[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Renere teknologi i transportsektoren

3. Renere teknologi projekterne inden for godstransport

3.1 Renere teknologiprojekterne i hovedtræk
3.2 Projekternes forløb
3.3 Miljøforståelsen – et væsentligt output
3.4 Mod en produktorienteret miljøindsats
3.5 Delkonklusion

Renere teknologi programmet har gennem tiden støttet 23 projekter inden for transportområdet (jf. Bilag A). Dertil kommer en række relevante projekter støttet i andet regi (Miljøstyrelsens interne midler, Programmet for miljøstyring og miljørevision i mindre virksomheder og Danmarks Miljøundersøgelser).

Der er givet bevillinger for i alt 2.024.000 kr. til 5 renere teknologi projekter inden for godstransport i perioden 1993-97. Heraf er de fire afsluttet og afrapporteret. I det følgende vil projekterne inden for godstransport blive gennemgået i hovedtræk. En oversigt over projekterne fremgå af bilag A, hvor en mere udførlig beskrivelse kan findes i bilag B. Derefter gives en beskrivelse af projekternes forløb samt en vurdering af de opnåede resultater.

De fem renere teknologi projekter inden for godstransport er som følger:

• Miljømærkning og transport G.1
• Miljømæssige fordele ved coastertransport i forhold til landtransport G.2
• Miljøbelastning ved flytning af godstransport fra land til sø G.3
• Kortlægning af marinemotorers luftforurening med henblik på udvikling af mere miljøvenlige motorer G.4
• Udvikling af værktøj til vurdering og valg af færgetyper i en livscyklusbetragtning G.5

G.1:Miljømærkning

Miljøstyrelsen tog initiativ til denne udredning om miljømærkning og transport, som er udført af COWI-consult i samarbejde med papirfabrikken Stora Papyrus Dalum i Odense. Formålet var at undersøge, hvorvidt det var relevant at inddrage transport i miljømærkning af produkter i forbindelse med EU´s miljømærkeordning, og i så fald overveje hvordan dette kunne ske.

En transportanalyse på virksomheden viste, at energiforbruget til transport udgjorde 7% af virksomhedens samlede energiforbrug. Dette resultat blev af konsulenterne bedømt som et passende grundlag for at overveje, hvorledes transportens miljøbelastning kunne reduceres gennem miljømærkning. Her blev den overordnede konklusion, at miljømærkning ikke var det rette virkemiddel, men der blev peget på andre initiativer, der med fordel kunne støttes.

Resultatet af projektet har ikke foranlediget den deltagende virksomhed til at fokusere yderligere på det eksterne transportarbejde, da transportens andel til energiforbruget på 7% ikke blev bedømt som alarmerende. Virksomheden har et ISO-certificeret og EMAS-registreret miljøledelsessystem og i kraft af dette har virksomheden en systematisk miljøindsats, hvor der fokuseres på at mindske energiforbruget i forhold til de resterende 93%. Dette arbejde er for øjeblikket opprioriteret i forhold til det eksterne transportarbejde.

G.2:Coaster I

Miljøstyrelsen og dk-Teknik tog initiativ til forprojektet "Miljømæssige fordele ved coastertransport frem for landtransport", som havde til formål at belyse de miljømæssige fordele ved at transportere gods med coaster fremfor lastbil eller tog.

Undersøgelsen viste, at forholdet mellem energiforbrug ved godstransport med hhv. coaster, godstog og lastbil er 1:2:4. Udledningerne til det ydre miljø fulgte stort set samme opdeling. I forhold til godstog var dette også gældende, hvis der ses bort fra udledningen af SO₂.

G.3:Coaster II

I det efterfølgende hovedprojekt blev det undersøgt hvilke muligheder der var for at omlægge godstransporten fra land til sø, og hvilken miljømæssige og økonomisk betydning det ville få i praksis. Dette blev gjort med udgangspunkt i transportarbejdet udført for tre virksomheder; nærmere betegnet Vestas Wind Systems, Stora Timber AB og Axel Toft Grovvarer. Der blev foretaget en analyse af eksisterende energi-, miljømæssige og økonomiske forhold, og resultaterne af denne analyse blev sammenlignet med en tilsvarende analyse af scenarier, hvor transporten så vidt muligt var flyttet til coaster.

I et tilfælde viste analysen, at der ikke var store udslag i hverken energiforbruget eller omkostningerne ved at "skibsoptimere". I det andet tilfælde blev både energiforbrug og omkostninger ved at omlægge transportarbejdet reduceret med ca. en tredjedel. Ved det tredje transportarbejde skete der en halvering af energiforbruget, mens omkostningerne blev fordoblet. På dette grundlag blev konklusionen, at der skal tilvejebringes nogle værktøjer, der gør det muligt for den enkelte virksomhed at vurdere perspektiverne i omlægning af transporten fra land til sø.

Ingen af virksomhederne er på baggrund af projektets resultater blevet foranlediget til at omlægge deres eksterne transportarbejde fra land til sø. Projektets resultater har derimod lagt op til en debat om, hvorvidt det på nuværende tidspunkt er realistisk, at virksomhederne vil flytte deres transport fra land til sø.

G.4:Miljøvenlige motorer

DTI tog initiativet til projektet "Kortlægning af marinemotorers luftforurening med henblik på udvikling af mere miljøvenlige motorer", som blev udført i samarbejde med MAN B&W Diesel A/S. Formålet med projektet var dels at sammenligne målinger på motorer med resultatet ved brug af formlerne for No_x-korrektionen angivet i ISO 8178 (International Standard Organisation) og dels at undersøge om kravene angivet i IMO (International Maritime Organisation) og EPA (Evironmental Protection Agency, USA) ville presse nyudviklingen af motorer. Desuden skulle målingerne skabe et grundlag for at udvikle mere miljøvenlige motorer.

Konklusionen blev, at formlerne givet i ISO 8178 ikke giver en tilstrækkelig kompensation for temperaturændringerne. Motorerne kunne let opfylde de daværende EPA og IMO krav. Derimod blev EPA-kravene gældende for 1999-2000 ikke opfyldt, men motorerne havde potentiale for at opfylde disse krav.

Målinger af motorerne under parametervariationer skabte desuden en erfaring om, at lavere ladelufttemperatur og senere indsprøjtning kan bidrage til at reducere No_x udledningen. Denne erfaring var medvirkende til, at MAN B&W – Alpha Diesel reducerede No_x emissionen fra færgemotorer til færger i Oslofjorden. Alpha Diesel har desuden planer om at arbejde videre ud fra projektets resultater

G.5: Færgetyper

Carl Bro tog initiativet til projektet "Udvikling af værktøj til vurdering og valg af færgetyper", hvis formål var at vurdere de praktiske muligheder og behov for et værktøj til støtte for miljøvurdering af færgetyper eller kombinationer af færgetyper til konkrete ruter.

Carl Bro har samarbejdet med Dansk Rederiforening, som har leveret data til en miljøvurdering af en færge ud fra UMIP metoden. Der har også været et samarbejde med Institut for Produktudvikling (IPU), som har rådgivet om brug af UMIP metoden.

Projektet er endnu ikke afrapporteret, men den overordnede konklusion blev, at der kan foretages en miljøscreening af et så komplekst produkt som en færge, mens det er nødvendigt at betragte delkomponenterne, hvis der ønskes en mere detaljeret miljøvurdering. Da projektet har været et metode udviklingsprojekt, har det ikke direkte bidraget til et bedre miljø, men Carl Bro forventer, at resultater vil blive brugt i en senere sammenhæng til udvikling eller valg af færgetyper.

Der blev igangsat to renere teknologi projekter om henholdvis anvendelse af skibsdieselmotorers karakteristika til driftsanvisninger og om reduktioner af emissioner fra skibsfarten. Firmaet Via Technique bag det første projekt gik imidlertid konkurs, og da det andet projekt var afhængig af det første, blev begge projekter afbrudt og vil ikke blive afrapporteret.

3.2 Projekternes forløb

I det følgende vil vi give en vurdering af, hvordan de fem projekter inden for godstransport har forløbet. Projekternes forløb er analyseret med henblik på at belyse rollefordelingen imellem konsulent og virksomhed, deltagernes samarbejde med andre involverede parter, end de med direkte tilknytning til projekterne, samt eventuelle barrierer undervejs i forløbet.

Initiativtagere

Konsulentvirksomheder har taget initiativet til fire ud af de fem projekter inden for godstransport. Miljøstyrelsen har taget initiativet til det sidste projekt og har derefter taget kontakt til konsulenten. Ingen projekter inden for godstransport har således haft virksomheder som initiativtagere. De primære grunde, til at virksomhedernes har deltaget i projekterne, har været en generel positiv holdning til miljø samt et ønske om at hjælpe med data.

Det er også konsulenterne, der har haft ansvaret for projekterne i fire ud af fem tilfælde. I de tilfælde, hvor virksomheder har været involveret, har konsulenterne benyttet virksomhederne som sparringspartner, uden at de har haft del i projektbevillingen. I et enkelt tilfælde har ansvaret været fordelt på både virksomhed og konsulent.

Der har været et samarbejde imellem en virksomhed og et konsulentfirma i tre ud af de fem projekter. Projekterne har involveret hhv. 1, 2 og 3 virksomheder. Ingen virksomheder eller konsulenter har været involveret i mere end to projekter ud af de fem projekter, og det er kun sket i det tilfælde, hvor dk-Teknik har fulgt op på forprojektet "Miljømæssige fordele ved coastertransport i forhold til landtransport".

I to af projekterne inden for godstransport har virksomhederne hovedsagelig fungeret som leverandører af data til konsulenternes kortlægning. Konsulenterne har desuden stået for udarbejdelsen af ansøgning og den endelige afrapportering. Efter disse projekter er afsluttet, har ingen af virksomhederne arbejdet videre ud fra projektets resultater. Formålet med projekterne har heller ikke direkte været at initiere en indsats i virksomhederne.

Dette kan ses i kontrast til projektet G.4: "Kortlægning af en marinemotorers luftforurening med henblik på udvikling af mere miljøvenlig motorer. I dette projekt betegnes rollefordelingen imellem virksomhed og konsulent som 50/50. Konsulenten lavede ansøgning, beregninger og afrapportering, mens målinger blev udført ude på virksomhederne. I dette tilfælde er resultaterne fra projektet blevet udnyttet i produktudviklingen hos virksomheden Alpha Diesel samt ved kunders efterspørgsel.

Samarbejde med eksterne parter

Udover samarbejdet imellem virksomhed, konsulent og deltagere fra de nedsatte følgegrupper er det begrænset hvor mange parter, som har været involveret undervejs i projektforløbet. Det begrænsede samarbejde kan skyldes, at virksomhederne hovedsagelig har fungeret som dataleverandører.

Netværksdannelse

En undtagelse er igen projektet "Kortlægning af marinemotorers luftforurening med henblik på udvikling af mere miljøvenlige motorer", hvor virksomheden under projektet har skabt en samarbejdsrelation til andre motorproducenter. Oprindeligt var det hensigten, at alle motorproducenter i Danmark skulle deltage i projektet, men dette var ikke muligt, da de andre virksomheder meldte fra. Derfor har Alpha Diesel stået for information til de andre motorproducenter.

Barrierer opfattet af konsulenterne

Vi har undersøgt hvilke barrierer konsulenterne har observeret i projekternes forløb, og ud fra dette at dømme har der ikke været store barrierer forbundet med projektgennemførelsen. En konsulent oplyser, at økonomien var en barriere, og Carl Bro havde problemer med at bruge UMIP metoden med det tilhørende PC-værktøj, da det på det pågældende tidspunkt ikke var helt færdigudviklet – det var dog et problem, der kunne løses med hjælp fra IPU.

Den mest tankevækkende indsigelse fra en konsulent var, at traditionerne i branchen har været en barriere i forhold til at ændre på "hvad virksomheden plejer at gøre". Det at skabe miljøbevidsthed omkring transport er efter konsulentens opfattelse en lang proces over 5-10 år. Skibsbranchen fremhæves som et sted, hvor det tager tid at få forankret en forebyggende miljøforståelse.

Barrierer opfattet af virksomhederne

Generelt har virksomhedernes indtryk af projektdeltagelsen været positiv, men som i alle andre projekter, har virksomhederne stødt på barrierer. Kun i et enkelt tilfælde har dette resulteret i, at en virksomhed vil afstå fra at deltage i et lignende projekt, og kun i tilfælde af at den samme konsulent er tilknyttet projektet.

Den væsentligste barriere har bestået i, at en stor del af virksomhederne er blevet involveret "for lidt og for hurtigt" til rigtigt at få en fornemmelse af, hvor projektet var på vej hen. En virksomhed mente, at projektet har haft en for langsom start, hvilket betød, at det gik for hurtigt til sidst. I et andet tilfælde mente virksomhederne, at de ikke fik nok kendskab til projektets baggrund og resultatbehandling, før projektet blev offentliggjort. Det kan skyldes, at kontakten imellem virksomhed og konsulent i dette tilfælde var begrænset til et par timers samtale pr. telefon.

Den miljømæssige effekt

Hovedparten af projekterne har ikke direkte ført til et bedre miljø, men de har bibragt en større forståelse for miljøpåvirkningerne forbundet med transport både internt i virksomhederne og i visse tilfælde for transportørerne.

Igen er projektet "Kortlægning af marinemotorers luftforurening…." en undtagelse, da virksomheden oplyser, at det har medført ca. 25% mindre forurening fra produktet. Virksomheden fremhæver samtidigt, at projektet har givet en miljøforståelse i virksomheden, og den opnåede viden og erfaring er blevet fastholdt i virksomheden ved hjælp af kurser til medarbejderne og ved at udarbejde papers.

Godstransport – Et forholdsvist nyt område

Ifølge en rapport udarbejdet af Danmarks Miljøundersøgelser har godstransportområdet i nogen grad været tilsidesat i forhold til den samlede indsats i transportsektoren (Miljøbelastningen ved godstransport med lastbil og skib, Miljø- og energiministeriet 1997). Da miljøkendskabet inden for godstransport således er forholdsvis begrænset, er opbygningen af en miljøforståelse af væsentlig betydning. Der skal være en viden på området, før der kan skabes en forankret miljøforståelse i den enkelte virksomhed, hvilket igen er en forudsætning for, at der sker en aktiv, forebyggende miljøindsats.

Få aktører på banen

Den miljøforståelse, der er resultatet af projekterne, er i de fleste tilfælde kun at finde hos de 1-6 personer ude på virksomheden, der har været direkte involveret i projekterne. Det er også et fåtal af medarbejderne, der er blevet oplyst om resultaterne af projektet. I flere tilfælde begrundes det med, at projektets resultater ikke direkte var brugbare for virksomheden på daværende tidspunkt, og derfor er der ingen grund til at informere medarbejderne. Dette har været gældende for de projekter, hvor virksomheden har været dataleverandør, og derfor ikke har haft direkte indflydelse på projektets formål.

Projekternes afrapportering og den debat, der har udsprunget af projektets konklusioner, har dog også været et afsæt til at skabe en øget miljøforståelse i branchen. Konklusionen fra et af projekterne, at forholdet imellem energiforbrug ved godstransport med hhv. coaster, godstog og lastbil er 1:2:4, har efter konsulentens opfattelse skabt mere fokus på miljøpåvirkningerne fra virksomhedernes godstransport. Ved at der på denne måde stilles spørgsmålstegn ved kombinationen af transportformerne, er der også skabt basis for, at hver enkelt virksomhed reflekterer over deres eksterne transportarbejde og diskuterer muligheden for ændringer.

Viden spredt til branchen

Ud over de forskellige afrapporteringer, der foreligger fra Miljøstyrelsen er der tegn på, at miljøforståelsen er forsøgt spredt i branchen.

Resultaterne fra projektet "Reduktion af miljøbelastningen ved flytning af godstransport fra land til sø" har bl.a. været offentliggjort i aviser, og konsulenten har holdt foredrag på grundlag af projekternes resultater. Desuden har resultaterne fra projektet "Kortlægning af marinemotorers luftforurening med henblik på udvikling af mere miljøvenlige motorer" været offentliggjort på en international konference, hvor der både deltog inden- og udenlandske motorproducenter.

Resultatet af projektet "Miljømærkning og transport" er efter konsulentens mening ikke spredt til branchen, men det var heller ikke formålet med projektet, der var rettet imod Miljøstyrelsen. Det har derimod præget de efterfølgende transportprojekter, som så er blevet spredt i branchen - f.eks. via håndbogen "Miljøstyring og transport".

3.4 Mod en produktorienteret miljøindsats

Generelt definerer virksomheder og konsulenter et renere produkt, som et produkt der på en eller flere parametre er renere end et foregående eller tilsvarende produkt – uden at situationen på andre produktparametre er forværret.

Leverandører af transportmidler

Der er reelt kun et projekt inden for godstransport, der fokuserer på at gøre et transportmiddel renere. Det drejer sig om projektet "Kortlægning af marinemotorers luftforurening med henblik på udvikling af mere miljøvenlige motorer", der som før nævnt har ført til væsentlige miljøforbedringer. Produktet er ikke udviklet på baggrund af en livscyklusvurdering. Dette er derimod temaet for projektet "Udvikling af værktøj til vurdering og valg af færgetyper i en livscyklusbetragtning", men dette projekt fokuserer på selve metoden, og har dermed kun indirekte fokus på udviklingen af transportmidler.

Udbydere af transport

I projektet "Miljømærkning og transport" er der lagt op til, at transportarbejdet betragtes i et livscyklusperspektiv. Projektets formål var dog begrænset til en række overordnede anbefalinger til Miljøstyrelsen. Der er dermed ingen af de 5 projekter, der direkte fokuserer på, hvordan transportudbydere skal skabe en mere miljøvenlig serviceydelse.

Indkøbere og brugere af transport

Der er desuden ingen projekter af de 5, der giver direkte vejledning i miljøvenligt indkøb eller brug af bestemte transportmidler til godstransport. Der har derimod været en fokus på, hvordan virksomheder kunne optimere deres eksterne transportarbejde miljømæssigt ved køb af andre kombinationer af serviceydelser. Det har været tilfældet i de to projekter, der fokuserer på at omlægge transport af gods fra "land til sø".

Logistik

Disse projekter belyser mulighederne for at ændre transportruterne og repræsenterer projekternes indhold af logistik. Der er dog ingen projekter, der har set nærmere på det forhold, at lastbiltransporten for en stor del består af transport af luft og emballage på grund af dårlig logistik og uhensigtsmæssig emballering.

3.5 Delkonklusion

Hovedsagelig konsulenter

Det er hovedsageligt konsulenter i samarbejde med Miljøstyrelsen, der har taget initiativet til projekterne inden for godstransport. To projekter har været udredningsprojekter, og i andre to projekter har virksomhederne hovedsagelig fungeret som leverandører af data til konsulenternes kortlægning. Der er dermed kun et projekt, hvor en virksomhed har været medansvarlig. Dette har tilmed været det eneste projekt, hvor der har været et egentligt samarbejde med parter udover virksomhed, konsulent og følgegruppe.

Miljøforståelse trods barrierer

De væsentligste barrierer under projektforløbet har for virksomhederne været, at de blev involveret for lidt og for hurtigt. Opfattelsen af projekterne fra både virksomheder og konsulenter kan dog overordnet kendetegnes som positiv. Enkelte konsulenter peger alligevel på, at det er en langvarig proces at få miljøforståelsen omkring transport forankret i virksomhederne. Projekterne inden for godstransport har bidraget hertil, hvilket må betragtes som et af de væsentligste output fra renere teknologi indsatsen på dette område.

Begrænset produktfokus

Den produktorienterede indsats er kun begrænset tilstede i projekterne inden for godstransport. Et projekt har resulteret i et mere miljøvenligt transportmiddel i og med, at motorer til færger er blevet optimeret. Et andet projekt har haft fokus på, hvordan virksomheder kunne optimere deres eksterne transportarbejde miljømæssigt ved at vælge andre ruter og transportformer. Ingen projekter har direkte fokuseret på, hvordan transportudbydere kan skabe en mere miljøvenlig serviceydelse eller på at give henvisninger til miljøvenligt indkøb og brug af transportmidler til godstransport.