[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

7.1 Miljøledelsessystemer

Generelt

Styringssystemer på ledelsesområder kan i korthed beskrives ved den strategisk cirkel for ledelse og planlægning. Denne cirkel indeholder fire faser (se nedenstående figur og beskrivelse):

1. En bred kortlægning på det område der arbejdes med. Det er her væsentligt at dække hele området, og man må ikke fortabe sig i en dyb/detaljeret kortlægning.
2. En vurdering, bedømmelse, prioritering etc. af det der er kortlagt.
3. En planlægning af de aktiviteter der sættes i gang på området.
4. En udførelse af aktiviteterne og en registrering af de resultater aktiviteterne har medført.

Anvendelse af miljøstyrings- og miljøledelsessystemer er i dag frivillig, hvilket gør, at der som udgangspunkt kræves en interesseret virksomhed samt at ledelsen forpligter sig til, at arbejdet kan gennemføres

Om meget kort tid (evt. ultimo 1996) forventes der en international standard for miljøstyring, miljøstyringsstandarden ISO 14000.

Flere lande, bl.a. England, Irland, Frankrig og Spanien, har udgivet nationale miljøstyringssystemer hvor den britiske BS 7750 - "Specification for Environmental Management Institution" - er den mest kendte. Standarden er oversat og udgivet til information på dansk som DS/INF 75 "Miljøledelsessystemer".

EU har parallelt med ovennævnte udviklet EMAS (Enviromental Management and Audit Scheme), der mere beskriver en miljøforbedringsramme end et miljøstyringssystem.

I afsnit 7.1.1 er BS 7750 nærmere beskrevet.

I afsnit 7.1.2 er EMAS nærmere beskrevet. (Herunder redegørelse for forskel mellem BS 7750 og EMAS.

I afsnit 7.1.13 er sammenhængen mellem BS 7750 og ISO 9001 beskrevet.

7.1 Miljøledesessystemer

Ltteraturreferencer

• Henrik Kærgaard og Kristian B. Lauritsen: "Menneske, miljø & ledelse", Forlaget Centrum, 1994.
• "Miljøstyring i mindre virksomheder - Kommunens håndbog", Orientering fra Miljøstyrelsen, nr. 11, 1995
• "Miljøstyring i mindre virksomheder - Kortlægningshåndbog", Orientering fra Miljøstyrelsen, nr. 12, 1995.
• "Miljøstyring i mindre virksomheder - Miljøstyringshåndbog", Orientering fra Miljøstyrelsen, nr. 13, 1995.
• "Indførelse af miljøstyringssystem hos Casco Nobel A/S i Fredensborg: Fase 1 - Virksomhedsgennemgang", Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 24, 1994.
• "Miljøledelse på Novotex A/S: Fasre 1 Virksomhedsgennemgang", Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 25, 1994.
• Integreret miljø- og kvalitetsstyring på Tytex A/S: Fase 1 - Virksomhedsgennemgang", Arbejdsrapport fra Miljøstyrelse nr. 26, 1994.
• "Miljøledelse på Kaiserplast A/S", Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 27, 1994.
• "Miljøledelse på Novotex A/S. Fase 2/3 - Systemopbygning, implementering og certificering", Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 57, 1995.
• Miljøledelse på Kaiserplast A/S. Fase 2/3", Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 58, 1995.

"Miljøstyring - en håndbog i praktis miljøarbejde", Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 6, 1992.

Ovenstående materiale kan købes i Miljøbutikken på tlf.nr. 33 37 92 92

7.1.1 BS 7750 (ISO 14001)

Generelt

BS 7750 erstattes af ISO 14001 pr. 1.3.1997. Denne indsatsliste opdateres efterfølgende til ISO 14001.

Formålet med BS 7750 er at skabe en miljømæssig stillingtagen i virksomheden, ved at virksomheden formulerer nogle miljøpolitikker samt miljømålsætninger og -mål.

På basis heraf skal virksomheden dokumentere en planlagt proces til styringen af virksomhedens miljøpåvirkninger, der forebygger afvigelser fra politikker og andre specificerede krav (f.eks. myndighedskrav).

Virksomheden skal gennemføre miljøforbedringer med udgangspunkt i gældende lovgivning. Der skal igangsættes tiltag, og der skal følges op på, at miljømålene nås, så der sker en fortsat miljøforbedring i virksomheden og dermed en reduktion i virksomhedens samlede miljøpåvirkninger. Endvidere skal det via miljøstyringssystemet kunne dokumenteres at virksomheden lever op til sin miljøpolitik og miljømålsætning.

"Miljøstyring" skal i standardens sammenhæng forståes som "styring/forbedring af det eksterne/ydre miljø", dvs. miljøpåvirkninger af virksomhedens omverden.

Derimod er det indre miljø, også kaldet arbejdsmiljøet, ikke omfattet af standarden. Der er dog intet i vejen for at inddrage arbejdsmiljø, hvilket bliver gjort i stort omfang i DK (se nedenstående eksempel).

Som det fremgår af nedenstående figur, kan de enkelte faser i BS 7750 beskrives i en cyklus, der samtidig illustrerer, at der er tale om en løbende proces.

Billede Se her

7.1.1 BS 7750 (ISO 14001)

Eksempel

Kompan har i foråret 1996 fået certificeret deres miljøstyringsstystem på basis af BS 7750.
Kompan har altid i større eller mindre grad arbejdet med miljø, men ønskede at få sat miljøarbejdet i system. Kompan valgte BS 7750, fordi de internt i virksomheden stiller meget høje krav til virksomhedens miljø- og arbejdsmiljøforhold, og fordi de mener, BS 7750 kan fastholde disse krav og overføre dem til politikker, mål og målsætninger.

Kompan har bygget BS 7750 sammen med ISO 9002 (se afsnit 7.1.3, Sammenhæng mellem BS 7750 og ISO 9001).

Kompan har valgt at bygge arbejdsmiljø ind i miljøstyringsstystemet, da man på virksomheden mener, at miljø og arbejdsmiljø ikke kan skilles ad.

Kompan har direkte fået krav om/forespørgsler vedrørende miljøledelse fra virksomhedens kunder. Specielt har danske offentlige virksomheder p.g.a. "Statens grønne indkøb" og svenske kunder stillet spørgsmål til Kompans miljøarbejde.

Kompan har følgende erfaringer med processen:

• Det medfører et virkeligt godt overblik over virksomhedens miljøpåvirkninger, og giver dermed den bedste basis for en optimal indsats, både hvad angår miljø og økonomi.
• Via arbejdet med miljø har Kompan etableret et meget godt forhold til kommunen, således at der nu er fuld åbenhed om alle miljøforhold fra virksomhed til kommune.
• Det er meget svært at forstå standardens sprog og oversætte dette til praktiske arbejdsopgaver.
• Det er en meget omfattende proces.
• Alle medarbejdere er blevet undervist i miljøarbejde og har på forskellige niveauer deltaget i registreringer og beskrivelser til miljøstyringssystemet. Derfor fungerer systemet godt.
• Kompan har under hele processen fået hjælp af COWI. Kompan anbefaler, at man gør brug af rådgivere ved opbygning af et miljøledelsessystem, da rådgiverne har erfaring med at omsætte standardsprog til praktiske arbejdsopgaver, således at processen forløber lettere.
• Der er opnået flere kontante miljø-, arbejdsmiljø- og økonomiske gevinster under processen.

7.1.1 BS 7750 (ISO 14001)

Kompan har følgende forventninger til systemet:

• Systemet skal forbedre afsætningen, på et miljømæssigt korrekt grundlag.
• Systemet skal give miljø-, arbejdsmiljø- og økonomiske gevinster. Følgende projekter finder sted i forår/sommer 1996:

1. Fortynderforbruget skal reduceres med 70 %, ved genbrug af rensefortynder efter destillation.
2. Alle malespande skal retur til leverandøren, evt. ved at der i malespanden placeres et plastindlæg, således det kun er plastindlægget, der skal bortskaffes efter brug.
3. Affaldssorteringen skal forbedres.
4. Emballeringen skal optimeres (papforbruget skal reduceres).

Virksomhedsreference

Kompan A/S
Att.: Henning Nielsen
Korsvangen
5750 Ringe
Tlf.: 62 62 12 50

Leverandørreference

COWI Rådgivende Ingeniører AS
Att.: Anne Mette R. von Benzon
Olof Palmes Allé 19
8200 Århus N.

Litteraturreferencer

• Specification for Environmental Management Systems, BS 7750, 1994. British Standard. Dansk Standdard tlf. 39 77 01 01
• Miljøledelsessystemer, DS/INF 75, 2.udgave, 1994-06-30, dansk Standard. - (Specification for Environmental Management Systems, BS 7750). Dansk Standard tlf. 39 77 01 01
  

Nedenstående materiale kan købes i Miljøbutikken på tlf. 33 37 92 92

• Henrik Kærgaard og Kristian B. Lauritsen: "Menneske, miljø & ledelse", Forlaget Centrum, 1994.
• "Miljøstyring - en håndbog i praktisk miljøarbejde", Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 6 1992.
• "Miljøstyring i mindre virksomheder - Kortlægningshåndbog", Orientering fra Miljøstyrelsen, nr. 12, 1995.
• "Miljøstyring i mindre virksomheder - Miljøstyringshåndbog", Orientering fra Miljøstyrelsen, nr. 13, 1995.
• "Indførelse af miljøstyringssystem hos Casco Nobel A/S i Fredensborg: Fase 1 - Virksomhedsgennemgang", Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 24, 1994.
• "Miljøledelse på Novotex A/S: Fase 1 Virksomhedsgennemgang", Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 25, 1994.
• "Integreret miljø- og kvalitetsstyring på Tytex A/S": Fase 1 - Virksomhedsgennemgang", Arbejdsrapport fra Miljøstyrelse nr. 26, 1994.
• "Miljøledelse på Kaiserplast A/S", Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 27, 1994.
• "Miljøledelse på Novotex A/S. Fase 2/3 - Systemopbygning, implementering og certificering", Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 57, 1995.
• "Miljøledelse på Kaiserplast A/S. Fase 2/3", Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 58, 1995.

7.1.2 EMAS

EU har for at fremme en bæredygtig vækst i hele fællesmarkedet udarbedet EMAS.

EMAS er den populære forkortelse for EU-forordning nr. 1836/93 af 29. juni 1993 om industrivirksomhedernes frivillige deltagelse i en fællesskabsordning for miljøstyring og miljørevision. EMAS står for "Environmental Management and Audit Scheme".

EMAS beskriver mere en miljøforbedringsramme end et miljøstyringssystem.

Set fra en virksomheds side er de interessante krav i EMAS kravene om indførelse af et miljøstyringssystem, udarbejdelse af en miljøredegørelse, en uafhængig bedømmelse af systemet samt miljøredegørelsen og endelig en offentliggørelse af miljøredegørelsen.

Til sammenligning stiller BS 7750 alene krav til indførelse af et miljøstyringssystem, hvorfor EMAS må siges at være bredere i sit sigte, specielt vedrørende offentliggørelse af virksomhedens faktiske miljøpåvirkninger.

Der er yderligere mindre forskelle, bl.a. krav om:

• indledende miljøkortlægning
• samarbejde med offentlige myndigheder omkring beredskabsplaner
• maksimalt interval på 3 år mellem mijørevisioner.

7.1.2 EMAS

Eksempel

Dalmose Trævareindustri (eksempel kommer)

Litteraturreferencer

- Rådets Forordning (EØF) nr. 1836/93 om industrivirksomhedens frivillige deltagelse i en fællesskabsordning for miljøstyring og miljørevision, Det Europæiske fællesskabstidende, nr. L 168/1, 10.7.93.

- Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 644 af 7. juli 1994 om industrielle virksomheders m.v. frivillige deltagelse i Den Europæiske Fællesskabsforordning for miljøstyring og miljørevision.

- "Miljøredegørelser i virksomheder under EU-forordningen om miljøstyring og miljørevision". Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 61, 1994.

- "Miljøstyring i mindre virksomheder - Kortlægningshåndbog", Orientering fra Miljøstyrelsen, nr. 12, 1995.

- "Miljøstyring i mindre virksomheder - Miljøstyringshåndbog", Orientering fra Miljøstyrelsen, nr. 13, 1995.

- Henrik Kærgaard og Kristian B. Lauritsen: "Menneske, miljø & ledelse", Forlaget Centrum, 1994.

Ovenstående materiale kan købes i Miljøbutikken på tlf 33 37 92 92.

- Miljøledelsessystemer, DS/INF 75, 2.udgave, 1994-06-30, Dansk Standard. Dansk Standdard tlf. 39 77 01 01.

- Specification for Environmental Management Systems, BS 7750, 1994. British Standard. Dansk Standdard tlf. 39 77 01 01.

7.1.3 Sammenhæng mellem BS 7750 (ISO 14000) og ISO 9001

I de senere år har mange virksomheder fokuseret kraftigt på kvalitetsudvikling, herunder specielt på opfyldelse og evt. certificering efter DS/EN ISO 9000-serien. Ca. 1000 danske virksomheder er således certificeret primo 1995.

I forbindelse med denne kvalitetsudvikling er der i mange virksomheder opstået en voksende erkendelse af, at miljøstyringen også burde styrkes, fordi miljø og kvalitet på mange områder er to sider af samme sag, bygger på de samme filosofier og skal bakkes op af ledelsen for at blive en del af virksomhedens hverdag og udvikling.

Den tætte sammenhæng mellem styring af miljø og kvalitet betyder, at der er fordele ved at integrere virksomhedens miljø- og kvalitetsstyringssystem i ét system for samtidig opfyldelse af DS/EN ISO 9001 og f.eks. BS 7750 eller ISO 14000.

Billede Se her

Sammenhæng mellem BS 7750 el. ISO 14000 og ISO 9001
Begrebsmæssigt er der en række lighedspunkter mellem ledelsessystemer for miljø og kvalitet:

• I begge tilfælde tages udgangspunkt i eksterne krav og behov hos henholdsvis kunder og interessenter, og på den baggrund formuleres virksomhedens egne intentioner og mål i form af politikker, målsætninger og mål.
• I begge tilfælde handler det om styring, dvs. at opfylde krav og forebygge problemer, snarere end om kontrol og "brandslukning" efter at skaden er sket.

7.1.3 Sammenhæng mellem BS 7750 (ISO 14000) og ISO 9001

I begge tilfælde kræves alles opmærksomhed og aktive medvirken for at opnå gode resultater, og de fleste er som udgangspunkt positivt stemte.

• Begge områder udgør salgs-/konkurrenceparametre, som får stigende betydning for dansk erhvervsliv.
• Men begge områder kræver også ledelsens opbakning og involvering for at opnå gode resultater.

Og måske vigtigst, i begge tilfælde er der tale om en filosofi og bevidsthed, der skal indgå i alt hvad ledelse og medarbejdere foretager sig.

Den tætte sammenhæng mellem miljø og kvalitet er baggrunden for, at mange kvalitetscertificerede virksomheder er i gang med at udvide deres kvalitetsstyringssystem med et miljøstyringssystem.

7.1.3 Sammenhæng mellem BS 7750 (ISO 14000) og ISO 9001

Eksempel 1

KOMPAN har udvidet deres certificerede kvalitetsstyringssystem - ISO 9002 - med miljøstyring BS 7750 og er certificeret efter dette samlede system i foråret 1996.

Rent praktisk foregik arbejdet ved, at man udbyggede kvalitetshåndbogen med miljø- og arbejdsmiljøforhold. For at kunne holde styr på, hvad der var nyt og "gammelt" i håndbogen, blev alt hvad der havde med miljø at gøre indført med kursiv. Denne kursivskrift erstattedes først, når den pågældende side i håndbogen senere hen blev/bliver redigeret.

KOMPAN vurderer, at man er meget godt hjulpet under arbejdet med at indføre miljøledelse, når man på forhånd har et kvalitetsstyringssystem, men tilføjer, at der stadig kræves en omfattende arbejdsindsats, før systemet er beskrevet og implementeret.

Eksempel fra KOMPANs kvalitets- og miljøhåndbog:

Kvalitetsmålsætning:
Kompan A/S skal i alle sine aktiviteter arbejde for at tilfredsstille kundernes forventninger og myndighedskrav under hensyntagen til produktkonceptet.

Kvalitets- og miljøstyringssystemet skal sikre, samt give pålidelige og eftervislige informationer om, at dette nås. Tillige skal kvalitets- og miljøstyringssystemet opfylde kravene i DS/EN ISO 9002 og BS 7750.

Kompan skal arbejde for en generel højnelse af markedets forventninger til produkternes standard, kvalitet og opnåeligt miljøhensyn.

Litteraturreferencer

• Per Ponsaing og Anders Haahr: "BS 7750: 1994 sammenholdt med DS/EN ISO 9001: 1994", Dansk Standard, DS-Hæfte 3, 1995. Dansk Standard tlf. 39 77 01 01.
• Integreret miljø- og kvalitetsstyring på Tytex A/S: Fase 1 - Virksomhedsgennemgang", Arbejdsrapport fra Miljøstyrelse nr. 26, 1994. Miljøbutikken tlf. 33 37 92 92.

7.2.1 Miljøpolitik

Generelt

Miljøpolitikken er en redegørelse fra virksomhedens ledelse vedrørende hensigter og handlingsprincipper med hensyn til virksomhedens miljøpåvirkninger.

Miljøpolitikken skal ikke være sofistikeret eller højtravende. Den skal beskrive virksomhedens langsigtede mål på miljøområdet i jævne vendinger.

Eksempel 1

Eksempel fra Montana Møbler, "Bedre miljø og forsat vækst", Miljøministeriet, Miljøstyrelsen:

Miljøpolitik:

• Reducere vort forbrug af hjælpestoffer og energi mest muligt, gennem en mere effektiv udnyttelse.
• Stræbe imod at anvende så få miljømæssigt skadelige stoffer som muligt. Det gælder råvarer, hjælpestoffer og emballage - herunder øge anvendelsen af genbrugsmaterialer.
• Nedbringe udledningen fra vore processer, både udsendelse af stoffer og støj.
• Tilskynde vore leverandører til at levere miljømæssigt acceptable råvarer, hjælpestoffer, produkter og serviceydelser.
• Tage miljøforhold i betragtning ved beslutning om investering.

Regelmæssigt revidere og informere om miljømæssige virkninger af vore aktiviteter, det vil sige opbygge og vedligeholde et miljøstyringssystem.

Eksempel 2

Eksempel fra Kompans miljø- og kvalitetshåndbog, Kvalitetspolitikker, 4.1 Ledelsens ansvar

4.1.1 Kvalitets- og miljøpolitik:

"Ved kvalitet forstår Kompan total kvalitet; heri indgår eksternt og internt miljø og psykisk og fysisk arbejdsmiljø som elementer.

Der skal i Kompan arbejdes ud fra en integreret ledelsesstil, hvor miljøhensyn indgår i ledelsesbeslutningerne.
Stadige forbedringer skal være en del af aktiviteterne i samtlige afdelinger. Medarbejderne skal aktivt involveres i forbedringsaktiviteter som led i Kompans jobudvikling.

Medarbejderdeltagelse i kvalitets- og miljøstyringsarbejdet skal til stadighed støttes.

Kompan er indstillet på også udadtil at bidrage til udvikling af

miljømæssigt forsvarlige teknologier, ledelsesmetoder og adfærd.

Kompan vil således fremstille produkter, som er frembragt under den mindst miljøpåvirkende teknologi. Kompan vil til stadighed tilstræbe at imødekomme kunders og samfundets efterspørgsel efter mindst miljøbelastende produkter.

Kompan vil løbende gennemføre kvalitets- og miljøaudits indenfor kvalitets- og miljøstyresystemet i henhold til QF 17. Kompan skal ved efterfølgende evalueringer sikre, at såvel miljøpolitikker som miljømål forbedres og tilpasses behovene i samfundet.

Kompan vil løbende søge at effektivisere og minimere forbruget af ressourcer. Dette gøres bl.a. gennem en aktiv medarbejderstab, der gennem information og uddannelse får kendskab til virksomhedens miljøpåvirkninger.

Det er Kompans kvalitets- og miljøpolitik at opfylde relevante normer, standarder og myndighedskrav, samt Kompans kvalitets- og miljømålsætning gennem efterlevelse af nærværende kvalitetshåndbog."

Virksomhedsreference
Eksempel 1

Montana Møbler A/S
Att.: Bjørn Thygesen
Akkerupvej 16
5683 Hårby
Tlf.: 64 73 32 11

Leverandørreference
Eksempel 1

COWI Rådgivende Ingeniører AS
Att.: Anne Mette R. von Benzon
Olof Palmes Allé 19
8200 Århus N.

Virksomhedsreference
Eksempel 2

Kompan A/S
Att.: Henning Nielsen
Korsvangen
5750 Ringe
Tlf.: 62 62 12 50

Leverandørreference
Eksempel 2

COWI Rådgivende Ingeniører AS
Att.: Anne Mette R. von Benzon
Olof Palmes Allé 19
8200 Århus N.

Litteratur

• Henrik Kærgaard og Kristian B. Lauritsen: "Menneske, miljø & ledelse", Forlaget Centrum, 1994.
• "Miljøstyring i mindre virksomheder - Miljøstyringshåndbog", Orientering fra Miljøstyrelsen, nr. 13, 1995.
• "Miljøstyring - en håndbog i praktisk miljøarbejde", Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 6 1992.

Ovenstående materiale kan købes i Miljøbutikken på tlf. 33 37 92 92.

7.2.2 Miljømål

Generelt

Miljømål bør være krævende, opnåelige, tidsbestemte og kvantificbare (der skal sættes tal på, hvor meget de højst prioriterede miljøpåvirkninger skal nedbringes og hvornår).

Udgangspunktet for fastsættelse af mål kan være:

• virksomhedens miljøpolitik (hvor ambitiøse skal målene være?)
• lovkrav
• standarden i branchen (hvad har andre kunnet gennemføre?)
• økonomien (f.eks. forventninger om stigninger i miljøafgifter).
• Kundekrav
• etc.

Virksomhedens ledelse bør inddrages ved fastlæggelse af målene, idet målene skal være realistiske og afspejle ledelsens ambitionsniveau.

Eksempel

Eksempel fra Montana Møbler, "Bedre miljø og fortsat vækst", Miljøministeriet, Miljøstyrelsen.

Udpluk af virksomhedens miljømål er:

• Reduktion af emissionen med de organiske opløsningsmidler. For at opnå dette, er det virksomhedens langsigtede mål, hovedsageligt at ville anvende vandfortyndbare lakker - når disse kvalitetsmæssigt lever op til virksomhedens krav. Lakleverandøren og videncentre forventer, at dette sker inden for 3 - 5 år (basisår 1993).
• Reduktion af el-forbruget med op til 5 - 10% pr. produceret enhed. Dette søges opnået ved hjælp af eftersyn og ændringer af ventilations- og trykluftssystemet.
• Al ydre emballage er fremstillet af 100% genbrugspap. På længere sigt vil det være virksomhedens mål, at al emballage er fremstillet i genbrugspap.
• At der i forbindelse med design af nye produkter tages miljøhensyn i forbindelse med råvare- og procesvalg.

Virksomheden har udpeget en miljøansvarlig, der fremover skal stå for vedligeholdelsen af oplysningerne om råvarerne og miljørelationerne. Med baggrund i de oplysninger vil virksomheden hvert andet år evaluere gamle miljøhandlingsplaner og opstille nye miljømål.

Virksomhedsreference

Montana Møbler A/S
Att.: Bjørn Thygesen
Akkerupvej 16
5683 Hårby
Tlf.: 64 73 32 11

Leverandørreference

COWI Rådgivende Ingeniører AS
Att.: Anne Mette R. von Benzon
Olof Palmes Allé 19
8200 Århus N.

Litteraturreferencer

• Henrik Kærgaard og Kristian B. Lauritsen: "Menneske, miljø & ledelse", Forlaget Centrum, 1994.
• Miljøledelsessystemer, DS/INF 75, 2.udgave, 1994-06-30, dansk Standard. - (Specification for Environmental Management Systems, BS 7750).
• "Miljøstyring i mindre virksomheder - Kortlægningshåndbog", Orientering fra Miljøstyrelsen, nr. 12, 1995.
• "Miljøstyring i mindre virksomheder - Miljøstyringshåndbog", Orientering fra Miljøstyrelsen, nr. 13, 1995.
• "Indførelse af miljøstyringssystem hos Casco Nobel A/S i Fredensborg: Fase 1 - Virksomhedsgennemgang", Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 24, 1994.
• "Miljøledelse på Novotex A/S: Fasre 1 Virksomhedsgennemgang", Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 25, 1994.
  
• "Integreret miljø- og kvalitetsstyring på Tytex A/S": Fase 1 - Virksomhedsgennemgang", Arbejdsrapport fra Miljøstyrelse nr. 26, 1994.
• "Miljøledelse på Kaiserplast A/S", Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 27, 1994.
• "Miljøledelse på Novotex A/S. Fase 2/3 - Systemopbygning, implementering og certificering", Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 57, 1995.
• "Miljøledelse på Kaiserplast A/S. Fase 2/3", Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 58, 1995.
• "Miljøstyring - en håndbog i praktisk miljøarbejde", Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 6 1992.

Ovenstående materiale kan købes i Miljøbutikken på tf. 33 37 92 92.

7.2.3 Miljøgennemgang

Generelt

For at få overblik over virksomhedens miljøforhold skal alle virksomhedens miljøpåvirkninger kortlægges. Med miljøpåvirkninger menes alle de forhold, hvor virksomheden påvirker naturen på den ene eller den anden måde.

Det drejer sig om registrering af:

• Råvareforbrug
• El-forbrug
• Vandforbrug
• Luftemission (udledning af luftforurenende stoffer)
• Affaldsmængde og bortskaffelsesform
• Spildevand
• Støjudsendelse
• Luftudledninger
• Driftsuheld
• Risikooplagringer

Det miljømæssige problemniveau ved de enkelte miljøpåvirkninger kan herefter evt. prioriteres ud fra deres mængde, spredning og effekt. De miljøpåvirkninger, der viser sig at være mest kritiske, undersøges nærmere for at finde en løsning (se Miljøhandlingsplan, afsnit 7.3.2).

Eksempel

Eksempel fra Montana Møbler, "Bedre miljø og fortsat vækst", Miljøministeriet Miljøstyrelsen.

Hos Montana Møbler er registreringen af miljøpåvirkninger foretaget af medarbejdere fra de enkelte afdelinger. Medarbejderne har det bedste indblik i de daglige processer, og deres medvirken i miljøarbejdet er afgørende for, om eventuelle ændringer og omlægninger kommer til at fungere i praksis.

Der er i alt registreret 29 miljøpåvirkninger. Montana Møbler har prioriteret dem i forhold til hinanden. Prioriteringen er foregået ved at betragte mængde, spredning og effekt af hver enkelt miljøpåvirkning.

De tre højest prioriterede miljøpåvirkninger er:

• Bortskaffelse af MDF-plade
• Udledning af organiske opløsningsmidler via luftafkast
• Elforbrug

Af de 29 miljøpåvirkninger, der er registreret, valgte Montana Møbler med det samme at vurdere de alternative måder, hvorpå MDF-plader kan bortskaffes. Samtidig gik virksomheden i gang med at undersøge mulighederne for at reducere udledningen af organiske opløsningsmidler samt mindske el-forbruget. Denne undersøgelse foregik ved at vurdere forskellige renere teknologier.

Virksomhedsreference

Montana Møbler A/S
Att.: Bjørn Thygesen
Akkerupvej 16
5683 Hårby
Tlf.: 64 73 32 11

Leverandørreference

COWI Rådgivende Ingeniører AS
Att.: Anne Mette R. von Benzon
Olof Palmes Allé 19
8200 Århus N.

Litteraturreferencer

• Lassen, Joakim og Lauritsen, Kristian B.: "Bedre miljø og fortsat vækst, Et eksempel fra Montana Møbler", Miljøministeriet, Miljøstyrelsen, 1993.
• "Miljøstyring i mindre virksomheder - Kortlægningshåndbog", Orientering fra Miljøstyrelsen, nr. 12, 1995.
• Henrik Kærgaard og Kristian B. Lauritsen: "Menneske, miljø & ledelse", Forlaget Centrum, 1994.
• "TIC-nettets indsats for renere teknologi i mindre virksomheder", Miljøprojekt fra Miljøstyrelsen nr. 286, 1995.
• "Indførelse af miljøstyringssystem hos Casco Nobel A/S i Fredensborg: Fase 1 - Virksomhedsgennemgang", Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 24, 1994.
• "Miljøledelse på Novotex A/S: Fase 1 Virksomhedsgennemgang", Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 25, 1994.
• Integreret miljø- og kvalitetsstyring på Tytex A/S: Fase 1 - Virksomhedsgennemgang", Arbejdsrapport fra Miljøstyrelse nr. 26, 1994.
• "Miljøledelse på Kaiserplast A/S", Arbejdsrapport fra MIljøstyrelsen nr. 27, 1994.
• "Miljøstyring - en håndbog i praktisk miljøarbejde", Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 6 1992

Ovenstående materiale kan købes i Miljøbutikken på tlf 33 37 92 92.

7.2.4 Produktvurdering

Generelt

Ideelt set består en produktvurdering af en vurdering af alle de miljømæssige relationer fra "vugge til grav" af hver enkelt komponent/råvare. For at gøre produktvurderingen gennemførlig indenfor afsat tid og budget skal der laves en række afgrænsninger.

Udfordringen i en produktvurdering er således at skabe et tilstrækkeligt godt overblik over de forskellige råvarer i produktet, uden at drukne i data.

Der skal derfor ske en kritisk udvælgelse. Det kan for eksempel gøres ved anvendelse af en eller flere af nedenstående afgrænsninger:

• at beslutte kun at medtage råvarer, der er indkøbt for over et vist beløb
• kun at vurdere de miljøpåvirkninger produktionen af de enkelte komponenter/råvarer giver anledning til (altså kun gå et skridt tilbage i livscyklus)
• kun at vurdere miljøpåvirkninger fra virksomhedens produktion til bortskaffelse af produktet
• at vælge en miljøpåvirkning (f.eks. energiforbrug) og registrere størrelsen af denne miljøpåvirkning fra råvareudvinding til bortskaffelse af det aktuelle produkt

Der skal efter metodeafgrænsningen rettes henvendelse til alle leverandører for at få oplysninger om, hvilke stoffer de enkelte komponenter indeholder. For særligt betydningsfulde råvarer kan der indhentes oplysninger om eksisterende og alternative leverandørers produktionsforhold.

Eksempel 1

Eksempel fra Montana Møbler, "Bedre miljø og forsat vækst", Miljøministeriet, Miljøstyrelsen.

Hos Montana Møbler er der fundet 215 forskellige råvarer og delkomponenter, der indgår i fremstillingsprocessen. Der er kommet besvarelser fra 80 % af leverandørerne. De øvrige har enten ikke svaret eller svaret utilstrækkeligt. Vurderingen af indholdet af miljø- og arbejdsmiljøfarlige stoffer i komponenterne er foretaget ved at sammenligne dem med lister over stoffer, der er:

• farlige
• kræftfremkaldende
• ozonnedbrydende
• allergifremkaldende
• uønskede i forbindelse med forbrænding
• uønskede i forbindelse med deponering af fast affald

Flere af råvarerne og delkomponenterne indeholder uønskede stoffer, men generelt i så små koncentrationer, at der ikke i første omgang har været grund til at bekymre sig om anvendelsen af stofferne. På den anden side er der skabt klarhed over, hvilke problemkredse, der før eller siden skal tages stilling til. For Montana Møbler drejer det sig om:

• overfladebehandling af metalfittings
• anvendelse af plasttyper
• anvendelse af aluminium
• vurdering af MDF- og lakproducenter
• valg af limtype til finér
• valg af emballagematerialer.

Eksempel 2

Tytex A/S

I forbindelse med opbygning af miljøstyringssystem på Tytex A/S er der foretaget en produktvurdering. For at kunne foretage produktvurderingen indenfor kort tid var det nødvendigt at koncentrere indsatsen mod de dele af produkternes livsforløb, hvor de mest betydende miljøpåvirkninger forventes at være. Valget faldt på energiforbrugene igennem produkternes levetid. Begrundelsen var:

• at miljøgennemgangen på Tytex havde vist, at miljørelationerne i forbindelse med energiforbrug var de mest betydende
• at den væsentlige komponent, garnerne, hovedsageligt produceres i lukkede kredsløb med få emissioner til luft og vand.

Analysen blev herefter gennemført for hver af Tytex' 5 standardprodukter.

Virksomhedsreference
Eksempel 1

Montana Møbler A/S
Att.: Bjørn Thygesen
Akkerupvej 16
5683 Hårby
Tlf.: 64 73 32 11

Leverandørreference
Eksempel 1

COWI Rådgivende Ingeniører AS
Att.: Anne Mette R. von Benzon
Olof Palmes Allé 19
8200 Århus N.

Virksomhedsreference
Eksempel 2

Tytex A/S
Att.: Jens Röhme
Industrivej 21
7430 Ikast
Tlf.: 97 15 31 00

Leverandørreference
Eksempel 2

COWI Rådgivende Ingeniører AS
Att.: Anne Mette R. von Benzon
Olof Palmes Allé 19
8200 Århus N.

Litteraturreferencer

• UMIP - Udvikling af Miljørigtige Industri Produkter (Se afsnit 6.1)
• "Grøn, statslig indkøbspolitik", Miljøprojekt fra Miljøstyrelsen nr. 242.
• "Grøn indkøbspolitik i amter og kommuner", Miljøprojekt fra Miljøstyrelsen nr. 263.
• "Miljørigtig projektering", Miljøprojekt fra Miljøstyrelsen nr. 253.
• "Miljøinformation om byggevarer", Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 9, 1994.

Ovenstående materiale kan købes i Miljøbutikken på tlf 33 37 92 92.

7.2.5 Miljøhandlingsplan

Generelt

Miljøhandlingsplanen er en samlet beskrivelse af de aktiviteter, der skal sættes i værk for at miljømålene nåes.

Efter miljøgennemgangen (se afsnit 7.2.4) er de væsentligste miljøpåvirkninger fundet. Det efterfølgende arbejde med at finde løsninger til reduktion af disse miljøpåvirkninger kan evt. planlægges som beskrevet nedenfor.

For de miljøpåvirkninger, der kræver handling, nedsættes arbejdsgrupper til at arbejde med miljøpåvirkningen, herunder evt. foretage mere detaljerede kortlægninger, stille forslag til, hvordan den pågældende miljøpåvirkning kan nedbringes og opstille konkrete mål for miljøpåvirkningen.

Arbejdsgrupperne kan for eksempel sammensættes af en eller to medarbejdere fra det område, hvor miljøpåvirkningen er registreret, en sikkerhedsrepræsentant og en ledelsesrepræsentant samt evt. myndigheder, leverandører og rådgivere.

Reduktionen af miljøpåvirkningen bør nås ved en løsning baseret på renere teknologi og bør prioriteres som følger:

1. Undgå miljøpåvirkningen ved at erstatte farlige stoffer eller ved at indføre nye arbejdsmetoder, dvs. bekæmp forureningen ved kilden.
2. Nedsæt forbrug og spild ved at ændre arbejdsgange eller anlæg.
3. Genanvend mest muligt internt og efterfølgende eksternt.

Alle forslag skal vurderes teknisk, miljømæssigt og økonomisk ud fra en samlet helhedsvurdering for at finde de bedste forslag til handlingsplanen.

Miljøhandlingsplanen er som beskrevet en samlet beskrivelse af de aktiviteter, der skal sættes i værk, for at målene nås.

Eksempel

Eksempel fra Montana Møbler, "Bedre miljø og fortsat vækst", Miljøministeriet, Miljøstyrelsen.

En af de højst prioriterede miljøpåvirkninger på Montana Møbler var udledning af organiske opløsningsmidler fra lakeringsprocessen.

Reduktion af denne miljøpåvirkning er vanskelig at ændre. Dette skyldes især, at hensynet til produktkvalitet, investeringer, arbejdsmiljø samt forskellige rensemetoder gør det meget komplekst at ændre strategi indenfor overfladebehandling.

For at gennemdiskutere problemerne og foretage fornuftige afvejninger mellem de forskellige nye muligheder blev der afholdt et miniseminar. På dette deltog repræsentanter fra virksomheden og fra forskellige

videncentre inden for lakerings- og miljøområdet.

På seminaret blev den nyeste viden inddraget, herunder erfaringer med vandfortyndbar lak og UV-lak, samt de første erfaringer med pulverlak.

Seminaret blev en succes. Montana Møbler følte sig mere sikker på de valgte forsøg med lakering, og virksomheden fik vished for, at forsøgene ikke ville "løbe løbsk".

Seminaret mundede - i meget korte træk - ud i følgende handlingsplan:

Nov. 1992: Etablering af ny rensestation i lakgaden.

Nov. 1992: Forsøg med kantgrunding med vandfortyndbar lak.

Dec. 1992: Opstilling af objektive, målbare kvalitetskrav til toplak.

Jan. 1993: Deltagelse i lakseminar hos anden virksomhed i branchen vedrørende vandfortyndbar lak.

Feb. 1993: Samlet vurdering: Støvsituation, vandfortyndbare lakker til grunding af kanter, kvalitetsmåleprogram.

Mar. 1993: Kontakt til myndigheder: Diskussion af alternative muligheder og handlingsplan for de fortsatte undersøgelser.

Leverandørreference

Montana Møbler A/S
Att.: Bjørn Thygesen
Akkerupvej 16
5683 Hårby
Tlf.: 64 73 32 11

Virksomhedsreference

COWI Rådgivende Ingeniører AS
Att.: Anne Mette R. von Benzon
Olof Palmes Allé 19
8200 Århus N.

Litteraturreferencer

• Henrik Kærgaard og Kristian B. Lauritsen: "Menneske, miljø & ledelse", Forlaget Centrum, 1994.
• "Miljøstyring i mindre virksomheder - Kortlægningshåndbog", Orientering fra Miljøstyrelsen, nr. 12, 1995.
• "Miljøstyring i mindre virksomheder - Miljøstyringshåndbog", Orientering fra Miljøstyrelsen, nr. 13, 1995.
• "Indførelse af miljøstyringssystem hos Casco Nobel A/S i Fredensborg: Fase 1 - Virksomhedsgennemgang", Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 24, 1994.
• "Miljøledelse på Novotex A/S: Fase 1 Virksomhedsgennemgang", Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 25, 1994.
• "Integreret miljø- og kvalitetsstyring på Tytex A/S": Fase 1 - Virksomhedsgennemgang", Arbejdsrapport fra Miljøstyrelse nr. 26, 1994.
• "Miljøledelse på Kaiserplast A/S", Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 27, 1994.

• "Miljøstyring - en håndbog i praktisk miljøarbejde", Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 6 1992.

Ovenstående materiale kan købes i Miljøbutikken på tlf. 33 37 92 92.

7.2.6 Interessentanalyse

Generelt

Interessenter eller interesseparter vedrørende miljø er personer, grupper, organisationer, myndigheder o.lign., som har en eller anden miljømæssig interesse i virksomheden. Af disse kan nævnes nuværende og kommende kunder, leverandører, medarbejdere, ejere, naboer, kommune, amt, arbejdstilsyn, miljøorganisationer m.fl.

Betydningen af en virksomheds miljøpåvirkninger kan vurderes meget forskelligt, alt efter hvilke øjne der ser.

Formålet med en interessentanalyse er derfor at indsamle og vurdere svar på, hvordan virksomhedens interessenter vurderer virksomhedens miljøpåvirkninger. Denne vurdering kan så benyttes i forbindelse med prioritering af virksomhedens miljøindsats og opstilling af målsætning og mål herfor.

Eksempel

I forbindelse med pilotprojekt om miljøstyring blev det besluttet at gennemføre en analyse af virksomhedens miljøinteressenter.

Interessentanalysen blev gennemført ud fra eksisterende oplysninger om henvendelser og lignende fra virksomhedens interessenter. Dette vurderes som tilstrækkeligt i første omgang ud fra en formodning om, at interessenternes vigtigste protester/interessepunkter nok på en eller anden måde er blevet kendt af medarbejderne på virksomheden.

Opgaven har derfor bestået i at indsamle tilgængelig viden på virksomheden om

• henvendelser om miljøspørgsmål
• miljøklager (naboer, myndigheder)
• kundekrav, miljøspecifikationer, forespørgsler
• positiv/negativ omtale vedrørende miljø (pressen)
• viden om markedet om kommende produktmæssige miljøkrav
• osv.

For at sikre, at alle oplysninger om interessenter i virksomheden kommer i betragtning, er der udsendt en forespørgsel vedrørende ovenstående til alle medarbejdere i virksomheden.

Virksomhedsreference

Anonym større virksomhed

Leverandørreference

COWI Rådgivende Ingeniører AS
Att.: Anne Mette R. von Benzon
Olof Palmes Allé 19
8200 Århus N.

7.2.7 Leverandørvurdering

Generelt

I BS 7750 er der krav til (standardens afsnit 4.3.5) om at virksomheden skal skabe og opretholde fremgangsmåder, som sikrer, at leverandører er opmærksomme på relevante krav og forholdsregler i miljøledelsessystemet.

Herudover skal virksomheden (standardens afsnit 4.8.2.b) udarbejde fremgangsmåder og arbejdsrutiner, der omhandler indkøb og kontraktmæssige aktiviteter for at sikre, at leverandører, og de der optræder på virksomhedens vegne, overholder de virksomhedspolitiske krav, som vedrører dem.

7.2.7 Leverandørvurdering

Eksempel

Kompan A/S har et certificeret miljøstyringssystem i henhold til BS 7750 og har udarbejdet en checkliste til leverandørvurdering.

Checklisten er bygget op i tre dele:

• Et skema til beskrivelse af leverandørens vrksomhed.
• Et spørgeskema vedrørende kvalitetssikring
• Et spørgeskema vedrørende miljøsikring og herunder:
• Spørgsmål vedrørende produktudvikling
• Spørgsmål vedrørende miljø- og sikkerhedsarbejde

I det følgende er udvalgte dele af Kompans leverandørcheckliste refereret.

Produktudvikling:

• Er produktet mærket med anerkendt miljømærke?
• Er komponenter fra underleverandører checket miljø- og sikkerhedsmæssigt inddden de ndgår i produktonen af de produkter Kompan køber?
• Er produktet mærkningspligtigt i henhold til lovgivning?
• Indgår der stoffer eller materialer i produktet som er af miljø- eller sikkerhedsmæssig betydning?
• Overholder produktet alle relevante, gældende love og regler, maskindirektivet m.m.?
• Er der særlige miljø- og sikerhedsmæssige forhold, der har indflydelse ved bortskaffelse af produktet?
• Er der en bortskaffelsesanvisning for produktet?
• Kan dele af produktet genbruges?

7.2.7 Leverandørvurdering

Miljø og sikkerhed:

• Anvender virksomheden et miljø- og sikkerhedssystem. Hvis ja hvilket?
• Er systemet certificeret, eller ønsker virksomheden at blive certificeret? – Hvis ja, hvilket certificerende organ samarbejder De med?
• Har virksomheden foretaget en miljøgennemgang
• Er der foretaget registreringer af materialet og energiforbrug
• Har virksomheden en miljøpolitik? – Hvis ja, bedes den vedlægges.
• Har virksomheden indenfor de sidste 3 år investeret i renere teknologi? – Hvilken investering
• Arbejder virksomheden systematisk med miljæ- og sikkerhed? – Hvis ja, hvilke tiltag er gjort? – Hvis nej, hvorfor?
• Er der planlagt investeringer i renere teknologi – Hvilke og hvornår
• Har virksomheden stillet sikkerheds- og miljøkrav til underleverandørene? – Hvis ja, hvilke
• Har virksomheden uddannet medarbejder i sikkerheds- og miljøforhold?
• Har alle medarbejder deltaget i denne uddannelse og hvordan er uddannelsen foregået
• Er der løbende information om miljø- og sikkerhedsforhold til medarbejderne i virksomheden?
• Har virksomheden modtaget påbud, forbud, henstillinger eller vejledning fra Arbejdstilsynet, miljømyndighederne eller anden relevant myndighed? – I givet fald hvilke?
• Har virksomheden på nuværende tidspunkt et udestående med miljømyndighederne eller ligende (herunder naboklager)?
• Fremtræder virksomheden som værende regelmæssigt vedligeholdt og er der ordentligt rent?

Virksomhedsreference

Kompan A/S
Att.: Henning Nielsen
Korsvangen
5750 Ringe
Tlf.: 62 62 12 50

Leverandørreference

COWI Rådgivende Ingeniører AS
Att.: Anne Mette R. von Benzon
Olof Palmes Allé 19
8200 Århus N.

Litteraturreferencer

7.2.8 Kortlægning af nuværende miljøprocedurer

Generelt

Formålet med en kortlægning af nuværende miljøprocedurer er følgende:

• at få et indtryk af væsentlige, generelle problemstillinger for virksomheden med relation til systematisk miljøarbejde
• at bedømme organisationens holdninger og motivation for miljøarbejde og herunder evt. gennemførelse af et miljøstyringsystem
• at fastslå i hvilket omfang virksomhedens nuværende aktiviteter opfylder kravene i en miljøstyringsstandard
• at give et overordnet indtryk af kravene i en miljøstyringsstandard gennem beskrivelse af de opgaver, der ligger til gennemførelse på miljøområdet på virksomheden.

Eksempel

I forbindelse med pilotprojekt om miljøstyring er der på virksomheden gennemført en holdnings- og systemmæssig status med udgangspunkt i BS 7750.

Statusundersøgelsen er foregået ved interview af ledere, mellemledere, tillids- og sikkerhedsrepræsentanter. Hvert interview havde en varighed på ½ - 1 time og blev foretaget af en konsulent fra Dansk Kvalitetsrådgivning.

Uddrag af konklusion:

"De fleste medarbejdere har en meget afklaret holdning til miljøproblemematikken og en positiv interesse i at fortsætte og videreudvikle de tiltag, der allerede er sket på området........; ligesom der fra alles side udtrykkes stor tilfredshed med, at ledelsen har vist sig i praksis at være parat til at ofre penge på miljøforbedrende tiltag.

......

Virksomheden er med hensyn til dokumentation et stort stykke fra et dokumenteret miljøstyringssystem, men en meget stor del af grundlaget for et sådant system er på plads i kraft af de eksisterende "faste" rutiner og den grundlæggende dokumentation af produkter og processer m.v. Enkelte områder er dog allerede dokumenteret (f.eks. affaldsbehandling);"

Virksomhedsreference

Anonym mellemstor virksomhed

Leverandørreference

COWI Rådgivende Ingeniører AS
Att.: Anne Mette R. von Benzon
Olof Palmes Allé 19
8200 Århus N.

Dansk Kvalitets Rådgivning
Att.: Jørgen Sørensen
Hovedgaden 54
8220 Brabrand

Litteraturreferencer

7.3 Arbejdspladsvurderinger, APV

Generelt

Arbejdspladsvurderinger forkortet APV er vurderinger af sikkerheds- og sundhedforholdene på arbejdspladsen.

APV er grundlag for, at arbejdet i alle led kan planlægges og tilrettelægges, således at det kan udføres forsvarligt. APV er tillige et led i arbejdsgiverens løbende kontrol med arbejdsmiljøet.

Arbejdsgiveren skal på tilfredsstillende måde kunne redegøre overfor Arbejdstilsynet, hvad der er foretaget til at sikre arbejdets forsvarlige udførelse.

Omfanget af og indholdet i en APV vil være afhængig af arbejdets art, virksomhedens størrelse samt arbejdsmetoder og -processer m.v., der anvendes i virksomheden. Herunder især om de frembyder særlige farer og risici for sikkerheden og sundheden. Arbejdspladsvurderingen skal afrapporteres skriftligt.

• Identificering og kortlægning af påvirkninger. Herunder:

1. Fysiske forhold
2. Ergonomiske forhold
3. Psysiske forhold
4. Kemiske forhold
5. Ulykkesfarer

• Beskrivelse af de konstaterede påvirkninger, farer og risici. Herunder specielt:

1. Hvilke farer og påvirkninger der er konstateret
2. Hvilke risici de kan bevirke
3. Omfanget af risici
4. Hvorledes de giver sig udslag i forbindelse med arbejdet, arbejdsmetoden, -processen m.v.

10. Det er også vigtigt at beskrive mulige risici i forbindelse med: rengøring, reparation og vedligeholdelse, driftsforstyrrelser og mulige nødsituationer m.v.

 

• Undersøgelse og vurdering af årsagerne til påvirkninger, farer og risici.
• Valg af foranstaltninger, med hensyntagen til forebyggelsesprincipperne:

1. Løsninger og foranstaltninger skal rettes mod kilden til problemet
2. Fjernelse af de direkte påvirkninger, farer eller risici
3. Udskiftning af det der er farligt, med noget der er mindre farligt
4. Sikre kollektiv beskyttelse frem for individuel
5. Den tekniske udvikling på området og ny arbejdsmiljøviden
6. Hensigtsmæssig instruktion

Der skal løbende føres tilsyn og kontrol med arbejdsmiljøforholdende og de iværksatte foranstaltninger.

Metodikken og arbejdet med APV kan med stor fordel indarbejdes i et miljøledelsessystem.

Eksempel

Kompan har valgt at indbygge arbejdsmiljø i deres miljøledelsessystem (BS 7750). Systematikken til registrering og vedligeholdelse af afbejdsmiljødata i miljøledelsessystemet er baseret på APV.

Virksomhedsreference

Kompan A/S
Att.: Henning Nielsen
Korsvangen
5750 Ringe
Tlf.: 62 62 12 50

Litteraturreferencer

• Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 1183 af 18. dec. 1992 om arbejdets udførelse
• Arbejdstilsynets At-anvisning Nr. 4.0.0.1 August 1994, Vurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdende på arbejdspladsen (arbejds-pladsvurdering), Arbejdstilsynet tlf. 31 18 00 88.
• BST-København har udviklet et EDB-baseret værktøj (IPL - identifikation, prioritering og løsning) til håndtering af APV.

7.4 Grønne regnskaber

Generelt

Fra og med kalenderåret 1996 skal visse virksomheder aflevere et grønt regnskab til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen sammen med det økonomiske regnskab. Det vil sige det første regnskab skal afleveres i 1997.

Møbelfabrikker, maskinsnedkerier og bygningssnedkerier er i henhold punkt E 52 omfattet af bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj 1992 vedrørrende anden virksomhed end listevirksomhed (anmeldevirksomheder).

Pligten til at udarbejde et grønt regnskab er baseret på reglerne om lis-tevirksomhed (miljøgodkendelsespligtig virksomhed i henhold til miljølovens kap. 5).

Mange virksomheder i træ- og møbelbranchen har et lakanlæg, som er omfattet af reglerne for miljøgodkendelse (punkt A4 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 794 af 9. december 1991 om godkendelse af listevirksomhed). Disse virksomheder har kun pligt til at udarbejde et grønt regnskab, såfremt lakeringsprocessen er registreret som virksomhedens hovedaktivitet.

I kommunen kan der indhentes oplysninger om, hvorvidt hele virksomheden (virksomhedens hovedaktivitet) er registreret under punkt E 52 eller punkt A4.

Hvis virksomhedens hovedaktivitet er registreret under punkt A4, har virksomheden pligt til at udarbejde et grønt regnskab.

Hvis virksomhedens hovedaktivitet er registreret under punkt E 52, har virksomheden ikke pligt til at udarbejde et grønt regnskab.

Træimprægneringsanstalter har i henhold til punkt E2 i bekendtgørelsen om grønne regnskaber pligt til at udarbejde et grønt regnskab.

En virksomhed, der er registreret medlem i EMAS-ordningen (se afsnit 7.1.2), kan "nøjes" med at indsende de årlige, bekræftende miljøredegørelser til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Virksomheder, som ikke har pligt til at aflevere et grønt regnskab, kan frivilligt vælge at tilslutte sig ordningen. Virksomheder, som ønsker at opnå de fordele, der ligger i regnskabsførelsen og offentliggørelsen, men som ikke i første omgang vil have et komplet miljøstyringssystem, kan med fordel beslutte sig for frivilligt at aflevere et grønt regnskab til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Frivillige regnskaber skal opfylde samme krav som de obligatoriske.

Det grønne regnskab skal opstilles med følgende oplysninger i rækkefølge:

• Indledende oplysninger om virksomheden

• Ledelsens redegørelse
• Forbrug af energi, vand, råvarer samt mængden af forurenende stoffer i produktion, produkter, udledninger og affald.

Eksempel

Kompan er i henhold til Ringe Kommune registreret som e maskinsnedkeri efter punkt E 52 og har således ikke pligt til at udarbejde grønt regnskab, selvom virksomheden har en miljøgodkendelse af deres lak-anlæg.

Kompan har valgt, at de alligevel vil udarbejde et grønt regnskab, fordi virksomheden af ideologiske og afsætningsmæssige årsager ønsker offentlighed om deres miljøforhold.

Kompan har et certificeret miljøledelsessystem i henhold til BS 775og vil evt. indføre EMAS. Dette medfører, at det grønne regnskab er enklere at udarbejde, idet de herefter kan nøjes med at indsende deres miljøredegørelse.

Virksomhedsreference

Kompan A/S
Att.: Henning Nielsen
Korsvangen
5750 Ringe
Tlf.: 62 62 12 50

Litteraturreferencer

• Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 975 af 13. december 1995 om visse virksomheders pligt til at udarbejde et grønt regnskab.
• Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj 1992 vedrørende anden virksomhed end listevirksomhed (anmeldepligtig virksomhed).
• Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 974 af 9. december 1991 om godkendelse af listevirksomhed.

Ovenstående materiale kan købes i Miljøbutikken på tlf. 33 37 92 92.

• "Grønne Regnskaber - sådan!", Ingeniørforeningen i Danmark, København, 1996. IDA tlf. 43 99 52 41

[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]