Vandfri offset i dansk grafisk industri

9. Teknologiske udviklingstendenser

Den grafiske industri har gennemgået en kolossal udvikling i de sidste mange år. Trenden i denne udvikling er, at tryksagsfremstillingen har bevæget sig fra det håndværksmæssige, hvor slutresultatet var helt afhængig af den enkelte medarbejder, til en stadig højere grad af automation og rationalisering og samtidig en større uafhængighed af traditionelle faglige kvalifikationer hos de personer, der deltager i fremstillingsprocessen.

Denne udvikling er langtfra forbi, og et vigtigt skridt på vejen er digitaliseringen af mange af de enkelte delprocesser i tryksagsfremstillingen.

For at vurdere den teknologiske udvikling af vandfri offset er det derfor vigtigt at se på berøringsfladerne mellem vandfri offset og hele denne digitalisering af den grafiske proces.

Det er introduktionen af computerteknologien, der siden midten af firserne har skabt grundlag for digitaliseringen. Da vi er midt i en rivende udvikling, er der nogen uklarhed med hensyn til terminologi, og i det følgende skal der gives en kort oversigt om sammenhængen.

Det drejer sig om computer to X teknologier. Og X kan betyde film, plade, trykmaskine og tryk.

Computer til film er stort set et overstået kapitel, som heller ikke har indflydelse på problemstillingen vandfri/traditionel offset.

Computer to plate

Computer to plate (computer til plade) er under kraftig fremmarch, da der er store rationaliseringsgevinster at hente, hvis man springer filmleddet over og går direkte fra computer til trykklar plade. I nærværende sammenhæng skal nævnes, at Toray's almindelige analoge plade er beregnet til film, det vil sige, at pladerne eksponeres med ultraviolet lys. Toray har dog også i samarbejde med Crossfield udviklet en digital plade til computer to plate, som er under afprøvning. Systemet svarer til Toray's analoge plade, der er forsynet med et ekstra emulsionslag. Trykbilledet dannes af en laser, hvorefter pladen belyses med ultraviolet lys.

Digitale plader til vandfri offset

Der findes en lang række pladesettere på markedet, der kan anvendes i

computer to plate systemer. Det drejer sig om udstyr fra Presstek, Sakurai, Heath, Gerber, Creo og Nilpeter. De anvender alle en digital plade fra Presstek - Pearl dry, som til forskel fra Toray's analoge plade til film belyses med en laser med en bølgelængde på 830 - 1100 nm.

Opbygningen af denne plade svarer til Toray's system, hvor de ikke trykkende områder dannes af et silikonelag, der frastøder trykfarven. De to plader kan altså bruges på samme måde i en trykmaskine både med hensyn til specialformulerede trykfarver, temperaturregulering og øvrige indstillinger af valser og gummiduge. Opbygningen pladen ses i fig. 9.1.

Fig. 9.1

Opbygning af Presstek Pearl dry plade. Polyesterbasen er dækket af et billeddannende lag og et silikonelag.

Under eksponering i pladesetteren med en laser vil det billeddannende lag i pladen fordampe på grund af varmepåvirkningen fra laserdioden, hvorved silikonelaget løsnes fra polyesterbasen. Se fig. 9.2.

Fig. 9.2

Ved belysning med en laser fordamper det billeddannende lag, hvorved bindingen mellem silikonelag og polyesterbase brydes. Den frigjorte silikone fjernes i en renseproces, hvorefter pladen er klar til brug.

Den trykklare plade består derfor af et silikonelag som ikke-trykkende område og polyester som trykbærende område. Se fig. 9.3.

Fig. 9.3

Trykklar plade efter belysning og rengøring. Silikonelaget danner de ikke-trykkende områder og polysterbasen de trykbærende områder.

Ablation

Teknologien kaldes også ablation - det vil sige bortfjernelse. Der er to generationer af plader: I den første trækkes den løsnede silikone af som et skind i en mekanisk proces. I den anden sker en afstødning af silikone, der derved kan suges bort.

Der findes også tilsvarende digitale plader af andre fabrikater: Polychrome har udviklet deres Quantum NAW, der er en negativ plade til vandfri offset, som skulle være fem gange hurtigere end konkurrenterne. Kodak har udviklet en tilsvarende digital plade, der skal på markedet 1998/99. På Ipex 1998 blev oplyst, at de to plader fra Polychrome og Kodak vil smelte sammen til én plade. Digitek kommer med en digital plade, der er afprøvet på Heidelberg's Quickmaster-DI, og som frigives til salg om kort tid.

Computer to press

Computer to press/direct imaging, det vil sige fra computer og direkte til trykmaskine.Her springes endnu et led over - pladekopien. Det er det område, der oftest kaldes digital trykning, da informationer sendes direkte fra computer og RIP til trykmaskinen.

Non-impact tryk variabel digital trykning

Der er to hovedgrupper. Den ene er en såkaldt non-impact metode, idet der ikke er direkte trykkontakt mellem trykform og trykpapir. Der anvendes en lang række forskellige trykteknikker: elektrofotografi, ionografi, magnetografi, ink jet, termografi og fotografi. Det er endvidere karakteristisk ved denne gruppe, at maskinen er i stand at skifte trykbillede for hver omdrejning af trykcylinderen.

Et oplag på 1000 tryk kan således bestå af 1000 forskellige tryk. Dette individualiserede marked er dog ikke under speciel udvikling efter, hvad de berørte trykkerier oplyser.

Producenter af dette udstyr er Indigo, Xeikon, Agfa, Rank Xerox, Canon og Scitex. I Danmark findes medio 1998 4 installationer af Agfa Chromapress, 2 Xeikonmaskiner og 4 Indigomaskiner.

Fast digital trykning

Med hensyn til vandfri offset er denne type non-impact maskiner ikke så interessant. Det er derimod den anden type digitale trykmaskiner, der er baseret på anvendelse af en trykplade i trykmaskinen.Det er karakteristisk for dette system, at trykpladen belyses direkte i maskine, som derfor står stille, mens eksponeringen finder sted. Endvidere betyder dette, at denne type digitale trykmaskiner derfor ikke kan skifte trykbilledet ud under trykningen som ovennævnte typer.

I alle de kendte eksempler på denne teknologi anvendes vandfri offsetplader fra Presstek som er beskrevet under computer to plate systemerne.

Heidelberg GTO-DI

Det første system til fast digitalt tryk blev udviklet i et samarbejde mellem Presstek i Hudson NH og Heidelberg trykmaskinefabrik. I 1991 blev Presstek's Spark plade introduceret på en Heidelberg GTO-DI. Pladen eksponeres direkte i maskinen med en gnistudladning, men den er gået ud af produktion, da dette system ikke giver en trykkvalitet, der kan sammenlignes med trykkvaliten i traditionel offset.

Quickmaster DI

I 1993 introducerede Presstek Pearl systemet, hvor en laserdiode har erstattet gnistudladningen. Systemet er en del af Heidelberg

Quickmaster DI (format A3), der blev introduceret i 1995 med en sammenlignelig trykkvalitet i forhold til Toray og traditionel offset.

I fig. 9.4 ses opbygningen af en Quickmaster DI. Der er tale om en satellitværk med de fire trykværker - gul, magenta, cyan og gul - til samme modtrykscylinder. De fire trykplader belyses samtidigt, og de er derfor altid i register, og eksponeringstiden er på 6 minutter med en opløsning på 1270 dpi.

Fig. 9.4

Quickmaster DI med fire trykværker i et satellitværk til samme modtrykcylinder med en firdobbelt diameter.

Medio 1998 findes to installationer i Danmark af Quickmaster DI.

Speedmaster 74-DI

Heidelberg har annonceret, at Speedmaster 74 (format A2) også vil komme i en tilsvarende digital udgave med Presstek plader til vandfri offset. Og når Kodak har færdigudviklet sin plade, kan denne også anvendes.

Omni Adast 74 Karat Nilpeter

Af andre fabrikater på markedet kan nævnes Omni Adast 705 CDI (ligeledes format A2) og 74 Karat fra Karat Digital Press Ltd., der er et samarbejde mellem KBA og Scitex (ligeledes i format A2). Nilpeter har også udviklet en digital etiketmaskine - Offset M-3300. Alle tre systemer anvender Presstek's Pearl dry vandfri plader.

Rewritable teknik

En tredie mulighed indenfor computer to press teknologi er anvendelsen af en såkaldt rewritable overflade, det vil sige, at trykpladen ikke udskiftes efter brug, men at den kan forsynes med nyt trykbillede til næste trykopgave.

MAN Roland

MAN Roland har udviklet en DICOweb Litho maskine. På trykcylinderen anbringes et hylster med en speciel metallegering, der er udviklet til at være både farve- og vandmodtagelig. Trykbilledet overføres med en laser til trykcylinderen, og det kan fjernes igen efter brug. Denne metode er traditionel offset med brug af fugtevand.

Goss Graphic Systems

Goss Graphic Systems har på grafiske udstillinger vist "Advanced Digital Offset Printing Technology/Concept Press (ADOPT/CD)". Dette system er baseret på offset med single fluid, det vil sige, at fugtevand og trykfarve er blandet på forhånd, og metoden er således også traditionel offset. Trykmaskinen trykker i rotation med en hastighed på 20 000 omdr/time. Trykcylinderen er forsynet med en udskiftelig kappe, og omkredsen kan derfor ændres, hvis man ønsker at skifte format på skærelængden. Trykcylinderens overflade består af en nikkellegering, og trykbilledet skrives med kobber og fjernes bagefter i en elektrolyseproces.

Hverken systemet fra MAN Roland eller Goss findes i kommercielle udgaver.

Konklusion

Der tegner sig et særdeles kompliceret mønster, bestående af forskellige digitale løsninger med/uden brug af vandfri offset. Om fremtiden vil tilhøre et endnu ukendt system, er det umuligt at have en mening om.