Bekæmpelsesmiddelstatistik 1998IndholdsfortegnelseI. Salg af bekæmpelsesmidler 1996, 1997 og 1998 II. Landbrugets pesticidanvendelse 2. Arealanvendelse, klimatiske forhold og skadegørere 3. Pesticidsalg og behandlingshyppighed i 1998 Bilag 1: Mængde aktivstoffer solgt til landbrugsformål i 1998 Bilag 2: Teoretisk behandlede arealer i 1998 efter aktivstoffer og hovedafgrøder Bilag 3: Standarddoseringen for 1998 I Salg af bekæmpelsesmidler 1996, 1997 og 1998I loven om kemiske stoffer og produkter er det i bilag 1 anført, hvad der skal godkendes efter lovens kapitel 7. For kemiske stoffer og produkter drejer det sig om følgende bekæmpelsesmidler: A. Kemiske stoffer og produkter, som er bestemt til bekæmpelse af: a. plantesygdomme,
g. følgende pattedyr: kaniner, mosegrise, muldvarpe, mus og rotter. B. Afskrækningsmidler. Kemiske stoffer og produkter, som er bestemt til at forebygge skader, der forårsages af de under A, f. og g. nævnte skadedyr samt af vildtlevende pattedyr og fugle, eller bestemt til at holde disse dyr borte fra steder, hvor de ikke er ønskede. C. Plantevækstreguleringsmidler. Kemiske stoffer og produkter, som uden at være egentlige plantenæringsstoffer eller grundforbedringsmidler er bestemt til at regulere planters vækst eller udvikling eller frøenes modning såsom a. nedvisningsmidler, De statistiske oplysninger vedrører salg af bekæmpelsesmidler i 1996-98. Anvendelsesgrupperne fra Miljøstyrelsens oversigt over godkendte bekæmpelsesmidler har dannet grundlaget for inddelingen. Hver af disse anvendelsesgrupper udgør en enhed, for hvilken der er givet oplysninger om den mængdemæssige omsætning. Omsætningen af bekæmpelsesmidler indgår ikke længere i bekæmpelsesmiddelstatistikken da afgiften på bekæmpelsesmidler m.v. opkræves af Told & Skat. Statistikken er opdelt i 2 hovedafsnit. Afsnit 1 omfatter en total-opgørelse med 12 anvendelsesgrupper samt bekæmpelsesmidlernes enkelte virksomme stoffer. I afsnit 2 er landbrugets pesticidanvendelse og behandlingshyppigheden opgjort. ANTAL GODKENDELSESINDEHAVERE
SALGET AF BEKÆMPELSESMIDLER
De samme tal kommer til udtryk i de følgende 12 anvendelsesgrupper. Gruppe 1. Ukrudtsmidler (herbicider) inkl. nedvisningsmidler.
Gruppe 2. Vækstregulerende midler, inkl.spiringshæmmende og væksthæmmende midler
Gruppe 3. Midler mod algevækst.
Gruppe 4. Midler mod slimdannende organismer i papirmasse.
Gruppe 5. Svampemidler (fungicider).
Gruppe 6. Kombinerede svampe- og insektmidler.
Gruppe 7. Jorddesinfektionsmidler.
Gruppe 8. Insektmidler (insekticider) inkl. mide- og sneglemidler. I. Midler mod skadedyr på planter.
II. Midler mod fluer, møl, myrer og kornskadedyr m.v.
Gruppe 9. Midler mod utøj på husdyr m.v.
Gruppe 10. Midler mod rotter, mus, mosegrise (gnavermidler) og muldvarpe.
Gruppe 11. Midler til behandling af træværk.
Gruppe 12. Afskrækningsmidler (repellanter). I. Midler mod myg og fluer.
II. Midler mod vildtlevende pattedyr og fugle.
BEKÆMPELSESMIDLERNES VIRKSOMME STOFFER:
I den følgende liste over virksomme stoffer, som i 1996/1998 er indgået i bekæmpelsesmidler, er mængden angivet i kg. En streg angiver, at der ikke har været godkendt noget bekæmpelsesmiddel med stoffet det pågældende år. En stjerne angiver at der er tale om salg under recept/kontrakt eller dispensationsordning. Betydningen af de anvendte deklarationsnavne fremgår af "Oversigt over godkendte bekæmpelsesmidler" udgivet af Miljøstyrelsen.
II Landbrugets pesticidanvendelse i 19981. IndledningHandlingsplanen til nedsættelse af pesticidforbruget blev evalueret i 1997 og i forlængelse heraf vedtog Folketinget, at regeringen skulle nedsætte et uafhængigt, tværfagligt udvalg til vurdering af de samlede konsekvenser af afvikling af pesticidanvendelsen inden for jordbrugserhvervene. Dette udvalg, det såkaldte Bichel-udvalg, afleverede sin rapport i marts 1999. Bichel-udvalget konkluderede blandt andet, at der fortsat var behov for at følge udviklingen i pesticidanvendelsen og pegede på behandlingshyppigheden som den bedst egnede generelle indikator for miljøpåvirkningen. For at kunne sammenligne udviklingen i behandlingshyppighed over tid har grundlaget for beregningerne så vidt muligt været fastholdt gennem hele forløbet af pesticidhandlingsplanen fra 1987 til 1997. Imidlertid er der gennem denne 10-års periode sket en betydelig udvikling både i udbudet af aktivstoffer og produkter, i deres anvendelsesmønstre og i generelle principper for bekæmpelsesstrategier i landbruget. Derfor har Miljøstyrelsen fundet, at det var hensigtsmæssigt at foretage enkelte revisioner af den hidtidige beregningsmetode, og at tidspunktet for dette var passende. Til det formål blev der i efteråret 1998 nedsat en arbejdsgruppe, der skulle gennemgå behandlingshyppighedsbegrebet og dets beregningsmæssige forudsætninger med henblik på en revision førend der eventuelt skulle vedtages og iværksættes en "Pesticidhandlingsplan II". Arbejdsgruppen har haft repræsentanter fra Danmarks JordbrugsForskning, Danmarks Statistik, Dansk Planteværn, Landskontoret for Planteavl og Miljøstyrelsen. Rådgiverfirmaet COWI har fungeret som faglig sekretær for gruppen. Der gives i denne rapport en kort beskrivelse af de ændringer af opgørelsesmetoden, der, på basis af arbejdsgruppens arbejde, er foretaget i forbindelse med dette års afrapportering af behandlingshyppigheden. Særligt interesserede henvises til en nærmere redegørelse fra arbejdsgruppen, der netop er publiceret og kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside (www.mst.dk). Opgørelsen baseres fortsat på de salgstal, som firmaerne hvert år indberetter til Miljøstyrelsen ligesom vurderingen af forbrugsmønstre for aktivstoffer og formulerede produkter stadig foretages i samarbejde med Danmarks JordbrugsForskning. Der indhentes desuden i et vist omfang statistiske data og andre oplysninger til at underbygge de foretagne skøn. De benyttede arealdata stammer fra Danmarks Statistiks Landbrugsstatistik for 1998, mens oplysningerne om klimaforhold og skadegørere i det væsentlige er baseret på "Oversigt over landsforsøgene 1998" udgivet af Landsudvalget for Planteavl. 2. Arealanvendelse, klimatiske forhold og skadegørere2.1 Arealanvendelse 2.1 ArealanvendelseUdgangspunktet for beregning af behandlingshyppighed er det dyrkede landbrugsareal i omdrift, der i 1998 havde en størrelse på ca. 2,36 millioner hektarer. Omdriftsarealet, hvis størrelse har været relativt konstant gennem en længere årrække, er det samlede landbrugsareal fratrukket vedvarende græsarealer (156.000 ha i 1998), udyrkede brakarealer (141.000 ha i 1998) samt et antal små, dyrkede arealtyper, f.eks. arealer udlagt til frugt- og bæravl, blomsterdyrkning, planteskoler m.v. Som en konsekvens af Bichel-udvalgets arbejde, der baserer sig på de faktisk behandlede arealer, er arealerne med økologisk dyrkede afgrøder i år trukket ud af arealgrundlaget for opgørelsen og vil blive det fremover. I 1998 var der små 42.000 ha med økologisk dyrkede marker eller blot 1,8% af det totale omdriftsareal. Heraf udgjordes størstedelen, ca. 35.000 ha, af vårsæd og græs- og kløvermarker svarende til henholdsvis ca. 3% og 6% af de samlede arealer med disse afgrødetyper. De 700 ha med økologisk dyrkede frilandsgrøntsager udgjorde omvendt hele 11-12% af grøntsagsarealet. Afgrødefordelingen på det samlede landbrugsareal (omdriftsareal) udlagt til planteavl fremgår af nedenstående tabel 2.1.
* Fra og med 1998 er økologisk dyrkede arealer trukket ud af det samlede areal Arealanvendelsen i 1998 adskilte sig totalt set ikke væsentligt fra 1997. Man bemærker dog en reduktion i vårsædsarealet på omkring 60.000 ha, en fortsat stigning i arealet med vinterraps på bekostning af vårraps og tilsvarende en stigning i arealerne med andre industrifrø samt ærter. 2.2 Klimatiske forholdDe klimatiske forhold har betydning for vækstbetingelser af både afgrøder og ukrudt samt udviklingen af sygdomme og skadedyr. Dermed influerer klimaet også på forbruget af pesticider, hvorfor der i det følgende gives et kort resumé af de væsentlige klimadata for vækstsæsonen i 1998. Efter en lun vinter med en næsten rekordvarm februar måned (4,9° C over det normale) fulgte et forår (marts-maj), hvor temperaturerne også lå en smule over gennemsnittet; 0,8-1,6° C. De tre sommermåneder blev derimod alle køligere end gennemsnitligt, juni dog kun 0,4 grader. Det tidlige efterår var en smule varmere end normalt, men oktober måned til gengæld lidt koldere. Nedbørsmæssigt var vækstsæsonen 1998, dvs. månederne april-oktober, totalt set noget vådere end normalt. I vintermånederne fra november 1997 til og med februar 1998 var nedbørsforholdene samlet set gennemsnitlige, mens marts og især april måned var betydeligt mere nedbørsrige end sædvanligt. Landsgennemsnittet for april var således 79 mm mod normalt 41 mm. Maj måned var til gengæld betydeligt mer tør end normalt (28 mm mod 48 mm), mens der i både juni og juli faldt omkring 50% mere nedbør end sædvanligt. Nedbørsmængderne var dog temmelig ujævnt fordelt over landet. Efter en sensommer med lidt mindre nedbør end normalt blev oktober måned usædvanligt våd med 171 mm regn mod normalt 76 mm. I alt faldt der i vækstsæsonen 1998 som landsgennemsnit 564 mm nedbør mod normalt 417 mm. Samlet må vækstsæsonen 1998 betegnes som omtrent gennemsnitlig med hensyn til solskin idet dog marts og maj var noget mere solrige, mens især april og også september var klart mere solfattige end normalt. 2.3 SkadegørerePå grund af det fugtige vejr i en betydelig del af vækstsæsonen 1998 har der forekommet en del angreb af svampesygdomme i forskellige afgrøder. Vinterhvede er især blevet angrebet af Septoria, mens angreb af bygbladplet og skjoldplet har været kendetegnende for vinterbyg, skjoldplet tillige i rug. Angrebene af meldug i vinterbyg og gulrust i hvede har været begrænsede. I vårbyg har der derimod været udbredte angreb af meldug. Både i kartofler og ærter har det fugtige vejr medført betydelige angreb af skimmelsygdomme. Skadedyrsangreb var generelt af beskedent eller moderat omfang i 1998, dog forekom der nogle steder ret kraftige bladlusangreb i markærter. Betingelserne for fremvækst af ukrudt var gennemgående ret gode i 1998, men problemerne er mange steder blevet modsvaret af, at afgrøderne også har haft god vækst. Der har generelt været tilfredsstillende effekt af de behandlinger, der blev foretaget, ikke mindst efterårsbekæmpelsen (i 1997) i vintersæd. 3. Pesticidsalg og behandlingshyppighed i 19983.1 Pesticidsalget 1998 3.1 Pesticidsalget i 1998Det samlede salg i 1998 I 1998 blev der solgt 3619 tons aktivstoffer (a.i.) til anvendelse i landbrugets planteavl, hvilket er næsten det samme som i 1997. Dertil skal lægges små 54 tons bejdsemidler. En oversigt over salget i perioden 1994-1998 fordelt på hovedkategorier af midler er vist i tabel 3.1 herunder, mens salgstallene for de enkelte aktivstoffer i 1998 findes i Bilag 1. Udviklingen i salget af bejdsemidler i samme periode er angivet særskilt i tabel 3.2. Det samlede pesticidsalg ligger stadig en smule (knap 4%) over reduktionsmålet på 3487 tons aktivstoffer, der i følge Pesticidhandlingsplanen fra 1987 skulle være nået pr. 1. januar 1997. Dette skyldes væsentligst, at salget af herbicider fortsat, og ret stabilt, ligger 300-400 tons over målet for denne gruppe (2318 tons) selvom salget i 1998 faldt lidt i forhold til året før. Tabel 3.1
* Bejdsemidler ikke medregnet (i alt 53 tons i 1998). Tabel 3.2
De enkelte grupper af midler Det samlede salg af herbicider til landbrugsformål var i 1998 på 2619 tons. Som det i øvrigt har været tilfældet op gennem 1990'erne domineredes salget af midler til bekæmpelse af forskellige arter af græsukrudt, herunder kvik. Græsmidlerne udgjorde således lige som i 1997 omkring 64% af det samlede herbicidsalg og alene glyphosat-midler tegnede sig med 822 tons aktivstof for mere end 30% af herbicidsalget. De derudover mest solgte ukrudtsmidler i 1998 var isoproturon (434 tons), pendimethalin (374 tons), metamitron (189 tons) og MCPA (153 tons). Salget af phenoxyherbicider (hormonmidler) steg efter mange års tilbagegang noget i 1998, primært på grund af et større salg af midler indeholdende MCPA. I alt udgjorde hormonmidlerne ca. 7% af herbicidsalget i 1998 mod omkring 3% året før. Chlormequat-chlorid dominerede som sædvanligt salget af vækstregulerende midler, og tegnede sig med 151 tons for 87% af salget af denne gruppe midler i 1998 (175 tons). Salget af fungicider gik en smule ned i forhold til 1997, men er fortsat domineret af ganske få midler; mancozeb/maneb tegner sig med 359 tons for 47% og fenpropimorh/propiconazol med 260 tons for 34% af fungicidsalget. Det nye aktivstof azoxystrobin udgjorde 9% af det samlede salg inden for gruppen, mens øvrige aktivstoffer blandt fungiciderne tilsammen kun tegnede sig for 10%. Der blev desuden solgt små 47 tons fungicide bejdsemidler. Insekticidsalget steg med 4 tons i forhold til 1997 til i alt 55 tons. Dimethoat er med et salg på 37 tons (svarende til 67%) i 1998 fortsat mængdemæssigt klart det vigtigste aktivstof inden for denne gruppe af pesticider, mens gruppen af syntetiske pyrethroider tegner sig for 11%. Salget af pirimicarb udgjorde lidt mere end 10% af totalen for insekticidgruppen. Der blev desuden solgt hen ved 7 tons insekticide bejdsemidler. 3.2 Revision af beregningen af behandlingshyppighedSom nævnt i indledningen har der været nedsat en arbejdsgruppe, som har foretaget nogle tekniske ændringer i beregningsmetode og -grundlag i forbindelse med denne opgørelse af behandlingshyppigheden. Disse ændringer giver sig også udtryk i størrelsen af behandlingshyppigheden, der bliver en smule større ved den nye beregningsmetode end ved den gamle. Indtil videre vil de årlige opgørelser derfor blive foretaget og afrapporteret efter begge beregningsmetoder. Med hensyn til grundlaget for beregningerne er der sket en ændring i arealgrundlaget idet de økologisk dyrkede arealer trækkes ud af omdriftsarealet og der er desuden foretaget en generel gennemgang og justering af doseringerne, der ellers principielt har været fastholdt gennem en længere årrække af hensyn til muligheden for at sammenligne udviklingen fra år til år. Denne justering har dog i sig selv ikke medført en væsentlig ændring i størrelsen af den beregnede behandlingshyppighed. Mere væsentligt er det, at beregningsmetoden er ændret, således at der fra nu af vil blive benyttet én standarddosering for hvert aktivstof i hver relevant afgrøde i stedet for, som tidligere, en standarddosering for hvert produkt i hver relevant afgrøde. Den tidligere praksis havde vist sig uhensigtsmæssig ved bl.a. at medføre, at færdige blandingspræparater i en række tilfælde gav anderledes (oftest lavere) bidrag til behandlingshyppigheden end fuldstændig identiske "hjemmelavede" tankblandinger. Ved at fastsætte standarddoseringer på aktivstofbasis og foretage beregningerne på denne basis har det været muligt at afhjælpe den nævnte forskelsbehandling. Mange af de fremtidige doseringer er identiske med de hidtil anvendte, især hvad
angår produkter med kun et aktivstof og afgrænset anvendelsesområde. De foretagne revisioner er beskrevet nærmere i et notat fra arbejdsgruppen, der kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside (www.mst.dk). I notatet gives desuden en række regneeksempler. De nye, reviderede standarddoseringer for aktivstofferne i de forskellige afgrødetyper fremgår af Bilag 3 til denne opgørelse. Tabel 3.3 herunder viser for 1997 og 1998, hvilke ændringer i den samlede behandlingshyppighed de nævnte ændringer i beregningsmetode giver anledning til. Man bemærker, at der ikke er tale om helt systematiske ændringer på hovedgruppeniveau, idet forskellene også afhænger af det konkrete forbrugsmønster et bestemt år. Ændringerne hænger dog i det væsentlige sammen med anvendelsen af kombinationspræparater. Det fremgår desuden, at der ikke er nogen forskel mht. vækstregulerende midler, og at det i begge år er fungiciderne, der giver den største forskel. Samlet er der tale om, at den nye metode ser ud til at give et resultat, der er små 6% højere end den gamle metode. Det kan endelig nævnes, at 1998-resultatet efter den nye metode ville have været 2,36 (i stedet for 2,40) hvis ikke de økologiske arealer var trukket fra. Tabel 3.3
* Behandlingshyppighed beregnet efter ny metode ud fra det samlede omdriftsareal ¸ økologiske dyrkede marker. 3.3 Behandlingshyppighed i 1998Behandlingshyppigheden for det samlede landbrugsareal i 1997 og 1998 beregnet efter ny metode fremgår af tabel 3.4, mens en oversigt over udviklingen i behandlingshyppighed beregnet efter gammel metode er vist for perioden 1994-1998 i tabel 3.5. Fordelingen af behandlingshyppigheden for 1998 på hovedafgrøder beregnet efter den nye og den gamle metode (begge med fratræk af økologiske arealer) fremgår af henholdsvis tabel 3.6 og tabel 3.7. En detaljeret oversigt over de teoretisk behandlede arealer i 1998 for hvert aktivstof og efter begge beregningsmetoder findes i Bilag 2 (A og B). Tabel 3.4
* Økologiske arealer trukket ud af beregningsgrundlaget i 1997 og 1998 Tabel 3.5
* Økologiske arealer trukket ud af beregningsgrundlaget i 1998 De enkelte grupper af midler Inden for herbicidgruppen tegnede midler til bekæmpelse af græsukrudt sig i 1998 for mere end 40% af de samlede herbicidbehandlede arealer, mens behandlinger med de såkaldte mini-midler udgjorde ca. 15% af det samlede behandlede areal. De arealmæssigt vigtigste af de øvrige herbicider var i 1998 bromoxynil, fluroxypyr, ioxynil og MCPA. Chlormequat-chlorid dominerer fortsat gruppen af vækstregulerende midler. Blandt fungiciderne er der fire aktivstoffer, der tegner sig for 82% af de behandlede arealer, nemlig azoxystrobin, fenpropimorph, mancozeb og propiconazol. Mere end 20% af de fungicidbehandlede arealer er blevet behandlet med det nye aktivstof azoxystrobin. De syntetiske pyrethroider var også i 1998 den dominerende gruppe af insekticider, og stod sidste år for 78% af de behandlede arealer. Dimethoat og pirimicarb tegnede sig tilsammen for mere end 20% af arealerne, og arealer behandlet med andre insekticider udgjorde således kun 1-2% af behandlingshyppigheden med insekticider i 1998. Antallet af aktivstoffer Antallet af aktivstoffer, der anvendes til bekæmpelse af skadegørere i landbrugets planteavl, og dermed har indgået i beregningen af behandlingshyppigheden, var sidste år 71, hvoraf 43 var herbicider. Dertil skal lægges 9 bejdsemidler (der ikke indgår i beregningen af behandlingshyppigheden). Antallet af aktivstoffer er således gået betydeligt ned gennem de seneste 10 år, idet der i slutningen af 1980'erne blev benyttet i størrelsesordenen 100 aktivstoffer (uden bejdsemidler). Tabel 3.6 og 3.7: Se her Bilag 1: Mængde aktivstoffer solgt til landbrugsformål i 1998Bilag 2: Teoretisk behandlede arealer i 1998 efter aktivstofferog hovedafgrøder2A: Ny metode 2B: Gammel metode Tabel: Se her Bilag 3: Standarddoseringen for 1998Tabel : Se her |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||