[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

1 Sammenfatning

Dette projekts primære formål har været at skabe dokumentation for, om husdyrgødning indeholder mængder og typer af kemikalier, der giver uacceptable belastninger af landbrugsjorden ved udbringning af husdyrgødning. Desuden at sammenligne belastningen med kemikalier fra husdyrgødning med belastningen ved anvendelse af spildevandsslam. Baggrunden for projektet er en diskussion af dette emne gennem en periode, samt at viden herom har været meget begrænset.

Det er bl.a. forsøgt belyst, om der er forskel i bedrifttypernes (svine-, kvæg- eller økologiske kvægbedrifter) anvendelse af kemikalier, om kemikalierne ender i husdyrgødningen og derved i teorien udgør en belastning af dyrkningsjorden. I projektet er der udelukkende fokuseret på gylle. Det er også søgt belyst, om små eller store bedrifter har forskellig anvendelse og belastning med kemikalier og endelig er der foretaget en vurdering af, om forbrugsmønster og adfærd omkring kemikalieforbruget afspejler sig i indholdet af miljøfremmede stoffer i gyllen.

Der findes en lang række mulige kilder til kemikalier, der ender i gylle. De vigtigste er rengørings- og desinfektionsmidler samt yverplejemidler. Det skal nævnes, at der findes andre kilder til og typer af kemikalier, som det ikke har været muligt at undersøge for i dette projekt. Det gælder f.eks. medicinrester.

I sammenligningen mellem små og store bedrifter ses der ikke nogen klar forskel hverken i bedrifternes oplyste forbrug af midler eller i indholdet i de analyserede gylleprøver. Heller ikke mellem bedrifter, hvor der er registreret henholdsvis stort og beskedent forbrug af kemikalier, ses nogen forskel på indholdet i gylle. Det skal bemærkes, at indholdet af kemikalier, der indgik i de anvendte produkter på de brug, hvorfra der skulle udtages gylleprøver, ikke var kendt på udvælgelsestidspunktet.

Når de forskellige bedrifttyper (svine-, kvæg- eller økologiske kvægbedrifter) vurderes indbyrdes, er der ikke nogen klar forskel i forbrugsmønsteret af kemikalier eller statistisk forskel i gyllens indhold af kemikalier. Der er fundet LAS og PAH i alle 30 gylleprøver, spor af NPE i 5 prøver og DEHP i 11 prøver. Når dyrkningsjordens belastning beregnes på baggrund af analyserne ses, at der i konventionelle kvægbedrifter var den største gennemsnitlige belastning med LAS, mens NPE, DEHP og andre phthalater havde størst belastning på de økologiske kvægbedrifter. Belastningen med PAH var ens og størst på begge typer kvægbedrifter. Det skal imidlertid slås fast, at niveauet er lavt, at de generel lave målte koncentrationer giver store usikkerheder, og at enkeltbedrifter indenfor en bedrifttype kan veje meget tungt. Det giver samlet en stor usikkerhed i konklusionen. På baggrund af analyserne tyder undersøgelsen ikke på, at gyllen fra nogen enkeltbedrift har et indhold af kemikalier, der er kritisk.

Hvis de krav, der er stillet til udbringning af miljøfremmede stoffer med spildevandsslam, jævnfør Slambekendtgørelsen, skal tages som retningsgivende for, hvad der er acceptabelt at udbringe på dyrkningsjorder, er konklusionen, at belastningen fra gyllen er meget lav. Også i sammenligningen med indholdet af miljøfremmeds stoffer i det spildevandssslam, der anvendes på landbrugsjord, er gyllens indhold gennemsnitligt set meget lavt. En tidligere undersøgelse [1] af to kvæggylleprøver, som hidtil har været brugt til at karakterisere gyllens belastningsniveau, havde et indhold af miljøfremmede stoffer markant større end resultatet i denne undersøgelse. Den undersøgelse må derfor siges meget dårligt at have karakteriseret gyllens belastningsniveau.

Når belastningen af jorden beregnes på basis af oplyste forbrug på bedrifterne samt oplyste og vurderede salg af midler fra leverandørerne, tegner der sig et noget andet billede. Således er der generel en stor forskel mellem et noget højere forbrugsbaseret indhold og så de analyserede værdier for LAS og NPE. Det er ikke afklaret, hvad denne forskel skyldes, men i rapporten angives forskellige mulige forklaringer. Man regner normalt ikke med, at disse stoffer kan nedbrydes under anaerobe forhold, som der er forudsat at være i gyllen, men nedbrydningen i gylle er endnu ikke undersøgt. Da gyllen på udtagningstidspunktet havde en gennemsnitlig alder på 4-6 mdr. kan en eventuel nedbrydning have betydning for det målelige indhold.

I de anvendte produkter indeholder NPE ofte 8, 12 eller 20 ethoxygrupper. Da der ikke formodes at være nogen betydelig nedbrydning af NPE i gyllen under oplagringen, er det muligt, at kun en mindre del af den oprindelige NPE omdannes til de nonylphenoliske stoffer med 0, 1 og 2 ethoxygrupper (NP, NPEO1 og NPEO2), der indgik i de kemiske analyser. Det må derfor anses for usikkert, om de målte koncentrationer af NP og NPE tilnærmelsesvist repræsenterer den samlede koncentration af nonylphenoliske stoffer i husdyrgødningen. På denne baggrund vurderes det, at beregningerne af jordens belastning med NPE, på basis af analyseresultaterne, er meget usikre.

Selv ud fra det på basis af forbruget beregnede indhold er gyllens indhold af LAS, phthalater og PAHer ikke problematisk i forhold til Slambekendtgørelsens krav - heller ikke efter år 2000. Realistiske worst case beregninger af indholdet af NPE viser imidlertid, at det ikke kan udelukkes, at nogle bedrifter vil overskride kravet for spildevandsslam efter år 2000. Da NPE vurderes at have uønskede miljømæssige egenskaber [1], bør der arbejdes hen imod, at denne stofgruppe udfases. Der er ikke i analysematerialet nogen antydning af, at worst case situationen forekommer, men materialet er relativ sparsomt og derfor ikke nødvendigvis fuldt repræsentativt for gylle generelt.

I projektet er det fundet, at nogle af de kemikalier, der analyseres for, imod forventning forekommer i gyllen på bedrifter, der ikke har anvendt midler indeholdende de aktuelle kemikalier. Det vurderes på den baggrund, at nogle kemikalier ikke udelukkende kommer fra de undersøgte kilder som f.eks. rengørings- og desinfektionsmidler.

I projektet er desuden identificeret en lang række andre kemikalier, der anvendes i landbruget, og som der ikke er analyseret for. På basis af stoffernes miljøegenskaber og fareklassificering er der for alle anvendte kemikalier udarbejdet et A, B og C scoringsystem, der graduerer kemikalierne efter enten at være uønskede i husdyrgødningen (A-stoffer), stoffer hvis anvendelse bør begrænses så væsentlige miljøeffekter undgås (B-stoffer) og stoffer, der ved normal anvendelse ikke vurderes at medføre effekter på miljøet (C-stoffer).

Langt hovedparten af de kemikalier, der anvendes på landbrugsbedrifter forventes ikke at have en karakter eller optræde i en mængde i gyllen, der gør deres anvendelse betænkelig. En række at de anvendte kemikalier er dog identificeret som A-stoffer, hvis anvendelse bør begrænses mest muligt. A-stofferne forekommer hovedsagelig i yverplejemidler.

En begrænsning i anvendelsen af A-stoffer kan ske ved mærkning af produkterne, vejledning og information til driftlederen, men en udfasning eller substitution af disse kemikalier bør være den foretrukne strategi. Det kræver imidlertid, at alternative produkter og metoder er tilgængelige. Af den gennemførte spørgeskemaundersøgelsen fremgår det, at der er meget stor forskel på anvendelsen af kemikalier og adfærden i staldene. Derfor vurderes det, at der i dag til nogle funktioner kan benyttes mere eller mindre kemikaliefrie løsninger.

[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]