[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Kortlægning af kilder til jordforurening

Københavns Kommune

Strategi
Kortlægningen retter sig mod at identificere aktiviteter på lokaliteter, hvor der er særlig risiko for forurening.

Omfang
Kortlægningen omfatter et materiale, hvor hver lokalitet er beskrevet med hensyn til:

• beliggenhed og
• aktiviteter.

Den historiske kortlægning omfatter hele kommunens område.

Afvikling
Kortlægningen af mulige affaldsdepoter blev påbegyndt 1983. Den tog udgangspunkt i Miljøstyrelsens liste over brancher, hvor risikoen for jordforurening var særlig stor. I slutningen af 1980'erne gennemførtes en kortlægning af benzin- og servicestationer.

En historisk undersøgelse af byens opfyldninger og lossepladser 1900-1995 blev afsluttet og publiceret i 1996.

Første fase af en historisk kortlægning omfattende arealanvendelsen på samtlige ejendomme, hvor der tidligere har fundet aktiviteter med risiko for forurening sted, afsluttes i 1997. Kortlægningen fortsætter som en løbende proces.

Afgrænsning
Denne kortlægning omfatter perioden ca. 1870-1976.

Arealanvendelseskortlægningen suppleres af temakortlægninger.

Metode
Den igangværende generelle kortlægning sker bl.a. på baggrund af kommunens rekognosceringsplaner fra ca. 1950 og frem.

Tidligere kortlægninger er gennemført bl.a. på baggrund af en gennemgang af en længere årrække af vejvisere og telefonbøger samt sagsarkiv og tankregister.

Databehandling
Data er samlet i lister med kortbilag. Data fra tidligere kortlægninger opbevares i mapper med dokumentationsbilag. Kortlagte lokaliteter er indtegnet på kort.

Undersøgelsen af lossepladser og opfyldninger er publiceret i en rapport. Kortene er indtegnes i MapInfo. Kortlægningen af arealanvendelsen indtegnes i MapInfo.

Frederiksberg kommune

Strategi Kortlægningen retter sig mod at identificere aktiviteter på lokaliteter, hvor der er særlig risiko for forurening.

Kortlægningen følges op med feltundersøgelser (registrerings- og/eller poreluftundersøgelser). Lokaliteter, der alene er medtaget i kortlægningen på grund af tidligere benzinsalgsanlæg, undersøges ikke. Disse indberettes løbende til Oliebranchens Miljøpulje (OM).

Såvel kortlægning som feltundersøgelser tilrettelægges således, at brancher med vurderet størst risiko for grundvandsbelastning og/eller arealanvendelseskonflikt undersøges først.

Målsætningen, som er beskrevet i miljøhandlingsplanen, er oprensning af alle kilder til grundvandsforurening inden for de kommende 10 år.

Omfang
Kortlægningen omfatter et materiale, hvor hver lokalitet er beskrevet med hensyn til:

• beliggenhed,
• fysiske forhold (situationsplan, kloakplan, tankplaceringer),
• aktiviteter,
• ejeroplysninger og
• driftsperiode.

I alt omfatter den historiske kortlægning 220 lokaliteter.

Afvikling
Kortlægningen af mulige punktkilder er påbegyndt 1983. Den første kortlægning omfattede større fabriksgrunde. Kortlægningen pågår fortsat i 1997. Kortlægningen gennemføres branchevis.

Afgrænsning
Afgrænsningsgrundlaget for kortlægningen udgøres af brancher, som pga. særlige lokale forhold vurderes at udgøre en risiko for forurening.

Følgende brancher er kortlagt: servicestationer, renserier, gasværker, metalindustri, kemisk industri, farve/lak og garverier. Her ud over er enkelte andre virksomhedstyper kortlagt.

Den kortlagte periode varierer fra branche til branche. Renserier, der er kortlagt 1996, er kortlagt inden for perioden 1940-1996.

Metode
Kortlægningen er gennemført branchevis i &eacutet samlet forløb, hvor vejviseroplysninger mv. har dannet grundlag for indsamling af dokumentation i fortrinsvis byggesagsarkivet.

Prioritering
Den overordnede prioritering af kortlægning og videre undersøgelser sker principielt ud fra grundvandsinteresser og arealanvendelseskonflikter. Brancherne kortlægges i dag primært ud fra hensyn til grundvandet. Næsten hele kommunen forventes udpeget som særligt drikkevandsområde.

Databehandling
Datalagring sker i mapper med dokumentationsbilag. Kortlagte lokaliteter er indtegnet på kort.

Københavns amt

Strategi
Kortlægningen retter sig mod at identificere aktiviteter på lokaliteter, hvor der er særlig risiko for forurening. Kortlægningen følges op med orienterende feltundersøgelser på udvalgte og prioriterede ejendomme. Såvel kortlægning som feltundersøgelser tilrettelægges efter områder med særlige drikkevandsinteresser.

Omfang
Kortlægningen omfatter tre sæt af materialer. Første sæt, der omfatter ca. 2.000 lokaliteter, svarer til en fase 1 med oplysninger baseret på vejvisergennemgang og indeholder:

• navn,
• beliggenhed,
• branche og
• omtrentlig driftsperiode.

Andet sæt omfatter lokaliteter inden for fem brancher med supplerende oplysninger.

Tredje sæt svarer til en fase 2 med indsamling af byggesags- og ejendomsoplysninger i primærkommunen.

Afvikling
Første kortlægning, der omfattede losse- og fyldpladser, blev gennemført 1982-83.

Første fase af kortlægningen af industrigrunde mv. baseret på vejvisergennemgange er gennemført i perioden 1989-90.

På baggrund af de fremkomne oplysninger er et udvalg af ejendomme inden for 5 brancher (garveri, asfalt, farve/lak, træimprægnering og galvano) nærmere kortlagt og undersøgt.

I 1996 er der iværksat opfølgende kortlægning i 1 kommune. Opfølgningen sker ved byggesagsgennemgang ud fra oplysninger om beliggenhed i første fase.

Servicestationer er kortlagt særskilt med henblik på indberetning til OM.

3 kommuner har selv forestået kortlægninger.

Afgrænsning
Afgrænsningsgrundlaget for kortlægningen udgøres af ca. 20 brancher, jf. Miljøstyrelsens liste.

Kortlægningen dækker perioden ca. 1920-1976.

Metode
I praksis er der gennemført 3 kortlægningsforløb, hvor første forløb omfatter en vejvisergennemgang, der dels er opfulgt med supplerende historiske oplysninger og feltundersøgelser og dels er opfulgt kommunevis prioriteret efter områder med særlige drikkevandsområder.

Prioritering
Den overordnede prioritering af kortlægning og videre undersøgelser sker principielt ud fra grundvandsinteresser.

Databehandling
Lossepladskortlægningen er afrapporteret særskilt og omfatter kort, lodfotos og andet bilagsmateriale.

Data fra første fase af kortlægningen af industrigrunde mv. er indlagt i Roking. Øvrige data bevares i mapper med dokumentationsbilag.

Registrerede depoter indlægges i ROKA.

Amtet overvejer p.t. håndtering af øvrige data.

Frederiksborg amt

Strategi
Kortlægningen retter sig mod at identificere aktiviteter på lokaliteter, hvor der er særlig risiko for forurening.

Kortlægningen følges op med feltundersøgelser (registreringsundersøgelser) efter fastsatte prioriteringskriterier. Lokaliteter, der alene er medtaget i kortlægningen på grund af tidligere benzinsalgsanlæg, undersøges ikke. Disse indberettes løbende til OM.

Kortlægningen er gennemført for alle amtets kommuner. Feltundersøgelser tilrettelægges således, at områder med drikkevandsinteresser og sårbare områder prioriteres.

Omfang
Kortlægningen omfatter et materiale, hvor hver lokalitet er beskrevet med hensyn til:

• beliggenhed,
• fysiske forhold (situationsplan, kloakplan, tankplaceringer),
• aktiviteter,
• ejeroplysninger og
• driftsperiode.

I alt er kortlagt ca. 5.500 lokaliteter. Nærmere vurderinger på baggrund af indsamlede historiske oplysninger forventes at reducere antallet, således at der i alt gennemføres ca. 1.000 registreringsundersøgelser.

Afvikling
Første kortlægning gennemførtes af Hovedstadsrådet i samarbejde med amt og berørte kommuner i 1988 og omfattede lokaliteter inden for Alnarpmagasinet i Nordsjælland. I 1989-90 gennemførtes en kortlægning af hele amtet. Kortlægningen er løbende suppleret med indsamling af dokumentationsmaterialer for de kortlagte lokaliteter.

Afgrænsning
Afgrænsningsgrundlaget for kortlægningen udgøres af en liste udarbejdet af amtet i 1989. Listen inkluderer aktiviteter, der dels er omfattet af Miljøbeskyttelseslovens kap. 5 og dels anses for at kunne udgøre en risiko for jord- og grundvandsforurening. Listen er løbende redigeret med udviklingen i erfaringsgrundlaget.

Kortlægningen dækker perioden ca. 1925-1976, dog således at ældre aktiviteter medtages, hvis oplysninger gives.

Metode
Kortlægningen er gennemført kommunevis i tre faser, hvor første fase omfattede en gennemgang af vejvisere mv. og anden fase en stedfæstelse i samarbejde med kommunerne. I tredje fase er der indsamlet dokumentation ved gennemgang af byggesager, politiarkiv mv.

Der er løbende sket en frasortering af lokaliteter, der efter arkivstudier ikke har givet anledning til antagelser om risikobetonede aktiviteter.

Prioritering
Den overordnede prioritering af kortlægning og videre undersøgelser sker ud fra grundvandsinteresser og sårbare områder.

Databehandling
Datalagring sker dels i mapper med originalmaterialer og dels i database. Som database anvendes Geoflex. Kortdata behandles i MapInfo.

Roskilde amt

Strategi
Kortlægningen retter sig mod at identificere aktiviteter på lokaliteter, hvor der er særlig risiko for forurening.

Kortlægningen følges op med feltundersøgelser (registreringsundersøgelser) efter fastsatte prioriteringskriterier. Lokaliteter, der alene er medtaget i kortlægningen på grund af tidligere benzinsalgsanlæg, undersøges ikke. Disse indberettes løbende til OM.

Såvel kortlægning som feltundersøgelser tilrettelægges således, at områder med særlige drikkevandsinteresser prioriteres. Kortlægningen er gennemført for hele amtet.

Omfang
Kortlægningen omfatter et materiale, hvor hver lokalitet er beskrevet med hensyn til:

• beliggenhed,
• fysiske forhold (situationsplan, kloakplan, tankplaceringer),
• aktiviteter,
• ejeroplysninger,
• driftsperiode samt
• evt. historiske fotos.

Den historiske kortlægning omfatter i alt ca. 3.000 lokaliteter.

Afvikling
Den historiske kortlægning af mulige punktkilder er gennemført i perioden 1989-1990.

Gennemførelse af registreringsundersøgelser forventes afsluttet inden for en 4-6 årig periode og omfatter ca. 400 undersøgelser.

Afgrænsning
Afgrænsningsgrundlaget for kortlægningen udgøres af en liste udarbejdet af amtet i 1989. Listen inkluderer aktiviteter, der dels er omfattet af Miljøbeskyttelseslovens kap. 5 og dels anses for at kunne udgøre en risiko for jord- og grundvandsforurening. Listen er løbende redigeret med udviklingen i erfaringsgrundlaget.

Kortlægningen dækker perioden ca. 1925-1976, dog således at ældre aktiviteter medtages, hvis oplysninger herom findes.

Metode
Kortlægningen er gennemført kommunevis i to faser, hvor første fase omfattede en gennemgang af vejvisere mv. og en stedfæstelse i samarbejde med kommunerne og lokalhistoriske arkiver. I anden fase er der indsamlet dokumentation ved gennemgang af byggesager, politiarkiv og billedsamlinger.

Der er løbende sket en frasortering af lokaliteter, der efter arkivstudier ikke har givet anledning til antagelser om risikobetonede aktiviteter.

Prioritering
Den overordnede prioritering af kortlægning og videre undersøgelser sker kommunevis og ud fra grundvandsinteresser. Dog er enkelte brancher undersøgt på tværs af kommunegrænser, bl.a. renserier og andre storforbrugere af opløsningsmidler.

Databehandling
Datalagring sker dels i mapper med originalmaterialer og dels i database. Som database anvendes Geoflex. Kortdata behandles i MapInfo.

Vestsjællands amt

Strategi
Kortlægningen retter sig mod at identificere aktiviteter på lokaliteter, hvor der er særlig risiko for forurening.

Kortlægningen følges op med feltundersøgelser (registreringsundersøgelser) efter fastsatte prioriteringskriterier. Lokaliteter, der alene er medtaget i kortlægningen på grund af tidligere benzinsalgsanlæg, undersøges ikke. Disse indberettes løbende til OM.

Registreringsundersøgelser gennemføres for udvalgte brancher inden for særlige indsatsområder ud fra en vurdering af grundvandsrisiko (mobile miljøfarlige stoffer).

Omfang
Kortlægningen tilstræbes gennemført således, at hver lokalitet er beskrevet med hensyn til:

• beliggenhed (navn, adresse, koordinater),
• brancheoplysninger og
• fysiske forhold (byggesager, tanksager, luftfotos).

Den historiske kortlægning omfatter i alt ca. 5.000 lokaliteter.

Afvikling
Kortlægningen gennemføres i to faser. Første fase, der er afsluttet på den oprindelige afgrænsning, omfatter en gennemgang af vejvisere. Anden fase, der forventes afsluttet i 1999, omfatter en indsamling af dokumentationsmateriale.

Nye brancher kan blive aktuelle at inkludere i kortlægningen.

Afgrænsning
Afgrænsningsgrundlaget for kortlægningen udgøres af en liste udarbejdet af Vestsjællands Amt. Listen omfatter 45 aktivitetstyper, beskrevet med hensyn til grundvands- og arealanvendelsesrisiko.

Kortlægningen gennemføres på baggrund af et kildemateriale dækkende perioden fra 1930 til kortlægningstidspunkt. Aktiviteter, der ikke har fundet sted før 1976 (1972/1974), frasorteres.

Metode
Kortlægningens første fase er gennemført ved gennemgang af vejvisere og telefonbøger i ca. 5-årsintervaller. Anden fase omfatter en gennemgang af politiarkiver samt bygge- og ejendomsarkiverne. Anden fase er ikke afsluttet, idet ca. 1/3 af kommunerne mangler.

Materialet er i 1992 suppleret med en grundejerorientering/forespørgsel på ca. 1.000 ejendomme.

Prioritering
Den overordnede prioritering af kortlægning og videre undersøgelser sker ud fra grundvandsinteresser. Inden for områder med særlige drikkevandsinteresser undersøges først brancher med størst risiko for forurening med højmobile stoffer.

Databehandling
Datalagring sker i egen database "Mufolo".

Lokaliteter, hvor stedfæstelse er kendt, er prikmarkeret på temakort.

Storstrøms amt

Strategi
Kortlægningen retter sig mod at identificere aktiviteter på lokaliteter, hvor der er særlig risiko for forurening. Kortlægningen følges op med feltundersøgelser (registreringsundersøgelser) efter fastsatte prioriteringskriterier. Lokaliteter, der alene er medtaget i kortlægningen på grund af tidligere benzinsalgsanlæg, undersøges ikke. Disse indberettes løbende til OM.

Såvel kortlægning som feltundersøgelser tilrettelægges således, at områder med særlige drikkevandsinteresser og grunde med anvendelseskonflikt prioriteres.

Omfang
Kortlægningen omfatter et materiale, hvor der til hver lokalitet er indsamlet oplysninger med hensyn til:

• beliggenhed,
• fysiske forhold (situationsplan, kloakplan, tankplaceringer),
• aktiviteter (branche og stofgrupper/branche) ,
• ejeroplysninger og
• driftsperiode.

Den historiske kortlægning omfatter i alt ca. 4.000 lokaliteter.

Afvikling
Den historiske kortlægning (fase 1 og 2) af mulige punktkilder er afsluttet.

Afgrænsning
Afgrænsningsgrundlaget for kortlægningen udgøres af Miljøstyrelsens liste suppleret med enkelte brancher, bl.a. autoværksteder, grafisk industri, jernbanearealer, maskinfabrikker, mv.

Kortlægningen dækker perioden frem til tidspunktet, hvor kortlægningen er påbegyndt, dvs. 1989-1995. Der er ingen fast afgrænsning bagud i tid.

Metode
Kortlægningen er gennemført i 3 faser med 1) indsamling af vejviseroplysninger mv., 2) indsamling af supplerende arkivoplysninger/materialer samt evt. historiske undersøgelser og 3) registreringsundersøgelser.

Prioritering
Den overordnede prioritering af kortlægning og videre undersøgelser sker på baggrund af udpegning af særlige drikkevandsområder og ejendomme med arealanvendelseskonflikt.

Databehandling
Datalagring sker dels i mapper med originalmaterialer og dels i egen database (MIKO). Fra maj 1997 sker datalagring i GeoEnviron. Kortdata behandles i MapInfo.

Bornholms amt

Strategi
Kortlægningen retter sig mod at identificere aktiviteter på lokaliteter inden for grundvandsbeskyttelsesområder (ca. 45 % af amtets areal).

Kortlægningen følges op med feltundersøgelser (registreringsundersøgelser) efter fastsatte prioriteringskriterier. Lokaliteter, der alene er medtaget i kortlægningen på grund af tidligere benzinsalgsanlæg, undersøges ikke. Disse indberettes løbende til OM.

Omfang
Kortlægningen omfatter et materiale, hvor hver lokalitet er beskrevet med hensyn til:

• beliggenhed,
• fysiske forhold (situationsplan, kloakplan, tankplaceringer),
• aktiviteter (branche og stofgrupper/branche),
• ejeroplysninger,
• driftsperiode samt
• evt. historiske fotos (luftfotos).

Kortlægningen omfatter i alt 416 lokaliteter.

Afvikling
Kortlægningen af mulige punktkilder inden for grundvandsbeskyttelsesområderne er afsluttet i 1995. Registreringsundersøgelserne forventes afsluttet 1998.

Afgrænsning
Afgrænsningsgrundlaget for kortlægningen udgøres af Miljøstyrelsens liste suppleret med enkelte brancher, bl.a. autoværksteder.

Kortlægningen dækker perioden ca. 1902-1994.

Helt små fyldpladser er ikke planlagt undersøgt ved fysiske undersøgelser.

Metode
Kortlægningen er gennemført i &eacutet samlet forløb, hvor vejviseroplysninger er indsamlet parallelt med indsamling af dokumentation i landsarkiv (politiarkivet), byggesagsarkiv, BBR, Fredningsplanudvalgets lossepladskortlægning 1973, billedsamlinger mv. Oplysningerne er suppleret med interviews af lokalkendte.

Prioritering
Den overordnede prioritering af videre undersøgelser sker på baggrund af udpegning af grundvandsbeskyttelsesområder og de særlige drikkevandsområder.

Databehandling
Datalagring sker dels i mapper med originalmaterialer og dels i Access database. Kortdata behandles i MapInfo.

Fyns Amt

Strategi
Kortlægningen retter sig mod at identificere aktiviteter på lokaliteter, hvor der er særlig risiko for forurening.

Kortlægningen følges op med feltundersøgelser (registreringsundersøgelser) efter fastsatte prioriteringskriterier. Lokaliteter, der alene er medtaget i kortlægningen på grund af tidligere benzinsalgsanlæg, undersøges ikke. Disse indberettes løbende til OM.

Såvel kortlægning som feltundersøgelser tilrettelægges således, at områder med særlige drikkevandsinteresser prioriteres. Kortlægningen finder sted kommunevis.

Omfang
Kortlægningen omfatter et materiale, hvor hver lokalitet er beskrevet med hensyn til:

• beliggenhed,
• fysiske forhold (situationsplan, kloakplan, tankplaceringer),
• aktiviteter,
• affotografering af ejendommen,
• ejeroplysninger,
• driftsperiode samt
• evt. historiske fotos.

Den historiske kortlægning omfatter i alt ca. 2.000 lokaliteter.

Afvikling
Den historiske kortlægning af mulige punktkilder er påbegyndt 1989 og afsluttet i 1996.

Afgrænsning
Afgrænsningsgrundlaget for kortlægningen udgøres af Miljøstyrelsens liste suppleret med enkelte brancher, bl.a. elværker og destruktionsanstalter.

Kortlægningen dækker perioden ca. 1925-1976, dog således at ældre aktiviteter medtages, hvis oplysninger herom findes.

Metode
Kortlægningen er gennemført kommunevis i &eacutet samlet forløb, hvor vejviseroplysninger mv. har dannet grundlag for indsamling af dokumentation i arkiver, fortrinsvis byggesagsarkiv, politiarkiv og billedsamlinger.

Hver lokalitet er besigtiget og affotograferet i gadeperspektiv.

Prioritering
Den overordnede prioritering af kortlægning og videre undersøgelser sker ud fra grundvandsinteresser.

Undersøgelser på grunde inden for områder med særlige drikkevandsinteresser forventes afsluttet 1999. Derefter gennemføres undersøgelser på ejendomme med følsomme anvendelser (2000), grunde i områder med almindelige drikkevandsinteresser (2001-2003) og evt. grunde i områder med begrænset drikkevandsinteresse.

Indsatsen understøttes derudover af prioritering af enkeltbrancher med henblik på lokal erfaringsopsamling.

Databehandling
Datalagring sker dels i mapper med originalmaterialer og dels i database. Som database anvendes ROKA. Kortdata behandles i MapInfo.

Sønderjyllands amt

Strategi
Kortlægningen retter sig mod at identificere aktiviteter på lokaliteter, hvor der er særlig risiko for forurening.

Kortlægningen følges op med feltundersøgelser (registreringsundersøgelser). Lokaliteter, der alene er medtaget i kortlægningen på grund af tidligere benzinsalgsanlæg, undersøges ikke. Disse indberettes løbende til OM.

Oprydninger tilrettelægges således, at områder med særlige drikkevandsinteresser prioriteres.

Omfang
Kortlægningen omfatter et materiale, hvor hver lokalitet er beskrevet med hensyn til:

• beliggenhed,
• aktiviteter,
• fysiske forhold og
• nuværende grundejer.

Endvidere indgår en besigtigelse af de enkelte ejendomme.

Kortlægningen, hvor aktiviteter og stedfæstelse er kendt, omfatter pr. januar 1997 i alt ca. 2.700 lokaliteter. Det samlede antal forventes at nå ca. 4.000.

Afvikling
Kortlægningen gennemføres kommunevis. Kortlægningen forventes afsluttet i 1997 og registreringsundersøgelserne forventes afsluttet i år 2000.

Afgrænsning
Afgrænsningsgrundlaget for kortlægningen udgøres af Miljøstyrelsens liste suppleret med aktiviteter, der vurderes at kunne udgøre en potentiel risiko for jord- og grundvandsforurening.

Kortlægningen dækker perioden ca. 1925-1997, dog således at aktiviteter, der fortsat er i drift eller kun har været i drift efter 1976, udtages af kortlægningen. Oplysninger herom overdrages til de respektive kommuner.

Enkelte kortlagte aktiviteter har fundet sted før 1925, heraf &eacuten i midten af 1700-tallet.

Metode
Kortlægningen gennemføres kommunevis, således at købstæderne, hvor aktiviteterne har været flest, er kortlagt først.

Kortlægningen afvikles i to faser, hvor første fase omfatter en "råkortlægning", som sker ud fra vejvisergennemgange, lokalhistorisk arkiv og verificering af ejendommene. Anden fase omfatter registreringsundersøgelser på hver kortlagt ejendom. Forud for registreringsundersøgelserne indsamles dokumentation, primært baseret på byggesagsarkivet og en besigtigelse.

Prioritering
Kortlægning og registreringsundersøgelser er gennemført på baggrund af vurderinger af kildetæthed, anlægs- og byggeaktivitet og således, at kommunerne med antaget flest potentielle kilder er kortlagt først.

Prioritering af oprydnings- og afværgeindsats sker ud fra grundvandsinteresser.

Databehandling
Datalagring sker dels i ROKA og dels i mapper med originalmaterialer.

Registrerede depoter er prikmarkeret på temakort. Endvidere er kortlagte lokaliteter inden for de udpegede drikkevandsområder prikmarkeret på temakort. Behandling af kortdata i øvrigt sker i MapInfo.

Ribe amt

Strategi
Kortlægningen retter sig mod at identificere aktiviteter på lokaliteter, hvor der er særlig risiko for forurening.

Kortlægningen følges op med feltundersøgelser (registreringsundersøgelser) efter fastsatte prioriteringskriterier. Lokaliteter, der alene er medtaget i kortlægningen på grund af tidligere benzinsalgsanlæg, undersøges ikke. Disse indberettes løbende til OM.

Feltundersøgelser tilrettelægges således, at områder med særlige drikkevandsinteresser samt grunde med følsom anvendelse prioriteres.

Omfang
Kortlægningen omfatter et materiale, hvor hver lokalitet er beskrevet med hensyn til:

• beliggenhed,
• fysiske forhold,
• aktiviteter,
• driftsperiode,
• nuværende grundejer samt
• evt. historiske fotos.

Kortlægningen, hvor aktiviteter er dokumenteret og stedfæstelse er kendt, omfatter i alt ca. 2.000 lokaliteter.

Afvikling
Kortlægningen af mulige punktkilder er gennemført i 1989-91.

Kortlægningen er gennemført i tre selvstændige og samlede forløb dækkende hhv. Esbjerg, Vejen og de øvrige kommuner.

Afgrænsning
Afgrænsningsgrundlaget for kortlægningen udgøres af Miljøstyrelsens liste suppleret med enkelte brancher, bl.a. grafisk industri.

Kortlægningen dækker perioden ca. 1925-1976.

Metode
Kortlægningen omfattende identifikation, stedfæstelse og indsamling af dokumentation er gennemført i samlede forløb for to af de tre kortlægningsområder. Kortlægningen i Vejen er gennemført i to faser med hhv. identifikation/stedfæstelse og indsamling af dokumentation.

Ca. 50 % af lokaliteterne frasorteres efter en nærmere vurdering forud for registreringsundersøgelserne.

Prioritering
Den overordnede prioritering af kortlægning og videre undersøgelser sker ud fra en ligelig vægtning af grundvandsinteresser og følsom anvendelse.

Databehandling
Datalagring sker dels i mapper med originalmaterialer og dels i database. Som database anvendes ROKA. Lokaliteterne er prikmarkeret på temakort.

Vejle amt

Strategi
Kortlægningen retter sig mod at identificere aktiviteter på lokaliteter, hvor der er særlig risiko for forurening.

Kortlægningen følges op med feltundersøgelser (registreringsundersøgelser) efter fastsatte prioriteringskriterier. Lokaliteter, der alene er medtaget i kortlægningen på grund af tidligere benzinsalgsanlæg, undersøges kun for så vidt de ligger inden for indvindingsoplande og OSD eller udgør en aktuel arealanvendelseskonflikt (herunder salgssituation).

Såvel kortlægning som feltundersøgelser tilrettelægges således, at områder med særlige drikkevandsinteresser prioriteres.

Omfang
Kortlægningen omfatter et materiale, hvor hver lokalitet er beskrevet med hensyn til:

• beliggenhed,
• aktiviteter og
• grundejer.

Kortlægningen, hvor aktiviteter og stedfæstelse er kendt, omfatter i alt 1.975 lokaliteter.

Afvikling
Kortlægningen af mulige punktkilder er afsluttet. En opfølgning med inddragelse af nye kildematerialer og evt. andre brancher påtænkes.

Afgrænsning
Afgrænsningsgrundlaget for kortlægningen udgøres af Miljøstyrelsens liste suppleret med enkelte brancher.

Kortlægningen dækker perioden frem til 1976, mens der ikke er fast afgrænsning bagud i tid.

Metode
Kortlægningen er gennemført i et samlet forløb. Oplysningerne er sammen med et spørgeskema efterfølgende udsendt til nuværende grundejere med henblik på be- eller afkræftelse af oplysningerne.

Der indhentes løbende supplerende arkivoplysninger forud for feltundersøgelser.

En samlet arkivgennemgang med henblik på identifikation og dokumentation af benzinsalgssteder påtænkes gennemført i 1997.

Prioritering
Den overordnede prioritering af kortlægning og videre undersøgelser sker ud fra grundvandsinteresser.

Databehandling
Datalagring sker dels i mapper med originalmaterialer og dels i database. Som database anvendes ROKA. Lokaliteterne er prikmarkeret på temakort i MapInfo.

Ringkøbing amt

Strategi
Kortlægningen retter sig mod at identificere aktiviteter på lokaliteter, hvor der er særlig risiko for forurening.

Kortlægningen følges op med feltundersøgelser (registreringsundersøgelser) efter fastsatte prioriteringskriterier. Lokaliteter, der alene er medtaget i kortlægningen på grund af tidligere benzinsalgsanlæg, undersøges ikke. Disse indberettes løbende til OM.

Såvel kortlægning som feltundersøgelser tilrettelægges således, at områder med særlige drikkevandsinteresser prioriteres. Kortlægningen finder sted kommunevis.

Omfang
Kortlægningen omfatter et materiale, hvor hver lokalitet er beskrevet med hensyn til:

• beliggenhed (matr.nr., adresse, UTM-koordinater), nuværende og tidligere ejer,
• fysiske forhold (situationsplan, kloakplan, tankplaceringer),
• aktiviteter og anvendelse af stoffer,
• kontaktpersoner (grundejer, tidligere brugere) og nuværende arealanvendelse.

Det forventes, at kortlægningen vil omfatte i alt ca. 1.700 lokaliteter.

Afvikling
Kortlægningen af mulige punktkilder er påbegyndt 1989. Kortlægningen af den sidste kommune samt en supplerende kortlægning af 2 kommuner forventes færdig 1/4 1998.

Afgrænsning
Afgrænsningsgrundlaget for kortlægningen udgøres af Miljøstyrelsens liste suppleret med enkelte brancher, bl.a. elværker og trykkerier.

Kortlægningen dækker perioden frem til 1976, mens der ikke er fast afgrænsning bagud i tid.

Metode
Kortlægningen er gennemført i to faser, hvor første fase omfatter en historisk liste over lokaliteter, der ud fra foreløbige oplysninger indikerer mulige miljømæssige belastninger. Fase 1 kortlægningen er påbegyndt 1989 og afsluttedes i 1990.

Anden fase omfatter indhentning af materialer fra hhv. politiarkiv og byggesagsarkiv samt en kontakt til nuværende grundejer med henblik på at fremskaffe kontaktpersoner, som kan bidrage med yderligere oplysninger.

Fase 2 kortlægningen er påbegyndt 1994 og forventes afsluttet 1998.

Prioritering
Den overordnede prioritering af kortlægning og videre undersøgelser sker ud fra grundvandsinteresser.

Indsatsen understøttes derudover af prioritering af enkeltbrancher med henblik på lokal erfaringsopsamling.

Databehandling
Datalagring sker dels i mapper med originalmaterialer og dels i database. Som database anvendes ROKA.

Århus amt

Strategi
Kortlægningen retter sig mod at identificere aktiviteter på lokaliteter, hvor der er særlig risiko for forurening.

Kortlægningen følges op med feltundersøgelser (registreringsundersøgelser) efter fastsatte prioriteringskriterier. Lokaliteter, der alene er medtaget i kortlægningen på grund af tidligere benzinsalgsanlæg, undersøges ikke. Disse indberettes løbende til OM.

Såvel kortlægning som feltundersøgelser tilrettelægges således, at områder med særlige drikkevandsinteresser prioriteres. Kortlægningen finder sted kommunevis.

Omfang
Kortlægningen vil omfatte et materiale, hvor hver lokalitet er beskrevet med hensyn til:

• beliggenhed,
• brancheoplysninger,
• fysiske forhold,
• driftsperiode og
• nuværende anvendelse.

Kortlægningen omfatter pr. marts 1997 ca. 2.700 lokaliteter.

Afvikling
Amtet gennemførte i 1986-87 en foreløbig kortlægning omfattende 828 ejendomme. Efterfølgende har kommunerne løbende indsamlet supplerende kortlægningsoplysninger, således at kortlægningen i dag omfatter i alt ca. 2.700 ejendomme.

En detaljeret kortlægning dækkende hele amtet er iværksat i 1996. Kortlægningen gennemføres i 2 faser og forventes afsluttet for alle kommuner i 1999.

Afgrænsning
Afgrænsningsgrundlaget for kortlægningen udgøres af en liste udarbejdet af Århus amt i 1987. Listen omfatter 36 aktivitetstyper svarende til Miljøstyrelsens liste med tilføjelser og præciseringer.

Metode
En foreløbig kortlægning er gennemført i slutningen af 1980'erne. Kortlægningen er baseret på en gennemgang af vejvisere for perioden 1956-1975. Materialet er fremsendt til kommunerne til videre bearbejdelse og indsamling af yderligere dokumentation.

Kortlægningen har i alt givet anledning til oplysninger om ca. 2.700 ejendomme. Heri er medregnet alle ejendomme, hvor en forureningssag er behandlet.

En fasedelt kortlægning er i 1997 iværksat for hele amtet. Første fase er baseret på vejvisere, politiarkiv mv. I anden fase gennemgås byggesager.

Kortlægningen omfatter i 1997 i alt 7 kommuner. Kortlægningen af hele amtet forventes afsluttet med udgangen af 1999.

Århus kommune har i 1988-92 gennemført en kortlægning af kommunen. Kortlægningen omfatter perioden 1880-1975 og er gennemført på et detaljeret metodisk grundlag, hvori indgår amtets afgrænsningsliste fra 1987. I alt omfatter kortlægningen ca. 2.000 ejendomme.

Kortlægningen er beskrevet i Århus kommune: Kortlægning af industrigrunde i Århus kommune, 1880-1975.

Prioritering
Den overordnede prioritering af kortlægning og videre undersøgelser sker ud fra grundvandsinteresser.

Databehandling
Datalagring sker i egen database "Indukort". Kortdata er indlagt i ArcView.

Viborg amt

Strategi
Kortlægningen retter sig mod at identificere aktiviteter på lokaliteter, hvor der er særlig risiko for forurening.

Kortlægningen følges op med feltundersøgelser (registreringsundersøgelser) efter fastsatte prioriteringskriterier. Lokaliteter, der alene er medtaget i kortlægningen på grund af tidligere benzinsalgsanlæg, undersøges ikke. Disse indberettes løbende til OM.

Kortlægningen er gennemført for hele amtet i et samlet forløb. Feltundersøgelser tilrettelægges således, at områder med særlige drikkevandsinteresser prioriteres.

Omfang
Kortlægningen omfatter et materiale, hvor hver lokalitet er beskrevet med hensyn til:

• beliggenhed og
• brancheoplysninger.

Den historiske kortlægning omfatter 1.640 lokaliteter.

Afvikling
Kortlægningen af mulige punktkilder er gennemført for hele amtet i 1989-93. I 1997-98 suppleres kortlægningen med 5 brancher: autoværksteder, maskinstationer, gartnerier, apoteker og korn- og foderstofforretninger.

Afgrænsning
Afgrænsningsgrundlaget for kortlægningen udgøres af Miljøstyrelsens liste suppleret med enkelte brancher, bl.a. autoværksteder, maskinstationer, gartnerier, apoteker og korn- og foderstofforretninger.

Kortlægningen dækker perioden frem til ca. 1987, mens der ikke er fast afgrænsning bagud i tid.

Metode
Kortlægningen er gennemført ved gennemgang af vejvisere og telefonbøger suppleret med indhentning af oplysninger fra kommunerne.

Der er ikke systematisk indhentet dokumentation i byggesagsregister, politiarkiver og lignende.

Prioritering
Den overordnede prioritering af kortlægning og videre undersøgelser sker ud fra grundvandsinteresser.

Databehandling
Datalagring sker i ROKA. Kortdata er indlagt i MapInfo.

Nordjyllands amt

Målsætning
Kortlægningen er gennemført for at styrke den overordnede planlægning, koordinering og effektivisering af indsatsen efter affaldsdepotloven. Desuden har kortlægningen et bredere sigte i tilknytning til amtets opgaver som grundvands- og regionplanmyndighed mv.

De væsentligste målsætninger for kortlægningen er:

• at få kendskab til mulige jord- og grundvandsforureninger,
• at få overblik over risikoen for grundvandsforureninger til brug for planlægning af den nuværende og fremtidige vandforsyning, samt
• at muliggøre, at der kan tages højde for eventuel forurening allerede i forbindelse med den fysiske planlægning og enkeltsagsbehandlingen.

Strategi Kortlægningen retter sig mod at identificere aktiviteter på lokaliteter, hvor der er særlig risiko for forurening. Den historiske kortlægning følges op med feltundersøgelser (orienterende forureningsundersøgelser) efter fastsatte prioriteringskriterier.

Omfang Den indledende historiske kortlægning omfatter ca. 5.300 lokaliteter, der er beskrevet med hensyn til:

- beliggenhed i form af adresse og matr.nr. samt

- brancheoplysninger og driftsperiode.

Afvikling
Kortlægningen af mulige punktkilder er gennemført for hele amtet i 1989-94.

Kortlægningen, som er foretaget kommunevis, er gennemført i samarbejde med kommunerne, og resultaterne indgår i kommunernes sagsbehandling.

Afgrænsning
Kortlægningen omfatter de brancher, som er omfattet af Miljøstyrelsens vejledende brancheliste. Listen er suppleret med brancherne: grafisk industri, korn- og foderstoflagre og større maskin- og autoværksteder. I løbet af de senere år er kortlægningen suppleret med bl.a. en detaljeret kortlægning af mejerier, elværker og varmeværker.

Kortlægningen dækker perioden frem til 1989-1994, mens der ikke er fast afgrænsning bagud i tid.

Metode
Den indledende historiske kortlægning er gennemført ved oplysninger fra kommunernes og amtets arkiver, interviewoplysninger (ofte i forbindelse med de lokalhistoriske arkiver), gennemgang af politisagsarkiver, vejvisere og telefonbøger. Desuden har der været et simpelt tilsyn uden interview og fotografering til verificering af beliggenhed.

Umiddelbart efter kortlægningen er der gennemført en opfølgning på udvalgte lokaliteter i form af byggesags- og tingbogsgennemgang. Samtidig er der for hver lokalitet udarbejdet matrikelkort og et teknisk kort. På de lokaliteter, hvor der herefter vurderes at skulle udføres en orienterende forureningsundersøgelse, er der gennemført en besigtigelse med interview og affotografering.

Prioritering
De orienterende forureningsundersøgelser er tilrettelagt således, at grunde med nuværende følsom anvendelse (primært bolig) har første prioritet. Derefter undersøges lokaliteter beliggende i indvindingsopland eller særligt grundvandsområde (områder udpeget i regionplan 1993), hvorefter øvrige lokaliteter undersøges.

Gennemførelse af orienterende forureningsundersøgelser forventes afsluttet 1998. Herefter vil der primært blive udført orienterende forureningsundersøgelser på nye, ikke tidligere kortlagte grunde.

Databehandling
Kortlægningsdata er registreret i Roking. Når en lokalitet registreres, flyttes oplysningerne om det registrerede affaldsdepot over i ROKA.

Bilag opbevares i mapper eller oprettede enkeltsager. Alle lokaliteter kan udtegnes på kort i forhold til indvindingsoplande, boringer m.m. ved hjælp af WaterInfo. GIS er under indkøring (ArcView).