| Kildesporing af miljøfremmede stoffer i kloaknet SammendragProjektet "Kildesporing af miljøfremmede stoffer i offentlige kloaknet", der afrapporteres her, er det sidste af en række projekter under Miljøstyrelsens "Rammeprogram til begrænsning af miljøbelastende stoffer i affald, restprodukter og genanvendelige materialer". Formål Tilledning af miljøbelastende kemiske stoffer til offentlige spildevandsystemer giver anledning til kvalitetsproblemer med det producerede slam og til udledning af stofferne til vandmiljøet. Erfaringsmæssigt er det imidlertid vanskeligt at lokalisere årsagen til et konstateret problem i den samlede spildevandsstrøm, og dette projekt har derfor haft til formål at udvikle et koncept og nogle værktøjer til at identificere og kortlægge kilder til identificerede kemiske belastninger i offentlige spildevandsystemer. Metoder til identifikation af ukendte stoffer har derimod ikke indgået som en del af projektet. Erfaringsopsamling Projektets første aktivitet var at indsamle erfaringer fra tidligere kildesporingsprojekter i udvalgte danske kommuner og udnytte dem til at opstille et foreløbigt overordnet kildesporingskoncept. Erfaringsopsamlingen viste, at de interviewede kommuner generelt fandt, at kildesporing var en aktivitet, hvis resultat sjældent levede op til forventningerne. De fleste anførte, at de havde savnet adgang til og overblik over generel viden om stoffer, deres anvendelser og potentielle kilder og anbefalede stærkere fokusering på "skrivebords-opsporing" end på praktisk prøvetagning og analyser, som man finder meget ressourcekrævende. Koncept for kildesporing Det udviklede kildesporingskoncept bygger derfor på en faseopdeling af den samlede øvelse, hvor Fase 0 er en indledende vurdering/screening, der har til formål at afgøre, om der overhovedet er behov for eller det er hensigtsmæssigt at gennemføre en egentlig kildesporing. Kildesporingen deles herefter op i to hovedfaser: Fase 1: Tør kildesporing (skrivebordsopsporing) Fase 2: Våd kildesporing (praktisk kildesporing) Tør kildesporing Der er i projektet lagt stor vægt på den tørre kildesporing. Dette skyldes især at den tørre kildesporing i sig selv kan føre til lokalisering af kilden eller kilderne, så man kan spare den praktiske kildesporing. Den våde kildesporing kan imidlertid heller ikke udføres meningsfyldt uden anvendelse af den eksisterende viden, og den bør af ressourcehensyn målrettes så meget som muligt, før den iværksættes. Den tørre kildesporing bygger på, at man opsøger og sammenstiller eksisterende viden inden for to hovedgrupper:
Stofoversigter Indsamling af oplysninger om de generelle forhold ved stoffet og dets anvendelser kan være særdeles omfattende. I rapporten er beskrevet, hvilken fremgangsmåde og hvilke kilder til information, der med fordel kan anvendes såfremt en ny eller opdateret informationssøgning er krævet. For en række stoffer vil der dog ikke i en kommune umiddelbart være behov for at indsamle viden under 1a-c, idet der i projektet er indsamlet og kategoriseret oplysninger for 17 stoffer, som det er skønnet vil være blandt de typiske problemstoffer.
Generel viden Projektrapportens stofoversigter indeholder den generelle viden, som kan anvendes både i elektronisk og manuel form. Hovedparten af den tilgængelige viden omhandler brugen af kemiske stoffer i industri, og stofoversigterne er derfor på nuværende tidspunkt især velegnet til identifikation af industrielle punktkilder, men indeholder dog også information om potentielle kilder til kemiske stoffer i serviceerhverv, offentlige institutioner, private husholdninger og vejvand. Den opsamlede viden giver mulighed for besvarelse af den type spørgsmål, som er centrale i en kildesporing, f.eks.:
Lokalspecifk viden Videreudvikling af lokale videnelementer kan baseres på eksisterende information i den kommunale administration, og vil ved sammenstilling med projektets generelle informationer kunne besvare spørgsmål som:
PC-baseret database De førnævnte data og oplysninger er i forbindelse med projektets to cases indlagt i en PC-baseret relationsdatabase. Herved har der hurtigt kunnet skabes overblik over eksisterende viden og gives mulighed for nemt at kombinere forskellige søgeparametre. Databasen kan ved et GIS-system kobles sammen med lokale kort og derved hurtigt give geografisk overblik og visualisering. Databasen er dog , indtil videre, kun udviklet til intern brug i projektet. Våd kildesporing Den våde kildesporing består af et antal elementer som omfatter valg af kildesporingsstrategi, valg af knudepunkter, prøvetyper og metoder til måling mv. Rapporten giver en vurdering af de resultater, der kan opnås. Strategi Valget af kildesporingsstrategi er primært afhængig af, hvor langt man kan komme med den tørre kildesporing. Hvis belastningen med stor sandsynlighed kan henføres til én eller få isolerede kilder, bør der vælges en anden strategi end, hvis der må startes med målinger i knudepunkter for store oplande. Prøvetagning Valg af indsamlingsmetoder til kildesporing for forskellige stoftyper må justeres mht. til type af kilde (industri, hushold, regnvand), sandsynligt udledningsmønster, særligt hensigtsmæssige prøvematricer (vand, suspenderet stof, kloakhud) set i lyset af det enkelte stofs karakteristika samt eventuel omdannelse af stoffet undervejs i kloaknettet. Stofegenskaber, som er særlig vigtige, er opløselighed, fordeling mellem opløst og sorberet stof, nedbrydelighed samt, når der er tale om stofgrupper, forekomsten af særlige sammensætninger (både LAS, PAH og NPE er gruppebetegnelser for mange enkeltstoffer). Cases i Århus og Roskilde Der er gennemført kildesporing i to kommuner (Århus og Roskilde) for at afprøve det overordnede koncept. Til dette formål blev som modelstoffer benyttet de fire slamstoffer (PAH, LAS, NPE og DEHP) og yderligere to stoffer: Et som stort set ikke anvendes længere i Danmark (1,2,4-trichlorbenzen), og et, som anvendes i stigende omfang (tributylphosphat). I Århus kommune (Marselisborg nord) er der primært problemer med at overholde afskæringsværdien for LAS i slam, og i Roskilde kommune, hvor oplande i den sydlige del af byen er brugt, er det NPE, som volder problemer. Den tørre kildesporing blev baseret på de to kommuners lister over registrerede virksomheder i de valgte oplande samt gennemførelse af en ekstra registrering af institutioner m.m. Disse oplysninger blev for hvert modelstof sammenholdt med den generelle viden om stoffet, således at placeringen af potentielle kilder i det kommunale opland kunne udpeges. Denne information blev efterfølgende sammenholdt med resultaterne af den våde kildesporing. Den våde kildesporing foregik ved hjælp af seks dages kontinuert opsamling af opslemmet stof fra spildevandet i udvalgte knudepunkter, som afgrænsede de "interessante" oplande, der var udpeget af den tørre kildesporing. Koncentrationen af de miljøfremmede stoffer blev sammen med information om vandføringen i kloaknettet brugt til at udpege de mulige kilder. Der var god overensstemmelse med de deloplande og potentielle kilder, som blev identificeret ved den tørre kildesporing og de aktuelle koncentrationer af miljøfremmede stoffer, som blev målt i spildevandet i området. Der blev også afprøvet en alternativ, passiv indsamlingsmetode (kaldet SPMD) til måling af vandopløst miljøfremmed stof, som viste hurtig og reproducerbar indsamling. Videre tiltag Der er i rapporten peget på en række muligheder for lokale videre tiltag som reaktion på forskellige former for resultater af en konkret kildesporing. Hvilken aktionsmulighed man vælger afhænger, ud over af kildesporingsresultatet, af de lokale forhold, herunder de politiske. Det er derfor vanskeligt at angive en generel formel for "aktionsfasen". Konklusion Det konkluderes, at den opsamlede, generelle viden om et antal relevante problemstoffer med fordel kan organiseres i en pc-baseret database, så der kan foretages generelle søgninger efter potentielle kilder til miljøfremmede stoffer i et konkret opland. I den enkelte kommune kan der med en begrænset indsats udvides med lokale data, således at kildesporing kan gøres specifik for de aktuelle forhold. |