Miljøindsatsen i Arktis 1998Indholdsfortegnelse1 Indledning 2 Grønlands naturrigdomme – også i fremtiden 3 Dancea-Arktis midlernes fordeling i 1998 4 The Arctic Monitoring and Assessment Programme 2. fase 5 Det Arktiske Miljøprogram – videnopbygning 6 Det Arktiske Miljøprogram – konkrete tiltag 7 De oprindelige folks sekretariat (IPS) og NGOer med tilknytning
til Arktis 8 Bilag ForordÅrsberetning for Dancea programmet for 1998 vedrørende miljøindsatsen i Arktis
indeholder en oversigt over de projektaktiviteter, som programmet har støttet gennem
året. Det cirkumpolare område udgør 8% af jordens overflade, og de oprindelige befolkninger i området er få og spredt ud over enorme landområder. Således bor der i Grønlandverdens største ø - kun omkring 57.000 mennesker. De arktiske områder betragtes traditionelt som en uberørt og ren natur, men forureninger transporteres via luften og havstrømme over lange afstande til Arktis. Bioakkumulering af forureninger i fødekæderne kombineret med befolkningernes traditionelle levevis har ført til målinger af høje forureningskoncentrationer i mennesker og dyr. Levevilkårene for de oprindelige folk i Arktis er præget af store forskelle, både hvad angår selvbestemmelse og økonomiske muligheder. Den økonomiske krise i Rusland har i særlig grad ramt de oprindelige folk, hvor den forventede gennemsnitlige levealder for disse befolkningsgrupper er faldet til omkring 44 år. Kampen mod forureningen i Arktis kan ikke alene føres af de arktiske lande. Danmark har sammen med en række andre lande arbejdet aktivt for af få begrænset forureningen til Arktis. På Århus-konferencen i juni 1998 blev der underskrevet en tungmetal- samt en POP-protokol, der forbyder produktion og begrænser anvendelse af en række af disse forureninger. De oprindelige folk høster af naturens ressourcer gennem jagt og fiskeri. Der er eksempler på, at de traditionelle fangstdyr er forsvundet, eller at deres antal er gået ned som følge af, at fangsten har fået økonomisk formål, eller at flere fangere gennem bedre transportmidler har fået adgang til jagtområderne. Det er derfor vigtigt fortsat at støtte udviklingen i Arktis over en bred front frem mod større bæredygtighed.
1. Indledning1.1 Inddragelse af de oprindelige folk i Danceas arbejdeDe oprindelige folk i Arktis har igennem mange generationer udviklet en holistisk traditionsrig viden om landet, naturressourcer og miljø. Deres evne til at deltage fuldt og helt i bæredygtige udviklings-processer har imidlertid været begrænset som følge af faktorer af økonomisk, social og historisk natur. I betragtning af de indbyrdes relationer mellem det naturlige miljø og dets bæredygtige udvikling og det kulturelle, sociale, økonomiske og fysiske velbefindende af oprindelige folk, er det Danceas opfattelse, at nationale og internationale bestræ-belser på at implementere en sund og bæredygtig udvikling skal have udgangspunkt i at anerkende, muliggøre, promovere og styrke de oprindelige folk og deres samfunds rolle i processen. De oprindelige folk har oplevet at være adskilt fra dele af deres eget folk under den kolde krig, hvor hverken inuit i Chukotka eller samerne på Kola-halvøen i det vestligste Rusland kunne komme i kontakt med frænder og nære slægtninge på den anden side af jerntæppet. Jerntæppet satte også hindringer i vejen for de traditionelle årstidsbestemte vandringer mellem rensdyrenes græsningsområder eller jagt- og fangstterritorierne med en materiel og kulturel forarmelse til følge. Miljøsamarbejdet mellem de otte arktiske lande blev formaliseret i Rovaniemi i 1991 med vedtagelsen af den arktiske miljøbeskyttelsesstrategi (AEPS). Baggrunden herfor var en voksende bekymring for det arktiske miljø og mistanke om, at vind og havstrømme fører farlige stoffer fra de industrialiserede lande til Arktis. I det arktiske miljøsamarbejde har man fra begyndelsen erkendt, at det er et vigtigt element at inddrage de oprindelige folks organisationer og de oprindelige folks viden om den arktiske natur i arbejdet, hvilket har bidraget til en genoplivning af de kulturelle bånd mellem folk, der ofte taler eller forstår hinandens sprog, og som har samme åndelige baggrund i religion og traditioner. En stor del af den arktiske befolkning er oprindelige folk, som i århundreder har levet af den arktiske natur. Deres levevis, kultur og identitet er ofte fortsat tæt knyttet til naturen og baseret på udnyttelse af de levende ressourcer. Miljøproblemer vil derfor kunne ramme dem særlig hårdt, ikke alene fordi deres eksistensgrundlag er truet, men også fordi grundlaget for deres kultur og deres selvopfattelse er i fare, hvis naturen og miljøet ødelægges. Det har været væsentligt for Danmark og Grønland, at de arktiske oprindelige folks organisationer (ICC, RAIPON og Samerådet) blev inddraget i miljøsamarbejdet med de arktiske regeringers repræsentanter, og Dancea har siden 1994 aktivt støttet denne udvikling. Det var også med sigte på at styrke de oprindelige folks organisationers deltagelse i det arktiske miljøsamarbejde, at man fra dansk/ grønlandsk side på det arktiske miljøministermøde i Nuuk i 1993 tog initiativ til at oprette et internationalt sekretariat for de arktiske oprindelige folks organisationer, "The Indigenous Peoples Secretariat - IPS". IPS har til huse i Grønlands Hjemmestyres Danmarkskontor og har siden oprettelsen været finansieret af Dancea programmet. IPS har som sit primære formål at støtte de oprindelige folks deltagelse i det arktiske miljøsamarbejde og medvirke til at sikre, at de oprindelige folks synsvinkler og traditionelle viden inddrages i processen. 1.2 Arktisk RådI 1996 blev Arktisk Råd oprettet. Der var blandt andet et ønske fra Danmark/Grønland om, at det arktiske samarbejde ud over miljøområdet også kom til at dække områder som uddannelse, økonomisk vækst, handel, fangst m.m. Med oprettelsen af Arktisk Råd blev det også vedtaget, at IPS fremover skulle fungere under Arktisk Råd og samtidig støtte de oprindelige folks varetagelse af disse nye opgaver. De oprindelige folks organisationer har fået status som permanente deltagere i Arktisk Råd (permanent participants). Dette indebærer, at de oprindelige folks organisationer har samme rettigheder som medlemslandene bortset fra stemmeret. Kredsen af permanente deltagere i Arktisk Råd blev på rådets første ministermøde i 1998 udvidet med the Aleut International Association (AIA), som repræsenterer de oprindelige folk på ø-gruppen Aleuterne mellem Rusland og Alaska. 1.3 Levevilkår i ArktisDet arktiske område er kendetegnet ved et ekstremt klima med stor variation. De arktiske planter og dyr har ved en hårfin balance tilpasset sig forholdene, men disse tilpasninger har i visse tilfælde gjort dem meget sårbare over for ydre påvirkninger. Livet for de arktiske områders beboere er nært knyttet til de stedlige ressourcer, især ved deres afhængighed af jagt, fangst, fiskeri, rendrift m.v., som i mange områder fortsat er bestemmende for kostsammensætningen. Den arktiske kost er fra naturens side sund. Den har høj næringsværdi, giver den nødvendige dosis af de fleste vitaminer, livsvigtige grundstoffer og mineraler. F.eks. er selenindholdet i kosten stort nogle steder i Arktis, hvilket har betydning, fordi der er indikation for, at selen kan begrænse giftvirkningerne af forskellige metalforbindelser som arsen, cadmium, kviksølv og bly samt virke forebyggende mod kræft. Ligeledes kan man sammenkæde det store indhold af flerumættede fedtsyrer i havpattedyr og fisk med en lavere risiko for hjertekarsygdomme. Selv om den arktiske kost således indeholder mange beskyttende stoffer og de nødvendige næringsstoffer, har det imidlertid vist sig, at visse arktiske befolkningsgrupper - blandt andet grønlænderneer blandt de mest udsatte i verden for visse forurenende stoffer. De forurenende stoffer føres til de arktiske egne over store afstande, og mange af disse stoffer opkoncentreres gennem fødekæden. I Grønland består en væsentlig del af kosten af dyrearter som sæler og tandhvaler, der befinder sig meget højt i fødekæden. Så selv om havet og luften i Grønland er relativ ren i sammenligning med resten af verden, er grønlændere, som indtager meget traditionel kost, i foruroligende grad udsat for bl.a. kviksølv- og PCBforurening. Målet for en indsats på miljøområdet, også i Arktis, er derfor at identificere forureningskilderne og nedbringe udslippene af skadelige stoffer. Dette er en langsigtet og global proces, som de arktiske lande ikke kan løse alene. På kortere sigt skal der gennemføres lokale tiltag, som forbedrer situationen, problemernes omfang skal dokumenteres, udviklingen i forureningen skal moniteres, og der skal forskes i miljøgiftes effekt på den menneskelige sundhed, på miljøet og på klimaet, og der skal tilvejebringes et videnskabeligt grundlag for at rådgive befolkningerne vedrørende kostsammensætning. Det er Danmarks holdning, at miljøsamarbejdet i Arktis samtidigt skal understøtte det sociale, kulturelle, åndelige og fysiske velbefindende, som oprindelige folk nyder ved fortsat at indsamle, fange, fiske, jage, dele og anvende traditionelle fødevarer, alt på et bæredygtigt grundlag. I lyset heraf er det af væsentlig betydning at få gennemført relevante projekter i samarbejde med forskere fra berørte institutioner i alle 8 arktiske lande. Et tilbageblik viser, at bestandene af fangstdyr skades, hvis jagttrykket bliver for stort, f.eks. hvis for mange jægere får adgang til fangstområderne med langt mere effektive transport- og fangstredskaber end tidligere. Bæredygtig udvikling i Arktis handler derfor også om beskyttelse af naturressourcerne i takt med moderniseringen og udviklingen af samfundene. Hvalfangst ved Qaanaaq (Thule). Foto: Henning Thing/Polar Photos. 1.4 De oprindelige folks organisationer i Arktisk Råd1.4.1 Aleut International Association (AIA) Folket har i de sidste ca. 8.000 år beboet Aleuterne. I 1800-tallet blev dele af befolkningen imidlertid tvunget af russiske pelshandlere til at bosætte sig på Commander Islands for at jage havpattedyr for det Russisk Amerikanske Pels Kompagni, og det er efterkommerne efter dem, som i dag udgør den russiske del af aleutbefolkningen. I september 1998 dannede aleuterne AIA, som er en NGO (nongovermental organisation) der arbejder for at beskytte de naturlige ressourcer og miljøet ved Aleuterne, hvilket betragtes som en afgørende forudsætning for fortsættelsen af traditionel aleutisk livsstil. 1.4.2 Inuit Circumpolar Conference (ICC) ICC er optaget på den grønlandske finanslov og modtager årlig støtte fra Grønlands Hjemmestyre. Dancea har også støttet ICC Grønland i det arktiske miljøsamarbejde, bl.a. gennem rejsemidler og tilskud til konferencer, internationale møder m.v. ICC har gennem sin deltagelse i Arktisk Råd og dennes arbejdsgrupper kunnet påvirke de beslutninger, der blev truffet, og repræsentanter for medlemslandene har tilsvarende nydt godt af ICC og de andre permanente deltageres viden om arktiske forhold. 1.4.3 Russian Association of Indigenous Peoples of the
North (RAIPON) Opbruddet i Rusland for ti år siden er på mange måder den helt afgø-rende forudsætning for, at der er udviklet et mellemstatsligt og mellemfolkeligt samarbejde i Arktis. Derfor har det også været særligt vigtigt at sikre de russiske oprindelige folks deltagelse i arbejdet i Arktisk Råd. Dermed sikres dels en folkelig forankring af arbejdet og dels en yderligere demokratisering i Rusland samtidig med, at de oprindelige folks viden om miljøtilstanden i det russiske område udnyttes. Rusland dækker en meget stor del af det arktiske område og har både enorme uberørte områder og områder med store miljømæssige problemer som følge af en hensynsløs udnyttelse af mineraler og fossile ressourcer. Den økonomiske krise i Rusland har ramt de oprindelige folk særligt hårdt. Den forventede levealder er 20 år lavere end for Ruslands øvrige befolkning. Ødelæggelsen af de traditionelle jagt- og fangstområder og rensdyrnomadernes områder tiltager, mens arbejdsløsheden stiger. De oprindelige folk har i den situation i en vis udstrækning kunnet drage nytte af deres historiske baggrund ved i nogle egne at vende tilbage til brugen af tidligere tiders jagtmetoder og transportformer. Men situationen er mange steder i Rusland så alvorlig, at mange af de oprindelige folk nu er på kanten af udslettelse. Dancea har ydet en særlig støtte til RAIPONs arbejde, ligesom der er ydet støtte som betyder, at RAIPON kan sende repræsentanter til alle relevante arbejdsgrupper under Arktisk Råd. 1.4.4 Samerådet I 1956 etablerede de på tværs af landegrænserne Same Rådet, som blandt andet arbejder for at fremme samernes fælles interesser og som forsvarer samernes økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder i de fire landes lovgivning. 1.4.5 Støtte til andre arktiske NGOer Initiativet til oprettelsen af NFN blev taget i 1993 af en gruppe personer fra Danmark og Grønland med det sigte at støtte de oprindelige folk i Nord. Baggrunden herfor var et ønske om at skabe opmærksomhed omkring det grønlandske og arktiske miljø og samtidig skabe forståelse for de oprindelige folk i nords sociale og politiske situation. NFN baserer sit virke på bl.a. RIOkonferencens principper om en bæredygtig udnyttelse af den vilde natur, verdensnaturstrategien fra 1991 "Caring for the Earth", FNs internationale år for Verdens oprindelige Folk fra 1993 samt FNs to menneskerettighedskonventioner af 1966 om borgerlige og politiske rettigheder samt økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. NFNs formål er at indsamle midler til fordel for den indfødte befolkning i Arktis i deres bestræbelser på at opretholde en sund økologisk balance i samspil med den natur, de lever i og for at opnå det internationale samfunds accept af det traditionelle fangersamfunds fortsatte eksistens. DGI gennemfører et projekt for at styrke RAIPON som den centrale paraplyorganisation for de 29 oprindelige folks regionale organisationer i Rusland med det sigte, at disse organisationer på sigt kan blive økonomisk selvbærende. En del af midlerne fra den danske støtte i 1998 blev anvendt til et seminar i Moskva for repræsentanter fra de forskellige oprindelige folk i Rusland, hvor der for første gang blev udarbejdet en samlet rapport om, hvordan de oprindelige folk i Rusland oplever, at de arktiske miljøproblemer påvirker deres traditionelle livsstil. Den danske støtte til RAIPON ydes i samarbejde med bl.a. Canada og FNs Miljøagentur, UNEP. IWGIA-Danmark har gennem en lang årrække arbejdet med miljø og oprindelige folk i Arktis og arrangeret en række konferencer og symposier, bl.a. en cirkumpolar ungdomskonference for oprindelige folk, som Dancea støttede i 1998. Hovedtemaet for konferencen var miljø set i relation til økonomisk udvikling og bæredygtig udnyttelse af de arktiske naturressourcer. IWGIA-Danmark ser ungdomskonferencen som Danmarks bidrag til FN 10-året for oprindelige folk, hvor man nu er midtvejs igennem 10-året. Billede Fangst af søkonger med ketchernet ved Thule. Foto: Henning Thing/Polar Photos. 2. Grønlands naturrigdomme - også i fremtidenGennem årtusinder har beboerne i Grønland og de andre arktiske områder levet af fangst, jagt og fiskeri. Til tider har der været overflod, til andre tider er livsgrundlaget svundet ind, og hele fangersamfund kunne uddø. Det har gennem historien været en af tilvæ-relsens mørke sider i den arktiske verden. Store udsving i dyrebestandene karakteriserer naturen her. Det er styret af klima og andre forhold, som mennesket ingen indflydelse har på. Afhængigheden af naturens luner eksisterer stadig, om end man med moderne havgående både og andre transportmidler kan komme til nye fangst- og jagtpladser. Grønland er jo stort, og naturressourcerne kan være overvældende. Svinder fangsten det ene sted, så er der noget at hente et andet sted. Eller er der? Dette spørgsmål blev bl.a. drøftet på et seminar om udnyttelsen af Grønlands naturressourcer, som blev holdt på Grønlands Naturinstitut i Nuuk, oktober 1998. Her sagde Landsstyreformand Jonathan Motzfeldt bl.a., at "vi kun må udnytte de levende ressourcer på en sådan måde, at vores efterkommere får de samme muligheder. Vi må ikke fange så meget, at bestandene går ned. Med andre ord må vi kun høste af renterne, men vi skal lade kapitalen stå.Kapitalen skal gå i arv til vores efterkommere." Baggrunden for landsstyreformandens ord synes at være den kendsgerning, at der bruges løs af den grønlandske naturkapital. I rapporten fra seminaret kan man bl.a. læse følgende:
Arterne er ikke forsvundne, men de fanges i mindre og mindre mængder. I rapporten peges på en række forskellige faktorer som kan være medvirkende til dette. En væsentlig årsag er, at der er flere til at dele naturens ressourcer. Grønland har dobbelt så mange mennesker nu som i 1950. Flere kan komme længere omkring: Antallet af slædehunde er firedoblet siden 1940. Antallet af motorbåde er steget enormt, og motorkraften ligeså. Alene i Nuuk kommune kan man med en blot 20 knobs båd komme ud i den fjerneste krog af kommunen på under tre timer. Før lå det meste øde, selv om der var 12 bosteder mod de 3 i dag, hvilket hænger sammen med, at man skulle ro ud og hjem samme dag. Resultatet var, at man som oftest fangede mindre end renterne. Nu er mulighederne for den enkelte fanger ændret, og der fanges ikke kun til føde og tøj. Der skal også være penge til husleje og andre livsfornødenheder, som f.eks. en dybfryser. Det betyder igen, at man nu kan skyde og gemme så mange polarlomvier, at der er nok at spise i fredningstiden om sommeren. Situationen i dag er, at befolkningen kan tære på naturkapitalen, og forsvinder de naturlige ressourcer i Grønland, fjernes samtidig en vigtig andel af det grønlandske samfunds livsgrundlag. 2.1 Forvaltning af naturressourcerneDet grønlandske samfund er også i fremtiden afhængig af at udnytte de levende naturressourcer. Og ingen har større interesse i, at der også i fremtiden er nok at fange end de mennesker, der lever af ressourcerne. For de ansvarlige politikere ligger der store opgaver i at sætte rammerne for, hvordan ressourcerne skal udnyttes på den bedste måde. Før de grønlandske politikere kan træffe de nødvendige beslutninger, skal der være et grundlag af viden om bestandene, om fangsterne og om de forhold, der truer eller fremmer bestandene. Denne viden skal samles, bearbejdes og formidles. Her spiller Grønlands Naturinstitut en væsentlig rolle. De fagfolk, der er her, skal have det bedst mulige grundlag for at kunne rådgive politikerne, men det er væsentligt at slå fast, som det blev fremhævet af davæ-rende landsstyremedlem Marianne Jensen på seminaret i oktober 1998, at det ikke er biologerne, der fastsætter bestemmelserne for, hvad og hvor meget der må fanges. Det gør ene og alene politikerne. Indsamlingen af den nødvendige viden om, hvordan Grønlands naturressourcer kan forvaltes, er ikke kun er en opgave for videnskabsmænd. De fiskere og fangere, der gennem det daglige arbejde og gennem fortidens overleveringer har en grundlæggende viden, skal også inddrages. At samle denne viden er også en af Naturinstituttets opgaver. 2.2 Styrkelse af Grønlands NaturinstitutDet er vigtigt, at Naturinstituttet bliver i stand til at udnytte alle de vidensressourcer, der eksisterer andre steder. Derfor må Grønlands Naturinstitut arbejde sammen med andre institutioner, først og fremmest Danmarks Miljøundersøgelser. Dette samarbejde er allerede godt i gang med en arbejdsdeling, hvor Naturinstituttet har ansvaret for den generelle rådgivning om Grønlands naturressourcer, mens Danmarks Miljøundersøgelser rådgiver inden for natur og miljø i forbindelse med olieefterforskning og andre råstofaktiviteter. Et sådant samarbejde er en naturlig sag overalt i verden, og den er til gavn for alle parter. Billede: Der er gennem århundreder samlet megen viden om Grønlands naturressourcer af bl.a. embedsmænd, der har samlet både deres egne iagttagelser og har nedskrevet de beretninger, fangerne har fortalt samt af videnskabelige ekspeditioner. Der er detaljerede oplysninger at hente i gamle regnskaber over indhandlingen af skind og andre produkter. Det meste af denne viden er endt i Syddanmark, men det er vigtigt, at den overføres til Naturinstituttet, så den kan bruges, hvor den hører hjemme. Naturinstituttet skal være i stand til selv at undersøge de grønlandske naturforhold. Derfor har Dancea også støttet en række projekter, som styrker dette arbejde. De projekter, der fortælles om i resten af artiklen, handler om de vigtigste dyr, der har betydning for det grønlandske samfund. Der er projekter, som skal vurdere den plantevækst, der er fødegrundlaget for får, rensdyr og moskusokser. Her får biologerne muligheder for at undersøge store områder ud fra satellitbilleder. Biologerne vil operere radiosendere ind i hvalerne, så man kan følge dem på de lange rejser, og der vil blive holdt øje med, hvordan fuglekolonierne har det. Man vil også holde øje med, hvordan efterforskningen af olie kan påvirke naturen. En opgave, der ikke må glemmes er, at den viden, der samles, også skal ud til dem, der skal bruge den. Det grønlandske samfund skal have et solidt fagligt grundlag for de regler og reguleringer, der skal sikre, at der også er naturressourcer at leve af i fremtiden. Samtidig skal baggrunden for disse reguleringer forstås og accepteres af befolkningen. Befolkningens forståelse er en nødvendig forudsætning for at få ført fremtidens planer for naturforvaltning ud i livet. Denne formidlingsopgave er også en vigtig del af Naturinstituttets arbejde. 2.3 Landjordens store dyr2.3.1 Plantevæksten som føde Plantevæksten udgør fødegrundlaget for bl.a. rensdyr, moskusokser og får. Under de arktiske betingelser gendannes plantevæksten kun langsomt, hvis den f.eks. overgræsses af for store bestande. Det er derfor nødvendigt at have et godt kendskab til bevoksninger af lav og andre planter i de forskellige dele af Grønland samt til, hvordan de tre dyr udnytter plantevæksten, og hvordan de reagerer, når der bliver knaphed på føde. Rensdyrene vandrer hurtigt videre for at søge andre græsgange, når føden er sparsom, mens moskusokserne og får har for vane at græsse mere intensivt, hvorfor faren for overgræsning er mere udtalt for disse arter. En imødegåelse heraf kræver en omfattende viden om emnet. De uforudsigelige forandringer i vejret kan imidlertid ikke imødegås, og vejrforholdene kan således true bestande af både moskusokser, får og rensdyr. 2.3.2 Tidligere indsats De hårde vintre 1948 – 1976 var ødelæggende for store dele af fåreavlen, der var baseret på bl.a. vintergræsning i fjeldene. Dette førte til en mere intensiv fåreavl, der ikke var så afhængig af den ekstensive græsning i fjeldet. Der blev udarbejdet nogle grundige analyser af plantevæksten, og hvad den kunne tåle af græsning, et arbejde, der er ført op til i dag. I 1997 blev der således lavet analyser i nogle af de hegnede og ikke hegnede felter, som blev fastlagt i starten af firserne. Undersøgelserne mundede bl.a. ud i, at der er grundlag for at holde ca. 50.000 moderfår i de sydgrønlandske kommuner Narsaq, Qaqortoq og Nanortalik, hvor der i dag kun er ca. 20.000 moderfår. Gennem mange år er plantevæksten undersøgt overalt i Grønland. Mange af undersøgelserne har ren videnskabelig karakter, f.eks. kortlægning af planters udbredelse og opbygning af samlinger af grønlandske planter. De senere år har mange undersøgelser fået karakter af anvendt forskning så som olieefterforskningens påvirkning af plantevæksten, samt rensdyrenes og moskusoksernes afhængighed af og påvirkning af plantevæksten. Grønlands Naturinstitut har, støttet af Dancea midler, og i samarbejde med Danmarks Miljøundersøgelser, fortsat traditionen med at studere fødegrundlaget for de tre vigtige dyr, især rensdyret. Tre områder i Vestgrønland er blevet kortlagt fra satellitbilleder, hvor man kan studere plantevæksten helt ned til flader på 30 gange 30 meter. Det er hensigten, at der skal udarbejdes kort over områderne. Disse kortlægninger sammenlignes med billeder tilbage til 1979, så man kan få et indtryk af udviklingen i vækstmønstret. Disse Dancea-støttede undersøgelser betyder, at man, udover at få gode oplysninger og kortlagt plantevæksten på en ensartet måde, i tilgift får udviklet kompetencen i Grønlands Naturinstitut, således at medarbejdere i fremtiden bliver kvalificerede til at fortsætte og udvikle undersøgelserne. Der er overført viden og data fra danske institutter, og der er tilført Naturinstituttet både udstyr og kompetence inden for det botaniske område. Billede: 2.3.3 Planteundersøgelser i fremtiden For at sikre at plantevæksten forvaltes på en forsvarlig måde, er der behov for yderligere viden, bl.a. at undersøge, hvordan græsningen påvirker moskusoksernes og rensdyrenes leveområder. Hvis undersøgelserne forløber over tilstrækkelig lang tid, vil man kunne se hvordan, og under hvilke betingelser overgræsning forekommer, og hvordan plantevæksten genetableres. Man kan f.eks. sammenligne udviklingen i de græssede områder med indhegnede områder og bl.a. fortsætte og udvide tidligere fåreundersøgelse i Sydgrønland, hvor man bl.a. også undersøgte hvor stor en plantemængde, der var tilgængelig. De erfaringer, man har herfra, bør udnyttes i tilsvarende undersøgelser i områder, hvor man har, eller hvor man planlægger at sætte får, moskusokser og rener ud. Der er behov for nærmere at studere, hvilken føde de tre dyr foretrækker, og trække på de erfaringer, der er indvundet med rensdyrene. Deres valg af føde afhænger af de lokale klima- og naturbetingelser. Derfor bør undersøgelserne foregå i flere områder spredt over Grønland. Endelig vil det være af betydning at fortsætte med at undersøge, hvordan kørespor og andet slid fra bl.a. råstofeftersøgning påvirker plantevæksten og derved mulighederne for at sikre gode græsningsområder. 2.3.4 Rensdyret, den vandrende græsser Rensdyret har altid været et vigtigt jagtbytte for fangere. I dag jages det både af fuldtidsfangere og fritidsjægere. Rensdyret er tilpasset de arktiske betingelser, bl.a. er dens evne til at vandre med til at sikre, at den får adgang til store græsningsområder. Jagten i Grønland af rensdyr udgør 10 – 18 % . De tilsvarende kvoter for Nordamerika er på 3 - 5%. Det er derfor afgørende at få undersøgt, hvor stor en jagt man kan tillade. Tidligere undersøgelser viste, at det først og fremmest var vejr og klima, der satte grænserne for, hvor store bestande af rensdyr områderne kunne bære. Disse oplysninger er blevet bekræftet ved nyere undersøgelser. Grønlands Naturinstitut fortsætter disse undersøgelser for at belyse årsagerne til, at antallet af rensdyr svinger i antal. Instituttet er ved at bearbejde de mange resultater, der er samlet ind 1990 – 1996, hvor man fra fly og helikoptere talte rensdyr i forskellige områder. For at undersøge hvordan, og hvor langt, rensdyr vandrer i et lokalområde, har man fulgt 15 rensdyr, der er forsynet med en radiosender. Siden 1995 har man samlet og studeret rensdyrkæber, der sammenlignes med gamle kæber for at vurdere forskelle i levevilkår dengang og nu. De Dancea midler, der siden 1996 har støttet undersøgelserne af rensdyr, er med til at udvide kendskabet til de faktorer, der bestemmer hvor store rensdyrbestande, man kan forvente Grønlands natur kan rumme. Undersøgelserne dækker bl.a. satellitkortlægning af plantevæksten, snedækket og rensdyrene. Det er vigtigt at udvikle sikre metoder til at vurdere antallet af rensdyr i et område, og hvordan bestanden udvikler sig. Det er en meget usikker metode at tælle får fra fly, en erfaring man har gjort både i Grønland og i Canada. Rensdyret kan sammenlignes med et "miljøbarometer", en slags miljøindikator, der kan fortælle os, hvordan og hvor luftforurening spredes. Projekter, som Dancea har støttet, viser, at der både er radioaktive stoffer, tungmetaller som kviksølv og miljøfarlige organiske stoffer til stede i den grønlandske natur, stoffer som i form af grænseoverskridende forurening føres til Arktis fra andre dele af verden. 2.3.5 Moskusoksen - mere bofast Ligesom rensdyret lever moskusoksen af plantevæksten, og dens bestande kan også svinge i takt med, hvor megen plantevækst der er samt græsningsbetingelserne. Moskusoksen vandrer ikke så meget som rensdyret, men den græsser tættere end rensdyrene, så der kan være risiko for, at plantevæksten overgræsses. Billede: Skelet af moskusokse. Foto: Henning Thing/Polar Photo Allerede i 1930-erne undersøgte man bestanden af moskusokser i Østgrønland, hvor der på grund af jagt viste sig en begrundet frygt for, at bestanden var truet. Bestanden blev sikret ved, at man flyttede et antal moskusokser til Vestgrønland. Siden er hele Nordøstgrønland blevet naturpark med meget begrænset jagt på moskusokser. Den mest systematiske undersøgelse over moskusokserne (1981 til 1990) er udført ved Jameson Land. Man ønskede at vurdere, hvilken virkning en eventuel olieindvinding kunne få for bestandene. De vestgrønlandske bestande er også blevet undersøgt. Resultaterne herfra er endnu ikke publiceret. Imidlertid er bestandene her gode og udgør et vigtig jagtbytte. Selv om Grønlands Naturinstitut for tiden ikke laver egentlige undersøgelser over moskusokser, så har den omfattende indsats med plantevækst og rensdyr også betydning for vurderinger af moskusoksernes forhold. Der er ingen konkrete undersøgelser, der tyder på at moskusokser og rensdyr konkurrerer om den samme føde og således påvirker hinanden uheldigt. Det er et meget omstridt emne både i Grønland og andre nordlige områder, som man i det fremtidige arbejde formentlig vil undersøge nærmere. I de senere år har spørgsmålet om flytning og udsætning af moskusokser til nye områder været diskuteret meget i Grønland. Et meget væsentligt spørgsmål i forbindelse med udsætninger af moskusokse og andre store græsædere er, om områdets vegetation kan klare den ny påvirkning. Denne problemstilling er en oplagt opgave for fremtidige undersøgelser, der kan forebygge, at en skrøbelig plantevækst ødelægges, og at snyltere og sygdomme spredes. Mange af de projekter, der er omtalt under rensdyret, gælder også for moskusokserne. Således er der behov for at finde egnede metoder til at tælle bestandene, så man får et bedre grundlag for at forvalte jagten. En meget vigtig opgave for Grønland er at indsamle og inddrage den viden, ofte samlet gennem generationer, som lokale fangersamfund har om de jagtbare dyr. En viden, man ikke kan forvente at kunne samle ind i kortvarige forskningsprojekter alene. Det er også af stor værdi at inddrage lokale folks viden, når man skal have oplysninger om bestandene af både rensdyr og andre jagtbare dyr. Det har en stor formidlingsmæssig værdi, der øger befolkningens interesse i en god naturforvaltning, ikke kun af rensdyr og moskusokser, men også af de andre traditionelle fangstdyr. 2.4 Havets pattedyrHavets pattedyr, fra hvaler og sæler til isbjørne, har været det mest værdifulde livsgrundlag for de gamle arktiske samfund. De gav føde, de gav tøj, de gav redskaber. Også i dag er sæler og hvaler vigtig fødekilde, men det er også dyr, som i andre dele af verden nyder stor bevågenhed. En lang række organisationer er opstået, hvis formål er at beskytte disse dyr. Det har ofte ramt mange samfund i de nordlige egne urimelig hårdt. Også officielle organisationer, f.eks. Den Internationale Hvalfangstkommission (IWC), interesserer sig for havets pattedyr. Deres formål er dog ikke at hindre, at man udnytter dem, men at man udnytter dem, uden at bestanden truer med at gå til grunde. Det sker bl.a. ved, at der bliver bestemt, hvor mange eksemplarer af f.eks. vågehvaler de forskellige lande må fange hvert år. Kvoterne vurderes ud fra, hvor store og sunde bestandene er i de forskellige områder. Derfor er det afgørende, at man råder over så nøjagtige oplysninger som muligt. Det er højt prioriterede områder for nutidig og fremtidig indsats inden for forskning og undersøgelser. 2.4.1 Fokus på hvaler Vågehvalen er for den grønlandske økonomi den mest betydningsfulde hval. Fangsten i Vestgrønland leverer kød svarende til en trediedel af det, ringsælerne leverer, men siden 1975 har IWC lavet kvoter, der dog tager særlige hensyn til landets særlige behov for hvalkød. Kvoterne, der reguleres med mellemrum, beregnes ud fra hvor mange hvaler, der er i området, og hvor hurtigt de formerer sig. Kvotens størrelse står og falder med hvor pålidelige vurderinger, man har af bestandene. I 1993 vurderede man, at der var ca. 8400 vågehvaler i vestgrønlandske farvande. I 1997 vurderede man, at antallet måske snarere lå på 6400, men at alt mellem 3000 og 14000 kunne være en mulighed. Det er uacceptabelt, at grundlaget for vurderingen er så usikker, og det er ikke muligt på denne baggrund at fastlægge en kvote, der både sikrer hvalerne og tilgodeser det grønlandske samfunds behov for en sikker forsyning med kød. Derfor støtter Dancea, at arbejdet med hvalerne udbygges ved Grønlands Naturinstitut. Der skal klarhed over , hvor store bestandene er, ikke alene ved Vestgrønland, men også i Nordatlanten. Det skal afklares, om der kommer vågehvaler udefra til Vestgrønland. Der skal klarhed over, hvor bestandene er, om bestandene blander sig indbyrdes, eller om der er tale om forskellige bestande med hver sine arveanlæg. Der skal udvikles mere sikre metoder, når man skal tælle hvalerne. Ligesom ved rensdyrene vil man følge dem over satellitter, som fanger signaler på radiosendere, der sættes på hvalerne. Problemer med hvalerne er ikke kun, om fangsten truer dem. De kan i deres spæk gemme farlige stoffer, de optager fra deres føde. Det kan i sig selv måske true hvalernes sundhed og evne til at formere sig, men det kan også true de mennesker, der spiser hvalkødet. Derfor er det en vigtig opgave for Naturinstituttet i samarbejde med Danmarks Miljøundersøgelser at måle indholdet af f.eks. DDT og PCB. Det er også et af de områder, der støttes af Dancea. 2.4.2 Operation forvaltningsisbryder Hvidhvalen, der ofte i store tal vandrer mellem Canada og Vestgrønland, er også en vigtig fødekilde i Grønland. Den er bl.a. fanget i stort tal, op til 200 – 300 ad gangen, når de blev drevet på "Grinde-maner" ind på lavt vand ved Upernavik, en fangst, hjemmestyret forbød i 1996. Det er et resultat af, at bestanden åbenbart er gået mærkbar tilbage. Grønlands Naturinstitut er med blandt dem, der stærkt anbefaler, at man sætter skrappe grænser ved, hvor mange der må fanges. En forudsætning for, at de fangere, der lever af at fange hvidhvaler kan acceptere sådanne begrænsninger er, at der ligger sikker viden til grund. Derfor er hvidhvalen også genstand for støtte fra Dancea, så man ligesom med vågehvalen får udviklet sikre metoder og får lavet pålidelige optællinger. Det skal ikke kun dække havet ved Vestgrønland, men også de store dele af hvidhvalernes andre opholdssteder, bl.a. i Baffinbugten. For at øge fangersamfundenes forståelse heraf må der laves et omfattende formidlingsarbejde, og som eksempel kan nævnes, at man er ved at lave en film om hvidhvalen. Denne indsats har fået kodenavnet "Hvidhvalen - en forvaltningsisbryder" i håbet om, at den kan bryde isen mellem forvalterne på Naturinstituttet og fangersamfundene. En anden vigtig hval i de vestgrønlandske havområder er narhvalen, som også er genstand for undersøgelser, der i store træk ligner arbejdet med hvidhvalen. Hvalrossen har altid været et efterstræbt bytte, der ikke krævede, at man skulle tage på jagt i det åbne hav. Den kan fanges på og ved kysten. Det har bragt den ned på små bestande, på østkysten så små, at bestanden har været truet. Igen er den konkrete viden om, hvor store eller små bestandene er, ikke tilstrækkelig. Med Dancea støtte vil man udvikle metoder, så man bedre kan vurdere bestandenes størrelser, og man vil følge deres vandringer. I sommeren 1998 udviklede Naturinstituttet en metode til at bedøve hvalrosser, så man kunne operere en radiosender ind. Det vil give gode muligheder til at finde ud af, hvorhen hvalrosserne vandrer, også i områder langt fra de grønlandske kyster. Man vil også i de fremtidige undersø-gelser lægge mere vægt på at udnytte de oplysninger, der er at hente i handelen med hvalrosser, noget, der tidligere har givet meget brugbare resultater med f.eks. rensdyr. Grønlands Naturinstitut har i de undersøgelser af dyr, der er udbredt over havet til Canada, et nært samarbejde med canadiske institutioner. For fuldstændighedens skyld skal nævnes, at man ligesom med vågehvalerne, sammen med Danmarks Miljøundersøgelser også vil følge indholdet af farlige stoffer i både hvidhvaler, narhvaler og hvalrosser. Hvalrosserne er, fordi de opholder sig meget på og ved kysterne, måske særligt udsatte for mulige forureninger med olie. Det er planen, at også isbjørne skal analyseres. Ved samme lejlighed agter Naturinstituttet også at undersøge alder, køn og andre faktorer hos isbjørnebestanden i supplement til det, man lærte om bestanden i 1993 og 1994 i Nordøstgrønland. 2.5 Fugle der lever af havet2.5.1 En gammel tradition Fugle har været et vigtig bidrag til føden, ikke mindst de fugle, der er lette at fange i fuglefjeldene. Ringmærkning af de grønlandske havfugle blev tidligt sat i system, og det har givet en omfattende viden om hvordan, og hvorhen de trækker, hvilket er af betydning, når man skal forvalte bestande, der spreder sig over meget store områder og omfatter flere nationer. Materialet er ved at blive overført til Grønlands Naturinstitut sammen med andet tilsvarende materiale. De omfattende samlinger af billeder, optegnelser og andet materiale, der nu er til stede i Grønland, er et godt fundament for det videre arbejde. Med planerne om olieefterforskning blev der sat omfattende undersøgelser over havfugle i gang for at vurdere, hvilke konsekvenser olie kunne få for havfuglene. Bortset herfra har indsatsen med at undersøge fuglebestandene i Grønland tidligere været begrænset, uanset den store betydning de har for fangersamfundene. Dette er nu ændret, bl.a er der ved Naturinstituttet nu en ornitologisk afdeling som arbejder tæt sammen med Danmarks Miljøundersøgelser. 2.5.2 Lomvier og ederfugle Da Grønlands Naturinstitut i 1995 oprettede en ornitologisk afdeling, støttede Dancea et projekt, der skulle vurdere bestanden af havfugle. Lomvien var blevet studeret adskillige steder i tidligere undersøgelser tilbage fra 1984. Dancea støtten gjorde det muligt at få de kolonier, man endnu manglede i Østgrønland, talt med, og en langsigtet moniteringsplan for lomvier er nu etableret. Arbejdet blev indledt i Thule 1996 – 1997. Naturinstituttet betaler selv de videre undersøgelser, der i 1998 inddrog bestandene i Ilulissat og det sydlige Upernavik. Ederfuglene har stor økonomisk betydning, både som føde og som eksport af fjer. Ud over at undersøge bestanden i felten benytter man sig af de oplysninger, der kan hentes i det grønlandske jagtbe-vis og fangstregistreringssystem "Piniarneq". Det kan give oplysninger om mere end antal. Med optællingerne i 1997 i Avernasuaq og i de indre dele af Kangaatsiaq fjordene er grunden til en langsigtet overvågning lagt. Dette blev betalt af Dancea, men finansieringen er nu overtaget af Grønlands Naturinstitut. Med egne midler har instituttet også startet en egentlig vinterovervågning fra fly af Vestgrønlands havfugle, og bestanden af havterner på Grønne Eilande er talt. Indsatsen med havfuglene har været med til at gøre Grønland og Grønlands Naturinstitut synlig på verdenskortet, idet man nu er repræsenteret i det internationale havfuglearbejde, bl.a. Circumpolar Seabird Working Group (CSWG). Det har allerede givet resultater, idet der på baggrund af bl.a. Naturinstituttets undersøgelser er lavet to fælles arktiske planer om bevarelse af bl.a. ederfugle. Danmarks Miljøundersøgelser tager sig særligt af de undersøgelser, der koncentrerer sig om den betydning, f. eks. olieefterforskning- og indvinding har for fuglebestandene. Her er det særlig vigtigt at vide, hvilke dele af havene omkring Grønland, der benyttes af fuglene, både når de yngler og er på fældningstræk. Det er en nødvendig baggrund at have, når fremtidige olieindvindinger skal planlægges. Man ser ikke kun på arter med store bestande som f.eks. ederfugle. Også den fåtallige strømand er genstand for nøje overvågning i havet ud for Sydvestgrønland. Der er nemlig noget der tyder på, at ikke kun den grønlandske bestand, men også de fleste af de østcanadiske bestande, tilbringer vinteren her. 3. Dancea-Arktis midlernes fordeling i 1998Nedenstående tabeller viser fordelingen af afgivne tilsagn i 1998 på delprogrammer og indsatsområder. Kun i de tilfælde, hvor det enkelte projekt er afsluttet, vil der være overensstemmelse mellem tilsagnsbeløb og faktisk forbrug. I de tilfælde, hvor det forbrugte beløb på et projekt er mindre end tilsagnsbeløbet, tilbageføres differencen til rammebevillingen og vil derfor kunne genbruges til en ny aktivitet. Det samlede tilskud i 1998 på 41,6 mio. kr. består således af en finanslovsbevilling på 36,5 mio. kr. og 5.1 mio. kr. uforbrugte midler fra 1997 og tilbageførte projektmidler. Som i de tidligere år er den overvejende støtte gået til AMAP programmet, og dermed til kortlægning og vurdering af den grænseoverskridende forurening. I forhold til 1997 er støtten til indsatsen blandt de oprindelige folk øget, mens en række konkrete miljøtiltag i Grønland er realiseret i reduceret takt. Der er også lagt større vægt i 1998 på den institutionelle støtte til løsning af miljøproblemerne end i 1997. Den viste fordeling af beløb på indsatsområder er imidlertid også præget af, at enkelte større projekter i væsentlig grad kan påvirke det samlede billede. Der er samlet set ikke tale om væsentlige strategiske ændringer i indsatsområder bag indsatsen i 1998 i forhold til året før. Tilskud til de enkelte delprogrammer i mio. kr.:
Tabel 2. Tilskud fordelt på indsatsområder i mio. kr.
4 The Arctic Monitoring and AssessmentThe Arctic Monitoring and Assessment Programme (AMAP), som blev igangsat i 1993, er hjørnestenen i Arktisk Råds miljøindsats. AMAP retter sig mod den grænseoverskridende forurening, som når Arktis, og Danceas indsats har til formål at sikre, at Danmark kan leve op til sine internationale forpligtelser i forbindelse med deltagelse i AMA-Pprogrammet. 2. fase af programmet, som løber frem til 2003, blev igangsat i 1998. Hvert af de arktiske lande skal implementere programmet i deres respektive dele af Arktis. Dancea er derfor begyndt at implementere de centrale dele af programmet, som vedrører menneskelig sundhed og monitering af højt prioriterede menneskeskabte forureningskomponenter i det arktiske miljø. For Grønland og Færøerne indebærer dette, at en række AMAP-projekter, som blev sat i gang i 1997, er blevet videreført i 1998 med henblik på afslutning, og at omfattende nye moniteringsprojekter, som viderefører arbejdet fra 1. fase af AMAP-programmet, er blevet indledt. De nye projekter løber for størstedelens vedkommende frem mod år 2003. I denne periode skal de producere data, som sammen med data fra de andre lande vil blive afrapporteret og bearbejdet i AMAPs assessment-rapporter i 2003. Foreløbigt har projekterne dog kun modtaget støtte til aktiviteterne i 1998 og 1999, idet det er planlagt, at de løbende skal kunne tilpasses eventuelle justeringer i AMAP-programmet og udviklingen i det arktiske miljø. Sideløbende med igangsættelsen af projekterne har Danmark - inklusiv Grønland og Færøerne - deltaget i de internationale forhandlinger, som har til formål at tilrettelægge de arbejdsprogrammer, som i AMAPs 2. fase skal behandle de indsamlede data, og som skal belyse virkninger af forureningen på økosystemerne og befolkningerne og effekter af klimaændringer og øget UV-stråling i Arktis. Bilag 8.1 på side 65 i denne årsberetning er en kort gennemgang af de prioriteringer, som ligger til grund for udformning af programmet for 2. fase af AMAP. Billede: AMAPs vigtige undersøgelsesområder i Grønland. 4.1 AMAP projektliste
Billede:
Billede: 5. Det Arktiske Miljøprogram - videnopbygningAMP - videnopbygning støtter fortsat projekter, der bidrager med ny viden om miljø- og naturrelaterede forhold i Arktis. Projekterne skal derved bidrage til en miljømæssig bæredygtig samfundsudvikling i Arktis, især i Grønland. Projekter på Færøerne med arktisk relevans kan dog også opnå støtte. Projekter under AMP - videnopbygning var i 1998 opdelt, ligesom 1996 og 1997, inden for de fire hovedområder: grænseoverskridende forurening, biodiversitet, klimaændringer og ozonlagets betydning. Herunder især projekter indenfor områderne:
5.1 Projektliste AMP Viden
Billede:
Billede:
6. Det Arktiske Miljøprogram - konkrete tiltagAktiviteterne i dette delprogram administreres af Miljøstyrelsen og iværksættes af Miljø- og Energiministeriet og Grønlands Hjemmestyre efter aftale med andre myndigheder med relation til miljøspørgsmål i Grønland. Det overordnede formål er at forbedre og bevare det lokale miljø og fremme miljøbevidstheden i den danske del af Arktis. Initiativerne vil ofte have karakter af pilot- eller demonstrationsprojekter, som både kan omfatte fysiske anlæg, informationsaktiviteter og administrative værktøjer. 6.1 Projektliste - AMP konkrete tiltag
7. De oprindelige folks sekretariat (IPS)7.1 Projektliste oprindelige folk
8. Bilag8.1 2. fase af AMAP 8.1.1 Konklusioner og anbefalinger fra AMAPs første fase
8.1.2 Alta Deklarationen Alta Deklarationen fremhæver, at aktiviteter vedrørende monitering, dataindsamling, udveksling af data og vurdering af effekterne af forureningskomponenterne samt deres transportveje, effekterne af UV-B stråling og klimaforandring for de arktiske økosystemer skal fortsættes, og at der skal lægges særlig vægt på påvirkningen af menneskers sundhed og på kombinerede effekter. AMAP skal gennem prioriteret monitering, forskning og beslægtede aktiviteter tilvejebringe dokumenteret og tilstrækkelig viden om det arktiske miljøs tilstand og truslerne mod det, og AMAP skal på et videnskabeligt grundlag rådgive ministrene i de arktiske lande om nødvendige miljøtiltag. AMAP skal i 2. fase udarbejde assessmentrapporter af begrænset omfang indenfor prioriterede emner. En ny omfattende assessmentrapport er ikke planlagt i 2. fase, men for at kunne udarbejde en mere omfattende rapport senere, skal passende moniteringsaktiviteter fortsætte, således at de relevante informationer og data tilvejebringes. AMAP skal fokusere på følgende hovedområder:
8.1.3 Forureningsniveauer, trends og effekter AMAP skal:
8.1.4 Tematiske datacentre
8.1.5 Forholdet mellem kilde og modtager AMAP skal:
8.1.6 Human health
8.1.7 Oprindelige folk
8.1.8 AMAPs delprogrammer Med henblik på at tilrettelægge 2. fase af programmet har AMAP opdelt sine opgaver i følgende arbejdsområder:
Danmark er, bistået af Canada, gået i spidsen for arbejdet indenfor human health-området, som er et af de mest centrale områder under AMAP. Tilsvarende har de andre arktiske lande påtaget sig formandsopgaver for AMAPs øvrige arbejdsområder. Område 1.-2. ovenfor udgør fortsat et fælles kerneprogram for de arktiske lande, men det er justeret i forhold til 1. fase af programmet, og det skal i højere grad end tidligere medtage effektundersøgelser. Den danske implementering af AMAP har i 1998 fokuseret på denne del af programmet. Område 3.-5. er nye arbejdsområder, som AMAP skal løse i samarbejde med andre miljøprogrammer under Arktisk Råd og i samarbejde med andre organisationer. Udformningen af konkrete arbejdsprogrammer indenfor disse områder kræver længere planlægning og vil derfor blive igangsat senere end moniteringsprogrammet. 8.2 Nationale prioriteringer 8.2.1 Geografisk fokusering I forbindelse med implementeringen af AMAP har Dancea lagt til grund, at den arktiske del af rigsfællesskabet udgøres af Grønland. Færøerne er imidlertid beliggende på en af hovedtransportvejene for forurening til Arktis og har en række problemstillinger fælles med Arktis. Relevante AMAP-assessments skal derfor inkludere Færøerne, og selv om de tilgrundliggende informationer og data - som for det øvrige AMAP-område - i videst muligt omfang skal komme fra allerede igangværende projekter og programmer, er det nødvendigt at igangsætte specifikke AMAP-projekter på Færøerne, omend i mindre omfang end i Grønland. 8.2.2 Nationale prioritering mellem det fælles moniteringsprogram og nye initiativer Videreførelsen af det fælles cirkumpolare moniterings- og assessmentprogram - herunder effektundersøgelser i forbindelse med de højt prioriterede stoffer - er det område, som Miljøstyrelsen prioriterer højst indenfor AMAP. Kommende initiativer vedrørende effekter af klimaændring og UVB samt kombinerede effekter er også vigtige og skal tilgodeses, men det forventes, at der i forvejen gennemføres undersøgelser i andet regi, som vil kunne bidrage til den nationale implementering af disse programområder i Grønland og på Færøerne. 8.2.3 National prioritering indenfor det fælles moniteringsprogram Resultaterne fra 1. fase af programmet har dokumenteret, at det i Grønland især er ophobningen af visse POPer og kviksølv i befolkningen, som giver anledning til bekymring. Derfor er det i 2. fase af programmet højest prioriteret at belyse denne problemstilling, der er relateret til grænseoverskridende forurening af arter, som:
I de internationale forhandlinger om at fastlægge indholdet af AMAP-programmet har Danmark/Grønland/Færøerne arbejdet for at sikre, at programmet har fået en udformening som sikrer, at Danmark kan lægge sin hovedindsats på de aktiviteter, som bedst bidrager til at tilvejebringe information om den humane belastning med forurenende stoffer og effekter af denne samt på aktiviteter som kortlægger forueningens kilder og transportruter. Dette indebærer, at kræfterne især lægges i aktiviteter:
Der er imidlertid også lagt vægt på at fortsætte aktiviteter, som gør det muligt at belyse tids- og geotrends især inden for human health og det marine miljø og om muligt forureningens marine transportruter og den kvantitative betydning af disse. 1. fase af AMAP har dokumenteret, at det terrestriske miljø og ferskvandsmiljøet i Grønland generelt ikke er tynget af voldsomme miljø-problemer, og at ferskvandsmiljøet og det terrestiske miljø kun i ringe grad bidrager til befolkningens belastning med miljøgifte. Derfor retter AMAP-aktiviteterne indenfor disse områder sig primært mod trend monitering på nogle få centrale parametre. Indenfor moniteringsprogrammet er nationale aktiviteter vedrørende forsuring og olie lavest prioriteret. 8.2.4 Arter og abiota I forlængelse af prioriteringerne ovenfor er der i 2. fase af programmet i Grønland og på Færøerne fokuseret på arter, som bedst belyser befolkningens belastning med de prioriterede stoffer samt arter og abiota, som bedst belyser geografiske og tidsmæssige trends. Samtlige arter skal så vidt muligt have en cirkumpolar udbredelse og være blandt de arter, som indgik i 1. fase af AMAP. 8.2.5 Miljøgifte Den nationale implementering af programmet fokuserer især på de miljøgifte, som 1. fase af AMAP dokumenterede, at der er særlig grund til holde øje med i Grønland. Dette indebærer, at det er visse POPer og tungmetaller, som er højest prioriterede, mens radionukleider generelt er lavere prioriterede. 8.3 Forkortelser og forklaringer AEPS: AMAP: AMP: CAFF: DANCEA DGI: ICC: IPS: IWGIA: MIKA: NFN: PAME: RAIPON: 8.4 Oplysninger om Danmarks miljøbistand: Delstrategi vedrørende indsatser til beskyttelse af det arktiske miljø, Miljøministeriet 1994 Natur- og Miljøpolitisk redegørelse, Miljø- og Energiministeriet, 1995 Betænkning nr. 1252 Danmarks Internationale indsats, regeringens handlingsplan for den nye internationale miljø- og katastroferamme, juni 1993 Strategi for Miljøbistand til udviklingslande under Miljø- og katastroferammen, Udenrigsministeriet, Miljø- og Energiministeriet, 1996 Det arktiske miljøprogram, ansøgningsmateriale til Det arktiske miljø-program, vejledning og diskette, Miljøstyrelsen, Kontoret for Nordsamarbejde, 1996 Miljøstyrelsens hjemmeside: http://www.mst.dk/ Dansk Polarcenters hjemmeside: http://www.dpc.dk/ AMAPs hjemmeside: http://www.grida.no/amap/ Arktisk Råd hjemmeside: http://arcticcouncil.usgs.gov/ Miljøindsatsen i Arktis. Aktiviteter støttet af miljø- og katastroferammen 1994-1997. Rapport fra Miljøstyrelsen, 1998 I 1998 er udkommet følgende publikationer, som sammen med de publikationer, der udkom i 1997, formidler resultaterne af AMAPs 1. fase: "Arktisk forurening:Tilstandsrapport om det arktiske miljø" Miljø- og Energiministeriet, Miljøstyrelsen, pp. 188. Publikationen er en dansksproget oversættelse af AMAPs rapport til AEPS-ministermø-det i Alta i 1997. "Issittumi Mingutsitsinermik Apeqqutit: Issittumi Avatangiisit pillugit Nalunaarutip killiffia" Miljø- og Energiministeriet, Miljøstyrelsen, pp. 188. Publikationen er en grønlandsksproget oversættelse af AMAPs rapport til AEPS-ministermødet i Alta i 1997. "AMAP Assessment Report: Arctic Pollution Issues" Arctic Monitoring
and Assessment Programme (AMAP), Oslo, Norway, xii+859 pp. Nærmere oplysninger om rapporterne, herunder hvorledes de rekvireres, kan fås ved henvendelse til Det Arktiske Miljøsekretariat på telefon 32 88 01 19. 8.5 Det rådgivende udvalg for Arktis 1998 Rektor Claus Andreasen, formand Projektkoordinator Maria Dam Konsulent Finn Lynge Direktør Jacob Janussen Statsbiolog Hanne Petersen Professor Jan Sørensen Akademiingeniør Henrik Nørrelund Mai Lektor Christian Lohse Professor Phillippe Grandjean Direktør Martin Ghisler Journalist Anne-Marie Mikkelsen 8.6 Koordinationsgruppen for AMAP 1998 Kontorchef Lars Moseholm, formand Konsulent Ole Samsing Konsulent Kirsten Trolle Embedslæge Anders Carlsen Seniorrådgiver Jørgen S. Søndergaard Afdelingsleder Jacob Pauli Joensen Lektor Jens C. Hansen Statsbiolog Hanne Petersen Seniorforsker Niels Zeuthen Heidam Seniorforsker Marianne Cleemann Programleder Asker Aarkrog Fuldmægtig Birte Rindom, næstformand Cand. scient. Ulrik Torp Cand. scient. Kjeld F. jørgensen Cand. med. vet. Linda Bagge Sekretariatsleder Thomas Berg
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||