerer på "Listen over uønskede stoffer" ("Status og perspektiver for kemikalieområdet", Miljøstyrelsen 1996) blev taget med i betragtning ved udvælgelsen. Endelig har der ved prioriteringen af stoffer indgået en vurdering på screeningsniveau af stoffernes miljøegenskaber, mængder og anvendelsesmønstre samt forskellige praktiske overvejelser af både teknisk og økonomisk art. Blandt de konkrete overvejelser, der har ligget til grund for valget af modelstoffer til henholdsvis den tørre og den våde kildesporing kan nævnes:
Dette kildesporingsprojekt fokuserer grundlæggende på de organiske miljø-fremmede stoffer, selvom der ikke i det udviklede koncept er noget til hinder for, at det også kan bruges til f.eks. sporing af tungmetaller. Det har været fremført i styregruppen, at tungmetalproblematikken, på grund af dens fortsatte aktualitet, i et vist omfang burde indgå i projektet. Dette er konkret sket ved at lade nogle af modelstofferne til afprøvningen af den tørre del af konceptet være tungmetaller. I afsnit 5.2 og 5.3 gennemgås modelstofferne. 5.2 Modelstoffer til tør kildesporing Som nævnt indledningsvis har udvælgelsen af stoffer taget udgangspunkt i en række stoffer, der allerede i andre sammenhænge er defineret som problematiske:
Desuden har der været set på stoflisten til det nye nationale overvågningsprogram for vandmiljøet, NOVA, der rummer i størrelsesordenen 270-280 stoffer, heraf langt de fleste af de ovennævnte. For at illustrere og afprøve den tørre kildesporingsmetodik er der udvalgt små 20 stoffer på basis af de nævnte lister og kriterierne i afsnit 5.1. Der har herunder ikke mindst været lagt vægt på en skønsmæssig vurdering af stoffernes relevans for danske forhold. Dette har ført til udpegningen af følgende stoffer/stofgrupper for hvilke, der er udarbejdet oversigter over potentielle kilder og anvendelser på generelt niveau: Tungmetaller: De fire miljøfremmede "slamstoffer": Øvrige miljøfremmede stoffer: Stofoversigter for ovennævnte stoffer er inkluderet som bilag 4 til rapporten. 5.3 Modelstoffer til våd kildesporing Modelstofferne - i størrelsesordenen fem - til projektets case-del, herunder den våde kildesporing i de to udvalgte kommuner (Århus og Roskilde), skulle udpeges blandt eksempelstofferne til den tørre kildesporing, jf. foregående afsnit. De generelle kriterier for prioritering (afsnit 5.1) blev til dette formål suppleret med et lokalt "interessekriterium". De to kommuner, der var udpeget til projektets case-del (Roskilde og Århus) udtrykte under indledende drøftelser om deltagelse i projektet, at de havde henholdsvis NPE og LAS som højest prioriterede stoffer (stofgrupper). NPE som modelstof ville være forbundet med resultatfortolkningsproblemer, mens LAS ville kræve en anden prøvetagnings- og analysemetodik end de øvrige, og derfor vil være praktisk og økonomisk mere belastende. Samtidig giver de to stoffer dog mulighed for at illustrere forskellige problemstillinger og vanskeligheder, der må forudses ved kildesporingsøvelser. Følgende stoffer blev herefter udvalgt til projektets to kommunale cases, idet der i sidste ende også blev lagt betydelig vægt på den store interesse for kildesporing i forbindelse med de nye kravværdier til spildevandsslam: Di(2-ethylhexyl)phthalat -DEHP. Blødgører, især til PVC-plast. DEHP optræder på Bilag 2 til Bek. 823 og på Listen over uønskede stoffer med henvisning til skadevirkning på vandmiljøet. Det forekommer i høje koncentrationer i spildevand og især i slam, som det har en stærk affinitet til. Det indgår i et stort antal forskellige produkter med både erhvervsmæssige- og husholdningsanvendelser. Analyseteknisk er stoffet uproblematisk. Nonylphenol(ethoxylater) - NP(E). Nonionisk detergent og emulgator. Argumentationen for at pege på NP(E) som modelstof er langt hen ad vejen den samme som for DEHP. Produkterne og fremstillingsprocesserne det indgår i vil dog være noget forskellige fra DEHP. Desuden havde stoffet høj prioritet i den ene af de to udvalgte kommuner. Det er analysemæssigt mere besværligt end DEHP, i hvert fald hvad angår bestemmelse af de mere langkædede molekyler, og visse problemer med fortolkning af analyseresultaterne kan forventes på grund af delvis nedbrydning af moderstoffet i prøvetagningsfasen. Denne problemstilling er dog også relevant i forbindelse med vurderingen af konceptets muligheder og begrænsninger. Polycykliske Aromatiske Hydrocarboner - PAH. Tjærestof og forbrændingsprodukt. Stoffer tilhørende PAH-gruppen optræder både på Bilag 2 til Bek. 823, på Bilag 2 til Bek. 921 og på Listen over uønskede stoffer blandt andet med henvisning til visse komponenters skadevirkning på vandmiljøet. PAH indgår i mange olie- og tjæreprodukter, og kan dermed stamme fra punktkilder, men dannes også ved ufuldstændig forbrænding af kul, olie og træ, og giver derfor også anledning til diffus belastning. Stoffet forekommer almindeligt i spildevandsslam (lejlighedsvis i ret høje koncentrationer) og er analyseteknisk uproblematisk. Lineære alkylbenzensulfonater - LAS. Den mest udbredte anioniske detergent i vaskemidler. LAS optræder på Bilag til Bek. 823 og på Listen over uønskede stoffer. Stoffet anvendes både erhvervsmæssigt og i private husholdninger, primært til tekstilvask, men også til andre vaske- og rengøringsformål. Det anvendes i store mængder og kan påvises i alt kommunalt spildevandsslam, jævnligt i koncentrationer på over 1 g/kg slamtørstof. Analysekemisk kræver stoffet en anden teknik (HPLC - væskechromatografi) end de øvrige (GC- gaschromatografi). LAS vil, i lighed med NPE, kunne give anledning til visse fortolkningsproblemer. Tributylphosphat. Optræder på Bilag 2 til Bek. 921 på baggrund af dets økotoksicitet, som er nærmere beskrevet i Miljøprojekt 250 (1994): "Økotoksikologiske kvalitetskriterier for overfladevand". Stoffet, og beslægtede forbindelser, bruges som blødgører, stabilisator og imprægneringsmiddel m.v. i forskellige polymerer, herunder malinger og lakker. Det indgår ikke i standardanalyseprogrammer, men har i et par konkrete undersøgelser i Danmark kunnet påvises i ikke ubetydelige mængder, især i spildevandsslam. Brugbar analysemetode eksisterer. Eventuelt bør de beslægtede, og ca. lige så vigtige, stoffer triphenylphosphat og tricresylphosphat indgå i en screeningsfase i case-studierne og kan evt. erstatte tributylphosphat hvis screeningsresultaterne tilsiger det. En række andre stoffer har været overvejet, men er primært faldet på analysemæssige problemer (herunder pris) (f.eks. organotinforbindelser eller bromerede brandhæmmere) eller usikkerhed om aktuel relevans under danske forhold (f.eks. 1,2,4-trichlorbenzen). |