|
Renere teknologi i transportsektoren Bilag B: Projektbeskrivelser: Renere teknologi i gods- og persontransport
Status: Afsluttet december 1994 Projektets formål Formålet har været at overveje, hvordan transport kan inddrages i miljømærkning af produkter i forbindelse med EU´s miljømærkeordning. Relevansen af disse overvejelser blev underbygget ved en undersøgelse af en virksomheds energiforbrug til transport sat i forhold til det samlede energiforbrug til produktion. Problemstilling: Baggrunden for projektet var, at transport var begrænset behandlet i de livscyklusanalyser, der lå til grund for opstilling af miljøkriterier for miljømærkning af produkter. Projektets resultater I projektet er der givet et overblik over den miljømæssige belastning ved godstransport i Danmark. Dette danner udgangspunkt for en analyse af transporten ved papirfabrikken Stora Papyrus Dalum i Odense. Resultatet af denne undersøgelse viste, at energiforbruget til transport var af en sådan størrelse, at det var relevant at overveje, hvorledes transportens miljøbelastning kunne reduceres gennem miljømærkning. Projektet endte med en række anbefalinger til Miljøstyrelsen om inddragelse af transport i miljømærkning. Her blev der peget på muligheder i forbindelse med branchevejledninger for transporterhvervet, vejledninger i at inddrage transport i livscyklusanalyser af produkter, inddragelse af transport i miljøcertificering, forslag til EU-lande om transport som ny produktgruppe i miljømærkningsordningen og konkretisering af miljøkriterier til favorisering af produkter med lavt transportarbejde. Formidling og spredning
Rapporter:
Projektets formål Formålet med forprojektet var at belyse de eventuelle miljømæssige fordele, der kunne være ved at transportere gods med coaster fremfor lastbil eller tog. Problemstilling: 94% af alt gods i 1992 transporteredes med bil, 4% med skib og 2% med tog. Denne fordeling fremkom ud fra parametre som tid, bekvemmelighed og pris. I fremtiden kan også miljøparameteren komme til at spille en rolle, og det blev derfor overvejet hvilken transportform, der miljømæssigt set er at foretrække. Projektets resultater I projektet blev de mulige transportformer inden for godstransport gennemgået, og det blev overvejet hvilke fordele og ulemper, der generelt kan være forbundet med de forskellige transporttyper. Derefter blev der fokuseret på energiforbrug og miljøudledninger ved transport med hhv. coaster, godstog og lastbil. Forprojektet viste, at forholdet mellem energiforbrug ved godstransport med hhv. coaster, godstog og lastbil er 1:2:4. Miljøudledningerne fulgte stort set samme opdeling, hvilke betød, at coastertransport var at foretrække fremfor lastbil ud fra et miljømæssigt synspunkt. I forhold til godstog var dette også gældende, hvis der ses bort fra udledningen af SO2. Konklusionen på forprojektet blev derved, at coastertransport var "fremtiden", da miljøforhold forventes at blive en konkurrenceparameter. Det antages, at et modulopbygget coasterdesign ville virke fremmende på coastertransportens udbredelse. Som nøgleparameter for udbredelsen blev det dog konkluderet, at der skal etableres et større samarbejde imellem redere og andre transportudbydere. Det skyldes, at coastere ikke har samme fordel som biltransport mht. at kunne levere "fra dør til dør". Der lægges op til, at der foretages en analyse i et antal større danske virksomheder i hovedprojektet. Dette skal ske med henblik på at få kortlagt hvilke dele af firmaernes transportbehov, der kan flyttes fra land til søtransport. Formidling og spredning Rapporter: Arbejdsrapport Nr. 13, 1996 "Belysning af de miljømæssige fordele ved coastertransport frem for landtransport", Miljøstyrelsen.
Status: Afsluttet Projektets formål Formålet med projektet var at analysere energi-, miljømæssige og økonomiske forhold ved et givent transportarbejde hos tre danske virksomheder. Disse resultater blev sammenlignet med en tilsvarende analyse, hvor transportarbejdet tænkes "skibsoptimeret", dvs. at transporten så vidt muligt er flyttet til coaster kombineret med lastbil, hvor det ikke kan undgås. Problemstilling: Forprojektet (G2) viste, at forholdet mellem energiforbrug ved godstransport med hhv. coaster, godstog og lastbil er 1:2:4. Miljøudledningerne fulgte stort set samme opdeling, bortset fra udledningen af SO2. Hovedprojektet skulle derefter vise, hvorvidt det var tilfældet i praksis og hvilke økonomiske omkostninger, der var forbundet med at skibsoptimere. Projektets resultater Den ene case tog udgangspunkt i transport af 36 vindmøller fra Vestas Wind Systems i Jylland til det sydøstlige Italien. Transporten foregår i dag med lastbil og bane. Der var dog ikke store udslag i hverken energiforbruget eller omkostningerne ved at "skibsoptimere". Den anden case omhandlede transporten af 60.000 m3 savet træ fra Sverige til Stora Timber AB i Danmark. Transporten foregår i dag med hovedsagelig med bane, og forholdsvis begrænset med lastbil og skib. I dette tilfælde blev både energiforbrug og omkostninger ved at omlægge transportarbejdet reduceret med ca. 1/3. Den sidste case omhandlede transport af 45.000 ton råvarer til grovvarefremstilling fra forskellige producenter i Danmark til producenten Axel Toft Grovvarer A/S i Danmark. Transporten foregår i dag med lastbil. Den skibsoptimerede transport betød i store træk en halvering af energiforbruget, mens omkostningerne blev fordoblet. Resultaterne fra de tre undersøgelser viste sig således at være forskellige. Det blev derfor projektets konklusion, at der skal tilvejebringes nogle værktøjer, der gør det muligt for den enkelte virksomhed at vurdere mulighederne for at omlægge transporten fra land til sø. Denne vurdering skulle både medtage en økonomisk og miljømæssig vurdering. Formidling og spredning Rapporter: Arbejdsrapport Nr. 390, 1998 "Reduktion af miljøbelastning ved flytning af godstransport fra land til sø", Miljøstyrelsen.
Status: Afsluttet, 1996 Projektets formål Problemstilling: ISO (International Standard Organisation) har arbejdet med standarder for, hvordan emissioner for motorer skal måles, og IMO (International Maritime Organisation) er ved at fastlægge maksimalværdier for Nox-emissionen. Formålet med forprojektet var at sammenligne formlerne for Nox-korrektionen angivet i ISO 8178 med emissionsmålinger udført på tre marinemotorer. Desuden skulle emissionsmålingerne på motorerne sammenlignes med krav angivet i IMO og EPA (Evironmental Protection Agency, USA) for at undersøge, om kravene presser nyudviklingen. Projektets resultater Konklusionen blev, at formlerne givet i ISO 8178 ikke giver en tilstrækkelig kompensation for temperaturændringerne. Motorerne kunne let opfylde de nuværende EPA og IMO krav, hvorimod EPA-kravene for perioden 1999-2000 ikke blev opfyldt. Det blev dog bedømt, at motorerne havde potentiale for at opfylde disse krav fra EPA. Målinger af motorerne under parametervariationer skabte desuden en erfaring om, at lavere ladelufttemperatur og senere indsprøjtning kan bidrage til at reducere Nox-reduktionen. Formidling og spredning Baseret på erfaringer fra forprojektet reducerede Alpha Diesel Nox-emissionen fra hovedmotoren på færgen "Bamse Braka" med 18%. Det forventes, at en reduktion på 15-20% også kan gennemføres på andre motortyper. Rapporter: Arbejdsrapport Nr. 61, 1997 "Kortlægning af marinemotorers luftforurening", Miljøstyrelsen.
Status: Ikke afsluttet Projektets formål Formålet med forprojektet var at vurdere de praktiske muligheder og behov for et værktøj til støtte for miljøvurdering af færgetyper eller kombinationer af færgetyper til konkrete ruter. Forprojektet skal omfatte 1) retningslinier for miljømæssig forhåndsvurdering af færger til konkrete ruter, 2) en vurdering af det tilgængelige datagrundlag i relation til opstilling af et generelt vurderingsværktøj, 3) en skitsering af metoder/værktøjer til generel miljøvurdering af færger på screeningsniveau. Problemstilling: Baggrunden for forprojektet er, at store dele af den danske færgeflåde står for udskiftning/renovering, og der skal derfor skabes et hensigtsmæssigt grundlag for valg af nye færgetyper. Projektets foreløbige resultater Dansk rederiforening har leveret data til en miljøvurdering af en færge ud fra UMIP-metoden. Den overordnede konklusionen blev, at der kan foretages en miljøscreening af et så komplekst produkt som en færge, mens det er nødvendigt at betragte delkomponenterne, hvis der ønskes en mere detaljeret miljøvurdering. Formidling og spredning Projektet forventes at udkomme som en arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen.
Status: Afsluttet – 1995 Projektets formål Formålet med forprojektet var at foretage en miljøscreening af en bus. Problemstilling: På baggrund af denne miljøscreening skulle det afklares, hvilke data der manglede til en livscyklusanalyse, og hvor disse kunne tilvejebringes inden for en overskuelig tidshorisont. Forprojektet skulle på denne måde danne basis for et senere hovedprojekt omkring miljøforbedring af en bus efter livscyklusprincippet. Projektets resultater I projektet er der indsamlet data for en bus produceret af DAB Silkeborg a/s. Der er indsamlet data vedrørende materialer og komponenter, produktionsfasen, brugsfasen samt bortskaffelsesfasen. På hver af disse områder blev der taget udgangspunkt i en overordnet kortlægning af ressource- og energiforbruget samt emissioner og affaldsproduktion. Resultatet af denne kortlægning var, at der var væsentlige miljøpåvirkninger forbundet med samtlige livscyklusfaser, men driftsperioden blev dog skønnet som den væsentligste. Der blev konstateret et behov for at supplere dataindsamlingen inden for produktion af komponenter og udvinding af materialer. Da der var vist stor velvilje fra DAB´s leverandører under forprojektet, blev dette dog ikke vurderet som et problem. I produktionsfasen manglede der supplerende data på emissioner til jord og luft, samt omkring affaldstyper og mængder. Der manglede tilmed data på emissioner i driftsperioden, og en kortlægning af relevante brugsmønstre samt bussernes levetid. I bortskaffelsen manglede der en uddybende kortlægning af bortskaffelsesmønstre i Danmark, forbrug af hjælpestoffer, emissioner og affald. Der lægges op til, at disse data tilvejebringes i hovedprojektet. Det anbefales, at der i dette projekt fokuseres på produktions- og bortskaffelsesfasen, da disse faser kun i begrænset omfang er blevet undersøgt tidligere. Formidling og spredning Rapporter: Arbejdsrapport Nr. 10, 1995 "Livscyklusvurdering af busser", Miljøstyrelsen.
Projektets formål Problemstilling: Formålet med projektet var via livscyklusvurderinger at angive og vurdere forslag til at optimere en bus miljømæssigt gennem hele dens livscyklus. Dette skulle ske igennem 5 faser: 1) indsamling af data der kan suplere dataene indsamlet under forprojektet (G5), 2) udvælgelse af indsatsområder vha. en livscyklusvurdering, 3) beskrivelse og livscyklusvurdering af relevante alternativer, 4) Forslag til miljømæssige forbedringer samt angivelse af miljømæssige, tekniske og økonomiske konsekvenser ved de enkelte forslag. 5) Afrapportering. Projektets foreløbige resultater Virksomheden indhentede oplysninger om materialerne og tog i den forbindelse kontakt til leverandører for at få data til livscyklusvurderingen. Udfaldet af livscyklusvurderingen blev holdt op imod en vurdering af de arbejdsmiljømæssige påvirkninger. Det viste sig, at resultaterne fra livscyklusvurderingen kunne pege i en retning, men at forbedringerne til at afhjælpe problemerne, var uhensigtsmæssige ud fra en arbejdsmiljømæssig betragtning. Projektet har ikke direkte ført til, at det pågældende produkt er blevet forbedret, da den valgte bus gik ud af produktion. Der er der dog opstået en række erkendelser, som kan udnyttes i virksomhedens fremtidige produktudvikling. Rapporter: Formidling og spredning Projektet forventes at udkomme som en arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen.
Projektets formål Problemstilling: Projektet tog sit udgangspunkt i, at der i fremtiden vil blive behov for biler med lav forurening. Toria så dog problematikken omkring den konventionelle elbils rækkevidde, som var begrænset af de eksisterende akkumulatortypers begrænsede kapacitet i forhold til vægten. Idéen gik nu ud på at forsyne elbilen med solceller, hvorved der blev tilstræbt en forlængelse af akkumulatorens levetid og en forøgelse af rækkevidden. Ved at forsyne bilen med en dieselmotor til brug uden for byområder ville Toria forsøge, at få solhybridbilen på højde med en konventionel bil mht. rækkevidde og hastighed. Projektets resultater Resultatet af projektet er en testmodel på en solhybridbil, hvor overflader på kølerhjelmen og bagenden blev beklædt med solceller, der forsyner 12 batterier med el. Solenergien bliver, som det var formålet, suppleret med energi fra en dieselmotor, der kan køre på rapsolie. Derved har solhybridbilen fået samme fordele som en konventionel bil – samtidig med at der er en miljømæssig gevinst. Formidling og spredning I fremtiden regner Toria med at kunne producere ca. 200 - 400 solhybridbiler om året.
Projektets formål Problemstilling: Dette forprojektet er ansøgt af COWIconsult som en opfølgning på projektet " Gennemførelse af et forstudie til livscyklusanalyse på trafikområdet". I dette projekt blev det vurderet, at der var brug for en uddybet livscyklusvurdering af bilen, hvor også alder og livslængde skulle inddrages. Forprojektet havde til formål, at beskrive relevante miljøpåvirkninger i bilens livscyklus og hvilke metoder, der kunne benyttes til at vurdere disse påvirkninger. Derudover skulle det afklares, hvilke livscyklusfaser der skulle lægges vægt på i et efterfølgende hovedprojekt. Projektets resultater Konklusionen blev, at vedligehold af bilen i driftsfasen, genanvendelse og bortskaffelse samt jord- og vandforureningen skulle belyses nærmere, som baggrund for at stille anbefalinger tilindkøb og vedligehold af biler. Hermed blev der lagt op til det efterfølgende hovedprojekt. Formidling og spredning Projektets resultater er offentliggjort i forbindelse med det følgende hovedprojekt (G10)
Projektets formål Problemstilling: Formålet med projektet var at give en række anbefalinger til offentlige indkøber mht. indkøb og vedligehold af biler. Ud fra en livscyklusvurdering skulle der gives anbefalinger omkring drift, vedligehold og bortskaffelse, samt betydningen af materialevalg. Projektet forløb i tre faser, som hhv. indeholdt kortlægning, analyse af miljøforhold og anbefalinger om konkrete miljøhensyn. Dette indebar, at der skulle foretages en livscyklusanalyse, hvor de parametre der skaber de væsentlige miljøpåvirkninger, skulle udpeges. Projektet havde desuden til formål at udarbejde tommelfingerregler for, hvordan offentlige købere kan indarbejde hensyn til miljøet i processerne omkring indkøbet f.eks. indgåelse af købsaftaler. Projektets resultater Resultatet af projektet er en "vejledning" i hvilke indsatsområder, der kan igangsættes i forhold til konkrete miljøpåvirkninger og ressourceforbrug, der stammer fra bilen. Disse indsatsområder er yderligere konkretiseret til konkrete handlemuligheder den offentlige indkøber har for at reducere energiforbrug samt stille krav til producenterne og autoværkstederne. I vejledningen findes desuden anvist litteratur inden for disse områder. Derudover gives der anbefalinger til hvad indkøberen kan gøre i forbindelse med selve indkøbsprocessen. Her anbefales det indkøberne at foretage en behovsanalyse, f.eks. undersøge hvor lille en bil der kan opfylde det givne behov. Derefter skal behovene prioriteres efter hvilke der er nødvendige, og hvilke der blot er ønskelige. Når behovet er fastsat kan indkøberen undersøge udbudet på bilmarkedet, vurdere tilbudene og evt. endelig skrive kontrakt. I forbindelse med kontrakten foreslås det, at indkøberen får indbygget, at leverandøren løbende informerer om deres indsats på miljøområdet. Formidling og spredning Projektet er formidlet i Arbejdsrapport Nr. 87, 1997 "Miljøhensyn ved offentlige indkøb af biler" fra Miljøstyrelsen.
Status: Afsluttet Projektets formål Problemstilling: Det var ingeniør og handelsfirmaet Stroco, der var ansvarlig for dette projekt, som handlede udviklingen af et oliefyr til forvarmning af bussers dieselmotorer og kabiner. Stroco havde før projektstart bygget en håndlavet prototype, som de havde testet på eget værksted. Projektet sigtede på at optimere et oliefyr til busser miljømæssigt mht. brændstofforbruget, brændstoftypen og selve forbrændingen. Derudover skulle det nye fyr afhjælpe støjproblemerne, der fremkom ved, at de eksisterende fyr brændte om natten til gene for beboere i den pågældende byzone. Udover de miljømæssige aspekter blev det også tilstræbt, at det nye oliefyr havde mindre dimensioner end et eksisterende fyr, således at de kunne indbygges i de nye lavgulvsbusser. Projektets foreløbige resultater Resultatet af projektet var et færdig udviklet oliefyr, der i dag monteres i alle nye busser, der produceres i Danmark. De nye fyr er monteret med elvarme, der holder bussen varm i nattetimerne, og det ellers støjende oliefyr er dermed ikke i funktion. Derudover er fyret blevet bedre egnet til indbygning i busserne, og det har en væsentlig bedre virkningsgrad end det eksisterende. Formidling og spredning Projektets resultater er bl.a. blevet offentliggjort i brancheorienterede blade, samt ved markedsføringen af produktet. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||