Emission af flygtige organiske forbindelser fra træ, træbaserede materialer, møbler og inventar 5. Vurdering af produkt- modifikation/substitution5.1 Træ og træbaserede produkter i bredt miljømæssigt perspektiv I tilfælde, hvor indeklimaet tillægges høj prioriteret, bør det anbefales at vælge produkter fremstillet af lavere-emitterende materialer, for således at reducere emissionerne fra materialer og produkter og opnå en større sandsynlighed for at reducere gener og eventuelle sundhedseffekter som følge af emission fra disse materialer og produkter. Såfremt lavere-emitterende materialer og produkter tilstræbes, kan modifikation/substitution af materialer og produkter gennemføres i henhold til vurderingsmodel vist på principskitse i afsnit 4.1. Modifikation/substitution tilrådes, når emissionen indeholder toksikologisk ukendte kemiske stoffer og kemiske stoffer med kræftfremkaldende, reproduktionsskadende eller allergene effekter. Modifikation af materialer og produkter bør overvejes for materialer og produkter med relativt stor S-værdi og høj indeklimarelevant tidsværdi. Følgende substitutionsovervejelser, der kun udgør en mindre del af dette arbejde, omfatter kun øvrige effekter og aspekter (ud over betydning for luftkvaliteten), i det omfang disse er alment kendte. Eksempler på mulige modifikationer og substitutioner blev betragtet i et bredt miljøperspektiv inklusiv det gode indeklima og under hensyntagen til teknisk ydeevne herunder funktionsklasse og økonomiske aspekter. Eksemplerne forudsætter sædvanlig anvendelse af de træbaserede materialer og produkter. 5.1 Træ og træbaserede produkter i bredt miljømæssigt perspektivFornybar ressource Skovrejsningen har en stor positiv miljøeffekt. Træ er en fornybar ressource, såfremt der til stadighed sker udplantning af nye træer, der svarer til hugsten. Fredskovspligten kræver, at skoven efter hugsten skal genetableres ved plantning og pasning, således at der skabes en bæredygtig skovdrift. (Miljø- og Energiministeriet, 1995). Forbrænding Affaldstræ kan ud over at finde anvendelse til pladematerialer o.a. anvendes som brændsel og give ca. 30-50% af det samlede energiindhold tilbage. Træ behandlet med kemiske produkter kan ikke i alle tilfælde forbrændes under simple forhold, da det kan medføre emissioner af miljøskadelige stoffer. Det kan dog forbrændes under kontrollerede forhold på et affaldsforbrændingsanlæg. Ved forbrændingen frigøres mere energi, end der blev anvendt ved fremstilling af de fleste "simple" træprodukter fx limtræsbjælker. Den faste forbrændingsrest, aske, vil bestå af forskellige mineraler og eventuelt af rester fra de kemiske forbindelser og eventuelt de tungmetaller, der anvendtes ved produktets tilblivelse. En sådan aske skal deponeres på kontrolleret måde. Asken fra træ uden tungmetaller kan anvendes i landbruget eller skovbruget. (Evald A., 1993). Deponering Ved deponering nedbrydes træ ved tilstedeværelse af tilstrækkelig ilt til kuldioxid og vand. De forskellige kemiske stoffer og materialer, der tilføres træet, vil nedbrydes med forskellig hastighed alt afhængig af den biologiske tilgængelighed. (Evald A., 1993). Arbejdsmiljøet De største arbejdsmiljøproblemer ved forarbejdning af træet er støv, støj og ergonomi. Omfang af støvproblemet afhænger af partiklernes størrelse og træart. Eksponering for træstøv kan medføre en række alvorlige arbejdsbetingede sygdomme, (Jensen, L.D., 1987). I Danmark eksisterer der en grænseværdi for totalt træstøv i arbejdsmiljøet, jf. Arbejdstilsynets grænseværdiliste. Støvet kan ud over den mekaniske irritation af øjne, slimhinder eller hud medføre irritation og sensibilisering. Astma og hudsygdomme er de hyppigst rapporterede arbejdsmiljørelaterede sygdomme i træindustrien. Arbejdere i møbelindustrien har desuden større risiko for næsesvulster. Forskellige typer kræft er mistænkt for at kunne henføres til eksponering for træstøv. (WHO, 1987). Der kan være flere årsager til denne kræftfremkaldende virkning, såsom vedvarende mekanisk irritation af slimhinder, påvirkning fra svampe, træbårne svampe eller stofskifteprodukter fra disse og kemiske stoffer anvendt ved forarbejdning af træet. (Miljøstyrelsen, 1988). Brugsmiljøet Set i et bredt miljøperspektiv bør dokumentation af materialer og produkter fremstillet til brug indendørs generelt inkludere indeklimabetragtninger og andre aspekter af væsentlig betydning for produktet i brugsmiljøet herunder fx miljøpåvirkning i forbindelse med rengøring og vedligehold. For byggevarer, inventar og møbler er produkternes faktiske levetider ofte af væsentlig betydning for, hvorvidt produkterne er miljørigtige eller ej. 5.2 IndeklimaaspekterIndeklima er en kombination af alle klimatiske faktorer, der har indflydelse på menneskers ophold og komfort indendørs. Ved indeklimaet forstås først og fremmest (SBI, 1995, modificeret):
Principielt bør et godt indeklima tilstræbes, da vi tilbringer størstedelen af livet indendørs. Nogle mennesker tilbringer al deres tid indendørs. Gasser og dampe Udsættelse for gasser og dampe kan medføre en lang række symptomer og sygdomme. De hyppigste symptomer er slimhindeirritationer i øjne, næse og svælg samt hudirritation. Desuden opleves træthed, utilpashed, hovedpine og tunghedsfornemmelse i hovedet. Sådanne symptomer peger ofte ikke på en bestemt sygdom, men henføres til et dårligt indeklima. Når et større antal personer udviser samme symptomer betegnes det "sick building syndrome". Det skal bemærkes, at nogle personer er mere følsomme end andre over for fx luftforureninger. Byggematerialer, inventar og møbler kan have en stor indflydelse på indeklimaet, bl.a. fordi mange forskellige organiske stoffer afdampes til indeluften. Der findes en række eksempler, hvor produkter herunder tidligere generationer af spånplader og lakerede træoverflader gav indeklimaproblemer. Emission af formaldehyd fra spånplader limet med urea-formaldehyd-lim er blandt de mest kendte. Irritation af øjne, hovedpine og stikkende lugt er symptomer, der opleves ved eksponering for formaldehyd over en vis koncentration. For UV-lakker er emission af visse fotoinitiatorer og deres nedbrydningsprodukter kendt for at have en ubehagelig lugt (Salthammer, T., 1996). 5.3 Vurderingseksempler for træbaserede byggevarer, inventar og møblerNedenstående eksempler tager udgangspunkt i de træ og træbaserede materialer, der er undersøgt ved klimakammermåling. Da de undersøgte materialer imidlertid ikke kan betragtes som repræsentanter for alle varianter af de undersøgte materialetyper, er der ved modifikations- og substitutionsforslagene tillige inddraget yderligere alment kendte materialeerfaringer. Betragtningerne vedrørende modifikation og substitution er udført uden hensyn til konkrete forhold og forudsætter ideelle betingelser, samt "alt andet lige" betragtninger. Som led i mere detaljerede modifikations- og substitutionsbetragtninger skal aktuelle forhold, der kan vedrøre tekniske, miljømæssige og økonomiske aspekter, tages i betragtning. De følgende eksempler omfatter sammenligning af varianter af typiske møbelprodukter, inventartyper og byggevarer. Produkteksemplerne, der er opbygget med et tema til inspiration ved modifikations-/substitutions- overvejelser, illustrerer primært forhold af betydning for materialers indflydelse på brugsmiljøet. Yderligere forhold inddrages, hvor disse er af afgørende betydning for modifikationen/substitutionen, og deres konsekvenser er beskrevet og alment accepteret. Beskrivelse af et produkt i relation til given anvendelse samt generelle og specifikke kommentarer uddyber overvejelserne. Eksempler på forhold, der er overvejet i forbindelse med modifikation/substitution er givet i det følgende: Brugsmiljø
Arbejdsmiljø
Ydre miljø • Eventuelle begrænsninger som følge af modifikation/substitution Økonomi
De økonomiske betragtninger er primært foretaget i relation til tekniske forhold, der er en forudsætning for modifikation/substitution. Det skal understreges, at anførte modifikationer/substitu- tioner blot er eksempler. Vurderingseksemplerne er således ikke ensbetydende med, at modifikationen/substi- tutionen bør gennemføres. Model for vurdering I bestræbelserne på at øge overskueligheden er der tillige givet forslag til en model for vurdering. Den foreslåede model muliggør vurdering af det oprindelige produkt sammenholdt med modifikationen/substitutionen. Vurderingsmodellen i princip er illustreret for vurderingseksemplet "gulv - lakker og olier til behandling af trægulve" med hensyn til brugsmiljø (funktion og indeklima). Vurdering af relevante egenskaber er baseret på følgende klasser:
En sådan skematisk fremstilling medfører i sagens natur risici for generalisering og forenkling af problemstillingerne i forhold til praksis. Produkteksempler omfatter: Gulv Trægulv overfladebehandlet med lak og olie. Tema: "Forskellige materialer". Trægulve overfladebehandlet med henholdsvis vandfortyndbar lak, polyurethanlak, syrehærdende lak og oliebehandling (olie/alkyd-basis) samt prælakeret gulv med UV-hærdende lak. Garderobeskab Garderobeskab af fineret spånplade med klar lak. Tema: "Formaldehydemission". Garderobeskabe af finerede urea-formaldehydlimede spånplader overfladebehandlet med syrehærdende lak henholdsvis af finerede polyurethanlimede spånplader med UV-hærdende lak. Garderobeskabe i et soveværelse kan fx have et skabsfront-areal, der udgør ca. 0,2 m2/m3 og et overfladeareal af øvrige flader i kontakt med indeluften (korpusflader) på ca. 0,8 m2/m3. Sofabord Sofabord af ubehandlet massivt træ henholdsvis af fineret spånplade med klar lak. Tema: "Lav materialebelastning" Sofaborde af massiv ask, bøg, eg og fyr henholdsvis af fineret urea-formaldehyd-limet spånplade overfladebehandlet med vandfortyndbar lak, syrehærdende lak eller polyurethanlak. Sofabordets overflade udgør sædvanligvis en forholdsvis lille andel af overfladearealet i standardrummet, fx 0,12 m2/m3. Bogreol Bogreol af ubehandlet massivt træ henholdsvis af fineret spånplade overfladebehandlet med klar lak. Tema: "Høj materialebelastning". Bogreoler af massiv bøg, eg og fyr henholdsvis af fineret spånplade med overfladebehandlet vandfortyndbar, nitrocelluloselak og UV-hærdende lak. Bogreolens overflade udgør sædvanligvis en forholdsvis stor andel af overfladearealet i standardrummet ofte over 2,2 m2/m3. Kontorbord Kontorbord af fineret spånplade med forskellige typer af klar lak. Tema: "Materialekombinationer". Kontorborde af urea-formaldehyd-limet spånplade overfladebehandlet med polyurethanlak, syrehærdende lak, vandfortyndbar lak henholdsvis UV-hærdende lak. Hytte Hytte af fyrretræ. Tema: "Afvigelse fra sædvanlig anvendelse". En hytte beklædt med ubehandlet fyr på gulv, loft og alle fire vægge. 5.3.1 Gulveksempel Trægulv overfladebehandlet med lak og olie. Tema Forskellige materialer Produktbeskrivelse Trægulve overfladebehandlet med henholdsvis vandfortyndbar lak, polyurethanlak, syrehærdende lak og oliebehandling (olie/alkyd-basis) samt prælakeret gulv med UV-hærdende lak. Brugsmiljø Funktion Ved valg af gulvbehandling er det væsentligt at inddrage anvendelsen og dermed funktionsklassen, da valget skal tilpasses behovet herunder de tekniske egenskaber, rengøring og vedligehold. Anvendelsesteknisk er vandfortyndbar lak, 2-komponent polyurethanlak og 1- eller 2-komponent syrehærdende lak samt prælakeret UV-hærdende lak på samme niveau. Til anvendelser med forholdsvis større slitage anbefales sædvanligvis polyurethan, syrehærdende eller prælakeret UV-hærdende lak med et ekstra laklag. For oliebehandlingerne varierer de tekniske brugsegenskaber afhængig af olietype (og "generation" af olie). I praksis anvendes betegnelsen "olier" for produkter, der spænder fra voksbehandlinger (med ikke-tørrende bindemiddel) over olier og alkyder til traditionelle lakbehandlinger. Opdeling af produkter med tørrende bindemiddel i olier og alkyder anvendes, da disse kan have meget forskellig filmdannelse med deraf følgende forskellige egenskaber. Generelt giver oliebehandling forholdsvis mindre poretæthed, ringere bestandighed over for væsker og ringere slidstyrke end alkyder. Olieforbrug afhænger foruden af olietype af fx gangbelastning på gulvet (og deraf følgende behov for vedligehold og renovering af oliebehandlingen) og trægulvets evne til olieoptagelse, der igen afhænger af bl.a. træsort, træets fugtindhold og alder. Vedligeholdelsesfrekvensen er større for olier end lakker. Vedligeholdelsesinterval mellem oliebehandlinger varierer typisk mellem 2 - 12 måneder, medens genlakering typisk foretages med intervaller på 3 - 15 år. Æstetiske hensyn er ofte af betydning for valg af oliebehandling frem for lak. Indeklima For oliebehandlingerne varierer indeklimaegenskaberne afhængig af olietype (og "generation" af olie) etc. Olier og alkyder med tørrende bindemiddel indeholder sædvanligvis tillige alifatiske eller aromatiske kulbrinter, der kan være mere eller mindre flygtige. Tungtfordampende opløsningsmidler påvirker alt andet lige indeklimaet i et forholdsvis større tidsperspektiv end de mere flygtige. Fra olierne ses primært emission, der kan henføres til opløsningsmidler i olierne samt aldehyder, der dannes ved tørring. Specielt fra den undersøgte syrehærdende lak ses betragtelig formaldehydemission. I emissionen fra den undersøgte UV-hærdende lak og polyurethanlak er der ikke identificeret monomerer og ureagerede eller delvist reagerede prepolymerer. Isocyanater reagerer hurtigt med luftens fugtighed. Fra UV-lakker er emission af visse fotoinitiatorer og deres nedbrydningsprodukter kendt for at have en ubehagelig lugt. Andre forhold af væsentlig betydning for emissionen omfatter: olieoptagelse i trægulvet og genbehandlingsbehov. Jo større olieoptagelse og hyppigere behov for genbehandling (vedligehold og renovering) des større emission. Der er ikke noget, der tyder på, at det er afgørende, om oliebehandlinger er af naturlig oprindelse eller syntetisk fremstillet. Overfølsomhedsreaktioner er set i forbindelse med olier tilsat lugtstoffer, der i øvrigt ikke har nogen særlig virkning i produktet. Øvrige forhold Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøoplysninger om lakker og olier findes i kodenummeret i henhold til det danske Arbejdstilsyns bekendtgørelser. Tallet før bindestregen fortæller, hvilke sikkerhedsforanstaltninger, der skal træffes mod indånding af flygtige stoffer. 00- er laveste og 5- er højeste angivelse. Tallet efter bindestregen fortæller, hvilke værnemidler der skal bruges for at beskytte sig mod:
De undersøgte olier og lakker har følgende kodenumre i brugsklar blanding henholdsvis følgende indhold af organiske opløsningsmidler (%VOC): Tabel 5.1
For polyurethanlakker er der krav om uddannelse i brug af disse produkter. Vedrørende UV-hærdende lakker er der allergirisiko ved påføring og håndtering af ikke-fuldt udhærdede emner samt risiko for udsættelse for UV-stråler. Eventuelt træ- og slibestøv er et problem ved håndtering af alle materialerne. Slibestøv fra slibning af UV-hærdende lak, og specielt fra mellemslibning af UV-grunder kan indeholde ureagerede monomerer og andre reaktive stoffer. Ydre miljø Opløsningsmidler i olier og lakker emitteres til miljøet, såfremt de ikke genindvindes eller forbrændes. Den undersøgte polyurethanlak og syrehærdende lak indeholder ca. 60 % VOC, olie på urethanalkyd- og linolie-basis indeholder ca. 50 % VOC, den vandfortyndbare lak og den UV-hærdende lak ca. 1,5 % VOC. Økonomi Prælakeret gulv med UV-hærdende lak stiller større krav til maleanlæg end de fysisk-kemisk tørrende lakker og olier. Hvis overgang til UV-hærdende lak overvejes, skal såvel omkostninger forbundet med ændring af lakeringsprocessen og anskaffelse af nyt lakanlæg som forholdsregler af hensyn til arbejdsmiljøet tages med i betragtning. Kommentarer Modifikation/substitution Anførte olier og lakker vil sædvanligvis kunne substituere hinanden. Ud fra materialeemissioner alene kan den syrehærdende lak med fordel substitueres med den langt mindre emitterende UV-hærdende lak. Specifikke kommentarer Såfremt der anvendes hjælpemidler til sammenføjning af gulvfladen, der giver anledning til emission fx lim til sammenføjning af not og fjer, bør disse hjælpemidler indgå i emissionsmålingen og -vurderingen. Den undersøgte syrehærdende lak er ikke repræsentativ for alle syrehærdende lakker, der findes erfaringsmæssigt i dag syrehærdende lakker, der giver anledning til betydelig mindre formaldehydemission. Renovering af prælakerede gulve med UV-hærdende lak medfører slibning af UV-hærdende lak og genbehandling med ny type lak, da UV-hærdning ikke kan foretages ude i bygninger. Lakering med UV-hærdende lak vil sædvanligvis være begrænset til plane emner. Oliebehandling med nogle olietyper bl.a. typer indeholdende tungt flygtige paraffiner kræver brug af maskiner til polering af træoverfladen efter påføring af olie. I forbindelse med genbehandling med polyurethanlakker er der forbud mod påføring ved sprøjtning uden for sprøjtebokse og -kabiner. Vandfortyndbare lakker er ofte uanvendelige på mørke (og mørk-bejdsede) træarter, da lakken ændrer udseendet og fremstår som en hinde på overfladen. 5.3.2 Skabseksempel Garderobeskab af fineret spånplade med klar lak Tema Formaldehydemission Produktbeskrivelse Garderobeskabe af finerede urea-formaldehydlimede spånplader overfladebehandlet med syrehærdende lak henholdsvis af finerede polyurethanlimede spånplader overfladebehandlet med UV-hærdende lak. Brugsmiljø Funktion Ved valg af materialer er det væsentligt at overveje funktionskrav, herunder hvor høje krav, der stilles til overflade- og pladematerialets styrke. Materialerne bør desuden være tilpasset brug indendørs. Anvendelsesteknisk er skabe opbygget af finerede urea-formaldehydlimede spånplader med syrehærdende lak og skabe af finerede polyurethanlimede spånplader med UV-hærdende lak på samme niveau. Vedligeholdelsesfrekvensen og skabenes tekniske levetid forventes ligeledes at være på samme niveau. Overfladernes tekniske levetid overstiger typisk skabenes faktiske levetider. Indeklima Et garderobeskab fremstillet af spånplader limet med urea-formaldehydlim og med front og evt. korpus overfladebehandlet med syrehærdende lak er et eksempel på et produkt, der kan give anledning til en betragtelig emission (over grænseværdi for indeklimaniveau) primært af formaldehyd. Fra skabe overfladebehandlet med UV-hærdende lakker ses flygtige stoffer, der afspejler indholdsstofferne og nedbrydningsprodukter af disse. Emissionen kan variere betragteligt fra et UV-hærdende system til et andet. Emissionen fra den i dette projekt prøvede UV-hærdende lak er meget begrænset. Emissioner fra ubehandlede træbaserede pladematerialer er altovervejende aldehyder og varierer afhængig af anvendt limtype. Andre forhold af væsentlig betydning for emissionen omfatter: areal af uforseglede pladekanter og antal åbne hyldebærehuller i træpladerne. Jo flere åbne kanter og huller des større emission. Ved forsegling af kanter, mindre konstruktive ændringer i skabsudformning fx med brug af lister og ved anvendelse af propper til lukning af overskydende hyldebærehuller kan emissionen reduceres betragteligt. Der må påregnes større emissioner til indeklimaet fra skabe, der leveres direkte fra produktionen og få dage efter lakering uden fuld hærdning af overfladen end skabe, der er lagret uemballeret eller i perforeret emballage i en periode før opstilling hos slutbrugeren. Øvrige forhold Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøoplysninger om lakker findes i kodenummeret i henhold til det danske Arbejdstilsyns bekendtgørelser. Tallet før bindestregen fortæller, hvilke sikkerhedsforanstaltninger, der skal træffes mod indånding af flygtige stoffer. 00- er laveste og 5- er højeste angivelse. Tallet efter bindestregen fortæller, hvilke værnemidler der skal bruges for at beskytte sig mod: • Kontakt med hud og øjne • Indånding af støv • Indtagelse af produktet De undersøgte lakker har følgende kodenumre i brugsklar blanding henholdsvis følgende indhold af organiske opløsningsmidler (% VOC): Tabel 5.2
Ved fremstilling af polyurethanlimede plader anvendes lukkede produktionssystemer. (P.t. er der ingen produktion af disse plader i Danmark). Ved anvendelse af polyurethanprodukter er der i Danmark krav om uddannelse i brug af disse. Arbejdsmiljømæssigt er det ikke umiddelbart gunstigt at substituere urea-formaldehyd-lim med polyurethan-lim. Vedrørende UV-hærdende lakker er der allergirisiko ved påføring og håndtering af ikke-fuldt udhærdede emner samt risiko for udsættelse for UV-stråler. Eventuelt træ- og slibestøv er et problem ved håndtering af alle materialerne. Slibestøv fra slibning af UV-hærdende lak og specielt fra mellemslibning af UV-grunder kan indeholde ureagerede monomerer og andre reaktive stoffer. Ydre miljø Opløsningsmidler i lime og lakker emitteres til miljøet, såfremt de ikke genindvindes eller forbrændes. Den undersøgte syrehærdende lak indeholder ca. 60 % VOC og den UV-hærdende lak ca. 1,5 % VOC. Økonomi Polyurethanlimede spånplader er dyrere end urea-formaldehyd-limede spånplader. Hvis overgang til UV-hærdende lak overvejes, skal såvel omkostninger forbundet med ændring af lakeringsprocessen og anskaffelse af nyt lakanlæg som forholdsregler af hensyn til arbejdsmiljøet tages med i betragtning. Kommentarer Modifikation/substitution Anførte lakker og pladematerialer vil sædvanligvis kunne substituere hinanden, omend polyurethanlimede spånplader er dyrere end urea-formaldehyd-limede spånplader. Arbejdsmiljømæssigt og indeklimamæssigt vil andre mindre belastende limtyper være at foretrække. Imidlertid findes der p.t. ikke alternative lime til limning af pladematerialer, der har lige så gode tekniske egenskaber som urea-formaldehyd-lim henholdsvis polyurethan-lim. Erfaringsmæssigt giver fx polyvinylacetat-lim, der fortrinsvis anvendes til kantlimning og finering, en ringere styrke og "brag" (revnedannelse) i overfladelag som følge af koldflydning. Eksisterende plade materialer er optimeret efter tekniske egenskaber. En indeklimatilpasning ved reduktion af emissioner fra pladematerialerne vil kunne medføre materialer med relativt lavere styrke. Ud fra materialeemissioner alene kan den syrehærdende lak med fordel substitueres med den langt mindre emitterende UV-hærdende lak. Specifikke kommentarer Pladematerialer anvendes sjældent uden overfladebehandling. Den undersøgte syrehærdende lak er ikke repræsentativ for alle syrehærdende lakker, der findes erfaringsmæssigt i dag syrehærdende lakker, der giver anledning til betydeligt mindre formaldehydemission. Emission af fotoinitiatorer og deres nedbrydningsprodukter er kendt for at kunne have en ubehagelig lugt. Ikke-reagerede eller delvist reagerede præpolymerer er kendt for at kunne fremkalde allergi. Lakering med UV-hærdende lak vil sædvanligvis være begrænset til plane emner. 5.3.3 Sofabordseksempel Sofabord af ubehandlet massivt træ henholdsvis af fineret spånplade med klar lak. Tema Lav materialebelastning Produktbeskrivelse Sofaborde af massiv ask, bøg, eg og fyr henholdsvis af fineret urea-formaldehyd-limet spånplade overflade- behandlet med vandfortyndbar lak, syrehærdende lak henholdsvis polyurethanlak. Et sofabords overflade udgør sædvanligvis en forholdsvis lille andel af overfladearealet i standardrummet fx 0,12 m2 overflade/m3 rumluft. Vedrørende en større materiale- belastning henvises til nedenstående bogreoleksempel. Brugsmiljø Funktion Ved valg af materialer er det væsentligt at overveje funktionskrav svarende til fx Møbelfakta, herunder bl.a. overfladens modstandsdygtighed overfor væsker m.m. og dermed overfladens rengørlighed. Borde med syrehærdende lak og polyurethanlak er generelt mere modstandsdygtige overfor væsker og varme og mere smudsafvisende end ubehandlede træoverflader og borde med overflade af vandfortyndbar lak. Ofte behandles massive bordplader med sæbe eller olie. Til anvendelser med forholdsvis stor slitage anbefales sædvanligvis lakerede overflader med syrehærdende lak eller polyurethanlak. Bordenes tekniske levetid forventes typisk at være over 10 år. Vedligeholdelsesinterval mellem sæbe og oliebehandlinger varierer typisk mellem 1-4 gange pr. år, mens genlakering med vandfortyndbar lak foretages efter 1-5 år og genlakering med syrehærdende lak eller polyurethanlak efter 5-15 år. Æstetiske hensyn er ofte af betydning for valg af ubehandlet, oliebehandlet eller lud/sæbebehandlet overflade frem for lak. Indeklima Emissionsmæssigt er ubehandlet massiv ask, bøg, eg og overflade med UV-hærdende lak på samme niveau, medens ubehandlet massiv fyr afgiver betragteligt større emissioner af primært terpener. Fra den prøvede finerede spånplade med vandfortyndbar acryllak ses emission af alkoholer og acetater. Fra overflade med polyurethanlak ses emission af kulbrinter og acetater. Emissionen fra et sofabord, der udgør et relativt lille overfladeareal (0,12 m2/m3) og er opbygget af ovennævnte materialer, vil sædvanligvis give en lille og negligerbar påvirkning af indeklimaet. Øvrige forhold Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøoplysninger om lakker og olier findes i kodenummeret i henhold til det danske Arbejdstilsyns bekendtgørelser. Tallet før bindestregen fortæller, hvilke sikkerhedsforanstaltninger, der skal træffes mod indånding af flygtige stoffer. 00- er laveste og 5- er højeste angivelse. Tallet efter bindestregen fortæller, hvilke værnemidler der skal bruges for at beskytte sig mod: • Kontakt med hud og øjne • Indånding af støv • Indtagelse af produktet De undersøgte lakker har følgende kodenumre i brugsklar blanding henholdsvis følgende indhold af organiske opløsningsmidler (% VOC): Tabel 5.3
For polyurethanlakker er der krav om uddannelse i brug af disse produkter. Eventuelt træ- og slibestøv er et problem ved håndtering af alle materialerne. Ydre miljø Opløsningsmidler i lakker emitteres til miljøet, såfremt de ikke genindvindes eller forbrændes. Den undersøgte polyurethanlak og syrehærdende lak indeholder ca. 60 % VOC, den vandfortyndbare lak ca. 1,5% VOC. Økonomi Borde fremstillet af massivt træ er relativt dyrere end borde af fineret spånplade, til gengæld kan massive borde have en længere holdbarhed, på grund af mulighed for genbehandling ved slibning. Kommentarer Modifikation/substitution Anførte behandlinger vil bortset fra den vandfortyndbare lak sædvanligvis kunne substituere hinanden. Specifikke kommentarer Møbler af massivt træ opfattes traditionelt som mere gedigne end finerede produkter. Ubehandlede overflader og overflader med voks, olie og sæbe er anvendelsesteknisk erfaringsmæssigt gode alternativer til lakeret overflade under forudsætning af, at de på brugsflader kun anvendes på massivt træ, og at de vedligeholdes. Lud/-sæbebehandlinger indgik ikke i dette arbejde. Vedrørende olietype og sammensætning henvises til betragtninger i foranstående gulveksempel. Den undersøgte syrehærdende lak er ikke repræsentativ for alle syrehærdende lakker, der findes erfaringsmæssigt i dag syrehærdende lakker, der giver anledning til betydeligt mindre formaldehydemission. Den undersøgte vandfortyndbare lak er ikke repræsentativ for alle vandfortyndbare lakker. Det må forventes, at der findes andre vandfortyndbare lakker, der giver anledning til mindre emission. Vandfortyndbare lakker er ofte uanvendelige på mørke (og mørk-bejdsede) træarter, da lakken ændrer udseendet og fremstår som en hinde på overfladen. 5.3.4 Bogreoleksempel Bogreol af ubehandlet massivt træ henholdsvis af fineret spånplade med klar lak. Tema Høj materialebelastning Produktbeskrivelse Bogreoler af massiv bøg, eg og fyr henholdsvis af fineret urea-formaldehyd-limet spånplade overfladebehandlet med nitrocelluloselak, vandfortyndbar lak og UV-hærdende lak. En reolvægs overflade udgør sædvanligvis en forholdsvis stor andel af overfladearealet i standardrummet fx 2,2 m2 overflade/m3 rumluft. (Foranstående sofabord-eksempel omhandler brug af materialer ved en mindre materialebelastning.) Brugsmiljø Funktion Ved valg af materialer er det væsentligt at overveje funktionskrav svarende til fx Møbelfakta herunder bl.a. overfladens modstandsdygtighed. Anvendelsesteknisk er bogreoler med UV-hærdende lak generelt mere slidstærke og smudsafvisende end vandfortyndbar lak, nitrocelluloselak og ubehandlede træoverflader. Til anvendelser med forholdsvis stor slitage anbefales sædvanligvis lakerede overflader. Hærdning af den vandfortyndbare lak tager længere tid end hærdning af lak med større opløsningsmiddelindhold. Indeklima Emissionsmæssigt er ubehandlet massiv bøg, eg og fineret spånplade med UV-hærdende lak på samme niveau, medens ubehandlet massiv fyr afgiver betragteligt større emissioner primært terpener. Fra den undersøgte finerede spånplade med nitrocelluloselak henholdsvis vandfortyndbar acryllak ses emission af alkoholer og acetater. Den vandfortyndbare lak medfører emission over forholdsvis længere tid, da opløsningsmidlerne er langsommere fordampende end opløsningsmidler i nitrocelluloselakken. Emissioner fra en reol, der udgør et relativt stort overfladeareal (2,2 m2/m3) vil kunne påvirke indeluften betragteligt. Øvrige forhold Arbejdsmiljøforhold Arbejdsmiljøoplysninger om lakker findes i kodenummeret i henhold til det danske Arbejdstilsyns bekendtgørelser. Tallet før bindestregen fortæller, hvilke sikkerhedsforanstaltninger, der skal træffes mod indånding af flygtige stoffer. 00- er laveste og 5- er højeste angivelse. Tallet efter bindestregen fortæller, hvilke værnemidler der skal bruges for at beskytte sig mod: • Kontakt med hud og øjne • Indånding af støv • Indtagelse af produktet De undersøgte lakker har følgende kodenumre i brugsklar blanding henholdsvis følgende indhold af organiske opløsningsmidler (% VOC): Tabel 5.4
Vedrørende UV-hærdende lakker er der allergirisiko ved påføring og håndtering af ikke-fuldt udhærdede emner samt risiko for udsættelse for UV-stråler. Eventuelt træ- og slibestøv er et problem ved håndtering af alle materialerne. Slibestøv fra slibning af UV-hærdende lak og specielt fra mellemslibning af UV-grunder kan indeholde ureagerede monomerer og andre reaktive stoffer. Ydre miljø Opløsningsmidler i lakker emitteres til miljøet, såfremt de ikke genindvindes eller forbrændes. Den undersøgte nitrocelluloselak indeholder ca. 80 % VOC. Såvel den vandfortyndbare lak som den UV-hærdende lak har et lavt indhold af organiske opløsningsmidler (ca. 1,5%). Økonomi Møbler fremstillet af massivt træ er relativt dyrere end møbler fremstillet af fineret spånplade. Brug af UV-hærdende lak stiller større krav til maleanlæg end fysisk tørrende lakker. Hvis overgang til UV-hærdende lak overvejes, skal såvel omkostninger forbundet med ændring af lakeringsprocessen og anskaffelse af nyt lakanlæg som forholdsregler af hensyn til arbejdsmiljøet tages med i betragtning. Kommentarer Modifikation/substitution Anførte behandlinger vil sædvanligvis kunne substituere hinanden, omend miljøbelastningen er betragteligt større fra nitrocelluloselak med højt indhold af let flygtige opløsningsmidler. Ud fra materialeemissioner alene kan ubehandlet fyr med fordel substitueres med mindre emitterende massiv bøg og eg eller fineret spånplade med UV-hærdende lak eller vandfortyndbar lak. Specifikke kommentarer Møbler af massivt træ opfattes traditionelt som mere gedigne end finerede produkter. Nitrocelluloselak har i 1990`erne igen fundet anvendelse i møbelindustrien som følge nogle storaftageres prioritering af møbler med "formaldehyd-fri"-emission og dermed fravalg af syrehærdende lak. Syrehærdende lak blev substitueret med nitrocellulose, da man tillige prioriterede uændret klassificering i henhold til nogle tekniske kriterier. Den prøvede vandfortyndbare lak er ikke repræsentativ for alle vandfortyndbare lakker, det må forventes, at der findes andre vandfortyndbare lakker, der giver anledning til mindre emission. Vandfortyndbare lakker er ofte uanvendelige på mørke (og mørk-bejdsede) træarter, da lakken ændrer udseendet og fremstår som en hinde på overfladen. 5.3.5 Kontorbordseksempel Kontorbord af fineret spånplade med forskellige typer af klar lak. Tema Materialekombinationer Produktbeskrivelse Kontorborde af urea-formaldehyd-limet spånplade overfladebehandlet med polyurethanlak, syrehærdende lak, vandfortyndbar lak henholdsvis UV-hærdende lak. Brugsmiljø Funktion Ved valg af materialer er det væsentligt at overveje funktionskrav svarende til fx Møbelfakta, herunder bl.a. overfladens modstandsdygtighed. Anvendelsesteknisk er polyurethanlak, syrehærdende lak og UV-hærdende lak på samme niveau. Sædvanligvis er overflader med vandfortyndbar lak ikke så robuste som de øvrige lakoverflader. Til anvendelse med forholdsvis stor slitage anbefales sædvanligvis behandling af de ovennævnte typer, men med et ekstra laklag. Kontorbordenes tekniske levetider og faktiske levetider er sædvanligvis større end ca. 10 år. Indeklima Emissioner fra fineret spånplade med UV-hærdende lak er betragteligt mindre end emissionerne fra fineret spånplade med polyurethanlak, syrehærdende lak henholdsvis vandfortyndbar lak. Fra den undersøgte finerede spånplade med vandfortyndbar acryllak ses emission af alkoholer og acetater, fra emne overfladebehandlet med polyurethanlak ses emission af kulbrinter og acetater, og fra emne overfladebehandlet med syrehærdende lak ses en betragtelig formaldehydemission. Øvrige forhold Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøoplysninger om lakker og olier findes i kodenummeret i henhold til det danske Arbejdstilsyns bekendtgørelser. Tallet før bindestregen fortæller, hvilke sikkerhedsforanstaltninger, der skal træffes mod indånding af flygtige stoffer. 00- er laveste og 5- er højeste angivelse. Tallet efter bindestregen fortæller, hvilke værnemidler der skal bruges for at beskytte sig mod: • Kontakt med hud og øjne • Indånding af støv • Indtagelse af produktet De undersøgte lakker har følgende kodenumre i brugsklar blanding henholdsvis følgende indhold af organiske opløsningsmidler (% VOC): Tabel 5.5
Vedrørende UV-hærdende lakker er der allergirisiko ved påføring og håndtering af ikke-fuldt udhærdede emner samt risiko for udsættelse for UV-stråler.Eventuelt træ- og slibestøv er et problem ved håndtering af alle materialerne. Slibestøv fra slibning af UV-hærdende lak og specielt fra mellemslibning af UV-grunder kan indeholde ureagerede monomerer og andre reaktive stoffer. Ydre miljø Opløsningsmidler i lakker emitteres til miljøet, såfremt de ikke genindvindes eller forbrændes. Den undersøgte polyurethanlak og den syrehærdende lak indeholder ca. 60 % VOC, den vandfortyndbare lak og den UV-hærdende ca. 1,5 % VOC. Til overfladebehandling af bordben og andre dele, der sædvanligvis påføres med lav lakudnyttelse, bør lakker med forholdsvis lavt opløsningsmiddelindhold foretrækkes. Økonomi Brug af UV-hærdende lak stiller større krav til maleanlæg end de fysisk tørrende lakker. Hvis overgang til UV-hærdende lak overvejes, skal såvel omkostninger forbundet med ændring af lakerings- processen og anskaffelse af nyt lakanlæg som forholdsregler af hensyn til arbejdsmiljøet tages med i betragtning. Kommentarer Modifikation/substitution Anførte lakker bortset fra den vandfortyndbare lak vil sædvanligvis kunne substituere hinanden. Ved anvendelse af polyurethanlak, syrehærdende lak eller UV-hærdende lak på bordoverfladen og vandfortyndbar lak på ben (og evt. andre mindre belastede flader med lav lakudnyttelse ved påføring) opnås et hensigtsmæssigt produkt såvel anvendelsesteknisk som miljømæssigt. Ud fra materialeemissioner alene foretrækkes den relativt lavt emitterende UV-hærdende lak. Specifikke kommentarer Fra UV-lakker er emission af visse fotoinitiatorer og deres nedbrydningsprodukter kendt for at have en ubehagelig lugt. Lakering med UV-hærdende lak vil sædvanligvis være begrænset til plane emner. Den undersøgte syrehærdende lak er ikke repræsentativ for alle syrehærdende lakker, der findes erfaringsmæssigt i dag syrehærdende lakker, der giver anledning til betydeligt mindre formaldehydemission. Den undersøgte vandfortyndbare lak er ikke repræsentativ for alle vandfortyndbare lakker. Det må forventes, at der findes andre vandfortyndbare lakker, der giver anledning til mindre emission. Vandfortyndbare lakker er ofte uanvendelige på mørke (og mørk-bejdsede) træarter, da lakken ændrer udseendet og fremstår som en hinde på overfladen. 5.3.6 Hytteeksempel Hytte af fyrretræ Tema Afvigelse fra sædvanlig anvendelse Produktbeskrivelse En hytte med terpenrig ubehandlet fyr på gulv, loft og alle fire vægge. Brugsmiljø Funktion Hyttens væg-, loft- og gulvflader bør behandles afhængig af hyttens anvendelse. Indeklima Emissioner fra ubehandlet massiv fyr indeholder betragtelige mængder af terpener, primært a-pinen og 3-caren. Det er terpenerne, der giver fyrretræ den karakteristiske lugt. Andre forhold af væsentlig betydning for emissionen omfatter bl.a. træets alder og tørrings- og lagringsbetingelser. Friskere træ, kortere lagring og lavere tørringstemperatur vil alt andet lige medføre større emission. I en relativt lille hytte med en forholdsvis stor træoverflade til en lille rumluftvolumen vil de indeklimarelevante koncentrationer kunne blive betragtelige. Koncentrationerne i indeklimaet vil yderligere forhøjes, hvis hytten af en eller anden årsag gøres relativt lufttæt med et lavt luftskifte til følge. Øvrige forhold Arbejdsmiljø Træ- og slibestøv er et problem ved håndtering af fyrretræ. Ydre miljø Fyrretræet har en positiv miljøpåvirkning, jf. afsnit 5.1. Økonomi Isolering af hytten i bestræbelser på at spare på energi kan være til gene for indeklimaet. Kommentarer Modifikation/substitution I princippet vil det være muligt at begrænse emissionen betragteligt ved at vælge en fyrretræsvariant med relativt lavt indhold af terpener. Mulighed for at kunne vælge en sådan fyrretræskvalitet vil imidlertid i praksis kræve øget opmærksomhed og indsats i alle trinene i kæden fra savværk til slutbruger. Denne indsats kunne med fordel også inkludere proces- og lagringsbetingelser med henblik på at få potentielle emissioner, der kan være til gene i indeklimaet, men som ikke er et problem ved emission i arbejdsmiljøet eller til det ydre miljø, emitteret, før produkterne når slutbrugerne. Ud fra materialeemissioner alene kan den ekstraordinært isolerede hytte af ubehandlet fyrretræ til helårsanvendelse fx helårsbeboelse eller skovbørnehaver med fordel modificeres. Modifikationer kan bestå i lakering eller maling af vægge, gulv og lofter med en relativt lavt emitterende lak eller maling, og/eller tiltag, der sikrer et relativt stort luftskifte. Specifikke kommentarer Fyrretræslugten betragtes ofte som en behagelig duft. 5.3.7 Vurderingsmodel i princip Vurderingsmodel til relativ beskrivelse af materialer af samme type er i Tabel 5.6 illustreret for vurderingseksemplet "trægulv overfladebehandlet med forskellige lakker og olier" med hensyn til brugsmiljø (funktion og indeklima). Tabel 5.6 [Se her] Det skal pointeres, at opdelingen kun er et generelt udgangspunkt, der altid skal suppleres med betragtninger i relation til de aktuelle forhold. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||