[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Miljøindsatsen i Arktis 1998

8. Bilag

8.1 2. fase af AMAP

8.1.1 Konklusioner og anbefalinger fra AMAPs første fase

AMAPs første assessmentrapport udkom i 1998 og repræsenterer en international indsats fra mere end 400 videnskabsmænd og administratorer. Dens grundlag er nationale og internationale overvågningsprogrammer, der er koordineret af AMAP, samt data og oplysninger fra adskillige forskningsprogrammer, herunder bidrag fra ikke-arktiske lande, internationale organisationer og de oprindelige, arktiske folks organisationer. På grundlag af rapportens konklusioner udarbejdede AMAP i 1997 en række anbefalinger til den fjerde AEPS-ministerkonference, som blev afholdt i juni 1997 i Alta, Norge.

8.1.2 Alta Deklarationen

I deklarationen fra ministerkonferencen i Alta udstikker miljøministrene fra de arktiske lande rammerne for aktiviteterne i AMAPs 2. fase, og det er disse retningsliner, som Miljøstyrelsen har lagt til grund for Danmarks deltagelse i 2. fase af AMAP.

Alta Deklarationen fremhæver, at aktiviteter vedrørende monitering, dataindsamling, udveksling af data og vurdering af effekterne af forureningskomponenterne samt deres transportveje, effekterne af UV-B stråling og klimaforandring for de arktiske økosystemer skal fortsættes, og at der skal lægges særlig vægt på påvirkningen af menneskers sundhed og på kombinerede effekter. AMAP skal gennem prioriteret monitering, forskning og beslægtede aktiviteter tilvejebringe dokumenteret og tilstrækkelig viden om det arktiske miljøs tilstand og truslerne mod det, og AMAP skal på et videnskabeligt grundlag rådgive ministrene i de arktiske lande om nødvendige miljøtiltag.

AMAP skal i 2. fase udarbejde assessmentrapporter af begrænset omfang indenfor prioriterede emner. En ny omfattende assessmentrapport er ikke planlagt i 2. fase, men for at kunne udarbejde en mere omfattende rapport senere, skal passende moniteringsaktiviteter fortsætte, således at de relevante informationer og data tilvejebringes.

AMAP skal fokusere på følgende hovedområder:

  • Forureningsniveauer, trends og effekter
  • Tematiske datacentre
  • Forholdet mellem kilde og modtager
  • Human health
  • Oprindelige folk

8.1.3 Forureningsniveauer, trends og effekter

AMAP skal:

  • belyse, om niveauerne af visse forurenende stoffer ændrer sig. Derfor skal tidstrends i relevante abiotiske og biotiske medier undersøges på nogle få nøglelokaliteter og lejlighedsvis over større områder i Arktis. Arbejdet vil fremme udformningen og etableringen af et koordineret netværk af kontrolstationer for langsigtede referencer dækkende hele Arktis
  • opnå en bedre kortlægning af de cirkumpolare, geografiske trends
  • afklare POPers, metylkviksølvs og cadmiums negative effekter på mennesker, navnlig på børns udvikling
  • monitere og identificere kemiske og biologiske effekter
  • sikre indbyrdes sammenlignelighed mellem måleresultaterne fra de forskellige lande

8.1.4 Tematiske datacentre

AMAP skal:

  • styrke sine tematiske datacentre for radioaktivitetsdata, atmosfæriske data, ferskvandsdata og marine data og sikre, at data fra AMAPs human health-program i fremtiden opbevares i et relevant datacenter

8.1.5 Forholdet mellem kilde og modtager

AMAP skal:

  • støtte udviklingen af internationale strategier til beskyttelse af Arktis mod forurening. Med henblik herpå skal aktiviteter i andre fora, som kan bidrage med at kvantificere betydningen af de forskellige transportveje til - og indenfor - Arktis fremmes, f.eks. EMEP under LRTAP Konventionen

8.1.6 Human health

AMAP skal:

  • beskytte og forbedre nordlige folkeslags sundhed for så vidt angår deres udsættelse for miljøskadelige stoffer

8.1.7 Oprindelige folk

AMAP skal:

  • sikre, at de oprindelige folk i Arktis og andre arktiske indbyggere kan deltage i aktiviteter inden for programmet og blive informeret om forhold vedrørende forurening

8.1.8 AMAPs delprogrammer

Med henblik på at tilrettelægge 2. fase af programmet har AMAP opdelt sine opgaver i følgende arbejdsområder:

  1. Monitering, assessment og effektundersøgelser inden for human health
  2. Monitering, assessment og effektundersøglser af
    A. POPer
    B. TBT
    C. Tungmetaller
    D. Radionukleider
    E. Forsuring
    F. Olie
  3. Effekter af klimaændringer
  4. Effekter af UVB
  5. Kombinerede effekter

Danmark er, bistået af Canada, gået i spidsen for arbejdet indenfor human health-området, som er et af de mest centrale områder under AMAP. Tilsvarende har de andre arktiske lande påtaget sig formandsopgaver for AMAPs øvrige arbejdsområder.

Område 1.-2. ovenfor udgør fortsat et fælles kerneprogram for de arktiske lande, men det er justeret i forhold til 1. fase af programmet, og det skal i højere grad end tidligere medtage effektundersøgelser. Den danske implementering af AMAP har i 1998 fokuseret på denne del af programmet.

Område 3.-5. er nye arbejdsområder, som AMAP skal løse i samarbejde med andre miljøprogrammer under Arktisk Råd og i samarbejde med andre organisationer. Udformningen af konkrete arbejdsprogrammer indenfor disse områder kræver længere planlægning og vil derfor blive igangsat senere end moniteringsprogrammet.

8.2 Nationale prioriteringer

8.2.1 Geografisk fokusering

I forbindelse med implementeringen af AMAP har Dancea lagt til grund, at den arktiske del af rigsfællesskabet udgøres af Grønland. Færøerne er imidlertid beliggende på en af hovedtransportvejene for forurening til Arktis og har en række problemstillinger fælles med Arktis. Relevante AMAP-assessments skal derfor inkludere Færøerne, og selv om de tilgrundliggende informationer og data - som for det øvrige AMAP-område - i videst muligt omfang skal komme fra allerede igangværende projekter og programmer, er det nødvendigt at igangsætte specifikke AMAP-projekter på Færøerne, omend i mindre omfang end i Grønland.

8.2.2 Nationale prioritering mellem det fælles moniteringsprogram og nye initiativer

Videreførelsen af det fælles cirkumpolare moniterings- og assessmentprogram - herunder effektundersøgelser i forbindelse med de højt prioriterede stoffer - er det område, som Miljøstyrelsen prioriterer højst indenfor AMAP.

Kommende initiativer vedrørende effekter af klimaændring og UVB samt kombinerede effekter er også vigtige og skal tilgodeses, men det forventes, at der i forvejen gennemføres undersøgelser i andet regi, som vil kunne bidrage til den nationale implementering af disse programområder i Grønland og på Færøerne.

8.2.3 National prioritering indenfor det fælles moniteringsprogram

Resultaterne fra 1. fase af programmet har dokumenteret, at det i Grønland især er ophobningen af visse POPer og kviksølv i befolkningen, som giver anledning til bekymring. Derfor er det i 2. fase af programmet højest prioriteret at belyse denne problemstilling, der er relateret til grænseoverskridende forurening af arter, som:

  • er højt placeret i den marine fødekæde
  • udgør en væsentlig del af den traditionelle grønlandske kost

I de internationale forhandlingerne om at fastlægge indholdet af AMAP-programmet har Danmark/Grønland/Færøerne arbejdet for at sikre, at programmet har fået en udformening som sikrer, at Danmark kan lægge sin hovedindsats på de aktiviteter, som bedst bidrager til at tilvejebringe information om den humane belastning med forurenende stoffer og effekter af denne samt på aktiviteter som kortlægger forueningens kilder og transportruter. Dette indebærer, at kræfterne især lægges i aktiviteter:

  • indenfor det atmosfæriske område, som belyser forureningens kilder og transportruter til og i Arktis og som kvantificerer den atmosfæriske deposition
  • indenfor human health-programmet og det marine område, som fokuserer på udvalgte POPer og tungmetaller i relation til befolkningens kost, og som belyser forholdene i beboede områder af Grønland - herunder områder, hvor befolkningen enten i særlig høj grad ernærer sig ved traditionel kost, eller hvor koncentrationen af kritiske stoffer i det marine miljø er særlig høj.

Der er imidlertid også lagt vægt på at fortsætte aktiviteter, som gør det muligt at belyse tids- og geotrends især inden for human healthog det marine miljø og om muligt forureningens marine transportruter og den kvantitative betydning af disse.

1. fase af AMAP har dokumenteret, at det terrestriske miljø og ferskvandsmiljøet i Grønland generelt ikke er tynget af voldsomme miljø-problemer, og at ferskvandsmiljøet og det terrestiske miljø kun i ringe grad bidrager til befolkningens belastning med miljøgifte. Derfor retter AMAP-aktiviteterne indenfor disse områder sig primært mod trend monitering på nogle få centrale parametre.

Indenfor moniteringsprogrammet er nationale aktiviteter vedrørende forsuring og olie lavest prioriteret.

8.2.4 Arter og abiota

I forlængelse af prioriteringerne ovenfor er der i 2. fase af programmet i Grønland og på Færøerne fokuseret på arter, som bedst belyser befolkningens belastning med de prioriterede stoffer samt arter og abiota, som bedst belyser geografiske og tidsmæssige trends. Samtlige arter skal så vidt muligt have en cirkumpolar udbredelse og være blandt de arter, som indgik i 1. fase af AMAP.

8.2.5 Miljøgifte

Den nationale implementering af programmet fokuserer især på de miljøgifte, som 1. fase af AMAP dokumenterede, at der er særlig grund til holde øje med i Grønland. Dette indebærer, at det er visse POPer og tungmetaller, som er højest prioriterede, mens radionukleider generelt er lavere prioriterede.

8.3 Forkortelser og forklaringer

AEPS:
Arctic Environmental Protection Strategy. Strategi om beskyttelse af miljøet i Arktis vedtaget af de otte arktiske lande USA, Canada, Danmark, Norge, Sverige, Finland, Rusland og Island på Rovaniemi-konferencen i 1991

AMAP:
Arctic Monitoring and Assessment Programme. Programmets formål er at overvåge niveauerne af forurening i alle dele af det arktiske miljø og at undersøge effekterne heraf, samt at kortlægge transportvejene til Arktis og i Arktis. Endvidere at dokumentere udviklingen i forureningstilstanden i Arktis og at udarbejde statusrapporter herom, samt rådgive regeringerne om iværksættelse af miljøforanstaltninger i Arktis

AMP:
Det Arktiske Miljøprogram støtter projekter, der genererer og dokumenterer ny viden af betydning for løsning af miljøproblemer i arktiske samfund. Projekterne skal derved bidrage til en miljømæssig bæredygtig samfundsudvikling i Arktis, primært i den danske del af Arktis. Herudover støtter Det Arktiske Miljøprogram initiativer, der sigter på at forbedre og bevare det lokale miljø og fremme miljøbevidstheden i Grønland

CAFF:
Conservation of Arctic Flora and Fauna blev oprettet i 1991. Programmets formål er at bevare arktiske flora- og faunaarter, deres diversitet og levesteder samt beskytte det arktiske økosystem. Endvidere skal CAFF samarbejde om en mere effektiv forskning, bæredygtig udvikling og naturbevaring

DANCEA
Dancea (Danish Cooperation for Environment in the Arctic) er en af de tre bistandsprogrammer under miljø-, freds- og stabilitetsrammen

DGI:
Det grønlandske initiativ er et projekt, der støtter de oprindelige folk i Rusland

ICC:
Inuit Circumpolar Conference er en NGO-organisation, der repræsenterer inuitter i Canada, Grønland, USA og i Rusland (Chukotka)

IPS:
Indigenous Peoples Secretariat. Sekretariatet blev etableret i 1993. Sekretariatets formål er at støtte de oprindelige folks organisationer (ICC, RAIPON og Samerådet), så de kan deltage aktivt i det arktiske miljøsamarbejde

IWGIA:
International Working Group for Indigenous Affairs er en global NGO-organisation, der samler data om oprindelige folk og udgiver diverse publikationer

MIKA:
Miljø- og Katastroferammen er oprettet i 1993 som opfølgning på FN's konference om miljø og udvikling i Rio de Janeiro i 1992

NFN:
Natur og Folk i Nord er en arktisk NGO-organisation, der støtter de oprindelige folk i Nord

PAME:
Protection of the Arctic Marine Environment blev oprettet i 1993. Programmets formål er at vurdere de foranstaltninger, der er nødvendige for at beskytte det arktiske havmiljø mod forurening fra skibsfarten, off-shore-industrien samt fra landbaserede aktiviteter

RAIPON:
Russian Association of Indigenous Peoples of the North er en NGOorganisation, der repræsenterer 29 oprindelige folks organisationer i Rusland

8.4 Oplysninger om Danmarks miljøbistand:

Delstrategi vedrørende indsatser til beskyttelse af det arktiske miljø, Miljøministeriet 1994

Natur- og Miljøpolitisk redegørelse, Miljø- og Energiministeriet, 1995

Betænkning nr. 1252 Danmarks Internationale indsats, regeringens handlingsplan for den nye internationale miljø- og katastroferamme, juni 1993

Strategi for Miljøbistand til udviklingslande under Miljø- og katastroferammen, Udenrigsministeriet, Miljø- og Energiministeriet, 1996

Det arktiske miljøprogram, ansøgningsmateriale til Det arktiske miljø-program, vejledning og diskette, Miljøstyrelsen, Kontoret for Nordsamarbejde, 1996

Miljøstyrelsens hjemmeside: http://www.mst.dk/

Dansk Polarcenters hjemmeside: http://www.dpc.dk/

AMAPs hjemmeside: http://www.grida.no/amap/

Arktisk Råd hjemmeside: http://arcticcouncil.usgs.gov/  

Miljøindsatsen i Arktis. Aktiviteter støttet af miljø- og katastroferammen 1994-1997. Rapport fra Miljøstyrelsen, 1998

I 1998 er udkommet følgende publikationer, som sammen med de publikationer, der udkom i 1997, formidler resultaterne af AMAPs 1. fase:

"Arktisk forurening:Tilstandsrapport om det arktiske miljø" Miljø- og Energiministeriet, Miljøstyrelsen, pp. 188. Publikationen er en dansksproget oversættelse af AMAPs rapport til AEPS-ministermø-det i Alta i 1997.

"Issittumi Mingutsitsinermik Apeqqutit: Issittumi Avatangiisit pillugit Nalunaarutip killiffia" Miljø- og Energiministeriet, Miljøstyrelsen, pp. 188. Publikationen er en grønlandsksproget oversættelse af AMAPs rapport til AEPS-ministermødet i Alta i 1997.

"AMAP Assessment Report: Arctic Pollution Issues" Arctic Monitoring and Assessment Programme (AMAP), Oslo, Norway, xii+859 pp.
Publikationen er en udtømmende, videnskabelig rapportering af resultaterne fra AMAPs 1. fase.

Nærmere oplysninger om rapporterne, herunder hvorledes de rekvireres, kan fås ved henvendelse til Det Arktiske Miljøsekretariat på telefon 32 88 01 19.

8.5 Det rådgivende udvalg for Arktis 1998

Rektor Claus Andreasen, formand
Universitet i Nuuk

Projektkoordinator Maria Dam
Miljø- og Levnedsmiddelstyrelsen på Færøerne

Konsulent Finn Lynge
Sagkyndig i grønlandske forhold
Grønlands Hjemmestyre

Direktør Jacob Janussen
KANUKOKA

Statsbiolog Hanne Petersen
Danmarks Miljøundersøgelser
Afd. for arktisk miljø

Professor Jan Sørensen
Den Kongelige Veterinær- & Landbohøjskole. Statens Teknisk-Videnskabelige Forskningsråd

Akademiingeniør Henrik Nørrelund Mai
Nellemann, Nielsen & Rauchenberger A/S:
Akademiet for de Tekniske Videnskaber

Lektor Christian Lohse
Odense Universitet
Statens Naturvidenskabelige Forskningsråd

Professor Phillippe Grandjean
Odense Universitet
Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd

Direktør Martin Ghisler
Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland.
Danmarks & Grønlands Geologiske Undersøgelser

Journalist Anne-Marie Mikkelsen
WWF Verdensnaturfonden

8.6 Koordinationsgruppen for AMAP 1998

Kontorchef Lars Moseholm, formand
Miljøstyrelsen

Konsulent Ole Samsing
Udenrigsministeriet

Konsulent Kirsten Trolle
Statsministeriet

Embedslæge Anders Carlsen
Embedslægerne i Viborg Amt

Seniorrådgiver Jørgen S. Søndergaard
Grønlands Hjemmestyre

Afdelingsleder Jacob Pauli Joensen
Levnedsmiddelstyrelsen, Tórshavn

Lektor Jens C. Hansen
Aarhus Universitet

Statsbiolog Hanne Petersen
Danmarks Miljøundersøgelser

Seniorforsker Niels Zeuthen Heidam
Danmarks Miljøundersøgelser

Seniorforsker Marianne Cleemann
Danmarks Miljøundersøgelser

Programleder Asker Aarkrog
Forskningscenter Risø

Fuldmægtig Birte Rindom, næstformand
Miljøstyrelsen

Cand. scient. Ulrik Torp
Miljøstyrelsen

Cand. scient. Kjeld F. jørgensen
Miljøstyrelsen

Cand. med. vet. Linda Bagge
Miljøstyrelsen

Sekretariatsleder Thomas Berg
Dansk Polarcenter

[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]