Renere teknologi i transportsektoren

Sammenfatning

Denne rapport har til formål at belyse forløbet og resultatet af renere teknologi projekterne inden for godstransport med henblik på dels at dokumentere resultaterne fra den hidtidige indsats på området; dels at uddrage erfaringer til den fremtidige produktorienterede miljøindsats. Rapporten er blevet til på baggrund af litteraturstudier samt interviews med relevante virksomheder og konsulenter. Desuden er det fundet hensigtsmæssigt at supplere undersøgelsen med erfaringerne fra renere teknologi projekter inden for persontransport. I det følgende sammenfattes kort rapportens indhold og konklusioner.

Problemstilling

Gods transporteres hovedsagelig med skib, tog eller lastbil. Et af de væsentlige miljøproblemer forbundet med transport er CO₂-udslippet, hvor sø- og banetransporten ofte har en fordel fremfor lastbiltransporten. Den indenlandske godstransport i Danmark foregår imidlertid med lastbil som det foretrukne transportmiddel, da denne transportform er fleksibel, og som ofte også billigere for den enkelte virksomhed.

Perspektiver

Der er flere initiativer i gang inden for godstransport, der sigter på at nedbringe miljøpåvirkningerne fra denne sektor, herunder eksempelvis håndbøger i miljøledelse til både købere og udbydere af transport. Miljøstyrelsen nedsatte ved udgangen af 1998 et produktpanel for godstransport. Panelet er et blandt tre produktpaneler, og sigter imod at igangsætte en række aktiviteter, som skal fremme mindre miljøbelastende godstransport. I fremtiden må det derfor forventes, at virksomheder med eksternt transportarbejde, transportører og producenter af transportmidler får større fokus på transport i et livscyklusperspektiv. Dette vil tillige ske under medvirken fra brancherettede organisationer som DSB-gods, Danmarks Rederiforening, Danske Vognmænd og Foreningen af Danske Eksportvognmænd.

Renere teknologi indsatsen inden for godstransport er en del af den hidtidige miljøindsats på området. Der er givet bevillinger på lidt over 2 mill. kr. til fem renere teknologi projekter inden for godstransport i perioden 1993-97. Projekterne er som følger:

• Miljømærkning og transport
• Miljømæssige fordele ved coastertransport i forhold til landtransport
• Miljøbelastning ved flytning af godstransport fra land til sø
• Kortlægning af marinemotorers luftforurening med henblik på udvikling af mere miljøvenlige motorer
• Udvikling af værktøj til vurdering og valg af færgetyper i en livs-cyklusbetragtning

Der er gennemført relativt få renere teknologi projekter inden for godstransport. Derfor har vi med henblik på at kunne give anbefalinger til den videre produktorienterede miljøindsats suppleret undersøgelsen med de gennemførte renere teknologi projekter inden for persontransport i perioden 1993-97.

Der er gennemført følgende seks relevante projekter med en bevilling på lidt over 2,8 mill. kr.:

• Udvikling af miljøvenligt oliefyr til busser mv.
• Livscyklusvurdering af biler (forprojekt)
• Miljøhensyn ved indkøb, drift, vedligehold og bortskaffelses af biler (hovedprojekt)
• Livscyklusvurdering af bus (forprojekt)
• Miljøforbedring af bus (hovedprojekt)
• Udvikling og afprøvning af en prototype til en solhybridbil

Ved projekterne inden for godstransport er der skabt en viden, som sætter fokus på koblingen imellem miljø og godstransport. Dette har medvirket til en større miljøforståelse på området. Det er dog begrænset, hvor forankret denne miljøforståelse er blevet i de virksomheder, som har deltaget i projekterne. Kun i projektet "Kortlægning af marinemotorers luftforurening med henblik på udvikling af mere miljøvenlige motorer" har virksomheden deltaget som andet end dataleverandør. Det er samtidigt det eneste projekt, hvor der var et egentligt samarbejde med parter udover virksomhed, konsulent og følgegruppe. For de andre projekters vedkommende er resultaterne og miljøforståelsen dermed alene blevet spredt via afrapporteringen.

Inden for projekterne omhandlende persontransport er der i højere grad eksempler på, at miljøforståelsen er blevet forankret i virksomhederne. I hovedparten af tilfældene er virksomhedernes miljøarbejde i fokus, og virksomheder har haft ansvaret for de fleste projekter.

Overordnet opfatter både virksomheder og konsulenter, at projekterne inden for godstransport forløb som positivt. De væsentligste barrierer var for virksomhederne, at de blev involveret for lidt og for hurtigt, og enkelte konsulenter peger på, at det er en langvarig proces at få miljøforståelsen omkring transport ændret i virksomhederne.

Der har ikke været lignende barrierer at finde i projekterne inden for persontransport. Dette kan skyldes, at de involverede i de fleste projekter havde haft et længerevarende samarbejde allerede før projekternes igangsættelse.

Den produktorienterede indsats er begrænset i projekterne inden for godstransport. Projektet "Kortlægning af marinemotorers luftforurening med henblik på udvikling af mere miljøvenlige motorer" har dog resulteret i mere miljøvenlige motorer til færger. Projektet "Miljøbelastning ved flytning af godstransport fra land til sø" har desuden haft fokus på, hvordan virksomheder kan optimere deres eksterne transportarbejde miljømæssigt set ved at vælge andre ruter og transportformer.

Ingen projekter har fokuseret på, hvordan transportudbydere kan skabe en mere miljøvenlig serviceydelse. Desuden har ingen projekter udarbejdet vejledning i miljøvenligt indkøb af transportydelser samt i miljøvelig brug af transportmidler til godstransport.

Inden for persontransport har der været en større fokus på den produktorienterede miljøindsats. Projekterne kan overordnet opdeles i tre typer:

• Et for- og hovedprojekt har haft fokus på livscyklusvurdering med anvendelse af en detaljeret metode til miljøvurdering af busser.
• Et for- og hovedprojekt har fokuseret på livscyklusvurdering ved anvendelse af overslagsberegning, erfaring og relevant litteratur med henblik på at give anbefalinger til offentligt indkøb af biler.
• To projekter har taget udgangspunkt i de umiddelbare kilder til miljøproblemerne ved et eksisterende produkt, og udvikler på det grundlag et renere produkt – hhv. en solhybridbil og et oliefyr.

I de førstnævnte projekter har virksomhedens engagement været svingende, da produktet gik ud af produktion under den langvarige proces, det kan være at udføre en detaljeret livscyklusvurdering. Projektet har dog resulteret i en række forslag til miljømæssige forbedringer af en bus, som virksomheden og konsulent har udarbejdet i fællesskab. Med henblik på den fremtidige produktorienterede miljøindsats så er de andre projekter eksempler på, hvordan "sund fornuft" og livscyklusbaserede "slag på tasken" kan danne udgangspunktet for udvikling af mere miljøvenlig produkter eller for "miljørigtige" indkøb. Projekterne inden for persontransport har derved metodisk dækket en bred tilgang til den produktorienterede miljøindsats lige fra "sund fornuft" til detaljerede livscyklusvurderinger.

Anbefalinger

På baggrund af denne rapports konklusioner kan der uddrages følgende anbefalinger til den videre miljøindsats inden for godstransport:

• Få virksomhedernes miljøarbejde i centrum for den produktorienterede miljøindsats, og lad dette danne udgangspunkt for en bred involvering af relevante aktører i branchen, herunder både transportkøbere, transportører og producenter af transportmidler.
• Støt arbejdet med virksomhedernes opgørelse af transportens miljøbelastning, idet hverken grønne regnskaber, miljøledelse eller livscyklusvurdering generelt set har givet anledning til øget prioritering af miljøpåvirkningerne fra transport i virksomhedernes miljøarbejde.
• Tag så vidt muligt udgangspunkt i produkter, der forventes at blive i produktion på lang sigt og/eller som er repræsentative for produktfamilien, således at resultaterne kan anvendes bredt i branchen, herunder på tværs af opdelingen i gods- og persontransport.
• Få fastholdt balancen i den produktorienterede miljøindsats, så der også i fremtiden er plads til både sund fornuft og livscyklusbaserede slag på tasken på lige fod med detaljerede livscyklusvurderinger. Det er nødvendigt i hvert enkelt tilfælde at se på formålet med vurderingen og på virksomhedernes forudsætninger ved valg af de konkrete metoder.