| [Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] Standardiseret produktblad for kompost 7. Fremtidig revidering7.1 Kompoststatistik Analysering af kompost udfra ‘Kompostbranchens analysegrundpakke’ og med analysemetoderne beskrevet i denne rapport vil være til stor gavn for brugerne af kompost. Det vil give komposteringsanlægget incitamenter til en løbende forbedring af bl.a. kompostkvaliteten og af rådgivning om anvendelse. Imidlertid vil en revidering af det standardiserede produktblad være påkrævet med få års mellemrum. Dette gælder optimering af analysemetoder, tilpasning af produktbladet til faste restprodukter fra biogasanlæg (når disse restprodukter foreligger i væsentlige mængder), ændrede miljøregler, osv. 7.1 Kompoststatistik Når de fleste kompostanlæg benytter kompostdeklarationen, som den anbefales i denne og tilknyttede rapporter, bliver der et bedre grundlag for at opsamle pålidelige data om kompostkvalitet på et nationalt plan. I dag indberetter de fleste anlæg modtagelse af affald og salget af kompost til Rendan´s kompoststatistik. Rendan beder endvidere om fremsendelse af en kompostdeklaration, og et mindretal af anlæggene fremsender en sådan. De fremsendte deklarationer kan desværre ikke danne grundlag for en brugbar statistik (bortset fra oplysninger om tungmetaller), fordi næringsstofindhold mv. angives på meget forskellig vis. Fremover bør der også indsamles oplysninger om analysehyppighed, og det bør afklares i hvilket omfang, at komposteringsanlæggene deklarerer alle parametre eller kun enkelte af de i det standardiserede produktblad anbefalede parametre. Gennem Rendan’s opsamling af deklarationer fra samtlige komposteringsanlæg, får anlæggene hvert år pålidelige referenceværdier at sammenligne deres eget produkt med. Desuden kan miljøstatus i dansk kompost følges bedre, end det er tilfældet i dag. 7.2 Ekspertgruppe Der lægges op til, at en ekspertgruppe mødes ca. hvert 3. år for at revidere de til laboratorierne anbefalede analysemetoder, herunder grænseværdierne opstillet i tabel 3.1 for beregning af stabilitetsgrad. Ekspertgruppen bør også justere tekstforslagene til brugsvejledninger opstillet i kapitel 4, bl.a. ud fra de forbedrede oplysninger om typiske analyseværdier for kompost. Ekspertgruppen kan sammensættes med udgangspunkt i DAKOFA’s arbejdsgruppe for biologisk affaldsbehandling, og suppleres med repræsentanter fra:
7.3 Kvalitetskontrol De fleste komposteringsanlæg har i dag en intern kvalitetskontrol (egenkontrol), men omfanget varierer meget. Nogle anlæg har et fuldt udbygget, skriftligt dokumenteret system, medens andre udelukkende anvender ikke-nedskrevne procedurer. Ekstern kontrol af kompostprodukter foretages gennem den lovpligtig anmeldelse til Plantedirektoratet, som udtager stikprøver blandt producenterne. I Sverige arbejdes på at indføre en certificeringsordning for kompost (Lundeberg et al., 1998). Denne ordning vil indeholde elementer af intern og ekstern kontrol. Det svenske system ligner på mange måder det tyske, som er beskrevet og vedligeholdes af Bundesgütegemeinschaft Kompost (BGK, 1992). En vigtig forskel er, at den svenske certificeringsordning lægger op til kvalitetsstyring på komposteringsanlæggene. I den tyske ordning er kravene udelukkende baseret på kvaliteten af slutproduktet. Der er fordele ved certificeringsmodellen, idet der opnås ensartethed og ensartede krav til kompostproduktet. Certificering kan være med til at øge anlæggets troværdighed hos brugerne, idet et uafhængigt organ foretager kontrol af anlæg og produkt. Omfang af ekstern kvalitetskontrol og efterfølgende certificering kan være forskellig. I den tyske ordning tages der i vid udstrækning hensyn til, at også små komposteringsanlæg kan fremstille kvalitetskompost. I det svenske forslag vil mange mindre komposteringsanlæg få vanskeligt ved at bliver certificerede alene pga. et krav om udarbejdelse af et ret omfattende, skriftligt dokumentationsmateriale (Lundeberg et al., 1998). Det falder udenfor nærværende projekts formål at opnå konsensus om ét kvalitetskontrolsystem eller en certificeringsmodel for danske komposteringsanlæg. Den danske model er i dag en kombination af offentlig godkendelse via miljøgodkendelsen af anlægget, og krav til produkterne via lovgivning fra miljømyndigheder og landbrugsmyndigheder. Kvalitetskontrollen på det enkelte anlæg er i stor udstrækning af intern, individuel karakter. Forståelse for kvalitetskontrol og -styring ude på anlæggene er dog særdeles vigtig for at opnå gode, pålidelige produkter og for at kunne deklarere disse ordentligt. Vigtige elementer til kvalitetskontrol beskrives derfor i Miljøstyrelsens miljøprojekt "Standardiseret produktblad for kompost til jordbrugsformål: vejledning til komposteringsanlæg". Det forventes, at de kommende år vil vise om selve deklarationsarbejdet kan fører til yderligere initiativer til en frivillig, ekstern kontrolordning og certificering. En forudsætning for en frivillig ordning vil være, at anlæggene vurderer, at afsætningsmulighederne kan øges gennem den opnåede tillid til produkterne, som en kontrolordning kan give brugerne. |
||