Renere teknologi i tekstil- og beklædningsindustrien Bilag 2 Projektbeskrivelser: Renere teknologi i tekstilindustrien
Projektets formål Formålet har været at skabe et samlet overblik over tekstilbranchens miljøforhold. Problemstilling: Kortlægningen fokuserede på forbrug af råvarer, hjælpestoffer og (i mindre grad) forbrug af energi, samt produktionsspild, affald og spildevand i det meste at tekstil- og beklædningsindustrien. Projektet havde endvidere til hensigt at samle og skabe overblik over resultaterne fra den hidtidige miljøindsats i branchen. Projektets resultater Rapporten skaber et mere overordnet overblik over tekstil- og beklædningsbranchens miljøforhold, ved en gennemgang af sektorerne spinderier, strikkerier, væverier, tæppefabrikker, nonvowen-fabrikker, farverier, trykkerier, efterbehandlingsvirksomheder samt den syende industri. For de gennemgåede industrier oplistes endvidere konkrete så vel som mere generelle muligheder for renere teknologi. Det konkluderes, at den tekstile vådbehandling er det led i branchen som er miljømæssigt mest problematisk, og hvor der samtidig er det bedste potentiale for en renere teknologi indsats. Recirkulering af procesvand og kemikalier, substitution af miljøproblematiske kemikalier og farvestoffer samt udvikling af farvemaskiner med lavere vandforbrug udpeges som hensigtsmæssige emner for den fremtidige renere teknologi indsats. Formidling og spredning Formålet med projektet var at etablere en samlet oversigt over branchens miljøforhold, hvorfor resultatet primært skulle fungere som baggrund for den videre renere teknologiindsats. Rapporter: Arbejdsrapport Nr. 2, 1991 "Renere teknologi i tekstil- og beklædningsindustrien", Miljøstyrelsen.
Projektets formål Projektets formål var at udvikle en maskine til fiksering af bomuldstekstiler ved hjælp af gentagende vædning med varmt vand og tørring. Initiativtager: DTI Beklædning og Textil var initiativtager, med afsæt i et tidligere projekt, støttet af Teknologirådet. Den udviklede proces søges patenteret, og dette projekt har til formål at udvikle en maskine til processen. Problemstilling: Den nye proces til fiksering af bomuld, vil helt kunne erstatte den traditionelle formaldehydbaserede proces. Der skønnes brugt omkring 300 tons formaldehydholdigt krølbehandlingsmidler årligt, hvilket medfører en miljøbelastning i form af formaldehyddampe, tungmetaller og kemikalieholdigt spildevand. Desuden er formaldehyd både allergi- og kræftfremkaldende, og volder dermed problemer for arbejdsmiljøet, ved den efterfølgende bearbejdning og for forbrugerne af tekstilprodukterne. En yderligere bevæggrund bag projektet var et verserende forslag om lavere grænseværdier for formaldehydafgivelse fra tekstiler. Projektet rummer således store potentialer for måde miljø og arbejdsmiljø såvel som for forbrugerne. Projektets resultater Projektet kunne ikke fremvise tilstrækkeligt gode fikseringsresultater, til at processen umiddelbart kunne bruges industrielt. Hvis bedre resultater skulle opnås vil det kræve, at en maskinproducent gik ind i arbejdet med en videreudvikling af processen. Maskinproducenten Valdemar Henriksen A/S var repræsenteret i projektets styregruppe, men ønskede ikke at arbejde videre med ideen. Formidling og spredning Så længe der ikke er en maskinleverandør som vil arbejde med at videreudvikle processen, er spredningspotentialet for teknologien minimalt. Projektet er ikke videreført. Rapporter: Arbejdsrapport nr. 41, 1990. "Udvikling af kemikaliefri metode til fiksering af bomuldstekstiler", Miljøstyrelsen. "Fikseringsbehandlingens effekt på dimensionsstabiliteten hos trikotagevarer i bomuld", Industri og Handelsstyrelsen.
Projektets formål Formålet har været at udarbejde konkrete forslag til renere teknologi i form af substitution og procesoptimeringer på tekstilfarverier. Målet var at reducere dels vandforbruget og dels forbruget af miljøfarlige stoffer og materialer. Projektet består af tre faser: 1) kortlægning af ressourceforbrug og affaldsproduktion, 2) opstilling af konkrete forslag til renere teknologi og 3) formidling af undersøgelsens resultater. Initiativtager: Miljøstyrelsen og DTI Beklædning og Textil (DTI-BT) er initiativtager, og projektet er en forlængelse af det tidligere kortlægningsprojekt udarbejdet af DTI-BT: @Renere teknologi i Tekstil- og Beklædningsindustrien". Projektet havde en mere generel karakter, men pegede på det miljømæssige potentiale i at se nærmere på vådbehandlingen. Problemstilling Udover farveriernes store vandforbrug, knytter miljøproblemerne sig hovedsageligt til spildevandets indhold af farverester, detergenter og hjælpestoffer. Farvestofferne kan være svært nedbrydelige og en del af dem indeholder tungmetaller og stoffer som er bioakkumulerende. Projektets resultater Projektet fokuserede på vandforureningen. Det blev vist muligt at fjerne farvestoffer fra farvebadene ved hjælp af aktiv kul adsorption, men et decideret fuldskala forsøg og en egentlig "produktmodning" lå udenfor projektet rammer. Det lykkedes endvidere at implementere forskellige tiltag til reduktion af skyllevandsmængden. I projektet blev der identificeret forskellige muligheder for reduktion af vandforbruget i vådbehandlingen, hvorimod tilsvarende indsatsmuligheder ikke blev fundet mht. forbruget af miljøfarlige stoffer. Formidling og spredning Det vurderedes at de foreslåede renere teknologi løsninger var fordyrende i forhold til en "normal produktion", hvorfor forventningerne til spredningen af disse teknologier var små. Formidlingen af projektresultaterne indgik som fase tre i projektet. Formidlingsfasen blev imidlertid begrænset til nedenstående rapport. DTI var ansvarlig for formidlingen, og forventer at den fremkomne viden kan spredes i branchen gennem instituttets rådgivningsaktiviteter. Rapporter: Arbejdsrapport nr. 51, 1993 "Udvikling af renere teknologi i tekstil vådbehandling", Miljøstyrelsen.
Projektets formål Formålet var at udvikle metoder og udstyr til regenerering af farve- og skyllevand med det formål at genbruge vand, kemikalier og energi, ved reaktivfarvning af bomuld. Initiativtager: Miljøstyrelsen og IPU var initiativtagere til projektet. Der blev dels taget udgangspunkt i de tidligere DTI projekter som afslørede et miljømæssigt forbedringspotentiale i den tekstile vådbehandling, samt i IPU’s tidligere erfaringer med lignende projekter indenfor galvanobranchen. Hensigten med projektet var at gå mere konkret og praktisk til værks end i de foregående renere teknologi projekter. Problemstilling: Miljøproblemerne knytter sig hovedsageligt til spildevandets indhold af farvestoffer, salt, detergenter kompleksdannere og andre hjælpestoffer. Farvestofferne kan være svært nedbrydelige og en del af dem indeholder tungmetaller og stoffer som er bioakkumulerende. Endvidere bruger farverierne store mængder vand, energi og hjælpestoffer til specielt skylning efter forbehandling og farvning. Farveriernes samlede vandforbrug i Danmark anslås til 6,6 mio. m3. Regenerering af vand og kemikalier åbner mulighed for besparelser ikke bare på vand og kemikalier men også på energi til opvarmning af vand. Samlet betyder disse besparelser potentielle fordele både økonomisk og miljømæssigt. Projektet omfattede forsøg med fire teknikker til genvinding af vand: kemisk fældning med efterfølgende separation, membranfiltrering, inddampning samt adsorption på aktiv kul. Der blev foretaget laboratorie- og pilotforsøg med de forskellige renseteknologier, samt opført og testet demonstrationsanlæg på Martensens Fabrik A/S i Brande. Der blev udelukkende arbejdet med reaktivfarvning i batch og kun på bomuld. Demonstrationsanlægget omfattede modificering af et eksisterende produktionsanlæg med de udviklede vandbehandlingsteknikker. Projektets oprindelige mål var ud fra laboratorieforsøg at udvælge en af teknologierne til vandbehandling til forsøg i pilotskala. De indledende laboratorieforsøg pegede imidlertid på, at alle vandbehandlingsteknikker egnede sig til regenerering af procesvand. Miljøstyrelsen bevilligede derfor i 1992 en tillægsbevilling, således at pilotskala programmet kunne udvides og omfatte kemisk fældning med organiske polymerer, med metalsalte, membranfiltrering, adsorption på aktivt kul og inddampning. Arbejdet med Dantex projektet har affødt en række nye projekter, hvor der er arbejdet videre med problemstillinger, som har overskredet rammerne i det oprindelige projekt. De "affødte" projekter er: - "Resurs - Ressourcehåndtering i tekstilfarveribranchen" (IPU), som blev igangsat for at dække et behov for en detaljeret kortlægning af ressourcehåndteringen i de forskellige typer af vådbehandlende processer i branchen, og for at afdække muligheder for renere teknologi. - Brancheseminar for tekstilfarverier, december 1993, som var en præsentation af resultaterne fra Resurs projektet over for branchens virksomheder. - "Recept - udvikling og dokumentation af kemikaliebesparende recepter til skylning efter reaktivfarvning" (IPU). En bedre "styret" og mindre kemikalieforbrugende skylleproces er ressourcebesparende og miljøbelastningen vil reduceres. Samtidig vil membranfiltrering og genbrug af procesvandet teknisk set blive mindre kompliceret. - "Memtex" Genbrug af kemikalier, energi og vand baseret på membranfiltrering af procesvand i tekstilindustrien. Projektet udspringer af de gode erfaringer med membranfiltrering i Dantex projektet, og havde til formål at afklare mulighederne for membranfiltrering af procesvand fra andre typer vådbehandling end reaktivfarvning af bomuld. Projekterne behandles nærmere i det efterfølgende. Projektets resultater I projektet fandt man frem til en recirkuleringsteknik som indebærer behandling af farvebadet og første skyllebad med aktiv kul. Disse bade har høje koncentrationer af salt og farve, hvilket giver en høj adsorptionsevne af det aktive kul. Efter behandlingen har man farveløst vand med højt indhold af salt og termisk energi, som kan genbruges til næste farvning. De efterfølgende skyllebade blev det fundet teknisk og økonomisk mest hensigtsmæssigt at membranfiltrere. Ved at bruge varmt skyllevand opnås størst effekt af membranfilteranlægget og samtidig halveres skylletiden. Det varme filtrerede skyllevand kan genbruges direkte. Der blev opstillet fuldskala demonstrationsanlæg på Martensens Fabrik i Brande, og driftserfaringerne på fem jet-farvemaskiner er dokumenteret i projektet. Det behandlede vand har været genanvendt med succes. De anvendte teknologier viser sig at kunne reducere vandforbruget til farvning med mere end 90% og energiforbruget med omkring 70%. Sammen med den opnåede halvering i skylletiden betyder det, at den interne recirkulering er økonomisk rentabel. Der blev ligeledes foretaget livscyklusvurderinger på brugen af de enkelte vandbehandlingsteknikker, som dokumenterede at teknikkerne også miljømæssigt er fordelagtige. Formidling og spredning Projektet er afsluttet med en afrapportering af hovedresultaterne. Der er desuden i projektet foretaget en lang række laboratorie- og pilotskalaforsøg, som er beskrevet i 16 bilagsrapporter. Disse bliver ikke optrykt og udgivet, men er fra foråret 98 tilgængelige via Miljøstyrelsens bibliotek. Vandbehandlingsteknologierne forventes at have et stort spredningspotentiale idet anvendelsen af disse indebærer både økonomiske og miljømæssige fordele. Teknologierne vurderes også at være relevante for tekstil vådbehandlere udenfor Danmark, idet rent vand i mange lande er en begrænset og dermed dyr ressource. Den 28. januar 1998 afholdtes et seminar for branchen hvor resultater og erfaringer fra Dantex projektet formidledes. IPU har i december 1997 fået tilsagn om midler til udarbejdelsen af en pjece til tekstilvirksomheder om mere miljøvenlig bomuldsfarvning. Pjecen skal være en overskuelig og operationel vejledning til tekstilfarverierne, hvor resultaterne af Dantex projektet formidles sammen med andre renere teknologimuligheder, primært fra Recept projektet. Pjecen blev præsenteret i udkast og kommenteret i forbindelse med ovennævnte brancheseminar. Rapporter: Miljøprojekt nr. 374, 1998 "Genbrug af procesvand fra reaktivfarvning af bomuld", Miljøstyrelsen.
Projektets formål Projektet har til formål at formidle resultaterne af ovenstående projekterne Dantex og Recept i en overskuelig og let tilgængelig form rettet mod virksomheder, som foretager reaktivfarvning af bomuld. Vejledning: Projektet skal resulterer i en vejledning rettet specielt mod de 20 – 25 tekstilfarverier som foretager reaktivfarvning. Hensigten med vejledningen er at foretage en samlet formidling at den oparbejdede og direkte anvendelige viden omkring renere teknologi ved reaktivfarvning af bomuld. Vejledningen blev som udkast præsenteret og kommenteret af branchen på et miljøseminar afholdt i januar 1998 samt ydermere af to farverier. Rapport: Pjece, Miljøstyrelsen, 1998 "Miljørigtig reaktivfarvning af bomuld i batch. Erfaringer, forslag og inspiration".
Projektets formål Projektets formål er at kortlægge ressourcehåndteringen i tekstil vådbehandling i Danmark, samt at identificere mulighederne for miljøforbedringer og ressourcebesparelser. Der foretages en konkret kortlægning af 10 forskellige tekstilfarverier, hvor fokus specielt er på vandforbrug og håndtering og de dertil relaterede forbrug af energi og kemikalier. Initiativtager: IPU var initiativtager til projektet, og det udsprang af et behov for et mere detaljeret overblik over ressourcehåndteringen i de forskellige typer af vådbehandlingsprocesser i branchen. Formålet har desuden været at skabe et mere detaljeret beslutningsgrundlag for prioritering af renere teknologiindsatsen under Rammeprogram for renere teknologi i tekstil- og beklædningsindustrien. Derfor var en del af formålet også at udpege indsatsområder for udvikling af renere teknologi. Problemstilling: I tekstil vådbehandling i Danmark bruges store mængder vand, energi til vandopvarmning og forskellige kemikalier. Projektet havde til hensigt at vurdere mulighederne for at reducere ressourceforbruget, opnå miljøforbedringer samt om mulighederne var økonomisk fordelagtige. Projektet omfattede kortlægning af i alt 10 tekstilfarverier i delbrancherne tekstiltryk, trikotagefarvning, farvning af vævede varer, garnfarvning, boligtekstiler og tæppefarvning. Gennem kategorisering af vandet i typer og opstilling af kvalitetsparametre for disse, er der foretaget vurderinger af mulighederne for genbrug af vand. Ligeledes er der gennem en prissætning for udgifterne for udledning af de forskellige vandtyper, vurderet hvorvidt genbrug i de enkelte tilfælde er økonomisk rentabelt. Projektets resultater Projektet viste, at der er store såvel økonomiske som ressource- og miljømæssigt fordele ved at indføre forskellige former for renere teknologi i branchen. Der blev i projektet opstillet ca. 40 forslag til små og store renere teknologiprojekter indenfor optimering af eksisterende teknik og procedurer, modernisering af eksisterende udstyr, kemikaliebesparelser og substitution samt vandbehandling og opgradering til genbrug, Der var stor forskel på de enkelte farverier og deres måde at tage imod undersøgelsesresultaterne på. På nogle farverier blev renere teknologiløsninger implementeret "dagen efter", mens man på andre farverier valgte at "se tiden an". Formidling og spredning Projektet blev afsluttet med et brancheseminar hvor ca. halvdelen af farverierne i Danmark var repræsenteret. Renere teknologimulighederne blev præsenteret i form af et idekatalog, som blev modtaget meget positivt af de tilstedeværende. Gennem en spørgeskemaundersøgelse blev det konstateret af ca. 75% af de virksomheder, for hvem et givent projekt var relevant, var positivt interesserede, og flere virksomheder igangsatte konkrete tiltag på baggrund af idekataloget. I spørgeskemaundersøgelsen identificeredes endvidere nogle af de områder hvor virksomhederne havde størst interesse i udviklingen af renere teknologi. Idekataloget var udarbejdet af IPU, DTI og VKI, og brancheseminaret af IPU og Tekstil- og Beklædningsindustrien i fællesskab. Rapporter: Miljøprojekt nr. 268, 1994 "Kortlægning af ressourcehåndtering i tekstil vådbehandling", Miljøstyrelsen. For hver af de ti medvirkende virksomheder blev der udarbejdet en rapport om resultaterne af kortlægningen. Virksomhedsrapporterne er ikke offentligt tilgængelige.
Projektets formål Formålet har været at udvikle (og gennem fuldskalaforsøg dokumentere) en recept til udvaskning af farvestofhydrolysat efter reaktivfarvning uden brug af vaskeaktive stoffer og kompleksbindere, samt om muligt at substituere eller helt undgå neutralisering med eddikesyre før udvask. Målet var en kemikaliefri temperaturstyret proces til udvask med blødgjort vand. Initiativtager: IPU er initiativtagere til projektet, da man i DANTEX blev opmærksom på potentielle besparelsesmuligheder ved substitution og optimering af kemikalieforbrug ved udvask efter reaktivfarvning. Problemstilling: Det er ikke usædvanligt at der ved udvaskning bruges over 200 liter vand pr. kg. tekstil, hvilket er omkring 60% af det samlede vandforbrug ved hele vådbehandlingen. Samtidig bruges en del forskellige vaskeaktive stoffer i processen. I branchen giver man selv udtryk for at de vaskeaktive stoffer oftest tilsættes som en slags "helgardering" for at være helt sikker på en effektiv udvaskning. Projektet bestod i første omgang af litteraturstudier og laboratorietests, med efterfølgende test i fuldskala på forskellige maskiner. I projektet arbejdes kun med bomuld. Projektets resultater Projektforsøgene viste hvad litteratur og tidligere forsøg har antydet, nemlig at vaskeaktive kemikalier helt kan undværes i udvaskningen både i kontinueanlæg og ved batch farvning. Der blev i alt udført 50 fuldskalaforsøg med forskellige farvenuancer. Forsøgene viste at såfremt bomulden er forbehandlet tilstrækkeligt godt, og at vandet er blødt, kan detergenter og kompleksdannere helt undværes ved udvaskning efter reaktivfarvning. Ved skylning med blødt 90 grader varmt vand helt uden brug af kemikalier, kan vandforbruget endvidere halveres, hvorved skylletiden også halveres. Der vurderes at være et stort miljømæssigt såvel økonomisk potentiale i at membranfiltrere og recirkulere det varme skyllevand. Formidling og spredning Projektresultaterne er formidlet i form af en rapport. Hovedresultaterne formidles endvidere sammen med Dantex projektet i en vejledning i miljøvenlig reaktivfarvning af bomuld (se ovenfor). I projektforløbet blev der afholdt et gå-hjem møde hos DTI-BT i Herning, hvor projektets foreløbige resultater blev præsenteret og diskuteret. Mødet blev afholdt for den gruppe af større farverier, som projektet især var relevant for. Som resultat af fuldskalaforsøgene blev forbruget af detergenter og kompleksbindere stærkt reduceret på de tre farverier som deltog i projektet: Martensens Fabrik, Sunesens Tekstilforædling, Grenaa Dampvæveri og Kemotextil A/S. Rapporter: Arbejdsrapport nr. 60, 1995 "Udvikling og dokumentation af kemikaliebesparende recept til skyl efter reaktivfarvning", Miljøstyrelsen.
Projektets formål Projektet udspringer af Dantex projektet, hvor der blev gjort gode erfaringer med membranfiltrering af procesvand fra reaktivfarvning af bomuld. Formålet med MEMTEX projektet er at undersøge mulighederne i membranfiltreringsteknikken anvendt på processpildevand fra andre typer af vådbehandling end reaktivfarvning af bomuld. Initiativtager: IPU er initiativtager til projektet. I Dantex projektet blev der kun arbejdet med membranfiltrering af skyllevand fra bomuldsfarvning, men der var tegn på at membranfiltrering kunne bruges i mange andre sammenhænge. Projektet havde til formål at afdække membranfiltreringens potentialer til behandling af andre typer af procesvand. Der blev gjort forsøg med syv forskellige vandtyper: vand fra forbehandlingen, farvebadet (reaktivfarvning), vand fra skyl efter reaktivtryk, skyllevand fra farvning af polyester og polyamid, vand fra stonewash og vand fra skyl efter pigmenttryk. Problemstilling: Målet var at undersøge potentialet i intern recirkulering af procesvand og genbrug af kemikalier og termisk energi i den tekstile vådbehandling. I projektet deltog fire tekstilfarverier, som repræsenterede forskellige produktionsprocesser. I projektet benyttedes erfaringerne fra de tidligere projekter Dantex, Resurs og Recept, og man begyndte med, hvor det var muligt, at substituere proceskemikalier som var problematiske både i forhold membranfiltreringen og i forhold til miljøet. Der blev udført laboratorieforsøg og efterfølgende pilotskalaforsøg på de fire farverier. Projektets resultater Vandbehandlingsforsøgene blev i modsætning til Dantex projektet kun kørt til og med pilotskalaforsøg. Derimod blev der arbejdet en del med problemet omkring håndtering af remanensen fra membranfiltreringen. Der er på de fleste af vandtyperne påvist potentialer i vandbehandlingen, selvom de kun er kørt på pilotskalaanlæg. Formidling og spredning Resultaterne vurderes at have et stort spredningspotentiale, også selvom der ikke er gjort fuldskalaforsøg. Pilotforsøgene på behandling af forvaskevand fra forbehandlingen af bomuld, og vand fra polyesterfarvning tegner lovende. Der blev i slutningen af projektforløbet afholdt et internt seminar hos DTI-BT i Herning, hvor de foreløbige resultater blev præsenteret og evalueret. Til mødet var indbudt den kreds af farverier samt kommunale og amtslige miljømyndigheder, som deltog i projektets følgegruppe. Rapporter Arbejdsrapport nr. 95, 1997: "Kemikalie-, energi- og vandgenbrug i tekstilindustrien", Miljøstyrelsen.
Projektets formål Formålet er at undersøge mulighederne for membranfiltrering af afsletningsspildevand, til en renhedsgrad som muliggør recirkulering af det varme vand, og dermed besparelse på vandforbrug og energi til opvarmning. Afslettespildevandet har en høj pH værdi, hvilket stiller store krav til membranfiltrene. En central problemstilling er at udvælge og afprøve forskellige membrantyper. Projektet har endvidere til formål at afklare de økonomiske potentialer i metoden. Initiativtager: DTI-BT og Nordisk Blege og Farveri er initiativtager til projektet. Farveriet havde store udgifter forbundet med afledning af det COD belastede vand fra afsletningen, og erfaringer fra DANTEX pegede på, at membranfiltrering kunne være velegnet til regenerering af spildevandet. Undersøgelserne, pilotskalaforsøg samt en fuldskala afprøvning på demonstrationsanlæg foregår på farveriet Nordisk Blege og Farveri i Helsingør. Mulige besparelser på udledningsafgifter til det kommunale renseanlæg var et væsentligt incitament for farveriet, til at indgå i projektet. Problemstilling: For at nedsætte det mekaniske slid på garnerne i tekstilvævning påføres disse en "slette" som oftest består af forskellige former for stivelse, acrylater m.m. Ved afsletning af tekstiler før indfarvning produceres spildevand med et relativt højt indhold af COD, detergenter, alkali og varme, som i dag oftest udledes til kommunalt renseanlæg. I starten af 90`erne var der 10-12 virksomheder som løbende eller fra tid til anden foretager afsletning. Antallet af disse virksomheder er dog reduceret væsentligt siden. Ved at filtrere spildevandet med en kendt membranteknologi er håbet at kunne tilbageholde COD´en mens detergenter og det varme vand kan genbruges. Forbruget af detergenter og energi til opvarmning af vand vil således kunne reduceres, men også energiforbruget til fjernelse af COD på de kommunale renseanlæg vil reduceres. Projektet skulle med udgangspunkt i litteraturstudier og laboratorieforsøg afprøve forskellige membrantyper i pilotskala for til sidst at afprøve membranteknologien i fuldskala på farveriet. Projektets resultater Projektet har vist, at det er teknisk muligt at membranfiltrere afslettebadene, mens mulighederne for at afsætte den frafiltrerede remanens vil være afgørende for økonomien i metoden. Projektforløbet har været midlertidigt afbrudt, blandt andet på grund af problemer med afsætning af remanensen. Den sidste fase som omfatter fuldskala afprøvningen, endelig afrapportering og formidling er først påbegyndt i begyndelsen af 1998. Formidling og spredning Rapporter Der foreligger en foreløbig statusrapport: "Membranfiltrering af afsletningsvand i textilindustrien. Laboratorieforsøg og pilotskalaforsøg på Nordisk Blege og Farveri A/S". Endelig afrapportering vil ske, når resultater fra fuldskalaforsøgene foreligger.
Projektets formål Formålet med projektet er at udvikle en farvemaskine med et reduceret vandforbrug, og dermed et reduceret forbrug af energi og kemikalier. Initiativtager: Valdemar Henriksen A/S som producerer farvemaskiner har taget initiativet til projektet, og etablerede i projektet et samarbejde med Nordisk Tekstil Væveri og Trykkeri, som afprøvede den nye maskine. Problemstilling: En traditionel jet-farvemaskine har et typisk et flotteforhold (forholdet mellem farveopløsning og tekstil) på 1:6 til 1:8. I en jet-farvemaskine transporteres tekstilet rundt af flotten vha. forskellige dysesystemer. Ideen bestod i at drive tekstilet frem med luft i stedet for flotten og samtidig sprøjte farven på tekstilet, hvorved flotteforholdet skulle kunne reduceres til 1:2 eller 1:3. Maskinen vil ligeledes blive mere betjeningsvenligt og billigere end en traditionel maskine. Kvalitetsmæssigt kan maskinen kun bruges til syntetiske trikotagevarer og de fleste vævede tekstiler, mens den ikke er egnet til bomuldstrikotage. Projektets resultater Udviklingen af maskinen lykkedes, og de miljømæssige krav om 50% reduktion af spildevandsmængde og kemikalieforbrug, samt 40% reduktion i energiforbrug i forhold til den traditionelle maskine blev opnået. Farvemaskinen blev afprøvet på Nordisk Tekstil Væveri & Farveri og er stadig i drift. Formidling og spredning Til farvning af vævede tekstiler samt tekstiler i polyester og polyamid egner maskinen sig godt, og den er ikke dyrere end de traditionelle. Maskinen høstede anerkendelse på internationale messer, da den kom frem, og den tilbydes nu som en del af Valdemar Henriksens standardprogram. Der er indtil nu solgt 6-7 air-jet farvemaskiner. Udskiftningen af farvemaskiner i branchen i Danmark sker imidlertid forholdsvis langsomt. Dels fordi maskinparken er relativt ny, dels fordi farvemaskiner har en lang levetid. Udviklingen af maskiner har i de senere år hovedsageligt fokuseret på styring og automatisering, hvilket i vidt omfang er blevet koblet på farveriernes eksisterende maskiner. Formidling af projektresultaterne er overladt til Valdemar Henriksen A/S, gennem deres markedsføringsaktiviteter. Rapporter: "Air-Jet", Valdemar Henriksen A/S 1992.
Projektets formål Formålet med projektet var at udnytte, videreudvikle og dokumentere en række ideer til forbedring af skylleeffektiviteten indenfor batchvis tekstilvådbehandling. Der fokuseres på de to maskintyper jigger og jet. Initiativtager: Initiativtager til projektet var Valdemar Henriksen A/S. IPU og DTI deltog i projektet i forbindelse med test af det udviklede udstyr på farverierne Martensens Fabrik A/S og Nordisk Blege- og Farveri. Problemstilling: Udskiftningen af farvemaskiner i branchen sker forholdsvis langsomt, Det skyldtes dels at "maskinparken" er forholdsvis ny, og dels at maskinerne normalt har en lang levetid. Det var derfor hensigtsmæssigt at udvikle en metode til forbedring af den eksisterende maskinpark. Projektets formål var at forbedre skylleeffektiviteten på jetfarveapparater og jiggere af, hvilke der findes over 100 jet og omkring 40 jigger i Danmark. De to maskiner er blandt de mest brugte i batchvis tekstil vådbehandling. I projektet ombygges og testes en jigger på Nordisk Blege og Farveri A/S i Helsingør. Ligeledes blev der opstillet en nyindkøbt jet hvortil der blev udviklet og påmonteret en "afpresseanordning". Jet maskinen blev opstillet og testet på farveriet Martensens Fabrik A/S i Brande. Projektets resultater For jiggerens vedkommende viste det sig muligt at reducere vandforbruget til skylning med 50%, ved at udstyre farvemaskinen med udstyr til sprøjteskyl og afsugning af skyllevand. På jetfarveapparatet kunne ikke anvendes samme afsugning af procesvand som på jiggeren, idet jetmaskiner fortrinsvis benyttes til farvning af trikotage i slangeform (metervaren sys sammen til en endeløs ring som kontinuerligt cirkulerer i maskinen) hvilket ikke kan tåle en afsugning. Derimod findes på markedet specielle jetmaskiner (jet kufer) hvor afpresning af procesvandet er mulig. Test af den opstillede maskine dokumenterede store vandbesparelser og reducerede kemikalieforbrug samt at procestiden kunne afkortes. Skyllesystemet til jiggeren vil i princippet kunne påbygges eksisterende maskiner, men ombygningen vil blive betydelig mere omfattende end først antaget, og tages den senere maskinteknologiske udvikling i betragtning er fordelene tvivlsomme i forhold til en nyanskaffelse. Kun de færreste jetfarveapparater er det muligt at ombygge med den udviklede afpresseanordning. I de fleste tilfælde vil det være mest hensigtsmæssigt at anskaffe en helt ny farvemaskine. Set i forhold til det oprindelige mål om at optimere den eksisterende maskinpark, kan projektet således ikke siges at være en succes. Derimod blev der udviklet tekniske løsninger til optimering af nye maskiner. Formidling og spredning De to maskintyper har ifølge Valdemar Henriksen vakt en del opmærksomhed på det internationale marked. Firmaet tilbyder i dag Vacu-jiggeren som en del af deres produktsortiment, og satser stærkt herpå i markedsføringen. Henriksen var den første producent af farvemaskiner som kunne præsentere en jigger med vakuumafsug, men efterfølgende er der kommet flere producenter til. Ved udgangen af 1996 var der solgt 4 jiggere i Europa og en til bomuldsindustriens forskningsinstitut i USA. Jet-farvemaskinen (Dynawash) er solgt til et par farverier i Italien, men ingen i Danmark. Selve jet-maskinen produceres af en samarbejdspartner Fong i Hong Hong, og Valdemar Henriksen har valgt helt at lade Fong overtage salg af maskinen. Valdemar Henriksen har gennem de seneste år mærket en markant stigende interesse for farvemaskinernes vand- og energiforbrug. Flere kunder, specielt i lande med høje vand- og energipriser, stiller direkte krav til maskinernes ressourceforbrug. Rapporter: Erik Henningsen: "Forbedring af skylleeffektiviteten ved batchprocesser i tekstilindustrien", januar 1997. Rapporten publiceres ikke, men er tilgængelig ved henvendelse til Miljøstyrelsen.
Projektets formål Projektet udsprang af et behov for et mere detaljeret overblik og konkret viden om, hvor tekstilbranchen rent teknisk befinder sig mht. ressourceforbrug, forbrug af kemikalier og farver, arbejdsmiljø etc. Projektets formål har været dels at skabe overblik over ressourceforbrug, arbejdsmiljø, udledninger og øvrige miljøbelastninger ved en række tekstilfarve- og trykkeprocesser, og dels at udvikle et værktøj til miljø- og arbejdsmiljøvurdering af processerne. Initiativtager: Projektet bygger til dels på information fra det tidligere projekt "Kortlægning af ressourcehåndtering i tekstil vådbehandling". Projektets resultater Der er skabt et overblik over forskellige farve- og trykprocessers tekniske og miljømæssige forhold. Udover at dække det umiddelbare behov for viden vil de indsamlede data og det udviklede værktøj kunne bruges af tekstilproducenter til miljøvurdering og dokumentation af produkter, f.eks. i forbindelse med udviklingen af mere miljøvenlige produkter. I værktøjet indgår data for "standardprocesser", men hvis en virksomhed skal regne på egne produkter, kan virksomhedens egne data lægges ind i stedet. Miljøbelastningen for de enkelte processer omregnes efter nærmere fastsatte procedurer til point, som tegner en mere enkel og overskuelig miljøprofil af det konkrete produkt. Formidling og spredning Projektet formidles i form af en rapport, samt en præsentation af resultaterne på et brancheseminar i januar 1998. Brancheseminaret blev afholdt i forbindelse med formidling af resultaterne fra Dantex projektet. Rapporter: Miljøprojekt nr. 383, 1998: "Miljøpåvirkning ved farvning og trykning af tekstiler", Miljøstyrelsen.
Projektets formål Formålet har været at udvikle en mere miljøvenlig forbehandlingsproces til bomuldstekstiler. Hidtil forbehandles tekstilerne batchvis i alkaliske bade for at fjerne ledsagestoffer og urenheder før farvningen. Projektet har til hensigt at udvikle en kontinuerlig eller semi-kontinuerlig forbehandlingsproces, for derved at spare både vand og energi. Initiativtager: Fjelstervang Farveri A/S var initiativtager til projektet. Motivationen har været muligheden for at nedbringe spildevandsmængden Problemstilling: På de godt 40 farverier i Danmark bruges til forbehandling typisk 10-20 liter vand pr. kg. tekstil, samt forskellige tilsætningsstoffer: alkali, detergenter og kompleksdannere. Udviklingen af en kontinuerlig eller semi-kontinuerlig proces vil kunne reducere forbruget af vand, kemikalier og energi til forbehandlingsprocessen, som foretages på alle farverier. Projektet var opdelt i to faser: en udviklingsfase, hvor en ny metode til forbehandling skulle udvikles og potentialerne undersøges gennem laboratorieforsøg samt en afprøvningsfase af metoden i pilotskala. Projektets resultater Projektets første fase var vellykket. Den udviklede metode bestod i først at udsætte tekstilet for en kraftig ludbehandling, hvor fedt og voks fra bomulden omdannes til sæbe, som tekstilet derefter vaskes i. Processen blev udviklet så den kunne foregå kontinuerlig, og betyder således en reduktion af spildevandsmængden og dets indhold af detergenter. Metoden medfører endvidere, at tekstilet bliver mere modtagelig for farve, hvorfor den efterfølgende indfarvning kan foregå med brug af mindre farvemængder. Fase to, pilotprojektet blev ikke realiseret, selvom laboratorieforsøgene viste sig lovende. Projektet blev afbrudt, idet farveriet i en periode var i økonomiske vanskeligheder. Der var ikke i virksomheden muligheder for at afse midler til at indføre den nye proces. Det vurderes, at processen vil være rentabel på længere sigt men kræver en del anlægsomkostninger. Formidling og spredning På trods af projektets positive resultater vurderes spredningspotentialet for teknologien at være begrænset. Det vurderes at den kraftige ludbehandling af bomuldsvarer kun kan kontrolleres tilfredsstillende, hvis den foregår i kontinueanlæg. I størstedelen af branchen i Danmark foregår forbehandlingsprocesserne i batch-maskiner. Rapporter: Projektet er ikke afrapporteret.
Projektets formål Projektets formål har været at udvikle et apparat til coronabehandling af bomuldsvarer, samt at teste og demonstrere processen på et farveri. Initiativtager: Tantec producerer og sælger udstyr til elektrisk overfladebehandling af materialer af plast/kunststof. En sådan overfladebehandling forbedrer materialernes befugtningsevne og dermed vedhæftningsevne, hvilket bruges i forbindelse med limning og bemaling. Problem: I Tantec havde man observeret, at en kraftig elektrisk overfladebehandling har lignende effekt på bomuld. Fibrene "åbnes" og eksponeringen for farvning øges. Projektideen var således at undersøge mulighederne for at erstatte den traditionelle forbehandling af bomuld (udvaskning af bl.a. naturlige olier og voks) med coronabehandling, og derved reducere forbrug af vand og tensider i den tekstile vådbehandling. Samtidig vil noget af bomuldens naturlige indhold af voks og olier bevares, hvilket kan være ønskeligt af hensyn til bl.a. komfort i brugsfasen. Projektet skulle omfatte to faser: indledende forundersøgelser og tests, efterfulgt af opbygning, test og demonstration af et fuldskalaanlæg. Projektets resultater De indledende forundersøgelser og tests viste at en coronabehandling af bomuldstekstiler forbedrede tekstilernes sugeevne og derved evnen til at optage farve. Det viste sig imidlertid at effekten af behandlingen aftog med tiden. Det medfører at coronabehandlingen, hvis den skal være praktisk anvendelig, tidsmæssigt skal foregå umiddelbart før farvningen, for at opnå fuld effekt. Under forundersøgelsen blev det endvidere klart, at bomuld for at "åbne" sig tilstrækkeligt, behøver en væsentlig kraftigere coronabehandling, end Tantec´s normale udstyr kunne levere. Tantec var ikke på projekttidspunktet interesseret i at udvikle procesudstyr som vil være i stand til at opnå den nødvendige effekt. Tantec valgte derfor at afbryde projektet efter forundersøgelserne. Rapporter: Projektet er ikke afrapporteret.
Projektets formål Projektets formål er at undersøge mulighederne for forbehandling af bomuldstekstiler ved brug af enzymer. Initiativtager: Novo Nordisk er sammen med DTI B-T initiativtager til projektet. Problemstilling: Forbehandlingen af bomuldstekstiler har til formål at rengøre og forberede tekstilet til efterfølgende farvning/trykning, og hertil bruges traditionelt forskellige tensider og kemikalier i relativt store mængder. Projektet har til formål at undersøge mulighederne for at udvikle en passende sammensætning af forskellige enzymer som helt eller delvist vil kunne substituere de traditionelt benyttede kemikalier. Projektet omfatter en videreførelse af laboratorieforsøg med forskellige sammensætninger af enzymer, som Novo Nordisk allerede har udført med lovende resultater. Såfremt der udvikles enzymformuleringer som viser tilfredsstillende resultater skal disse afprøves og dokumenteres i fuldskalaforsøg på et farveri. Projektets resultater Der er under de indledende forsøg konstateret en positiv effekt fra forsøg med forskellige enzymer. Effekten er imidlertid ikke så lovende at Novo vil fortsætte projektet i et fuldskalaforsøg, hvorfor de forventer at stoppe projektet. Samtidig har interne omorganisering i Novo Nordisk medført at tekstilforskning flyttes til USA, hvilket rent praktisk besværliggør projektet. I Novo Nordisk forventer man dog at videreføre forskningen for egne midler.
Projektets formål Projektets formål er at opbygge og afprøve en prototype til en bæltetrykkemaskine med stepfremføring, som i stedet for infrarød varmetørring mellem hver farvepåføring bruger nedkøling (cool flash). Initiativtager: Pagh Mørup´s Børnekonfektion A/S er sammen med Poul Schack Petersen initiativtager til projektet. Poul Schack Petersen har i samarbejde med Airline Textiltryk A/S udviklet et cool flash anlæg til en karrusel styk trykmaskine. Hos Pagh Mørup´s Børnekonfektion A/S brugte man den tidligere udviklede karruseltrykmaskine til cool flash tryk. Projektets formål er at overføre teknikken til en bæltetrykkemaskine, som kan trykke på større flader (1,3 x 1,2 m. frem for 45x45 cm). Problemstilling: For at lave flerfarvede tryk kræves det, at der mellem hver farvepåføring sker en tørring, hvilket traditionelt sker ved infrarød varmebehandling. Ved i stedet at bruge cool flash til mellemtørring kan energiforbruget til tørring reduceres med mere end 95% og samtidig kan trykfarvens indhold af opløsningsmidler (monopropylenglycol som har til hensigt at fordampe hurtigt ved opvarmning) helt undgås. Projektet bestod i ombygning af en ny trykkemaskine, og en efterfølgende påmontering af køleanlæg. Trykkemaskinen skulle derefter testes og demonstreres i fuldskala. Projektets resultater Det lykkedes at ombygge trykkemaskinen, så den i dag fungerer tilfredsstillende. Projektet vurderes derfor at have opnået målet. Maskinen har endvidere vist sig at have flere fordele end reduceret energiforbrug og undgåelse af opløsningsmiddel i trykfarven. Tilstopning af trykkerammerne er reduceret væsentligt, hvilket betyder færre produktionsstop og en mindre fejl- og kassationsprocent. Udover fraværet af opløsningsmiddeldampe har medarbejderne fået en mindre stresset arbejdsgang med færre produktionsstop. Formidling og spredning Trykkemaskinen med cool flash anlægget blev demonstreret for interesserede tekstiltrykkerier og myndigheder ved et arrangement den 22. marts 1994, hvor næsten hele branchen var repræsenteret. Efterfølgende indkøbte Airline Textiltrykkeri i Ikast en lignende bæltetrykkemaskine med cool flash tørring, som ligeledes fungerer tilfredsstillende. Trykkemaskinen er i dag ikke længere i brug. Det skyldes imidlertid ikke tekniske årsager, men derimod at Pagh Mørup’s Børnekonfektion i stedet for styktryk benytter tryk på metervarer med efterfølgende enkeltvis tilskæring. Dette er kun økonomisk muligt, fordi arbejdet foretages i Polen, hvor timelønnen er lav. Rapporter: Poul Schack: "Cool flash til bæltemaskine med stepfremføring" Green Machine 1994, 5 sider.
Projektets formål Projektet har haft til formål at videreudvikle vandfortyndbare farver til tekstiltrykning med Cool Flash teknikken. Initiativtager: Initiativtager til projektet var Skanflow ved Poul Schack og Eva Wallström fra EnPro Aps. Erfaringerne med brug af cool flash trykke teknikken ledte opmærksomheden over på trykfarverne og deres indhold af problematiske stoffer. Problemstilling: Traditionelt sker tørring af trykfarverne mellem hver farvepåføring med infrarødt lys. Ved i stedet at bruge kulde (cool flash) kan energiforbruget til tørring reduceres kraftigt. Samtidig betyder cool flash teknikken at produktionshastigheden øges og fejlprocenten mindskes. Ved cool flash mellemtørring "fryses" trykfarverne, men de vandfortyndbare trykfarver var imidlertid ikke udviklet specielt hertil. Kvaliteten af det færdige tryk ved brug af cool flash afhænger af farverne, og er ikke fuldt på højde med de eksisterende, hvilket er en barriere for cool flash teknikkens udbredelse. Der blev udviklet og laboratorietestet en række forskellige produktformuleringer, hvoraf det mest lovende blev fuldskalatestet på et trykkeri. Projektets resultater Der blev i projektet udviklet en alternativ vandfortyndbar trykfarve baseret på polyurethan, som binder med nogenlunde samme egenskaber som kommercielle trykfarver. Imidlertid kan farven ikke anbefales, idet den volder problemer af både miljø- og arbejdsmiljømæssig karakter. En miljøvurdering af den udviklede trykfarve i forhold til de mest anvendte trykfarvetyper og deres brug (plastisolfarver som er baseret på blødgjort PVC samt eksisterende vandbaserede farver), gav ikke noget entydigt svar på hvilken der var miljømæssigt mest fordelagtig. Imidlertid blev der i projektforløbet opbygget en stor know-how omkring vandbaseret farveteknologi, som har haft betydning for det videre arbejde. Det samlede Cool Flash system forventes kommercialiseret via Green Machine, som Poul Schack Petersen har dannet til formålet. Formidling og spredning Projektet blev formidlet i form af en rapport, hvis resultater ikke umiddelbart kan siges at være interessant for en bredere målgruppe. Rapporter: Arbejdsrapport nr. 79, 1996 "Videreudvikling af vandfortyndbare tekstiltrykfarver til cool Flash trykning", Miljøstyrelsen.
Projektets formål Projektets formål har været at udvikle et tekstiltryk med farver og trykkemaskiner, som i kvalitet kan konkurrere med det eksisterende PVC baserede tryk - blot uden brug af PVC. Initiativtager: Airline Textiltryk er initiativtager til projektet. Problemstilling: Virksomheden har deltaget i udviklingen af cool-flash trykketeknikken. Med cool-flash teknikken kan der imidlertid ikke opnås det samme "greb" eller strækbarhed som med brug af plastisolfarver som er baseret på blødgjort PVC. For at opnå en 100% dækning af underlaget med de vandbaserede trykfarver (ingen af tekstilets fibre må "stikke op" gennem den trykte flade), har man arbejdet med et tykt lag trykfarve. Det gør imidlertid trykket stift, og samtidig "krakelerer" det let hvis man hiver i det (dårlig strækbarhed). Airline Textiltryk har derfor eksperimenteret med et fiberkontrolsystem, som består af en klar polyuretan baseret film, som varmepresses ned i tekstilet under hele trykkemotivet. Filmen så at sige "lægger alle fibrene ned", hvorefter der ovenpå filmen kan trykkes med meget tyndere lag vandbaserede trykfarver. De tyndere lag trykfarve, samt at fibrene ikke stikker op gennem den trykte flade, bevirker store forbedringer i greb (hvordan overfladen føles) og dets strækegenskaber. Projektet har til formål at udvikle/ombygge en maskine som kan foretage trykketeknikken, samt at afprøve teknikken i fuldskala. Projektets resultater Der blev lavet en trykkemaskine af karrusel typen med 30 stationer, og udført fuldskalatest med vellykkede resultater. Maskinen er i drift i dag. Trykfarverne er vandbaserede (akrylfarver) og PVC-fri, forbruget af formaldehyd er ligesom energiforbruget kraftigt reduceret i forhold til den traditionelle trykketeknik med PVC-baserede plastisolfarver og mellemtørring med varme. Kvaliteten af det færdige tryk er fuldt på højde med traditionelle tryk. I forhold til de tidligere vandbaserede PVC-frie tryk ved brug af cool-flash teknikken, er farvestofforbruget reduceret betydeligt, og trykkets greb og strækbarhed er væsentligt forbedret. Der er indgået en aftale mellem virksomheden og Poul Schack (som har patent på både cool-flash teknikken og fiberkontrolsystemet) om eneret på brugen af fiberkontrolsystemet i Danmark indtil år 2000, idet Airline Textiltryk ellers ikke var villige til af ofre tid og penge på det forholdsvis store udviklingsarbejde. Formidling og spredning Projektet er formidlet i form af en rapport til Miljøstyrelsen. Rapporten vil ikke blive publiceret, men er offentlig tilgængelig. Rapporter: Airline Textiltryk A/S: "Slutrapport - Projekt vedr. udvikling af en trykmaskine til fremstilling af vandbaseret tryk med PVC-egenskaber uden brug af PVC".
Projektets formål Formålet var at videreudvikle en eksisterende transfertryk teknik til tryk på tekstiler af naturfibre. Initiativtager: Dansk Transfertryk A/S er initiativtager til projektet, som ligger i naturlig forlængelse af deres udviklingsarbejde med transfertryk teknikken på naturfibre. Problemstilling: Ved transfertryk overføres trykfarven ikke direkte på tekstilet, men i stedet til papir, hvorefter det fra papiret kan overføres til metervaren. Transfer teknikken er betydelig ressourcebesparende i forhold til traditionelle trykkemetoder. Energiforbruget er typisk 25% og vandforbruget to tredjedele af forbruget ved direkte tryk. Derudover er spild af trykfarve mindre, og indkøringen af trykkemaskiner (ca. 70 meter vare) sker på papir i stedet på den betydeligt dyrere tekstilmetervare. Ved direkte tryk arbejdes typisk med en fejlprocent på 5-10% af varen, pga. trykfejl, mens trykfejl ved transfertryk opdages mens det endnu kun er på papiret, hvorved tekstilspild i form af trykfejl reduceres væsentligt. Transfertryk metoden har imidlertid været begrænset til brug på syntetiske fibre, på trods af en del udviklingsinitiativer til at overføre teknikken til naturfibre. Hos Dansk Transfertryk A/S har man imidlertid siden midt 80'erne arbejdet med udviklingen af teknikken til naturfibre, og har efterhånden opnået lovende "pilotskala" resultater. Projektet har primært til hensigt at forbedre teknikken mht. trykkekvalitet og effektivitet (trykkehastighed), samt mht. energiforbrug og farvespild. Projektet er opdelt i fire faser: 1. Analyse af trykpastaens karakteristikker, papirtrykning og udvaskning Projektets resultater Der blev i projektet udviklet en tryk-pasta med betydeligt forbedrede egenskaber. Selvom projektresultaterne ved projektets afslutning kun var delvist integrerede i den daglige produktion, er produktionshastigheden blevet tredobbelt siden projektets start, og den forventes at stige yderligere. Endvidere er der opnået væsentlige kvalitetsforbedringer af det færdige produkt, og endvidere er reproducerbarheden som er en nøgleparameter, gjort målbar. Der blev endvidere opnået gode resultater med udvaskning af tekstiler efter transfertrykning. Udvaskningen skete uden brug af hjælpekemikalier og med 30-38 l vand pr. kg. tekstil (normalforbruget er ca. 60 l/kg.). Formidling og spredning Projektet er formidlet i form af en rapport til Miljøstyrelsen. Rapporten er tilgængelig ved henvendelse til Miljøstyrelsen, men er ikke publiceret. Rapporter: "Reaktivt transfertryk på metervarer af naturfibre", Dansk Transfertryk 1997.
Projektets formål Projektets formål har været at undersøge mulighederne for substitution af traditionelle mineraloliebaserede olier til maskinstrikning med mere miljøvenlige olier. Initiativtager: DTI Beklædning og Textil er initiativtager til projektet. Miljøproblem: Der bruges omkring 20-30 tons mineralolier i forbindelse med maskinstrikning af tekstiler i Danmark. Maskinstrikning foretages af godt 20 virksomheder i Danmark. Oliens funktion er at smøre de forskellige bevægelige dele i strikkemaskinen. Nåleolien fjernes fra tekstilet ved den senere vådbehandling og havner således i spildevandet. Olierne er bl.a. tilsat emulgatorer for at lette den senere udvaskning. Projektet har til formål at identificere olier som er lettere nedbrydelige og mindre toksiske og dermed reducerer miljøbelastningen og/eller i mindre grad er baseret på ikke fornyelige mineralolier. Projektet bestod af en indledende kortlægning af problemstillingen, afdækning af alternativer og tidligere erfaringer samt laboratorieforsøg og efterfølgende fuldskalaforsøg med udvalgte alternativer. Projektet har ikke til hensigt at udvikle nye produkter, men blot at finde frem til producenter af disse, hvorfor projektet helt afhænger af leverandørerne og deres produktudvikling. Projektets resultater I de første faser af projektet blev der kun identificeret enkelte alternativer til de nuværende nåleolier. Produkterne blev testet for deres rent tekniske kvaliteter, primært smøreevne og udvaskelighed. Det kunne ikke påvises, at oliernes miljøforhold var væsentligt bedre end de eksisterende olier. Man valgte derfor at sætte projektet i bero og at vente på, at flere alternativer ville dukke op, og at producenter af nåleolier i øvrigt ville få produkternes miljø- og funktionsmæssige kvaliteter bedre undersøgt og dokumenteret. I 1997 har man gennemført fuldskalaforsøg med en fiskeolie, som produktionsmæssigt har vist gode resultater. Nåleolier tilsættes bl.a. emulgatorer for at lette den senere udvaskning, og disse emulgatorer har i miljøsammenhæng vist sig at være betænkelige. Formidling og spredning DTI Beklædning og Textil er ansvarlig for afrapportering af projektet.
Projektets formål Formålet var at indføre et kvalitets- og miljøstyringssystem samtidigt med henblik på certificering i henhold til henholdsvis ISO 9000 og BS 7750 for at belyse, hvorledes dette virker sammen med forbedring af virksomhedens miljøforhold. Projektets resultater Projektet har belyst erfaringerne med indførelse af et integreret kvalitets- og miljøstyringssystem på Tytex. Erfaringerne er formidlet i tre rapporter. Den første rapport gennemgår og tolker kravgrundlaget i standarderne og i form af myndighedskrav, samt refererer fra resultaterne af foranalyserne - status, miljøgennemgang og livscyklusanalyse - og af ledelsens opstilling af mål og handlingsplaner. Virksomheden blev certificeret i 1995, og erfaringerne hermed er formidlet i en arbejdsrapport, som gennemgår aktiviteter, resultater og det videre arbejde. Formidling og spredning Rapporter: Arbejdsrapport nr. 26, 1994 "Integreret miljø- og kvalitetsstyring på Tytex A/S - Fase 1: Virksomhedsgennemgang", Miljøstyrelsen. Arbejdsrapport nr. 55, 1995 "Integreret miljø- og kvalitetsstyring på Tytex A/S", Miljøstyrelsen. Rapport fra fase 4 er afleveret til Miljøstyrelsen, men endnu ikke trykt. En tværgående erfaringsopsamling fra de fire virksomheder i det samlede projekt er under udarbejdelse.
Projektets formål Formålet var at indføre et miljøledelsessystem med henblik på certificering i henhold til BS 7750 samt at belyse virksomhedens miljøforhold før og efter etableringen af miljøledelse. Projektets resultater Projektet har belyst de særlige forhold, der knytter sig til etablering af et certificeret miljøledelsessystem. Erfaringerne er formidlet i en rapport om virksomhedsgennemgang, der indeholder dels en livscyklusbeskrivelse af Green Cotton og dels en gennemgang af praksis, procedurer og miljøforhold i de forskellige produktionstrin. Virksomheden fik miljøledelsessystemet certificeret i henhold til BS 7750 i 1995 og erfaringerne med systemopbygning, implementering og certificering er beskrevet i en arbejdsrapport. Formidling og spredning Rapporter: Arbejdsrapport nr. 25, 1994 "Miljøledelse på Novotex A/S - Fase 1: Virksomhedsgennemgang", Miljøstyrelsen. Arbejdsrapport nr. 57, 1995 "Miljøledelse på Novotex A/S", Miljøstyrelsen. Rapport fra fase 4 - virksomhedens miljøforhold under drift af miljøledelsessystemet - mangler. En tværgående erfaringsopsamling fra de fire virksomheder i det samlede projekt er under udarbejdelse.
Projektets formål Projektets formål har været at udarbejde retningslinier for konstruktion og fremstilling af komplicerede beklædningsprodukter, såsom habitter og overtøj, som muliggør en vedligeholdelse ved hjælp af vask i vand. Initiativtager: Projektet er udsprunget af diskussioner bl.a. i styregruppen for Rammeprogram for renere teknologi i tekstil- og beklædningsindustrien. Problemstilling: Tungere beklædningsprodukter som f.eks. habitter og frakker, er typisk fremstillet af en række forskellige materialer (hovedsagelig blandinger af uld og syntetiske fibre). De enkelte materialer kan typisk udmærket vaskes i vand hver for sig, men da materialerne opfører sig forskelligt vil et sammensat produkt ikke kunne vaskes uden at miste sin form. I stedet kræver de mere komplekst sammensatte beklædningsprodukter kemisk rensning. Kemisk rensning foregår i Danmark typisk med CFC 113 (er nu udfaset) og perchlorethylen, hvilket er forbundet med en ikke ubetydelig miljøbelastning. Det vil derfor være fordelagtigt at udvikle beklædningsprodukter som kunne rengøres med vand. Projektet omfattede en indledende analyse af materialeegenskaber og sammensætning, en afdækning af mulige alternative råvarer og sammensætninger, som efterfølgende testes i laboratorium. Sidste fase i projektet blev der fremstillet jakker efter de opstillede retningslinier, hvorefter disse blev testet i forskellige vaskemaskiner. Projektets resultater Forsøgene viste, at det er muligt at konstruere vaskbare tungere beklædningsprodukter uden at ændre på selve konstruktionen, men alene gennem en nøje udvælgelse af materialer. Ved udvælgelsen af de materialer, som skal sammensættes, er det helt centrale, at der opstilles specifikationer på de enkelte materialer, således at de ved vask opfører sig ens. Den involverede tekstilvirksomhed Falbe-Hansen valgte ikke at gå videre med projektet. Hvis tekstilprodukterne skulle kunne vaskes i maskine, skal indholdet af uld i forhold til syntetiske fibre være begrænset, hvilket betyder at det endelige produkt vil være svært at afsætte. Hos Falbe-Hansen karakteriserede man produktet som "lidt gammeldags". Et andet problem i projektet var begrænset "sortiment" af metervarer, idet varerne sjældent produceres med henblik på at skulle kunne tåle vask. I praksis betød det begrænsninger for design mulighederne i forsøgene. Hvis metervareproducenterne imidlertid bliver opmærksomme på problemstillingen, vil man kunne får større designmæssig frihedsgrader. Samtidig blev det erfaret at maskinvaskning kræver, at habitten efterfølgende damp-presses eller damp-stryges. De fleste forbrugere vil derfor sandsynligvis alligevel vælge at lade vasken udføre hos en professionel, hvorved lidt af den oprindelige ide forsvinder. Formidling og spredning Projektet har vist det muligt at producere vaskbare tungere beklædningsprodukter, men det kræves stadig en videreudvikling specielt i forhold til metervarerne, før designeren kan få den samme "frihed" som ved konventionelle produkter. Der har været tilrettelagt et gå-hjem møde for branchen, hvor resultaterne skulle formidles. Mødet blev imidlertid aflyst pga. for få tilmeldte. Rapporter: Arbejdsrapport nr. 64, 1996 "Vaskbare tekstiler til habitter", Miljøstyrelsen.
Projektets formål Projektets formål var at udvikle og markedsføre et sengelinned produceret under størst mulig hensyntagen til miljøet udfra et livscyklusperspektiv. I projektet udvikles et værktøj til livscyklusvurdering, og der indføres renere teknologi løsninger, optimering af ressourceforbrug og forbedring af arbejdsmiljøet. Virksomhedens mål var at lave en livscyklusvurdering af produktet samt at få produktet godkendt af astma- og allergiforbundet. Initiativtager: Erik Gyldenberg fra Nordisk Tekstil Væveri & Trykkeri var initiativtager og hovedansvarlig for projektet, og hensigten var at overføre Novotex´s Green Cotton konceptet på beklædningsprodukter til sengetøjsprodukter. Cowiconsult foretog de egentlige miljøvurderinger. Problemstilling: De miljøproblemer, som bomuldstekstiler medfører, kan ikke kun henføres til Danmark, men i høj grad også til de lande hvor bomulden dyrkes og gennemgår den første bearbejdning. Endvidere knytter der sig miljøforhold til brugen og den senere bortskaffelse af det færdige produkt. Intentionen var at udvikle et koncept for Green Cotton sengelinned med miljøkrav til samtlige led i produktets livscyklus. Eksempelvis stilles der krav om, at den benyttede bomuld skal være håndplukket, idet maskinplukning stiller krav om brug af afløvningsmidler. Et andet krav er at spindingen skal ske med tilsætningen af @vandopløselige@ olier. Der stilles som krav at slettemidlerne, som bruges i vævningen skal være biologisk nedbrydelige, og metervaren skal bleges uden brug af klor, etc. Projektets resultater Af de involverede parter vurderes projektet meget vellykket på trods af en række indkøringsvanskeligheder. Der blev indført forskellige former for renere teknologi på virksomheden, med besparelser til følge. Det færdige produkt blev ca. 10% dyrere end almindelig sengelinned, men kan til gengæld give en større salgsværdi, idet produktet blev godkendt af astma- og allergiforbundet. Endvidere havde projektet en positiv afsmitning på virksomhedens medarbejderne, således at nogle af ideerne fra Green Cotton konceptet blev overført til den "almindelige" produktion. Formidling og spredning Projektet var primært et implementeringsprojekt, men parterne forventede et stort spredningspotentiale for det udviklede produktkoncept. Rapporter: E. Gyldenberg: "Green Cotton - projektrapport til Miljøstyrelsen om Nordisk Tekstil´s Green Cotton Sengelinned", 1992. 23 sider.
Projektets formål Projektets sigte var at undersøge hvilke parametre i bomuldens forudgående produktionstrin, der har betydning for bomuldsråvarens behov for forbehandling i vådbehandlingen, samt at udvikle en "logbog" som for hvert parti bomuld kan indeholde oplysninger herom. Muligheder og barriere for indførelse af et sådant logbogssystem skulle også undersøges. Initiativtager: Projektideen udspringer af tidligere diskussioner omkring mulighederne herfor, bl.a. i styregruppen for Rammeprogram for renere teknologi i tekstil- og beklædningsindustrien. Problemstilling: Der er stor forskel på råbomulds egenskaber og indhold af forskellige stoffer såvel naturligt forekommende som rester af kemikalier anvendt i produktionen. Afhængigt af det enkelte parti bomulds vækstbetingelser, høstmetode, konserveringsbehandling og senere forarbejdning ginning, spinding og strikning/vævning, har bomulden vidt forskellige behov for forbehandling før farvning, trykning og/eller efterbehandling. Den typiske forbehandling af bomuld er derfor ofte en "helgardering", hvor behandlingen i princippet tilpasses den vanskeligst tænkelige råvare. En bedre beskrivelse af den konkrete bomuldsvares egenskaber, vil muliggøre en mere målrettet forbehandlingen, hvorved kemikalieforbruget og antallet af ombehandlinger kan reduceres. Det anslås at der på danske lønfarverier behandles omkring 13.000 tons bomuld årligt (1993). Forbehandlingen tegner sig for 25-40% af vandforbruget og 50-75% af COD udledningen fra hele vådbehandlingen. Projektets resultater I projektet gennemgås bomuldens vej "fra frø til farveri" (litteraturstudie) og der identificeres en række parametre, som har betydning for forbehandlingen. I bomuldsdyrkningen drejer det sig bl.a. om de konkrete jordbundsforhold, anvendelse af pesticider og afløvningsmidler, mens det i den senere spinding og strikning/vævning drejer sig om valg af spindemetode samt tilsætningen af smøreolier, parafiner, konserveringsmidler og slette. De identificerede parametre er samlet i et forslag til "logbogsskema" med i alt 23 punkter, som skal udfyldes for den enkelte bomuldsvare. På nær enkelte punkter er alle informationer i skemaet "kendte informationer" for de producenter som er involveret i det enkelte parti bomulds vej fra frø til farveriet. I dag følger informationerne imidlertid ikke med det enkelte parti bomuld fra det ene produktionsled til det næste, hvorfor de går tabt. Forslaget til "Logbogsskema" og dets mulige anvendelse blev i projektet diskuteret med udvalgte spinderier, garnleverandører, strikkerier og farverier. Forslaget blev generelt modtaget positivt, men med en vis skepsis om hvorvidt systemet kan indføres i praksis. En forudsætning er at producenterne i alle led påtager sig ansvaret for vidensopsamlingen og videreformidlingen. Der vurderes at være en række praktiske og til dels psykologiske barrierer herfor. Det skønnes imidlertid muligt, især hvis de senere led i produktionskæden begynder at efterspørge oplysningerne. En del af informationen vil endvidere kunne bruges i forbindelse med udarbejdelsen af miljødeklarationer og miljømærker. Det er ikke hensigten, at logbogsskemaet skal bruges uden videre af de enkelte farverier, som anbefales at tilpasse skemaerne til den enkelte virksomheds behov. Logbogsskemaet oplyser om den enkelte vares beskaffenhed, men det er op til det enkelte farveri, gennem forsøgsudvaskning og erfaringer i øvrigt, at vurdere hvad den enkelte vares beskaffenhed betyder for behovet for forbehandling. Et forsigtigt skøn over udbyttet af at indarbejde logbogssystemet i branchen lyder på at spare ombehandlingen af knap 200 tons bomuldsvarer årligt - svarende til en besparelse på knap 5 mio. kr. Formidling og spredning Resultaterne af projektet er formidlet på et brancheseminar i maj 1998 samt udsendt til høring hos en række virksomheder i branchen. Projektresultaterne er udgivet som rapport. Rapporter: Arbejdsrapport nr. 105, 1997, "Logbog for bomuldsråvarer", Miljøstyrelsen.
Projektets formål Projektets oprindelige formål var at videreudvikle og kvantificere Novotex= system til miljøvurdering af Green Cotton bomuldsvarer gennem hele produktets livscyklus. Projektets formål blev imidlertid efter den indledende fase justeret til i stedet at udvikle et enkelt og overskueligt system til vurdering af miljøstatus hos en virksomheds underleverandører. Initiativtager: Novotex var sammen med PA Consulting Group initiativtager til projektet. Hensigten var i udgangspunktet at tilpasse et af PA Consulting Group udviklet miljøindikatorsystem, således at det mere specifikt kunne anvendes på tekstilprodukter. Manualen var et slags system til kvantitativ produktvurdering gennem analyse af alle led i livscyklus. Efter de indledende faser af projektet forlod PA Consulting Group projektet. Novotex valgte imidlertid at fortsætte projektet, og omdefinerede dets formål. Novotex havde i en årrække forinden arbejdet med udvikling og produktion af Green Cotton tekstiler, hvor hele produktets livscyklus blev gjort til genstand for miljøvurdering og forbedringer. Novotex= model for et tekstilprodukts livscyklus er bygget på en kvalitativ tilgang, og udvælgelse af leverandører på baggrund af deres miljømæssige præstationer har været en tidskrævende proces. Projektets formål blev derfor at udarbejde og afprøve et enkelt system til kvantitativt at evaluere status for miljøbelastningen i de enkelte produktionstrin i Green Cotton tekstilprodukters livscyklus. Evalueringssystemet skal kunne dokumentere et "miljømæssigt niveau" for de enkelte virksomheder i produktionskæden, samt kvantitativt vurdere hvorvidt der sker en løbende reduktion af miljøbelastningen på virksomhederne. Projektets resultater I projektet udvikledes et evalueringssystem, som har form af en spørgeramme til bedømmelse af underleverandørers miljømæssige præstationer. Spørgerammen fokuserer på fem hovedområder: miljøledelse, livscyklus, kommunikation, produktion og produkt, indenfor hvilke der stilles en række spørgsmål til den konkrete leverandørvirksomheds miljøarbejde og forhold. Da Novotex producerer produkter som både mærkes med "Svanen" og EU’s "Blomsten", har man valgt i høj grad at koordinere spørgsmålene i systemet, med de krav som stilles i de to miljømærkeordninger. Til hvert spørgsmål hører fire svarmuligheder, som hver er tillagt en point-værdi, der afspejler svarkategoriens miljømæssige betydning. Point-værdierne kan slutteligt sammenregnes og give et kvantitativt billede af leverandørvirksomhedens miljømæssige formåen enten samlet eller for hver af de fem hovedområder. Novotex har vurderet omkring halvdelen af deres leverandører ved brug af spørgerammen, og har gode erfaringer hermed. Ikke mindst er vurderingen af leverandører blevet betydelig mindre tidskrævende. Formidling og spredning Der blev afholdt et seminar i maj 1998 i regi af DTB, hvor projektets resultater blev præsenteret for branchens virksomheder. Projektet er tillige omtalt i en artikel i Renere teknologi Nyhedsbrevet. Det vurderes, at systemet udmærket kan bruges i mange andre brancher. Spørgerammen er inddelt i en generel del indeholdende de tre hovedområder miljøledelse, livscyklus og kommunikation, som kan bruges i alle brancher. De resterende to områder: produktion og færdigvare er specifikke for tekstil og kræver tilpasning ved brug i andre brancher. Rapporter: Miljøprojekt nr. 375, 1998 "Miljørelateret leverandørstyring i tekstilindustrien", Miljøstyrelsen.
Projektets formål Formålet er at etablere en database over væsentlige processer i udvalgte tekstilprodukters livsforløb, til brug for vurdering og forbedring af produkters miljøegenskaber. Databasen, som er døbt UMIPTEX, skal bygges op omkring UMIP metoden. Forprojektet har til formål at samle og vurdere den eksisterende viden på området. En del af projektet var endvidere at præsentere UMIP på et seminar for branchens virksomheder. Initiativtager: IPU er sammen med DTB initiativtager til projektet med baggrund i erfaringerne fra det tidligere udarbejdede projekt UMIP. Problemstilling: Udarbejdelsen af en tekstil enhedsdatabase skal ses som et initiativ til styrkelse af den produktorienterede miljøindsats. I UMIP projektet blev der udviklet et edb-baseret værktøj til miljøvurdering af produkter til brug ved produktudvikling. Der er hensigten at videreudvikle dette værktøj så det specielt rettes mod tekstilprodukter. Hensigten med forprojektet har været at etablere databasen som skal udgøre fundamentet for den kommende tekstil enhedsdatabase. Data om tekstilprocessernes miljøforhold forventes baseret på de hidtil udarbejdede renere teknologiprojekter indenfor branchen. Brugen af databasen skulle demonstreres gennem brug på en række cases, og afslutningsvis præsenteres på et brancheseminar, for at vurdere behovet for en sådant værktøj blandt branchens virksomheder. Projektets resultater I forprojektet blev der afdækket problemer med de eksisterende data. Der er ofte tale om litteraturdata og gennemsnitstal, som ikke er validerede og ikke umiddelbart kan bruges i det forventede omfang. For at gøre værktøjet operationelt for tekstilbranchen er det derfor nødvendigt med betydelig en større indsamling af data. Der blev etableret en struktur for databasen og indlagt data for en række enhedsprocesser. Herudfra blev brugen af databasen eksemplificeret gennem modellering af en miljøprofil for et tekstilprodukt. For at undersøge behovet for et UMIPTEX værktøj afholdtes et brancheseminar med deltagelse af 15 virksomheder. Gennem en spørgeskemaundersøgelse blev det konstateret, at alle fremmødte var interesseret i at få udarbejdet UMIPTEX værktøjet, og omkring halvdelen af de fremmødte virksomheder var også villige til at bidrage med data. På trods af den store mangel på data har forprojektet imidlertid vist sig så lovende, at hovedprojektet er blevet bevilget i foråret 1998. Formidling og spredning Brancheseminaret var en del af projektets formidling sammen med en ikke publiceret intern rapport til Miljøstyrelsen. Rapporter: Knudsen, Hans Henrik m.fl.: "Tekstil enhedsprocesdatabase - til brug for miljøvurdering og miljøforbedring af tekstilprodukter". Januar 1998.
Projektets formål Projektet havde til formål at udvikle en manual til brug ved tildeling af miljømærker, både til brug for ansøgere til sekretariatet som administrere ordningen. Ud over beskrivelser af sagsgange og procedurer, skulle manualen fastsætte mere konkrete ting så som brug af analysemetoder, placering af ansvar for dokumentation etc. Manualen skulle med andre ord fastsætte en standard for administrationen af miljømærkeordningen. Initiativtager: Miljøstyrelsen er initiativtager til projektet i forbindelse med deltagelsen i arbejdsgruppen for EUs miljømærke på tekstiler. Projektets resultater Projektet blev ikke færdiggjort idet Miljøstyrelsen af ressourcemæssige grunde trak sig ud af arbejdet. Italien overtog og færdiggjorde arbejdet med manualen for tekstilområdet. Der er under projektbevillingen udarbejdet en markedsundersøgelse for det europæiske marked for at kortlægge, hvor stor en del af tekstilmarkedet der i princippet kan opnå et miljømærke. Hensigten var at højest en tredjedel af produkterne måtte kunne overholde kriterierne umiddelbart.
Projektets formål Formålet med projektet har været at foretage en livscyklusvurdering på kjole- og bluseprodukter samt at udpege nøgleparametre i forbindelse med miljø og sundhed i produkternes livscyklus og derigennem anvisninger til mere miljøvenlig produkter. I projektet foretages en livscyklus screening af tekstiler indeholdende fibre af bomuld, uld, viskose, polyester eller akryl. Disse tekstiltyper er udvalgt, idet de som rene varer eller i blandinger er dominerende på tekstilmarkedet. Screeningen dækker produkternes hele livscyklus fra produktion af fibre til brug, recirkulering og bortskaffelse af tekstilerne. Initiativtager: Miljøstyrelsen har igangsat projektet for dels at dække et vidensbehov bl.a. i forbindelse med miljømærkearbejdet i EU, dels til brug for designere. Hidtil havde miljømærkearbejdet udelukkende koncentreret sig om tekstilprodukter af bomuld, hvorimod viden omkring andre typer tekstilfibre var begrænset. Projektets resultater Der er i projektet udført en livscyklus screening af tekstiler indeholdende fibre af bomuld, uld, viskose, polyester eller akryl. Screeningen omfatter beskrivelser af de væsentligste processer og vurderinger af de miljø- og sundhedsmæssige påvirkninger i hvert enkelt led af produkternes livscyklus. Endvidere opstilles på baggrund af screeningen anbefalinger til øgede miljø- og sundhedshensyn i hvert produktionstrin. Formidling og spredning Projektet er formidlet i form af en engelsksproget rapport, som bl.a. er distribueret til arbejdsgruppen for EUs miljømærke på tekstiler. På baggrund af rapporten udarbejdes endvidere en vejledning på dansk til formidling af projektets hovedresultater og anbefalinger. Rapporter Miljøprojekt nr. 369, 1997 "Environmental Assessment of Textiles" Miljøstyrelsen.
Projektets formål Projektet har til hensigt at udarbejde en pjece i forlængelse af det omtalte projekt om Miljøvurdering af udvalgte beklædningstekstiler. Initiativtager: Projektforslaget er udarbejdet af DTI i samarbejde med dk-TEKNIK og efter rådføring med DTB, som støtter udarbejdelsen. Problemstilling: Projektet har til formål at give anvisninger på, hvorledes textilprodukter produceres med størst mulig hensyntagen til miljøforhold. Dette vil ske i form af en "brugervenlig" pjece, der opsummerer hovedkonklusioner og anbefalinger fra rapporten i hovedprojektet (se ovenfor). Projektet er inddelt i fire faser. I fase 1 udarbejdes en skabelon for pjecen med tilhørende skematiske checklister, som giver virksomhederne en vejledning i hvilke miljøemner og anbefalinger, der er de væsentligste. To textilvirksomheder indenfor henholdsvis naturfibre og kemofibre afprøver i fase 2 anvendeligheden af denne tilgang i samarbejde med deres underleverandører. I fase 3 udarbejdes der tilsvarende checklister for de tre andre fibertyper. Fase 4 er præsentation af pjecen på et brancheseminar, hvor de deltagende virksomheder også vil fortælle om deres erfaringer med brugen heraf.
Projektets formål Formålet har været at vurdere hvorvidt tøjprodukter markedsføres som miljøvenlige på det danske marked, i hvilket omfang der benyttes miljømærker, samt at vurdere seriøsiteten i de anvendte miljømærker og miljømarkedsføringen i øvrigt. Initiativtager: Projektet blev igangsat som følge af et beslutningsforslag om indførelse af et "statskontrolleret økologisk tøjmærke". Problemstilling: Markedsføringen af miljøvenlige tekstiler i Danmark er uigennemskuelig hvilket gør det svært for forbrugeren at foretaget et reelt valg af miljøvenlige varer. Der blev i november 1995 aflagt besøg i 85 tøjbutikker og hos 35 andre forhandlere af tøj, hvor der i alt blev identificeret 45 tøjserier hvor miljømarkedsføringen var relativt omfattende. Efterfølgende blev i alt 38 leverandører via spørgeskema bedt om at redegøre for hvilke konkrete miljøhensyn der var taget ved produktionen af tøjet samt evt. indsende dokumentation herfor. Kun halvdelen af leverandørerne svarede tilbage, og kun få havde dokumentation for de faktapåstande, som blev brugt i markedsføringen af produkterne. Projektets resultater Undersøgelsen viste at det som forbruger er vanskeligt at skelne mellem seriøse mærker og "øko-plat" på det danske tøjmarked. Det konkluderes, at der er behov for mærkning som forbrugerne kan have tillid til. I alt fem miljømærker blev identificeret, som lever op til forbrugerombudsmandens krav til brug af generelle udtryk om miljøforhold i markedsføringen, men udbredelsen af disse er yderst sparsom. På baggrund af undersøgelsen anbefales det således ikke at udvikle endnu et mærke for "økologisk tøj". Det var overraskende at se hvor mange forskellige miljømærker eller miljøanprisninger der forekom på markedet, og hvor efterfølgende dårligt producenterne var i stand til at dokumentere de fremsatte påstande. Formidling og spredning Projektet er formidlet i form af en rapport. Rapporter: Arbejdsrapport nr. 48, 1996 "Miljømærkning og miljømarkedsføring af tøj i Danmark" Miljøstyrelsen.
Projektets formål Formålet er at kortlægge tekstilprodukters kemikalieindhold, samt at vurdere de miljø- og sundhedsmæssig effekter af kemikalierne i produkternes brugs- og bortskaffelsesfase. Projektet skal munde ud i en række anbefalinger til hvilke kemikalier der bør undgås ved fremstilling af tekstiler, samt pege på substitutionsmuligheder. Initiativtager: Miljøstyrelsen er initiativtager til projektet. Problemstilling: Tekstilprodukter indeholder en række kemikalier som mistænkes for at have allergifremkaldende eller andre sundhedsmæssige risici under brug. Det drejer sig både om kemikalier som udfylder en funktion i tekstilprodukter, f.eks. farvestoffer, brandhæmmere og blødgørere, samt rester af hjælpestoffer anvendt i produktionen. Det ydre miljø eksponeres endvidere for kemikalierne dels fra udvaskning under brugen, dels ved bortskaffelsen af de udtjente produkter. En række undersøgelser fra ind- og udland har belyst forskellige aspekter af problemområdet, projektet har til hensigt at skabe et samlet billede af de miljø- og sundhedsmæssige risici i tekstilprodukters brugs- og bortskaffelsesfase. Projektet omfatter både dansk producerede såvel som importerede tekstilprodukter. I projektet vil der i første omgang blive foretaget en kortlægning og miljø- og sundhedsmæssig screening af de kemikalier der kan forekomme i tekstilprodukter. Der foretages en vurdering af risiko for "humaneksponering" ved brug af tekstiler, analyser og vurderinger af udvaskningen af kemikalier (ved almindelig vask af tekstiler), samt en analyse af den typiske bortskaffe af tekstilprodukter og emissionen herfra. Analyserne skal danne udgangspunkt for en udvælgelse og mere detaljeret miljø- og sundhedsmæssig vurdering og analyse af substitutionsmuligheder for enkelte kemikalier. Projektet skal resultere i en liste over "uønskede" kemikalier i tekstilprodukter. Listen skal formidles dels i for af en rapport, dels i form af en pjece som primært skal rettes mod indkøbere af tekstilprodukter. |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||