Et dansk bidrag til en renere klode
5. Energi
5.1 Energistyrelsens indsats i miljøbistanden; Renere energi til Øst- og
Centraleuropa
En del af den danske miljøbistand til Øst- og Centraleuropa bliver givet gennem de såkaldte sektorintegrerede miljøprogrammer (se s. 22).
Et af disse programmer administreres af Energistyrelsen under Miljø- og Energiministeriet og har til formål at fremme en miljømæssig bæredygtig udvikling i energisektorerne i Øst- og Centraleuropa og samtidig understøtte den økonomiske vækst i landene. Hvert år bevilges der ca. 70 mio. kr. til Energistyrelsens sektorprogram.
5.1.1 Hvor ydes støtten?
Støtten ydes til Estland, Letland, Litauen, Polen og Rusland med særlig fokus på Skt. Petersborg- og Kaliningradregionerne. Den geografiske prioritering ligger i forlængelse af regeringens ønske om at styrke samarbejdet i Østersøregionen.
5.1.2 Hvad er formålet med indsatsen?
Hovedmålet med indsatsen er at hjælpe landene med at udvikle deres energisektor og udnytte energikilderne mere rationelt, så miljøbelastningen mindskes. Dette mål kan kun nås, hvis det lykkes at mindske de negative konsekvenser af et energiforbrug baseret på især fossilt – men også nukleart – brændsel. Derfor bliver der brugt en del midler på udvikling og demonstration af alternativer til de miljøbelastende brændsler og de usikre atomkraftværker.
5.1.3 Hvordan prioriteres indsatsen?
Miljøbistanden er koncentreret på fire indsatsområder. De er hhv.:
 | Renere brændsler, herunder vedvarende energi |
| Effektivisering af energiproduktion og -forsyning |
| Besparelser i slutforbruget |
| Organisationsudvikling og træning |
Indsatsen for renere brændsler er især rettet mod at tilvejebringe økonomisk realistiske og miljøvenlige alternativer til den nuværende energiproduktion – ikke mindst til de usikre atomkraftværker. Effektiviseringen af energiforsyningen omhandler en rehabilitering af varmeforsyningen, en øgning af kraftvarmeproduktionen og en renovering af forsyningssystemerne. Indsatsen for besparelser i slutforbruget sigter både mod anvendelse af energibesparende teknologi og mod en ændret brugeradfærd. Målet er at gennemføre besparelser i hovedforbrugssektorerne – især i bygninger og i industri – hvor hovedinstrumenterne vil være energistyring, demonstrationsprojekter og information.
Også indsatsen for organisationsudvikling og uddannelse udgør et væsentligt element
i bistanden på energiområdet. Disse projekter vil løbende blive vurderet i lyset af
andre internationale tiltag – herunder EU’s PHARE-program, der indeholder
væsentlige midler til etablering af regelværk og opbygning af nye institutioner og
styrelser.
5.1.4 Hvordan bliver projekterne til?
Energistyrelsens projekter under sektorprogrammet kan komme i stand enten via ansøgninger eller ved udbud. Ansøgninger sendes til Energistyrelsen – ansøgningsskema findes på Energistyrelsens hjemmeside www.ens.dk.
Det er afgørende, at projektet opfylder modtagerlandets egne ønsker og behov. Både ved udbud og ansøgninger er det derfor en forudsætning, at de relevante myndigheder i modtagerlandet giver deres accept af det pågældende projekt.
5.2 Miljøvenlig fjernvarme
Den estiske by Pärnu har via dansk rådgivning for 6 mio. kr. og gennem lån i Den Europæiske Investeringsbank fået effektiviseret og miljøforbedret sin fjernvarmeforsyning. Rådgivningen bestod konkret i hjælp til at opnå den internationale långivning, bl.a. gennem udarbejdelse af en plan for renovering af fjernvarmesystemet. Desuden hjalp Energistyrelsen med gennemførslen af renoveringen samt afslutningsvis med en informationskampagne. Renoveringen omfattede bl.a. installation af to biomassekedler til tørv og træflis, pumper, vandbehandlingsudstyr, 4,5 km fjernvarmerør og opgradering af et stort antal varmevekslerstationer.
5.2.1 Indsats gavner miljøet
Det synlige resultat af projektet er, at forbruget af den svovlholdige skiferolie på tre år er reduceret fra 14.000 til 8.000 tons per år. I stedet bruges nu 26.000 tons biomasse om året – primært lokalt produceret tørv. Det vil være mere miljøvenligt at bruge træflis, men denne type brændsel er endnu for dyr.
Konkret har projektet sænket svovlforureningen med 12 procent, mens CO2-udledningen er reduceret med 10 procent. Ved brug af træflis kan udledningen reduceres endnu mere i fremtiden.