Kildesporing af miljøfremmede stoffer i kloaknet   

7. Konklusioner

Den indledende fase af projektet omfattede blandt andet besøg hos en række danske kommuner, der på forskellig vis tidligere har arbejdet med kildesporing i det kommunale kloaknet. Det viste sig, at der var væsentlige fællestræk i disse kommuners erfaringer og konklusioner med hensyn til kildesporing som værktøj i miljøarbejdet.

Gennemgående fandt kommunerne, at de manglede og havde svært ved at finde oplysninger om de pågældende stoffer og deres anvendelser. Kommunerne manglede også formaliserede systemer til videnopsamling og -formidling. Der blev derfor generelt efterlyst et værktøj, hvormed den slags oplysninger hurtigt kunne søges og organiseres.

Stort set alle fandt, at den våde kildesporing havde været besværlig, dyr og tidskrævende, og ikke havde ført dem så langt i retning af identificeringen af &eacuten eller flere kilder, som de på forhånd havde ventet. Dog havde man i de fleste tilfælde fået indkredset forureningen i et vist omfang, og i hvert fald fået karakteriseret sit system bedre. Kun i &eacutet tilfælde var det faktisk lykkedes med sikkerhed at udpege den ansvarlige kilde.

Det første man må gøre sig klart i forbindelse med overvejelser om at iværksætte en kildesporing er, hvad formålet er og hvilke konsekvenser man kan eller vil drage af et givet resultat. Det er i den forbindelse vigtigt at erkende på forhånd, at man sjældent inden for et rimeligt ressourceforbrug vil kunne nå frem til en eksakt udpegning af en enkelt eller nogle ganske få punktkilder, der forårsager ens problem. Man vil dog kunne få afgrænset problemet så meget, at man bedre kan målrette sine bestræbelser på at løse problemet.

Hensynet til ressourceforbrug og erfaringerne med hensyn til udbyttet af våd kildesporing tilsiger, at man skal forsøge at nå så langt som muligt med tør kildesporing, før man overvejer iværksættelse af praktisk prøvetagnings- og analysearbejde. Dette gælder især, hvis det stof man leder efter, er et stof med bred anvendelse i samfundet.

Generel viden om stoffer
For de fleste stoffer, som det vil være relevant at forfølge i danske kommuner, findes der basisdata vedrørende identitet og fysisk-kemiske egenskaber. Derudover vil man kunne finde data om omsætning og spredning i miljøet for en del stoffer, primært de som enten produceres i store mængder og de, som internationalt er erkendt som problematiske i miljøet.

De mest basale informationer og data af denne slags kan ofte findes i håndbøger og opslagsværker samt på Internettet. Søger man mere detaljeret information, eller leder man efter et mere ualmindeligt stof, må man i reglen ty til faktadatabaser eller originallitteratur (videnskabelige artikler).

Generel viden om stoffers anvendelser
For det store flertal af stoffer findes der kun alment tilgængelige informationer om anvendelser og potentielle kilder på et meget overordnet niveau. Oftest er der tale om information, der ikke er specifikt rettet mod danske forhold og som snarere beskriver stoffets funktion i processer (f.eks. slibemidddel) eller produkter (f.eks. blødgører) end sætter stoffet direkte i relation til brancher eller virksomhedstyper.

Den tilgængelige viden er stort set kvalitativ, det vil sige, at informationerne kan bruges til at etablere en slags bruttoliste over potentielle kilder, men ikke til at rangordne dem efter relativ vigtighed.

Informationer om stoffers anvendelser kan i et vist omfang og på et helt overordnet niveau findes i visse håndbøger (især vedr. funktion i processer og produkter), mens der til en konkretisering og udpegning af virksomhedstyper normalt må tys til rapportlitteratur, som kan være svær at lokalisere.

Lokalspecifik viden
Den lokalspecifikke viden bruges til at målrette den generelle viden til den konkrete problemstilling i et veldefineret opland. Den lokalspecifikke viden kan opdeles i viden om mulige kilder og viden om spildevandssystemet og oplandet generelt.

Kommunernes miljøafdelinger registrerer godkendelses- og anmeldelsespligtige virksomheder, men har i mange tilfælde kun meget begrænset detaljeret eller kvantitativ viden derudover. Systematikken, der bruges i forbindelse med disse registreringer, er ikke målrettet mod kildesporing, og virksomheder med et lidt kompliceret aktivitetsmønster kan derfor sagtens være rubriceret i en kategori, der ikke er den mest relevante i forhold til virksomhedernes udledninger til kloaknettet.

Viden ligger ofte ikke samlet eller er systematiseret, så den er hurtigt tilgængelig. Informationer, der skal bruges i kildesporingsøjemed (f.eks. grundkort, ledningsnetdata, oplysninger om vandforbrug etc.) findes ofte i forskellige afdelinger og kan derfor være vanskelige eller langsommelige at få frem.

Organisering og udnyttelse af generel og lokalspecifik viden
Den tørre kildesporing fungerer optimalt når den generelle viden om et stof og dets anvendelser og potentielle kilder bliver sammenholdt med den lokalspecifikke viden om virksomheder i det konkrete opland, og om det konkrete ledningsnets opbygning og karakteristika. Herved kan det potentielle antal kilder indsnævres til dem, som er relevante lokalt, og disses placering i oplandet kan fastlægges.

Dette arbejde kan gøres, og er hidtil blevet gjort, manuelt, men skønnes hensigtsmæssigt at kunne organiseres ved hjælp af en (pc-baseret) database. Værdien af denne måde at lagre og organisere data på tiltager naturligvis proportionalt med størrelsen og kompleksiteten både af den virksomhedsstruktur, man har i sit opland, og af kloaksystemets opbygning. Yderligere vil en database muliggøre tværgående søgninger i et omfang og med en hastighed, der langt overstiger, hvad der er muligt manuelt. Formodentlig vil databasen herved også bruges til andet kommunalt miljøarbejde end kildesporing.

Ulempen ved en database er, at det er nødvendigt at inddele mulige kilder og anvendelser i nogle standardkategorier for at kunne koble og styre de generelle og de lokalspecifikke inputs (de lokale virksomheder er således på forhånd systematiseret i nogle standardkategorier). Derved tabes noget information, og antallet af mulige kilder, der udpeges af databasesystemet bliver derved bredere end, hvad basisinformationen angiver.

Datalagring og -håndtering ved hjælp af en database åbner på den anden side mulighed for at visualisere den geografiske eller rumlige dimension i kildesporingen, hvis digitaliserede grundkort og ledningskort over kommunen foreligger. Dette gøres ved at kobles databasen med et Geografisk Information System (GIS), hvori grundkort/ledningskort indlægges. Herefter kan mulige punktkilders geografiske lokalisering og placering på ledningsnettet visualiseres umiddelbart og bidrage til at skabe overblik over problemstillingen.

Våd kildesporing kommer på tale, hvis man efter den tørre kildesporing mener, at man har behov for at nå længere endnu eller har behov for noget konkret, stedspecifik dokumentation førend man kan iværksætte aktive tiltag over for de mulige kilder. Endelig vil man ved den våde kildesporing kunne identificere kilder, der af den ene eller den anden årsag ikke er blevet registreret ved den tørre kildesporing.

Det er vigtigt førend man iværksætter den praktiske del af den våde kildesporing at overveje betydningen af såvel iboende stofegenskaber som af viden om ledningsnettet og forventede udledningsmønstre for valget af prøvematrix, prøvetagningslængde og -frekvens, konkret prøvetagningsmetodik og placering af prøvetagningsstationer etc.

I den sammenhæng er det betydningsfuldt at gøre sig klart, om man ønsker at identificere enkeltkilder, opstille massebalancer for kloaknettet eller sandsynliggøre, at områder af potentielle kilder også er reelle kilder. Der vil kræves anvendelse af forskellige indsamlingsmetoder og -intensitet i de enkelte tilfælde, men indsamlingsmetoder kan kombineres i løbet af en kildesporing.

Der er peget på en række muligheder for at agere lokalt som reaktion på forskellige former for resultater af en konkret kildesporing. Hvilken aktionsmulighed, man vælger, afhænger, ud over af kildesporingsresultatet, af de lokale forhold, herunder de politiske. Det er derfor vanskeligt at angive en generel formel for "aktionsfasen". Det anbefales generelt at foretage en opfølgning på effekten af et tiltag, f.eks. i form af monitering i kloaknettet.

Afhængigt af det formål, der lægges for en samlet kildesporing vil både den tørre og den våde kildesporing kunne afbrydes til fordel for tiltag i form af direkte henvendelse til isolerede kilder eller bredere kampagner over for virksomheder eller forbrugere.

Formålet med at gennemføre to kildesporings-cases i hhv. Århus og Roskilde var at efterprøve den overordnede fremgangsmåde og generelle informationer om potentielle kilder fra den tørre kildesporing i en konkret sammenhæng.

Kildesporing i Århus

I Århus blev der udført to runder af våd kildesporing, hvor det primære fokus var på LAS. Baseret på overslag over tilledningen kunne to deloplande i den nordlige del af Marselisborg renseanlægs opland. Der forekom især industrikilder i det ene delopland, og det valgtes at gå videre med dette delopland, hvor der var data til rådighed. Der var god overensstemmelse mellem forekomsten af potentielle industrikilder identificeret ved den tørre kildesporing og det område, som den våde kildesporing udpegede som primær kilde.

Den våde kildesporing af andre miljøfremmede stoffer viste, at DEHP, NPE og tributylphosphat i et betydeligt omfang fulgte potentielle industrikilder som udpeget af den tørre kildesporing, mens PAH forekom med betydeligt mere diffust kildemønster.

Kildesporing i Roskilde

Ved den våde kildesporing i Roskilde udførtes et program med flere målestationer, hvor det primære miljøfremmede stof var NPE. I to deloplande var der væsentlige og næsten lige store forekomster af NPE baseret på den målte koncentration og generelle vandføringsdata. Der var generelt god overensstemmelse mellem den tørre kildesporings oplande med potentielle kilder og den våde kildesporings målte kilder. I det opland, som valgtes til videre undersøgelse blev der dog identificeret en eller flere sandsynlige kilder til NPE, som ikke var med i den tørre kildesporing.

Den våde kildesporing i Roskilde viste, at DEHP og NPE i et betydeligt omfang fulgte potentielle industrikilder som udpeget af den tørre kildesporing, mens der stort set ikke blev fundet tributylphosphat. PAH forekom igen med et diffust kildemønster.

Samlet vurdering

De to cases viser, at de generelle data om mulige kildetyper ved at blive sammenholdt med kommunens eksisterende viden kan omsættes til lokale potentielle kilder, som især for DEHP, NPE og i et vist omfang LAS vil give betydelige bidrag til belastningen af de kommunale kloaknet.

Det er dog stadig nødvendigt at indsamle information om vandføring m.m. for at kunne prioritere bidrag i de enkelte dele af kloaknettet. For stoffer med et delvist diffust kildemønster (PAH og tildels LAS) er denne del særlig vigtig, hvis enkeltkilder skal identificeres.

Det udviklede koncept med kombination af forudgående tør kildesporing og dernæst våd kildesporing har virket i det to afprøvede cases.