Affaldsstatistik 1998

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Affaldsproduktion
2.1 Produktion
2.2 Behandlingen af affald i 1998
2.2.1 Uden slagger og flyveaske
2.3 Behandlingen fordelt på kilder og affaldstyper

3. Genanvendelse
3.1 Genanvendelse fordelt på fraktiner
3.2 Papir og pap
3.3 Glas
3.4 Jern og metal
3.5 Organisk affald til kompostering, træflisning og bioforgasning
3.6 Dæk

4. Farligt affald

5. Import og eksport af affald
5.1 Import
5.2 Eksport
5.3 Import og eksport af anmeldelsespligtigt affald
5.4 OECD-koder

6. De enkelte affaldskilder og status i forhold til målene år 2004
6.1 Restprodukter fra affaldsforbrændingsanlæg
6.2 Affald fra bygge- og anlægsvirksomhed
6.3 Affald fra husholdninger
6.3.1 Dagrenovation
6.3.2 Storskrald
6.3.3 Haveaffald
6.3.4 Husholdningsaffald pr. indbygger
6.4 affald fra fremstillingsvirksomhed
6.5 Affald fra institutioner, handel og kontor
6.6 Restproukter fra kulfyrede kraftværker
6.7 Slam fra kommunale rensningsanlæg

7. Forbrændings- og deponeringsanlæg
7.1 Forbrændingsanlæg
7.2 Deponeringsanlæg

Bilag 1: Tabeller over affaldsproduktionen

Bilag 2: Forudsætningen for fordeling af affald fra container/omlastestationer

Bilag 3: Forudsætninger for opgørelsen over organisk affald til kompostering, træflisning og bioforgasning

Bilag 4: Anlæg, der indberetter ISAG

1. Indledning

I 1993 blev ISAG (Informations System for Affald og Genanvendelse) for første gang taget i brug. Indberetningen for 1998 er den 6. i rækken af indberetninger.

Indberetningen til ISAG for 1998 omfatter 420 anlæg fordelt på 313 virksomheder. Indberetningen for 1997 omfattede 424 anlæg fordelt på 307 virksomheder.

I denne publikation præsenteres resultatet af 1998- indberetningen. Publikationen følger samme opbygning som de foregående år.

Kapitel 2 beskriver den generelle udvikling i affaldsproduktionen og behandlingen af affald, mens kapitel 3 handler om genanvendelsen af affald. Kapitel 4 fokuserer på produktionen og behandlingen af farligt affald og i kapitel 5 er beskrevet udviklingen i importen og eksporten af såvel almindeligt som anmeldelsespligtigt affald. I kapitel 6 findes en detaljeret beskrivelse af udviklingen i affaldsmængderne og behandlingen af affaldet fra de enkelte affaldskilder. Der foretages desuden en sammenligning med de målsætninger, der er opstillet for behandlingen af affald i år 2004 i Regeringens Affaldsplan 1998 - 2004, Affald 21. Endelig indeholder kapitel 7 en opgørelse over antallet af danske forbrændings- og deponeringsanlæg.

Generelt gælder det for 1998 at:

• Den samlede affaldsmængde i 1998 var på 12.233.000 tons, hvilket er 624.000 tons eller 5 % mindre end i 1997. Faldet skyldes hovedsageligt de relativt store fald i affaldsmængderne fra den meget konjunkturfølsomme bygge- og anlægssektor og de kulfyrede kraftværker.
• Såfremt produktionen af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker holdes udenfor statistikken, har der været tale om et fald i affaldsmængden på 3%.
• Hvis også bygge- og anlægsaffaldet holdes udenfor, har der samlet set været en stigning i affaldsmængderne på 2%.
• Genanvendelsen er stort set uændret med 62% i 1998 i forhold til 63% i 1997. Deponeringen er også stort set uændret. Der har været et mindre fald på 1 procentpoint til 15%, mens forbrændingen er steget 2 procentpoint til 22%.
• Produktionen af dagrenovation i husholdningerne er steget 5%, mens produktionen af storskrald er faldet 3%
• Produktionen af haveaffald er stort set uændret i forhold til 1997.
• Affaldsmængderne fra fremstillingsvirksomhed og institutioner/handel og kontor er steget med hhv. 2% og 11%.
• Deponeringen af affald fra industrien er fortsat for stor.

2. Affaldsproduktion

2.1 Produktion

Den samlede danske affaldsproduktion i 1995, 1996, 1997 og 1998 fordelt på erhvervsmæssige kilder fremgår af tabel 1 og figur 1.

Tabel 1: Se her

Kilde: ISAG- indberetninger for 1995, 1996, 1997 og 1998, Danisco, Genvindingsindustrien og andre større skrothandlere, Elsam, Elkraft og indberetninger til Miljøstyrelsen om slam fra kommunale rensningsanlæg til udbringning på landbrugsjord m.v. (for 1998 er anvendt 1997-tal. Slam til langtidslager er indregnet i mængden til udbringning på landbrugsjord mv.) og afbrænding af slam på slamforbrændingsanlæg (for 1998 er anvendt 1997-tal). Slamtallet er angivet i vådvægt. Tallene er renset for import af affald. Affaldsproduktionen i forhold til ISAG- indberetningerne er fundet ved at angive den tilførte affaldsmængde fra forskellige primære kilder. Ved primære kilder forstås affaldsproducenter, der ikke er affaldsbehandlingsanlæg (oparbejdningsanlæg, forbrændingsanlæg, komposterings/biogasanlæg og deponeringsanlæg). Derfor indgår f.eks. ikke slagger, flyveaske og røggasrensningsprodukter fra affaldsforbrændingsanlæg i opgørelsen, idet affaldet i så fald ville blive registreret 2 gange. Endvidere er affald fra primærkilden container/omlastestationer fordelt ud på de øvrige primære kilder. Der er i bilag 2 redegjort for efter hvilke principper fordelingen er foretaget.

Følgende ændringer i affaldsproduktionen fra 1997 til 1998 kan fremhæves:

• Den samlede affaldsmængde var i 1998 på 12.233.000 tons, hvilket er 624.000 tons mindre end i 1997, svarende til et fald i affaldsmængden på 5 %.
• Affaldsproduktionen i husholdningerne er totalt set steget en smule i 1998 i forhold til 1997, nemlig 2.796.000 tons i 1998 mod 2.776.000 tons i 1997. Denne stigning skyldes dels en stigning i mængden af dagrenovation på 5 %, fra 1.620.800 tons i 1997 til 1.702.400 tons i 1998. Dels at mængden af storskrald er faldet 3 % fra 587.700 tons til 572.400 tons, ligesom mængden af haveaffald er faldet, fra 442.700 tons i 1997 til 438.300 tons i 1998.
• Affaldsproduktionen fra institutioner/handel og kontor er steget med 94.000 tons svarende til 11 %.
• Affaldsproduktionen fra fremstillingsvirksomhed m.v. er stort set uændret, der har været tale om en mindre stigning på 2% eller 47.000 tons.
• Affaldsproduktionen fra byggeri og anlæg er faldet med 14 % eller 465.000 tons.
• Affaldsproduktionen fra rensningsanlæg er stort set uændret i 1998 i forhold til 1997.
• Affaldsproduktionen fra de kulfyrede kraftværker er faldet med 17 %, svarende til et fald fra 1.775.000 tons i 1997 til 1.469.000 tons i 1998.

Figur1 : Se her

Kilde: Se tabel 1 ovenfor.

Faldet i den samlede affaldsproduktion skyldes hovedsageligt de relativt store fald i affaldsmængderne fra byggeri og anlæg og de kulfyrede kraftværker. Faldet i mængden af bygge- og anlægsaffald hænger sammen med den negative konjunktursituation i bygge- og anlægssektoren i 1998, mens faldet i affaldsmængden fra de kulfyrede kraftværker dels skyldes en fortsat beskeden eleksport til Norge og Sverige, dels en stadig større anvendelse af naturgas og vedvarende energi ved elproduktion fremfor kul.

Da mængden af affald fra de kulfyrede kraftværker ikke kun afhænger af forbruget i Danmark, men også er bestemt af vejrforholdene i Sverige og Norge kan det være rimeligt, at holde mængden af slagger og flyveaske ude af statistikken. I så fald har der været tale om et fald i de samlede affaldsmængder på 3%. Hvis også bygge- og anlægsaffald holdes udenfor statistikken har der været tale om en stigning på 2 % i affaldsmængderne.

2.2 Behandlingen af affald i 1998

I det følgende belyses udviklingen i behandlingen af de samlede affaldsmængder. Behandlingen sættes desuden i relation til målsætningerne for behandling i Regeringens affaldsplan 1998 - 2004, Affald 21.

Tabel 2: Se her

Kilde: ISAG- indberetningerne 1995, 1996, 1997 og 1998. Regeringens affaldsplan 1998 - 2004, Affald 21, Danisco, Genvindingsindustrien og andre større skrothandlere, Elsam, Elkraft og indberetninger til Miljøstyrelsen om slam til udbringning på landbrugsjord mv. fra kommunale rensningsanlæg (for 1998 er anvendt 1997-tal. Slam til langtidslager er indregnet i mængden til udbringning på landbrugsjord mv.) og afbrænding på slamforbrændingsanlæg (for 1998 er anvendt 1997-tal).

(1) Angiver, at affaldet forventes behandlet særskilt ved en særlig behandlingsform. Omfatter behandling af farligt affald, herunder specielt sygehusaffald.

Det fremgår af tabel 2, at 7.542.000 tons eller 62% af de samlede affaldsmængder blev genanvendt i 1998, hvilket svarer til et fald på 1 %-point i forhold til 1997. Mængden af affald, der blev forbrændt i 1998 var på 2.740.000 tons eller 22%, altså en stigning på 2 %-point i forhold til 1997. Der blev i 1998 deponeret lidt mindre affald end i 1997, nemlig 1.868.000 tons svarende til 15 %.

I Affald 21 lægges der op til, at supplere målsætningen om at stabilisere udviklingen i affaldsmængderne med en række kvalitative elementer, som bedre udnyttelse af affaldets ressourcer, kvalitet i behandlingen og begrænsning af problemerne med de miljøbelastende stoffer i affaldet.

De nye målsætninger for sektorer og enkeltfraktioner betyder på overordnet plan at genanvendelsen vil stige, at der vil blive forbrændt mere affald og at deponeringsbehovet vil falde. Affald 21 opstiller derfor nogle overordnede målsætninger for affaldsbehandlingen som adskiller sig fra målsætningerne i den tidligere affaldsplan, Regeringens handlingsplan for affald og genanvendelse 1993-97.

Målsætningerne i Affald 21 for affaldshåndteringen i år 2004 er 64% genanvendelse, 24% forbrænding og max. 12% deponering.

Figur 2 : Se her

Kilde: Som tabel 2 ovenfor. Bemærk, at figuren er konstrueret sådan, at den samlede affaldsmængde i år 2004 svarer til affaldsmængden i 1998. Dette er ikke nødvendigvis udtryk for en prognose om udviklingen i de samlede affaldsmængder.

Som det ses af figur 2, så er mængden af affald til deponering faldet i 1998, selvom der stadig er et stykke vej før målsætningen i Affald 21 er opfyldt.

Forklaringen på faldet i de deponerede mængder må antages hovedsageligt at skyldes stoppet for deponering af forbrændingsegnet affald, samt det faktum at f.eks. mængden af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker dels er blevet reduceret og dels nu genanvendes i stadig større grad i modsætning til tidligere, hvor de i højere grad blev deponerede.

Som nævnt skyldes faldet i den samlede affaldsmængde hovedsageligt det fald, der har været i mængden af affald fra de kulfyrede kraftværker og fra bygge- og anlægssektoren. Det kan derfor være interessant at udelade affaldet fra byggeri og anlæg og restprodukterne fra kraftværkerne af statistikken og se nærmere på behandlingen af det øvrige affald.

Hvis mængden af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker udelades blev 58 % af det øvrige affald genanvendt i 1998. Dette er et fald på 3 %-point i forhold til 1997. Andelen af øvrigt affald, der forbrændes er steget en smule fra 24 % i 1997 til 26 % i 1998, mens andelen der deponeres i 1998 er uændret i forhold til 1997.

I absolutte tal betyder det, at der uden slagger og flyveaske i 1998 blev produceret 10.764.000 tons affald. Heraf blev 6.283.000 tons genanvendt, 2.740.000 tons blev forbrændt, 1.658.000 tons blev deponeret og 84.000 tons undergik særlig behandling

Såfremt også bygge- og anlægsaffaldet holdes udenfor statistikken, viser det sig, at der ikke er sket de store ændringer i fordelingen på behandlingsformer i forhold til 1997; 46 % af affaldet blev genanvendt, mens 35 % blev forbrændt og 18 % blev deponeret, jf. figur 3.

Restprodukterne fra de kulfyrede kraftværker og bygge- og anlægsaffaldet har altså stor indflydelse på om vi kan opfylde vores målsætninger for behandlingen af affald.

Figur 3: Se her

Kilde: Som tabel 2 ovenfor.

2.3 Behandlingen fordelt på kilder og affaldstyper

Figur 4 viser den samlede affaldsproduktion i Danmark i 1998 fordelt på kilder og behandlingsform. Figur 5 viser affaldsproduktionen fordelt på affaldstype og behandlingsform. Tabellerne bag figurerne findes i bilag 1.

Figur 4: Se her

Kilde: Som tabel 2.

Det fremgår af figur 4, at der især er høj genanvendelse af affaldet fra byggeri og anlæg, rensningsanlæg og kulfyrede kraftværker.

Målsætningerne i Affald 21 for genanvendelse er da også opfyldt for affaldet fra byggeri og anlæg og slam fra rensningsanlæg, mens der stadig mangler en smule før målsætningen er opfyldt for restprodukterne fra de kulfyrede kraftværker.

Også affaldet fra fremstillingsvirksomhed har en relativ høj genanvendelsesprocent, nemlig 56 %. Alligevel er der et stykke vej endnu til målsætningen på 65 % i Affald 21. Dette skyldes, at der fortsat deponeres for meget industriaffald, nemlig 27%. Målsætningen for år 2004 er 15%.

Tilsvarende er genanvendelsen af affald fra institutioner/handel og kontor ikke høj nok i forhold til målsætningen i Affald 21. I 1998 blev kun 35 % af dette affald genanvendt, målsætningen for år 2004 er 50%. Mens målsætningen for forbrænding af affald fra denne kilde næsten er nået, så er der også langt til målsætningen om max. 5 % deponering.

Som det ses af figur 5 så lever behandlingen af husholdningsaffaldet heller ikke op til målsætningerne i Affald 21. Således er der med en genanvendelsesprocent for f.eks. dagrenovationen på 17 % i 1998 lang vej endnu til målsætningen om 30 % genanvendelse i år 2004.

Figur 5: Se her

Kilde: Som tabel 2

3. Genanvendelse

Tabel 3 viser, hvilke affaldsfraktioner, der genanvendes enten i form af oparbejdning eller kompostering eller som benyttes til biogas. Tabellen er altså ikke en oversigt over afsatte mængder.

Kilde: ISAG indberetninger for 1995, 1996, 1997 og 1998. (1) Genvindingsindustrien og andre større skrothandlere. (2) Elsam og Elkraft. (3) Indberetninger til Miljøstyrelsen om slam fra kommunale rensningsanlæg til udbringning på landbrugsjord mv. (for 1998 er anvendt 1997-tal. Slam til langtidslager er indregnet i mængden til udbringning på landbrugsjord mv.). (4) Der er foretaget korrektion for jern og metal fraført affaldsforbrændingsanlæg for at undgå dobbeltregistrering. Nogle af samlebetegnelserne f.eks. "andet genanvendeligt", "andet bygge- og anlægsaffald" og "jord og sten" kan efter endt sortering bidrage til yderligere mængder af f.eks. tegl og træ mv.

De største mængder udgøres af affaldsfraktioner med tilknytning til industrien (jern og metal), bygge- og anlægsvirksomhed (bl.a. beton og asfalt), kulfyrede kraftværker (flyveaske, gips og slagger) og rensningsanlæg (slam). Men også fraktioner som papir og pap, grene, blade, græs mv. og glas udgør nogle store mængder, hvoraf en stor del kommer fra husholdningerne.

I absolutte tal er genanvendelsen af papir og pap, flasker og glas og plast steget i perioden fra 1997 til 1998, mens der har været et fald i genanvendelsen af f.eks. jern og metal og affald fra bygge- og anlægssektoren.

Også genanvendelsen af flyveaske og slagger fra de kulfyrede kraftværker er i absolutte tal faldet fra 1997 til 1998. Dette er et udtryk for at der har været en mindre produktion af disse restprodukter, da der faktisk har været tale om en procentuel stigning i genanvendelsen på 14 %-point.

Forbruget af nyt papir, den indsamlede mængde returpapir og eksporten af returpapir fremgår af tabel 4.

Kilde: (1) Materialestrømsovervågning for returpapir, TI - Affald og Genanvendelse og Danmarks Statistik. (2) ISAG indberetninger for 1995, 1996, 1997 og 1998. (3) Danmarks Statistik. Forskellen mellem Returpapir indsamlet og Dansk returpapir tilført danske papirfabrikker + Nettoeksport kan dels være udtryk for lageropbygning, dels en konsekvens af brugen af forskellige statistiske kilder og opgørelsesmetoder.

Der er fra 1997 til 1998 sket et fald i forbruget af nyt papir. Samtidig er der sket en stigning i mængden af indsamlet returpapir, hvilket betyder at indsamlingsprocenten af returpapir er nået op på 48 % i 1998.

Forbruget af nyt papir pr. indbygger er faldet en smule i 1998 i forhold til 1997, nemlig 250 kg i 1998 mod 259 kg i 1997. Desuden blev der indsamlet 120 kg papir og pap pr. indbygger i 1998 mod 112 kg i 1997.

Nettoeksporten af returpapir var i 1998 på 242.000 tons, hvilket dækker over en import på godt 98.000 tons og en eksport på godt 339.000 tons.

Kilderne til det indsamlede returpapir fremgår af tabel 5. Indsamlingen af returpapir er steget fra 583.000 tons i 1997 til 623.000 tons i 1998, hvilket svarer til en stigning på godt 7 %.

Stigningen kan især henføres til en stigning i de indsamlede mængder fra husholdningerne og institutioner/handel og kontor, mens der har været et fald i den indsamlede mængde fra fremstillingsvirksomhed.

Således er de indsamlede mængder fra husholdningerne og institutioner/handel og kontor hver steget med 14 %, mens den indsamlede mængde fra fremstillingsvirksomhed er faldet med 5 %.

Kilde: ISAG indberetningerne for 1995, 1996, 1997 og 1998.

I følge indberetningerne til ISAG udgjorde genanvendelsen af flasker og glas fra primære kilder i 1998 104.000 tons, hvilket er en stigning på 15.000 tons i forhold til 1997. Ved kun at medtage affald fra primære kilder får man imidlertid ikke et fuldstændigt billede af den samlede materialestrøm, hvilket specielt har betydning i forbindelse med genanvendelsen af glas, hvor der indgår flere indsamlings- og behandlingsled.

Den samlede genanvendelse af glas belyses derfor i det følgende med udgangspunkt i Videncenter for Affald & Genanvendelses materialestrømsovervågning af glas for 1997.

Bortset fra et mindre fald i 1996, har forbruget af glasemballage været stigende op gennem 1990’erne. I 1997 blev der brugt 190.000 tons glasemballage, hvilket er 6,5% mere end i 1996. Også indsamlingen og genanvendelsen af glasemballage er steget op gennem 1990’erne.

Imidlertid er mængden af indsamlet glas faldet fra 126.100 tons i 1996 til 115.200 tons i 1997. Det betyder at indsamlingen i procent af det samlede forbrug er faldet fra 71% i 1996 til 61% i 1997 - et fald som ikke umiddelbart kan forklares.

Tilsvarende har der været et mindre fald i mængden af glasemballage som genanvendes. Genanvendelsen i procent af det samlede forbrug var i 1997 57% mod 61% i 1996.

Øl- og sodavandsflasker produceret til genbrug indgår ikke i denne opgørelse. Returflasker genpåfyldes i gennemsnit 35 gange. Hvis disse flasker var produceret som engangsflasker ville det svare til en forøgelse af glasaffaldet med ca. 350.000 tons.

Kilde: Glas, flasker og skår 1997. Videncenter for Affald & Genanvendelse.

Kilde: (1) ISAG- indberetning 1996, 1997 og 1998, (2) oplysninger fra Genvindingsindustrien og andre større skrothandlere. Opgørelsen i tabel 6 er anderledes end opgørelsen i tabel 3. Bl.a. er der ikke foretaget korrektion for jern og metal fraført forbrændingsanlæg ( 1996: 15.100, 1997: 19774 og 1998: 12.226), idet der her er tale om en samlet balance for jern.

Den tilførte mængde af organisk affald til kompostering, træflisning eller bioforgasning er angivet i tabel 7.

Totalt set har der været en stigning på næsten 10% i mængden af organisk affald til kompostering, træflisning eller bioforgasning i perioden 1997 til 1998. Denne stigning skyldes hovedsageligt en stigning i mængderne af haveaffald (grene, blade, græs m.v.) til kompostering og slam til kompostering eller bioforgasning.

Også mængden af organisk dagrenovation til bioforgasning er steget i 1998, sådan at mængden nu svarer til niveauet i 1996. I modsætning hertil har der været et mindre fald i mængden af organisk dagrenovation til kompostering. Dette kan muligvis skyldes, at stadig flere kommuner igangsætter ordninger med hjemmekompostering, hvorved disse mængder ikke registreres i ISAG.

Mængden af andet organisk affald til bioforgasning er i 1998 ca. 30% mindre end i 1997, mens mængden af andet organisk affald til kompostering er uændret i forhold til 1997.

Den fraførte mængde af bark/træflis og kompost er ikke udtryk for hvilken mængde, der er blevet produceret på de enkelte anlæg, men derimod et udtryk for den mængde, der tilsyneladende er afsat fra anlæggene. Det ses af tabellen, at de afsatte mængder af både kompost og bark/træflis har været betydeligt mindre i 1998 end i 1997.

Tabel 8: Se her

Kilde: ISAG indeholder ikke oplysninger om den producerede biogasmængde. Tabellen er konstrueret på baggrund af beregninger og vurderinger af ISAG indberetningerne for 1995, 1996, 1997 og 1998, se bilag 3.

3.6 Dæk

Der blev i 1995 indgået en aftale mellem Miljø- og Energiminister Svend Auken og en række organisationer om tilbagetagning af kasserede dæk fra person- og varebiler, samt motorcykler.

Aftalens formål er at sikre indsamling og genanvendelse af dæk, der kasseres i Danmark. Herved undgår man deponering på lossepladser og sikrer en ressourcemæssig udnyttelse, hvor genanvendelse prioriteres over energiudnyttelse.

Ordningen startede 1. april 1995 og finansieres ved, at der opkræves et gebyr for de dæk, der er omfattet af aftalen, og som bringes på markedet i Danmark. Gebyret er 8 kr. pr. stk. for nye og brugte dæk og 4 kr. pr. stk. for regummierede dæk.

I henhold til aftalen var målet for tilbagetagningen 60% i 1995, mens målet for 1996 og fremover er 80%.

Af tabellen ses det, at indsamlingsprocenten i 1998 var 87,3 %, hvilket er 6,5 procentpoint mindre end i 1997. Målet for indsamlingen er dog fortsat mere end opfyldt i 1998.

Kilde: Miljøstyrelsens opgørelse for perioden 1.7.95 - 31.12.95 og afrapportering fra Dækbranchens Miljøfond 1996, 1997 og 1998. 2. halvår 1995 inkluderer 1000 tons indsamlet i første halvår 1995, hvilket forhøjer indsamlingsprocenten.

4. Farligt affald

Opgørelsen i tabel 9 over farligt affald omfatter affald både fra primære og sekundære kilder fordelt på behandlingsform. Affald fra sekundære kilder, f.eks. affaldsforbrændingsanlæg, indgår ikke i den totale affaldsproduktion, jf. tabel 1. Imidlertid er det rimeligt, at medregne affald fra både primære og sekundære kilde, når man skal vurdere den samlede produktion af farligt affald.

Det fremgår af tabel 9, at den samlede produktion af farligt affald i 1998 var på omkring 280.000 tons, hvilket betyder, at der fra 1997 til 1998 har været en stigning på godt 30.000 tons i produktionen af farligt affald. Denne stigning skyldes især en stigning i mængderne af farligt affald fra sekundære kilder.

I 1998 modtog Kommunekemi ca. 73.000 tons farligt affald til særlig behandling. Det er stort set den samme mængde, som i 1997.

Tabel 9: Se her

Kilde: (1) Registreringer i henhold til EU’s transportforordning. (2) Miljøstyrelsens beregninger. forskellen mellem den totale mængde (120 tons) og den indsamlede mængde (85 tons) er udtryk for at batterierne ikke er indsamlet separat, men er indgået i den øvrige renovationsindsamling. (3) Udbetaling af tilskud til bortskaffelse af spildolie. (4) Elsam. (5) Tallet under særlig behandling dækker over, at mængden er oplagret. Øvrige: ISAG 1997 og 1998, samt Kommunekemi. I henhold til Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 660 af 24. september 1986 om asbest, inddeles asbest i 3 kategorier: I) støvende asbest, II) asbest, der kan støve og III) ikke-støvende asbestholdigt affald. Det er alene asbest i kategori I, der er farligt affald, men indberetningerne til ISAG omfatter både asbest fra kategori I og II.

Bemærk, at tallene for 1997 og 1998 ikke er direkte sammenlignelige, da grundlaget for opgørelsen over farligt affald er ændret i forbindelse med 1998- indberetningen. Det betyder, at for 1997 er det kun affald behandlet på Kommunekemi, der er opgjort på det detaljerede fraktionsniveau. Affald behandlet på andre behandlingsanlæg er registreret under samlebetegnelsen "Olie- og kemikalieaffald".

5. Import og eksport af affald

5.1 Import

I tabel 10 er opgjort den importerede mængde affald i 1997 og 1998 fordelt på affaldsfraktion og behandlingsform. Mængden af importeret affald er faldet med 6% fra 1997 til 1998 og udgør godt 4% af den producerede mængde affald i Danmark.

Tabel 10: Se her

Kilde: (1)ISAG- indberetninger 1997 og 1998, (2) Danmarks Statistik, (3) Genvindingsindustrien og andre større skrothandlere (4) Registreringer i henhold til EU’s transportforordning.

91% af det importerede affald kategoriseres i henhold til EU’s transportforordning som såkaldt grønt affald til nyttiggørelse. Det grønne affald består glas, papir og pap, plast, jern og metal, samt organisk affald. Affaldet importeres med henblik på genanvendelse eller forbrænding med energiudnyttelse.

De resterende 9% af det importerede affald er affald, som er opført på OECD’s røde og orange affaldslister og er derfor anmeldepligtigt i henhold til EU’s transportforordning, jf. tabel 12. Affaldet importeres med henblik på bortskaffelse (deponering eller forbrænding uden energiudnyttelse) eller nyttiggørelse (genanvendelse eller forbrænding med energiudnyttelse).

Tabel 11 viser den eksporterede mængde affald i 1997 og 1998. Den eksporterede mængde affald udgør ca. 10% af den producerede mængde affald i Danmark. Mængden af eksporteret affald var i 1998 godt 60.000 tons mindre end i 1997. Dette fald skyldes hovedsageligt et fald i eksporten af jern og metal, mens der har været en stigning i eksporten af f.eks. flyveaske og slagger fra kulfyrede kraftværker og røggasrensningsprodukter fra affaldsforbrændingsanlæg.

Godt 93% af den eksporterede mængde affald tilhører kategorien grønt affald til nyttiggørelse. Det drejer sig især om fraktionerne papir og pap og jern og metal, som i sig selv udgør 73% eksporten.

Tabel 11: Se her

Kilder: (1) Danmarks Statistik, (2) Genvindingsindustrien og andre større skrothandlere, (3) Elsam og Elkraft (4) Registreringer i henhold til EU’s transportforordning, (5) De af Miljøstyrelsen registrerede indsamlere af nikkel- cadmium batterier , (6) ISAG 1997 og ISAG 1998.

Eksport til nyttiggørelse eller bortskaffelse af affald, som er opført på OECD’s røde og orange affaldslister, er anmeldelsespligtigt i henhold til EU’s transportforordning og udgør godt 137.000 tons i 1998, jf. tabel 12, hvilket er 23.000 tons mere end i 1997.

I tabel 12 er vist de lande hvorfra og hvortil Danmark hhv. importerer og eksporterer anmeldelsespligtigt affald.

Som det ses af tabellen så importerede Danmark ikke særlig store mængder affald til bortskaffelse i 1998, nemlig kun godt 9000 tons. Det meste af affaldet blev importeret fra Norge.

Til gengæld blev godt 36.000 tons importeret med henblik på nyttiggørelse i 1998, hvilket er 12.000 tons mindre end i 1997. Heraf var langt hovedparten af affaldet fra Tyskland og bestod af eksempelvis olieaffald og spildevandsslam.

De lande som modtog mest affald fra Danmark til nyttiggørelse i 1998 var Spanien, Sverige og Tyskland, mens affald til bortskaffelse blev eksporteret til Norge og Tyskland. Det affald som Danmark eksporterer til bortskaffelse eller nyttiggørelse i udlandet er typisk farligt husholdningsaffald, blybatterier og restprodukter fra forbrænding af husholdningsaffald.

Der blev i 1998 eksporteret 38.000 tons til bortskaffelse, hvilket er 10.000 tons mere end i 1997, mens der blev eksporteret godt 99.000 tons til nyttiggørelse. Det er 13.500 tons mere end i 1997.

Kilde: Miljøstyrelsens transportdatabase. Registreringen er udført på baggrund af registreringer af gennemførte transporter i henhold til EU’s transportforordning 259/93. Modtageren af affaldet skal sende en kopi af det udfyldte ledsagedokument til de berørte kompetente myndigheder senest 3 arbejdsdage efter modtagelsen af affaldet. OECD- koderne er nærmere beskrevet i Kommissionens beslutning af 21. oktober 1994 (nr. L288/36, De Europæiske Fællesskabers Tidende af 9. november 1994).

5.4 OECD- koder

AA010 Slagger og affald fra produktion af jern og stål.
AA020 Zinkaske og restprodukter.
AA030 Blyaske og restprodukter.
AA040 Kobberaske og restprodukter.
AA050 Aluminiumsaske og restprodukter.
AA060 Vanadium aske og restprodukter
AA070 Aske og restprodukter indeholdende metaller eller metalforbindelser, som ikke er anført under andre koder.
AA130 Væsker fra metalbejdsning.
AA100 Kviksølvaffald og restprodukter.
AA120 Galvanisk slam.
AA160 Aske fra forbrænding af print plader
AA162 Aske af fotografiske film.
AA170 Blybatterier, hele eller knuste.
AA180    Hele eller knuste brugte batterier eller akkumulatorer undtagen blybatterier, samt affald og skrot hidrørende fra fremstillingen af batterier og akkumulatorer, som ikke er anført under andre koder.
AB010 Slagger, aske og restprodukter, som ikke er anført under andre koder.
AB020 Restprodukter fra forbrænding af husholdningsaffald.
AB030 Affald fra ikke- cyanidbaserede systemer, som stammer fra overfladebehandling af metaller.
AB070 Sand fra støbeprocesser
AB080 Brugte katalysatorer, som ikke er omfattet af den grønne liste.
AB100 Aluminiumoxidaffald
AB110 Basiske opløsninger.
AC030 Olieaffald, som er uanvendeligt til sit oprindeligt tilsigtede formål.
AC040 Slam af blyholdigt benzin.
AC070 Bremsevæsker.
AC090 Affald fra fremstilling, formulering og anvendelse af harpiks, latex, plasticeringsmidler, lim og klæbestoffer.
AC150 Chlorflourcarboner
AC170 Affald af forarbejdet kork og træ.
AC210 Ikke-halogenerede opløsningsmidler.
AC220 Halogenerede opløsningsmidler.
AC260 Flydende svinegødning:ekskrementer.
AC270 Spildevandsslam
AD010 Affald fra fremstilling og tilberedning af farmaceutiske produkter.
AD030 Affald fra fremstilling ,formulering og anvendelse af kemikalier til træimprægnering.
AD040 Uorganiske cyanider, med undtagelse af restprodukter indeholdende ædelmetal i fast form, som indeholder spor af uorganiske cyanider.
AD060 Blandinger og emulsioner af olieaffald/vand, hydrocarboner/vand.
AD070 Blandinger og emulsioner af olieaffald og anvendelse af trykfarver, farvestoffer, pigment, maling, lak, fernis.
AD080 Eksplosivt affald, som ikke er omfattet af anden lovgivning.
AD090 Affald fra fremstilling, formulering og anvendelse af reprografiske og fotografiske kemi- kalier og fremkaldematerialer, som ikke er specificeret eller anført under andre koder.
AD110 Sure opløsninger
AD140 Affald fra industrielt forureningskontroludstyr til rensning af industrielle luftforureninger, som ikke er anført under andre koder.
AD150 Naturligt forekommende organisk materiale, anvendt som filtre (såsom biofiltre)
AD160 Husholdningsaffald
RA010 Affald, stoffer og produkter indeholdende, bestående af eller forurenet med polychlorerede biphenyler (PCB) og/eller polychlorerede triphenyler (PCT) og/eller polybromerede biphenyler (PBB), herunder andre polypromerede analoge til disse forbindelser, i en koncentration på 50 mg/kg eller derover.
RA020 Tjæreholdige restprodukter (med undtagelse af asfaltcement) fra raffinering, destillering og pyrolyse.
RC030 Blyholdigt slam af forbindelser af antibankningsmidler.
RX100 Andet affald, men hvor der ikke findes en OECD-kode.

6. De enkelte affaldskilder og status i forhold til målene år 2004

6.1 Restprodukter fra affaldsforbrændingsanlæg

Restprodukterne fra affaldsforbrænding er ikke medregnet i de hidtil viste opgørelser over den samlede affaldsproduktion, da affaldet ellers ville blive talt med i statistikken 2 gange.

Figur 7 viser mængden af restprodukter (slagger, flyveaske og røggasrensningsprodukter) fra affaldsforbrænding i 1998 i tons, samt hvilken behandling affaldet har fået.

Figur 7: Se her

Kilde: ISAG- indberetningerne for 1995, 1996, 1997 og 1998, samt Affald 21. Figuren er konstrueret sådan, at mængden i år 2004 er den samme som i 1998. Dette skal ikke ses som udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling.

Som det ses af figur 7, så genanvendes langt den største del af restprodukterne. Restprodukterne kan dog ikke genanvendes, hvis de indeholder for mange tungmetaller - de må så i stedet deponeres.

I Affald 21 lægges der op til, at miljøbelastende affaldsfraktioner som PVC, imprægneret træ og elektriske og elektroniske produkter fremover ikke må anvises til forbrænding.

Det vil betyde at indholdet af tungmetaller i slaggen vil falde væsentligt. Imidlertid vil kravene til genanvendelsen samtidig blive skærpet pga. hensynet til grundvandet, og derfor fastholdes målet i den tidligere handlingsplan i Affald 21, hvilket vil sige en målsætning om en genanvendelse på 70 %.

Kilde: Beregninger på baggrund af ISAG- indberetningerne for 1995, 1996, 1997 og 1998 og registreringer i henhold til EU’s transportforordning. Bemærk, at tabel 13 og figur 7 ikke er helt sammenlignelige. Dette skyldes at eksporten ikke er indeholdt i figur 7.

I tabel 13 er de fraførte mængder af restprodukter fra affaldsforbrændingsanlæg yderligere specificeret.

Mængden af restprodukter fra affaldsforbrændingsanlæggene er naturligvis afhængig af den mængde affald, der forbrændes. Slagger og røggasrensningsprodukter udgør henholdsvis 20 % og 3 % af den indfyrede affaldsmængde.

Det ses af tabellen, at den fraførte mængde fra forbrændingsanlæggene er næsten uændret i 1998 i forhold til 1997 - der har kun været tale om et mindre fald på 4000 tons.

Af den fraførte mængde på 551.000 tons er 147.600 tons blevet deponeret, hvilket er 2.600 tons mindre end i 1997.

Genanvendelsen af restprodukterne fra affaldsforbrænding var i 1998 på 392.000 tons, hvilket er godt 15.000 tons mindre end i 1997. Til gengæld vurderes det, at lidt mere end 11.000 tons er blevet oplagret i 1998 med henblik på senere genanvendelse.

Mængden af affald fra bygge- og anlægssektoren var i 1998 på 2.962.000 tons, hvilket er 14% eller 465.000 tons mindre end i 1997. Dette må ses i sammenhæng med det konjunkturfald, der har været i sektoren i 1998.

Som det kan ses på figur 8, så genanvendes langt hovedparten af bygge- og anlægsaffaldet - kun 1% af affaldet blev forbrændt i 1998, mens 9% blev deponeret. Genanvendelsesprocenten var i 1998 på 90%, hvilket er 2 procentpoint mindre end året før, men alligevel tilstrækkeligt til at opfylde målsætningen for år 2004.

Der er dog alligevel stadig mulighed for at forbedre affaldsbehandlingen indenfor bygge- og anlægssektoren og fremover skal der gøres en særlig indsats for at udsortere og behandle de typer af byggeaffald, der belaster miljøet mest, såsom PVC og imprægneret træ.

Desuden skal vi blive bedre til at anlægge "vugge- til- grav" betragtninger og bruge miljørigtig projektering i forbindelse med nybyggeri.

Den høje genanvendelse af bygge- og anlægsaffaldet skyldes både at affald, der genanvendes ikke er pålagt en affaldsafgift, som det er tilfældet med affald, der deponeres eller forbrændes, men også at der i 1995 blev udstedt et cirkulære om kommunale regulativer om sortering af bygge- og anlægsaffald med henblik på genanvendelse.

Desuden har Miljøministeriet og Entreprenørforeningen indgået en aftale om selektiv nedrivning af bygningsaffald.

Kilde: ISAG- indberetningerne for 1995, 1996, 1997 og 1998, samt Affald 21. Figuren er konstrueret sådan, at mængden i år 2004 er den samme som i 1998. Dette skal ikke ses som udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling.

Figur 9 viser bygge- og anlægsaffaldets fordeling på affaldsfraktioner. De store fraktioner udgøres af beton, asfalt og jord og sten.

En stor del af bygge- og anlægsaffaldet oparbejdes af mobile nedknusningsanlæg, der flyttes rundt i landet til forskellige opgaver.

Det sker at de behandlede mængder indberettes til ISAG både af ejeren af nedknusningsanlægget og af entreprenøren. Miljøstyrelsen er meget opmærksom på denne mulige kilde til dobbeltregistrering, og der lægges et stort arbejde i, i samarbejde med indberetterne, at kvalitetssikre data sådan, at der ikke sker dobbeltregistrering.

Figur 9: Se her

Kilde: ISAG- indberetning 1998. Signaturforklaringen starter, hvor "urviseren" står på tolv og går med uret.

Husholdningernes affald er hovedsageligt sammensat af affaldstyperne dagrenovation, storskrald og haveaffald, som igen kan opdeles i enkelte affaldsfraktioner, såsom f.eks. papir og pap, flasker og glas og madspild/andet organisk affald, jf. tabel 14, hvor fraktionerne er angivet i det omfang de har kunnet registreres særskilt.

Det ses af tabel 14, at den samlede affaldsproduktion fra husholdningerne i 1998 var på ca. 2.796.000 tons, hvilket er en mindre stigning på ca. 20.000 tons i forhold til 1997. Stigningen skyldes alene en stigning i mængden af dagrenovation, da der faktisk har været et fald i mængden af storskrald og haveaffald.

Mængderne af fraktionerne "diverse brændbart" og "diverse ikke-brændbart" fra husholdningerne er faldet for 4 år i træk. Samtidig er der sket en stigning i mængderne af de separat indsamlede fraktioner "papir og pap", "flasker og glas", "madspild/andet organisk", "olie- og kemikalieaffald" og "jern og metal".

Det betyder, at affaldet fra husholdningerne tilsyneladende bliver sorteret bedre og bedre, hvorved en større del af husholdningsaffaldet kan blive genanvendt i stedet for enten forbrændt eller deponeret.

Kilde: ISAG-indberetningerne1996, 1997 og 1998. (1) jern og metal er indeholdt i tallet for "Andet" i 1996.

Faldet i mængderne af brændbart og ikke brændbart husholdningsaffald kan dog ikke helt modsvare den stigning, der er sket i mængderne af de separat indsamlede fraktioner - der er også tale en reel stigning i disse mængder.

Mængden af grene, blade, græs mv. fra husholdningerne er faldet for første gang i den periode ISAG har dannet grundlag for den danske affaldsstatistik.

Dette kan muligvis skyldes, at flere og flere kommuner iværksætter ordninger med hjemmekompostering, hvorved affaldet ikke længere bliver behandlet på et affaldsbehandlingsanlæg og dermed ikke bliver registreret i ISAG.

I det følgende gennemgås udviklingen i og behandlingen af de enkelte affaldstyper nærmere.

Dagrenovation fra husholdninger består af det affald, der naturligt forekommer fra forbruget i private husholdninger. Det vil sige papir, flasker og glas, samt organisk madaffald og restaffald, der indsamles i faste intervaller ved husstanden, normalt hver eller hver anden uge.

Det fremgår af tabel 1, at mængden af dagrenovation fra husholdningerne er steget fra 1.620.800 tons i 1997 til 1.702.400 tons i 1998, hvilket svarer til en stigning på 5%.

Genanvendelsen af dagrenovationen er også steget i 1998, hvor 17% blev genanvendt mod 15% i 1997. Mængden af dagrenovation, der blev kørt til forbrænding var mindre end i 1998 end i 1997, nemlig 78% mod 80%, jf. figur 10. Imidlertid er mængden af dagrenovation, der deponeres steget svagt og udgjorde i 1998 6% mod 5% i 1997.

Denne tendens er ikke i overensstemmelse med det generelle stop for deponering af forbrændingsegnet affald, herunder dagrenovation. Tilsyneladende sker der en midlertidig oplagring af en mindre mængde dagrenovation, selvom dette ikke er i overensstemmelse med reglerne.

Figur 10: Se her

Kilde: ISAG- indberetningerne for 1995, 1996, 1997 og 1998, samt Affald 21. Figuren er konstrueret sådan, at mængden i år 2004 er den samme som i 1998. Dette skal ikke ses som udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling.

Selvom den procentvise andel af dagrenovation til forbrænding er faldet i 1998, så bliver der stadig forbrændt og deponeret for meget dagrenovation. Og som det kan ses af figur 10, så er der et stykke vej endnu før målsætningen for år 2004 om en genanvendelsesprocent på 30% er nået.

For at nå målet for genanvendelsen i år 2004 vil der i de kommende år blive iværksat en række initiativer. F.eks. skal der ske en øget separat udsortering og indsamling af glas, papir og pap- og plast- emballager til genanvendelse.

Desuden vil der blive iværksat initiativer med henblik på at genanvende en større andel af den organiske dagrenovation, hvor kun ca. 4% genanvendes i biogasanlæg i dag. Det er målet, at 7% af den organiske dagrenovation skal genanvendes i år 2004.

I 1998 blev der produceret 572.400 tons storskrald i de danske husholdninger, hvilket er 3% mindre end i 1997, jf. tabel 1.

Storskraldsmængderne er blevet fordoblet siden midten af 1980’erne og indtil 1996. Dette skyldes dels en reel stigning i storskraldsmængderne, men i væsentlig grad også indførelsen af indsamlings- og afleveringsordninger på genbrugspladser. Mængderne af storskrald er imidlertid faldet både i 1997 og i 1998. Fra 1996 til 1998 har der været tale om et fald på 10%.

På figur 11 ses det, at fordelingen af storskraldet på de tre behandlingsformer genanvendelse, forbrænding og deponering stort set har været uændret siden 1995.

Figur 11: Se her

Kilde: ISAG- indberetningerne for 1995, 1996, 1997 og 1998, samt Affald 21. Figuren er konstrueret sådan, at mængden i år 2004 er den samme som i 1998. Dette skal ikke ses som udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling.

Der skal derfor gøres en indsats i de kommende år, hvis målsætningen for år 2004 om mindst 25% genanvendelse og max. 37,5% forbrænding og deponering skal nås.

Det kan bl.a. ske ved at udsortere og indsamle flere af fraktionerne i storskraldet særskilt, som f.eks. pap, elektroniske og elektriske produkter, imprægneret træ og PVC-holdigt affald.

Mængden af haveaffald, der blev indsamlet fra husholdningerne i 1998 var på 438.300 tons, hvilket stort set er en smule mindre end i 1997, jf. tabel 1.

Behandlingen af haveaffaldet fremgår af figur 12. Det ses, at 94% af haveaffaldet blev genanvendt i 1998, hvilket er 3 procentpoint mindre end i 1997 og også mindre end målsætningen for år 2004. Andelen af haveaffald, der forbrændes er uændret i forhold til de foregående år og også mindre end målsætningen for år 2004. Forbrænding af haveaffald er kun tilladt på godkendte anlæg. 5% af haveaffaldet blev deponeret i 1998, hvilket er 4 procentpoint mere end i 1997 og også mere end målsætningen for år 2004.

Som det ses af figur 12, så er det hensigten, at alt haveaffald enten skal genanvendes eller forbrændes i år 2004. Det vurderes, at det ikke er muligt, at øge genanvendelsen af haveaffaldet yderligere. Den fremtidige indsats overfor haveaffaldet vil derfor dreje sig om, at fastholde den nuværende indsats.

Figur 12: Se her

Kilde: ISAG- indberetningerne for 1995, 1996, 1997 og 1998, samt Affald 21. Figuren er konstrueret sådan, at mængden i år 2004 er den samme som i 1998. Dette skal ikke ses som udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling. Det markante spring på 75.000 tons fra 1995 til 1996 skyldes ikke alene en reel stigning - ca. 20.000 tons stammer fra anlæg, der burde have indberettet i 1994 og 1995, men som først har gjort det i 1996.

I tabel 15 er angivet produktionen af husholdningsaffald pr. indbygger og pr. husstand i 1997 og 1998. I tabellen er inddraget både affaldstyper og affaldsfraktioner.

Det ses af tabellen, at der kun har været tale om en mindre stigning i husholdningernes totale affaldsproduktion opgjort pr. indbygger og pr. husstand - hhv. 2 kg og 1 kg. Heraf er mængden af dagrenovation pr. indbygger og pr. husstand steget med hhv. 6 kg og 9 kg, mens produktionen af storskrald og haveaffald er faldet.

Som det også kan ses af tabellen, så indsamles godt halvdelen af husholdningernes totale affaldsproduktion via de separate indsamlingsordninger for papir/pap, flasker/glas, madaffald/andet organisk, farligt affald, storskrald og haveaffald. Heraf er det dog kun godt 1/5 af dagrenovationen, der indsamles via separate ordninger.

Tabel 15: Se her

Kilde: ISAG- indberetning 1997 og 1998. Der er anvendt befolkningstal og antallet af husstande hhv. pr. 1. januar 1997 og 1. januar 1998.

Fordelingen af affaldet fra fremstillingsvirksomhederne på affaldsfraktioner fremgår af figur 13. Som det ses, så udgør jern og metal, diverse brændbart, diverse ikke-brændbart og roejord de største enkeltfraktioner i affaldet fra industrien.

Affaldsproduktionen fra fremstillingsvirksomhederne var i 1998 på 2.783.000 tons, hvilket er 50.000 tons mere end i 1997.

Mængden af roejord var 1998 på 288.000 tons, hvilket er 75.000 tons større end i 1997, men dog 25.000 tons mindre end i 1996. Mængden af roejord fra sukkerroer er afhængig af vejrforholdene under optagningen. Branchen arbejder fortsat på at reducere mængden af jord, der hæfter ved roerne under optagningen, men vejrforholdene var ikke så gunstige i 1998 som i 1997.

Figur 13: Se her

Kilde: ISAG- indberetning 1998. Signaturforklaringen starter, hvor "urviseren" står på tolv og går med uret.

Figur 14 viser hvilken behandling affaldet fra industrien har undergået. Det ses at 56% af affaldet blev genanvendt i 1998, hvilket er 2 procentpoint eller 26.000 tons mindre end i 1997.

Mængderne, der blev forbrændt eller deponeret, er også steget i 1998, nemlig med hhv. 36.000 tons og 39.000 tons.

Det vil sige at hhv. 15% og 27% af affaldet er blevet forbrændt eller deponeret i 1998. Der er altså et stykke vej endnu før målsætningerne for behandlingen i år 2004 er nået.

Figur 14: Se her

Kilde: ISAG- indberetningerne for 1995, 1996, 1997 og 1998, samt Affald 21. Figuren er konstrueret sådan, at mængden i år 2004 er den samme som i 1998. Dette skal ikke ses som udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling.

Mængden og sammensætningen af affaldet fra industrien afhænger af hvilken branche affaldet stammer fra og virksomhedernes størrelse og antal. Mulighederne for at reducere eller genanvende affaldet vil derfor være forskellig afhængig af affaldsfraktion og branche.

For at opfylde målsætningerne i Affald 21, har Miljøstyrelsen udpeget nogle affaldstyper fra industrien, som der skal gøres en særlig indsats overfor.

Det gælder f.eks. shredderaffald, hvor nye behandlingsteknikker skal medvirke til at flytte affaldet fra deponering til genanvendelse, og farligt affald, hvor der skal etableres indsamlingsordninger med henblik på udsortering og genanvendelse.

Fordelingen af affaldet fra institutioner, handel og kontor fremgår af figur 15. Det ses at hovedparten af affaldet, 73%, består af fraktionerne diverse brændbart og papir og pap.

Figur 15: Se her

Kilde: ISAG- indberetning 1998. Signaturforklaringen starter, hvor "urviseren" står på tolv og går med uret.

Mængden af affald fra institutioner, handel og kontor var i 1998 955.000 tons, hvilket er 94.000 tons eller 11% mere end i 1997. Denne stigning kan næsten helt henføres til de to fraktioner, som i forvejen udgør størstedelen af affaldet fra denne sektor, nemlig fraktionerne diverse brændbart og papir og pap, som er steget med hhv. 110.000 tons og 25.000 tons. Til gengæld er fraktionen diverse ikke-brændbart, som hovedsageligt bliver deponeret, faldet med 25.000 tons.

Disse ændringer i sammensætningen af affaldet fra institutioner, handel og kontor afspejler sig også i fordelingen på de forskellige behandlingsformer, jf. figur 16. Deponeringen er i 1998 således faldet med 3 procentpoint i forhold til 1997, sådan at 17% af affaldet fra institutioner, handel og kontor blev deponeret i 1998, mens 46% blev forbrændt mod 41% i 1997. Forholdsmæssigt var genanvendelsen mindre i 1998 end i 1997, mens der i absolutte tal har været tale om en mindre stigning på 14.000 tons.

Som det også fremgår af figur 16, så bliver der genanvendt for lidt og deponeret for meget affald fra denne sektor i forhold til målsætningen i Affald 21 om mindst 50% genanvendelse og max. 5% deponering i år 2004.

For at opfylde målsætningen skal sorteringen og indsamlingen af affaldet forbedres, sådan at en større del af de genanvendelige materialer kan genanvendes og de miljøbelastende affaldstyper kan sorteres fra og behandles særskilt.

Figur 16: Se her

Kilde: ISAG- indberetningerne for 1995, 1996, 1997 og 1998, samt Affald 21. Figuren er konstrueret sådan, at mængden i år 2004 er den samme som i 1998. Dette skal ikke ses som udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling.

Mængden af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker kan variere fra år til år som følge af variationer i Danmarks eksport af elektricitet til Sverige og Norge. F.eks. var produktionen af restprodukter særlig stor i 1996 pga. en stor eksport af el. Siden er eleksporten faldet igen.

I følge regeringens energihandlingsplan 1996, "Energi 21", skal kul på langt sigt fortrænges af naturgas og vedvarende energi, herunder biobrændsler. Det kan da også ses af energistatistikken at en stadig større del af elproduktionen baseres på naturgas og vedvarende energi.

Energi 21 vil også fremover betyde et fald i restprodukterne fra den kulbaserede energiproduktion, mens der vil være en stigning i flyveaske og bundaske fra biobrændslerne. Genanvendelsen af bioasken vil have en høj prioritet fremover.

Produktionen af restprodukter fra kraftværkerne var i 1998 på 1.469.000 tons, hvilket er 17% mindre end i 1997.

Som det ses af figur 17, så genanvendes langt den største del af restprodukterne. I 1998 blev 86% genanvendt, hvilket er en stigning på 9 procentpoint i forhold til 1997. I absolutte tal er den genanvendte mængde imidlertid uændret i forhold til 1997.

Faldet i den totale mængde restprodukter har altså givet sig udslag i en mindre deponering af restprodukterne, da der kun blev deponeret 14% i 1998, men 27% i 1997.

Figur 17: Se her

Kilde: ISAG- indberetningerne for 1995, 1996, 1997 og 1998, samt Affald 21. Figuren er konstrueret sådan, at mængden i år 2004 er den samme som i 1998. Dette skal ikke ses som udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling.

I tabel 16 er det opgjort, hvordan restprodukterne fra de kulfyrede kraftværker bliver genanvendt.

Kilde: Indberetninger fra Elsam og Elkraft.

Godt 82% af de genanvendte restprodukter blev i 1998 genanvendt som sekundære råstoffer i forbindelse med industriel produktion af f.eks. cement, beton og gipsplader, mens godt 17% blev genanvendt enten i henhold til bestemmelserne i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 586 af 6. december 1983, eller i form af fyldmateriale, der har krævet en særlig tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven.

Det vil sige at disse restprodukter enten anvendes ved bygge- og anlægsarbejder som fyldmateriale under bygninger, veje og pladser, opfyldning af ledningsgrave, som kerne i støjvolde, eller som fyldmateriale ved landvinding eller havneopfyldning.

6.7 Slam fra kommunale rensningsanlæg

Figur 18 viser behandlingen af slam fra de kommunale rensningsanlæg. Opgørelsen vedrører alene slam og ikke sand og ristestof. Mængden af slam er opgjort i vådvægt og var i 1998 på 1.213.000 tons, hvilket er stort set den samme mængde som i 1997.

Figur 18: Se her

Kilde: ISAG- indberetningerne for 1995, 1996, 1997 og 1998, samt Affald 21. Figuren er konstrueret sådan, at mængden i år 2004 er den samme som i 1998. Dette skal ikke ses som udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling. For 1998 er anvendt 1997-tal. Slam til langtidslager er medregnet som genanvendelse.

Behandlingen af slammet fordeler sig i 1998 med 72% til genanvendelse, 20% til forbrænding og 7% til deponering, hvilket er uændret i forhold til 1997.

Spildevandsslam genanvendes som gødning på landbrugsjord. I fremtiden vil der blive indført skrappere krav til slammets indhold af visse organiske og kemiske stoffer, hvis det skal spredes på landbrugsjord.

Dette forventes på kort sigt at få genanvendelsesgraden til at falde. Til gengæld forventes slammets kvalitet at blive forbedret via den generelle udfasningspolitik for de miljøfremmede stoffer.4

7. Forbrændings- og deponeringsanlæg

7.1 Forbrændingsanlæg

Den samlede affaldsforbrændingskapacitet var i 1996 2.474.000 tons, fordelt på 31 anlæg, jf. tabel 17. Der er i starten af 90’erne sket en omfattende omlægning af affaldsforbrændingsanlæggene fra varmeproduktion til kraftvarmeproduktion. I forbindelse med denne omlægning er der foretaget kapacitetstilpasninger i forhold til de forventede affaldsmængder til forbrænding fremover.

Med forbudet pr. 1. januar 1997 mod at deponere brændbart affald er der sket et yderligere pres på forbrændingskapaciteten. Der vil ske en løbende overvågning af de forbrændingsegnede, ikke-genanvendelige affaldsmængder med henblik på at sikre den nødvendige forbrændingskapacitet.

Kilde: Rambøll &Hannemann 1990: Analyse af data for energianlæg baseret på affald, for Miljøstyrelsen og Energistyrelsen. Miljøstyrelsen og Energistyrelsen 1994: Affaldsressourcer til affaldsforbrænding 1993 og 2000. Miljøstyrelsen og Energistyrelsen 1997: Affaldsmængder til forbrænding år 2000. Tallene for 1989 og 1995 er beregnet ud fra den nominelle kapacitet ved 7000 timer pr. år. Tallene for 1996 bygger på anlæggenes faktiske driftstimer. Fjernvarmekapaciteten (FV) kan være underlagt restriktioner iht. varmeforsyningsloven. Kraftvarmekapaciteten er angivet (KV).

7.2 Deponeringsanlæg

Den samlede restkapacitet på lossepladserne var i 1994 24,7 mio. tons fordelt på 64 lossepladser. Restkapaciteten på fyldpladserne var i 1994 6,4 mio. tons fordelt på 49 fyldpladser. Restkapaciteten på specialdepoter beliggende separat var i 1994 6,2 mio. tons fordelt på 63 pladser.

Ved losseplads forstås en deponeringsplads for affald, som straks eller senere frembyder en risiko for forurening af grundvand, overfladevand og/eller luft. Ved fyldplads forstås en deponeringsplads for affald, som ikke eller i meget ringe omfang frembyder en risiko for forurening af grundvand, overfladevand og/eller luft. Ved specialdepot forstås en losseplads for en enkelt eller et begrænset antal affaldstyper med kendt sammensætning.

Som følge af det nævnte stop for deponering af forbrændingsegnet affald, i kombination med en forhøjet og yderligere differentieret affaldsafgift, forventes et stærkt aftagende behov for deponering af affald. Der forventes derfor ikke på landsplan at være behov for en voldsom udbygning af lossepladskapaciteten fremover.

Kilde: Miljøstyrelsen: Arbejdsrapport nr. 54, Deponeringskapacitet 1992. Miljøstyrelsen 1997: Arbejdsrapport nr. 33, Deponeringsanlæg i Danmark, samt egne beregninger.

Tabel 1. Affaldsproduktionen i Danmark i 1996, 1997, 1998, samt målsætning for år 2004. Opgjort på kilde og behandlingsform. Angivet i 1000 tons og i %. : Se her

Kilde: ISAG- indberetningerne 1996, 1997 og 1998, Affald 21 - Regeringens Affaldsplan 1998 - 2004, Danisco, Genvindingsindustrien og andre større skrothandlere, indberetninger til Miljøstyrelsen om slam til udbringning på landbrugsjord m.v. (for 1998 er anvendt 1997-tal) og afbrænding af slam på affaldsforbrændingsanlæg (for 1998 er anvendt 1997-tal). Affaldsmængden fra rensningsanlæg er inkl. sand og ristestof.

Tabel 2. Affaldsproduktionen i Danmark i 1996, 1997 og 1998 opgjort på affaldstype og behandlingsform. Angivet i tons og i %. : Se her

Kilde: ISAG- indberetningerne 1996, 1997 og 1998, Affald 21 - Regeringens Affaldsplan 1998 - 2004, Danisco, Genvindingsindustrien og andre større skrothandlere, indberetninger til Miljøstyrelsen om slam til udbringning på landbrugsjord m.v. (for 1998 er anvendt 1997-tal) og afbrænding af slam på affaldsforbrændingsanlæg (for 1998 er anvendt 1997-tal).

Bilag 2. Forudsætninger for fordelingen af affald fra container/omlastestationer.

Container/omlastestation.

ISAG indeholder den erhvervsmæssige kilde "container/omlastestationer". Derved bliver affald fra f.eks. husholdninger, der går via omlastestation, ikke registreret som affald fra "husholdninger".

Kilden "container/omlastestation" er derfor fordelt på de egentlige kilder. Denne fordeling er selvsagt sket ud fra skøn.

- Alt dagrenovation fra "container/omlastestation" bliver til dagrenovation fra kilden "husholdninger".

- Alt storskrald bortset fra fraktionerne "papir&pap" og "flasker&glas" fra "container/omlastestation" bliver til storskrald fra kilden "husholdninger".

- Alt storskrald omfattende fraktionerne "papir&pap" og "flasker&glas" bliver ændret til affaldstypen "dagrenovation" og flyttet fra kilden "container/omlastestation" til kilden "husholdninger".

- Alt haveaffald fra "container/omlastestation" bliver til haveaffald fra kilden "husholdninger".

- Alt erhvervsaffald fra "container/omlastestation" bortset fra fraktionerne "beton", "tegl", "andet bygge- & anlægsaffald", "asfalt", "træ" og "asbest" bliver til erhvervsaffald fra kilden "institutioner", "handel & kontor".

- Alt erhvervsaffald fra "container/omlastestationer" omfattende fraktionerne "beton", "tegl", "andet bygge- & anlægsaffald", "asfalt", "træ" og "asbest" bliver til erhvervsaffald fra kilden "bygge- & anlæg".

- Alt miljøfarligt affald fra "container/omlastestation" bliver til miljøfarligt affald fra kilden "husholdninger".

- Alt affald af typen " behandlingsrester " og "ikke oplyst" fra "container/omlastestationer" bliver flyttet til en ny kilde "andet".

Storskrald.

- Alt affald af typen "storskrald" fra kilderne "institutioner", "handel&kontor", "fremstillingsvirksomhed" og "bygge- og anlæg" ændres til affaldstypen "erhvervsaffald" men kommende fra de samme kilder.

Jern og metal

- Indberetningen til ISAG af jern og metal er i henhold til affaldsbekendtgørelsen virksomheder, herunder smelteværker, der ved omsmeltning oparbejder indsamlet og kildesorteret jern og metal. Skrothandlere, der indsamler jern og metal, er imidlertid ikke indberetningspligtige til ISAG, men skal alene føre register i henhold til ISAG-bestemmelserne.

- Oplysninger fra skrothandlere får Miljøstyrelsen derimod direkte fra Genvindingsindustrien og andre større skrothandlere. Denne mængde af jern- og metalskrot er i affaldsstatistikken blevet tillagt den erhvervsmæssige kilde "fremstillingsvirksomhed".

Bilag 3. Opgørelse over organisk affald til kompostering, træflisning og bioforgasning

Følgende anlæg er medtaget i opgørelsen:

Oparbejdning af organisk affald (53.00) fra alle kilder til dyrefoder.
PNA 83 ApS, DAKA, KAMBAS.

Oparbejdning af organisk dagrenovation (53.00) fra husholdninger (kilde 1) til kompostering.
Vejle Kommune: Genbrugsterminalen, Vestforbrænding: Nymølle Kompostcenter, Århus Genbrugsselskab A/S, KAVO: Høng Komposteringsanlæg + Skælskør Komposteringsanlæg, Novoren: Audebo Affaldsdeponering, Genbrugsområdet Århus Nord, Kerteminde Kommune Det Fælleskommunale Komposteringsanlæg, Tandskov Losseplads, Klintholm I/S, Køstrup Fyldplads, Horsens Kommunes Losseplads, Fredericia Losseplads, AFAV I/S, Østdeponi, Renovest I/S.

Oparbejdning af organisk dagrenovation (53.00) fra husholdninger (kilde 1) til bioforgasning.
Knudmoseværket, Studsgård.

Oparbejdning af organisk affald (53.00) fra alle kilder til kompostering.
Vejle Kommune: Genbrugsterminalen, Genbrugsområdet Århus Nord, Nordjyllands Amt: AVV- kompostering, Klintholm I/S, AFAV I/S, Renovest I/S.

Oparbejdning af organisk affald (53.00) fra alle kilder til bioforgasning.
Fangel Miljø og Energiselskab, Thorsø Miljø og Biogas, Filskov Energiselskab, Hodsager Energiselskab, Lemvig Biogasanlæg, Sinding Ørre Biogasanlæg, Studsgård, V. Hjermitslev Energiselskab.

Oparbejdning af slam (68.00) til kompostering.
Reno Djurs Slamkompostering, Stigsnæs Industrimiljø, Tørring-Uldum: Kalhave Containerplads, Gøttrup Losse- og Genbrugsplads, BN Industrirenovation

Oparbejdning af slam (68.00) til bioforgasning.
Linkogas, Thorsø Miljø og Biogas, Hodsager Energiselskab, Hashøj Biogas, Lemvig Biogasanlæg, Sinding Ørre Biogasanlæg, Studsgård.

Grene, blade, græs (54.00) til kompostering/træflisning.
Alle anlæg.

Bilag 4. Anlæg, der indberetter til ISAG. Angivet med SE- nummer, navn, adresse, telefonnummer, affaldsfraktion og behandlingsform

Tabel: Se del 1 her

Tabel: Se del 2 her

Tabel: Se del 3 her

Tabel: Se del 4 her

Oparbejdning: O, Forbrænding: F, Deponering: D, Særlig behandling: S