Udformning af skriftlig miljøkommunikation
5. Hvordan visualiserer du miljøkommunikation?
Et billede siger mere end 1.000 ord. På et splitsekund har øjet set
billedets faktuelle indhold, og få hundrededele sekunder senere har hjernen bevidst eller
ubevidst afkodet budskabet. Og så husker vi billeder bedre end ord.
Når vi ser et billede i forbindelse med en tekst, fx et opslag i en miljørapport, vil
vores læsning per automatik tage udgangspunkt i billede og overskrift. Og vores
tilegnelse af informationerne i teksten vil være styret af det førstehåndsindtryk, som
billedet giver. Alligevel glemmer alt for mange at vælge illustrationerne bevidst og med
udgangspunkt i det budskab, læseren skal have.
Du skal altid overveje, hvordan fotos, tegninger, grafer og diagrammer kan fremme
budskaberne. Vælg derfor altid visuelle elementer, der direkte eller indirekte støtter
dine budskaber. Enten
ved at få læseren til at tænke videre, ved at brænde en information fast i hukommelsen
eller ved at give læseren et lille pusterum i læsningen.
Fotografier er gode til at dokumentere og skabe identifikation. Fotografier af
produktionen dokumenterer virksomhedens aktiviteter. Fotografier af mennesker skaber en
umiddelbar identifikation.
Tegninger, diagrammer og grafer er eminente formidlere, når du skal beskrive komplekse
sammenhænge, fx et livscyklusforløb, på en enkel og overskuelig måde.
Hvis du skal vise, at der indgår mennesker i forløbet, er en simpel tegning af en mand
bedre end et fotografi, fordi fotografier opfattes som portrætter af ganske bestemte
mennesker.
Vil du bruge illustrationer som blikfang, skal du vælge illustrationer, der er store, i
farver, udtryksfulde, utraditionelle og overraskende.
Du gør din miljøkommunikation mere effektiv, hvis du får illustration og tekst til
at spille sammen. Modtageren vil nemlig forsøge at skabe sammenhæng mellem
illustrationer og tekst. Selvom illustrationer umiddelbart trækker opmærksomheden væk
fra teksten, så kan den opmærksomhed, som illustrationen får, være afgørende for om
modtageren går i gang med at læse teksten.
Du øger samspillet mellem tekst og illustration når:
illustration og tekst understøtter hinanden
illustrationernes placering supplerer teksten direkte
illustrationer optræder i sammenhæng med væsentlig information
illustrationerne gentager de vigtigste pointer
Når du skriver billedtekster, er det en god ide at tage udgangspunkt i hv-ordene: hvem,
hvad, hvor, hvornår, hvorfor. Hvis du for eksempel viser et portræt, så skriv hvem det
er. Hvis det er en central beslutningstager, så brug et citat af personen i
billedteksten, der kort kan indfange virksomhedens holdning eller budskab. Billedtekster
er ofte de tekster, der læses mest, og er derfor et oplagt sted at placere de vigtigste
budskaber.
Forklarende illustrationer kan sagtens være interessante. Hvis du fx vil
illustrere temaer som energi- og emballageforbrug, kan du bruge en elpære og en
bananskræl. Handler det om virksomhedens miljøarbejde, så vis billeder af de mennesker,
der udfører arbejdet. Vil du fortælle om indholdet i et produkt, kan du lave en
opstilling med produktet i midten og de forskellige råvarer placeret rundt om det.
Tænker virksomheden visionært og langsigtet, kan du bruge billeder af himlen eller en
horisontlinje.
Det kan være en fordel at fremhæve vigtige informationer i hovedteksten. På den
måde kan du gøre teksten lettere og mere afvekslende at læse. Du kan bruge:
Citatudtræk: Brug citatudtræk til at fremhæve statements og stærke argumenter,
der understøtter budskabet
Fremhævet skrift: Brug fed skrift, kursiv eller understregning, hvis der er dele
af teksten, du mener er vigtige at fremhæve. Du kan også skifte farve eller skrift, men
tænk over virkemidlerne, så dit budskab ikke drukner i farvelade og et virvar af
skrifttyper i stedet for at fremstå styrket
Faktabokse: Brug faktabokse, når du har mange eller vigtige informationer, du kan
fremhæve i punktform
Gentagen brug af illustrationer: Brug den samme illustration flere gange, eventuelt
i forskellige variationer, hvis det fremmer dit budskab
Kompliceret talmateriale kan være vanskeligt at overskue og forstå, især hvis du vil
fremhæve visse relationer mellem tallene, som det jo ofte er tilfældet i
miljøkommunikation. Her kan du med fordel bruge en grafisk fremstilling: Kurver, søjler
og lagkager.
Det er afgørende for troværdigheden af kommunikationen, at man kan aflæse værdierne i
graferne rimeligt nøjagtigt. Samtidig bør du altid supplere graferne med tabeller, hvor
læseren kan finde de eksakte tal. I miljørapporter kan du placere tabellerne i bilag.
Grafer kan skabe større interesse for miljøinformationen, men det kræver også øvelse
for modtageren at læse og forstå grafer. Du kan gøre det lettere for læseren at
forstå en graf, hvis du supplerer med en tekst, der fortæller, hvad den viser, og
hvordan man kan læse tallene.

|