Opsamling af data for diffus forurening 1.0 Indledning1.1 Definition og afgrænsning Det har i mange år været kendt, at en lang række aktiviteter har givet anledning til en luftbåren spredning af forurening i omgivelserne. Det har ligeledes været kendt, at overskudsjord fra anlægsarbejder i centrale byområder og industriområder ofte er forurenet. I dag føres der kontrol med overskudsjorden, og den deponeres på steder, som passer til jordens forureningsgrad. I mange årtier blev overskudsjorden anvendt til opfyldning af gamle grusgrave, lavtliggende områder og som opfyld under nye bydele. Samlet betegnes disse forureninger som diffuse jordforureninger, da de ikke har en skarp afgrænsning mod de rene områder, og oftest ikke har en entydig relation til en enkelt forureningskilde. De diffuse jordforureninger påvises typisk i gamle byområder, i områder som er bygget på fyldjord fra centrale byområder, langs med større veje, samt i nærheden at metalforarbejdende virksomheder. Den diffuse jordforurening er typisk forårsaget af en lang række enkeltbidrag. Enkeltbidrag kan f.eks. komme fra forbrænding af blyholdigt benzin i bilmotorer, støv og luftafkast fra metalforarbejdningsvirksomheder, anvendelse af brændsel (kul, fyringsolie) til boligopvarmning m.v. I øjeblikket arbejdes der i en række amter og kommuner med at forbedre kendskabet til den diffuse jordforurening i byområderne, typisk ved gennemførelse af miljøundersøgelse af udvalgte delområder. Samtidig arbejdes der med undersøgelser af rabatjord langs vejene. Resultaterne af disse undersøgelser er påvirket af lokale forhold, og derfor ikke umiddelbart generaliserbare. Data fra disse undersøgelser har ikke tidligere været forsøgt systematiseret til en landsdækkende undersøgelse, men et større kendskab til omfanget af den diffuse jordforurening har længe været et ønske hos myndighederne. På den baggrund har Amternes Videncenter for Jordforurening og Miljøstyrelsen udarbejdet denne rapport som et fælles projekt. Formålet med projektet har været at forbedre det generelle vidensniveau om diffus jordforurening. Det er gjort ved at indsamle og systematisere eksisterende data fra undersøgelser af diffuse forureninger i byområder, langs veje, og i områder med opfyld fra centrale byområder. Gennem indsamlingen er der skabt et overblik over, hvilke undersøgelser der er lavet, og med systematiseringen er der skabt mulighed for, at andre kan bearbejde eksisterende data med henblik på etablering af relationer mellem årsager og virkning, etablering af "normale niveauer", sammenhæng mellem jordarter og forurening, dybder og afstande og lignende sammenhænge. 1.1 Definition og afgrænsningDiffus jordforurening er i denne rapport defineret ved: 1 En forurening af overfladejorden, der er forårsaget af atmosfærisk nedfald, støv eller andre luftbårne partikler, der er spredt fra kilden via luften til det omkringliggende terræn. 2 En forurening af overfladejorden, der er begrundet i, at området er beliggende på ikke afgrænsede fyldaflejringer som f.eks. gamle bykerne- områder. Som eksempler på undersøgelser af luftbårne diffuse jordforureninger kan nævnes:
Med den anvendte definition på diffus jordforurening medtages ikke undersøgelser af lokaliteter der er omfattet af Lov om Affaldsdepoter, eller tilsvarende lokaliteter, der er undersøgt efter Miljøbeskyttelsesloven. Derimod falder undersøgelser af naboarealerne til disse lokaliteter indenfor definitionen, og indgår derfor i datamaterialet. Visse af de gamle fyldområder, der er undersøgt i Københavns Kommune, er efterfølgende registreret efter lov om affaldsdepoter. 1.2 BaggrundsniveauEn række af de stoffer, der typisk undersøges for i forbindelse med kortlægning af diffus jordforurening, findes som naturlige bestanddele af jorden. Tungmetaller indgår naturligt i en række mineraler. Indeholdet af tungmetaller varierer fra lokalitet til lokalitet, afhængig af den aktuelle geologiske sammensætning og historie. Som eksempel på de geografiske variationer af overjordens naturlige indhold af tungmetaller, på baggrundsniveau, henvises der til /1/. PAH-forbindelserne, eller forbindelser, der analyseteknisk svarer hertil, kan forekomme naturligt i forbindelse med indhold af organisk materiale i jorden. Den aktuelle viden om dette område er sparsom, og der er en række analysetekniske vanskeligheder forbundet med at skelne naturlige stoffer fra tilførte stoffer. 1.3 Rapportens indholdI kapitel 2 er det beskrevet, hvilke oplysninger der er indsamlet, og hvordan de systematisk er forbundet i det, som kaldes datamodellen. Ved senere brug af data fra den opstillede database er det vigtigt at kende mulighederne og begrænsningerne i denne systematik. I bilag 1 er der givet en mere systematisk og teknisk stringent beskrivelse af databasens opbygning. Brug af databasens rapporteringsrutiner forudsætter, at brugeren er bekendt med Access. Kapitel 3 indeholder en samlet fremstilling af datamængden, hvor mange rapporter, prøver, analyser osv. der findes i databasen, samt kommentering af de enkelte oplysninger. |
|||