[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

3. Livscyklusvurdering

3.1 Målsætning
3.2 Metodisk grundlag for LCA
3.3 Afgrænsning
3.3.1 Fastlæggelse af livsforløb
3.3.2 Datagrundlag
3.3.4 Dataaktualitet
3.4 Opgørelse
3.4.1 Energiforbrug
3.4.2 Materialeforbrug
3.4.3 Emissioner til luft
3.4.4 Emissioner til vand
3.4.5 Affald
3.4.7 Arbejdsmiljø

3.1 Målsætning

I henhold til projektets overordnede målsætning gennemføres livscyklusvurderingen med det formål, at "analysere de miljømæssige forhold i alle faser af tegl- og mørtelprodukters livscyklus". Endvidere er det målsætningen, at der "på baggrund af analysen skal arbejdes videre med indførelse af renere teknologi i tegl- og mørtelbranchen".

Livscyklusvurderingen har således ikke til formål at foretage en relativ vurdering af tegl- og mørtelprodukter i forhold til andre byggematerialer, men derimod at udpege fremtidige indsatsområder for indførelse af renere teknologi.

3.2 Metodisk grundlag for LCA

I henhold til den oprindelige plan for arbejdet med livscyklusvurderingen af tegl og mørtel anvendes SETAC’s overordnede retningslinier for indholdet af en livscyklusvurdering som reference og metodisk grundlag. SETAC definerer i første række kun den overordnede struktur for indholdet og gennemførelsen af livscyklusvurderinger. Kun de indledende faser er fastlagt på et operationelt niveau, medens de andre endnu kun foreligger på konceptuelt niveau.

Internationalt standardiseringsarbejde på området har resulteret i to standarder om LCA: ISO 14040: Life Cycle Assessment - Principles and Framework" og ISO 14041: "Environmental Management - Life Cycle Assessment - Goal and Scope Definition and Inventory Analysis".

UMIP-metoden repræsenterer en operationel metode, der forholder sig til samtlige stadier i gennemførelsen af en livscyklusvurdering. UMIP er i sin principielle form i overensstemmelse med de overordnede retningslinier givet i SETAC.

Kortlægningsdelen er gennemført i henhold til SETAC’s "A Code of pratice", som ligger tæt op af ISO 14040 i UMIP-metodens fortolkning.

3.3 Afgrænsning

Under afgrænsningen er fastlagt, hvor stor en del af tegl- og mørtelprodukternes livsforløb, der medtages i den samlede vurdering. På figur 3.1. er gengivet en skematisk oversigt over livsforløbet i tegl og mørtel. Endvidere er foretaget en afgrænsning af, hvilke vurderingsparametre den samlede vurdering inkluderer, jvf. delrapport III, afsnit 4.2 for yderligere uddybning af den foretagne afgrænsning.

3.3.1 Fastlæggelse af livsforløb

I UMIP-projektet defineres livsforløb, som følger:

"Livsforløbet er en betegnelse for de processer, der er en forudsætning for eller en konsekvens af produktets eksistens, fra indvinding af råstoffer over produktion af materiale og fremstilling og brugen af produktet til dets bortskaffelse."

Livsforløbet for tegl- og mørtelprodukter (figur 3.1) defineres i dette projekt i lighed med ovennævnte. Dog med den ændring, at bortskaffelse ændres til bortskaffelse og genanvendelse. Denne ændring er valgt ud fra ønsket om at fokusere på værdien af genanvendelse.

Figur 3.1 Skematisk oversigt over livsforløbet for tegl og mørtel.

3.3.2 Datagrundlag

Datagrundlaget for opgørelsen har baggrund i delrapporten fase I og II, Renere teknologi i Tegl- og Mørtelbranchen, 1996). Anvendte data er fra 1995. Øvrige afgrænsninger fremgår af delrapport fase III, afsnit 4.2.4.

Dataene er efterfølgende udbygget ved interview og miljøgennemgang af udvalgte virksomheder i tegl- og mørtelbranchen. De udvalgte virksomheder er udvalgt således, at alle relevante miljøbelastninger er belyst.

I udvælgelsen af virksomhederne er der lagt vægt på at virksomhederne benytter en for branchen avanceret teknologi og har en betydende produktion. For producenter af delmaterialer er der endvidere lagt vægt på, at deltagende virksomhed er underleverandør til tegl- og mørtelbranchen.

Deltagende virksomheder fremgår af delrapport fase III, afsnit 4.3.1.

I tabel 3.1 er angivet hvilke delmaterialer og procestyper der indgår i opgørelsen samt hvilken datatype og -kilde. Usikkerheden på data fremgår af delrapport III.

Tabel 3.1 Referencegrundlag for data.

3.3.4 Dataaktualitet

På basis af Murværkscentrets indgående kendskab til tegl- og mørtelbranchen skønnes det, at de anvendte data fra 1995 og gennemført miljøgennemgang af virksomheder i 1996 fortsat er aktuelle.

Dette underbygges af følgende:

• Murværkscentret har i perioden 1980-1997 foretagget en årlig energiundersøgelse af teglværkernes energiforbrug. Det gennemsnitlige energiforbrug pr. kg brændt gods i perioden 1989-1997 er vist i figur 3.2. Maksimum og minimum er ligeledes angivet. Værdierne er korrigeret for energiforbrug til kalkspaltning.
  Det gennemsnitlige energiforbrug er uændret siden 1989. Spredningen varierer, hvilket primært er betinget af antal deltagende værker (jo flere teglværker som har deltaget i den årlige undersøgelse, jo større spredning).
  
• Opgørelsen over den mængde vand der borttørres i tørringsanlægget viser en tilsvarende tendens (figur 3.3). Den gennemsnitlige mængde er stort set uændret siden 1989.
  
• Recepterne for tegl, mørtel og murværk er uændret i forhold til 1995.
  
• Den indvundne mængde ler til teglproduktion i 1996 er uændret i forhold til 1995-tal (Skov- og Naturstyrelsen).
  

Figur 3.2 Gennemsnitlig energiforbrug pr. kg brændt gods i perioden 1989-1997.

Figur 3.3 Gennemsnitlig mængde vand der borttørres.

3.4 Opgørelse

I opgørelsen indgår miljøpåvirkninger for de mængdemæssigt betydeligste delmaterialer. Det skønnes at miljøpåvirkningerne for 99% af de delmaterialer der indgår i tegl og mørtels livsforløb er opgjort.

Miljøpåvirkninger ved índvinding af rødler og blåler er vægtet på grundlag oplyst forbrug i teglproduktionen, 1995.

Miljøpåvirkninger ved indvinding af bakkesand er vægtet på grundlag af oplyst salgstal for henholdsvis vådmørtel og tørmørtel, 1995. Sandforbruget i teglproduktionen indgår ikke i vægtningen.

Miljøpåvirkninger ved produktion af kalk og cement er baseret på oplysninger fra Faxe Kalk og Ålborg Portland (Beton-projektet).

Miljøpåvirkninger ved produktion af teglmursten er baseret på produktionstal modtaget af teglmurstensproducenter, 1995. Dette indebærer at miljøpåvirkningerne er vægtet som funktion af stentype (blødstrøgne - cellesten, røde - gule sten).

Miljøpåvirkninger ved produktion af mørtel er vægtet på grundlag af oplyst salgstal for henholdsvis vådmørtel og tørmørtel, 1995.

Miljøpåvirkninger ved transport af bakkesand og mørtel er vægtet på grundlag af oplyst salgstal for vådmørtel og tørmørtel, 1995.

Delmaterialernes miljøpåvirkninger pr. m_ mur er beregnet på basis af teglværkernes forbrugstal (ler og sand) og på basis af en mørtel med blandingsforholdet KC 50/50/700. (På grundlag af mørtelværkernes forbrugstal på kalk, cement og sand fås et blandingsforhold på KC 51/49/735 (datagrund-lag: 62%)).

En samlet oversigt over miljøpåvirkningerne pr. m_ er givet i bilag 3, delrapport fase III.

3.4.1 Energiforbrug

Det totale energiforbrug pr. 1 m² murværk er for hele tegl og mørtels livsforløb 529 MJ/m² murværk. På de enkelte faser fordeler energiforbruget sig som vist i figur 3.4.

Energiforbruget i tegl og mørtels livsforløb er primært relateret til de første faser. I indvindingsfasen forbruges ca.10%, i produktionsfasen 70% og ved transport til byggeplads ca. 5% af det totale energiforbrug.

Mørtel
For mørtel ligger det væsentligste energiforbrug i indvindingsfasen, hvor der hovedsagligt forbruges energi ved fremstilling af delmaterialerne til mørtel - kalk og cement. Energiforbruget til indvinding af bakkesand er vægtet på grundlag af produktionstal for vådmørtel og tørmørtel.

Figur 3.4 Totalt energiforbrug for 1 m² murværk.

Ved udelukkende at anvende tørmørtel i murværket fås i indvindingsfasen et merforbrug på omkring 25 MJ/m² murværk. Det øgede energiforbrug er en konsekvens af, at der kun kan anvendes tørret sand i tørmørtler.

Selve produktionen af mørtel er uafhængig af mørteltype (våd eller tørmørtel). Produktionen består i det væsentligste af en blandeproces og energiforbruget hertil er begrænset.

Tegl
Tegl har det væsentligste energiforbrug i produktionsfasen, hvor forbruget ved fremstilling af tegl udgør omkring 70% af det totale energiforbrug. Energiforbruget ved teglfremstilling fordeles med ca. 10% ved lertilberedning, efterbehandling samt rumopvarmning/belysning og ca. 90% til tørring og brænding. Figur 3.5, som viser energiflowet ved teglproduktion, er baseret på en gennemmåling foretaget på Teglværk 1 i 1992. Figuren er typisk for energifordelingen på tørringsanlæg og ovn på et dansk teglværk.

Figur 3.5 Energiflow ved produktion af teglmursten. Diagrammet er baseret på en gennemmåling foretaget på Teglværk 1 i 1992 udført af Murværkscentret.

Aktuelle opgørelse er et vægtet gennemsnit baseret på et datagrundlag på 87%. Energiforbruget på de enkelte værker udviser betydelige variationer. Figur 3.6 viser de enkelte værkers energiforbrug pr. ton brændt gods. Som det fremgår af figuren, ligger hovedparten af værkerne med et energiforbrug mellem 2.200-3.000 MJ/t brændt gods (» 300-400 MJ/m²). Denne variation er i høj grad betinget af tre parametre; produkttype, ovnkonstruktion samt hvor hyppigt, der veksles mellem de enkelte produkttyper. Det vægtede energiforbrug fremgår af tabel 6.7 (delrapport fase III, afsnit 6.1.1) (2.757 MJ/t brændt gods). I opgørelsen af energiforbruget er der ikke korrigeret for energiforbruget til kalkspaltning. Energiforbruget relateret til brænding af savsmuld er ikke medtaget i figur 3.6 (ca. 0-50 MJ/t brændt gods).

Murværk
Energiforbruget ved opførelse og renovering er relateret til brug af eldrevne arbejdsredskaber samt transport af materialer. Drift og vedligeholdelse af murværk er ikke opgjort, idet det skønnes at miljøpåvirkningerne ved drift og vedligeholdelse er stærkt begrænset. Opgørelsen er begrænset således at opvarmning ikke indgår.

I nedbrydnings- og genanvendelsesfaserne er energiforbruget relateret til dieseldrevne entreprenørmaskiner.

Figur 3.6 Fordeling af energiforbrug ved fremstilling af teglmursten, 1995 (Kilde: spørgeskemaundersøgelse, 1996, Murværkscentret).

Transport
Energiforbruget ved transport mellem faserne er primært relateret til transport af tegl. Transport af delmaterialer, mørtel (såvel våd som tør) og nedbrudt murværk er relativt beskedent. Denne fordeling af energiforbruget ved transport afspejler tydeligvis rationelle og æstetiske parametre:

Ved valg af delmaterialer, mørtel og genbrugsstation er parametre som teknisk kvalitet, pris, transportafstand og lignende dominerende. Ved valg af mursten foretages valget primært på udseende og pris.

Transportfordelingen viser endvidere, at produktion af delmaterialer og mørtel samt genbrugsstationer typisk forefindes i flere egne af landet, hvorimod teglsten ofte er unik for de enkelte værker og en teglsten med en bestemt farve, prægning eller lign. typisk kun kan leveres fra et enkelt værk eller kun ganske få værker.

Tegl- og mørtelbranchens andel af totalt energiforbrug i Danmak
Energiforbruget ved indvinding af sand og ler i tegl- og mørtelbranchen udgjorde i 1995 29 TJ, hvoraf forbruget ved indvinding af sand udgjorde ca. 24 TJ. svarende til ca. 1% af det totale energiforbrug ved indvinding af grus, ler, sten, salt m.m. (tabel 3.2).

Tegl- og mørtelbranchens andel af energiforbruget i sten, ler- og glasindustriers energiforbrug udgør ca. 11% (tabel 3.2). Teglbranchen producerede i 1995 omkring 1 mio. tons tegl.

I tegl- og mørtelbranchens andel af bygge- og anlægsvirksomhedernes energiforbrug indgår forbruget ved opførelse, renovering, nedrivning og genanvendelse (tabel 3.2). Tegl- og mørtelbranchens lave andel af energiforbruget i bygge- og anlægsvirksomhederne afspejler sandsynligvis branchens store forbrug af manuel arbejdskraft.

Energistyrelsen opgjorde energiforbruget ved transport for hele 1995 til 185.000 TJ, hvoraf vejtransport udgjorde 140.000 TJ. Transporten af tegl fra teglværk til byggeplads udgjorde knap 60% af det totale energiforbrug ved vejtransport i tegl- og mørtelbranchen (ca. 175 TJ).

Tabel 3.2 Tegl og mørtelbranchens andel af det totale energiforbrug i Danmark (*Faktiske totale energiforbrug, Energistatistik 1996, Energistyrelsen).

3.4.2 Materialeforbrug

I 1995 blev der i Danmark indvundet ca. 34 mio. m³ råstoffer. Her af udgjorde tegl- og mørtelbranchens råstofforbrug (ler og sand) ca. 3%.

Materialeforbruget i hele livsforløbet for tegl og mørtel er illustreret i flowdiagrammet i figur 3.7 og 3.8. Kun materialer som indgår i tegl- og mørtelproduktet er medtaget: Emballage, murbindere og lignende indgår ikke. Materialeforbruget er bestemt på grundlag af opgørelserne for de enkelte delmaterialer/faser. Spild i forbindelse med produktion og lignende er ligeledes angivet.

Figur 3.7 Flowdiagram for 1 m² murværks livsforløb.

Figur 3.8 Flowdiagram for 1 m² murværks livsforløb (fortsat).

For hele livsforløbet er der angivet materialeforbrug ved første renovering. Et kvalificeret skøn for første renovering er efter 40-45 år. Samtidig er den totale levetid for murværket skønnet for værende 60-200 år. Afhængig af levetid for bygningen vil der således være fra 1 til 4 renoveringer i bygningens levetid.

Arealforbrug
Arealforbruget ved indvinding af delmaterialerne ler, sand og kalk er bestemt. Forbrug af arealer hvorpå produktions-, administrationsbygninger og lignende er beliggende samt deponeringsarealer indgår ikke i opgørelsen.

I danske tegl- og mørtelprodukter indgår ler udelukkende i teglprodukter. Der anvendes dobbelt så meget rødler som blåler. Da mægtigheden af rødler er beskeden, er arealforbruget ved indvinding af rødler relativt højt i forhold til arealforbruget ved indvinding af blåler. I figur 3.9 er angivet det vægtede arealforbrug ved indvinding af rødler og blåler.

I 1995 var det totale arealforbrug ved indvinding af rødler og blåler henholdsvis 32 ha og 4 ha (excl. 4 ha rødler og 0,5 ha blåler som er anvendt til exporterede teglprodukter). Arealer hvorpå der er indvundet rødler kan efter efterbehandling igen anvendes til dyrkningsbrug. Arealer hvorpå der er indvundet blåler efterbehandles typisk til brug som rekreative områder.

Det totale arealforbrug ved indvinding af bakkesand til tegl- og mørtelprodukter udgjorde i 1995 omkring 3 ha. I figur 3.9 er angivet arealforbruget ved indvinding af bakkesand som tilslagsmateriale i mørtel, magringsmiddel i tegl og delmateriale i cement.

Forbrug af areal ved indvinding af kalk anvendt til murværk udgjorde i 1995 omkring 15 ha. Heraf udgjorde arealforbruget ved indvinding af kalk anvendt i hydratkalk og cementfremstillingen henholdsvis 13 ha og 2 ha (Betonprojek-tet).

Det totale arealforbrug ved fremstilling af tegl og mørtelprodukter udgjorde således godt 55 ha, svarende til ca. 10% af det samlede arealforbrug i Danmark.

Figur 3.9 Arealforbrug for 1 m² murværk fordelt på delmaterialerne ler, bakkesand og kalk.

Vandforbrug
Der anvendes grundvand i alle faser af tegl- og mørtels livsforløb. Det totale vandforbrug for hele livsforløbet er omkring 375.000 m³ vand pr. år. Dette svarer til omkring 3.000 husstandes årsforbrug.

I indvindingsfasen er det primært ved vaskning af bakkesand der er et vandforbrug. Ved indvinding af bakkesand anvendes omkring 0,07 m³/m² murværk, hvor af ca. 2/3 af vandet genanvendes: Forbrug af grundvand reduceres herved til omkring 0,02 m³/m² mur.

I teglproduktionen er der et vandforbrug i forbindelse med blødstensproduktionen. På Teglværk 2 opsamles al proces- og overfladevand og recirkuleres i produktionen. På Teglværk 1 undersøges mulighederne for at recirkulere procesvandet. Ved produktion af gule sten beriges procesvandet på sulfat, som kan give misfarvninger på færdigprodukterne.

Figur 3.10 Totalt vandforbrug for 1 m² murværk.

Vand tilsættes mørtel enten i produktionsfasen (vådmørtel) eller på byggepladsen (tørmørtel). Ved vådmørtelproduktion er vandforbruget lidt mindre, idet sandets primære vandindhold (ca. 4 vægt%) reducerer vandforbruget tilsvarende.

På byggepladsen anvendes vand i forbindelse med forvanding af murværk. Under renoveringsarbejder anvendes vand desuden i forbindelse med støvbekæmpelse. Tilsvarende er ligeledes gældende i genanvendelsesfasen.

3.4.3 Emissioner til luft

CO₂-emission
I tegl og mørtel livsforløb anvendes fossile brændsler som i forskellig grad afgiver CO₂. Endvidere indgår der i tegl og mørtelprodukterne delmaterialer som ved brænding frigiver CO₂. Figur 3.11 illustrerer CO₂-emissionen i hele livsforløbet. I opgørelsen er anvendt vægtet gennemsnit for indvinding af ler, sand, teglsten og mørtel.

Ved indvinding/produktion af delmaterialer er emissionen relateret til fossile brændsler og råmaterialerne ved cement- og kalkbrændingen. Tilsvarende er gældende ved teglfremstillingen i produktionsfasen. Mængden af CO₂ som frigives fra leret under teglbrændingen afhænger af lerets kalkindhold. Blåler har typisk et kalkindhold på 16-20 vægt% og rødler har et typisk kalkindhold på 0-4 vægt%. Blåler anvendes til fremstilling af gult tegl og rødler til rødt tegl. Ved brænding af råleret vil gult tegl frigive ca. 12 kg CO₂ pr. m² mur og rødt tegl ca. 2 kg CO₂ pr. m² mur. I figur 3.11 vil dette i produktionsfasen medføre en total CO₂-emission på 41 kg CO₂ pr. m² gult murværk og CO₂-emission på 31 kg CO₂ pr. m² rødt murværk (summen af CO₂-emission fra brændsel og rå materiale).

I drift og vedligeholdelsesfasen sker der en karbonatisering af hydratkalken og cementen. Der sker således en CO₂-optagelse under driften svarende til CO₂-emissionen ved cement og kalkbrænding.

Figur 3.11 Totalt CO₂-emission for 1 m² murmærk indenfor murværkets 1. leveår. I opgørelsen er anvendt vægtet gennemsnit for indvinding af ler, sand, teglsten og mørtel.

Den totale CO₂-emission fra energianvendelse i Danmark 59,4 mio tons i 1995. Den totale CO₂-emission fra energianvendelse i tegl og mørtels livsforløb udgjorde pågældende år 0,25 mio. tons. I tabel 3.3 er emissionerne udspecificeret.

Tabel 3.3 CO₂-emission fra energianvendelse i Danmark (*Faktisk CO₂- emission i Danmark, 1995, Energistatistik 1996, Energistyrel sen). Den totale CO₂-emission fra energianvendelse i Danmark er 59,4 mio tons.

NO_x-emission
Opgørelsen for NO_x-emissioner i tegl og mørtels livsforløb er baseret på emissionsværdier for energianvendelse. Resultatet fremgår af figur 3.12. De betydeligste emissioner sker i produktionsfasen i forbindelse med teglbrænding samt ved transport til byggeplads.

Figur 3.12 NO_x-emission fra energianvendelse for 1 m² murværk.

I 1985-86 blev der på et foretaget målinger af NO_x i røggassen. Den målte emission (60 mg NO_x/m³) udgør omkring ¹/10 af den tyske grænseværdi. Emissionen svarer til ca. 200 mg NO_x/ kg brændt gods.

Den totale NO_x-emission for tegl- og mørtelbranchens udgør under 1% af det totale NO_x-emission fra energianvendelse i Danmark.

Tabel 3.4 SO₂- og NO_x-emission fra energianvendelse i Danmark (*Faktisk emission i Danmark i 1995, Energistatistik 1996, Energistyrelsen).

SO₂-emission
I tegl og mørtel livsforløb anvendes fossile brændsler som i forskellig grad afgiver SO₂. Endvidere indgår der i tegl og mørtelprodukterne delmaterialer som ved brænding frigiver SO₂. Figur 3.13 illustrerer SO₂-emissionen i hele livsforløbet. I opgørelsen er anvendt vægtet gennemsnit for indvinding af ler, sand, teglsten og mørtel.

Ved indvinding/produktion af delmaterialer er emissionen relateret til energianvendelse ved cement- og kalkbrændingen. I produktionsfasen er der en betydelig SO₂-emission relateret til frigivelse af SO₂ fra råleret under teglbrændingen. Mængden af SO₂ som frigives fra råleret under teglbrændingen afhænger af lerets indhold svovlforbindelser. Blåler kan have et betydeligt indhold af svovlforbindelser mens rødler typisk har et lavt indhold af svovlforbindelser.

Trods et betydeligt energiforbrug i produktionsfasen er SO₂-emissionen fra energianvendelsen relativt beskedent. Dette skyldes at naturgas er den primære brændselskilde ved teglfremstilling.

Den totale SO₂-emission for tegl- og mørtelbranchens udgør under 1% af det totale SO₂-emission fra energianvendelse i Danmark.

Figur 3.13 Totalt SO₂-emission for 1 m² murværk. I opgørelsen er anvendt vægtet gennemsnit for indvinding af ler, sand, teglsten og mørtel.

HF-emission
I tegl og mørtels livsforløb emitteres flourid i forbindelse med teglbrændingen i produktionsfasen. Flouridemissionen er hidrørende fra råleret naturlige indhold af flourider. Flouridindholdet i råleret er uafhængigt af lertype. Dansk teglværksler indeholder i gennemsnit ca. 0,05 vægt% fluorid med et maximum på 0,08 vægt% og et minimum på 0,03 vægt%. Heraf emitteres 10-90% under brændingen. Hvor meget der emitteres vil bl.a. afhænge af brændingstemperatur, opvarmningshastighed, kalkindhold, godstykkelse og ovnkonstruktion. Fra et teglværks tunnelovn vil der typisk blive emitteret 1 kg fluorid/time.

I forbindelse med teglværkernes ansøgning om miljøgodkendelse pr. 31/12-1999 må det forventes, at værkerne pålægges at rense røggassen for flourid, idet rensningen muliggør overholdelse af luftvejledningens grænseværdi for flouridemission.

To typer renseanlæg er aktuelle:

• Kalkstensanlæg, som bl.a. er udbredte i Tyskland. Her benyttes kalkstensgrus som råvare.
  
• Hydratkalksanlæg, som er gængse i anden sammenhæng i Danmark og produceres i landet, men sjældent anvendt i teglindustrien.
  

I renere teknologi sammenhæng er følgende forhold vigtige:

• Forbrugt kalkmængde
  
• Transportafstand for kalk
  
• Muligheder for varmegenvinding fra renset røggas
  
• Genanvendelse af restprodukt
  

3.4.4 Emissioner til vand

For hele tegl og mørtels livsforløb foreligger der kun få målinger af emissioner til vand. I forbindelse med livscyklusanalysen er der foretaget kvalitative/semikvantitative registringer af emissionstyper. Dog er datagrundlaget beskedent og en egentlig databehandling kan ikke foretages. I nedenstående tabel 3.5 er givet en oversigt over mulige emissionstyper til vand. Kun emissioner til vand i betydende omfang gennemgås:

• Ved indvinding af bakkesand er der betydende mængder af lerslam. Slammet udledes typisk i bunden af grusgraven.
  
• I teglfremstillingen vil der forekomme væsentlige mængder af ler- og teglslam. En stor del af teglslammet er en følge af blødstens-, over-ligger-, petringe- og teglskalproduktionen. Slammet opsamles i bassiner og den del af slammet der ikke genanvendes i produktionen, deponeres i lergravene.
  
• I forbindelse med facaderensning i renoveringsfasen kan der være en betydelig risiko for emissioner til vand af forskellige kemiske stoffer.
  
• I hele livscyklusforløbet er der en risiko for spild af olie fra dieseldrevne maskiner, dog skønnes spildet at være begrænset.
  

Tabel 3.5 Oversigt over mulige emissionstyper til vand i tegl og mørtels livsforløb.

3.4.5 Affald

Affald i tegl og mørtels livsforløb er opgjort. Oparbejdning af tegl og mørtel i genanvendelsesfasen indgår ikke i opgørelsen af affald (se flowdiagram figur 3.8). Som det fremgår af nedenstående figur er der betydelige affaldsmængder i nedbrydningsfasen.Ved nedbrydning fås ofte 3 materialetyper: en grovfraktion som sendes videre til genanvendelse (ikke medtaget i figuren), en finere fraktion der indgår i jordstrømmen på nedbrydningsstedet (angivet i figuren som affald til genanvendelse) samt en fraktion som ender på deponi (ikke brændbart, ikke sorteret).

Figur 3.14 Affaldsmængder for 1 m² murværk.

Genanvendelse af affald er opdelt i 3 grupper:

• Intern genanvendelse
  
• Ekstern genanvendelse, højværdi
  
• Ekstern genanvendelse, lavværdi
  

I teglproduktionen knuses fejlproduceret tegl og anvendes som chamotte. Andre anvendelsesmuligheder er tennisgrus (højværdi-genanvendelse) eller fyld på markveje og lignende (lavværdi-genanvendelse). Mængdemæssigt udgør fejlproduktion af tegl mellem 0,5-8 vægt% med et gennemsnit på 2,4 vægt% af den samlede teglproduktion.

I mørtelproduktionen anvendes fejlproduceret mørtel som fyld på markveje o.lign. (lavværdigenanvendelse). Mængdemæssigt udgør fejlproduktion af mørtel mellem 0,1-0,3 vægt% af den samlede mørtelproduktion.

Der er væsentlige problemer med adskillelse af tegl og mørtel på genanvendelsesstationerne (primært betinget af cementholdige mørtler og danske teglsten er vanskelige at adskille), hvorfor næsten al indleveret murværk knuses og genanvendes som fyld.

Figur 3.15 Fordeling af genanvendelsesmuligheder for genanvendt affald.

3.4.7 Arbejdsmiljø

Ifølge delrapporten for fase I og II er antallet af beskæftigede i tegl- og mørtelbranchen fordelt som angivet i tabel 3.6.

Tabel 3.6 Antal beskæftigede i tegl- og mørtelbranchen (kilde: Delrapport fase I og II).

Det ses, at murerarbejdet i opførelses- og renoveringsfaserne her er helt dominerende.

Videnkilderne til arbejdsmiljøforhold er principielt forskellige. For murerområdet er det p.g.a. det store antal beskæftigede muligt at benytte statistikker, bl.a. over arbejdsulykker.

I faserne med få beskæftigede er kilderne først og fremmest oplysninger indhentet ved kontakt med virksomhederne. Arbejdspladsvurderinger er i en vis udstrækning i gang, men er ikke indgået i dette projekt.

Det er desuden muligt at trække på enkelte større arbejdsmiljøundersøgelser, f.eks. af støv på teglværker (AT Viborg Amt) og af arbejdsmiljøproblemer ved selektiv nedrivning og genanvendelse (Miljøvurdering af det genanvendte hus).

Problemstillingerne og mulighederne for at løse dem afhænger meget af om der er tale om faste arbejdespladser (typisk teglværker) eller midlertidige (typisk facaderens).

I det kemiske arbejdsmiljø indgår relativt få forskellige stoffer. Organiske opløsningsmidler er med enkelte undtagelser således ikke relevante. Til gengæld kan der være forskellige støvproblemer. Da kvarts er en hovedbestanddel af både tegl og mørtel, skal risikoen for eksponering for respirabelt bedømmes i alle livscyclusfaser. Kvarts findes i råmaterialerne først og fremmest som grov sandfraktion.

På denne basis kan der gives en oversigt over registrerede arbejdsmiljøproblemer fordelt på livscyclusfaser og virksomhedstyper.

• Indvinding af råvarer
  Relativt få beskæftigede, enkelte anmeldte arbejdsulykker. Der kan være støv- og støjproblemer.
  
• Teglværker
  Der kan være støvproblemer, særligt ved bestemte typer tilberedningsudstyr som valseværker eller knusere til chamotte.
  

  Farlige stoffer er respirabelt kvartsstøv bariumcarbonat, bariumchlorid og manganoxider. For bariumforbindelser og manganoxid kræver præcis og støvfri dosering, både af hensyn til arbejdsmiljø og teglkvalitet. Manganoxiders virkning i arbejdsmiljøet vurderes i øjeblikket i et projekt på Arbejdsmiljøinstituttet.
  

  Tunge løft - typisk ved sætning og aflæsning af ovnsvogne - er i stor udstrækning automatiseret delvis efter krav fra Arbejdstilsynet. I stedet er der opstået arbejdspladser præget af en vis monotomi ved pasning af f.eks. netop sætte- og aflæssemaskiner.
  

  Automatisering og mekanisering medfører en del støj som er meget varierende fra værk til værk, afhængigt af bl.a. maskintempo og mulighederne for at isolere det mest støjende udstyr.
  

  De indsamlede oplysninger om arbejdsulykker på teglværker tillader ikke egentlige konklusioner p.g.a. små tal.
  

• Mørtelværker
  Ved tørmørtelproduktion som egentlig er en doserings- og blandeproces kan der være støv- og støjproblemer.
  
• Opførelse og renovering, murerarbejde
  I lighed med andre fagområder foreligger der for murerområdet pålidelige statistiske undersøgelser (afsnit 7.1, delrapport fase III). Ergonomiske problemer er dominerende, fulgt af høreskader og luftvejsproblemer.
  

  Det vurderes, at det ligger uden for dette projekts rammer at tage stilling til de åbenbart omfattende problemer m.h.t. ergonomi og ulykker på hele bygge- og anlægsområdet. Derfor ses der her på de arbejdsmiljøproblemer der direkte kan relateres til de materialer der anvendes i denne branche.
  

  Kvarts giver p.g.a. de normalt våde eller fugtige materialer næppe problemer i opmuringsfasen. Men der skal tages hensyn til efterfølgende håndværkere, f.eks. elektrikere der senere borer i de tørre tegl- og mørtelmaterialer.
  

  Bindemidlerne i mørtel (hydratkalk og cement) er klassificeret som ætsende eller lokalirriterende. Der er ikke registreret problemer i denne sammenhæng. Eksemproblemer der skyldes chromatindhold i cement synes at være løst med chromatneutralisering af de vigtigste cementtyper. MUC har ikke set eksempler på, at ikke chromatneutraliserede importerede cementer har været anvendt til mørtler.
  

  Der er heller ikke registreret arbejdsmiljøproblemer i forbindelse med den relativt store mængde saltsyre der anvendes til afsyring af nyopført murværk.
  

  I forbindelse med vinterbyggeri anvendes frysepunktssænkende midler i mørtel. I øjeblikket accepteres blandt opløsningsmidler kun denatureret sprit af Arbejdstilsynet. Andre muligheder har været isopropanol samt calciumchlorid der senere kan forårsage alvorlige skader på murværket.
  

• Drift
  I mindst 2 tilfælde anvendes biologisk aktive stoffer med giftvirkning i forbindelse med murværk: ved algefjernelse og bekæmpelse af murbier. Meget taler for at sådanne stoffer kan undgås ved hensigtsmæssig udførelse og renovering af murværk.
  

  Til forebyggelse og fjernelse af graffitti anvendes en del forskellige kemiske stoffer. Der kendes ingen nærmere undersøgelse af konsekvenser for arbejdsmiljøet.
  

• Facaderensning
  Her anvendes metoder og midler der kan give alvorlige arbejdsmiljøproblemer. Blæsemetoder kan give store støvmængder. Den største mængde forskellige kemiske midler i tegl- og mørtelbranchen findes her, det drejer sig om syrer, baser, fluorider, tensider, komplexdannere m.m. For arbejdsmiljøet gælder det samme som for kvaliteten af arbejdet i denne branche at viden, kompetence og en kvalitetsbevidst indstilling er afgørende for et godt resultat.
  
• Nedrivning
  Studier af arbejdsforholdene i forbindelse med nedrivningsarbejder fastslår, at nedrivningsarbejderne udsættes for en række væsentlige belastninger. Særligt bør støvproblemer, ergonomiske forhold og ulykker betragtes med største alvor. Der arbejdes allerede i dag på at forbedre arbejdsbetingelserne, men der er fortsat mange uløste arbejdsmiljøproblemer i nedrivningsfasen.
  
• Genanvendelse
  Undersøgelser af arbejdsmiljøforholdene i forbindelse med genanvendelse af tegl og mørtel afslører ikke væsentlige arbejdsmiljøproblemer. Af størst betydning vurderes at være problemer med støv, støj og ensidigt gentaget arbejde.
  

[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]