Kemikalier i tekstiler SammenfatningTekstiler, der sælges på det danske marked, indeholder kemikalier i varierende omfang. Det kan f.eks. dreje sig om farvestoffer, der jo giver tekstilet kulør, eller rester/urenheder fra produktionen - f.eks. aromatiske aminer og tungmetaller - som ikke har nogen funktion. Undersøgelsen her peger på, at visse af disse kemikalier kan udgøre en sundhedsmæssig risiko for forbrugeren og butikspersonale samt udgøre en miljømæssig risiko i forbindelse med afledning af spildevand fra husholdningsvask. Baggrund og formål Vi er alle næsten konstant i kontakt med tekstiler, både i form af det tøj vi bærer, men også når vi f.eks. sover, foregår det i sengetøj lavet af tekstil. Det er derfor meget vigtigt, at tekstiler ikke indeholder sundhedsskadelige kemikalier. Når vi vasker vores tøj, udvaskes indholdet af kemikalier (f.eks. overskudsfarve) i større eller mindre omfang og ender med vaskevandet i kloaksystemet. Hvis disse kemikalier ikke bliver nedbrudt i renseanlægget, kan de ved udledning nå vandmiljøet (f.eks. et vandløb) eller landbrugsjorden ved udbringning af slam. Miljøfarlige kemikalier kan herved blive spredt i miljøet. Nyere svensk undersøgelse En nyere svensk undersøgelse med titlen "Kemikalier i tekstilier" omhandler sundheds- og miljøfarlige kemikalier i importerede tekstiler. Undersøgelsen når frem til, at farlige kemikalier findes inden for funktionsgrupperne biocider, brandhæmmere, farvestoffer (azo- og dispersionsfarver), carriers (hjælpestoffer ved farvning af polyester/uld blandinger) og blødgørere samt formaldehyd mm. Det drejer sig både om stoffer, der tjener en funktion i det endelige produkt (f.eks. brandhæmmere og farvestoffer), og om rester af hjælpekemikalier, der har indgået ved produktionen af tekstilet (f.eks. carriers og nonylphenolethoxylater). Undersøgelsen behandler sundhedsrisiko for forbrugere og miljørisiko som følge af husholdningsvask meget overordnet, og forhold omkring bortskaffelse af tekstiler berøres stort set ikke. Hvorvidt de importerede tekstiler i Sverige svarer til tekstiler på det danske marked vides ikke. Det vurderes dog som sandsynligt, at kemikalieindholdet i importerede tekstiler på det svenske marked - i hvert fald i store træk - vil svare til kemikalieindholdet i tekstiler på det danske marked. Der er så vidt vides ikke lavet undersøgelser tilsvarende den svenske i andre lande. Afgrænsning Undersøgelsen her omfatter det danske marked, og forhold omkring miljø- og sundhedsrisiko i især brugsfasen og tildels bortskaffelsesfasen behandles detaljeret. Beklædningstekstiler samt boligtekstiler, der vaskes ofte, er medtaget. Kun tekstiler af de mest anvendte fibertyper indgår. Af disse vurderes beklædningstekstilerne at dække ca. 95% af markedet i Danmark, og tilsvarende vurderes de medtagne boligtekstiltyper at udgøre omkring 40% af boligtekstilmarkedet (der ses bort fra gulvtæpper). Samlet vurderes de typer af tekstilprodukter, som projektet omfatter, at repræsentere omkring 50% af det danske tekstilmarked (der ses bort fra tekniske tekstiler). Formål Formålet med undersøgelsen er, med udgangspunkt i brugs- og bortskaffelsesfasen, at nå frem til anbefalinger vedrørende hvilke kemikalier, der bør undgås ved fremstilling og forarbejdning af tekstiler samt angive umiddelbare substitutionsmuligheder. Undersøgelsen Undersøgelsen omfatter for det første en kortlægning af hvilke kemikalier, der muligvis kan forekomme i brugsklare tekstiler samt en screening af deres miljø- og sundhedsfarlighed. Tekstiler indkøbt på det danske marked er endvidere analyseret for de farligste af stofferne, hvilket ligeledes er gældende for vaskevandet fra forsøg med simuleret husholdningsvask af tekstilerne. Undersøgelsen omfatter desuden en udredning af, hvordan tekstiler bortskaffes i Danmark - herunder miljøproblemer forbundet hermed. Endelig er der udført en screening for sundhedsrisiko af de fundne mængder kemikalier i tekstilerne samt en miljørisikovurdering af de fundne mængder i vaskevandet. Dette er udført med henblik på at afklare, om forekommende kemikalier reelt udgør en risiko for sundhed og/eller vandmiljø. Kortlægning Kortlægning af hvilke kemikalier, der (teoretisk) kan forekomme i tekstiler i brugsfasen, er primært baseret på den ovenfor nævnte svenske undersøgelse samt oplysninger fra fire store, internationale kemikalieproducenter, hvad angår farvestoffer og pigmenter. En beskrivelse af hvor i tekstilproduktionskæden, kemikalierne anvendes, er baseret på eksisterende viden fra litteraturen. Farlighedsvurderinger Farlighedsvurderingerne af de kortlagte kemikalier er udført med hensyn til afledning med spildevand (ABC-systemet) og sundhed (UPH-systemet). De nævnte systemer rangordner (scorer) stofferne i tre grupper på grundlag af deres iboende farlighed. I ABC-systemet deles stofferne op i dem, der er uønskede i kloaksystemet (A: Substitution anbefales), dem for hvilke, der anbefales udlederkravværdier (B: Udledning begrænses) og endelig dem, der ikke anses for at være problematiske, så længe de ikke udledes i meget store mængder (C-stoffer). ABC-systemet er beskrevet i Miljøstyrelsens Spildevandsvejledning. På samme måde inddeler UPH-systemet stofferne i tre grupper i forhold til sundhed: Uacceptable (U), problematiske (P) og håndterbare (H). UPH-systemet bygger på EU's klassificering for sundhedsfarlighed (R-sætninger) og er udviklet under det såkaldte FireInstitutSamarbejde (VKI, DTC, dk-TEKNIK og DTI). Systemet er i nærværende sammenhæng udvidet med en ekstra kategori (H(L): "let problematiske") for at få skilt især irriterende og sensibiliserende stoffer fra de håndterbare (H). Dette hænger sammen med, at når vi har med tekstiler i brugsfasen at gøre, er hudkontakt den væsentligste eksponeringsform. Tekstilprodukter 22 indkøbte tekstiler på det danske marked er analyseret i laboratorium for de ved farlighedsvurderingerne udpegede mest miljø- og sundhedsfarlige kemikalier. Tekstilprodukterne er bl.a. udvalgt ud fra kriterier om at skulle dække alle fibertyper omfattet af projektet samt umiddelbart vurderet sandsynlighed for forekomst af de prioriterede kemikalier. Simuleret husholdningsvask Med det formål at undersøge i hvilket omfang tekstilkemikalier udvaskes under normal husholdningsvask, er der udført simuleret husholdningsvask på de indkøbte tekstilprodukter. Vaskevandet er efterfølgende analyseret i laboratorium for indhold af de prioriterede kemikalier, der blev fundet ved analyse af tekstilerne. Risikovurdering/-screening For at undersøge om de tekstilkemikalier, der er konstateret i de 22 tekstilprodukter, reelt udgør en risiko for sundhedseffekter over for forbrugere og butikspersonale og en risiko for miljøeffekter i forbindelse med husholdningsvask, er der udført en risikoscreening/-vurdering. Både hvad angår miljørisikovurderingen af kemikalier afledt med vaskevand til kloak og screeningen for sundhedsrisiko af kemikalier konstateret i det brugsklare tekstil, er de baseret på principperne i Europakommissionens Vejledning i Risikovurdering. Substitutionsmuligheder De kemikalier, der vurderes at udgøre en miljø- og/eller sundhedsmæssig risiko er oplistet og umiddelbare substitutionsmuligheder angivet på grundlag af eksisterende viden og oplysninger fra kemikalieproducenter. Hovedkonklusioner Tekstilforbrug Det totale, årlige tekstilforbrug (salg) i Danmark vurderes at udgøre omkring 22 kg pr. indbygger og heraf ca. 13 kg beklædningstekstil pr. indbygger. Genbrug Bortskaffelse Det vurderes, at omkring 50% af den brugte mængde beklædningstekstil i Danmark genbruges (f.eks. som "second hand" eller klude). Det vurderes endvidere, at der bortskaffes 10-20 kg tekstil pr. person pr. år, og at stort set al bortskaffelse af tekstil i Danmark i dag foregår ved forbrænding. Bidrag til miljøproblemer forbundet med affaldsforbrænding - f.eks. deponering af forbrændingsrestprodukter - fra tekstiler omfattet af projektet vurderes at være uvæsentlig. Miljørisikovurderingen, baseret på resultaterne af forsøgene med simuleret husholdningsvask, viser, at 12 stoffer udgør en risiko for miljøeffekter i vandmiljøet, for 6 stoffer kan effekter ikke udelukkes, og 7 stoffer kan ikke vurderes på grund af datamangel. Tilsvarende viser screeningen for sundhedsrisiko, baseret på fundne maksimale koncentrationer i tekstilet, at 10 stoffer udgør en risiko og andre 11 en lille risiko for forbrugere og/eller salgspersonale. 19 stoffer kunne ikke vurderes ved sundhedsscreeningen på grund af datamangel. Stoffer der bør undgås Det kan konkluderes, at denne undersøgelse, som må betegnes som begrænset i forhold til et stort og varieret tekstilmarked, peger på, at følgende stoffer bør søges undgået (eller begrænset) i tekstiler, fordi de vurderes til, i større eller mindre omfang, at udgøre en sundheds- og/eller miljømæssig risiko :
I nedenstående tabel er det for hvert stof angivet, hvorvidt det drejer sig om en miljø- og/eller sundhedsmæssig risiko. Substitutionsmuligheder Disse 27 stoffer domineres af urenheder i farvestoffer (aniliner, acridin, nitrobenzen og diphenylamin samt tungmetaller) og tildels carriers (C3- og C4-alkylbenzener samt tetrachlorethylen og naphthalen). Hvad angår tungmetaller anbefales det om muligt at undgå brug af tungmetalbaserede farvestoffer/pigmenter og at minimere indholdet af tungmetalurenheder i farvestoffer/pigmenter. En reducering af arylaminindholdet (aniliner) og andre urenheder i farvestoffer i form af acridin, nitrobenzen og diphenylamin anbefales ligeledes. Det anbefales endvidere, at forekomst af cadmium og DEHP i PVC-tryk fjernes eller alternativt at undgå PVC-tryk. Brug af carriers kan i stort omfang undgås ved at benytte højtemperaturfarvning, bortset fra ved farvning af blandinger hvori uld indgår. Her bør anvendes de mindst miljø- og sundhedsbelastende carriers. Af carriers konstateret i analyserede tekstilprodukter er bl.a. diethylphthalat umiddelbart vurderet til at være blandt de relativt mindre miljø- og sundhedsbelastende. Det vurderes, at nonylphenolethoxylater vil kunne substitueres af bl.a. fedtalkoholethoxylater. Den præcise anvendelse af nikotin har ikke kunnet udredes, og substitutter kan derfor ikke angives. Med hensyn til polyurethanprodukter bør forekomst af tin (især den udvaskbare del) og toluendiisocyanat undgås. Hvad angår toluendiisocyanat kan forekomst muligvis begrænses ved optimal udhærdning af polyurethan. Udviklingsbehov Af udviklingsbehov skal nævnes emnerne: Afklaring af miljømæssig betydning af udvaskning af farvestoffer under husholdningsvask, afklaring af muligheder for at minimere urenheder i farvestoffer/pigmenter, hvad er betydningen af gentagne husholdningsvaske på kemikalieindholdet i tekstilet og hvor, samt med hvilket formål anvendes nikotin. Projektresultater Farlighedsscreening 190 potentielt forekommende tekstilkemikalier er screenet for farlighed. 55 stoffer endte i den mest belastende kategori (A) og 52 i den mindst belastende (C), hvad angår farlighed i vandmiljøet. 68 stoffer kunne ikke vurderes på grund af datamangel. Tilsvarende hvad angår sundhed, endte 8 stoffer i den mest belastende kategori (U) og 77 i den mindst belastende (H). I dette tilfælde kunne 18 stoffer ikke vurderes på grund af datamangel. Hvad angår vandmiljø, var de farligste kemikalier især at finde blandt carriers, antikrølmidler og biocider, og med hensyn til sundhed især blandt carriers, biocider, optisk hvidt og fikseringsmidler. Kun fire stoffer/stofgrupper blev tildelt farligste kategori for både vandmiljø og sundhed, det drejer sig om: Dimethylformamid, chlorerede ethylener, kaliumdichromat og pentachlorphenol. Kemiske analyser 22 tekstilprodukter (bukser, lagner, undertøj mm.) blev indkøbt og analyseret i laboratorium for de ved farlighedsscreeningen udpegede mest belastende kemikalier. Tekstilprodukterne vurderes som typer at dække ca. 10% af det årlige salg i Danmark. Der blev ved de kemiske analyser bl.a. konstateret forekomst af naphthalen, o-chlorphenol, nikotin, flere phthalater, kvaternære ammoniumforbindelser, nonylphenolethoxylater, chlorerede benzener, alkylbenzener, 14 arylaminer, substituerede toluener, benzensulfonamider, polycykliske forbindelser og substituerede benzener samt tungmetallerne bly, cadmium, kobber, cobalt, chrom, nikkel, zink, barium, tin, arsen og kviksølv. Simuleret husholdningsvask På alle de indkøbte tekstilprodukter er der udført simuleret husholdningsvask og vaskevandet er analyseret for de kemikalier, der blev fundet i tekstilerne. Der er i vaskevandet fundet naphthalen, nikotin, nonylphenolethoxylater, tetrachlorethylen, trimethylbenzen, biphenyl, 9 arylaminer, substituerede toluener, benzensulfonamider, acridin, isoquinolin samt metallerne cobalt, chrom, kobber, nikkel, cadmium, bly, tin, zink og barium. Udvaskningsprocenterne spænder fra under 1 promille til over hundrede procent. Sidstnævnte skyldes sandsynligvis, at visse stoffer (f.eks. kortkædede nonylphenolethoxylater) muligvis dannes under vaskeprocessen. Mindst udvaskning blev fundet for bl.a. chlorerede carriers og substituerede toluener, mens bl.a. visse phthalater, visse tungmetaller og benzensulfonamider lå i den høje ende. Miljømærkeordninger Ved at sammenligne de fundne kemikalier - herunder koncentrationer i tekstilerne - med kriterierne i de to miljømærkeordninger Svanen og Blomsten samt i Öko-tex, er der umiddelbart vurderet ingen af de undersøgte tekstilprodukter, der lever op til alle kravene i ordningerne. Risikovurdering/-screening De udpegede stoffer ved den udførte miljørisikovurdering og screeningen for sundhedsrisiko fremgår af nedenstående tabel. Kemikalier i tekstiler udpeget ved risikovurderingen/-screeningen
Miljørisikovurdering Miljørisikovurderingen er udført for de stoffer, der blev konstateret i vaskevandet samt farvestoffer/pigmenter herunder visse arylaminer. Stoffer, for hvilke det vurderes sandsynligt, at der i forbindelse med husholdningsvask af tekstiler, tilsvarende de her undersøgte, vil være risiko for miljøeffekter i vandmiljøet og/eller jordmiljøet i forbindelse med udbringning af spildevandsslam på landbrugsjord, omfatter: Nikotin; diethylhexylphthalat (DEHP); nonylphenolethoxylater (NPEO); 2,6-dichlor-4-nitroanilin; 2-chlor-4-nitroanilin; 6-methyl-3-nitroanilin; diphenylamin; acridin; cadmium; chrom; bly og zink. Stoffer, for hvilke det er mindre sandsynligt, men ikke på det foreliggende grundlag kan udelukkes, at der kan optræde miljøeffekter, omfatter: 4-methyl-3-nitroanilin; p-chloranilin; N-butylbenzensulfonamid; cobalt; tin og kobber. Farvestoffer Hertil kommer udvaskede farvestoffer, der for azo-forbindelsernes vedkommende spaltes i arylaminer under reduktive forhold (f.eks. i renseanlæg), og derfor sandsynligvis bidrager væsentligt til miljøbelastningen med arylaminer. Det skal desuden bemærkes, at selvom den udførte risikovurdering af det enkelte arylamin ikke viser risiko for miljøeffekter, vil arylaminen bidrage til den samlede tilstedeværende mængde arylaminer i en husholdningsvask. Da effektpotentialet af arylaminer givetvis er additiv, vil der sandsynligvis være situationer, hvor den samlede mængde arylaminer i en husholdningsvask udgør en risiko, selvom de enkelte arylaminer ikke gør. Dette skal ses på baggrund af, at undersøgelsen her viser, at forekomsten af arylaminer (og azo-farvestoffer) i tekstiler er meget udbredt. Stoffer, der blev konstateret i vaskevandet, men som på grund af datamangel ikke har kunnet risikovurderes, omfatter: 2-brom-6-chlor-4-nitroanilin; 2-cyano-4-nitroanilin; 6-brom-2,4-dinitroanilin; 6-chlor-2,4-dinitroanilin; methyldiphenylaminer; N-ethyltoluensulfonamid og N-methyltoluensulfonamid. Hertil kommer farvestoffer, som visuelt er konstateret i vaskevandet. Udvaskning Den her udførte risikovurdering er udelukkende baseret på data fra førstegangsvask af tekstiler. Udvaskningen af de konstaterede tekstilkemikalier varierer fra under 1‰ til 100%. For de fleste stoffer udvaskes væsentligt under halvdelen af den tilstedeværende mængde, f.eks. er udvaskningen under 10% for godt 80% af de konstaterede arylaminer. Det er derfor ikke usandsynligt, at der for flere stoffers vedkommende vil kunne forekomme en betydende udvaskning ved de efterfølgende vaske. Sundhedsmæssig risikoscreening Den sundhedsmæssige risikoscreening af de i tekstilerne fundne stoffer viser, at følgende stoffer må anses for problematiske, idet de anvendte koncentrationer giver en risiko for skadelige effekter hos brugerne af tekstilet og/eller salgspersonalet (se ovenstående tabel): Nikotin; naphthalen; o-chlorphenol; C3-alkylbenzener; C4-alkylbenzener; tetrachlorethylen; p-chloranilin; p-nitroanilin; toluendiisocyanat og nitrobenzen. Her til kommer følgende stoffer, som vurderes tilsvarende at udgøre en lille risiko: DEHP; acridin; letopløselige bariumforbindelser; cadmium; cobalt; chrom; bly; arsen; kviksølv, nikkel og tin. Det kan ikke udelukkes, at også andre fundne stoffer kan være sundhedsmæssigt problematiske, da der ikke er fundet tilstrækkeligt med toksikologiske data om dem til en risikoscreening. Det drejer sig om: 2-brom-6-chlor-4-nitroanilin; 3,5-dinitrobrombenzen; 2-chlor-4-nitroanilin; 2-cyano-4-nitroanilin; 6-brom-2,4-dinitroanilin; 6-chlor-2,4-dinitroanilin N-ethyltoluensulfonamid; N-butylbenzensulfonamid; N-methyltoluensulfonamid; 6-methyl-3-nitroanilin; 4-methyl-3-nitroanilin; 4-chlor-2-nitroanilin; isoquinolin; indan; methyldiphenylamin; (1-chlordodecyl)benzen; (1-chlor-1-methylundecyl)benzen; methylindan og 2-methylnaphthalen. Nogle tekstiler indeholder mange forskellige stoffer, som i kombination kan være sundhedsmæssigt problematiske, især fordi mange af stofferne (bl.a. anilin-derivaterne) sandsynligvis giver den samme effekt. Det er dog med det foreliggende datagrundlag ikke muligt at kvantificere risikoen. Mere at læse "Kemikalier i textilier - redovisning av et regeringsuppdrag". KEMI 2/97. Kemikalieinspektionen, Solna, Sverige, februar 1997.
|