[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Affald 21

E 19 Restprodukter fra kraftværker

E 19.1 Status
E 19.2 Fremtidige initiativer
E 19.3 Regulering
E 19.4 Miljøvurdering
E 19.5 Betydning for de nationale affaldsmyndigheder
E 19.6 Betydning for de kommunale myndigheder

E 19.1 Status

Energifremstillingen fra kraftværkerne er i dag baseret enten på kul, olie, naturgas eller på biobrændsler. Ved produktionen fremkommer der en række restprodukter, som i vid udstrækning kan genanvendes til forskellige formål.

Brugen af kul til energifremstilling skal ifølge Energi 21 stort set ophøre inden for de næste 30 år. Afviklingen vil ske samtidig med, at energiproduktion baseret på biobrændsler øges. Produktion af restprodukter fra kulfyrede kraftværker vil derfor i denne periode falde, hvorimod mængden af restprodukter fra de biobaserede kraftværker vil stige.

• 90% genanvendelse af den producerede mængde bundaske og flyveaske fra kulfyrede kraftværker
• miljømæssig forsvarlig genanvendelse af bioasken

Der kommer stort set ingen restprodukter fra de olie- og naturgasfyrede kraftværker.

Restprodukter fra biobrændsler

Restprodukterne består af flyve- og bundaske. Mængden af bioaske forventes i år 2000 at udgøre 60.000 tons.

Flyveasken indeholder en del cadmium, der medfører, at den samlede askemængde ikke umiddelbart kan genanvendes. Der er derfor behov for at udvikle metoder, der kan fraseparere den cadmiumholdige flyveaske. En del af bundasken vil herefter kunne genanvendes til jordbrugsformål

Genanvendelse af asken har høj prioritet. Dette skal ske under hensyn til grundvandet.

Restprodukter fra kulfyrede kraftværker

Restprodukter fra kulfyrede kraftværker består af slagger, flyveaske, gips, TASP og svovlsyre. Restprodukterne fra kulfyrede kraftværker indeholder en række tungmetaller, som kan begrænse genanvendelsen.

I 1997 blev der produceret 1,8 mio. tons restprodukter, hvilket var langt mindre end året før.

Målet for genanvendelse af restprodukter fra kulfyrede kraftværker er nået⁵⁰. Der blev genanvendt 73% i 1997.⁵¹

I nedenstående figur ses udviklingen i behandlingen af restprodukterne fra de kulfyrede kraftværker.

Godt 70 % af de restprodukter, der genanvendes, indgik i 1997 som genanvendelige materialer i industriel produktion (se nedenstående tabel).

Den resterende del af restprodukterne nyttiggøres i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder i form af fyldmateriale under bygninger, veje og pladser, opfyldning af ledningsgrave og lignende. Restprodukterne kan endvidere også nyttiggøres som fyldmateriale, f.eks. til havneopfyldning eller opbygning af kulpladsvolde.

27% af restprodukterne blev deponeret. Det er et relativt stort fald i forhold til 1996, hvor der blev deponeret 703.000 tons mod 475.000 tons i 1997.

Ved opbevaring af større mængder tilstræbes en kystnær deponering af hensyn til grundvandet.

Elsam og Elkraft forventer, at selskaberne i løbet af en periode på 3 år helt ophører med at deponere flyve- og bundaske fra kulfyrede værker.

Et initiativ til dannelse af et center for håndtering af restprodukterne er taget af interessenterne på området. Formålet med centeret er at forøge mulighederne for nyttiggørelse og mindske de miljømæssige konsekvenser ved deponering eller nyttiggørelse af restprodukterne.

• krav til genanvendelse af restprodukter
• krav til genanvendelse af bioaske til gødningsformål
• formaliseret samarbejde med centret for restprodukter
• udvikling af metoder til adskillelse af flyvaske fra bundaske fra biobrændsler med henblik på øget genanvendelse

E 19.2 Fremtidige initiativer

I 1999 vil Bekendtgørelse om anvendelse af restprodukter blive sendt i høring. Bekendtgørelsens formål er at sikre grundvandsressourcerne ved genanvendelse. I 1998 blev en bekendtgørelse om anvendelse af bioaske til jordbrugsformål udarbejdet. Der forventes at blive etableret et tættere samarbejde med aktørerne på området. Initiativer til udvikling af metoder til at øge genanvendelsen af restprodukter fra biobrændsler skal fremmes mest muligt. Metoder til at adskillelse flyveasken fra bundaske ved anvendelse af træ, flis og energiafgrøder som brændsel, skal fremmes.

E 19.3 Regulering

Genanvendelse af slagger og flyveaske fra de kulfyrede kraftværker reguleres af Bekendtgørelse nr. 568 af 6. december 1983 om anvendelse af slagger og flyveaske i forbindelse med etablering af veje, stier, pladser, fundamenter og ledningsgrave og efter miljøbeskyttelseslovens regler om særligt forurenende virksomheder for øvrige anlægsarbejder.

Der blev indført affaldsafgift på restprodukter den 1. januar 1998. Formålet var at sikre, at der tilstadighed er incitament til at reducere restproduktmængden, alternativt genanvende restprodukterne. I forbindelse med forhøjelsen af affaldsafgiften pr. 1. januar 1999 er satsen for deponering af restprodukter hævet til 375 kr. pr. ton, svarende til den generelle deponeringssats.

Anvendelsen af bioaske reguleres efter Slambekendtgørelsen.⁵²

E 19.4 Miljøvurdering

På sigt afvikles energiproduktion baseret på kul. Hermed nedbringes mængden af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker.

E 19.5 Betydning for de nationale affaldsmyndigheder

I 1998 vil bekendtgørelsen, der regulerer genanvendelsen af slagger og flyveaske blive revideret, så hensynet til grundvandet bliver bedre sikret ved genanvendelsen af restprodukterne.

E 19.6 Betydning for de kommunale myndigheder

Kommunen skal i deres fremtidige planlægning tage højde for de ændrede vilkår vedrørende håndteringen af restprodukterne fra kulfyrede kraftværker.

Såfremt revisionen af bekendtgørelsen om genanvendelse af restprodukter vil medføre deponering af en større mængde restprodukter, vil det få betydning for den kommunale planlægning.

________________________