[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Planteoptag af miljøfremmede, organiske stoffer fra slam

2. Undersøgelsesprogram

I undersøgelserne dyrkedes planter i markjord, der var tilsat spildevandsslam i forskellige blandingsforhold. Forekomst af udvalgte miljøfremmede stoffer i jord, jord/slamblandinger og plantemateriale blev målt ved specifikke kemiske analyser.

Undersøgelsens omfang

De samlede undersøgelser omfattede forsøg med planteoptag fra én type slam, én jordtype og for to organiske stoffer/stofgrupper: di-(2-ethylhexyl)phthalat (DEHP, et blødgøringsmiddel fra plast) og lineære alkylbenzen sulfonater (LAS, en type sulfosæbe). Indledningsvis blev optag i unge bygplanter af stofferne fra slambehandlet jord undersøgt, efterfulgt af undersøgelser af optag og fordeling i høstmodne gulerødder, samt forsøg med optag i unge planter af byg af DEHP og LAS tilsat jorden ved spiking (tilsætning af en opløsning af de rene stoffer). Omsætning i jorden af de miljøfremmede stoffer fra det tilsatte spildevandsslam blev undersøgt ved analyser for LAS og DEHP, samt ved GC-MS baseret multikomponent screening for organiske stoffer i slam, jord og udvalgte jord/slam blandinger. Med henblik på anvendelse i modelkørsler blev der tillige foretaget monitering af vækstparametre, samt måling af udbytter og udbyttekvalitetsparametre.


[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]