Airsparging og vakuumventilation fra vandrette boringer på Drejøgade 3-5 : Statusrapport 1 Rapportering af drift og monitering 3. Moniteringsboringer3.1 Omfang af moniteringen Moniteringsboringer I appendix 3.1 er vedlagt resultater af den gennemførte monitering i de i alt 17 lodrette moniteringsboringer, hvis principopbygning fremgår af figur 3.1.
Figur 3 Moniteringen har omfattet følgende: Feltmålinger Feltmålinger: Poreluftprøver er udtaget fra hver af moniteringsboringernes 3 filterniveauer placeret i den umættede zone, dvs. hhv. 2,5, 5,0 og 7,5 m.u.t. for måling af ilt, kuldioxid (CO2) og methan (CH4) samt totalindhold af flygtige kulbrinter ved PID (10,2 eV). I disse niveauer er ligeledes målt aktuelt vakuum. Desuden er der udført pejling af vandspejlsniveau i hver moniteringsboring, ligesom tykkelse af fri fase produkt er pejlet. Analyser Analyser: Poreluftsprøver er udtaget efter 10 min. renpumping og analyseret ved GC/FID for indhold af chlorerede opløsningsmidler, incl. nedbrydningsprodukter samt olieprodukter. Analyserne er udført hos MiljøKemi, Galten. Der er i denne fase ikke udtaget vandprøver. Dette udføres i næste moniteringsperiode, når airsparging-delen er blevet indkoblet. 3.2 Koncentrationer af chlorerede opløsningsmidler hhv. oliekomponenter i poreluften Koncentration for PCE, TCE og nedbrydningsprodukter I appendix 3.2 er vedlagt 3 histogrammer, som viser udviklingen i koncentrationsniveauet for PCE, TCE henholdsvis oliekomponenter i det første 4 måneders driftsforløb. Histogrammerne viser resultaterne fra i alt 3 filterniveauer i den umættede zones 3 filterniveauer (sort, grøn og gul, jf. figur 3.1). For hvert filterniveau er resultatet plottet med voksende moniteringsboringsnummer. Rådata er ligeledes vedlagt. Af histogrammerne fremgår, at PCE er den dominerende forureningskomponent i den umættede zone, og kun i enkelte filtre er der konstateret TCE på sammenligneligt niveau, hvilket vurderes at skyldes nedbrydning af PCE til TCE. Nedbrydningsprodukter af TCE (dichlorethylen og vinylklorid) er kun påvist i koncentrationer op til ca. 3 mg/m³, og kun i området mellem karreerne, jf. figur 1.1, hvor PCE-koncentrationen er over 1000 mg/m³. Vinylklorid ses kun i områder, hvor der samtidig er et højt kulbrinteindhold, som forårsager kraftigt reducerede forhold i den umættede zone (anaerobe forhold) og hermed forventet nedbrydning af TCE til vinylklorid. Den generelle påvisning af PCE i næsten samtlige filtre vurderes at være forårsaget af lokale kildeområder og en generel diffussiv spredning. Tilsyneladende sker kun en svag nedbrydning af PCE til TCE, mens videre nedbrydning til dichlorethylen og vinylklorid er relativt begrænset. Koncentration af oliekomponenter For oliekomponenter ses et område på den nordlige del af depotet med høje niveauer (> 100 mg/m³), lokalt over 5000 mg/m³. Den gennemsnitlige reduktion i den umættede zone er 88 % for PCE, 91 % for TCE og 91 % for oliekomponenter. Der er tydelige tegn på påvirkning fra den påviste terpentinforurening i den umættede zone, samt den fri terpentin på grundvandet. Der er endvidere tydelige tegn på biologisk aktivitet, idet der den 15/6 1998 er konstateret et reduceret iltindhold, forhøjet (CO2)-indhold samt i et enkelt filter methan (CH4), jf. appendix 3.1. 3.3 Vakuumudbredelse I appendix 3.3 er præsenteret 3 figurer, som afspejler vakuumudbredelsen pr. 1/10 1998 i den umættede zone i niveauer placeret henholdsvis 2,5 m.u.t. (sort), 5,0 m.u.t. (grøn) og 7,5 m.u.t. (gul). Vakuumudbredelse Som det fremgår heraf, er der under næsten hele depotet skabt et vakuum på over 1 mbar. Påvirkningsradius i den aktuelle driftssituation skønnes at være 10-15 m vinkelret på de horisontale SVE-filtre. 3.4 Strømnings- og potentialeforhold Potentialeforhold I appendix 3.4 er vedlagt en figur, som viser strømnings- og potentialeforhold pr. 1/10 1998. Ved sammenligning med tilsvarende data målt i marts 1998 /ref. 1, afsnit 6.1/ ses en generel vandspejlshævning på ca. 20 cm. Det øgede trykniveau vurderes væsentligst at være betinget af den ekstreme nedbør, som er faldet i efteråret 1998. Ligeledes er "vandspejlshævningen" også forårsaget af de 5 SVE-filtres drift i perioden, hvor eksempelvis en målt vakuumudbredelse på 5 mbar svarerer til en 5 cm vandspejlshævning. Strømningsretning Af figuren fremgår også at strømningsretningen er sydøstlig og har en gradient på ca. 2 . Strømningsretningen har således ikke ændret sig væsentligt siden opstarten. 3.5 Pejling af fri fase produkt Den 1/10 1998 er der udført pejling af fri fase produkt i tilgængelige moniteringsboringer. Resultatet fremgår af appendix 3.4, hvori der for sammenligning er indarbejdet tilsvarende pejledata udført før afværgetiltagets opstart den 17/2 1998. Effekt af afværgetiltaget Effekten af drift af vakuumventilationsdelen afspejles tydeligt i form af, at fri fase olieprodukt kun registreres i 2 boringer nemlig i boring B4 og B11, som begge er placeret ved hot-spot for olieforureningen. Før opstart blev fri fase produkt konstateret i i alt 5 boringer og da generelt i større tykkelse (op til 10 cm, mod max. 6 cm tykkelse ved udførte pejlerunde den 1/10 1998). At produkttykkelsen samt udbredelsen af fri fase i grundvandszonen generelt er aftaget efter vakuumventilationens opstart, skyldes, at den fri olie er fordampet og/eller at fri olie er dykket pga. den generelle grundvandsstigning.
|
|||